Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 230 til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 230:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. maj 2021 fra Peter Jensen, jf. L
230 - bilag 2.
Svar:
1.
Regeringen har ikke planer om at trække Danmark ud af Den Europæiske kon-
vention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
Statsborgerretskonventionen fastsætter udtømmende, i hvilke situationer en stats
lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det følger således
af statsborgerretskonventionen, at fortabelse som følge af kriminalitet kun kan
komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontra-
herende stats vitale interesser.
En ordning, hvorefter man tildeler en person dansk statsborgerskab og herefter be-
tinger statsborgerskabet af, at pågældende i en årrække ikke begår kriminalitet, vil,
i det omfang en sådan betingelse håndhæves i tilfælde af, at den pågældende begår
kriminalitet, indebære en fratagelse af statsborgerskabet i Statsborgerretskonven-
tionens forstand.
2.
Efter indfødsretsloven er der allerede i visse tilfælde mulighed for fraken-
delse/fratagelse af dansk indfødsret i overensstemmelse med statsborgerretskon-
ventionen.
Det følger af indfødsretslovens § 8 A, at der kan ske frakendelse af statsborgerska-
bet ved dom, hvis dansk indfødsret er opnået ved svig, uanset om den pågældende
derved bliver statsløs
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan der ske frakendelse af statsborgerskabet
ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af straffelovens
kapital 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
Side
1/2
19. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 8316
1625894