Til lovforslag nr.
L 230
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 27. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkeparti har stillet 1 ændringsforslag til lovfor‐
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stemme imod det stille‐
de ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV og EL) indstiller lov‐
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod det stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (SF) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og det
stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte
lovforslaget, men mener, at man bør kunne fratage stats‐
borgerskabet fra alle bandekriminelle, der har fået tildelt
statsborgerskab, dvs. også fra dem, der kun har et statsbor‐
gerskab. Derfor har DF stillet ændringsforslag om dette.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget har to betragtnin‐
ger, som gør sig gældende: for det første en konventions‐
mæssig betragtning og for det andet en betragtning om en
eventuel erstatningsrisiko ved de ordinære domstole eller
Menneskerettighedsdomstolen.
RV minder således om, at man hidtil politisk har ment, at
indholdet af lovforslaget ikke kan lade sig gøre. Fratagelse
af statsborgerskab kan kun ske ved terrorisme. Konventions‐
mæssigt er almindelig kriminalitet ikke en trussel mod sta‐
tens sikkerhed. Det vil derfor ikke være muligt lovgivnings‐
mæssigt at sidestille almindelig kriminalitet med terroris‐
me, da statsborgerretskonventionen udtømmende fastsætter,
i hvilke situationer en stats lovgivning må indeholde regler
om fortabelse af statsborgerskab. Som der står: Fortabelse
kan kun komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er
til alvorlig skade for en stats vitale interesser.
Almindelig kriminalitet rokker jo ikke ved statens sikker‐
hed. Men som det fremgår af lovforslaget, skal personer,
som dømmes for alvorlig bandekriminalitet i forbindelse
med straffesagens afgørelse ved dom, kunne frakendes de‐
res danske indfødsret, medmindre de derved bliver statslø‐
se. Det vil så være – må vi forstå – i de tilfælde, hvor
alvorlig bandekriminalitet anses at være til alvorlig skade
for Danmarks vitale interesser. Da alvorlig bandekriminali‐
tet imidlertid ikke konventionsmæssigt er at betragte som
landsforræderi, vil området for regeringens lovforslag være
uendelig lille. Sagt på en anden måde svarer lovforslaget lidt
til at sige: Hvis hooligans er terrorisme, så kan statsborger‐
skab fratages. Regeringen kan derfor godt strikke sådan en
regel sammen, men det vil aldrig føre til en frakendelse ved
de danske domstole.
Med hensyn til betragtningen om de ordinære domsto‐
le og Menneskerettighedsdomstolen ligger der heri, at det
giver rigtig dårlig mening for RV, at vi gennemfører en
AX026506