Folketingets Indfødsretsudvalg
Udvalgsafdelingen
Christiansborg
1240 København K
7. maj 2021
Til brug for Folketingets Indfødsretsudvalgs behandling af lovforslag L 230 Forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for
alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser) af 4. maj
2021 (samling 2020-21), bedes udvalget bemærke, at virkningen af lovforslaget vil være
særdeles begrænset af Danmarks ratificering af statsborgerretskonventionen i 1997.
Jeg bemærker i den henseende, at europæiske lande som Belgien, Luxembourg, Frankrig,
Spanien, Italien, Storbritannien og Irland, som Danmark normalt gerne sammenligner sig
med, imidlertid ikke har ratificeret statsborgerretskonventionen efter knap 25 år.
Ved Danmarks udtrædelse af statsborgerretskonventionen, kan Folketinget indføre
mulighed for at dobbelt statsborgere kan frakendes dansk indfødsret ved enhver form for
kriminalitet, samt indføre betinget statsborgerskab ved naturalisation af udlændinge.
Med venlig hilsen
Peter Jensen