Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 230:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.05.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Med dette lovforslag foreslås det at gøre det muligt at tage statsborgerskabet fra personer, som har begået visse former for alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. I Socialdemokratiet mener vi, at vi i videst muligt omfang skal tage statsborgerskabet fra kriminelle, der har begået alvorlig kriminalitet. Derfor har vi gjort det muligt at tage statsborgerskabet fra personer, der har været udrejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Ligesom IS-terrorister udgør visse hårdkogte bandekriminelle ligeledes en alvorlig trussel mod Danmarks sikkerhed. Vi hører jævnligt om skyderier og knivstikkerier i København, Aarhus, Odense og andre steder i Danmark. Bandekriminelle har sågar kastet håndgranater efter hinanden, når de er tørnet sammen i bandekonflikter. Og desuden har der været eksempler på, at uskyldige borgere er blevet ramt af skud i krydsilden mellem rivaliserende banders skududvekslinger.

Forudsætningen, for at der kan ske frakendelse af statsborgerskab, er selvfølgelig, at de pågældende personer har dobbelt statsborgerskab, og derudover får ingen personer frataget deres statsborgerskab, hvis det på nogen måde er i strid med vores internationale forpligtelser. Det er et helt særligt privilegium at være dansk statsborger, og derfor mener vi, det er rimeligt, at det skal være muligt at tage statsborgerskabet fra personer, der udgør en alvorlig trussel mod Danmarks sikkerhed.

Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren nærmere kunne definere, præcis hvilke former for lovovertrædelser der i forhold til bandekriminalitet udgør en trussel mod statens vitale interesser, for det er jo ligesom forudsætningen for at kunne fratage statsborgerskabet.

Ordføreren.

Ja, det kan jo være forskellige ting. Vi kan jo kigge til vores naboland Sverige, hvor der har været enkelte områder, hvor bandemedlemmer visiterer folk for at komme ind, og hvor politiet ikke kan være. Vi har set endnu værre eksempler i Frankrig, og vi ved også, at der er hardcore bandekriminelle her, der sidder på specielle boligområder; det er ikke lige så slemt som i Sverige og Frankrig, men vi har set en udvikling de seneste år, som er derhenad.

Hr. Peder Hvelplund.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at der bliver begået grove lovovertrædelser i forbindelse med bandekriminalitet. Men den definition af, hvornår det er en trussel mod statens vitale interesser, er jo temmelig afgørende, fordi det ligesom er den, der kan definere, hvornår vi kan tale om at fratage statsborgerskabet, også i forhold til konventionerne. Så mangler der ikke lidt en mere præcis definition af, hvornår det er, vi kan stå i den situation, før man kan vedtage sådan et lovforslag her?

Ordføreren.

Altså, hvis man kontrollerer et helt boligområde, som vi har set det i Sverige, og som vi har set det i Frankrig, eller hvis man kaster med håndgranater eller skyder på tilfældige, er det jo imod statens vitale interesser, og så må det være op til en konkret kendelse, hvad der skal ske.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er Venstres ordfører, hr. Morten Dahlin.

Tak for det, formand. Venstre kan godt støtte det her lovforslag. Det minder til forveksling om et beslutningsforslag, Venstre selv tidligere har fremsat her i Folketingssalen, men dengang var der desværre ikke flertal for det, da Socialdemokraterne og dermed regeringen valgte at stemme imod. Det kan man så tage ned på to måder. Man kan håne partier for at kopiere vores politik, eller man kan glæde sig, og i Venstre vælger vi den sidste løsning, for vi glæder os over, at Socialdemokraterne på det her område er blevet klogere. Jeg vil også gerne direkte henvendt til ministeren sige, at vi gerne stiller os til rådighed med en masse andre idéer, vi har, som skal være til fuldstændig frit brug, hvis ministeren ønsker at fremsætte Venstres politik som lovforslag.

Årsagen til, at vi i sin tid fremsatte det her forslag, og vi har kæmpet hårdt for at få det igennem, er, at vi desværre oplever massive udfordringer med bandekriminalitet, og vi oplever desværre også udfordringer med udenlandske bandekriminelle, som har en så chikanerende og kriminel adfærd, at det skaber massiv utryghed i en lang række danske byer. Det kan ikke være sådan, at man som kriminel udlænding med dobbelt statsborgerskab kan gemme sig bag det danske pas, når man begår tilpas alvorlig kriminalitet. Derfor skal vi have sikret, at vi for de her bandemedlemmers vedkommende – hvis kriminelle adfærd er så kriminel og så langt uden for skalaen i forhold til almindelige adfærd, at man nærmest ikke må sige de tanker, der falder en ind, fra Folketingets talerstol – kan tage det danske statsborgerskab fra dem, så vi også kan få dem udvist af Danmark.

Vi så i virkeligheden jo gerne, at man gjorde det på en lang række andre områder og ikke kun på bandekriminalitetsområdet, altså at al kriminalitet, der er til skade for statens vitale interesser, medfører, at personer med dobbelt statsborgerskab kan miste deres danske statsborgerskab. Det var et krav fra Venstres side i de indfødsretsforhandlinger, der netop er blevet afsluttet, og der opnåede vi heldigvis opbakning fra de andre partier til, at regeringen nu er forpligtet til at gå videre ned ad det spor og undersøge, om det er muligt. Og er det muligt, har partierne også forpligtet sig på, at de så vil støtte et sådant lovforslag.

Så vi kan selvfølgelig støtte det her forslag, og vi glæder os også til det videre arbejde ned ad det her spor. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil godt lige starte med at slå fast, at det jo ikke er sådan, at man kan gemme sig bag det danske pas, hvis man begår kriminalitet, for man bliver jo, som alle gør, stillet for en domstol, dømt og får en straf – ligesom alle andre. Spørgsmålet her er jo, i hvilket omfang det skal medføre, at man også mister sit statsborgerskab, og der skal jeg bare høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at vi jo trods alt, alt andet lige og uagtet hensigten, bevæger os ind i en eller anden form for retssikkerhedsmæssigt limbo, fordi det kan være svært at definere, hvornår en forbrydelse kan beskrives som værende en trussel mod statens vitale interesser. Det er jo ikke klart beskrevet i loven, og derfor ligger der jo ikke den forudsigelighed, der normalt ligger i lovgivningen, med hensyn til hvilken sanktion der følger med en lovovertrædelse.

Mener ordføreren ikke, at der trods alt kan være en vis betænkelighed i forhold til det? Det rejses også i nogle af høringssvarene.

Ordføreren.

Nej, vi i Venstre har ikke nogen betænkeligheder ved at føre en hårdere kurs over for bandekriminelle. Hele pointen her er jo, at i nogle af de her miljøer er der så hårdkogte kriminelle, at selv en fængselsstraf ikke afskrækker dem fra at begå deres kriminelle handlinger, men det, vi ved de frygter, er, om de kan blive sendt ud af det land, som de i parentes bemærket bruger al deres tid på at bekæmpe, altså alt det, vi står for. Hvis de kan blive sendt ud af Danmark, er det noget, de tager alvorligt, og vi kan jo ikke sende dem ud af Danmark, hvis de har et dansk pas. Derfor er det en god idé at gå ind at kigge på de hardcore bandekriminelle, som har dobbelt statsborgerskab, og sige, at hvis vi kan fratage dem deres danske statsborgerskab, har vi efterfølgende også en mulighed for at sende dem ud af landet. Det er noget, de frygter, og vi ønsker at gøre alt, hvad vi kan, for at komme hardcore bandekriminalitet til livs, og derfor har vi ikke betænkeligheder ved det her forslag.

Hr. Peder Hvelplund.

Altså, det er jo klart også en form for kriminalitetsbekæmpelse at tage alle kriminelle og begynde at sende dem ud af landet, efterhånden som de begår kriminalitet, men jeg er nu ikke sikker på, at det vil løse problemet. Men det, jeg egentlig spørger til, er jo det retssikkerhedsmæssige limbo, man bevæger sig ind i, når det er uklart, hvilken forbrydelse der vil udløse hvilken sanktion. Det er jo uklart i det her lovforslag, hvornår det er i strid med statens vitale interesser, og der ligger jo nogle konventionsmæssige forpligtigelser, i forhold til at det er betingelsen for at kunne fratage statsborgerskabet.

Ordføreren.

Men jeg synes ikke, det er uklart. Men det, der til gengæld står fuldstændig klart, er jo, at det er en domstol, der i sidste ende bedømmer det. Sådan er det i det danske retssystem, og det synes vi er et godt og fornuftigt princip. Vi synes grundlæggende, det er helt fair at sige, at hvis du begår kriminalitet af en sådan art, at det er til skade for Danmarks vitale interesser, skal det også være muligt, at vi går ind og siger, at hvis du gør det, samtidig med at du har dobbelt statsborgerskab, fratager vi dig det danske statsborgerskab, så vi også har en mulighed for at sende dig ud af Danmark. Det synes vi er fornuftigt. Vi synes, det passer godt på Danmark, og vi ønsker, at man gør meget mere af den slags.

Tak til hr. Morten Dahlin. Der er ikke flere korte bemærkninger, så den næste ordfører efter Venstres ordfører er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti støtter vi lovforslaget her. Vi har mange gange foreslået, at man skulle indføre en ordning om betinget statsborgerskab. Og det ville betyde, at hvis man begik kriminalitet de første 15 år, efter man havde fået tildelt statsborgerskab, så ville man få det frataget igen. Og man kan sige, at den her lov jo på en eller anden måde er at gå lidt ad vejen hen imod betinget statsborgerskab. For det drejer sig om folk, som har fået tildelt statsborgerskab, og som altså vil kunne få det frataget i tilfælde af alvorlig bandekriminalitet.

Det synes vi er fornuftigt, men vi ville ønske, at den ordning med, at man kan få frataget sit statsborgerskab, hvis man begår kriminalitet, kunne blive udvidet, sådan at alle, der begår kriminalitet af en vis sværhedsgrad, efter de har fået tildelt statsborgerskab, vil få frataget deres danske statsborgerskab. Og når vi siger alle sammen, mener vi alle – også dem, der vil risikere at blive statsløse.

For det lyder jo meget fint, når både Socialdemokratiets og Venstres ordfører siger, at man går op i den her meget strenge og meget barske kurs over for kriminelle, og at de sandelig ikke så skal have lov til at beholde deres danske statsborgerskab.

Men langt de fleste har formentlig ikke dobbelt statsborgerskab. Det er jo kun dem, der har dobbelt statsborgerskab, som det her vil ramme. Så der mener vi, at man godt kan rette op på det ved at sige: Jamen det skal også være dem, der kun har ét statsborgerskab, som skal have det frataget. Det er ikke de internationale konventioner, der skal bestemme, hvem der har dansk statsborgerskab. Det er faktisk os her i Danmark, i det danske demokrati, der skal bestemme det. Så vi så gerne, at man også omfattede folk, der risikerer at blive statsløse, altså folk, der kun har ét statsborgerskab.

Så spekulerer vi lidt over, om man ikke også burde videreføre den her bestemmelse om, at bandekriminalitet er noget særligt, således at man skulle sørge for, at folk, der står i banderegisteret, overhovedet ikke kan få statsborgerskab. Og det vil jeg gerne spørge ministeren om, når han kommer på talerstolen; om det er sådan allerede. For nu er det jo med den nye aftale indført, at man ikke kan få statsborgerskab, hvis man har en betinget dom. Men kan man egentlig få statsborgerskab, hvis man står i banderegisteret? Det er vist ikke alle, der er dømte, og som står der, som er relateret til bander og bandekriminalitet. Det var måske også et sted at gå videre, så man simpelt hen undgår, at disse personer, der er tilknyttet en eller anden form for bandekriminalitet, overhovedet får statsborgerskab.

Med andre ord: Efter Dansk Folkepartis mening er det her lovforslag et lille stykke ad vejen hen imod det, som vi gerne vil have, og som er betinget statsborgerskab og fradømmelse af statsborgerskab for alle, der begår alvorlig kriminalitet, også folk, der vil risikere at blive statsløse. Men et lille skridt er selvfølgelig bedre end intet skridt. Så derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Tak til fru Marie Krarup. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er fru Susan Kronborg.

Tak for ordet. Radikale Venstre støtter ikke forslaget om fratagelse af statsborgerskab ved alvorlig bandekriminalitet. Der er to betragtninger, som gør sig gældende: For det første det konventionsmæssige, dernæst den eventuelle erstatningsrisiko.

Radikale Venstre minder om, at man hidtil politisk har ment, at det ikke kunne lade sig gøre at fratage statsborgerskabet. Fratagelse kan kun ske ved terrorisme, og konventionsmæssigt er almindelig kriminalitet ikke en trussel mod statens sikkerhed. Det vil heller ikke være muligt lovmæssigt at sidestille almindelig kriminalitet med terrorisme, da statsborgerretskonventionen udtømmende fastsætter, i hvilke situationer en stats lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Som der står: Fortabelse kan kun komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er til alvorlig skade for en stats vitale interesser. Så almindelig kriminalitet rokker ikke ved statens sikkerhed.

Som det fremgår, skal personer, som dømmes for alvorlig bandekriminalitet, ved dom kunne frakendes deres danske indfødsret, medmindre de derved bliver statsløse. Det vil så være, må vi forstå, i de tilfælde, hvor alvorlig bandekriminalitet anses for at være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Da imidlertid alvorlig bandekriminalitet ikke konventionsmæssigt er at betragte som landsforræderi, vil området for regeringens lovforslag være uendeligt lille.

Sagt på en anden måde: Forslaget svarer lidt til at sige, at hvis hooliganisme er terrorisme, så kan et statsborgerskab fratages. Regeringen kan derfor godt strikke sådan en regel sammen, men det vil aldrig føre til en frakendelse af statsborgerskab ved de danske domstole.

Med hensyn til betragtningen omkring erstatning ligger der heri, at det giver rigtig dårlig mening for Radikale Venstre, at vi gennemfører en lovgivning, som indebærer den konsekvens, at vi efterfølgende taber sager ved Menneskerettighedsdomstolen. Lovforslaget kan altså betyde, at staten, dvs. alle os skatteydere, ender med at skulle betale erstatning til bandekriminelle. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er rigtig mange ting, som regeringen og Enhedslisten er uenige om; der er heldigvis også meget, vi er enige om. Men sådan rent politisk må vi nok nærmest betragtes som modpoler til regeringen, når det handler om indfødsret.

Regeringen omtaler konsekvent det danske statsborgerskab som en gave og noget, man skal gøre sig fortjent til. I Enhedslisten mener vi, at det er en rettighed, man skal have meget lettere ved at opnå, end man har i dag. Helt overordnet set mener vi heller ikke, at man skal fratage folk statsborgerskabet. Kriminalitet skal straffes, straffe skal afsones, og så stopper den også her.

Men regeringen mener, at statsborgerskab – den såkaldte gave – der for rigtig mange mennesker er næsten umuligt at opnå, skal være meget let for staten at fratage folk. Og en ting er jo, hvis regeringen blot mente, at det var såkaldte gaver, der skulle tages tilbage, men det er jo ikke det, der er tale om med det her lovforslag. For som ministeren gør opmærksom på i lovforslaget, gælder loven lige for alle, og det betyder, at selv personer, der er født som danske statsborgere i Danmark og aldrig har boet andre steder, kan få frataget deres statsborgerskab, hvis de har en udenlandsk forælder, der ikke forudså den her problematik ved barnets fødsel. Det mener regeringen dog er helt rimeligt, det gør vi absolut ikke i Enhedslisten.

Det her lovforslag kommer, kun et halvt år efter at regeringen sidst fik gjort nye forseelser til så alvorlige forbrydelser, at staten ikke bare skulle lade domstolen fratage de her mennesker deres statsborgerskab – næh, de skulle søreme også have frataget det administrativt. Og ikke bare administrativt, men også på en formodning om, at de har et andet statsborgerskab eller er i stand til at kunne opnå et, for en bekræftelse af dette er åbenbart ikke nødvendigt.

Man burde tro, at regeringen, når den nu anser statsborgerskab som den her unikke gave, også tog det meget alvorligt, når lovgivning på området bliver udformet. Alt tyder på, at man gør sig meget umage og bruger tid på at lave stramninger i muligheden for at opnå statsborgerskab. Det skal jo virkelig gennemtænkes, inden man er sikker på at få så få som muligt til at opnå statsborgerskab.

Men når det så kommer til reglerne om at fratage statsborgerskab, har man så travlt med at få det gennemført, at man dårligt når at opdage, hvad der sker. Det var i hvert fald sådan, det foregik for et halvt år siden.

Mængden af høringssvar til det her lovforslag – eller måske nærmere manglen på samme – er et tydeligt tegn på, at fristen på under 7 dage er alt for kort til så indgribende et forslag, og er endnu et bevis på, at også det her er blevet hastet igennem. Det er ikke rimeligt. Jeg mener, det er udemokratisk, og det er heller ikke godt nok.

Det er en glidebane, at vi skal til at fjerne statsborgerskabet for såkaldt almindelige straffelovsovertrædelser. Vi har i forvejen en strafskærpelse på de her overtrædelser, hvis der er tale om, at de har fundet sted som led i en bandekonflikt.

Men når det er så uklart, hvad det er, der egentlig skal til, før man er omfattet af den her lov, så mener jeg, at der er noget grundlæggende galt. Der er i forvejen betænkeligheder ved at dømme folk efter straffelovens § 81 a, for i modsætning til tidligere tider løber de færreste jo rundt med rockerveste i dag, og det kan derfor være svært overhovedet at fastslå, om personen er med i en bande. Og at bandekriminalitet skulle være en risiko for alvorlig skade på Danmarks vitale interesser, er vi i Enhedslisten simpelt hen ikke enig i.

Bandekriminalitet er alvorligt, men vi kan som land sagtens håndtere de bøller – det har vi jo vist flere gange. Jeg tror ikke, at vi som nation på noget tidspunkt har fået vores vitale interesser truet af en bande, og så giver det simpelt hen ikke mening at tilføje § 81 a til loven. Med så uklart et anvendelsesområde overlader vi i praksis fortolkningen af Danmarks vitale interesser til anklagemyndigheden, som så må opfinde den dybe tallerken, hvis de skal overbevise en dommer om det her.

Jeg ved godt, hvad mange herinde mener om udlændinge, og vi behøver ikke at gennemgå, hvilket uenigheder vi har der. Men med det her lovforslag taler vi altså om, at Jens og Hans også får frataget deres statsborgerskab, hvis de er med i en bande, selv om de er født her, har boet her og muligvis er blevet svigtet af os som samfund, blot fordi den far, som de ikke har set, siden de var 2 år, tilfældigvis videregav deres amerikanske statsborgerskab til dem.

Det er ude af proportioner, og det her er en alvorlig glidebane. Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Tak til hr. Peder Hvelplund. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg skal gøre det her kort. Når det er et godt lovforslag, er der jo ikke nogen grund til at stå og bruge en masse ord på det, hvis man grundlæggende bare bakker op.

Vi synes, det er et fint forslag, ikke mindst fordi det også er inspireret af Venstres forslag om samme, som Konservative selvfølgelig støttede. I dag er der overordnet to paragraffer, hvorefter man kan fratage folk deres danske statsborgerskab. Det er f.eks. for landsforræderi og terror. De paragraffer har bl.a. været nyttige i forhold til at tage dansk statsborgerskab fra nogle af dem, der har vendt Danmark ryggen for at melde sig til Islamisk Stat. Nu kommer der en tredje paragraf, nemlig den her omtalte paragraf om hård bandekriminalitet til alvorlig fare for landets interesser.

Det bakker Konservative selvfølgelig op om. Og jeg skal hilse fra Nye Borgerlige og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Marcus Knuth. Vi er igennem rækken af de ordførere, som er til stede i salen, så nu er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for ordet til formanden, og tak til ordførerne for debatten om lovforslaget. Som reglerne er i dag, kan man blive frakendt sit danske statsborgerskab ved dom, hvis man dømmes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 – det er det kapitel, der handler om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed – eller straffelovens kapitel 13, der handler om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v., medmindre man altså bliver statsløs. Herudover tog regeringen i efteråret 2019 initiativ til en lovændring, der har gjort det muligt administrativt at fratage det danske statsborgerskab fra personer, der har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, hvis det ikke fører til statsløshed. Indtil videre har 11 personer fået frataget deres statsborgerskab administrativt. Der er ikke nogen af dem, der efterfølgende – ifølge mine oplysninger – er indrejst i Danmark.

Regeringen ønsker, at bandemedlemmer, der deltager i bandekonflikter, skal kunne frakendes statsborgerskabet, når det kan realiseres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigelser, og det er derfor, regeringen nu foreslår, at der indføres den mulighed for, at det i forbindelse med visse former for alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser, kan føre til frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom, medmindre personen derved bliver statsløs. Det vurderes overordnet, at konflikter mellem grupperinger af kriminelle personer kan udfordre og sætte spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som er en helt central del af statsmagtens kompetence, og ved den grundlæggende samfundsstruktur og -orden.

Ved vurderingen af, om en frakendelse kan ske i forbindelse med en dom for bandekriminalitet, vil der bl.a. kunne lægges vægt på antallet af handlinger og deres grovhed. Som et eksempel er det i bemærkningerne til lovforslaget nævnt, at hvis flere personer virker sammen, f.eks. om at opretholde kontrollen over et område med vold, ulovlig tvang, trusler eller lignende, så vil et enkelt forhold efter omstændighederne kunne være tilstrækkeligt til, at der kan ske frakendelse. Det vil dog altid være op til domstolene konkret at vurdere, om der vil være tale om sådan en handlemåde, altså til alvorlig skade for statens vitale interesser. Derudover vil domstolene skulle foretage en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed.

Jeg er selvfølgelig glad for at kunne konstatere, at et flertal i Folketinget vil støtte op om lovforslaget, og jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget og står selvfølgelig som altid til rådighed for spørgsmål både her i salen og i den efterfølgende udvalgsbehandling.

Det gav anledning til et par korte bemærkninger, først fra fru Marie Krarup.

Jeg ville egentlig spørge, om bandekriminelle med et enkelt statsborgerskab er mindre farlige end bandekriminelle med dobbelt statsborgerskab, og jeg ved jo så godt, hvad ministeren vil svare på det. Han vil svare, at de nok er lige farlige, men at de hellige internationale konventioner skal respekteres, så vi derfor ikke kan sende dem ud. Så derfor vil jeg spørge om noget andet, som jeg også spurgte om, da jeg stod på talerstolen, selv om jeg godt ved, at det ikke falder helt inden for lovforslaget her.

Kan man egentlig, hvis man står i banderegisteret, få et dansk statsborgerskab, eller vil man falde inden for den kategori af folk, som er mistænkt, og som derfor overvåges, og som derfor måske slet ikke kan komme på et lovforslag? Vil man være i den kategori, eller kan man, når man står i banderegisteret, faktisk godt få et statsborgerskab, som vi jo så bagefter risikerer at skulle fradømme dem?

Ministeren.

Banderegisteret er jo et værktøj, som politiet har, og der kan i banderegisteret både være folk, der er dømt, og folk, der ikke er dømt, og jeg tror, det er vigtigt, at politiet har det værktøj, og at det ikke kun bliver reduceret til folk, der er dømt.

De folk, der vil blive omfattet af de regler, vi har omkring tildeling af statsborgerskab, og som altså ikke har mulighed for at komme på et lovforslag, medmindre de får dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg, er jo dem, der er dømt. Så man kan godt stå i banderegisteret og få et statsborgerskab.

Fru Marie Krarup.

Men det er jo så en af de ting, man måske kunne overveje i fremtiden, altså om det virkelig skal være muligt, at nogen kan være i en kategori, hvor politiet har en stærk mistanke om, at de er i gang med noget slemt, og få et statsborgerskab, altså om sådanne personer overhovedet skal have mulighed for at få et dansk statsborgerskab.

Ministeren.

Det kan Dansk Folkeparti selvfølgelig overveje. Jeg må indrømme, at jeg her er lidt på tynd is, for så meget ved jeg heller ikke om, hvordan banderegisteret er skruet sammen. Jeg ved bare, at det er et vigtigt værktøj for politiet, og jeg ville meget nødig have, at vi på udlændingeområdet traf nogle beslutninger, som gjorde det værktøj mindre virkningsfuldt. Så derfor bliver det nok lidt et uld i mund-svar fra mig her.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Nu nævnte ministeren selv det med, at det i dag er sådan – altså også i forhold til statsborgerskabskonventionen – at man kun kan fratage statsborgerskab, hvis der er en trussel mod statens vitale interesser, og det har man normalt fortolket sådan, at det netop var kapitel 12 og kapitel 13, altså landsforræderi og terrorisme. Og med det her forslag bevæger vi os så ind på, at også andre former for kriminalitet kan betragtes som det, og der er bandekriminalitet jo trods alt en anden type kriminalitet, når vi taler landsforræderi eller terrorisme.

Vi har jo her i salen også tidligere debatteret andre former for kriminalitet, som skulle kunne betyde, at man kunne fratage borgere statsborgerskab. Altså, kan ministeren ikke være bekymret for, at vi nu bevæger os ned ad en sti, som jeg også tror Venstres ordfører kaldte det, hvor vi begynder på den her praksis, og at det kan medføre, at der bliver andre former for kriminalitet, som man også vil begynde at betragte som værende en trussel mod statens vitale interesser og dermed også udløse en fratagelse af statsborgerskabet, som reelt kan være i strid med konventionerne?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at her er det centrale, at kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, ved dom bør kunne føre til frakendelse af statsborgerskab, medmindre folk bliver statsløse. Tidligere har man så reduceret det til kun at handle om de her to bestemte kapitler i straffeloven, kapitel 12 og 13, og det, som vi nu foreslår i det her lovforslag, er, at vi skriver i lov om dansk indfødsret, § 8, stk. 1 b, at der efter straffelovens kapitel 12 og 13 indsættes: »eller som ifalder straf efter straffelovens § 81 a«. Og det er så den, der handler om bandekriminalitet. I princippet kunne der også stå andre paragraffer her, hvis det ellers kan realiseres inden for alle de juridiske rammer. Men det er faktisk noget af det, jeg synes det er værd at undersøge, og i øvrigt også en del af den aftale, der er lavet omkring indfødsret, altså at man skal undersøge, om man kan tilføje yderligere paragraffer her. For jeg synes, det centrale må være, at domstolene har den mulighed, at hvis de vurderer, at der er noget, der er til fare for statens vitale interesser, skal det kunne føre til frakendelse.

Tak. Hr. Peder Hvelplund.

Men vi bevæger os ind i en form for retssikkerhedsmæssigt limbo, når vi begynder på det her, for det er jo en uklar fortolkning af, hvornår bandekriminalitet kan betragtes som værende i strid med statens vitale interesser. Altså, der er det trods alt mere klart i forhold til terrorisme og landsforræderi, men når vi taler bandekriminalitet, vil der være et meget, meget stort fortolkningsrum, både for anklagemyndighed og for domstole, og dermed vil det jo også være temmelig uklart, hvad det er for en sanktion, man vil kunne imødese, hvis man overtræder loven.

Ministeren.

Jeg ved ikke helt, om jeg er enig i, at det fremstår så soleklart, hvis man læser kapitel 12 og 13, hvad der præcis falder ind under de bestemmelser – altså, forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. Jeg synes egentlig ikke, det interessante er, præcis hvilke paragraffer i straffeloven vi taler om, jeg synes, det centrale er, om det er til alvorlig skade for statens vitale interesser, som er en oversættelse af en bestemmelse i en international konvention, vi har tilsluttet os. Jeg synes egentlig, det er det, der bør være det centrale, og ikke hvilken paragraf i straffeloven man så er dømt efter.

Tak. Så er det fru Susan Kronborg.

Tak. Jeg vil gerne høre ministerens bemærkninger til, at Retspolitisk Forening er kommet med et høringssvar, hvor de anfører, at de mener, at lovteksten ikke underbygger, at man ønsker at overholde konventionen om, at det kun er ved terrorisme og lignende, der kan ske fratagelse af statsborgerskab. Tak.

Ministeren.

Jeg ser ikke sådan på det, at der er nogen overtrædelser af nogen konventioner i det lovforslag, der er lagt frem her. Jeg ser heller ikke sådan på det, at man kun kan frakende statsborgerskab, når det handler om terrorisme. Det centrale er her, og det er lidt i forlængelse af den tidligere diskussion, om der er udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser, og det er så i sidste ende noget, som domstolene skal afgøre. Det er det, der er det centrale.

Fru Susan Kronborg.

Tak for ordet. Hvad tænker ministeren om, at man rent faktisk siger i konventionen, at almindelig kriminalitet ikke er omfattet af begrebet terrorisme og alvorlige angreb på statens sikkerhed?

Ministeren.

Jeg synes, det er fornuftigt, at såkaldt almindelig kriminalitet ikke er omfattet. Der er diskussionen jo hele tiden om konventioner, og jeg synes faktisk, at den konvention, vi taler om her, er god, og jeg er glad for, at Danmark har tilsluttet sig den. Så det er ikke er et spørgsmål om, hvor grov en karakter kriminaliteten har. En massevoldtægt kan jo være ekstremt grov, men det kan ikke i sig selv betragtes som en alvorlig skade på statens vitale interesser. Så jeg synes, at det centrale er, at vi holder fast på det: Det er staten, vi ønsker at beskytte, og det kan bandekriminalitet så udfordre. Det er ikke et spørgsmål om forbrydelsens grovhed.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.