Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af straffeloven m.v. (Selvstændig bestemmelse om angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste og skærpelse af straffen for forsætlig fareforvoldelse).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Tanja Larsson som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Lovforslaget handler om, at angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste bliver en selvstændig paragraf i straffeloven, og at straffen forhøjes med en tredjedel i forhold til det nuværende strafniveau. Jeg har overtaget det her lovforslag fra Socialdemokratiets retsordfører, hr. Jeppe Bruus, der jo desværre er blevet smittet med coronavirus. Jeg vil gerne takke Folketingets partier og Præsidiet for, at vi trods denne vanskelige og pludseligt opståede situation alligevel kan behandle lovforslaget. På baggrund af den særlige situation vil jeg bede om Folketingets forståelse for, at opklarende spørgsmål til lovforslaget kan blive besvaret under udvalgsbehandlingen.

Baggrunden for lovforslaget er, at vi omkring nytår sidste år så flere episoder, hvor politi og beredskabspersonale blev angrebet med fyrværkeri, mens de udførte deres arbejde. Efterfølgende har vi set flere eksempler på, at bander og grupperinger har brugt sten og fyrværkeri til at holde myndighedspersoner ude af bestemte boligområder. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt. Man skal ikke forhindre politi, ambulanceførere eller andre i at udføre deres arbejde, og de mennesker, der passer på os alle sammen, skal ikke udsættes for fare på deres arbejde. Det skaber utryghed, det kan bringe andre menneskers liv i fare, og det skal stoppes.

Derfor foreslår regeringen at indsætte en selvstændig bestemmelse i straffeloven, § 119 b, om angreb med genstande på personer i offentlig tjeneste. Samtidig foreslås straffen hævet med en tredjedel. Det skal gøre det helt klart, at den her adfærd er uacceptabel, og det skal sikre, at strafniveauet afspejler den fare, man udsætter offentlige medarbejdere for med den helt uacceptable opførsel. Samtidig vil vi give domstolene mulighed for at udvise udenlandske statsborgere, der har overtrådt den nye bestemmelse i straffeloven og har angrebet offentlige medarbejdere med fyrværkeri, kasteskyts og lignende.

Vi har også set eksempler på, at almindelige, tilfældige borgere er blevet angrebet med fyrværkeri eller stenkast. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Derfor foreslår regeringen også, at straffen for ikke at overholde straffelovens § 252 om fareforvoldelse af andres liv eller førlighed øges med en tredjedel, hvis det er udført med en genstand. Man skal kunne færdes trygt i Danmark. Vi kan og vil ikke acceptere, at man skaber utryghed og bringer andres liv i fare. Det er uacceptabelt, og hvis man gør det, skal det udløse en passende straf.

I Socialdemokratiet mener vi, at det her lovforslag vil sikre det, og vi glæder os til den fortsatte behandling.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Det forslag, vi behandler i dag, har vel dybest set sit folkelige udspring i det, der skete sidste nytårsaften, hvor der flere steder blevet affyret fyrværkeri, bl.a. mod beredskabet. Det skal der gøres noget ved. Det er der ikke gjort nok ved tidligere. Det råder vi forhåbentlig bod på her. Der indføres en selvstændig bestemmelse i straffelovens § 119 b. Det hjælper jo isoleret set ikke meget, men det har dog den signalværdi, at det her er noget, vi ser meget, meget alvorligt på.

Det, der derimod efter vores opfattelse i Venstre hjælper, er at forhøje straffen for de angreb mod beredskabet, der sker. Jeg kan forstå, at den i regeringens udspil forhøjes med en tredjedel. Jeg vil godt bede regeringen om at præcisere lidt nærmere, hvad man forstår ved en tredjedel, for hvad er normalstraffen i de her tilfælde? Det er jo egentlig det, der tæller.

Vi har efter § 119 en strafferamme på 8 års fængsel, og som ved alle andre straffebestemmelser er det jo helt vanvittigt, hvilket gab der er mellem strafferammer og faktisk idømt straf. Så lad os lige få helt på det rene, hvad det er, vi taler om. Hvad kan vi forvente vil være normalstraffen efter det her forslag ved angreb på beredskabet? Og det er nøjagtig det samme spørgsmål, når det er civile, der angribes. Her vil det i givet fald være § 245 om grov vold, vi taler om. Der er en strafferamme på 6 års fængsel. Hvor ligger vi henne, når civile angribes med fyrværkeri? Også det vil vi gerne have klarhed over.

Forholdet mellem straffe og strafferammer er altså noget, som vi i hvert fald efter Venstres opfattelse er nødt til at fokusere på og kommer til at fokusere mere på. Derfor vil et spørgsmål fremover konsekvent fra vores side være: Hvad er det rent faktisk domstolene dømmer i de, om jeg så må sige, normale tilfælde? Det skulle jo helst være en straf, der har en vis præventiv virkning, så andre afholder sig fra tilsvarende forbrydelser.

Afslutningsvis skal jeg spørge, om ministeren har nogen idé om, hvor mange der forventes yderligere dømt i fremtiden, den præventive virkning osv. Hvis ikke den vikarierende minister har det, kan det selvfølgelig være, at vi kan få det uddybet ved en senere lejlighed under en senere behandling.

Men summa summarum kan jeg sige, at Venstre i enhver henseende kan støtte forslaget, om end vi har en fornemmelse af, at de normalstraffe, som ministeren kommer og redegør for, er i den lave ende, og vi gerne ser dem forhøjet. Tak for det.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Og tak for Venstres udmærkede ordførertale her. Jeg vil lige stille et spørgsmål, fordi jeg kan forstå, at Venstre, tror jeg, ligesom Dansk Folkeparti stiller nogle spørgsmål til regeringen i forbindelse med den her sag og det her lovforslag. Jeg går ud fra, at det, hr. Preben Bang Henriksen tænker på her, er, at den straf, der ser ud til at blive givet i de her sager, er meget, meget mild, og hvis regeringen så lægger en tredjedel oveni, ja, så er den måske stadig væk meget mild. Og hvis man ser på de sager, der var efter alle urolighederne omkring nytår, er det sådan, at der var 80 sigtelser og 13 sager, der særlig handlede om den paragraf, som vi har fokus på her. I kun to af sagerne affødte det ubetinget fængsel. I alle de andre sager var der tale om betingede fængselsdomme.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører, om det er tilfredsstillende, og om Venstre vil støtte en minimumsstraf på 1 års fængsel for at fyre fyrværkeri af mod andre mennesker og dermed bringe dem voldsomt i fare.

Ordføreren.

Jeg kender ikke de konkrete sager, men hvis det er en – i gåseøjne – traditionel sag, hvor man med forsæt forsøger at affyre fyrværkeri mod andre, så lyder det helt beskæmmende med de straffe, som hr. Peter Skaarup redegjorde for, hvilket jeg bestemt ikke har grundlag for at betvivle, og at man kan slippe af sted med det på det grundlag.

Til Peter Skaarups spørgsmål om, om vi vil være med til højere straffe: Ja, det vil vi gerne, hvis det, som hr. Peter Skaarup redegør for, er strafniveauet. Minimumsstraffe skal vi efter Venstres opfattelse ikke indføre; der skal stadig være et spillerum for domstolene til at kunne tage stilling til omstændighederne i hver enkelt konkret sag.

Peter Skaarup.

Det kan vi jo diskutere om domstolene altid kan håndtere. Sagen er jo, at der er en strafferamme på 8 års fængsel i de her sager, men altså, vi kan se, at der gives meget, meget korte straffe og i de fleste tilfælde altså betingede straffe.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører, om det er godt nok, eller om det ikke kalder på, at vi er nødt til fra Folketingets side at markere, at vi vil have en vis bund, et vist minimum for, hvilken straf det giver. For det er altså meget oprørende for mennesker, f.eks. omkring nytårstid, at der bliver fyret af direkte mod personer.

Ordføreren, værsgo.

Det er som sagt straffe, jeg slet, slet ikke kan sympatisere med. De har efter min opfattelse ingen præventiv virkning. Derfor skal straffen op, og det gør vi efter Venstres opfattelse ved at vedtage normalstraffe her. Derfor spørger jeg også justitsministeren, hvad straffene er i det her konkrete tilfælde. Vi skal ikke frarøve domstolene deres muligheder for at kunne foretage en individuel vurdering af hver enkelt sag. Men jeg kan kun give hr. Peter Skaarup ret i, at det er Folketinget, der bestemmer strafferammerne, og det gør vi jo ikke uden grund. Så ja, der skal ske noget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, går ud på, at regeringen bebuder, at den vil stramme loven for dem, som forsætligt forvolder skade på andre mennesker. Når man læser ned igennem lovforslaget her og man går i detaljer med de ting, der ligger i lovforslaget, er spørgsmålet, om man egentlig dér kan tale om reel stramning af betydning over for de tilfælde, vi taler om her. Vi taler om tilfælde, hvor der er fyret fyrværkeri af direkte mod andre mennesker. Vi så det omkring nytårstid, og vi kan altså nu konstatere, at regeringen vil stramme op, men hvor meget man vil stramme op, er et stort spørgsmål, som jeg synes vi kan stille, når vi behandler det her lovforslag.

Det, som man vil fra regeringens side, er, at man vil lægge en tredjedel oven i en i forvejen næsten ubetydelig straf i de her sager. Vi kan jo se i praksis med de sager, der har været afviklet siden nytårstid, at der er givet nogle meget, meget milde straffe. Den nuværende strafferamme, skal vi lige huske på, er altså på 8 års fængsel, og det er sikkert meget fint. Det, der så er mindre fint, er, at trods den her relativt høje strafferamme, udnytter domstolene slet ikke de muligheder, der ligger i strafferammen.

Vi husker nok alle sammen det inferno af nytårsfyrværkeri, der var omkring de glade nytårsdage i 2019. Man skulle nærmest tro, man var et sted i Mellemøsten, når man ser på den måde, som det foregik på. Der var nærmest reelt erklæret undtagelsestilstand på visse dele af Nørrebro og andre steder. Det var der, og sagen var, at der var mennesker, mennesker med børn, familier, der ikke turde vove sig ud rundtomkring i vores land, fordi der blev fyret af direkte mod andre mennesker, og der var selvfølgelig stor risiko for, at man kunne blive ramt.

Det, der skete, var, og det er jo så det, vi har været inde at kigge på i Dansk Folkeparti, at der siden de her uroligheder blev rejst 80 sigtelser, hvoraf de 13 var overtrædelser af straffelovens § 252, som omhandler fareforvoldelse. Det er på baggrund af de her hændelser, vi så står med det her lovforslag, L 23. Nu skal straffene strammes, siger regeringen. Af de 13 sager var der kun 2, som udløste ubetinget fængsel. De resterende endte med enten betingede domme eller med, at de pågældende var for unge til at kunne blive straffet. Der har vi så endnu en grund til at nedsætte den kriminelle lavalder. Det kan vi så forhåbentlig drøfte på et andet tidspunkt her i Folketinget. Dansk Folkeparti vil gerne have den kriminelle lavalder ned, fordi vi simpelt hen over for dem, der ikke gider at forstå vores lovgivning og ikke gider at indrette sig efter den, skal kunne skride ind meget tidligere.

Vedkommende, der fik den hårdeste straf, hvor det var et bomberør, der forsætligt var rettet mod et par, hvor den ene af dem fik personskader, fik en straf efter nytåret på 60 dages fængsel. Ja, og så var vedkommende, der så affyrede det her bomberør, ovenikøbet straffet for fem tidligere forhold af personfarlig kriminalitet. Helt seriøst, Folketing, minister, regering! 60 dages fængsel, når man tidligere er straffet fem gange for personfarlig kriminalitet med en strafferamme på 8 års fængsel? Altså, jeg er målløs. Jeg er målløs over, at vi accepterer tilstande, hvor folk opfører sig fuldstændig vanvittigt og går direkte efter andre mennesker med deres fyrværkeri. Vi giver en straf på 60 dages fængsel, når man tidligere har været voldsomt kriminel som borger her i Danmark. Det forstår jeg ikke noget som helst af, og jeg håber, at regeringen vil kigge på den her sag med udgangspunkt i, at vi får strammet gevaldigt op på de her ting.

De resterende straffe, som vi så har kigget på, var som sagt betingede domme – altså hvor man slipper for at komme i fængsel. Men faktum er, at mens man tidligere fik en betinget dom på 30 dages fængsel, får man nu en dom på 40 dages fængsel, fordi det jo er det, regeringen vil lægge oveni: cirka en tredjedel. Så regering! Det er ganske simpelt for slapt. Skulle man tro på, at det virker over for fuldstændig ligeglade mennesker, som hidser hinanden op og retter deres farlige bomberør mod forskelligt redningspersonale og civile borgere, at man øger en straf som en betinget dom med en tredjedel oven i den forholdsvis milde betingede dom? Ærlig talt, jeg tror ikke på det. Tror ministeren og regeringen, og det håber jeg ministeren vil svare Folketinget på her i dag under debatten, virkelig på, at en tredjedel oven i meget, meget milde straffe, hvor man slet ikke udfylder strafferammen, hjælper noget som helst?

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Lovforslaget her indeholder for det første et forslag om at indføre en selvstændig bestemmelse om angreb med genstande på personer, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, herunder politi og beredskab. Det er dybt uacceptabelt at kaste sten efter f.eks. ambulancepersonale – offentligt ansatte skal selvfølgelig være trygge i deres arbejde.

Forslaget indebærer ikke en nykriminalisering, og det betyder jo, at det selvfølgelig er ulovligt i dag at udøve den slags kriminalitet, hvor man kaster sten mod ambulancepersonale eller andre offentligt ansatte. Fremover vil der således være en paragraf om vold og trusler, om vold mod personer i offentlig tjeneste og nu også en paragraf, hvor angreb med genstande specifikt er nævnt. Straffene ønskes hævet med en tredjedel i forhold til det, der i dag er praktiseret af domstolene i forbindelse med den slags overtrædelser.

For det andet foreslås det at skærpe straffen for at forvolde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed ved at kaste eller affyre genstande mod privatpersoner i henhold til straffelovens § 252, stk. 1. Det er med baggrund i den ganske uacceptable adfærd, vi har set, med kast af fyrværkeri mod privatpersoner, hvilket jo er dybt forkasteligt og en meget, meget farlig situation at skabe. Det, der fremgår her, er, at straffen i dag som udgangspunkt ligger på mellem 10 og 60 dages fængsel, og det foreslås så også forhøjet med en tredjedel. Det vil sige, at det, der tidligere gav 30 dages fængsel, nu skal give 40 dages fængsel.

Man kan godt diskutere, om sådan noget med strafskærpelser med en tredjedel er det, der rykker noget i forhold til det store billede, men vi er glade for, at man i lovforslaget også har fremhævet forebyggelsesdelen, som er meget vigtig, og da der i høringssvarene ikke er udtrykt betænkeligheder ved dele af lovforslaget, støtter vi det, men vi vil også opfordre regeringen til fremadrettet, når man øger strafmassen, som man eksempelvis gør her, også at finde finansiering til kriminalforsorgen, så man ikke uden videre pålægger dem byrder og gør arbejdsforholdene værre. Derfor skal vi opfordre til, at man finansierer den her slags initiativer, da det vil udgøre en belastning for kriminalforsorgen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til fru Astrid Carøe, SF.

Jeg er lige i sidste øjeblik trådt til som ordfører, så jeg læser bare talen højt – så er I advaret!

Det var voldsomt, hvad vi var vidner til omkring nytår sidste år på Nørrebro, hvor der blev kastet farligt fyrværkeri efter politi og beredskab og mod tilfældige forbipasserende. På tv-billederne lignede det nærmest gadekampe, og jeg kan godt forstå, at lokalområdet var utrygt at færdes i. Derfor er det selvfølgelig også på sin plads at skærpe straffen for angreb med genstande mod f.eks. politi og beredskab eller for at fremkalde fare for de personer, der tilfældigvis befinder sig et sted.

Men hånden på hjertet: Vi ved jo godt, at det ikke er straffen, der kommer til at gøre forskellen. Derfor er det godt, at ministeren i lovforslaget også anerkender, at strafskærpelser ikke kan stå alene, men at det også kræver en forebyggende indsats at stoppe den slags episoder. Det nævnes f.eks., at lokalpolitiet bør samarbejde med lokalområdets aktører og ikke mindst de unge i området om at forebygge voldelige episoder. Og vi så jo også, hvordan den strategi virkede på Nørrebro, da politiet gik ind i sagen, bankede på døren til familierne og forklarede dem alvoren i handlingerne.

Jeg tror derfor, det er vigtigt, at vi styrker lokalpolitiet, og det snakker vi også om i politiforhandlingerne lige nu. I den forbindelse er det helt nødvendigt, når det nu er en af krumtapperne i regeringens udspil, at vi også uddanner lokalbetjentene til opgaven, men der må vi jo tage en mere indgående snak i forhandlingerne om, hvordan det kommer til at ske.

Til sidst et lille surt opstød om noget, der var lige ved at få SF til at sige nej til det her forslag. Kriminalforsorgen får nemlig ikke kompenseret sine merudgifter til længere straffe. Kriminalforsorgen er jo i forvejen ved at revne af opgaver og indsatte, og de ansatte er ved at rende livet af sig for at løse opgaverne. Derfor kan vi simpelt hen ikke være bekendt at sige endnu en gang, at det må de bare klare inden for rammen. I forvejen vurderer regeringen, at lidt af den ekstra strafmasse, der nu plager kriminalforsorgen, kan henføres til ufinansierede strafskærpelser. Så jeg synes virkelig, at regeringen skulle tænke sig om her. Vi vil i udvalgsbehandlingen af forslaget spørge ind til, om regeringen vil sætte penge af til det.

Men indholdet af forslaget kan vi støtte, og derfor kommer vi også samlet set til at støtte op om det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak til SF's ordfører for talen her. Jeg hørte, at SF sagde, at det var godt med den her stramning. Men er SF ikke også enig i, at det jo i virkeligheden er en meget porøs stramning? For hvis vi ser på det niveau, der er i dag, kan vi jo ikke forestille os et andet niveau – altså efter nytårsurolighederne – end at man fortrinsvis giver en betinget dom, altså ingen fængselsstraf. Er det virkelig godt nok for SF? Er det virkelig godt nok for SF, at man frem for at få en betinget dom på 30 dages fængsel nu får en betinget dom på 40 dages fængsel for at have skudt fyrværkeri direkte efter redningspersonale?

Ordføreren.

Jeg har svært ved at stå og vurdere, præcis hvad der er godt nok – jeg er normalt ikke ordfører på området, og vores ordfører er, som I ved, i isolation. Jeg vurderer, at det her forslag går et stykke ad vejen, og det bakker vi op om. Og så må vi jo se, hvad der virker. Men som jeg også sagde i talen, er vi meget overbevist om, at det ikke kun er straf, der virker, men også de her forebyggende indsatser.

Tak til ordføreren. Og vi går videre i rækken til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. I Enhedslisten gør vi alt, hvad der står i vores magt, for at sikre trygge rammer for de mennesker, der hver eneste dag går på arbejde og løfter vitale samfundsopgaver. Derfor vil jeg gerne i lighed med alle andre ordførere starte med at understrege, at jeg finder det komplet utilstedeligt, at mennesker i offentlig tjeneste bliver angrebet, når de er på arbejde – det hører ingen steder hjemme. Det gør det heller ikke hverken at affyre fyrværkeri eller kaste genstande mod andre mennesker, hvilket er til fare for de menneskers liv og førlighed. Den slags skal virkelig stoppes, og jeg synes, det er vigtigt, at vi får en diskussion af hvordan. Jeg tror, vi alle sammen kan huske dagene op til jul og nytår sidste år, hvor der var ballade med fyrværkeri på Nørrebro, på Vestsjælland og på Vestegnen. Der er ikke nogen tvivl om, at vi er nødt til at sætte ind for at stoppe det – spørgsmålet er bare, hvordan vi gør det. Regeringen foreslår jo her, at strafferammen skærpes, og i de indledende bemærkninger til lovforslaget lægger Justitsministeriet vægt på, at problemet ikke løses med de skærpede straffe alene; der skal også fokuseres på forebyggende tiltag. Og det glæder mig at se, at regeringen og Justitsministeriet har fået øjnene op for – vil jeg sige – vigtigheden af det præventive arbejde. Det er så bare ærgerligt, at lovforslaget ikke handler om det præventive arbejde; at det kun er noget, der lige er blevet plads til i indledningen, synes jeg er ærgerligt. I høringssvaret fra Det Kriminalpræventive Råd fremhæver de netop, at vi skal sætte ind med forebyggende indsatser. For som de skriver:

»Kriminalitet opstår i et samspil mellem indre og ydre faktorer, og dem har vi som samfund mulighed for at påvirke gennem forebyggelse«.

Det mener jeg og det mener Enhedslisten, at vi skal gøre ved at styrke det lokale samarbejde med gadeplansmedarbejdere, med klubber og med boligsociale medarbejdere. For vi ved fra al forskning på området, at det er noget, der virker. Derfor er jeg helt enig med Det Kriminalpræventive Råd, der i sit høringssvar foreslår, at vi styrker indsatsen og sikrer gode fritidstilbud med kompetent personale. Jeg er med på, at det sådan set er en lidt mere kedelig løsning, altså at vi laver noget langsigtet; at vi laver det forebyggende arbejde. Jeg er med på, at det er meget nemmere at sige: Nu hæver vi bare straffen. Jeg tror bare ikke på, at det virker, og det, som jeg er optaget af – særlig som en, der bor på Nørrebro – er, at vi laver noget her, der virker. Og det tror jeg ikke at strafskærpelser gør – jeg tror, at det, der vil virke, er at styrke den forebyggende indsats. Der er masser af politifolk, socialarbejdere, lærere, pædagoger og andre, som gør en kæmpe indsats hver eneste dag for at prøve at forhindre, at børn og unge vokser op med kriminalitet, og for at forhindre, at børn og unge ender i kriminalitet. De har brug for at få klar politisk støtte herfra, de har brug for at få ressourcer til det langsigtede relationsarbejde. Når unge mennesker fængsles, fjerner man problemet kortvarigt, men med fængsler fyldt til bristepunktet og mangel på fængselsbetjente kommer de unge ikke ud som bedre samfundsborgere. Der er nemlig ikke tid til resocialisering. I stedet kommer de ud magtesløse, forgældede og er i værste fald mere kriminelle, end da de blev indsat i fængslerne i første omgang.

Så hvis regeringen mener det, når de fortæller, at vi skal skabe mere tryghed i samfundet, hvorfor satser regeringen så ikke på nogle ting, der har en dokumenteret effekt på at mindske kriminaliteten? Og hvis regeringen virkelig vil skabe trygge rammer og tryghed for de offentligt ansatte, hvorfor så ikke sikre flere ressourcer til det forebyggende arbejde og også flere ressourcer til psykiatrien, som har store udfordringer med at sikre personalets tryghed, som bl.a. FOA påpeger i deres høringssvar? Og hvorfor sikrer vi ikke flere kolleger til de politibetjente, som arbejder på gaden, og flere kolleger både til de politibetjente, som er i beredskabet, men også til de politibetjente, som er i vores nær- og lokalpoliti? Jeg tror faktisk, at det er der, hvor vi kan gøre den største forskel i forhold til f.eks. at forhindre, at der bliver fyret fyrværkeri af mod offentligt ansatte, der er på arbejde, eller affyret fyrværkeri mod forbipasserende. Det tror jeg sådan set vi alle sammen er enige om skal stoppe – jeg tror, at en måde at gøre det på er at sikre flere kolleger.

Til sidst vil jeg bare påpege – ligesom Radikale Venstre og SF – at vi her parkerer en regning hos kriminalforsorgen, og det kan vi simpelt hen ikke tillade os. Og i Enhedslisten har vi det sådan, at vi også vil stille spørgsmål til det her for at sikre, at der kommer nogle penge til kriminalforsorgen, eller at man i hvert fald gør sig overvejelser om, hvordan de skal løse den her opgave, når man skærper straffen, og derfor har vi ikke taget endelig stilling til lovforslaget endnu. Det kommer vi til at gøre, når vi får svar på vores spørgsmål.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Peter Skaarup.

Tak for talen. Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge fru Rosa Lund om noget. Hvis fru Rosa Lund nu tog til et andet land og har dansk baggrund, altså kommer til et fremmed land og så dér jo har udenlandsk baggrund, er det første, fru Rosa Lund vil gøre, så at gå ud og fyre fyrværkeri af mod folk, direkte op i deres ansigt, eller at lære sine børn at fyre fyrværkeri af direkte op i folks ansigter? Er det det første, fru Rosa Lund vil gøre, eller hvad vil fru Rosa Lund opdrage sine børn til?

Ordføreren.

Det kan jeg da garantere hr. Peter Skaarup for at jeg aldrig ville gøre, hverken i Danmark, eller hvis jeg tog til et andet land. For det første er jeg ekstremt bange for fyrværkeri. For det andet synes jeg, at man skal opføre sig ordentligt, uanset om man er i det land, man er født og opvokset i, eller om man er gæst i et andet land. Jeg synes, det må være det udgangspunkt, som vi alle sammen altid har, altså at vi giver plads til vores medmennesker, og at vi opfører os ordentligt. Og når det så specifikt kommer til fyrværkeri, mener jeg personligt, at det faktisk kun burde være lovligt at fyre det af nytårsaften.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Nu vil jeg så bare lige sige til fru Rosa Lund, at der jo var 2-3 dage omkring nytårstid i 2019, hvor vi oplevede den situation, at fortrinsvis drenge med indvandrerbaggrund fyrede fyrværkeri af direkte op mod andre mennesker. Vi kan næsten alle sammen huske cyklisten, der kører hen ad, jeg tror, det var Nørrebrogade, og bliver ramt af en raket. Altså, kan fru Rosa Lund ikke se, at der er et gigantisk kulturelt problem her, hvis ikke man forstår eller vil forstå vores lovgivning? Og er der så ikke brug for, at vi strammer straffene? Det skal ikke være sådan, at vi siger nul plus en tredjedel – det er jo reelt det, regeringen gør her – men vi skal sige meget hårdere straffe til dem, der bare ikke gider følge dansk lovgivning.

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg husker meget tydeligt hændelserne op til nytår i 2019. Der blev også fyret fyrværkeri af inde i en bus. Det er jo fuldstændig langt ude; det tror jeg da at alle er enige om. Jeg synes, det er interessant, at hr. Peter Skaarup kender både baggrund og statsborgerskab på de mennesker, som gjorde det. Så sidder hr. Peter Skaarup på nogle andre oplysninger, end jeg selv gør. Men jeg har det sådan, hr. Peter Skaarup, at uanset hvor man kommer fra, hvad for en hudfarve man har, eller hvad man tror på, skal man som minimum tro på, at man skal opføre sig ordentligt og give plads til sine medmennesker. Jeg er som sagt interesseret i, hvordan vi stopper det her, men jeg tror ikke, vi stopper det ved bare at slynge den ene høje straf efter den anden ud. Det har jo ikke nogen effekt, hr. Peter Skaarup.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg kan forstå på fru Rosa Lund, at Enhedslisten ikke mener, at straf virker over for folk, der fyrer fyrværkeri af efter andre. Det undrer mig lidt, for i nogle situationer mener Enhedslisten jo, at straf virker, f.eks. over for banker eller andre, som Enhedslisten ikke kan lide. Men her mener Enhedslisten ikke, at straf virker. Hvorfor ikke?

Ordføreren.

Fordi vi ligesom Det Kriminalpræventive Råd er helt overbevist om, at det her ikke vil have en præventiv effekt. Når det så f.eks. kommer til vores banker, er vi af den overbevisning, at der vil det have en præventiv effekt. På samme måde har vi i Enhedslisten også været med til at hæve straffen for deling af krænkende billeder, for det første fordi vi syntes, at den straf var for lav, og for det andet var og er vi overbevist om, at det, at hele Folketinget har hævet den strafferamme til 4 år, faktisk vil have en præventiv effekt. Det er det, der er det afgørende for os, hr. Rasmus Jarlov.

Spørgeren, værsgo.

Jeg forstod godt synspunktet, nemlig at man ikke mener, at det vil have en effekt. Jeg spørger til, hvorfor Enhedslisten ikke mener, at det vil have en effekt at straffe folk, der fyrer fyrværkeri af i hovedet på andre, når Enhedslisten i andre situationer – ligesom Det Konservative Folkeparti – mener, at straf har en effekt i forhold til at skræmme folk fra at have en adfærd, som er uacceptabel for vores samfund.

Ordføreren.

Grunden til, at vi ikke mener, at det vil have en præventiv effekt at hæve straffen, er, at det allerede er ulovligt i forvejen. Altså, der er allerede en straf. Det er det ene. Det andet er, at det, vi ved virker præventivt, handler om, hvor stor risikoen er for at blive taget, og det var derfor, at jeg brugte store dele af min tale på at sige, at det, vi faktisk tror vil virke i den her situation, er at ansætte nogle flere politibetjente.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

De billeder, som vi så i december 2019 fra bl.a. Nørrebro, hvor asociale unge mænd skød fyrværkeri af efter uskyldige, var totalt uacceptable, og det er ikke noget engangstilfælde. Der har været adskillige episoder med brandfolk, der ikke har turdet køre ind i bestemte områder, fordi de ved, at de der vil møde unge utilpassede mænd, som skyder fyrværkeri af efter dem, og andre lignende situationer. Det skal stoppes, og derfor vil vi gerne isoleret set rose regeringen for lovforslaget her, for der er et klart behov for, at vi får taget et opgør med den uacceptable adfærd, som desværre findes nogle steder i vores samfund. Vi skylder de mennesker, der bliver udsat for den samfundsskadelige adfærd, at der bliver slået hårdt ned på gerningsmændene.

Det er isoleret set et godt forslag. Vi kunne godt tænke os, at regeringen generelt havde en mere fast kurs over for de kriminelle, som skal mærke, at deres handlinger har konsekvenser. I Det Konservative Folkeparti har vi den holdning, at straf virker. Vi mener, at det er med til at holde kriminaliteten nede, og vi mener også, at det er vigtigt for retfærdighedsfølelsen, at det har en konsekvens, når man begår skadelige handlinger over for andre mennesker. Det mener vi også, når det handler om folk, der fyrer fyrværkeri af mod andre.

Vi kunne også godt tænke os, at regeringen generelt havde en strammere udlændingepolitik, for det er en del af problemet her, at der er nogle ghettoområder, hvor der befinder sig for mange indvandrere, som ikke fungerer i vores samfund, og hvis man skal gå helt til kernen, er det jo en af hovedårsagerne til, at vi sidder med den her type af problemer. Men isoleret set vil vi gerne rose lovforslaget, og vi støtter det selvfølgelig.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg er torsdagsordfører, fristes jeg næsten til at sige, i dag. Det er mig, der har alle lovforslagene i dag, også det her for fru Pernille Vermund. Jeg tror, at vi alle sammen kan huske billederne fra Nørrebro sidste år. Det var billeder, som nok mest gav os alle sammen mindelser om tv-optagelser, vi har set, fra konflikter i Mellemøsten eller andre steder – billeder af et Nørrebro med gader i brand og fuldstændig utilpassede unge, der vælter rundt og skyder med raketrør og fyrværkeri. Det, jeg faktisk tydeligst husker, er et billede af en, der kommer cyklende, og hvor der eksploderer noget fyrværkeri lige foran. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt. Desværre har vi jo, som ordføreren for Konservative også sagde, set den her opførsel i rigtig mange forskellige områder af Danmark.

I Nye Borgerlige mener vi sådan set, at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom, og det gælder selvfølgelig også i sager som de her. Folk, som er blevet tildelt dansk statsborgerskab og får en dom for kriminalitet, skal selvfølgelig have frataget deres tildelte danske statsborgerskab og udvises, konsekvent. Og så skal vi altså også stoppe med at tildele statsborgerskaber til folk, der kommer fra muslimske lande, som er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Vi kan også godt bakke op om det, som nogle af de andre ordførere har sagt, nemlig om endnu strengere straffe.

Vi ser jo så frem til udvalgsbehandlingen om det her lovforslag, som vi selvfølgelig støtter. Ordføreren for Enhedslisten anførte, at hun ville have noget, der virkede. Det, der vil virke, er, at vi får løst udlændingepolitikken fra bunden. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det ministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er vikar for justitsministeren, der ikke har mulighed for at deltage i dagens lovbehandling. Jeg vil godt indlede med at takke ordførerne for de positive indlæg, vi har hørt her i dag. Omkring nytår sidste år, altså for knap et år siden, var vi vidne til en desværre lang række episoder, hvor fyrværkeri blev brugt til at beskyde betjente, beredskabsfolk og også tilfældige mennesker på gaden. Vi har også siden hen set episoder, hvor politi og beredskab er blevet beskudt med fyrværkeri og angrebet med sten, mens de har passet deres arbejde, som jo dybest set handler om at passe på os andre. Det er selvfølgelig totalt uacceptabelt og en fuldkommen meningsløs adfærd, som skaber utryghed og i værste fald også kan koste menneskeliv.

I regeringen ser vi det som vores fremmeste opgave at sikre borgernes tryghed, og derfor er det også magtpåliggende for os at sikre, at der sættes hårdt ind over for den her type utryghedsskabende kriminalitet.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, foreslår vi at indføre en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven om angreb med genstande, herunder sten og fyrværkeri, på personer i offentlig tjeneste eller hverv som eksempelvis politifolk og brandmænd, men det kan også være sosu-assistenter i hjemmeplejen. Vores plan er, at loven allerede træder i kraft i år, altså inden nytår i år, nemlig den 15. december. Samtidig lægger vi op til at skærpe straffen med en tredjedel i forhold til det eksisterende straffeniveau. Det skal sende et klart signal om, at vi ikke accepterer den her slags kriminalitet, og det skal samtidig være med til at sikre, at politi, beredskab, plejepersonale og alle andre offentligt ansatte kan være trygge, uanset hvor eller hvornår de rykker ud.

I straffesager, der vedrører overtrædelse af en række bestemmelser i straffeloven, kan der efter en konkret vurdering i dag ske udvisning uanset varigheden af udlændinges ophold i Danmark og uanset længden af den idømte ubetingede frihedsstraf. Med lovforslaget foreslår vi at indføre samme mulighed for overtrædelse af den her nye bestemmelse i straffelovens § 119 b, og dermed sikrer vi, at der i videst muligt omfang vil kunne ske udvisning, når en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste eller hverv, altså f.eks. fyrværkeri eller sten.

Derudover foreslås det, at straffen for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om forvoldelse af fare for nogens liv eller førlighed skærpes med en tredjedel, når bestemmelsen overtrædes ved affyring eller kast af genstande mod andre.

Det fremgår også af lovforslaget, at straf ikke kan håndtere det her alene. Derfor vil politiet samtidig øge sin tilstedeværelse og den forebyggende indsats op til og i december måned i år, så politiet er synligt til stede i de særligt berørte områder. Politiet vil med en opsøgende indsats bl.a. gøre opmærksom på, at det kan have store strafmæssige konsekvenser at affyre fyrværkeri mod andre – i yderste konsekvens kan det også resultere i en udvisningsdom, hvis man er udenlandsk statsborger, eller at man bliver udsat af sin bolig.

Lovforslaget skal altså være med til at sende et stærkt signal om, at den adfærd, vi så sidste nytår og desværre har set også i andre tilfælde, er fuldstændig uacceptabel i Danmark, fordi alle selvfølgelig skal kunne færdes frit på gaden uden frygt for at blive beskudt med fyrværkeri eller lignende. Det gælder både privatpersoner, hjemmeplejen, politi og alle andre. Jeg ser frem til debatten og takker for alle indlæggene.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak. Jeg vil bede ministeren redegøre nærmere for, hvad normalstraffene så er i det her forslag – normalstraffene i relation til den, der forsætligt affyrer fyrværkeri mod beredskab, og den, der gør det mod civile. Hvad er det for normalstraffe, vi taler om? Ved samme lejlighed kan ministeren så også kommentere, om han tror, at det er et niveau, der har en generalpræventiv virkning. Tak.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. I dag er det sådan, at ved angreb med fyrværkeri og lignende, f.eks. sten, mod personer i offentlig tjeneste vil man typisk udmåle straffen til fængsel i fra 4 til 9 måneder. Det betyder konkret, at der i dag gives 6 måneders fængsel, og fremover vil det så blive takseret til 8 måneder i stedet. Rigsadvokaten har også oplyst, at hvis vi taler om privatpersoner, vil straffen typisk blive udmålt til fængsel mellem 10 og 60 dage. Konkret betyder det så 30 dages fængsel, og det vil så fremover skulle takseres til 40 dages fængsel. Det er det, vi taler om, når vi taler om en tredjedel.

Tak for det. Så er det hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Det er bare lige for at følge op. Det er så de normalstraffe, vi nu fastsætter, hvis vi vedtager den her lovgivning. Tror ministeren, at det er et niveau, der har en præventiv virkning, 40 dages fængsel, der, nu taler jeg om angreb på civile, kan afsones via en fodlænke – det kan det jo normalt op til 60 dages fængsel – eller har det slet ikke nogen virkning, når det kommer til stykket? Tak.

Værsgo.

Vi har en forventning om, at det har en virkning. Og sammenholdt med, at politiet vil være mere til stede, og at der vil blive foretaget forebyggende arbejde, er det helt klart vores forventning.

Man kan også spørge: Virker straf? Ja, det tror jeg det gør. Det er klart, at man altid kan diskutere, om det er nok. Og hvis der kommer ændringsforslag, f.eks. fra Venstre eller fra andre partier, må vi jo diskutere det, og så vil jeg nok bede justitsministeren tage stilling til de konkrete ændringsforslag. Vores bud er altså en tredjedel mere i forhold til den straf, der ville være blevet idømt i dag.

Tak for det. Så er det hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Jeg vil følge lidt op på min kollega hr. Preben Bang Henriksens spørgsmål, men jeg vil egentlig starte med at spørge ministeren: Er ministeren af den holdning, at 40 dage er en fair straf for at affyre fyrværkeri mod uskyldige civile mennesker på gaden? Synes ministeren, det er fair?

Værsgo.

Det er jo en noget anden strafferamme, hvis det handler om personer i offentlig tjeneste – så kommer vi op på omkring 8 måneder i stedet. Men vores bud er som sagt at gå fra de 6 til de 8 måneder, når det handler om folk i offentlig tjeneste, og fra de 30 til de 40 dage, når det handler om privatpersoner. Det er jo den typiske udmåling af straffen, og når vi fremlægger det, er det jo, fordi vi synes, at det er det rimelige niveau. Men jeg er helt med på, at formålet her er at forhindre, at der bliver kastet sten eller fyret fyrværkeri af, både mod folk i offentlig tjeneste og mod privatpersoner. Og når vi lægger det frem som både en strafskærpelse og som øget polititilstedeværelse og som forebyggende arbejde, er det, fordi vi tror, der skal flere forskellige instrumenter til for at få dæmmet op for det her.

Hr. Morten Dahlin.

Tak for det. Det mener ministeren er rimeligt; det tror jeg vi kan have nogle lange diskussioner om.

For at følge op på hr. Preben Bang Henriksens spørgsmål: Hvilken effekt tror ministeren det her vil have? Tror ministeren, det vil have en effekt af, at der er færre, der næste nytårsaften fyrer fyrværkeri af mod politibetjente, brandfolk og civile? Altså, hvilken konkret effekt regner ministeren med at det her forslag vil have? Der er jo mange stærke ord om, at nu skærper man straffen, og det synes vi i Venstre er fint og godt, men hvilken effekt regner ministeren helt ærligt med, at det her vil have næste nytårsaften?

Værsgo.

Jeg kan ikke sige, at vi konkret går fra det antal sigtelser til det antal sigtelser. Men det er klart, at vi har en forventning om, at strafskærpelse kombineret med forebyggende arbejde, også bare kombineret med øget polititilstedeværelse i de særlig udsatte områder, tilsammen vil have en effekt. Formålet er ikke et tomt slag i luften. Formålet er, at man skal kunne arbejde i hjemmeplejen eller cykle en tur ned ad Nørrebrogade uden at være bange for, hvad der sker.

Tak for det. Så er det hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at tage seriøst, at man mener, at 40 dages fængsel, hvis nogen har skudt fyrværkeri direkte efter andre mennesker, på nogen som helst måde er afskrækkende. Det kan godt være, at regeringen i et møde har fundet ud af, at det er vældig afskrækkende, men jeg tror så, at man er blevet grebet af sådan et massehysteri fra regeringens side ved det møde. For hvis man ser på det som borger her i landet, er ens retsbevidsthed alvorligt truet, når vi kan se den række af domme, der jo stort set ingenting har givet efter nytårsfyrværkeriet her i år.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om ikke man vil genoverveje, om 40 dages fængsel, hvis det skulle ende der, virkelig er nok til at give en afskrækkende effekt over for mennesker, der er fuldstændig ligeglade med andre mennesker, når de fyrer bomberør direkte af mod enkeltpersoner, f.eks. på en cykel eller på en gade, som vi så det på Nørrebro omkring nytår.

Værsgo.

Det er jo desværre ikke et nyt fænomen, at der bliver fyret fyrværkeri af, heller ikke direkte imod folk. Det har jeg i hvert fald kunnet læse om i medierne i årevis. Det strafniveau, som vi har overtaget fra den tidligere regering, har heddet 30 dage, og nu foreslår vi en strafskærpelse. Vi er altid klar på at diskutere, om folk har andre idéer – det kan både være i forhold til strafniveauet, og det kan også være i forhold til den forebyggende indsats – hvis der bliver stillet konkrete ændringsforslag, er jeg helt sikker på, at justitsministeren nok skal forholde sig til dem. Vores bud er, at vi nu skærper det med en tredjedel, og det er med en klar forventning om, at det kommer til at have en præventiv effekt.

Hr. Peter Skaarup.

Det er da positivt, hvis der er lydhørhed, hvis man selv kan se, at ens forslag er for svagt. Jeg vil så godt spørge, om man så vil støtte Dansk Folkepartis forslag om 1 års fængsel som minimum i de her sager, hvor nogen fyrer fyrværkeri direkte af mod andre mennesker. Vil regeringen så støtte det?

Værsgo.

Vi synes, at vores eget forslag er stærkt, og vi har en klar forventning om, at det kan være med til at håndtere de udfordringer, vi så i forbindelse med nytårsaften sidste år, og med de samme argumenter, som vi også hørte fra Venstres retsordfører, er vi ikke tilhængere af, at der indføres minimumsstraffe på det her område på 1 års fængsel.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)