Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 5425
Den 10. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang
til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 5. maj 2021
efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 22 til L 229
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor forslaget om etablering af naturnationalparker er fremsat som en
ændringslov af flere eksisterende love frem for som en ny selvstændig lov?”
Svar
Det har ikke i sig selv retlig betydning, om der udarbejdes en selvstændig lov om naturnationalparker,
eller om der, som lovforslaget lægger op til, indsættes nye regler i naturbeskyttelsesloven
–
forudsat at
der er tale om de samme bestemmelser.
Det fremgår af lovforslaget, at hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke natur og
biodiversitet ved at give mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor
naturen
–
på baggrund af en forvaltning af den enkelte naturnationalpark med natur og biodiversitet
som hovedhensyn
–
i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan
udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion. Herved
tilstræbes så vidt muligt naturlige økosystemer. Naturnationalparkerne skal samtidig give mere
spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv og øget turisme i de pågældende
områder. Med indplacering af de foreslåede regler om naturnationalparker som et nyt kapitel i
naturbeskyttelsesloven og anvendelsen af udtrykket ”hovedhensyn” vil der således kunne varetages
andre hensyn i naturnationalparkerne end natur og biodiversitet, der imidlertid fortsat vil være
hovedhensynet.
De foreslåede ændringer af skovloven, dyrevelfærdsloven, mark- og vejfredsloven og færdselsloven
skal samlet set understøtte intentionen om, at naturen i naturnationalparkerne så vidt muligt skal
kunne udvikle sig på egne præmisser, og herunder lette og forbedre mulighederne for at etablere hegn
og udsætte større planteædere i naturnationalparkerne.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk