Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 Bilag 4
Offentligt
Side 1 af 2
Åbent brev til Folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet.
Også sendt til Miljø- og fødevareudvalget
Vedr. Statsfinansieret Dyremishandling L229
Fredensborg d. 7. april 2021
Kære alle
Den dyremishandling, der har fundet sted på Molslaboratoriet er planlagt. Det er jo det, Jeres ”rewilding”
projekt går ud på:
Man lukker ”store græssere” (som I så smukt kalder det) ud i nogle indhegninger (1,5
km2 på
Molslaboratoriet).
DET ER SÅ MENINGEN at dyrene skal græsse i bund. Det er nemlig godt for biodiversiteten. Man
ønsker bl.a. at komme planten gyvel til livs. Den plante æder de store græssere KUN hvis de er meget
sultne. Gyvel er nemlig giftig for både kvæg og heste.
Ligesom det er meningen, at ”de store græssere” skal æde bark. Det er godt for biller og den slags.
Citat fra Molslaboratoriets hjemmeside:
”Forventningen
er, at der bliver spist helt op om vinteren…”
(citat slut)
Over tid kommer selv disse ”robuste racer”(også et politiker udtryk) til at ligne levende skeletter.
Der er også noget med, at EU støtten er højere, hvis man undlader at tilskudsfodre.
Jeg har ikke styr på alle detaljer ( kontakt mig gerne, så kan jeg henvise til andre, der virkelig kan svare
detaljeret), men så bliver dette skriv nok også for langt.
Jeg ved dog at nogle af dyrene er endt som foder i REE park. Fint nok. Det er vel de allermest udsultede
dyr, der er blevet skudt og taget væk fra parken. De har heller ikke været pæne at se på, hvis det er er de
dyr i bedst foderstand, der er tilbage.
For det er som sagt helt med vilje, at dyrene behandles på den måde. Det er sådan, det er planlagt.
Området er ikke så stort at dyrene kan løbe rigtig langt væk. 1,5 km2, det ER muligt at nå ud til dyrene på
en arbejdsdag. Dyrene er ikke rigtigt ude af syne eller uden for rækkevidde.
Det er ikke Serengeti ( 12.950 km2), det ren menneskeskabt dyremishandling. Med regeringens accept og
på statens regning.
Dyrene er over lang blevet observeret af forskellige almindelige mennesker, folk med forstand på dyr, samt
dyrlæger, der ikke er tilknyttet projektet. Mange har prøvet at kontakte myndigheder, politiet ,medier,
offentlige instanser, hvad ved jeg. Men det nytter alt sammen ikke noget.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 10/5-21 fra Tina Bartels, Fredensborg, om statsfinansieret dyremishandling
2390949_0002.png
Side 2 af 2
En sådan sag ryger ind nemlig ind i et sindrigt kompleks af systemer - myndigheder, styrelser, love og
regler.
Systemerne
er store og stærke og de er skruet sammen, så de modarbejder hinanden.
Samtidig med at de samarbejder i at skubbe ansvaret videre. Så går der tid med det.
Indtil et tilfælde får sagen lidt frem offentlighedens søgelys. Nemlig hoppen med GPS halsbånd. Den sag
trak gamle vinterfotos af udsultede dyr lidt ud i medierne. Fotos som forskellige mennesker i månedsvis
har brugt til forgæves at råbe myndighederne op. Da var I ligeglade.
Men nu skal jeg love for at I ”ansvarlige” politikere kommer hen til håndvasken. For det var jo ikke, det, der
var meningen.
Jo, det var det! Og L229 understøtter planen.
Sådan har dyrene altså set ud i månedsvis
–
og husk nu at en del dyr ikke er der mere. Hvordan tror I, de
dyr så ud inden de blev skudt?
Her er et foto fra Bøtø skovene i Guldborgsund Kommune. Der er også rigtig ”rewilding”, lige som I har
ønsket det. De er også blevet politi anmeldt og forskellige mennesker har forgæves prøvet at råbe
ansvarlige myndigheder op. Men det kan de ikke. Systemerne samarbejder med at skubbe ansvaret et
andet sted hen. Så går der tid med det. Dyrene? De sulter bare videre.
(Fuld tilladelse til at vise foto. Fotograf ønsker at være
anonym. Foto er et af flere fotos anvendt i politianmeldelse af
Guldborgsund Kommune og Den Danske Naturfond d. 18. marts 2021)
De eneste, der på en eller anden måde bliver fede af det her, er de mennesker, der har snablen nede i den
888 mill store pengetank. Med regeringens accept og på statens regning.
Og nu samarbejder systemerne vel på en måde, der gør det umuligt eller ligefrem ulovligt at stoppe eller
ændre på projekterne. Dyremishandling med regeringens accept og på statens regning
–
og ingen har
ansvar for noget som helst.
Man kan hele tiden henvise til love og regler og styrelser og andre instanser. Så går der tid med det.
Dyremishandling med regeringens accept og på statens regning
–
og ingen har ansvar for noget som helst.
Venlig hilsen
Tina Bartels