Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 Bilag 1
Offentligt
2383578_0001.png
== AKT 5689209 == [ Vs: Høringssvar fra Dorthe Jensen vedr. dyrevelfærd og naturnationalparker - ang. høring ov… ==
Til:
Cc:
[email protected] ([email protected])
Sigrid Karensdatter Nielsen ([email protected]), Olivia Kind de Lorenzo ([email protected]), Line Lundgaard Kristoffersen
([email protected])
Line Vejby Jakobsen ([email protected])
Fra:
Vs: Høringssvar fra Dorthe Jensen vedr. dyrevelfærd og naturnationalparker - ang. høring over lovforslag vedr. etablering af
Titel:
naturnationalparker, herunder en ændring af dyrevelfærdsloven
E-mailtitel:
Vs: Høringssvar fra Dorthe Jensen vedr. dyrevelfærd og naturnationalparker - ang. høring over lovforslag vedr. etablering af
naturnationalparker, herunder en ændring af dyrevelfærdsloven (MFVM Id nr.: 5687937)
20-01-2021 08:55:06
Sendt:
Kære MIM
Vil I overtage denne?
Ved jeres tilbagemelding skal jeg bede jer om at CC'e de andre studenter i vores kontor (de er CC denne mail).
Venlig hilsen
Line Vejby Jakobsen
Studentermedhjælper | Fiskeri
+45 24 66 19 38 | +45 24 66 19 38 | [email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
| Slotsholmsgade 10 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | [email protected] |
www.mfvm.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
Til:
Fra:
Titel:
Fødevareministeren ([email protected])
Dorthe Jensen ([email protected])
Høringssvar fra Dorthe Jensen vedr. dyrevelfærd og naturnationalparker - ang. høring over lovforslag vedr. etablering af
naturnationalparker, herunder en ændring af dyrevelfærdsloven
E-mailtitel:
Dyrevelfærd/national parker
17-01-2021 23:10:04
Sendt:
Synes det er rette sted at præsentere høringen ang dyrevelfærden i nuværende/kommende national parker...
Der er virkelig lagt op til kraftige forringelser for dyrene.
Det drejer sig om store besparelser på tilsynene for dyrene.
Samt et kompromis omkring racerne, så mindre egnede dyr kan accepteres.
Det kan have den konsekvens eks. at halvdøde dyr ligger på arealerne overladt til egen skæbne feks ved problemer med
efterbyrd ved foling el kælvning.
Brækkede ben mm.
Så det er forbi passerende borger og ikke tilsyns førende der finder det stakkels dyr.
Dette kommer så oveni i den undergravning af dyreværns loven som allerede er sket :
Manglende tilskuds fodring ved foder knaphed samt manglende behandling ved sygdomme og orm.
Det bliver dyre mishandling betalt af vores alle sammens skatte kroner.
Det bliver overmådelig tragisk hvis det lykkedes at få disse ting kørt igennem og det får store konsekvenser for dyrene.
Håber alle vil råbe højt/larme omkring dette.
Det må simpelthen ikke ske.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64751?
fbclid=IwAR2lM2j3JHr6fX6RY9d7DcJuqrWiE_DXOY7GuLf3CEa6rbwQoE1PeXq44W4
Mvh
Dorthe Jensen
Hent
Outlook til Android
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0002.png
== AKT 5695572 == [ Journal nr: 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Dokument (1) ] ==
Til Miljø
i isteriet …
Jeg skriver ang. Høringen omkring de mange nationalparker man mener at ville gennemføre.
Jeg har beskæftiget mig med dyreværns sager i mange år ( Heste).
Først som dyreværnsleder ved Nyt Hesteliv, og nu Hestens værn.
Jeg har set mange kedelige eksempler på vanrøgt på diverse naturpleje/RW projekter gennem årerne.
Det være sig udmagrede heste
–
døde heste som følge af man har udsat dem og overladet dem til egen
skæbne.
https://www.tvmidtvest.dk/silkeborg/dyrenes-beskyttelse-har-anmeldt-udsultning-af-heste-til-politiet
Jeg har set heste heste der på blot få år har måttet lade livet pga de har gået på arealer med manglende
naturligt slid og derigennem fået diverse lidelser i hovene.
Hov bylder
–
svamp
–
muk
–
write line delease som er en invaliderende lidelse som skyldes manglende slid
og derved får heste en meget flad hov, hvor den hvide linie i hoven bliver porøs, og derigennem udsat for
bakterier trænger ind i hoven.
På Langeland har man døjet med hopper der ikke kunne fole naturligt pga indavl.
Mols lab udtog i 2020, 41 dyr ud af projektet pga udmagring grundet sult.
Dette var nær endt som en dyreværns sag da mols ikke mente dyrene var tynde nok.
På diverse naturpleje projekter har det endt med politi sag grundet hestene var for magre til at gå ude i
vi ter å eder e…
Vedhæfter hermed fødevarestyrelsens krav:
………
Svar på henvendelse om rewilding
Tak for din henvendelse til Fødevarestyrelsen af 26. december 2020 vedrørende blandt andet rewilding og
naturplejeprojekter.
I henvendelsen nævner du nogle eksempler på sager, hvor Fødevarestyrelsen er bekendt med, at der
verserer en politisag. Fødevarestyrelsen kan dermed ikke udtale sig om disse sager.
Dyrevelfærdsloven gælder alle dyr
–
også i rewilding og naturplejeprojekter. Heraf følger, at dyrene, som
du også skriver, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén
og væsentlig ulempe. Hvis et dyr fx kommer til skade, er det acceptabelt at aflive det, men det er ikke
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0003.png
acceptabelt at lade det gå i en periode uden smertebehandling for at se, om dyret kommer sig. Og hvis man
vælger at aflive et moderdyr, bør afkommet som konsekvens aflives, hvis det ikke er i stand til at klare sig
selv.
Derudover skal der føres tilsyn med dyrene, hvilket også fremgår af dyrevelfærdsloven. I forbindelse med
lov om naturnationalparker, som netop er sendt i høring af Miljøministeriet, tages der højde for
dyrevelfærdsmæssige aspekter, idet det på ingen måde vil være acceptabelt, at dyrene overlades til sig
selv, hvis der for eksempel mangler føde på arealerne. I det tilfælde skal der enten tilføres foder, eller
bestanden skal straks bringes ned til et antal, der passer til den føde, der findes på arealerne.
……………..
Jeg mener man bør tænke sig om en ekstra gang inden man indhegner diverse national parker med
græssende heste/kreaturer.
Det vil være umuligt dagligt at tilse arealerne for dyrenes diverse lidelser.
Det kan være en hest med brækket ben/ problemer med efterbyrd ved foling/ forfangenhed/hov byld eller
sult.
Konsekvensen kan være det er Hr og Fru Danmark der finder disse lidende dyr og mener ikke vi i DK skal
have et varemærke som dyremishandlere !!
https://m.youtube.com/watch?v=xi85x1VuNhI&fbclid=IwAR0hSAproUzz05H18OItFc0JdD3wV7r0SFWzWo6-
00SPobJsT7PEuPazbC0
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2901633293232699&id=196569773739078
https://m.youtube.com/watch?v=Gkq4EMaf0Ok
Med Venlig Hilsen
Dorthe Jensen
Lollandsgade 2
8600 Silkeborg.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0004.png
== AKT 5703093 == [ Søholmegård, Lene og Morten Steen - Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Hør… ==
Lene og Morten Steen, Søholmegård, Søholmene 5, Svinding, 8920 Randers NV
Tlf. 86477355 / 21904449 / 21904448 Mail:
[email protected]
/
[email protected]
Miljøministeriet
Miljøminister Lea Wermelin
[email protected]
/
[email protected]
/
[email protected]
Journalnummer 2020-5425
Svinding, den 26. januar 2021
Høringssvar vedr. Lovforslag om etablering af naturnationalparker
Vi har 5 klagepunkter vedr. lovforslaget:
1. Hindring af den frie adgang til skoven
Vi bor på landbrugsejendom med hestehold i Svinding direkte op til skoven (ejer selv ca. 10
ha skov, der hænger sammen med statsskoven) og vi flyttede netop hertil for 10 år siden,
fordi vi ved at bo i en statsskov jo var sikre på til enhver tid at kunne ride og køre hestevogn i
skoven. Vi har en facebook-gruppe
”Rideture i Fussi gø” ed 270 edle
er, og vi
arrangerer non-profit fællesture, hvor vores gæster kommer langvejs fra, fordi skoven er vidt
berømt for de fantastiske ridemuligheder
–
en del ryttere og kuske
”flygter” hertil, fordi
ridemulighederne i deres egen skov er blevet indskrænket pga rewilding.
Derfor protesterer vi over, at hele området bliver hegnet ind, således at hestevogne ikke kan
passere færiste, og at ridning i området bliver for farligt mellem store græssere.
Indhegning vil aldrig kunne give reel adgang til skoven, fordi det nu bliver forbundet med
fare.
På vores ture i skoven møder vi mange glade småbørnsfamiler, ældre/gangbesværede
borgere, løbere, cyklister, ryttere, hestevogne, fodslawsforeninger, spejdere, børnehaver på
tur, hundeluftere og
–træ ere osv osv. Alle øder hi a de
ed et s il og ”god tur” på
vejen
–
skal dette frirum for mange, mange mennesker virkelig sættes over styr, når der
findes andre muligheder for rewilding end at hegne det hele ind?
Argu e tet at ”det er ikke
forbundet med fare at færdes mellem de store græssere, bare
a overholder a vis i ger e på skilte e” holder si pelthe ikke va d –
store græssere er
uforudsigelige dyr, og som tidligere kødkvægavlere har vi altid haft stor respekt for at omgås
vore egne dyr.
Statsskoven er vores allesammens
–
selvfølgelig skal vi passe på naturen, og vi går 100% ind
for biodiversitet
–
bare det ikke bliver på de forkerte betingelser. Der må kunne findes en
måde at tilgodese alle parter
–
vi er trods alt alle sammen med til at finansiere vores skove.
2.
Tilsidesættelse af dyreværnsloven
.
Vi er fuldstændig chokerede over, at man kan overveje at slække på dyrevelfærden for at
gennemtrumfe en naturbeskyttelsesmodel, som oven i købet ikke underbygges af
tilstrækkelig evidens for succes. Som landbrugere og tidl. Kødkvægavlere er vi underlagt
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0005.png
Lene og Morten Steen, Søholmegård, Søholmene 5, Svinding, 8920 Randers NV
Tlf. 86477355 / 21904449 / 21904448 Mail:
[email protected]
/
[email protected]
strenge og fuldstændig rimelig krav om at behandle natur og dyr forsvarligt
–
HVORFOR skal
vi nu have tilstande med misrøgtede dyr i vores skønne natur?????
Argumentet skulle angiveligt være at spare penge på projektet, og det gør det jo endnu mere
sørgeligt!
3. Manglende evidens for, at Rewilding faktisk bliver en succes.
De planlagte tiltag i Nationalnaturpark Fussingø bør gentænkes, og det bør gøres i
samarbejde med andre lande, der har solide erfaringer på området. Der har været utallige
artikler fra pålidelige kilder, som påpeger den manglende evidens
–
og derfor protesterer vi
over en så radikal ændring af en bynær skov med SÅ mange brugere - på så spinkelt et
grundlag! Vi er medlem af Brugerlaug Fussingø lige som mere end 1.000 andre bekymrede
borgere/brugere af skoven
–
og vi vil på dette punkt henvise til de fremsatte argumenter i
høringssvaret fra brugerlauget.
4. Beskyttelse af fortidsminder
Vi vil på det kraftigste protestere mod planerne om at tilsidesætte fredningen af
fortidsminder
–
i Fussingø Skov er der mere end 70 gravhøje fra bronzealderen, samt
kilometervis af fredede skovdiger. Mange landmænd har fået store bøder for at lade deres
køer komme for tæt på gravhøje på deres jorder
–
så hvorfor skal vi nu se på, at man lader
udsatte græssere i en naturnationalpark trampe rundt på og ødelægge vores fortidsminder?
5. Andre muligheder for Rewilding?
Det må da være muligt at lade skoven passe sig selv uden hegn
–
det ville da være det mest
naturlige og ville ikke holde områdets naturlige bestand af råvildt ude
–
vi har flere gange set
kronvildt i vores egen del af skoven, så de findes både i skoven og ved Nørreåen.
Måske der kunne fældes nogle træer ligesom flere andre steder, som ville skabe de
eftertragtede lysåbninger
–
måske dyrene ville søge ind i skoven og finde disse åbninger og
blive i området?
Vi har selv ca. 15 ha jord ned til Nørreåen
–
jord, der ikke kan dyrkes og ligger som urørt natur
–
kunne sådanne områder ikke anvendes til Rewilding? Stort set ingen bruger området til
noget, fordi det er blødt nogle steder
–
men perfekt til dyr.
Lene og Morten Steen
Søholmegård
Søholmene 5, Svinding
8920 Randers NV
Tlf. 86477355 / 21904449 / 21904448
Mail:
[email protected]
/ [email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0006.png
== AKT 5714365 == [ Dorte og Søren Vestergaard - 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ 2020-5425 ] ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Dorte og Søren Vestergaard og Otkjær ([email protected])
2020-5425
30-01-2021 18:50:37
Vil gerne vide, hvorfor lige Fussingø skov er udtaget til dette projekt, som der for øvrigt er meget lidt evidens omkring
virkning af?
Skoven bliver brugt/besøgt af så mange mennesker.
Må også spørge om klima og miljø er to fuldstændig forskellige uafhængige ting ? Store græsser forårsager mere co2,
ligesom hele projekt biodiversitetsskov gør.
Hvorfor ikke lave det lidt smart. Fx opkøbe jordlodder langs Skalsåen, Nørreåen og Gudenåen mfl., og ligge disse brak. Det
vil give meget mere biodiversitet og oplagring af co2 mm.
Er selv lodsejer til Nørre åen og afstår gerne min jord til dagspris. Dette er en engangsinvestering, som der ikke kommer
løbende udgifter til.
”Naturnationalparkerne
skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv
og øget turisme i de pågældende områder”.
Hvordan kan det give mere spændende naturoplevelser, når skoven skal hegnes inde med store græssere, så tør vi da
ikke gå derind mere. Ligeledes bliver det svært for de fleste at færdes derinde pga. dræn som skal skrottes = mudret
terræn, samt de stor græssere vil gå det hele op, så det bliver et stor mudderhul at gå i.
Os som bor op af skoven, har netop bosat os herude for at kunne bruge skoven. Vi har ikke brug for øget turisme/folk,
som kan køre rundt om skoven, for at sige de nu har været i en Naturnationalpark.
”Det foreslås, at dyrevelfærdsloven ændres, således at fødevareministeren bemyndiges til at kunne undtage dyr, der
udsættes i en naturnationalpark fra visse af lovens regler, bl.a. om tilsyn med de udsatte dyr, hvilket vil gøre tilsynet
med dyrene mindre omkostningstungt end tilsyn efter gældende regler.”
Og det betyder oversat til alm. dansk, at dyrerne skal sulte, så de spiser af træerne for at fremme biodiversiteten. Synes
i ikke det er uanstændigt overfor dyrene, og over for os, der bor her og skal gå, og høre og se på dyr der sulter. Det er
intet mindre end horribelt – se på forsøget i Holland. Hvor langt vil i gå ?
https://www.youtube.com/watch?v=xi85x1VuNhI
For mig at se er dette igen et djøfiseret københavnerprojekt. Os der bor på landet og har gjort det hele vores liv, bor
her af en grund. Vi går ikke i det kongelige eller på cafe. Vi går, rider og cykler i skoven for at lade op, og stresse af.
Tag ikke dette fra os.
Vh. Dorte Vestergaard
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0007.png
== AKT 5714464 == [ Søren Otkjær, Ålum - 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar journalnummer 2020 ] ==
Høringssvar journalnummer 2020-5425
Ålum d. 31/1/2012
Søren Otkjær
Gl. Viborgvej 359
Randers N.V.
I det følgende er citeret tekst fra høringsbrevet
anført i ” ” og mine
kommentere og
spørgsmål er med
kursiv
”hvor
der kan udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig
økosystemfunktion.”
Jeg ønsker at få økosystemfunktionen beskrevet grundigt og sammenlignet med det
nuværende økosystems funktion som åbenbart ikke bliver varetaget, så vi på en oplyst
baggrund af data og fakta kan tage stilling til om det er, hvad vi ønsker, skal ske med vore
statsskove.
”Naturnationalparkerne
skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed
mulighed for mere friluftsliv og øget turisme”
Som lokal i området har jeg ikke meget lyst til øget turisme da besøgstallet i den lokale
skov allerede er astronomisk, i øvrigt er det vel ikke statens opgave at lave
forlystelsesparker
–
vil der blive afsat midler til opførelse af ishus?
”at
naturen i området så vidt muligt skal kunne udvikle sig på egne præmisser.”
Jeg kan kun være enig, hvorfor vil man så indhegne den og udsætte landbrugsdyr?
”Det
er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere, der kan
bidrage til at genskabe vigtige økosystemfunktioner”
I vore skove, specielt statsskovene har vi i forvejen den største biodiversitet i landet. Så
man har valgt at poste penge hen hvor man får mindst for dem
–
kun fordi man ejer
skoven i forvejen og derfor ikke skal have penge op af lommen. Hvis man ville tænke
konstruktivt kunne man opkøbe arealer langs vandløb og udlægge til biodiversitetsnatur og
da jord langs vandløb oftest har ringe landbrugsværdi, vil det være en billig måde at få
mere biodiversitet.
”Der
foreslås derfor også en ændring vedrørende naturbeskyttelseslovens regler om
offentlighedens adgang til naturen og enkelte ændringer af reglerne i lov om skove for at
skabe mulighed for hel eller delvis indhegning af naturnationalparkerne”
Der kan ikke være tale om natur når det indhegnes og hvis man udsætter ikke naturligt
forekommende arter, så jeg må opponere mod anvendelsen af ordet ”natur”.
Natur
– ”geografisk
miljø under åben himmel der ikke er skabt af mennesker, og som
omfatter bakker, dale, skove, søer, floder osv. samt den tilhørende dyre- og planteverden i
modsætning til byer, parker, haver m.m.” (ordnet.dk)
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
”Det
er hensigten, at de udsatte dyr holdes så ekstensivt som muligt inden for rammerne
af den eksisterende lovgivning
1
på veterinærområdet med henblik på, at dyrene kan
udføre deres nøglefunktioner i økosystemet. Det foreslås, at dyrevelfærdsloven ændres,
således at fødevareministeren bemyndiges til at kunne undtage dyr, der udsættes i en
naturnationalpark fra visse af lovens regler, bl.a. om tilsyn med de udsatte dyr
2
”,
1.Tænkes der her på den nugældende lovgivning eller den fremtidige ”tilpassede”?
2.Hvis man ikke har råd til at passe på dyrene, skal man ikke sætte dem ud. - Vi må kunne
få garantier for at dyr ikke skal sultes ihjel i parken, derudover skal de som må aflives
fjernes fra området så der ikke bliver udledning fra disse døde dyr til vandmiljøet.
”Lovforslaget
indeholder på den baggrund en ændring af færdselsloven, hvorefter
færdselslovens hegnspligt ikke gælder for vejstrækninger i en naturnationalpark, hvis
vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig færdselsåre.”
Alt der er asfalteret og offentligt tilgængeligt må anses som væsentligt.
”Skovloven
foreslås ændret, således at kravene til anvendelse af fredskovspligtige arealer,
om højstammede træer, hugstmodenhed, foryngelsespligt og forbud mod dyrehold, ikke
skal gælde i en naturnationalpark. Endvidere foreslås en administrativ forenkling, hvorefter
en tilladelse til etablering af en naturnationalpark vil erstatte visse dispensationer fra
reglerne i skovlovens kapitel 4 om beskyttede naturtyper m.v.”
Det vil sige at da der ikke skal udtages gavntræ fra skoven skal vi have større import af
oversøisk træ som erstatning
”Lovforslaget
vurderes derudover ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.”
Hvis asfaltveje i området bliver indlemmet i hegningen, vil flere fravælge denne rute og
dermed fravælge at handle på den anden side af nationalparken, og det vil have
indflydelse på den lokale købmand som vil miste kunder.
Konsekvensen for os hvis disse tiltag gennemføres er at vores ejendom vil falde i værdi
med deraf følgende forringede låne og handelsmuligheder. Grunden til den faldene værdi
er at en
sådan lille ejendom er en ”hesteejendom” som
købes p.g.a. sin beliggenhed nær
skoven som indtil nu har fungeret som et stort net af ride og vandrestier, jeg har grund til at
tro at disse vil blive ødelagt som følge af et alt for stort færdselstryk fra disse horder af
store græssere, som er nødvendige hvis de skal have den af projektmagerne ønskede
effekt, det vil betyde at en stor del af Randers by´s lunge vil blive delvis utilgængelig, for
de folk som har mest brug for at røre sig i naturen. Det vil også have en negativ effekt på
de store kulturhistoriske værdier som f.eks. skovdiger som i øvrigt er fredede denne park
er også placeret på skolevejen for 0
–
6 klasses elever på den lokale folkeskole, så disse
elever vil sandsynligvis miste muligheden for at cykle i skole pga.. af dette projekt.
-
Søren Otkjær
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0009.png
== AKT 5718189 == [ Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, … ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Lene Farving ([email protected])
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark-
og vejfred og færdselsloven
Sendt:
01-02-2021 18:28:31
Det er med stor bekymring jeg læser at man ønsker undtage dyr fra dyrevelfærdsloven. Sætter man dyr ind bag hegn har
man et ansvar, idet de ikke har valgt det eller har muligheden for at "vandre" videre som vilde dyr i naturen vil gøre. Derfor
skal de helt klart sidestilles med alle andre dyr, som dyreværndsloven omfatter, især når loven jo netop er blevet opgraderet
til at levende væsener er sansende.
Derudover bekymrer det mig, at når man snakker om rewilding, og der påtænkes at sætte steppedyr ud i skovområder. Skal
der udsættes dyr skal det være dyr der hører til den naturtype de udsættes i. F.eks har jeg selv heste og vil være bekymret for
dyrenes trivsel i en skov. Det er kendt at egetræer, der er en danskhørende art er giftig for hestene, og de kan derfor risikere
at blive syge og evt. lide en pinselsfuld død, hvis de får "smag" for de agern egetræerne smider. Det er velkendt at hvis heste
er sultne så begynder de at spiser de agern.
Så jeg kan ikke støtte op omkring mindre tilsyn og undtagelse af dyreværnsloven ved udsætning af dyr, ej heller at der
udsættes dyr i miljøer de ikke hører hjemme i.
I det hele taget så synes jeg ikke at vild natur skal hegnes inde, det giver et forkert signal. Thy Nationalpark er en fornøjelse
at besøge og er super lækker tilgængeligt og unik natur. Det kan vi være stolt af, mere af det men uden hegn. Der skal nok
vælte træer til biodiversiteten alligevel, det sørger den gode vestenvind og derved naturen selv for.
Jeg bruger meget af min fritid i Fussingø statsskov på hesteryg og der ligger en del træer med optrukne rødder, der giver liv.
Jeg ser hver gang skoven fuld af glade mennesker, både familier. ældre mennesker, folk med hund, på mountainbike og ved
indhegning og udsættelse af dyr vil mange at disse ikke kunne bruge naturen. Kan man ikke bruge naturen så er det min
overbevisning at folk ikke vil værne om det på samme måde, som hvis de kan bruge den og færdes trygt.
Jeg håber at de projekter der laves virkelig er gennemtænkte og ikke bare en lynløsning. Der opleves jo i allerede
naturprojekter at køer bisser, eller der kommer tilskadekommende, eller lokalbefolkningen er frustreret, hvilket ikke gavner
nogle.
Jeg har læst om en undersøgelse af det netop ikke altid er godt for biodiversiteten at naturen bliver for vild, så er det bedre vi
hjælper naturen, og får sat sig ind i hvad der ønskes af projekterne og ikke bare skyder med hagl.
Jeg har set videoer fra Holland for der var udsat heste, der nærmest havde ødelagt skoven, samt de var udsultede, det er ikke
en heldig reklame for rewilding. de vilde heste på Langeland er jo udsat på åbne vidder og ikke i en skov.
Jeg støtter om den gode løsning, hvor der laves masser af natur der tilgodeser både dyr (og der tages ansvar), mennesker (og
brugen af naturen) og miljø og ikke at man vælger at hoppe over hvor gærdet er lavest bare for at spare penge, man kan
spare penge til hegn og bruge de penge på at pleje naturen.
mvh
Lene Farving
Miljøingeniør
Randers
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0010.png
== AKT 5720199 == [ Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar Bo Juncher 2021 ] ==
Venning, den 2. februar 2021
Journalnummer 2020-5425
Høringssvar fra Stutteri Amhøj
Vedr.
Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov
om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)
Stutteri Amhøj ønsker hermed at udtrykke bekymring over rytteres adgang til at ride i Fussingø
Naturnationalpark i fremtiden. Vi skriver på vegne af Stutteri Amhøj og 30 islandshesteryttere,
som dagligt rider i Fussingø Statsskov, i præcist det område, som skal indhegnes til
naturnationalpark.
Vi opfatter det meget positivt, at der skal skabes mere natur og biodiversitet i Fussingø
Naturnationalpark, og at naturen i højere grad kan udvikle sig på egne præmisser. Vi er dog meget
bekymret for rytternes reelle adgang til naturnationalparken i fremtiden, og opfordrer de
ansvarlige fagfolk og eksperter til at finde løsninger, som bevarer rytternes adgang til de områder,
som i fremtiden skal være Fussingø Naturnationalpark.
Vi er daglige fritidsbrugere af skoven, og vi mener, at der også bør være plads til ryttere inde i
naturnationalparken i fremtiden. Det forudsætter dog, at der ikke udsættes heste til afgræsning,
da det er helt uforligneligt med vilde heste og ryttere, og simpelthen livsfarligt at møde vilde heste
på hesteryg. Heste lever i flok og har stor beskyttertrang og nysgerrighed over for nye heste, og
ryttere vil derfor opleves som nogle, der trænger sig ind på deres område. Nysgerrige heste vil
løbe hen til rytter, og det vil skabe farlige situationer.
I forhold til at lovforslaget vil understøtte mulighederne for at udvikle landdistrikterne, så vil
naturnationalpark kun være et plus, hvis lokalbefolkningen har glæde af skoven, og det er derfor
nødvendigt, vi fortsat har reel adgang, og stadig har mulighed for at ride i skoven, hvor vi bor.
Reel adgang vil indebære, at vi med heste nemt kan åbne låger og hegn, og at vi tør møde de
udsatte dyr i skoven på hesteryg.
Vi håber på, at der vil være velvilje til at vælge dyr, som er neutraliserede og meget mere rolige
end dyr, som viser beskytterinstinkt over for afkom. Vi håber også, at der vælges hegn og
adgangsvenlige indgange/låger, så vi kan bruge skoven og ikke lukkes ude.
Derfor foreslår vi følgende:
At der udsættes dyr, som er forenelig med fortsat ridning i Fussingø Naturnationalpark. Det vil
sige, at det ikke skal være heste, men vi vil foreslå okser, får, og geder. Vi ønsker græssende dyr,
som ikke skaber utryghed blandt de forskellige fritidsbrugere.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
At der etableres låger, så det er nemt og meget gerne muligt at åbne dem fra hesteryg, som fx på
Læsø og Lille Vildmose i Nordjylland.
Dette høringssvar er udarbejdet og diskuteret på Stutteri Amhøj.
Venlig Hilsen Bo Juncher, Kenneth Juncher Husum, Kirstine Juncher Husum og Birgitte Frank
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0012.png
== AKT 5721873 == [ Høringssvar journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar Naturnationalpar… ==
HØRINGSSVAR
J.nr. 2020-5425
Miljøministeriet
Sendt til: [email protected] med CC [email protected] og [email protected]
D. 02.02.2021
Vedr. Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om
mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)
Kære Lea Wermelin & CO.
Det er kommet mig for øre, at I ønsker at ændre på ikke mindre end 5 love i biodiversitetens tegn,
bl.a. på baggrund af nogle biologers- og en idéhistorikers vilde rewilding-drøm om at hegne store
dele af Danmark ind og udsætte store græssere.
Dette på trods af at de førende biodiversitetsforsker på Københavns Universitet i dette notat
her
for bare 5 år siden meldte ud at:
”Der
er begrænset videnskabeligt belæg for, at det gavner naturen, og det kan få uforudsete
konsekvenser”
Hvad er der har ændret sig så markant bare i løbet af de sidste 5 år, der gør at I nu vil gøre
Danmark til et stort rewildings-forsøg og ændre på 5 vitale love?
Evidens:
Den GEUS rapport fra 2018
her,
der bl.a. ligger til grund for beslutningen om naturnationalparken
ved Fussingø, og som vi har fået udleveret af vores lokale skovridder Peter Brostrøm, er kun
ANBEFALINGER - og der står ikke mindre end
11 steder
i rapporten, at der mangler viden og
evidens på området.
I Rita Merete Buddenshøn og Lasse Gottlieb’s
rapport fra
9 ’Skovgræs i g ed
biodiversitetsfor ål’
her
, er der lige så mange steder om ikke flere, hvor de påpeger de samme
mangler på evidens!
I rapporten s. 26-28 er det påvist i et forsøg at store græssere vil foranledige, at de mindre gnavere
risikere at forsvinde:
”Populatio sstørrelse af s å g avere er for e tligt beste t af habitatko pleksitete , hvor et
græs i gstryk over et vist iveau vil have e egativ effekt på g aver e”
Dette har konsekvenser for vores mange Rovfugle, Musvåger, Mår, Ugler, Ræve m.m. som vil
miste deres fødegrundlag og som formentlig vil søge andre græsgange!
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0013.png
De skriver bl.a. om muligheden for fejlagtige konklusioner:
”Ma ge af studier e over effekte af
græsning på små dyr anvender desuden kun to niveauer af
græsning, hvor effekten af et meget højt græsningstryk sammenlignes med effekten af et meget
lavt græs i gstryk/i ge græs i g, hvilket ka føre til fejlagtige ko klusio er”
Rewilding:
I en hel ny rapport fra januar 2021
Her
- BIODIVERSITETSEFFEKTER AF REWILDING, står der at der
”ge erelt er
der mangel på dokumentation af effekterne af såvel moderne og traditionelle
plejemetoder som rewilding”.
På s. 8 kalder forskerne det
”HYPOTESEN
at rewilding kan understøtte divers vegetation og mange
af konklusionerne i rapporten bygger på et relativt begrænset empirisk (velunderbygget)
grundlag”!
I Rapporten s. 73 gentages ovenikøbet problematikken omkring forsvinden af de små gnavere
–
og
når man ikke pga. EU-reglerne må lade kadavere ligge pga. risikoen for spredning af sygdomme, så
kan det ikke undgås at vores rovfugle vil forsvinde
–
og dem har vi rigtigt mange af i Fussingø.
På Side 63 i lovforslaget
her
tydeliggøres det, at de udsatte dyr ikke betragtes som vildtlevende dyr
”Det
vil sige, at de dyr, der udsættes i en naturnationalpark, såsom kvæg, herunder bison, heste, udsatte
elge, udsatte krondyr og andre dyrearter, der normalt holdes som opdrættede dyr, når de dør (selvdøde
eller aflivede) skal indsamles og bortskaffes efter reglerne om animalske biprodukter, da de ikke betragtes
som vildtlevende dyr, men som dyr, der holdes af mennesker.”
Den nye rapport blev bestilt af Jer politikere, for at give et overblik over de dokumenterede
effekter af rewilding på biodiversiteten i forbindelse med etablering af Naturnationalparkerne.
Af alle de rewildings-forsøg der hidtil har været afprøvet, og som er beskrevet i rapporten, har
samtlige haft uheldige og negative konsekvenser. Se nogle få eksempler her:
S28 Trofisk rewilding:
Yellowstone National Park i USA
–
Ulvens indførsel i 1995
– ”Der
er dog blevet stillet
spørgsmålstegn ved den egentlige effektstørrelse af ulvene, fordi der også er tydelige komplekse
interaktioner med især amerikansk bison,
kli aet og la dskabstopografie i o rådet”
Oostvaardersplassen i Holland i 2000 - antallet af dyr områdets bæreevne kunne klare, medførte
en større årlig dødelighed. Dyrevelfærdsorganisationer bragte det for en domstol
–
og vandt i
første omgang. Det høje antal græssende dyr forårsagede skade på flora og fauna som følge af
overgræsning. F.eks. er buske og træer forsvundet, arter af fugle er forsvundet eller faldet i antal
og der er ikke observeret rådyr i området siden 2009.
S29 Pleistocæn rewilding:
Pleistocene Park i det nordøstlige Sibirien i 1996 - forsøg med at gendanne mammutsteppens økosystem
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
før sidste istid -
”Projektet
har dog haft store udfordringer i forhold til at etablere en signifikant population af dyr, både på
grund af omkostningerne og de logistiske udfordringer med at finde egnede dyr og få dem flyttet, men også
med at holde nyankomne dyr i live hen over den kolde sibiriske vinter
–
bl.a. fordi det har taget lang tid at
genskabe et græslandsøkosystem med en tilstrækkelig høj produktivitet.”
S31 Europæiske rewildingprojekter:
”så
vil det være forbundet med meget stor usikkerhed, i hvilken grad denne form for passiv
rewilding rent faktisk kan medvirke til at genetablere naturlige processer og et mangfoldigt
økosystem.”
S 34 Reintroduktion af bævere:
”De
succesfulde reintroduktioner har dog også været med til at øge mængden af konflikter mellem
mennesker og bævere i flere lande i Europa. Konflikterne er især opstået på grund af de
socioøkonomiske indvirkninger, som bæveraktiviteten kan have på landbrugs- og
skovbrugsområder ved at fælde træer, forårsage oversvømmelser og grave tunneller og kanaler”
”Da
rewilding endnu ikke er en udbredt praksis, og der generelt mangler en effektovervågning af
naturindsatser i Danmark, er dokumentationen af effekterne af dedikerede rewildingprojekter
sparsom”
–
og bemærk også at der ikke mindre end
55
steder i rapporte står ’FORVENTE’ –
JA - DET STÅR
DER SØRME i den rapport I selv ar bestilt og betalt!
Naturlig dynamik:
Biologerne og forskerne argumenterer for at hjælpe biodiversiteten ved at lave hegninger med
store pla teædere, og at det ”skaber e aturlig dy a ik”.
For at dyrene skal skabe den ønskede effekt - at holde arealerne lysåbne - skal dyrene være på
arealerne hele året (helårsgræsning) og må ikke tilskudsfodres.
Hvis de ku er der o so
ere , spiser de ku ”luksusføde ” og går ikke på det i dre attraktive
fødeelementer, herunder træ-
og buskarter. Idee er, at de ”sultes”, så de æder det, de ellers ikke
vil kaste sig over.
Derfor er jeg nødt til at spørge - er det naturligt at hegne dyr?
Hvis dyrene fik lov til at opføre sig naturligt, dvs. uden hegn, ville de næppe blive i et område med
mangel på føde, men sandsynligvis bevæge sig til et andet område.
De fleste af vores hjortevildtarter, f.eks. kronvildt, og forfædrene til vores domesticerede
dyrearter, f.eks. heste og kreaturer, er alle nomadearter, der bevæger sig i flokke derhen, hvor der
er føde, vand, skjul og helst ikke for mange trusler fra rovdyr.
Selv de domesticerede arter flyttede man rundt på, før mennesket opfandt effektive hegn.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Den naturlige adfærd sætter vi mennesker ude af spil ved at hegne dyrene.
Er det ”at skabe e
aturlig dy a ik”?
Er det disse forsøg de 888 mio. kr. I har afsat til Naturnationalparkerne skal gå til - I den erkendelse
at rewilding må være det billigste og mest omkostningseffektive, ved at erstatte aktive indsatser
med naturens egne processer??
Så kald det dog for hvad det er
–
et stort FORSKNINGSPROJEKT til glæde for diverse biologer og
forskere!
Dyrevelfærd:
Dyrevelfærd er ved at være en stor del af danskernes underbevidsthed, takket være en intensiv
oplysning de sidste mange år. Det at hegne dyr inde uden at sørge for dem, tangere
dyremishandling.
En del lovgivning skal ændres for blot at tillade dette, og I ønsker praktisk talt at sætte hele pgf. 3
af dyrevelfærdsloven helt ud af drift. Hvem skal bestemme hvilke dyr det har førsteret til at leve
eller ej, og hvordan harmonerer det med det vi har lært omkring dyrevelfærd hidtil?
Dette strider direkte imod den nye EU-forordning og vil afstedkomme at der skal søges om
dispensation ved EU på flere områder
”Den
nye EU dyresundhedsforordning træder i kraft den 21. april 2021. Formålet med reglerne er
at sikre en høj standard for dyre- og folkesundheden ved bl.a. at sikre effektiv sporbarhed i tilfælde
af sygdomsudbrud, så smittede dyr hurtigt kan identificeres og håndteres.
I den nye EU-dyresundhedsforordning (dyresundhedsloven) defineres opdrættede dyr so
”dyr, der
holdes af e esker”, og udsæt i g af dyr i atur atio alparker falder i d u der de e
definition.”
Udsatte dyr i Naturnationalparker betragtes ikke som vildtlevende dyr, men som dyr, der holdes af
mennesker
–
så derfor skal den nuværende dyrevelfærdslov også bestå og ikke forringes for at tilgodese
nogle få biologers drømme!
At indhegne dyr uden at sørge for dem er ikke naturlig dynamik, men dyremishandling!
Frygt og reel adgang:
Rigtigt mange mennesker vil have en stor frygt for at gå ind i indhegninger med store græssere, og
de som tør passere hegnene, hvis de da ellers har mulighed herfor, vil oftest ikke vide hvordan de
skal begå sig blandt de udsatte dyr.
Det at du fremover vil blive mødt af skilte, med adgang på eget ansvar, regler for hvordan du
opfører dig korrekt, hegn og låger, vil for mange folk få dem til at stoppe op, og genoverveje om
de nu tør/skal gå ind til 3-4 tons store dyr, som de færreste folk er vant til at omgås.
Selv folk der til dagligt har med store dyr at gøre, kunne ikke drømme om bare at lade uerfarne
eller børn gå ind i indhegninger med store dyr uden kyndig vejledning.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0016.png
Os daglige brugere af skoven, er vant til at vi trygt og sikkert kan færdes rundt i størsteparten af
skoven, uden at skulle have øje på diverse mulige faretruende episoder, der kan opstå lige om
hjørnet, hvis der pludselig står nogle store dyr.
Mange daglige brugere kommer jo netop i skoven for at lade skuldrene falde ned, pulsen falde til
ro, freden sænke sig, og ikke mindst for at lade tankerne flyve.
Pludselig at stå foran et stort dyr, vil helt sikkert give adreannalin
–
ingen tvivl om det, men også
frygt, nervøsitet og måske en uheldig adfærd, da de jo ikke selv vælger dette møde!
Jf. rapporten
her
– ”
Friluftsliv og græssende dyr i naturplejen - Notat om mulige konflikter ved mødet
elle besøge de og dyr”
af Ole Hjorth Caspersen og Frank Søndergaard Jensen fra Københavns
universitet -
står der:
S. 5”Anvendelse
af store græssende dyr kan derfor også medføre en indskrænkning af adgangen til ellers
åbne områder specielt for vandrere eller grupper som ryttere og cyklister. Desuden må det antages, at et
ukendt antal potentielle besøgende fravælger at færdes i områder, hvor store dyr græsser, pga. utryghed
ved at færdes i o råder, hvor kvæg, heste eller biso går frit.”
S. 7
”Således
er der 31 % der angiver at de i et eller andet omfang er bange for at møde heste i
naturen/landskabet og 15 % for køers vedkommende”
Misforstå mig ikke - Jeg nyder alt naturligt vildt, men det flygter typisk hvis jeg kommer for tæt på,
det gør udsatte store græssere ikke.
Hvis jeg vil se store dyr, kan jeg gå i Zoo eller tager i Knuthenborg Safaripark ol.
–
i skoven ønsker
jeg kun at se det naturligt hjemhørende.
Jo
–
I har målt at besøgstallet er steget alle de steder I har udsat store græssere, men I har jo aldrig
målt de alm. Brugere af skoven før, og I har ingen tal på hvor mange af disse brugere som
fortrækker til andre områder, eller måske helt bliver væk - med store sundhedsmæssige
konsekvenser til følge.
Det at visse politikere og biologer ikke deler folkets frygt og bekymring, fjerner jo ikke frygten og
bekymringen hos folket!
Ulykker:
Der har de sidste 20 år været rigtigt mange ulykker med store græssere og friluftsmennesker, og
flere med dødelig udgang. Dette tal vil forventeligt stige, i takt med at flere naturnationalparker
med store græssere, skal forenes med det øgede pres på brug af naturen til rekreative formål som
er sket de sidste 10 år.
Jf. rapporten
her
står der
citat:
”I
Danmark har der kun været ganske få episoder, men nogle få af dem har desværre haft et ulykkeligt
udfald, specielt i 2017 hvor en person blev dræbt og flere alvorligt kvæstet. Men problemstillingen er kendt
og også beskrevet i andre lande i Europa som Østrig, Holland og Storbritannien. I Storbritannien har man i
medierne ligefrem betegnet køer, som det mest dødelige større dyr i landet.”
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0017.png
” E britisk u dersøgelse af dødsfald i forbi delse ed o ga g ed kvæg viste, at ud af 7 dødsfald fra
2000 til 2015, var der 18
dødsfald, relateret til friluftsliv ved besøg i de o råder hvor dyre e græssede”
Og så må vi ikke glemme den kritiske ulykke fra Helgenæs som nær havde kostet en kvinde livet,
selvom det eneste hun havde gjort galt, var at gå ind i indhegningen til dyrene!
Der er ingen steder i Danmark i dag, hvor der er udsat store græssere bag hegn i skov, hvor man
må løbe, cykle, ride og køre med hestevogn inde i hegningen
–
dette sammenholdt med det øgede
pres der er fra friluftslivet i skoven, vil alt andet lige betyde flere uheld, end dem der i dag er
beskrevet i tidligere rapporter. Et uheld med store græssere er ét for meget!
Herudover, vil I ændre pgf. 5 i færdselsloven og gøre lovligt, at der må gå store græsser på vores
gennemkørselsveje, hvor vores børn færdes på cykel til og fra skole og vi andre kommer kørende
dagligt.
Det kan udløse alvorlige ulykker!
Hvordan vil I som politikere forholde Jer til dette?
Folkesundhed:
I Danmark har vores friluftsorganisationer de sidste mange år arbejdet benhårdt på at få
danskerne ud og bruge naturen til rekreative formål, både af hensyn til deres fysiske men ikke
mindst deres psykiske velbefindende - og dette kan vi efterhånden se resultaterne af.
Dette arbejde kan vi risikere er spildt ved nu at hegne folk ude.
I flg. rapporten
her
s. 7 står der bl.a.:
”En
undersøgelse af danskernes friluftsliv3 viser, at om sommeren opholder 56 % af befolkningen sig i
naturen en eller flere gange dagligt og 59 % oplyser, at de opholder sig i naturen mindst en gang om ugen i
vinterhalvåret. Når man spørger til, hvad de foretager sig i naturen, svarer 34 %, at de går en tur og 19 %
lufter dagligt hund. Der er flere interessante oplysninger om danskernes friluftsliv i denne rapport, men det
der overordnet står tilbage er, at naturen betyder meget for mange danskeres almene velbefindende, og at
naturbesøg bliver prioriteret højt af rigtig mange.”
Disse tal er uden tvivl steget markant siden rapportens tilblivelse i 2019 pga. Covid19 situationen.
Hvilke og hvor mange ofre, er politikerne og biologerne villige til at give afkald på, for at indføre
rewilding i lille Danmark?
CO 2 reduktion og klimamål:
Regeringens ambitiøse klimamål omkring CO2 reduktion er direkte i modstrid med planerne om
urørt skov, hvis vi skal tro på en artikel fra januar 2021 af Uffe S. Kristensen i GrønTeknik.dk
her
”Fra politisk side ø sker a at udlægge 7 .000 hektar til urørt skov, e selvsa
e politikere har sat et
klimamål for 2050: at brugen af træ skal øges i byggeriet, fordi det er et klimavenligt og bæredygtigt
ateriale og bi der store æ gder CO2”
Dertil kommer de mange erhverv som direkte vil blive berørt ved at stoppe skovdrift.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Citater fra artiklen -”
Kan koste arbejdspladser
-
Skovens folk frygter for deres levebrød -
Hvis øgningen
af urørt skov udlægges i produktionsskoven, går det direkte ud over beskæftigelsen i træindustrien”
I Jeres nye lovforslag S:70
–
Erhvervslivets økonomiske konsekvenser, står der direkte:
”En
del af statens arealer bortforpagtes og anvendes til f.eks. afgræsning for kvæg, der laver naturpleje, og
hold af bier. Der kan i den forbindelse være afledte omkostninger for erhvervet, hvis der ikke kan findes
alternative arealer. Desuden kan jagt på naboarealer og erhverv, der modtager træ fra staten, såsom
savværker og varmeværker, blive påvirket af, at skovproduktion i naturnationalparkerne ophører, hvis det
påvirker fremtidige leverancer af træ. Det kan f.eks. betyde, at der kan være behov for at skaffe træ fra
andre områder.
Lovforslaget vurderes derudover
ikke
at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet”
Hvad er planen for at finde alternative arealer?
Hvem er jeg:
Mit navn er Kirsten Nielsen og jeg er bruger af Fussingø statsskov flere gange ugentligt, og har
været det i rigtigt mange år. Jeg elsker naturen og er stor tilhænger af mere biodiversitet i
Danmark.
Jeg mener dog, at den foreslåede metode med at indhegne hele Danmark og sætte store græssere
ud, langt hen ad vejen, ikke er den rette vej til mere biodiversitet, hvis vi stadig skal have reel
adgang til skoven. Jeg mener at projektet kan gå hen og blive et stort selvmål for regeringen, hvor
det er befolkningen, naturen og ikke mindst dyrene, som kommer til at undgælde for en
beslutning taget på et for dårligt oplyst fagligt grundlag.
Derfor henstiller jeg til, at alle de lokale brugere af skoven får reel brugerindflydelse på projektet
og bliver hørt inden endelig politisk beslutning, for ellers frygter jeg for regulær modstand og
oprør imod det.
Det er ikke fair at den politiske beslutning er taget på forhånd vedr. rammeforholdene om at
hegne hele Statsskoven og udsætte store græssere og først derefter forsøger I at komme i dialog
med de lokale borgere og interesseorganisationer, fordi vi rører på os!
–
Husk at Fussingø bliver
’First over’ og e af de o råder so skal være forga gstaler for reste
af Danmark
–
så det er vigtigt for Jer, at få et godt afsæt til resten af Danmark!
Refleksioner:
Hvert enkelt område burde vurderes særskilt i samråd med de daglige brugere.
Naturlige større rovdyr findes ikke i Danmark,
ud over de ’forkølede’ ulv so forsøger at
tilkæmpe sig noget areal og levesteder - så hvilke naturlige byttedyr kan regulere de syge og svage
udsatte dyr!
Digerne i skoven, var der for at holde kreaturerne ude og ikke inde i skoven og det er ikke bevist at
der i fortiden har levet store græssere i skovene i Danmark!
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Klimaforandringerne påvirker jo også biodiversiteten - er det ikke vigtigere at starte med at tage
fat her, da det jo påvirker alle økosystemer?
Hvad har førsteret
–
biodiversiteten, dyrene eller menneskerne?
Tænketanken Vild / Tobias
–
har i P4 udtalt, at
”hvis
nu man oplever at det her virkelig bare ik`
virker, så det man gør, er at skyde dyrene og pille hegnet ned”
–
er dette også politikernes
holdning ved indførelse af rewilding?
Hvilken grund er der til at lave mange af landets love om på grund af en fiks Idéhistorikers tro på,
at rewilding er eneste vej frem til mere biodiversitet?
Håber meget at I alle vågner op inden det er for sent�½��
Med venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Grønnegade 5
8900 Randers C
Mobil: 51313057
E-mail: [email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0020.png
== AKT 5725029 == [ NatureGenerator - Høringssvar J.nr. 2020-5425 Naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ H… ==
NatureGenerator
Aarhus d. 3. februar 2021
NatureGenerator
Natur-konsulent Else Magård
Jarlsmindevej 12
8260 Viby J
___________________________
Miljøministeriet
Vedr.: J.nr. 2020-5425
Sendt til: Jacob Christian Bertram
Og Daniella Humm Møller
___________________________
Mobil: 23382361
E-mail:
[email protected]
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar på lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af
naturnationalparker m.v.)
Opsummering: fire del-høringssvar
1:
Loven bør ændres fra kun at omfatte statsejede områder til at dække statsejede, andre
offentlige samt private områder.
2:
Sikre at loven de facto tillader naturlige processer i naturnationalparker (NNP), inklusiv at
naturtyper tillades at udvikle sig fra én til en anden naturtype.
3.
Undgå, at processer og hensyn: ( 1)
”Berørt
offentlighed inddrages i udarbejdelse af
projektet”
2)
”NNP
tillades i område, hvor det er foreneligt med andre samfundsinteresser og
–
hensyn”
) medfører, at NNP-er reelt ikke realiserer deres hovedformål
”at
styrke natur og
biodiversitet”; men derimod andre samfundsinteresser.
4.
Hæve ambitionsniveauet fra
”Det
er hensigten, at der i NNP
>>
kan
<<
udsættes store
planteædere”
(side 10) til
”Det
er hensigten, at der i NNP
>>
skal
<<
udsættes store planteædere”.
**************************************************
1:
Loven bør ændres fra kun at omfatte statsejede områder til at dække statsejede, andre
offentlige samt private områder.
Vedr. side 1 i bilag 1-1:
Lovforslagets tilføjelse til lov om
naturbeskyttelse Ӥ
61 a. En naturnationalpark kan efter tilladelse
etableres på et større statsejet område.”
Vedr. Miljøministeriets overvejelser Side 15 til 16 i bilag 1-1:
”Der er imidlertid også potentiale for, at kommunale og private arealer kan indgå
helt eller delvist i
fremtidige naturnationalparker. Miljøministeriet vil derfor se på mulighederne for på et senere
tidspunkt at skabe et retligt grundlag for etablering af naturnationalparker pa kommunale og private
arealer”
www.naturegenerator.dk
Side 1 of 5
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0021.png
NatureGenerator
Høringssvar (1):
Aarhus d. 3. februar 2021
Private lodsejere og offentlige institutioner er stærke aktører og kan bidrage betydeligt til
bevarelse og styrkelse af natur og biodiversitet via naturnationalpark-instrument. Det er et
faktum at effektive biodiversitetsindsatser ikke bare i Danmark men også globalt henter store
bidrag fra private initiativer. Der er et uudnyttet potentiale for at private lodsejere kan bidrage
endnu mere ligesom der er oplagte interesser i kommuner og/eller i privat-kommunale
samarbejder.
Status i dag er at private lodsejere i Danmark mange gange afholder sig fra
biodiversitetsfremmende aktiviteter ikke mindst pga. lov-forhindringer eller lovbundne
bureaukratiske udfordringer for biodiversitetsfremmende aktiviteter.
De varslede lovændringer med henblik på at facilitere etablering af naturnationalparker bør
derfor ikke begrænse sig til at facilitere aktiviteter i statslige områder. Det er en helt unødig
begrænsning. Lad loven animere til, at det bliver lettere at realisere ambitiøse
biodiversitetsindsats som etablering af en naturnationalpark er, også i private regi.
Tilføjelses
til § 61 a: ”En naturnationalpark kan efter tilladelse etableres på et større
statsejet
>>
, privat eller anden offentligt
<<
område.
Alle andre krav til nationalpark-etablering, drift, adgangsforhold etc. kan som udgangspunkt
være ens uanset om det er privat, offentlig eller statslig ejendom. Derved vil en ny lovtilføjelse
give straks-mulighed også for private og offentlige aktører/lodsejere. Alle aktører vil opnå ens
og transparent viden om hvilke begrænsninger og muligheder der gælder, hvis man ønsker at
etablere en naturnationalpark i Danmark.
2:
Sikre at loven de facto tillader naturlige processer i naturnationalparker, inklusiv at naturtyper
tillades at udvikle sig fra én til en anden naturtype.
Vedr. side 2 i bilag 1-1:
Lovforslagets tilføjelse til lov om naturbeskyttelse:
§ 61 e. En forvaltningsplan for en naturnationalpark
skal under hensyn til § 61 a, stk. 3, nr. 1, omfatte udviklingsmål og principper for områdets forvaltning
og drift, herunder 1) Økosystemer, naturtyper og arter,…
Vedr. Miljøministeriets overvejelser afsnit 2.1.1.2.2. (side 17):
Ansøgning, projektbeskrivelse og forvaltningsplan.
Side 18 til 19:
”Forvaltningsplanen vil
- under hensyn til kravet om forvaltning af området med natur og
biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne
præmisser - indeholde udviklingsmål og principper for: områdets forvaltning og drift, herunder økosystemer,
naturtyper og arter, de udsatte dyr, friluftsliv og turisme, vandmiljø, kultur- og verdensarv, trafiksikkerhed,
klimahensyn, afværgeforanstaltninger, naturgenopretningstiltag i området samt overvågning af udviklingen i
naturnationalparken. Hvis en naturnationalpark omfatter arealer inden for internationale
naturbeskyttelsesområder, vil forvaltningen skulle medvirke til at gennemføre Natura 2000-planens langsigtede
målsætning. Det er hensigten, at Miljøministeriet i forbindelse med den forestående opdatering af Natura 2000-
planerne, der forventes afsluttet i 2022, vil undersøge, i hvilket omfang det er muligt at indarbejde mere
smidighed i planernes bevaringsmålsætninger, således at disse i højere grad vil kunne imødekomme et ønske
om vildere naturforvaltning i de enkelte Natura 2000-omrader.”
www.naturegenerator.dk
Side 2 of 5
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0022.png
NatureGenerator
Aarhus d. 3. februar 2021
Vedr. Bemærkning til lovforslagets enkelte bestemmelser Ad§ 61 e (side 87);
”Forvaltningen skal så vidt muligt ikke målrettes den enkelte art eller den enkelte naturtype,
men have fokus pa
de naturlige processer, som karakteriserer de økosystemer, arterne er udviklet i.”
Høringssvar (2):
Hensigten om at give plads til naturlig dynamikker og naturlige processer i større områder bør
reflekteres i krav til overvågning af naturudvikling og til forvaltningsplan.
Indfør i § 61 e retningslinje: at der skal ske en national-niveau vurdering om hvorvidt det er
nødvendigt at fastholde en naturtype i én karakter i den enkelte NNP. Kun i tilfælde hvor en
naturtype har national kritisk status bør der ske en forvaltning med statisk fastholdelse af
naturtypen i den enkelte NNP.
Man må formode, at den enkelte naturnationalpark som etableres, har optimale forhold for en
særegen sammensætning af naturtyper. I én NNP vil naturlig dynamik fx føre til øget træ- og
busk-bevoksning og i en anden NNP omvendt vil trædækket mindskes. Tilsvarende vil
etablering af naturlig hydrologi generelt i NNPer medfører at fx alle trængte våde naturtyper får
en håndsrækning på den store skala. Således bør små-områder i NNPer, som er kategoriseres til
én naturtyper og som forudsigeligt fremmes nationalt, tillades naturlig at udvikle sig til en anden
type, trods en i lokalt perspektiv
”forkert” udvikling.
Dynamisk sammenhæng imellem naturtyper er også et vigtigt aspekt af naturlig dynamik som
risikerer at blive forhindret, hvis der foretages statisk fastholdelse i naturtype. Eksisterende
naturtyper skal så vidt muligt indgå i dynamisk mosaik i NNPens landskab, hvor én naturtype fx
udgør naturlig frøbank, hvorfra naturtype-karakteristiske arter kan sprede sig bl. a. med store
planteædere som vektorer.
3.
Undgå at processer og hensyn: ( 1)
”Berørt
offentlighed inddrages i udarbejdelse af projektet”
2)
”NNP
tillades i område, hvor det er foreneligt med andre samfundsinteresser og
–
hensyn”
)
medfører at NNP-er reelt ikke realiserer deres hovedformål
”at styrke natur og biodiversitet”;
men derimod andre samfundsinteresser.
Vedr. side 2 i bilag 1-1:
Lovforslagets tilføjelse til lov om naturbeskyttelse:
§
61 c.
Ejeren af et område, der er omfattet af § 61 a,
stk. 1, udarbejder efter anmodning fra miljøministeren, og efter inddragelse af offentligheden og berørte
myndigheder ansøgning om tilladelse til etablering af en naturnationalpark på et nærmere afgrænset
område herunder om hegning og helårsgræsning.
Vedr. side 2 i bilag 1-1:
Lovforslagets tilføjelse til lov om naturbeskyttelse:
§
61 d.
En projektbeskrivelse for etablering af en
naturnationalpark skal indeholde en angivelse af områdets geografiske afgrænsning og oplysninger om:
….. 7) Inddragelsen af den berørte offentlighed, berørte myndigheder og berørte lodsejere i den videre
proces.
Vedr. Bemærkning til lovforslagets enkelte bestemmelse Ad§ 61 c (side 84)
Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke natur og biodiversitet. Etableringen af de enkelte
naturnationalparker kan ske i områder, hvor der kan opnås en biodiversitetsgevinst, og hvor det er foreneligt
www.naturegenerator.dk
Side 3 of 5
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0023.png
NatureGenerator
Aarhus d. 3. februar 2021
med andre samfundsinteresser og -hensyn, herunder friluftsliv og turisme klima færdselssikkerhed, kultur- og
verdensarv, infrastruktur samt andre naturinteresser, som f.eks. omfattes af EU's naturdirektiver.
Vedr. Bemærkning til lovforslagets enkelte bestemmelse Ad§ 61 d (side 86-87)
Endelig fastsætter det foreslåede nr. 7, at projektbeskrivelsen skal indeholde oplysninger om, hvorledes den
berørte offentlighed, berørte myndigheder og berørte lodsejere vil blive inddraget i den videre proces. Ansøger
skal redegøre for, hvordan inddragelse af berørte aktører forventes at finde sted, når naturnationalparken er
etableret. Det kan være som led i den løbende forvaltning af området og som led i konkrete foranstaltninger
som f.eks. naturgenopretningsprojekter eller løbende pleje af kulturarven. Den berørte offentlighed er bl.a.
borgere, organisationer og foreninger, der besøger området, berørte myndigheder er f.eks. kommuner, der er
involveret i myndighedsbehandling af sager knyttet til forvaltningen af en naturnationalpark og berørte
lodsejere kan f.eks. være lodsejere, der har arealer, der støder op til naturnationalparken.
Høringssvar (3):
Det er oplagt og ønskeligt, at naboer og berørt offentlighed inddrages konstruktivt i etablering af
NNP. Dog, er det et stort bekymringspunkt, om inddragelse af diverse andre interesser medfører
at NNPens hovedformål:
”at
styrke natur og biodiversitet” kompromitteres.
Interessenters ønsker om at fremme andre formål end natur og biodiversitet må ikke negativt
påvirke disses muligheder i et NNP-projekt.
4.
Hæve ambitionsniveauet fra
”Det
er hensigten, at der i NNP
>>
kan
<<
udsættes store
planteædere”
(side 10) til
”Det
er hensigten, at der i NNP
>>
skal
<<
udsættes store planteædere”.
Vedr. 2.1. 1.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. 2.1.1 .2. 1. Tilladelsen (side 16)
Der er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere (f.eks. hest, kvæg, europæisk
bison, dådyr, krondyr og elg)- samt evt. andre arter, der kan have en særligt positiv effekt på økosystemet
……..
Høringssvar (4):
Indfør i lovteksten, at store planteædere skal være en del af løsningen på at udforme en NNP.
De store planteædere skal indgå fordi de er nøglearter i økosystemerne. Som nøglearter spiller
de en unik og helt afgørende rolle for balancen i økosystemet og fremmer positivt levevilkår for
mange andre arter. Med etablering af funktionelt intakte økosystemer bliver vi stand til at bevare
arter og naturtyper og stoppe den negative udvikling af arternes bevaringsstatus i Danmark.
Indfør i lovteksten, at for den enkelte NNP skal minimum to af de store planteædere indgå i
økosystemet (kvæg, hest, bison eller elg) og at det ydre hegn skal indrettes så de fritlevende
mindre nøglearter (hjorte, bæver og ulv) og vildt (fx råvildt, hare, grævling, ræv, odder) har så
fri passage over hegnet som overhovedet muligt.
Hegn er uden tvivl for nuværende nødvendigt, simpelthen af kulturelle årsager. Det er en meget
udbredt forståelse, at i Danmark kan man ikke have de store planteædere som elg, vildsvin og
bison i fri natur. Det kan man så i vores nabolande Sverige, Tyskland og Polen. Når vi siger
”det
kan
vi ikke i Danmark”
er
det, som vi i virkeligheden siger:
”det
vil
vi ikke i Danmark”.
Sådan er status af vores fælles forståelse af, om der er plads til intakte økosystemer i Danmark.
www.naturegenerator.dk
Side 4 of 5
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0024.png
NatureGenerator
Aarhus d. 3. februar 2021
Derfor er vi nødt til at starte pragmatisk med hegn og en hegnsstrategi, som muliggør at vi kan
tage de første skridt henimod etablering af funktionelt intakte økosystemer i NNP.
Med hegn og nøglearterne i fri dressur indenfor hegn i NNPerne starter en national natur-
uddannelse uden for klasselokalerne, som går ud på at lære og forstå, at store planteædere er
nødvendige nøglearter og sågar er kendetegnende for de områder, som vi henviser til med
”vild
natur”.
Sigt ambitiøst! Så NNPer bliver en kick-start af dansk naturudvikling med plads til
”vild natur”.
Sigt efter, at NNPerne på den helt lange klinge bliver en sammenhængende del af Danmarks
naturlandskab - ikke isolerede parker i landskabet.
Hæv også ambitionsniveauet for lovens hensigt: Gør det til en målsætning at NNPerne rummer
alle Danmarks naturligt hjemmehørende nøglearter. Nøglearter, som derfor også bør indgå i
beskrivelsen af lovens hensigt er: bæver, ulv, og vildsvin. Disse tre nøglearter har i lighed med
de store planteædere (hest, kvæg, bison og elg) nøglefunktioner i danske økosystemer. At
udelade bæver, ulv, og vildsvin fra planlægning, hvor hensigten og fremgangsmåde er
”naturlige
processer og dynamikker i store sammenhængende naturområder så der kan skabes
nye og bedre levesteder og livsbetingelser for arter af dyr, planter og svampe”
(side 14) er
benspænd og skyklapper for at nå et ambitiøst mål om plads til vild natur i naturnationalparker i
Danmark.
www.naturegenerator.dk
Side 5 of 5
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0025.png
== AKT 5726319 == [ Hanne Holmegaard - J.nr 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ J.nr 2020-5425 ] ==
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Hanne Holmegaard ([email protected])
Hanne Holmegaard - J.nr 2020-5425
J.nr 2020-5425
04-02-2021 11:28:21
Hej
Det er fuldstændig horribelt & utilstedeligt i Danmark anno 2021, at man vil hegne dyr inde & overlade dem til sig selv.
I naturen vil de vandre videre når der ikke er mere føde, det kan de ikke når de er hegnet inde.
Der har allerede været bla sultedøds tilfælde - tillad ikke dette.
Det er så stor en forringelse & kan ikke tillades...
Nedenstående taler sagen fint så I behøver ikke et langt indlæg fra mig af
SVIGT IKKE DYRENE VED AT TILLADE DENNE ÆNDRING/FORRINGELSE !!!! I VORES DYREVÆRNSLOV.....
I skal tale dyrenes sag & ikke overlade dem til sig selv og en uvis skæbne.
https://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/k%C3%A6mpe-paradoks-dyr-m%C3%A5-d%C3%B8-p%C3%A5-statens-arealer-
men-ikke-i-landmandens-varet%C3%A6gt?fbclid=IwAR1quUyiwIeATmC1j-
LydPW8ibzerud0NNqg6M85qmesqEGXJaVC4f2O_tk
https://admin.mailgenerator.eu/t/r-12F153D4D444DAE22540EF23F30FEDED?
fbclid=IwAR1iTzDv5ZxKEvIF1ookfyIDU9ZswudfGgyMgYk2rrYCEZrpcx0RZT75Oiw
Mvh
Hanne
Hent
Outlook til iOS
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0026.png
== AKT 5728782 == [ Frank Madsen, Randers NV - journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ journalnumm… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Frank Madsen ([email protected])
journalnummer 2020-5425
05-02-2021 08:10:10
Som mange andre brugere af Fussingøskoven og den omkringliggende natur er jeg voldsomt bekymret for planerne med
opsætning af hegn og udsætning af unaturlige græssere i skoven.
Hegn vil ødelægge den fri vildtpassage, og uanset der evt. kun vil være tale om 3-trådet hegn, som hjortevildtet vil kunne
passere, er det min erfaring, at hjortevildtet forlader området, hvis de skal «dele» deres biotop med kreaturer og heste. Ved
opsætning af høje vildthegn, vil hjortevildtet være «dømt ude af skoven». Det er synd og skam, for i Fussingøskovene har i
mange år været en stærk og sund råvildtbestand, og gennem de senere år er kronvildtet og dåvildtet også kommet til skoven.
Min bekymring går ligeledes på de udsatte tamdyr, der selv i strenge vintre ikke skal tilskudsfodres eller have normalt tilsyn
for tamdyr. Også her viser der sig en væsentlig forskel på «tamdyr» og «naturens vilde dyrs» biologi. Kronhinder og råer
føder som bekendt kalve og lam i forsommeren, hvor den naturlige fødemængde i skoven er størst. Køer og heste får kalve
og føl året rundt - altså også om vinteren, hvor den naturlige fødemængde er meget begrænset. Det viser, at naturen jo er
viseligt indrettet, og det er endnu et godt argument for, at der i skovene skal prioriteres naturens eget vildt og ikke tamdyr,
der gennem tusinder af år er gjort afhængige af mennesker.
Begrebet «urørt skov» er fantastisk for biodiversiteten og et rigtig godt tiltag ! Når den intensive skovdrift ophører, og
træstammer får lov at ligge i skoven og rådne op til fordel for insekter, mus, fugle m.fl., tilgodeses biodiversiteten. Men hvis
man opsætter hegn og udsætter tamdyr, falder begrebet «urørt skov» jo også helt til jorden - i bogstaveligste forstand !
Vi skal alle passe rigtig godt på naturen «hele vejen rundt» - det er alle enige om. Men lyt nu til jægerne, som er nogle af
naturens bedste naturvogtere og -plejere - vi arbejder intenst med naturpleje «hele vejen rundt» ! Derfor gør jeg også
indsigelse mod jagtforbud i naturnationalparkerne ! Ved jagtbegrænsning begrænser man også det kæmpemæssige arbejde,
som udføres, finansieres og gennemføres af jægerne - og tilsvarende for lystfiskernes vedkommende !
Venlig hilsen
Frank Madsen
Hattemagervej 22
8920 Randers NV
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0027.png
== AKT 5728903 == [ Louise Søndergaard - Jr.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ HØRINGSSVAR ] ==
HØRINGSSVAR
J.nr. 2020-5425
Den 04.02.2021
Miljøministeriet
Sendt til: [email protected] med CC [email protected] og [email protected]
Vedr. Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)
Kære Lea Wermelin og øvrige beslutningstagere.
Jeg skriver dette hørringsbrev på vegne af min familie og i bekymring for, at man med nævnte lovændringer
vil tage dyrene som gidsler og hindre vores adgang til naturen. Og alt dette på et manglende
evidensbaseret grundlag, og som et vidtrækkende og ukontrolleret forsøg i biodiversitetens navn.
Vi er en gennemsnitlig, landlig og naturelskende familie med 2 børn, jagt, heste, hunde og katte og vi gør en
dyd ud af at lære vores børn, at man skal passe godt på naturen og på dyrene
–
både vores egne og dem i
naturen. Vi er bekymret for at vi og vores børn vi komme til at opleve at der bliver gået på kompromis med
dyrevelfærden i nationalparkerne. Vi passer vores dyr i henhold til dyrevelfærdsloven og forventer at andre
inkl. staten gør det samme
–
vi kan ikke være andet bekendt, når vi som den dominerede art tillader os at
hegne andre arter inde.
Ikke alene frygter vi, at de udsatte dyr ikke vil blive taget tilstrækkeligt vare på, men derudover mangler der
indsigt i konsekvenserne for skovens øvrige dyreliv: Gnavere, rovfugle, mår, ræv osv.
Vi er bestemt FOR biodiversitet og tror der er rigtig mange greb som kan gøres og uden at de store
græssere bliver taget som gidsler. Vi indretter vores egen ejendom i det omfang vi kan for at øge
biodiversiteten. Derudover er der meget at hente i kommunens drift af alle vores fælles arealer. Vi håber
snart at se et stort startskud for at der med politisk vilje bliver taget fat her.
Derudover kunne vi ønske at der var velvilje til at lave et velfunderet og forskningsbaseret projekt, hvor der
kunne skabes evidens og tages højde for såvel biodiversitet, som klimahensyn og dyrevelfærd. Af hensyn til
friluft- og naturlivet for mennesker er vores forslag, at man gør dette i områder, som er langt mindre
besøgt end Fusssingø skoven.
For udover dyrevelfærden er vores bekymring, at man indskrænker familier og andre naturelskeres
muligheder for at færdes trygt i skoven.
Mine børn er opvokset på landet og i Fussingø skov. De har lært at begå sig i skoven og er nu blevet så store
at de under de nuværende forhold også kan begå sig i skoven uden voksne. De har selvfølgelig lært, at man
aldrig går ind i indhegningerne, da vi ikke ved om der er dyr derinde, som ønsker at være i fred. Det er som
skiltene rigtig nok beskriver ”På eget ansvar”, fordi det potentielt kan være rigtig farligt. Indtil nu har det
dog været HELT uproblematisk at undgå dyrene, da skoven har været stor nok til os alle, og man kan
sagtens færdes i skoven uden at skulle ind i indhegningerne.
Bliver hele skoven hegnet, vil det betyde, at vi enten skal gå på kompromis med vores børns sikkerhed eller
undvære at komme i skoven
–
begge dele er for vores familie helt utænkelige.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Desuden bruger vores børn skoven til at cykle igennem, for trygt at besøge deres kammerater i de øvrige
små landsbyer omkring skoven. Dette vil også blive forhindret med hegn og fritgående græssere.
Det er et kompromis i børnenes udvikling og selvstændighed, som vi synes er helt utrolig ærgerligt.
Med venlig hilsen
Louise og Mikkel Søndergaard
Over Fussingvej 42
8920 Randers NV
Tlf.: 28941601
E-mail: [email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0029.png
== AKT 5729344 == [ Pernille Huus - Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Journalnummer 2020-5425 ] ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Pernille Huus ([email protected])
Journalnummer 2020-5425
05-02-2021 10:11:56
Hermed mit høringssvar:
Helt overordnet undrer det mig meget, at man vælger at lave rewilding netop i områder, hvor der er rigtig mange brugere
af området i forvejen. Hvorfor vil man have DET HELE i de samme områder? Nuvel, jeg er ikke biolog og skal derfor ikke
kloge mig på motiverne og videnskaben (eller spørgsmålet om dyrevelfærden!) bag - jeg vil nøjes med nogle
betragtninger her fra mit perspektiv som bruger. Vi flyttede til Randers fra skønne Sydfyn, og ét af trækplastrene var klart
området Fussingø, hvor familiens far og sønner nu nyder MBT-sporene, og jeg selv og min datter rider i skovene. Min hest
står opstaldet i Over Fussing netop for at kunne bruge statsskovene som rideterræn. Jeg kører gladeligt 20 min. hver vej
for denne mulighed. Statsskove, som ryttere må benytte, er en højt skattet sjældenhed. På mine ture i skoven til hest har
jeg kun oplevet fredelig, ja ligefrem hyggelig, sameksistens mellem os ryttere, cyklister, hundeluftere mv. Hvilket barn
bliver ikke glad af at se en flok heste skridte forbi eller få lov til at klappe en af dem?
Med løse køer eller heste i terrænet forsvinder den mulighed. Jeg ville selv ride med hjertet oppe i halsen - hvis det ellers
overhovedet bliver (teoretisk) muligt at ride i indhegningerne - og jeg vil da under ingen omstændigheder lade min datter
ride i skoven under de forudsætninger. Med den fart, familiens drenge færdes på MBT-sporene, ser jeg heller ikke det
smarte i at møde store græssere på sporet.
Hvis man VIL udsætte græssende dyr i området, så er der en oplagt model, som faktisk tilgodeser alle: Rådyr. Rådyr løber
VÆK fra mennesker og heste. Det gør køer og andre heste sjældent. Der findes masser af mennesker som mener, at de
store græssere er ufarlige. Men de har svært ved at overbevise én, som i højgravid tilstand er blevet jagtet af en større
flok kvæg til hun nåede hegnet og kunne krybe under. Rimelig rystet.
Venlige hilsner
Pernille Huus Bojsen-Møller
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0030.png
== AKT 5731066 == [ Lars Rosengren Jensen, Pandrup - Journalnummer 2020-5425. [RELEASABLE TO INTERN… ==
Jeg tillader mig hermed at rette henvendelse, idet jeg er lodsejer i direkte skel til den af
miljøministeriet udpeget naturnationalpark i Tranum. Nr. Bratbjerg, Tranum, matrikel 1220.
Som udgangspunkt, er jeg tilfreds med oprettelsen af natur nationalparker.
Men 'e er me et imodo sætnin af he nomkrin national arken idet:
Det forringer værdien af min ejendom, med forventelig negativ økonomisk konsekvens, ved
salg. (Vil staten eksproprierer ? )
Det umuliggør vildtetes frie bevægelighed, som ellers tidligere har været prioriteret og
håndhævet i udstrakt grad, b|.a. gennem investeringer i faune passager over motorveje.
Det forøger risikoen for ulykker, med biler og motorcykler, idet vildtet utilsigtet ender direkte
på vejbanen, når de forsøger at komme ind i statsplantagen som er hegnet og vejen er
meget trafikeret.
Det virker skæmmende på naturen, det er kunstigt og for mig at se det modsatte af vild
natur.
Vildtet har altid været frit i DK, der er ingen der ejer vildtet i DK, men med indhegning af så
store områder, "stjæler" statens det frie vildt der måtte stå i nationalparken, herunder også
det dåvildt der er udsat, købt og betalt af private borgere.
Dyreværnsloven sættes ud af kraft, hvilket er direkte det modsatte af dyrevelfærd, som
staten ellers på råber sig overhold for private borgere og private landmænd.
Kås den 05-02-2021
Høringssvar til etablering af naturnationalparker.
Journalnummer 2020-5425
Til : Miljøministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Lars sengren Jensen
Langgade 49
9490 Pandrup
.sma 53.6 I. m:
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0031.png
== AKT 5732446 == [ Olav Christensen - 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ 2020-5425 ] ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Olav Christensen ([email protected])
2020-5425
07-02-2021 13:07:34
Høringssvar vedr. lovene, der etablerer naturnationalparker.
Forslaget er et kæmpe skridt mod en reel udlægning af områder til natur i Danmark. Reglerne om indhegning og anvendelse
af store græssere er også gode og nødvendige p.g.a. den megen modstand mod netop den ide.
Men der er også problemer i forslaget:
1. en unødig projektorienteret tilgang øger den i forvejen komplicerede naturbeskyttelseslovgivning og de sammenstød, der
vil være med f.eks. fredningsbestemmelser løser loven ikke. Samtidig betyder den snævre fokus på naturnationalparker på
statslige områder, at gode bestemmelser i loven ikke nødvendigvis kan bruges på andre tilsvarende arealer.
2. den manglende entydighed i formålsparagraffen og i kravene til forvaltningsplanerne sammenholdt med den ret
vidtrækkende bestemmelsesret fra den til enhver tid siddende miljøminister øger risikoen for at borgernes krav og ønsker
(igen) får overtaget over naturen.
3. projektforslagene skal indeholde en færdig plan for eventuel genopretning af områderne (veteranisering af træer, naturlig
hydrologi osv. osv.) samt plan for afgræsning osv., men er der nok evidens for hvordan det skal gøres, og hvordan ved vi
allerede nu hvad det koster?
4. budgettet er mangelfuldt.
Til de enkelte punkter:
1. Bestemmelserne gælder kun i udpegede naturnationalparker. Der er en klar politisk fordel ved på denne måde at gøre det
synligt hvad de 888 millioner har opnået, men nytten af forslaget stopper her, og hjælper ikke på resten af den nødlidende
danske natur. Der er behov for at loven laves på basis af det arbejde, der blev lanceret ved regeringens start i 2019 med at
rydde op i det sammensurium af mestendels ueffektiv naturbeskyttelse, vi har nu. Så vidt jeg kan se, er den nye lov en
yderligere komplicering af naturbeskyttelseslovgivningen. Ud fra mit kendskab til fredningsbestemmelser, vil det ofte være
svært at lave de nødvendige ændringer uden at lave en ny fredning, der som bekendt tager lang tid. Kunne loven måske
erstatte de regler, der måtte være problematiske i et givet område? NATURA 2000 bestemmelserne er typiske meget vattede,
men fredningerne kan være yderst konkrete og bestemme konkret hvordan et område skal se ud - omend der i
implementeringerne af fredningerne nærmest er tale om lovløshed, eller i alle fald mangel på ressoucer til reelt at overholde
fredningerne. Naturfredningsforeningen i Ringkøbing-Skjern bad om en gennemgang af fredninger i kommunen, der klart
viste at fredningsbestemmelserne ikke bliver overholdt i Danmarks arealmæssigt største kommune. Det er sikkert ikke så
meget anderledes i resten af landet.
Man kunne spørge hvorfor nogle af disse gode tiltag ikke skal have, i det mindste, lovmæssig mulighed for at bruges andre
steder: på statens andre arealer, hvor der laves driftsplaner uden reel forsøg på at skubbe til biodiversiteten; eller på fonds-
eller privatejede områder, der gerne vil gøre noget for biodiversiteten. Man kunne f.eks. have god gavn af den tilrettede
dyrevelfærdslov.
2. Natur og biodiversitet er "hovedhensyn", der skal tages "så vidt muligt". Når forslaget er sendt i høring til alt fra biavlere
til Danmarks Idrætsforbund og der i forvaltningsplanerne som nummer tre skal tages hensyn til friluftsliv og turisme, så er
min frygt at det heller ikke i disse nye parker ender med
naturen først.
Man kunne spørge: må man så køre mountainbike
og tage hund med eller ride på heste i området, når der åbnes op for at lystfiskeri måske kan tillades? Må man have bistader?
Lytter man til friluftsrådets indstilling til store græssere og undgår de "angstprovokerende" store dyr for at komme alle
imøde? Som jeg har forstået kan man betragte alle disse konflikter ved at følge diskussionerne om Fussingø og Gribskov.
Det ville være bedre at sætte begrænsninger ind i loven end at skulle tage diskussionen for hver projektforslag. Igen -
naturen har det med at tabe til de menneskelige krav og ønsker. Så forbyd mountainbikere, hunde, heste, og lystfiskeri
ligesom jagt er forbudt ifølge forslaget.
3. forslaget lægger sig tæt op ad Rune Engelbreth Larsens og andres forslag til hvordan naturnationalparker skal laves. Det
er godt. Men der er vel behov for mere evidens og mulighed for løbende at lade forskning påvirke forvaltningen. Der er lagt
op til overvågning, men hvad nu hvis der ikke var råd til at gøre nok for den naturlige hydrologi fra starten? Eller hvis
klimaforandringerne med tiden ændrer områderne væsentligt eller de omkringliggende områder? Her kommer
projekttilgangen til kort, og det er tvivlsomt om en nok så god plan kan forudse det hele. En mere fleksible tilgang ville være
godt - også med henblik på at kigge på konsekvenserne for de omkringliggende områder.
4. Der er afsat 888 millioner over fire år, hvor der vel ikke bliver gjort voldsomt meget det første år (2021). Man kan mene
meget om beløbets størrelse, men hvordan pengene skal bruges og om de rækker giver forslaget ikke noget svar på. Faktisk
er det ikke muligt at specificere beløbet. Der siges (side 69) at etableringen vil koste 18-24 millioner per park. For 13 parker
er det 273 millioner, hvis man tager et gennemsnit. Driftsomkostningerne for de første fire år er på 16-19 millioner per park
omend det ikke siges om det er per år. Hvis det omkostningerne per år vil det give en udgift på 910 millioner for de tretten
parker. Som jeg har forstået dækker de 888 millioner kun de første fire år, og de er så allerede mere end brugt. Der må da
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
kunne stilles blot nødtørftige udregninger til rådighed! Men hvad er det udgifterne skal gå til og hvordan kan man
overhovedet beregne det, når man ikke ved hvor parkerne skal være og hvilken tilstand de pågældende områder har? Hvor
meget er indtægtstabet fra skovdriften, udlejning af græsningsarealer og andre landbrugsdrift, indtægter fra biavl osv.? Der
er i øjeblikket høje priser på flis p.g.a. kraftværkernes ødsle brug af flis, men det hører forhåbentligt op igen. Hvad er prisen
for at afkoble dræningen af skovområderne og opfyldning af grøfter mv. for 28.100 hektar? Skovning af de mange ikke-
hjemmehørende træer er vel en overskudsforretning? Der må simpelthen oplyses hvad man pønser på at bruge de 888
millioner til.
venlig hilsen
Olav Rex Christensen
Jeg har arbejdet for Verdensbanken og Danida i 25 år og set på mange projekter. Siden jeg kom tilbage til Danmark har jeg
prøvet at sætte mig ind i naturbeskyttelse gennem arbejde i Naturfredningsforeningen og medlemskab af DOF.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0033.png
== AKT 5731926 == [ Johnni Lodahl Ruby, Frøstrup - journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ journalnum… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Johnni Ruby ([email protected])
journalnummer 2020-5425
06-02-2021 21:02:51
Hej,
Vil starte med at sige at jeg er stor tilhænger af biodiversitet og at staten friholder arealer for jagt og kommerciel skovdrift.
Når det er sagt er jeg chokeret over at læse at man har tænkt at hegne skove inde og hindre vildtets fri bevægelighed. Især at
hegne kerneområder for dåvildt og kronvildt, vil få stor betydning for store arealer rundt om, hvor der så pludselig ingen
kron eller dåvildt vil være.
Vil på det kraftigste tage afstand til dette.
Med Venlig Hilsen
Johnni Lodahl Ruby
Klitvejen 125
7741 Frøstrup
Mob. 20 71 60 25
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0034.png
== AKT 5732448 == [ Lene Møllgaard - Høringssvar vedr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Lene Møllgaard - Hørin… ==
Lene Møllgaard
Viborgvej 58
DK-8766 Nørre-Snede
Mobil:
+45 2040 4077
E-mail: [email protected]
Høringssvar vedr. Journal nr. 2020-5425
Hermed kommentarer til lovforslaget, som det er fremlagt på Høringsportalen.
Jeg skriver som borger i Danmark, med interesse for natur, naturpleje, biodiversitet og ikke mindst
dyrevelfærd. Jeg er desuden mangeårig bruger af skove og natur som hundeejer, rytter,
mountainbiker og almindelig skovgæst, og har en forholdsvis pragmatisk holdning til "den barske
natur", og hvilke forhold der gælder for vilde dyr.
Jeg er med baggrund i ovenstående overrasket og beskæmmet over, at vi i Danmark, hvor vi ellers
gerne vil være foregangsland indenfor dyrevelfærd og miljøhensyn, så meget som kan overveje en
lov, hvor dyr - uanset art - skal udsættes i indhegninger, uden tilsyn og pligt til tilfodring, vanding,
og øvrig påkrævet pleje og behandling. Der sammenlignes med "vilde dyr", som skal klare sig selv,
men forskellen her er, at vilde dyr ikke er indhegnet, eller udsat i områder, hvor de ikke er naturligt
hjemmehørende. De dyrearter, der omtales, er nomadedyr, der i vild tilstand vandrer lange
strækninger efter føde. Når de derfor bliver spærret inde på små, indhegnede områder (og nogle
hundrede hektar er "små områder" i den sammenhæng) fratager man dem den mulighed for at
skaffe føder, de har i vild tilstand, og der er derfor ikke længere tale om vilde dyr, men om husdyr
holdt under ekstensive forhold. Uanset, hvilken art af dyr, der udsættes.
Det bør derfor ikke accepteres, at dyrene undtages fra bestemmelser om tilsyn og fodring, blot for
at gøre livet nemmere for dem, der har ansvaret for deres pasning.
Man kunne derimod overveje at bruge arealerne til græsning for kødkvæg eller får/lam til slagtning,
når man alligevel vil henlægge arealerne til græsning. I disse tider, hvor der er stor fokus på miljø-
og klimabelastningen af fødevareproduktionen, virker det - rent bortset fra det dyreetiske som
beskrevet ovenfor - ikke hensigtsmæssigt at udlægge offentlige arealer til græsning for dyr, der
ikke udnyttes til fødevareproduktion og dermed bidrager til, at andre arealer kan friholdes fra
græsning.
Man bør desuden overveje at gøre det pligtigt at friholde arealer generelt, men i særdeleshed
offentlige arealer, for vækster som f.eks. gyvel og brandbæger (både almindelig og eng), og andre
giftige planter, som græssende dyr går udenom, fordi de er giftige, og som derfor er ved at sprede
sig over enorme arealer i hvert fald her i Midtjylland, hvor jeg bor, fordi de ikke bekæmpes.
Græssende dyr spiser dem selvfølgelig ikke, når de er giftige, og de har derfor ingen naturlige
”fjender”,
og bør derfor bekæmpes mekanisk på lige fod med f.eks. bjørneklo, inden vi ender med
et land, der er dækket af disse planter. Dette er så meget desto mere et problem for økologiske
landmænd, der ikke må bekæmpe planterne kemisk, og som må se planterne brede sig fra
offentlige arealer ind på deres marker, hvor de udgør et stort problem i forbindelse med f.eks.
høslæt og ensilering, når planterne kommer med i foderet og dermed skader dyrene. Det burde
være lovpligtigt også for det offentlige Danmark at bidrage til at bekæmpe dette ved at bekæmpe
planterne.
Ang. pasning af dyrene på de udlagte arealer, som bør foregå indenfor rammerne af den
eksisterende Dyreværnslov, kunne man overveje om denne opgave kan indgå som en flex-job
mulighed for borgere, der af forskellige årsager er marginaliseret i forhold til det "normale"
arbejdsmarked, hvorved man kunne give disse borgere et mere meningsfuldt liv, og samtidig få
udført en nødvendig opgave for at sikre dyrevelfærden på de offentlige arealer.
Side 1/2
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0035.png
Lene Møllgaard
Viborgvej 58
DK-8766 Nørre-Snede
Mobil:
+45 2040 4077
E-mail: [email protected]
Udover ovennævnte er der så det vigtige spørgsmål om offentlighedens adgang til arealerne.
Her bør man sikre, ved etablering af sluser, tunneller, broer el.lign., at det er muligt at færdes i
områderne udenfor indhegningerne, så det er muligt at ride, cykle, køre med kørestol, løbe, lufte
hunde o.s.v., uden at frygte for at komme i karambolage med dyrene i indhegningerne. Det er vore
skattekroner, der betaler for arealerne, så det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan få lov at færdes
uden risiko for at komme til skade. Det vil formentlig også stresse dyrene mindre, hvis de ikke
bliver forstyrret af færdsel inde i deres indhegninger.
Alternativt kan man etablere flere indhegninger med mindre flokke, og så lave stier mellem
indhegningerne, hvor det er muligt at færdes som beskrevet ovenfor.
Derudover så bør de områder, der udvælges til indhegning og udsættelse af dyr, kun ligge i
nyetablerede naturområder, hvor der opkøbes land til udlægning af "natur". På den måde sikres, at
eksisterende, veletablerede rekreative områder ikke berøres, så befolkningen ikke fratages de
eksisterende muligheder for at færdes i skov- og naturområder, men evt. kun begrænses i forhold
til adgang til de nye områder.
Der er mange muligheder for at gribe etableringen af mere natur, samt sikring af biodiversitet,
fornuftigt an, men det må ALDRIG blive på bekostning af dyrevelfærd og befolkningens muligheder
for at komme ud i naturen.
7. februar, 2021,
Lene Møllgaard
Side 2/2
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0036.png
== AKT 5733614 == [ Christian H Hansen - HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 Miljøministeriet
… ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 Miljøministeriet D. 08.02.2021
Sendt til: [email protected] med CC [email protected] og [email protected]
Vedr. Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)
Kære Miljøminister Lea Wermelin
Jeg hedder Christian H Hansen, og er en hyppig skovgæst i Bidstrupskovene nær Hvalsø på Midtsjælland.
Min familie og jeg benytter skoven til vandreture med vores hunde, vi overnatter i shelter i skoven, holder
familieudflugter, og mens børnene var mindre, holdt vi børnefødselsdage og klassearrangementer i skoven.
En tradition mange i lokalområdet og skoler stadig benytter sig af.
Vi kører 30 min i bil for at nå Bidstrupskovene, da der er meget lidt offentlig skov i vores lokalområde.
Jeg har erfaret, at I ønsker at ændre på ikke mindre end 5 love i biodiversitetens tegn, bl.a. på baggrund af
nogle biologers- og en idéhistorikers vilde rewilding-drøm om at hegne store dele af Danmark ind og
udsætte store græssere. Dette på trods af at de førende biodiversitetsforsker på Københavns Universitet i
dette otat her for are 5 år side
eldte ud at: ”Der er egræ set ide ska eligt elæg for, at det ga er
naturen, og det kan få uforudsete konsekve
ser” H ad er der har æ dret sig så arka t are i lø et af de
sidste 5 år, der gør at I nu vil gøre Danmark til et stort rewildings-forsøg og ændre på 5 vitale love?
Evidens
I
Restaureringsrapport af Bidstrupskovene
–
principper for konvertering af produktionsskov til
biodiverstietsskov,
skrevet af Kasper Emerek Kleinerther i 2018, står beskrevet hvordan habitatet til
Hasselmusen skal frahegnes i tilfælde af storhegning med store græssere, således at dens habitat ikke lider
overlast af græssernes nedtrampning og spisning af bærbuske og krat. I rapporten står ligeledes nævnt at
mængden af græssende dyr antalsmæssigt skal holdes i den lave ende, da der ellers er risiko for
ødelæggelse af Bidstrups biodiverse sumpe/bløde områder.
Rewilding
I en hel ny rapport fra januar 2021 -
BIODIVERSITETSEFFEKTER AF REWILDING, står der at der ”ge erelt er
der mangel på dokumentation af effekterne af såvel moderne og traditionelle plejemetoder som
re ildi g”. På s. kalder forsker e det ”HYPOTESEN at re ildi g ka u derstøtte
divers vegetation og
a ge af ko klusio er e i rapporte ygger på et relati t egræ set e pirisk elu der ygget gru dlag”!
I Rapporten s. 73 gentages ovenikøbet problematikken omkring forsvinden af de små gnavere
–
og når man
ikke pga. EU-reglerne må lade kadavere ligge pga. risikoen for spredning af sygdomme, så kan det ikke
undgås at vores rovfugle vil forsvinde og hvad sker der med skovens Hasselmus?
På Side 63 i lovforslaget tydeliggøres,
at de udsatte dyr ikke etragtes so ildtle e de dyr ”Det
vil sige, at
de dyr, der udsættes i en naturnationalpark, såsom kvæg, herunder bison, heste, udsatte elge, udsatte
krondyr og andre dyrearter, der normalt holdes som opdrættede dyr, når de dør (selvdøde eller aflivede)
skal indsamles og bortskaffes efter reglerne om animalske biprodukter, da de ikke betragtes som
ildtle e de dyr, e so dyr, der holdes af e esker.” De ye rapport le estilt af Jer politikere, for
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
at give et overblik over de dokumenterede effekter af rewilding på biodiversiteten i forbindelse med
etablering af Naturnationalparkerne. Af alle de rewildings-forsøg der hidtil har været afprøvet, og som er
beskrevet i rapporten, har samtlige haft uheldige og negative konsekvenser.
”Da re ildi g e d u ikke er e ud redt praksis, og der generelt
mangler en effektovervågning af
aturi dsatser i Da ark, er doku e tatio e af effekter e af dedikerede re ildi gprojekter sparso ” –
og e ærk også at der ikke i dre e d 55 steder i rapporte står ’FORVENTE’ –
JA - DET STÅR DER!
Og det indhold på trods, så igangsætter I nu udpegning af 15(!) Naturnationalparker
–
uden at vide hvordan
rewilding virker i de forskellige områder. Ganske uansvarligt.
Naturlig dynamik
Biologerne og forskerne argumenterer for at hjælpe biodiversiteten ved at lave hegninger med store
pla teædere, og at det ”ska er e aturlig dy a ik”. For at dyre e skal ska e de ø skede effekt
- at
holde arealerne lysåbne - skal dyrene være på arealerne hele året (helårsgræsning) og må ikke
tilskudsfodres. Hvis de kun er der om sommere
, spiser de ku ”luksusføde ” og går ikke på det i dre
attraktive fødeelementer, herunder træ-
og uskarter. Idee er, at de ”sultes”, så de æder det, de ellers
ikke vil kaste sig over. De giftige planter, som eksempelvis gyvel på Mols.
Jeg er derfor nødt til at spørge - er det naturligt at hegne dyr? Hvis dyrene fik lov til at opføre sig naturligt,
dvs. uden hegn, ville de næppe blive i et område med mangel på føde, men bevæge sig til et andet område.
Er det ”at ska e e aturlig dy a ik”?
Er det disse forsøg de 888 mio. kr. I har afsat til Naturnationalparkerne skal gå til - I den erkendelse at
rewilding må være det billigste og mest omkostningseffektive, ved at erstatte aktive indsatser med
naturens egne processer??
Jeg synes I skal kalde projekterne FORSKNINGSPROJEKT til glæde for diverse biologer og
sommerfugleelskere!
Dyrevelfærd
Dyrevelfærd er ved at være en stor del af danskernes underbevidsthed, takket være en intensiv oplysning
de sidste mange år. Det at hegne dyr inde uden at sørge for dem, tangere dyremishandling. En del
lovgivning skal ændres for blot at tillade dette, og I ønsker praktisk talt at sætte hele pgf. 3 af
dyrevelfærdsloven ud af drift. Hvem skal bestemme hvilke dyr det har førsteret til at leve eller ej, og
hvordan harmonerer det med det vi har lært omkring dyrevelfærd hidtil? Dette strider direkte imod den
nye EU-forord
i g og il afstedko
e at der skal søges o dispe satio ed EU på flere o råder ”De ye
EU dyresundhedsforordning træder i kraft den 21. april 2021. Formålet med reglerne er at sikre en høj
standard for dyre- og folkesundheden ved bl.a. at sikre effektiv sporbarhed i tilfælde af sygdomsudbrud, så
smittede dyr hurtigt kan identificeres og håndteres. I den nye EU-dyresundhedsforordning
(dyresundhedsloven) defineres
opdrættede dyr so ”dyr, der holdes af e esker”, og udsæt i g af dyr i
atur atio alparker falder i d u der de e defi itio .” Udsatte dyr i Natur atio alparker etragtes ikke
som vildtlevende dyr, men som dyr, der holdes af mennesker
–
så derfor skal den nuværende
dyrevelfærdslov også bestå og ikke forringes for at tilgodese nogle få biologers drømme! At indhegne dyr
uden at sørge for dem er ikke naturlig dynamik, men dyremishandling!
Frygt og reel adgang
Rigtigt mange mennesker vil have en stor frygt for at gå ind i indhegninger med store græssere, og de som
tør passere hegnene, hvis de da ellers har mulighed herfor, vil oftest ikke vide hvordan de skal begå sig
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
blandt de udsatte dyr. Det at du fremover vil blive mødt af skilte, med adgang på eget ansvar, regler for
hvordan du opfører dig korrekt, hegn og låger, vil for mange folk få dem til at stoppe op, og genoverveje om
de nu tør/skal gå ind til 500-1000 kg store dyr, som de færreste folk er vant til at omgås. Jeg har tidligere
haft kvæg og heste, og kunne ikke drømme om bare at lade uerfarne eller børn gå ind i indhegninger med
de store dyr uden kyndig vejledning. Vores hunde reagere heste og kvæget instinktivt på, så uanset om
adga g ed hu de i heg i ger e li er tilladt i NNP’er e, så ille i aldrig
drømme om at medbringe hunde
disse steder med mindre der kun var hjortevildt i hegningen.
Os daglige brugere af skoven, er vant til at vi trygt og sikkert kan færdes rundt i størsteparten af skoven,
uden at skulle have øje på diverse mulige faretruende episoder der pludselig står om hjørnet, hvis der
pludselig står nogle store dyr. Mange af os daglige brugere kommer jo netop i skoven for at lade skuldrene
falde ned, pulsen falde til ro, freden sænke sig, og ikke mindst for at lade tankerne flyve.
Med risikoen for pludselig at stå foran et stort dyr på en skovtur, vil fraholde os fra at komme i skoven.
Jf. rapporten her
– ”Friluftsli og græsse de dyr i aturpleje
- Notat om mulige konflikter ved mødet
elle
esøge de og dyr” af Ole Hjorth Casperse
og Frank Søndergaard Jensen fra Københavns
universitet -
står der: S. 5”A e delse af store græsse de dyr ka derfor også edføre e i dskræ k i g af
adgangen til ellers åbne områder specielt for vandrere eller grupper som ryttere og cyklister. Desuden må
det antages, at et ukendt antal potentielle besøgende fravælger at færdes i områder, hvor store dyr
græsser, pga. utryghed ed at færdes i o råder, h or k æg, heste eller iso går frit.” S. ”Således er der
31 % der angiver at de i et eller andet omfang er bange for at møde heste i naturen/landskabet og 15 % for
køers edko
e de” Misforstå ig ikke
- Jeg nyder alt naturligt vildt, men det flygter typisk hvis jeg
kommer for tæt på, det gør udsatte store græssere ikke.
At politikere og biologer ikke deler folkets frygt og bekymring, fjerner jo ikke frygten og bekymringen hos os
der er herude til dagligt!
Ulykker
Der har de sidste 20 år været en hel del ulykker med store græssere og friluftsmennesker, og flere med
dødelig udgang. Dette tal vil forventeligt stige, i takt med at flere naturnationalparker med store græssere,
skal forenes med det øgede pres på brug af naturen til rekreative formål som er sket de sidste 10 år. Jf.
rapporte her står der itat: ”I Da ark har der ku æret ga ske få episoder,
en nogle få af dem har
desværre haft et ulykkeligt udfald, specielt i 2017 hvor en person blev dræbt og flere alvorligt kvæstet. Men
problemstillingen er kendt og også beskrevet i andre lande i Europa som Østrig, Holland og Storbritannien. I
Storbritannien har man i medierne ligefrem betegnet køer, som det mest dødelige
større dyr i la det.” ”En
britisk undersøgelse af dødsfald i forbindelse med omgang med kvæg viste, at ud af 74 dødsfald fra 2000 til
2015, var der 18 dødsfald, relateret til friluftsliv ved
esøg i de o råder h or dyre e græssede” Og så å i
ikke glemme den kritiske ulykke fra Helgenæs som nær havde kostet en kvinde livet, selvom det eneste hun
havde gjort galt, var at gå ind i indhegningen til dyrene.
Et uheld med store græssere er ét for meget!
Folkesundhed
I Danmark har vores friluftsorganisationer de sidste mange år arbejdet benhårdt på at få danskerne ud og
bruge naturen til rekreative formål, både af hensyn til deres fysiske men ikke mindst deres psykiske
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
velbefindende - og dette kan vi efterhånden se resultaterne af. Dette arbejde kan vi risikere er spildt ved nu
at heg e folk ude. I flg. rapporte her s. står der l.a.: ”E u dersøgelse
af danskernes friluftsliv viser, at
om sommeren opholder 56 % af befolkningen sig i naturen en eller flere gange dagligt og 59 % oplyser, at
de opholder sig i naturen mindst en gang om ugen i vinterhalvåret. Når man spørger til, hvad de foretager
sig i naturen, svarer 34 %, at de går en tur og 19 % lufter dagligt hund. Der er flere interessante oplysninger
om danskernes friluftsliv i denne rapport, men det der overordnet står tilbage er, at naturen betyder meget
for a ge da skeres al e e el efi de de, og at atur esøg li er prioriteret højt af rigtig a ge.” Disse
tal er uden tvivl steget markant siden rapportens tilblivelse i 2019 pga. Covid19 situationen. I
Bidstrupskovene er der igennem det sidste år kommet voldsomt mange flere besøgende. Bilerne holder
parkeret langt ud af indfaldsvejene til skoven. De besøgende kommer fra både lokalorådet, men vi har også
mødt gæster fra Vestegnen og en stor radius ud over Midt- og Vestsjælland.
Hvor skal alle disse besøgende gå hen i stedet? Med deres børn, klapvogne, hunde
CO
2
reduktion og klimamål
Regeringens ambitiøse klimamål omkring CO2 reduktion er direkte i modstrid med planerne om urørt skov,
hvis vi skal tro på en artikel fra januar 2021 af Uffe S. Kristensen i GrønTeknik.dk
”Fra politisk side ø sker
man at udlægge 75.000 hektar til urørt skov, men selvsamme politikere har sat et klimamål for 2050 - at
brugen af træ skal øges i byggeriet, fordi det er et klimavenligt og bæredygtigt materiale og binder store
mængder CO
2
”
Envidere kan jeg forstå at planerne er at fælde 1/3-del af de foreslåede hegnede arealer
–
Det må betyde et
endnu ringere CO
2
optag fra de offentlige skove.
Klimaforandringerne påvirker jo også biodiversiteten - er det ikke vigtigere at starte med at tage fat her, da
det jo påvirker alle økosystemer?
Hvad er planen for at finde alternative arealer?
Refleksioner
Jeg elsker naturen og er stor tilhænger af mere biodiversitet i Danmark. Jeg mener dog, at den foreslåede
metode med at indhegne store områder af de offentlige skove og sætte store græssere ud, ikke er den
rette vej til mere biodiversitet - hvis vi stadig som bred befolkning skal have reel adgang til skoven.
Jeg håber inderligt at alle de lokale brugere af skoven får reel brugerindflydelse på projektet og bliver hørt
inden endelig politisk beslutning,
Hvilken grund er der til at lave mange af landets love om på grund af en fiks Idéhistorikers TRO på, at
rewilding er eneste vej frem til mere biodiversitet?
Håber meget at I alle vågner op!
Med venlig hilsen
Christian Hemming Hansen
Østergårdsvej 35
3630 Jægerspris
29387790
[email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0040.png
== AKT 5733958 == [ journalnummer 2020-5425 - Høringssvar - Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov o… ==
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
8. februar 2021
Høringssvar - Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven
Vi afgiver dette høringssvar som bekymrede lodsejere i området omkring henholdsvis Lild Klitplantage og
Vester Torup Klitplantage i Nordthy og Hanherred (vedlagt er et kort, der illustrerer vores ejendommes
beliggenhed set i forhold til de områder omkring vore ejendomme, som er i spil som kommende
naturnationalparker).
Vi er, udover at være lodsejere, også naturmennesker og jægere, og så har vi en meget stærk
karakter, traditioner og kultur.
Document reference: 3240730276017
tilknytning til vores lokalområde, og et stort ønske om at beskytte og værne om områdets helt særlige
Grundlæggende støtter vi op om formålet med naturnationalparkerne
–
at der skal skabes mere
biodiversitet og vild natur. Det er midlet til at nå målet
–
nemlig indhegning af de kæmpestore
naturområder
–
og de store negative konsekvenser, som det vil få, som vi er stærkt bekymrede for.
I det følgende beskrives en række af de hensyn, som efter vores opfattelse er væsentlige, og som vil
blive meget negativt påvirket af det lovforslag, som foreligger.
Klitfredningsarealerne i området
Store dele af områderne, der er udpeget som mulige naturnationalparker i Thy og Hanherred, grænser op
til store og væsentlige klitfredede områder. Disse områder må i henhold til gældende lovgivning ikke
afgræsses, ligesom der ikke må etableres hegn på disse arealer. Dette forhold, som efter vores opfattelse
er uforeneligt med indhegning og udsætning af store græsende dyr, er ikke i tilstrækkelig grad omtalt og
belyst i lovforslaget.
Er det mon meningen, at der skal placeres kilometerlange hegn på ”indersiden” af
de fredede klitarealer? En del af formålet med klitfredningen er at sikre offentlighedens adgang til disse
arealer fra strandene. Dette synes uforeneligt med indhegning af området.
Betydningen for landskaberne
Thy og Hanherred er kendetegnet af nogle af Danmarks mest spektakulære og storslåede landskaber.
Disse landskaber vil fuldstændig skifte karakter, såfremt der etableres 2 meter høje hegn rundt om de
store områder, som er i spil. Sådanne hegn vil efter vores opfattelse være skæmmende for landskabet og
give et visuelt indtryk af, at den vilde natur, som Thy og Hanherred altid har været så rig på, ikke
længere er vild men derimod tæmmet og indhegnet og dermed det helt modsatte af det formål, som man
ønsker at opnå med naturnationalparkerne.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
Vildtets fri bevægelighed
Områderne er også kendetegnet ved at have nogle af landets stærkeste bestande af henholdsvis kron-
og dåvildt. Bortset fra ganske få områder i Danmark, hvor der er etableret dyreparker, hvor kron- og
dåvildt er indhegnet, vil en de facto indhegning af disse store bestande af hjortevildt ændre helt
grundlæggende på det væsentlige princip om vildtets frie bevægelighed, som i mange år er kommet både
vildtet, jægere, naturelskere og naturen som sådan til gode. Også dette vil efter vores opfattelse være
uforeneligt med det grundlæggende formål med loven.
Lovforslaget og bemærkningerne forholder sig overhovedet ikke til, hvilke konsekvenser et så vidtgående
indgreb vil have for vildtbestandens fortsatte betingelser og vilkår i Danmark, ligesom det heller ikke
forholder sig til, hvilken betydning en sådan begrænsning af vildtets frie bevægelighed vil få for de
private ejere af ejendomme, som bliver direkte og indirekte berørt af den fundamentalt ændrede
vildtadfærd. Det gælder både for jægere, landmænd og andre friluftsmennesker, som sætter stor pris på,
at vildtet kan bevæge sig frit i hele Thy og Hanherred.
Vi opfordrer derfor til, at disse forhold undersøges nøje og beskrives indgående, inden en endelig
udformning af lovforslaget besluttes.
Det er også meget væsentligt at være opmærksom på, at mange af de omkringliggende ejendomme
enten gennem landbrugsdrift eller af jagt- og naturmæssige årsager er beplantet på en måde, der i høj
grad er med til at understøtte vildtets levevilkår. Disse forhold har dermed været med til, sammen med
jagttidsreglerne, at skabe og styrke den positive udvikling af bestandene, som har fundet sted i en
årrække.
Lovforslaget og bemærkningerne til dette forholder sig slet ikke til, om der efter indhegningen af vildtet
og den forudsatte samtidige udsætning af store planteædende dyr, der skal forestå græsning af de
indhegnede områder, overhovedet er i nærheden af at være et tilstrækkeligt fødemæssigt grundlag for
den nuværende sunde bestand af hjortevildt. Det vil mildest talt forekomme paradoksalt, at man via
jagttidsregler i en årrække har haft som mål at understøtte en positiv udvikling af bestandene i
hjortevildt over hele landet, for nu at ændre så grundlæggende på vildtets levevilkår, at der er en
betydelig risiko for, at der ikke vil være et tilstrækkeligt fødegrundlag for netop vildtet. Er det en
styrkelse af naturen og biodiversitet, hvis vildtet får betingelser, der indebærer, det skal konkurrere om
føden med en række store fremmede planteædere, der skal udsættes i områderne og vi dermed kommer
til at risikere, at vildtet kommer til at sulte?
Betydningen for jagten i Thy og Hanherred generelt
Forslaget forholder sig heller ikke til konsekvenserne for de mangeårige jagttraditioner i de berørte
områder, som er meget tæt forbundet med og helt afhængige af netop vildtets frie bevægelighed.
I Thy og Hanherred er der mange lokale, der igennem hele deres liv har gået på jagt, og
jagttraditionerne i området er store og af stor betydning for det lokale sammenhold. Der er således tale
om en kulturarv, som trækker tråde også til landets historie og til en række af landets store forfattere for
hvem netop jagten og naturen har haft en betydelig indflydelse på deres forfatterskaber.
Document reference: 3240730276017
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
Der er i områderne en række jagtkonsortier, som mod betaling på markedsvilkår og under overholdelse
af de regler, som er udstukket af staten, driver jagt i de områder, som forudsættes indhegnet med
lovforslaget. Medlemmerne af disse konsortier er typisk lokale jægere. Konsortierne fungerer endvidere
på den måde, at der til fællesjagterne typisk er inviteret gæster med
–
også disse er for hovedpartens
vedkommende lokalt bosiddende jægere.
Det fremgår af lovforslaget, at jagten, som den udøves i dag, skal ophøre, og i stedet erstattes af
enkeltstående såkaldte reguleringsjagter i områderne. En sådan udvikling vil være et fuldstændigt
radikalt opgør med en mangeårig vigtig lokal jagttradition i området.
Herudover drives der i vidt omfang også jagt på de enorme arealer, som grænser op til de arealer, som
forudsættes indhegnet. Denne jagt, hvis værdi og relevans i utrolig høj grad har en direkte sammenhæng
med, at vildtet har mulighed for at bevæge sig frit fra de store skovområder og ud i de omkringliggende
mere åbne områder for at søge føde, udøves stort set udelukkende af lokale beboere.
Områderne hører i forvejen med til de dele af Danmark, der i medierne og i daglig tale har fået den noget
nedsættende betegnelse
”Udkants-Danmark”.
Politisk bør man efter vores opfattelse være opmærksom
føler sig overset og fremmedgjort i forhold til de politiske beslutninger, der træffes langt væk, vil få.
Lovgivningens effekter vil efter vores opfattelse lokalt blive opfattet som værende gennemført uden
hensyntagen til og inddragelse af de stærke lokale interesser. Vi ser i bemærkningerne til lovforslaget
ingen afvejning eller inddragelse af disse hensyn.
Betydningen for herlighedsværdien for de ejendomme, der bliver berørt
I umiddelbar nærhed af de store statsskovarealer i Thy og Hanherred ligger en lang række pri vate
ejendomme, som enten grænser op til eller ligger så tæt på statsskovarealerne, at de store bestande af
hjortevildt, har stor betydning for dem.
Netop jagtmuligheder og den store herlighedsværdi, som er forbundet med vildtets frie bevægelighed,
har været bærende for en meget positiv udvikling i disse ejendommes værdi. En udvikling, som har
fungeret som en modvægt for et ellers trængt ejendomsmarked i disse dele af Thy og Hanherred, hvor
der over en årrække har fundet en betydelig affolkning af og faldende økonomisk aktivitet i de små
landsbysamfund og afsides beliggende landområder sted.
Efter vores opfattelse vil en så grundlæggende ændring af naturen, som lovforslaget vil betyde, få
karakter ekspropriation i forhold til en meget stor mængde af ejendomme, som bliver berørt. Vi har som
lodsejere investeret betydeligt i vores ejendomme, herunder også i den beplantning, som er på
ejendommene, som i vidt omfang er sket for at forbedre forholdene for hjortevildtet. Disse investeringer
og den selvstændige værdi, som er bundet op på ejendommenes beliggenhed i forhold til de åbne
naturarealer, som forudsættes indhegnet, vil reelt gå tabt, såfremt der sker indhegning. Såfremt
ejendommene mister værdi og brugsværdi, vil det betyde yderligere nedgang i den økonomiske aktivitet i
disse områder. Der vil således også være betydelige økonomiske konsekvenser for mange borgere
forbundet med en indhegning af arealerne.
Document reference: 3240730276017
på den virkning, som så vidtgående radikale ændringer i lokalområder, som i forvejen på lange stræk
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
--o----o--
Der findes efter vores opfattelse ikke den fornødne dokumentation for, at det ikke kunne være muligt at
opnå en langt højere grad af biodiversitet og vild natur med midler, som vil være langt mindre
vidtgående, end de som er indeholdt i lovforslaget. Virkemidler i form af ophørt skovdrift, efterladt dødt
ved, ophørt dræning, og begrænset træfældning er alle forhold, som vil have en betydelig gavnlig effekt
for biodiversiteten, og kan gennemføres med en langt mindre påvirkning for vildt, jagt, landskab,
skovgæster, naboer og lokal kultur end der ellers vil blive tale om. Prisen for at opnå den sidste og
begrænsede yderligere biodiversitet vil være utrolig høj både økonomisk og i menneskelig henseende.
Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at planerne om naturnationalparkerne skal etableres via
opsættelse af høje hegn og udsætning af store planteædere på arealerne helt opgives, og der i stedet
findes løsninger, som i langt højere grad kan skabe en øget biodiversitet samtidig med, at de vigtige
lokale hensyn, som er beskrevet i dette høringssvar også beskyttes og bevares. Der bør kunne findes en
løsning, som bliver
”både og” i stedet for ”enten eller”.
Med venlig hilsen
Mogens Nielsen
Klitvejen 155
7741 Frøstrup
Morten Østerballe
Strandvejen 45
Lild Strand
7741 Frøstrup
Jørgen Esholm Jensen
Ellidsbølvej 37
9690 Fjerritslev
Document reference: 3240730276017
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0044.png
Bilag:
Dokument til digital underskrift oprettet 07-02-2021 af Ejler Christian Frostholm Holch. Pid: 9208-2002-2-171511371540
Dokument navn: Kort_NaturparkHanHerred.pdf
Dokument ID: (Hash SHA256) 27dd8ef506fc8a0e03f022615970e9cdd4a7cb97c2042601390b2702a8c10c8f
Download:
https://www.signit.dk/document/3240827372228/6d49acb0-1f0a-4f86-aafd-191f71c80a2d
Document reference: 3240730276017
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0045.png
E-Signing validated
secured by
NAME OF SIGNER
IDENTIFIER
TIME
ELECTRONIC ID
Morten Østerballe
9208-2002-2-
996739174086
07.02.2021
20:28:56 UTC
NemID POCES
NAME OF SIGNER
IDENTIFIER
TIME
ELECTRONIC ID
Jørgen Esholm Jensen
9208-2002-2-
542417262387
08.02.2021
07:00:20 UTC
NemID POCES
NAME OF SIGNER
IDENTIFIER
TIME
ELECTRONIC ID
Mogens Nielsen
9208-2002-2-
589112204716
08.02.2021
07:03:12 UTC
NemID POCES
→
→
→
This is a PDF document digitally signed by Nets' E-Signing service.
The document's integrity is protected by signing and sealing the contents with a certificate issued to Nets by a third party.
Validating the signature confirms that the contents have not been modified since the time of signing.
For more information about document formats, see https://www.nets.eu/developer
Document reference: 3240730276017
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0046.png
== AKT 5736603 == [ Høringssvar vedr. nationalparker ] == Dokument 1 == [ høringssvar ved naturnationalparker ] ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig, at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser
kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i indhegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i indhegningerne
Færdsel til hest i indhegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
Med venlig hilsen
Pernille Jakobik Wulff
Spanagervej 20
4632 Bjæverskov
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0047.png
== AKT 5736443 == [ Danny Kjær, Vadum - Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Journalnummer 202… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Danny Kjær ([email protected])
Journalnummer 2020-5425
09-02-2021 08:53:54
Kære ”Styrelse”,
Jeg vil gerne lave en kraftig indsigelse mod ovenstående journalnummer (en del af Natura 2000) omhandlende indhegninger.
Naturen i Danmark er for mig mangfoldig, og vi kan ikke få nok natur efter mening. Men i dette tilfælde handler det ikke kun om
planter og træer, men også om vildtet !
De planer og tiltag som dette ”journal nummer 2020-5425) omhandler tilsikrer IKKE at vi passer på vores natur og vores dyreliv,
primært klovvildt.
Som jeg ser det vil man lave store dyrehaver, hvor klovvildtet/krondyr/dådyr/rådyr, bliver fanget bag indhegninger, og derfor
kommer til at leve i som nævnt dyrehaver.
Vildtets frie bevægelse må og SKAL tages seriøst, og klovvildtets normale adfærd gør at de på forskellige tider af året bevæger sig
rundt over store afstande, og blandt andet i forbindelse med parring og forplantning sikres der at de gode gener spredes rundt
omkring, således at vi fastholder og udvikler de stærke ” stammer” vi har i dag forskellige steder i landet, herunder Nordjylland,
Tranum osv.
Vildtet, primært kronvildt har levet frit i Danmark i tusinder af år, og det ligger så dybt i dette vildt at det kan bevæge sig frit rundt i
landets mange gode biotoper, og sætter man store høje hegn rundt om områder, så begrænser man i den grad vildtets frie
bevægelighed, og griber dermed så voldsomt ind i naturens gang, at det må betegnes som værende et kæmpe frihedstab for vores
største frie levende pattedyr, og dets artsfæller indenfor klovvildt. Store hegn vil 100 % sikkert give vildtet problemer i form af
adfærdsændringer, som ikke er til gavn for vores ædle vildt.
Store høje hegn giver ikke danskerne og de udlændinge der besøger vores land, indtrykket af at Danmark er er frit og demokratisk
land, tværtimod. Hegn og begrænsninger hører IKKE til i vores samfund, og trækker jeg det hårdt op, så leder det tankerne hen på
alle de steder hvor befolkninger enten er eller har været adskilt grundet krig og konflikter. Dette signal må og skal vi ikke sende til
befolkningen og vores gæster i Danmark.
Vi kan sagtens fastholde og skabe mere Dansk natur ved at passe på hvad vi har, og plante naturmæssigt korrekt de steder hvor det
skal gøres, samt sørge for at flere områder får lov til at være naturbevaring, og hvor naturen klarer sig selv. Dette skaber GUNSTIGE
forhold for alt vildt i Danmark !
Så med disse ord, håber jeg virkelig at de politikere og embedsmænd der skal behandle og træffe beslutningen om at sætte hegn op
i store områder i Danmark, virkelig tager det seriøst og tænker sig om, så er jeg sikker på at de når frem til den konklusion, at der
IKKE SKAL SÆTTES STORE HØJE NATUR BESKÆMMENDE HEGN OP I DANMARK DER FORHINDRER VORES ÆDLE VILDTS FRIE
BEVÆGELIGHED.
Brug i stedet for de mange millioner alle disse vil koste til, at lave naturforbedrende tiltag, som vores vildt få glæde af, og send det
signal at Danmark er er et FRIT DEMOKRATISK LAND, der værdsætter alt det smukke i naturen, herunder vores klovvildt !
Med venlig hilsen og med ønsket om en dejlig dag
Danny Kjær
Parallelvej 15, Nørhalne
9430 Vadum
Jammerbugt Kommune
Mobil 2323 9650
Mail [email protected]
Sendt fra
Mail
til Windows 10
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0048.png
== AKT 5736893 == [ høringssvar j.nr. 2020 5425 ] == Dokument 1 == [ Skabelon til høringssvar ved naturnational… ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser
kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Færdsel til hest i hegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
At jeg som rytter ikke har andre statsskove i området at ty til, da alle andre
skove i miles omkreds er private, og man her skal betale dyrt og vil være
udelukket aht jagt i flere perioder om efterår og vinter.
Bidstrupskovene burde være et forbillede for alle statsskove med hensyn til
natur
–
her er en fantastisk biodiversitet allerede, og med hensyn til
’brugervenlighed’, forstået på den måde at de forskellige brugergrupper har
et usædvanligt godt og venligt forhold til hinanden og samarbejder om at
skoven skal blive så god som mulig for alle.
Med venlig hilsen
Lisbet Vadmand
Degnebakken 7
Vigersted, 4100Ringsted
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0049.png
== AKT 5736471 == [ Fussingø skov - ] == Dokument 1 == [ Fussingø skov - ] ==
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected]), Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller
([email protected])
[email protected] ([email protected]), Marion ([email protected])
Cc:
Pia Dora Jakobsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Fussingø skov -
Sendt:
09-02-2021 08:58:33
Til:
Journalnummer 2020-5425
Høringssvar.
Høringssvar
vedr. Lovforslag om etablering af naturnationalparker
Hindring
af den frie adgang til skoven
Fussingø
ligger 30 min fra min bopæl og er derfor et yndet udflugtsmål , både med famile, med hund,
MTB
og ikke mindst til hest. Der er et
godt og trygt miljø at færdes i, uanset hvilken tur man tager. Dialogen er god imellem de forskellige bruger, takket være de lokale
ildsjæle der sørger for at dialog foregår imellem de forskellige brugere af skoven.
Statsskoven er vores allesammens – selvfølgelig
skal vi passe på naturen, og jeg går 100% ind for biodiversitet – bare det ikke bliver på de forkerte betingelser og rene
experimeter og ud fra devisen ”hvem kan råbe højest” og udtænkt på papir. Der må kunne findes en måde at tilgodese
alle parter – vi
er trods alt alle sammen med til at finansiere vores skove.
Og
måden man har sneget det hele ind i danskerne, med rosenrøde fortællinger om FRI adgang naturligvis,
er så ufint -
så uhindret adgang kan man
slet ikke kalde projektet med hegn. -Jo hvis man kan klare et hurtigt sprint i ny og næ.
Tilsidesættelse
af dyreværnsloven
.
Jeg
er fuldstændig chokerede over, at man kan overveje at slække på dyrevelfærden for at gennemtrumfe en
naturbeskyttelsesmodel, som oven i købet ikke underbygges af tilstrækkelig evidens for succes. Som alle i landbrugere
alle Kødkvæg Avlere er underlagt og måden
som det er blevet sneget rundt om den varme grød med, igen har den almindelig bruger af skoven og naturen ikke
opdaget den let skjulte agenda der er foregået, medaljens bagside.
Over
de sidste 35 år har vi oplevet en udvikling på Dyreværnsloven , strenge og fuldstændig rimelig krav om at behandle natur
og dyr forsvarligt – HVORFOR skal vi nu have tilstande med misrøgtede dyr i vores skønne natur????? Argumentet skulle
angiveligt være at
spare penge på projektet, og det gør det jo endnu mere sørgeligt!
Tænk
man slet ikke har beregnet fodring af dyrene og alt sammen i biodiversitetens navn. Vi ofre køer og heste i
biodiversitetens navn.
Beskyttelse
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
af fortidsminder
Jeg
vil på det kraftigste protestere mod planerne om at tilsidesætte fredningen af fortidsminder – som i er i gang med i
Fussingø Skov.
Mange
landmænd har fået store bøder for at lade deres køer komme for tæt på gravhøje på deres jorder – så hvorfor skal vi nu
se på, at man lader udsatte græssere i en naturnationalpark trampe rundt på og ødelægge vores fortidsminder?
Hvordan
blev køer pludselig helte … igen bliver smukke minder ofret i biodiversitetens navn
Andre
muligheder for Rewilding?
Det
må og er da muligt at lade skoven passe sig selv uden hegn – det ville da være det mest naturlige og ville ikke holde
områdets naturlige bestand af råvildt ude – vi har flere gange set kronvildt i vores egen del af skoven, så de findes både i
skoven og ved
Nørreåen.
Måske
der kunne fældes nogle træer ligesom flere andre steder, som ville skabe de eftertragtede lysåbninger – måske dyrene
ville søge ind i skoven og finde disse åbninger og blive i området?
Hvad
med alle DKs brakmarker ?? Køb dem af bønderne og gør med dem hvad i vil , alt er bedre end brakmarker, som ofte
ender med at indeholde giftige planter for
alle
dyr.(bla brandbære som ingen klov dyr kan
tåle)
Selv
bor jeg op af Haxholm skov(privat skov under Frijsenborg slot) , og sikke et dyreliv der derude også selv om de “dyrker”
skoven. Så påstanden om at man ikke kan begge dele falder helt til jorden.
De
har steder i skoven der ikke dyrkes - der er ligesom nogen “ro “områder og det skaber stort dyreliv. Og ja vi har adgang til
skoven, under de regler som skovejer sætter.
Talerøret
for Rewilding og hans possy
Derudover
har jeg svært ved at se hvordan i kan tage jer selv seriøst og støtte op om Morten DD (som jeg vel egentlig er med til at
betale løn til - så jeg vil gerne have han får en påtale for måden han taler i det offentlige rum)og Rune Engelbreth Larsen
(som for øvrigt
ikke har andet at have det i end en kæmpe kæft ) og deres fanatiske følgere. Alene deres retorik og manglende vilje til at
udlevere evidence til offentligheden bør/burde få enhver politiker med respekt for sig selv til at trække sig langt væk og
distancere
sig fra dem.
Debatterne
kører , sådan er det , men retorikken og måden man taler ned og tryner andre der sagligt argumentere minder mest om
alt om folkeskolens mobbere og ja , jeg er er også selv skarp i tonen, specielt når man ingen fornuftige svar får og nej jeg
ligger ikke og
græder om natten over et beskidt svar, men når de direkte er usaglige og kun beregnet til at se om ikke man kan moppe
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0051.png
folk til at lukke munden , ja så er jeg stået af og nægter at deltage i den form for debat.
Og
når der kommer saglige kritiske spørgsmål skal de nedgøres med øgenavne og at de blot er gamle osv osv . ja i kan jo blot
gå en tur på facebook –
biodiversitet.dk
eller vild med moesgaard skovene.
At
man RÅBER , dette er sandheden, mere end en gang , gør det jo ikke til sandheden når man ikke vil bakke det op med
evidence.
Og
fordi vi er mange der stiller spørgsmålstegn ved jeres plan betyder det jo ikke vi er imod biodiversitet, men vi er imod
midlet og måden det foregår på - at vi skal nedgøres fordi vi ikke mener hegn er vejen frem - at folk der stiller spørgsmål
får at vide
" du må være retarderet " , at tro man får tilslutning til noget når man omgiver sig med folk der bruger den retorik er
meget uforståeligt.
Så
mit råd vil bla være:
1.
kig jer nu godt omkring,
kan i finde andre muligheder end hegne og udsætte græssere (og kan vi lige blive enige om at bison ikke er
naturligt i DK , uanset hvad der sker på Bornholm)
2.
overvej hvor seriøse i selv
vil tages og hvor i finder jeres støtte.
3.
prøv nu at være mere åbne
omkring hvad der sker – ikke alle skovens brugere sidder og bruger deres tid på facebook og specielt ikke den
gruppe der ikke kan klare 100 meter sprint, men dagligt nyder naturen.
4.
dem og os retorik skulle
vi helst helt afstå fra, da der jo ikke er nogen der ikke ønsker mere natur, men at gå på planet med at fordi man
ikke klapper i sine hænder over forslaget – at man så skulle være direkte modstander – ja det er lidt langt ude og lyt
nu lidt til dem der har
fingeren i muldet …og lad være med at afskrive dem fordi de stiller kritiske spørgsmål
mvh
--
Pia Dora Jakobsen
Kongensbrovej3
Aidt
8881 Thorsø
60827181
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0052.png
== AKT 5737631 == [ Ulla Brandtoft & Svend Midtgaard - Høringssvar ved naturnationalparker.docx ] == Dokumen… ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
​
[email protected]​
med CC
[email protected]​
og
​
[email protected]
​
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser
kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
●
●
●
●
●
●
●
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Færdsel til hest i hegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
Med venlig hilsen
Ulla Brandtoft & Svend Midtgaard
Niels Ebbesens Vej 25, 8920 Randers NV
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0053.png
== AKT 5738290 == [ Birgitte Johnsen - Høringssvar J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar J.nr. 2020… ==
Høringssvar J.nr. 2020-5425
Til Lea Wermelin.
Jeg bor lige op ad Fussingø skoven mellem Randers og Viborg.
Fussingø skoven skal jo til at være naturnationalpark og dermed hegner I en del af skoven ind og
planen er, at udsætte store græssere.
Selvfølgelig skal vi passe på naturen, men jeg er noget skeptisk over at hegne naturen inde og
dermed også hegne andet ude (det naturlige vildt og brugerne af skoven).
I lover
UHINDRET ADGANG FOR ALLE,
jeg har dog svært ved at se, at et hegn og store græssere
harmonerer med uhindret adgang. Et hegn alene udgør en barriere der i mange tilfælde vil afholde
folk fra at gå derind. Der har desværre også været flere ulykker i mødet med de store græssere.
Hvem bærer ansvaret i tilfælde af ulykker?
Der er mange brugere af skoven, løbere, gående, hundefolk, MTB, ryttere til hest og kørsel med
hestevogn. Fussingø er desuden en skov med korte oversigtsforhold, og man vil ikke hurtigt kunne
danne sig et overblik over hvor de store dyr er lige den dag.
Jeg er ikke bange for hverken kvæg eller heste, men hvordan andres ageren overfor dyrene er jeg
jo ikke herre over. Jeg vil nødig fanges i en konflikt lig den kvinden på Helgenæs var ude for i
efteråret.
Jeg tilhører gruppen af ryttere med islændere og jeg er noget bekymret med udsigten til, at der
bliver lukket køer eller heste ind i skoven. Min islænder er bange (læs: rædselsslagen) for køer.
Jeg færdes desuden ofte med vores to drenge på 9 og 11 år i skoven, både til hest, men vi går også
ture i skoven og drengene cykler der også. Dette vil så være slut når parken åbner.
Jeg har desuden fysiske udfordringer med en rygskade efter en arbejdsulykke, piskesmæld efter en
trafikulykke, samt ledde/psoreasisgigt og i den forbindelse må jeg absolut ikke falde af. Ridningen
er min træning for at kunne opretholde min fysisk og det er stedet jeg mentalt lader op. Det bliver
desværre svært at kombinere med planerne for skoven. Det er så bare mit lille perspektiv og
problemet vil jo også være der for de andre brugere af skoven.
Når jeg er på tur med hesten ser jeg sommerfugle, guldsmede, vinbjergsnegle, frøer, egern,
råvildt, rovfugle, harer, fasaner, agerhøns, masser af insekter osv. Der er væltede træer med
svampe på. Jeg ser ikke en skov i krise. Vi har desuden mange beskyttede diger som vi passer på.
Jeg har boet her siden 2005 og indenfor de sidste par år er der kommet flere og flere i skoven
både på hest, på cykel og gående. Som rytter må du desværre ikke ride i de fleste private skove og
på landmændenes marker
–
men hvor må/ kan vi så være, når vores allesammens statsskove skal
hegnes og der udsættes store græssere? Når man har en hest der er bange for køer er det
udelukket. Heste, så er det også udelukket. Bison, det er også udelukket. Selvom rytteren ikke er
bange, så er det væsentligt, at den hest man tager med derind om den er bange eller ej.
I Miljø og fødeministeriet skriver I, at alle skal have lige adgang til naturen, da det gavner det
fysiske og psykiske helbred.
https://www.facebook.com/104931383199612/posts/1195472877478785/
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0054.png
Men hvordan forener man det ved at folk skal færdes på så lille et område med store græssere i
en skov der bliver noget mindre farbar? Min veninde mødte på et tidspunkt en flok ryttere der
kom nordfra et godt stykke væk, da der ikke er skove tilgængelige for ridning i deres nærområde.
Er det klima venligt at skulle transportere sig relativt langt med hestetrailer for at kunne bruge
naturen?
Har du mon læst denne artikel fra Århus stiftidende?
https://stiften.dk/artikel/skovfoged-om-
vildskov-at-tage-750-hektar-skov-ud-af-drift-er-forr%C3%A6derisk
Jeg hæfter mig ved dette afsnit deri:
”
Den tidligere skovfoged påpeger, at Erik Buchwald, der er
forstfuldmægtig i Naturstyrelsen, har undersøgt, at der allerede er biodiversitet i skovene, og at
de uddøende racer ikke er accelereret siden 1850”
(dette gælder for Marselisborg skovene)
–
hvordan mon dette ser ud i Fussingø??? Jeg tænker det er det samme her.
Jeg mener, at det er mere fornuftigt med en bæredygtig skovdrift hvor man udnytter træet til
byggeri o. lign, lader noget ligge til biodiversitet og planter nyt. Dette vil gavne både
biodiversiteten og CO2 regnskabet. Kig på vores PEFC og FSC ordninger der er for skovbrug. Det er
vel ikke meningen, at vi skal importere vores træ til skade for andre lande.
Dyrevelfærd: I vil nu lempe dyreværnsloven, så der bl.a. ikke skal føres dagligt tilsyn og der ikke må
tilskudsfodres. Som privat dyre ejer vil jeg få kæmpebøder og kan endda risikere fængsel, hvis
loven ikke holdes.
Hvorfor kan der så gives dispensation for dette når det er staten der har
tilsynspligten?
Var det en landmand der behandlede sine dyr, som det påtænkes med de store
græssere, så vil straffen være endnu hårdere end for en privat person. Vi har selv landbrug og jeg
kender alt for godt til det bureaukrati og kontroller vi er underlagt.
Der har også været tale om udsætning af vildsvin
–
hvordan vil I retfærdiggøre det overfor de
landmænd der er ramt, som følge af afrikansk svinepest? Hvordan vil I undgå, at denne sygdom
risikerer at komme hertil pga. naturnationalparker?
Hvordan vil I sikre, at de oprindelige beboere af skoven, råvildtet, stadig kan færdes i området? De
vil jo også blive påvirket af hegnet og at den frie bevægelighed ophører.
I lader Udskovene være (det er dejligt), men har I tænkt over det brugertryk der bliver i den del af
skoven? Der er fast hundetræning af to forskellige klubber. Der skal sikkert også være hundeskov
nu, da den skal flyttes fra den oprindelige plads. MTB, gående, løbere, ryttere. Hvordan vil I sikre,
at der ikke opstår konflikter imellem disse brugergrupper? Naturstyrelsen har et godt samarbejde
med MTB klubben, men os der ikke er i klub (og er ryttere) oplever desværre, at vi ikke bliver lige
så godt tilgodeset. Mange af de stier vi før har benyttet er nu inddraget i MTB sporet og
holdningen ved nogle få MTB´ere, er desværre, at ryttere skal holde sig væk til hest. Der er dog
heldigvis stadig en god tone imellem de fleste af os brugere, men jeg frygter, at dette ikke varer
ved når pladsen bliver mere trang i fremtiden.
Jeg må til slut sige, at planerne på ingen måde har min opbakning
–
jeg støtter selvfølgelig at vi
skal passe på vores natur, men kan ikke forstå, at I holder jer så meget til én idehistorikers planer.
Vh Birgitte Johnsen
Højmarken 24, 8830 Tjele
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0055.png
== AKT 5739091 == [ HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] ==
HØRINGSSVAR J. r.
Til: Miljø i isteriet D.
A
-
.
.
e- Me e Lyh e Poulse
, Ta ge
ed CC ja e@ fv .dk og dah o@ fv .dk
Bjerri g ro
Nørrehedevej
Se dt l:
i @ i .dk
Ved . Hø i g o æ d i g af lo o
atu esk else, lo o sko e, d e elfæ dslo e , lo o
ejf ed og fæ dselslo e Eta le i g af atu a o alpa ke . .
a k- og
Til: Lea We
eli & CO.
I ø ske at æ d e på ikke i d e e d lo e. På agg u d af ogle få iologe s- og e idéhisto ike s ilde
e ildi g-d ø o at heg e o es statssko e i Da a k i d og udsæ e sto e g æsse e. Jeg ha sel heste,
og ke dska l d ehold.
Jeg e e af de so ko
e he l ed
De et skø t sted at uge og æ e i.
i hest i t aile , Og ide sa
e
ed e
e i de og
i da e ,
Jeg ha lidt at sige l Je es lo æ d i ge , og hå e I l e , da det e e i opfa else slet slet ikke e gået op
fo de helt al i delige da ske sko gæst, h ad det e de e pla lagt, de ka ikke o e skue og se h ilke
ko sek e s det ha fo de .
E ide s, eller ok re ere
a gel på de
e:
e DK geus.dk
de l.a. ligge l g u d fo eslut i ge o
atu
GEUS appo t f a
a o alpa ke ed Fussi gø, ku ANBEFALINGER - de stå ikke i d e e d stede i appo te , at de
a gle ide og e ide s på o ådet. I Rita Me ete Budde shø og Lasse Go lie ’s appo t f a
’Sko g æs i g ed iodi e sitetsfo ål’
h ps://sta - u is.ku.dk/po tal/files/
/Sko g _s i g_ e _ .pdf , e de lige så a ge stede o
ikke fle e, h o de påpege de sa
e a gle på e ide s! I appo te s. - e det på ist i et fo søg at
sto e g æsse e il fo a ledige, at de i d e g a e e isike e at fo s i de: ”
Popula o sstørrelse af s å
g a ere er for e tligt este t af ha itat ko pleksitete , h or et græs i gstryk o er et ist i eau il
ha e e ega effekt på g a er e” De e har ko sek e ser for a ge Ro fugle, Mus åger, Mår, Ugler,
Ræ e . . so
il iste deres fødegru dlag og so for e tlig il søge a dre græsga ge
! E det i keligt
ok at de skal lide, fo ogle ille og lo ste ., So jeg ,so helt al i delig da ske allige el ikke ka se, e
ko
et i de fo søgs i dheg i g, de e i Fussi gø i dag, ed de stude. Me jeg ka fi de et edt ådt og
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0056.png
æste ødelagt sko dige? E det ok Jeg ka fi de e s , so
et o æ k æt, de e okset sig eget sto ..
på lot å e fo s u det og
udde et op, og
I e hel
appo t f a ja ua
- BIODIVERSITET EFFEKTER AF REWILDING, stå de at de ”ge e elt e
de a gel på doku e ta o af effekte e af så el ode e og t adi o elle pleje etode so e ildi g”
På s. 8 kalder forsker e det ”HYPOTESEN at re ildi g ka u derstø e di ers egeta o og a ge af
ko klusio er e i rapporte ygger på et rela t egræ set e pirisk elu der ygget gru dlag
”! I
Rappo te s. ge tages o e ikø et p o le a kke o k i g fo s i de af de s å g a e e –
og år a
ikke pga. EU-regler e å lade kada ere ligge pga. risikoe for spred i g af sygdo
e, så ka det ikke
u dgås at ores ro fugle il fors i de – og de har i rig gt a ge af i Fussi gø.
Fri og uhi dret- Adga g? Hvorda sikrer I de e?
H e ha Ma s akket ed o adga g, udo e de he lidt højt å e de ” iologe og idehisto ike e” so
eget oppe i edie e? Jeg ke de IKKE oge so ha k æg, so dele De es hold i ge o at det e
t gt og sikke t.
”E
e
i sk u de søgelse af dødsfald i fo i delse ed o ga g ed k æg iste, at ud af dødsfald f a
l
, a de
8 dødsfald, relateret l frilu sli ed esøg i de o råder h or dyre e græssede
”
Og så å i ikke gle
e de k i ske ul kke f a Helge æs so
æ ha de kostet e k i de li et, sel o det
e este hu ha de gjo t galt, a at gå i d i i dheg i ge l d e e!
Der er i ge steder i Da ark i dag,
h or der er udsat store græssere ag heg i sko , h or a
å lø e, ykle, ride og køre ed heste og
i de i heg i ge – de e sa
e holdt ed det øgede pres der er fra frilu sli et i sko e , il alt a det
lige etyde flere uheld, e d de der i dag er eskre et i dligere rapporter
. Et uheld ed sto e g æsse e
e ét fo eget! He udo e , il I æ d e pgf. i fæ dselslo e og gø e lo ligt, at de å gå sto e g æsse på
o es ge e kø sels eje, h o o es ø fæ des på kel l og f a skole og i a d e ko
e kø e de
dagligt. Det ka udløse al o lige ul kke !
Nu så jeg jo ige i gå et opslag ed dig Lea We eli ,
h ps://
.fa e ook. o /Lea-We eli -
/
ed O e sk i e
Kære friluftselsker. Jeg 
har en mission: Endnu flere skal ud og opleve vores fælles natur. Lige nu er et af de store 
spørgsmål: Hvorfor hegn om nye natur nationalparker?
h o folk ko på taste e, åde de so s tes det e fa tas sk, e også de so e k ap så
egejst et.
Lukker a heste ud, h or skal det ride de og køre de hes olk så færdes? Ma udelukker
ry er e, ed at lukke heste ud i atur a o alparker e, i h ert fald h is ikke de heg es fra og går i
et lukket i dre o råde – det er for farligt at ride på et flokdyr, bla dt artsfæller. Og I skri er
følge de:
Det e he sigte , at outdoo tu is e og f ilu s ulighede , he u de kli g
, rid i g
, a d i g,
o e at i g i atu e
. . il ske på e
åde, h o de åde tages de ød e dige he s
l de udsa e d ,
og h o de ge e låge , fæ iste . . il li e å et fo offe tlighede s adga g. Fæ de i atu
a o alpa ke e il ske u de he s tage l ildtet og de udsa e d . Desude ka det li e ød e digt i
pe iode helt elle del ist at eg æ se de offe tlige adga g, f.eks. af he s
l isse fuglea te s gle d.”
h ps://
.al get.dk/ iljoe/a kel/ idefo u d- ilde-heste-fo hi d e -f i-adga g- l- atu e ?
R fUQgKUJaV s PCKZ UEG PA sEGl j- oF ed J Rf tEH fit
lid=I A
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0057.png
Re ildi g, det er jo ikke ku fa tas sk, pa edyre e lider på ekost i g af i sekter e.
På Side i lo fo slaget
Mi oso Wo d - Bilag a - Udkast l lo fo slag o NNP
.do
i do s. et
t deliggø es det, at de udsa e d ikke et agtes so ildtle e de d ”Det il sige, at de
d , de udsæ es i e atu a o alpa k, såso k æg, he u de iso , heste, udsa e elge, udsa e k o d
og a d e d ea te , de o alt holdes so opd æ ede d , å de dø sel døde elle afli ede skal
i dsa les og o tskaffes e e egle e o a i alske ip odukte , da de ikke et agtes so ildtle e de
d , e so d , de holdes af e eske .” De
e appo t le es lt af Je poli ke e, fo at gi e et
o e lik o e de doku e te ede effekte af e ildi g på iodi e sitete i fo i delse ed eta le i g af
Natu Na o alpa ke e. Af alle de e ildi gs-fo søg de hid l ha æ et afp ø et, og so e esk e et i
appo te , ha sa tlige ha uheldige og ega e ko sek e se .
Biologe e og fo ske e a gu e te e fo at hjælpe iodi e sitete ed at la e heg i ge ed sto e
pla teæde e, og at det ”ska e e atu lig d a ik”. Fo at d e e skal ska e de ø skede effekt - at holde
a eale e l så e - skal d e e æ e på a eale e hele å et helå sg æs i g og å ikke lskudsfod es. H is
de ku e de o so
e e , spise de ku ”luksusføde ” og gå ikke på det i d e a ak e
fødeele e te , he u de t æ- og uska te . Idee e , at de ”sultes”, så de æde det, de elle s ikke il kaste
sig o e . De fo e jeg ødt l at spø ge - e det atu ligt at heg e d ? H is d e e fik lo l at opfø e sig
atu ligt, d s. ude heg , ille de æppe li e i et o åde ed a gel på føde, e sa ds lig is e æge
sig l et a det o åde. De fleste af o es hjo te ildta te , f.eks. k o ildt, og fo fæd e e l o es
do es e ede d ea te , f.eks. heste og k eatu e , e alle o adea te , de e æge sig i flokke de he ,
h o de e føde, a d, skjul og helst ikke fo a ge t usle f a o d . Sel de do es e ede a te fl ede
a u dt på, fø e esket opfa dt effek e heg . De atu lige adfæ d sæ e i e eske ude af spil
ed at heg e d e e. E det ”at ska e e atu lig d a ik”?
Er det disse forsøg de 888 io. kr
. I ha afsat l
Natu Na o alpa ke e skal gå l - I de e ke delse at e ildi g å æ e det illigste og est
o kost i gseffek e, ed at e sta e ak e i dsatse ed atu e s eg e p o esse ??
Af alle de e ildi gs-fo søg de hid l ha æ et afp ø et, og so
uheldige og ega e ko sek e se . Se ogle få ekse ple
e
esk e et i appo te , ha sa tlige ha
S 8 Trofisk re ildi g
: Yello sto e Na o al Pa k i USA – Ul e s i dfø sel i
– ”De e dog le et s llet
spø gs ålsteg ed de ege tlige effektstø else af ul e e, fo di de også e t delige ko plekse
i te ak o e ed isæ a e ika sk iso , kli aet og la dska s topog afie i o ådet”
Oost aardersplasse i Holla d
i
- a tallet af d o ådets æ ee e ku e kla e, edfø te e stø e
å lig dødelighed. D e elfæ dso ga isa o e agte det fo e do stol – og a dt i fø ste o ga g. Det høje
a tal g æsse de d fo å sagede skade på flo a og fau a so følge af o e g æs i g. F.eks. e uske og
t æe fo s u det, a te af fugle e fo s u det elle faldet i a tal og de e ikke o se e et åd i o ådet
side
. Og ige i
, e de t ælse illede de f a, folk fod e, heste i e pæ sta d, e på eget
gold jo d, og et føl e ed at f se ihjel. NATURLIGT, ja åske, h is ikke heg et a de .
h ps://
. outu e. o / at h? =Gk EMaf Ok& lid=I AR
_l tDuZGQ hXkK Z B Q IU uR
-WZfEg T toTZ sj
gJ &a _ ha el=Repo te
Pleisto æ re ildi g: Pleisto e e Park
i det o døstlige Si i ie i
- fo søg ed at ge da e
a
utsteppe s økos ste fø sidste is d - ”P ojektet ha dog ha sto e udfo d i ge i fo hold l at
eta le e e sig ifika t popula o af d , åde på g u d af o kost i ge e og de logis ske udfo d i ge
ed at fi de eg ede d og få de fl et, e også ed at holde a ko e d i li e he o e de kolde
si i iske i te – l.a. fo di det ha taget la g d at ge ska e et g æsla dsøkos ste
ed e lst ækkelig
høj p oduk itet.”
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Europæiske re ildi gprojekter
: ”så il det æ e fo u det ed eget sto usikke hed, i h ilke g ad de e
fo fo passi e ildi g e t fak sk ka
ed i ke l at ge eta le e atu lige p o esse og et a gfoldigt
økos ste .” S Rei t oduk o af æ e e: ”De su esfulde ei t oduk o e ha dog også æ et ed l at
øge æ gde af ko flikte elle
e eske og æ e e i fle e la de i Eu opa. Ko flikte e e isæ opstået
på g u d af de so ioøko o iske i d i k i ge , so
æ e ak itete ka ha e på la d ugs- og sko ugs
o åde ed at fælde t æe , fo å sage o e s ø
else og g a e tu elle og ka ale ” ”Da e ildi g e d u
ikke e e ud edt p aksis, og de ge e elt a gle e effekto e åg i g af atu i dsatse i Da a k, e
doku e ta o e af effekte e af dedike ede e ildi gp ojekte spa so ”
H ad il a gø e, fo i ikke få de sa
la pga. de ikke t i es.
De fi des også e
e ople else i DK, de e he jo –
ikke e i eha dli g,
heste
å e tages ud af Mols
ideo af e halt hest, so
døde af sult og
e u de ops .
Biso e e i Vo up e ge, so
i e al a gel – l t ods fo fo d i g.
Heste e de døde af sult i Silke o g ko
H ad e det de gø , at
a to
u e, i et atu plejep ojekt.
a i state s sko e ka gø e de e ed e?
O Dyre elfærd
: D e elfæ d e ed at æ e e sto del af da ske es u de e idsthed, takket æ e e
i te si opl s i g de sidste a ge å . Det at heg e d i de ude at sø ge fo de , ta ge e
d e isha dli g. E del lo gi i g skal æ d es fo lot at llade de e, og I ø ske p ak sk talt at sæ e
hele pgf. af d e elfæ dslo e helt ud af d i . H e skal este
e h ilke d det ha fø ste et l at le e
elle ej, og h o da ha o e e det ed det i ha læ t o k i g d e elfæ d hid l? De e st ide di ekte
i od de
e EU-fo o d i g og il afstedko
e at de skal søges o dispe sa o ed EU på fle e o åde
”De
e EU d esu dhedsfo o d i g t æde i k a de
. ap il
. Fo ålet ed egle e e at sik e e
høj sta da d fo d e- og folkesu dhede ed l.a. at sik e effek spo a hed i lfælde af s gdo sud ud,
så s i ede d hu gt ka ide fi e es og hå dte es. I de
e EU-d esu dhedsfo o d i g
d esu dhedslo e defi e es opd æ ede d so ”d , de holdes af e eske ”, og udsæt i g af d i
atu a o alpa ke falde i d u de de e defi i o .” Udsa e d i Natu Na o alpa ke et agtes ikke
so ildtle e de d , e so d , de holdes af e eske – så de fo skal de u æ e de
d e elfæ dslo også estå og ikke fo i ges fo at lgodese ogle få iologe s d ø
e! At i dheg e d
ude at sø ge fo de e ikke atu lig d a ik, e d e isha dli g.
edfør af dyre elfærdslo e s § 9, stk. , skal e h er, der holder dyr, sørge for, at dyret lses
i dst e ga g o dage . E er dyre elfærdslo e s § 9, stk. , gælder kra et i stk. ikke
fritgåe de dyr på græs eller lig e de. Såda e dyr skal dog lses jæ ligt. Tilsy sfrek e se
ed
fritgåe de dyr på græs eller lig e de il bero på e ko kret urderi g a æ gig af dyrets art,
dyrets lsta d, o rådets beskaffe hed, ejrforhold . . Der skal dog føres lsy så o e, at
dyre es elfærd l e h er d er sikret. Det be ærkes, at udtrykket ”fritgåe de dyr på græs eller
lig e de” også o fa er dyr, der udsæ es l aturpleje, heru der isse for er for re ildi g.”
De
e lo æ dri g, ør ikke godke des, da det er e kra ig edsæ else af dyre elfærde
.
I
beke dtgørelse s § , stk. , at de a s arlige for et hestehold skal sikre sig, at heste e lses
i dst é ga g o dage , jf. § 9, stk. , i dyre elfærdslo e . Det daglige lsy gælder også heste
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
på græs eller lig e de. Beke dtgørelse i deholder ikke e beste
else o dispe sa o fra de
æ te regler for så idt a går heste, der udsæ es og holdes i atur a o alparker, e der il i
forbi delse ed udsæ else af heste i atur a o alparker ku e dispe seres fra de æ te.
Der foreslås i dsat e y § a i dyre elfærdslo e , h ore er i istere for føde arer, la dbrug
og fiskeri ka dispe sere fra dyre elfærdslo e s § og § 9, stk. - , for så idt a går beste te
dyrehold, heru der dyr, der udsæ es i e atur a o alpark lladt e er de foreslåede
beste
else i aturbesky elseslo e s § 6 a, sa t dyre es a o . E d idere be y diges
i istere e er de foreslåede § a, stk. , l at ku e fastsæ e ilkår for e dispe sa o e er
stk. , heru der o kra l arealets beskaffe hed, h ilke dyr der å udsæ es i atur
a o alparke , lsy , beha dli g eller afli i g af syge, af agrede eller lskadeko e dyr sa t
reguleri g af besta de af de udsa e dyr og deres a o .”
Det sa
e gælder her, ør ikke vedtages. Hvor er
state og jeg so privatperso ?
i retssikkerhed, år love ikke er lige for
Bruger af Fussi gø
A
e- Me e L. Poulse .
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0060.png
== AKT 5740997 == [ Martin Bruun Pedersen, Læsø - journal nr:2020-5425 ] == Dokument 1 == [ journal nr2020-5… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Martin Bruun Pedersen ([email protected])
Martin Bruun Pedersen, Læsø - journal nr:2020-5425
journal nr:2020-5425
10-02-2021 12:09:12
Hørringssvar fra Martin Bruun Pedersen
matrikelnr: 0134C Plantagevej 053F
Læsø d.10/2-2021
Jeg har læst at Læsø er et emne til en evt udpegelse af en Naturnationalpark.
Derfor har jeg gennemlæst regeringens udkast til lovforslaget.
Jeg som lodsejer i området tager stor afstand fra at vi får sådan en udpegning da jeg frygter at værdien på min jord vil falde drastisk
hvis der nogensinde kommer på tale med en evt udvidelse.
Yderligere kan jeg læse ud fra lovforslaget at der skal opstilles et stort hegn til planteædende dyr, det vil jeg som aktiv jæger jo
naturligvis været bekymret over da det vil begrænse vildtets mulig for at vandre frit på øen.
Som havjæger og fritidsfisker kan jeg også frygte for at man på et senere tidspunkt kunne finde på at inddrage omliggende områder i
en evt. udvidelse af en Naturnationalpark.
Jeg mener allerede nu at Læsø har rigelig med restriktioner og fredninger så hvis man bevist går ind og indføre yderligere forbud
mod jagt og fiskeri vil det få katastrofale konsekvenser for Læsø som helårssamfund.
Så nej tak til en Naturnationalpark herfra.
Mvh Martin Bruun Pedersen
Fyrrestien 3
9940 Læsø
Tlf: 31735308
Sendt fra
Mail
til Windows 10
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0061.png
== AKT 5741424 == [ Birgitte Kronborg - HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ HØRINGSSVAR … ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Birgitte Kronborg - HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
10-02-2021 13:39:01
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert og trygt kan få en rekreativ
udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til
natur- og friluftsinteresser kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om ændring af ”egen” skov.
Derudover har Danmark en velfungerende lovgivning om dyrevelfærd generelt og for heste i særdeleshed og
jeg er meget imod, at reglerne for fritgående heste ændres med mindre tilsyn og større risiko for udsultning,
sygdom og død til følge. Det er bare ikke i orden! Der er - også i Danmark – hvert år grusomme tilfælde hvor
dyr, der er afhængige af mennesker fx ved at være spærret inde bag hegn, lider en frygtelig sultedød og dette
lovforslag vil kun forværre situationen.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Færdsel til hest i hegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
Med venlig hilsen
Birgitte Kroborg
Ørsholtvej 30B
2490 Kvistgård
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0062.png
== AKT 5741287 == [ Per Krøis Kjærsgaard - Høringssvar j.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar j.nr. … ==
Atterup d. 10. februar 2021
Høringssvar J.nr. 2020-5425
Vi skal herved afgive høringssvar i forbindelse med lovforslag om naturnationalparker. Det er et helt
særligt og meget omfattende indgreb i en væsentlig del af den danske nationalidentitet og fælles natur.
Vi vil med høringssvaret tilkendegive vores modstand mod lovforslaget. Der er bemærkninger til
lovforslaget i sin helhed samt bemærkninger til enkelte paragraffer.
Lovforslaget i sin helhed
Lovforslaget baserer sig ikke på fagligt og videnskabeligt grundlag
Generelt er vi som direkte nabo-lodsejere ikke enige i præmissen for lovforslaget. Præmissen om at
oprettelsen af natur-nationalparker er gavnligt for biodiversiteten er ikke dokumenteret, og der mangler
fagligt og videnskabeligt belæg for teorien. Tværtimod konkluderer flere undersøgelser bl.a. iflg. tidl.
professor ved Københavns Universitet, Palle Madsen, at biodiversiteten samlet set er større i dyrket skov
end i urørt skov.
Det er betænkeligt, at så store beslutninger med vidtrækkende konsekvenser tages på et meget løst
grundlag, der er baseret på enkelte biologers tanker og holdninger.
Økonomisk tab for naboer
Lovforslaget har store økonomiske konsekvenser for lokale hus- og lodsejere. De mennesker, der har valgt
at bosætte sig i området, har gjort det af kærlighed til naturen og den lette adgang til skoven. Det har
naturligvis både en følelsesmæssig og en økonomisk konsekvens.
Hvis man oplever, at adgangen begrænses, fx ved indhegning, vil præmissen for at bosætte sig i nærheden
af en statsskov være bortfaldet.
Områderne i nærheden af statsskovene er attraktive, idet der er nem og direkte adgang til naturen. Det har
naturligvis betydning for huspriserne. Hvis skoven indhegnes, eller der udsættes store dyr, så færdsel bliver
utryg, vil attraktionsværdien falde, og det det må forventes, at påvirke huspriserne negativt med store
konsekvenser for boligejerne i de berørte områder.
Befolkningens behov for natur
Danmark er et lille land. Det er forholdsvist tæt befolket, og jorden er ret intensivt drevet.
Naturen har brug for åndehuller, men det har mennesker også. Det har tiden under coronanedlukningen vist,
hvor naturen har været med til at sikre trivsel og sundhed til befolkningen. Der er meget lidt natur pr
indbygger i Danmark – og den lille smule der er, må være tilgængelig. Hvor skal folk ellers være, hvis de
vil ud i naturen?
Netop statsskovene er eksempler på, hvordan begge disse behov kan gå hånd i hånd. Der er et rigt dyre- og
planteliv og samtidig er der mulighed for løbere, ryttere, mountainbikene, hundeslædekørere, skoleklasser,
børnehaver og hundeluftere. Det fungerer i dag i en fin symbiose.
Biodiversitet og natur kan sikres uden at begrænse offentlighedens adgang
Statsskovene er allerede i dag centrale i forhold til naturbevarelse og biodiversitet. Der er enestående
levesteder for et rigt og varieret plante- og dyreliv. Man kan nå ganske langt med blot lille ekstra indsats.
En lidt mindre intensiv skovdrift vil sikre mange arters mulighed for at etablere sig. Ved at gå denne vej, vil
man kunne opnå de gode resultater, samtidig med, at offentligheden, - herunder skoler, idrætsforeninger,
spejdere, ryttere og motionister – sikres fri adgang.
Forslag: Lovforslaget bortfalder i i sin helhed.
Såfremt dette ikke kan ske, har vi følgende bemærkninger til lovforslagets dele:
Side 1 af 3
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0063.png
§61a, stk. 2. og §61a, stk. 6
Det er stærkt betænkeligt, at beslutninger om anvendelsen statsskovene i fremtiden overgår til den enhver
tid siddende miljøminister. Det er et demokratisk problem, idet skovene dermed går fra at være
befolkningens til at være regeringens.
Statsskove og befolkningens adgang hertil bør ikke være et område, der kan reguleres med bekendtgørelser.
Forslag: Tilladelse efter stk. 1 kan besluttes af folketingets flertal
§61a, stk. 4.
Der lægges i lovforslaget op til, at en stor del af de udpegede skove indhegnes, og at der udsættes store
planteædere i indhegningerne. Punktet er i sig selv uheldigt, da præmissen om afgræsning af skovene til
fordel for biodiversitet og natur ikke er dokumenteret.
Det er bekymrende for befolkningens frie adgang, at skovene indhegnes, og der vil være store græsædere,
som potentielt kan udgøre en fare for mennesker. Mange børn og unge samt utallige friluftsgrupper,
spejdere, idrætsudøvere, ryttere, cyklister, hundeluftere, skoleklasser, børnehaver og vandrere har deres
gang i skolen. Mange af disse er børn. Det er meget problematisk, at man med udsætning af store
planteædere gør området usikkert og utrygt at færdes i.
Det er også problematisk, at lodsejere med skel til skovene får frataget deres direkte adgang, hvis der er
hegnet.
Det er betænkeligt, at punktet indeholder ”gummi-formuleringer”, som ”unødigt” og ”i videst muligt
omfang”. Disse formuleringer kan være genstand for fortolkning og bør udgå.
Forslag til ny ordlyd:
at offentlighedens adgang til og fra området ikke forhindres eller vanskeliggøres
unødigt,
og at vildtets frie bevægelighed opretholdes
i videst mulige omfang.
Lodsejere, der er naboer med jord direkte til statsskoven skal sikres adgang via etableret låge eller åbning.
§ 20a, stk. 2
Dyr, der er hegnet ind, er ikke vilde dyr. De kan ikke flygte eller vandre til andre områder, hvis der er
fødemangel eller behov for udskiftning af genpuljen.
Forslag:
Dyrene skal være omfattet af dyreværnsloven.
Afslutning
Vi mener, at statsskovene skal være et sted, hvor hensynet til naturen går hånd i hånd med hensynet til
menneskernes brug af naturen som rekreativt område.
I dag fungerer det optimalt, hvor det organiserede idræts- og foreningsliv benytter skoven sammen med
skolerne og et stort antal mennesker, der går tur, rider, cykler og lufter hunden – og det sker i harmoni med
naturen.
Side 2 af 3
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Vi er personligt bekymrede for
-
-
-
-
-
-
-
At vi ikke længere kan lufte hund i skoven (i snor)
At vi ikke – som nu – har direkte adgang til skoven fra vores grund ad de etablerede stier
At vi ikke trygt kan lade børnene færdes og fx løbe i skoven
At dyr i indhegning, som ikke kan flygte eller vandre væk, vil dø af sult
At den nuværende flotte bestand af kronvildt vil blive påvirket
At det store indgreb med fældninger af op mod 60% af skovene vil have uforudsete naturmæssige
konsekvenser
At vores ejendom falder betydeligt i værdi
Vi opfordrer til, at lovforslaget bortfalder eller justeres, så i det mindste muligheden for indhegninger tages
ud af planerne.
Med venlig hilsen
Tina og Per Kjærsgaard
Atterupvej 55
4330 Hvalsø
Side 3 af 3
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0065.png
== AKT 5740790 == [ Susanne Holst Larsen - HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ høringssvar … ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Fredensborg den 10.2.2021
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker at biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig, at vi
sikkert og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor
opfordrer jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og
friluftsinteresser kan gå hånd i hånd, og hvor vi som brugere og lokalområde
inddrages i processen om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
At der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne,
herunder opsyn med dyrene i de hegnede områder
Færdsel til hest i hegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
Med venlig hilsen
Susanne Holst Larsen
Kovangen 201, 3480 Fredensborg
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0066.png
== AKT 5741700 == [ Vedr. j.nr. 2020-5425 udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om sk… ==
Åbent brev til miljø ministeren, Landbrugs ministeren, justitsministeren og dyrevelfærds ordførerne for
folketinget partier .
Vedr. j.nr. 2020-5425 udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring (Etablering af naturnationalparker
m.v.)
Det ovenfor foreslåede udkast til lov er hvis det gennemføres.
Stats Autoriseret og Stats finansieret vanrøgt af dyr på statens arealer.
Et vildt dyr er ikke begrænset af hegn eller andre spærringer. Et vildt dyr vil altid kunne bevæge sig frit omkring i sin
søgen efter føde, vand og andre livsfornødenheder. Dyr bag hegn er frataget dette frie valg. Dyr, heste, kreaturer
m.m. der holdes bag hegn er ikke vilde, højst forvildet.
Livs betingelserne for dyr bag hegn er fuldstædig bestemt af de Institutioner /personer, der holder dem indhegnet.
Institutioner /personer der holder dyr bag hegn, har derfor også det fulde etiske, moralske og juridiske ansvar for
de indhegnede dyr.
Naturpleje med store græsædende dyr kan sagtens fortages under de nugældende regler. Det kræver blot, at de
personer, der har dyrene bag hegn, har den nødvendige viden om de hegnede dyrs behov.
Rewilding er et kunstigt, opfundet ord. Dyr bag hegn er ikke vilde, i værste fald forvildet. Ønsker man vilde heste og
kreaturer m.m. så fjern hegnene og lad dem leve frit som de vildtlevende store græsædende hjorte arter.
Naturpleje med hegnede dyr er udført af landmænd og andre dyre ejere i årtier uden problemer under den
gældende lov.
Hvad er årsagen til at Staten ikke kan overholde samme lov som landmænd og andre dyre ejere kan og også skal i
fremtiden.
Ønsker I virkelig at gennemføre Stats
Autoriseret og Stats finansieret vanrøgt af dyr på statens arealer.
Jens Kristoffersen
Dyrlæge, Lic.Med.Vet
8420 Knebel
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0067.png
== AKT 5741998 == [ Jørgen Busch - Fw: J.nr.2020-5425: Udkast til lovændringer ifm. etableringen af naturnationa… ==
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Jørgen Busch ([email protected])
Jørgen Busch - Fw: J.nr.2020-5425: Udkast til lovændringer ifm. etableringen af naturnationalparker m.v
Fw: J.nr.2020-5425: Udkast til lovændringer ifm. etableringen af naturnationalparker m.v
10-02-2021 15:35:54
Herved fremsender jeg mine bemærkninger til udkast til lovændringer for naturbeskyttelse, skov, dyrevelfærd, mark- og
vejfred og færdselsloven i forbindelse med etableringen af naturnationalparker m.v.
Mine indvendinger er centreret omkring friluftslivet, rekreativ anvendelse, hesteadgang til naturen og fiskeri- og
jagtinteresser går hånd i hånd med økologi, plante- og dyreliv og biodiversitet. Altså beskyttelse og benyttelse.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af
naturnationalparkerne, derfor opfordrer jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser kan
gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokal og regionalt inddrages i processen om ændring af ”egne” skove.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Færdsel til hest i hegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale og regionale interessenter ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det nuværende vildt hegnes ude
Bedste hilsen
Jørgen Busch
Horsensvej 10, 2 tv
3000 Helsingør
Mail:
[email protected]
Tlf.: 25392366
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0068.png
== AKT 5742184 == [ Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ HØRINGSSVAR NATURNATIONALPARK ] ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Kære Miljøminister og miljøministerium
Som gårdejer, hesteejer og mor vil jeg hermed beskrive de bekymringer jeg har i forhold til etablering af
naturnationalparker i Danmark.
Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre noget for naturen i Danmark, men som nabo til et af de naturområder,
der formegentlig bliver naturnationalpark vil jeg hermed beskrive, de bekymringer jeg har.
Vi ejer en landejendom med Hellebæk Kohave som nabo. Vi elsker vores ejendom og vi elsker Kohaven og
skoven, som vi bruger flittigt på flere måder. Vi går tur, cykler og rider i området hver dag. I dag er der
almindelig naturpleje med ca. 45 storkreaturer på området. Det hegnede område udgør ca. 234 ha. Det er i
dag muligt at bruge området uden at skulle ind i hegningen, men ser man Rune Engelbreth Larsen forslag til
en fremtidig hegning, vil hele området blive hegnet. Dvs. ca. 680 ha.
Det vil betyde, at hele området nord for Esrumvej, langs Skindersøvej og helt ind til Helsingør by, vil blive
hegnet.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
I dag sender jeg trykt mine børn af sted alene på cykel i skoven, for jeg ved at uden for hegningen vil de kun
møde andre mennesker. Enten på gåtur, cyklende eller ridende. Jeg er tryk ved at sende dem af sted og de
kører også engang i mellem ind i hegningen, for jeg ved at kreaturerne, som afgræsser arealet, ikke er
opsøgende. Jeg rider selv i hele området, både skoven og i hegningen og er helt tryk ved dette og glad for at
hegningen ikke begrænser min færden.
Men med en hegning af hele området og udsættelse af vildheste eller bison, ja så forsvinder muligheden
for aktivitet i skoven for vores vedkommende. Jeg ville aldrig sende mine børn af sted på cykel. Jeg vil aldrig
ride i skoven og det var jo netop grunden til vi valgte at bosætte os lige her. Netop at vi kunne bruge skoven
og at børnene kunne køre på cykel gennem område til og fra skolen, hen til venner og ned til stranden om
sommeren, uden at skulle færdes langs de store veje.
Min ridning giver mig overskud i en stresset hverdag, men med udsigten til at ridning formegentligt vil blive
forbudt, hvis der bliver sat store græssere ud i området, ja så forsvinder mit frirum.
Og som hesteejer bliver jeg bekymret for udsigten til vilde heste, lige på den anden side af skel. I Danmark
har vi et ret effektivt og omfattende vaccinationssystem, som beskytter vores dyr for mange sygdomme.
Men der er også sygdomme som eks. kværke eller herpesvirus, som vi ikke kan vaccinere os ud af. Hvad
sker der hvis vildhestene bliver ramt af disse sygdomme og smitter mine heste. Eller omvendt. Hvis mine
heste bliver ramt af eks. kværke og smitter de vilde heste. Det vil have enorme konsekvenser for dyrene.
Jeg håber virkelig, at i tænker godt over de konsekvenser, hegning af så mange store arealer vil have for
lokalbefolkningen, for jeg er helt sikker på at jeg ikke er den eneste, der sidder med disse bekymringer. Der
vil være brugere af området som bliver forhindret i adgang til områderne, når der kommer store græssere
og vi må acceptere at ikke alle tør bevæge sig ind i de områder.
Med venlig hilsen
Marie Dæhlie Olesen
Hellebækvej 66
3000 Helsingør
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0070.png
== AKT 5742533 == [ Lars Hessellund, København - HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ HØRI… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Lars Hessellund ([email protected])
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
10-02-2021 21:10:48
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af
naturnationalparkerne, derfor opfordrer jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser kan
gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen om ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
• Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
• Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
• Færdsel med hund i hegningerne
• Færdsel til hest i hegningerne
• At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
• At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
• At jeg som nabo får ødelæggelser på min grund
• At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det nuværende vildt hegnes ude
Mvh.
Lars Hessellund
Amagerbrogade 59,1.tv
2300 København
260177-2917
Grundejer: Marianevej 3, 3360 Liseleje
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0071.png
== AKT 5742406 == [ Erik Vinther, Faaborg - journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Naturnationalparker… ==
Faaborg den 10. februar 2021
Journalnummer 2020-5425
Til
[email protected]
cc
[email protected]
[email protected]
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring
(Etablering af naturnationalparker m.v.)
I det følgende gives først en generel vurdering af lovforslaget og derefter kommenteres
enkelte punkter til forslaget om ændring af lov om naturbeskyttelse.
Generelt
Allerførst vil jeg udtrykke stor ros og glæde over lovforslaget. Den kommende lov vil give et
stort løft for biodiversiteten i Danmark og viser en ny måde at gennemføre naturbevaring og -
beskyttelse på i Danmark.
Jeg er helt med på, at forskere ved universiteterne i Aarhus og København har lavet mange
beregninger over, hvor der er størst biodiversitet i Danmark og størst mulighed for at etablere
store sammenhængende arealer med græssende dyr. Men efter min mening mangler der at
blive tilføjet en ekstra faktor, inden der træffes afgørelse om, hvor naturnationalparkerne skal
etableres.
I min optik er det ikke tilstrækkeligt at udvide og forbedre de eksisterende store og gode
naturområder. Det er også vigtigt at udbrede nogle af naturnationalparkerne til regioner, hvor
naturindholdet p.t. ikke er så højt, men hvor mulighederne for udvikling og formidling er
meget store. På den måde etableres store regionale spredningskilder med høj biodiversitet,
hvorfra diverse plante- og dyrearter kan spredes til de omgivende naturområder. En øget
biodiversitet kan dermed udbredes til større dele af landet.
En spredning af naturnationalparkerne gør det samtidig let at formidle biodiversitet lokalt,
idet lokalbefolkningen får et område, de kan identificere sig med, være stolte af og konkret se
og forstå effekten af den øgede biodiversitet.
Forslag om ændring af lov om naturbeskyttelse
§ 61 a.
Forslaget er udelukkende rettet mod etablering af naturnationalparker på større statslige
arealer. Først når der er opnået erfaringer fra statslige arealer åbnes der op for at inddrage
private arealer på frivillig basis.
Loven bør allerede nu åbne op for, at private arealer kan indgå i naturnationalparker på
samme vilkår som de statslige arealer. Det forekommer ulogisk og kortsigtet på forhånd at
udelukke private arealer, specielt fordi naturvenlige fonde som fx Aage V. Jensens Naturfonde
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0072.png
og Bikubenfonden ejer meget store arealer, der helt oplagt enten i sig selv eller i tilknytning til
statslige arealer udgør gode bud på naturnationalparker med høj biodiversitet eller stort
potentiale herfor.
Konkret foreslås derfor, at første sætning i §61 a ændres til:
§61 a. En naturnationalpark kan efter tilladelse etableres på et større statsejet og/eller
privatejet område.
§61 a. Stk. 3, pkt. 1
Det fremgår, at en naturnationalpark forvaltes på en sådan måde, at naturen så vidt muligt
kan udvikle sig på egne præmisser.
Der bør tages højde for, at der kan blive behov for at foretage en supplerende naturpleje af
visse naturtyper som fx rigkær, kildevæld, overdrevstyper mm, hvis det viser sig, at de store
græssende dyr ikke er i stand til at sikre en god-høj naturtilstand i naturtyperne eller sikre
tilstrækkeligt gode levesteder for plante- og dyrearter på habitatdirektivets bilag 2 og 4 eller
fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.
Det kan fx dreje sig om tilgroning af ynglevandhuller for stor vandsalamander og klokkefrø
eller tilgroning af værdifulde kildevæld.
Der foreslås derfor følgende ordlyd:
§61 a. Stk. 3, pkt 1. Området forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn med
henblik på, at


naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser. Der
kan dog gennemføres supplerende naturpleje til sikring af specifikke naturtyper og arter.


Kommentarer til ændringerne i lov om naturbeskyttelse
I kommentarerne til lovændringerne bør der defineres, hvad der forstås ved store
planteædere. I den forbindelse er det vigtigt, at der åbnes op for, at fx geder er omfattet af
definitionen. Flere overdrev er i dag truet af tilgroning af gyvel, og geder har vist sig at være
gode til at holde denne plante nede.
MVH
Erik Vinther
Svendborgvej 206
5600 Faaborg
[email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0073.png
== AKT 5742828 == [ Mikkel Balle - HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ HØRINGSSVAR J.nr. … ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Mikkel Balle ([email protected])
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
11-02-2021 08:04:55
Skabelon til h√∏ringssvar ved naturnationalparker.pages;
Hermed fremsendes høringssvar
Mvh Mikkel Balle
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0074.png
== AKT 5743001 == [ Jana Clausen - Høringssvar natur-nationalparker j.nr 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Hørin… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Jana Clausen ([email protected])
Høringssvar natur-nationalparker j.nr 2020-5425
11-02-2021 08:57:46
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg er ikke imod at biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker, at vi sikkert og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne.
Indhegninger er ikke nødvendige. Hvis der er føde nok i den urørte skov, vil de naturligt forekommende dyr også indfinde sig i større antal. Vi har altid
kunne færdes i skoven, selvom der er forskelligt hjortevildt. Hvis et område lades urørt, vil den biodiversitet som hører til indfinde sig med tiden. Dyr
udsat i hegnede områder med henblik på rewilding er uetisk populistisk politik. (Der henvises iøvrigt til det mislykkede rewildingprojekt i
Oostvaardersplassen, Holland).
Rekreativ brug af skovene:
Danske skove er ikke store nok til egentlige hegninger, som beskrevet i høringsforslag til natur-nationalparker i Danmark. Den rekreative brug af
skovene er stor. Under coronanedlukningen kan vi se, hvordan menneskerne myldrer ud i skovene til fods til hest på cykel og nu også på ski, når de har
tid til det. Hovedparten af disse brugere er ikke trygge ved at færdes blandt store indhegnede græssere, hvilket iøvrigt er velbegrundet . Hvert år bliver
mennesker såret eller dræbt af de store dyr, som ikke er bange for mennesker. Det også selvom der er holdt berøring afstand. Resultatet vil blive en
uacceptabel belastning af den resterende del af skoven, både på flora og fauna.
Dyreværnsloven.
Dyreværnsloven skal til fulde også gælde for udsatte dyr i natur-nationalparker. Dette er ikke foreneligt med intentionen ved indhegning af store
græssere med henblik på at ændre skovens natur. Dyrene skal sultes, for at æde uønskede vækster, som ikke er ædt mens der er føde nok. Dette er
UETISK, også jvf dyreetisk råds udtalelse fra 2018 om dyr og rewilding .
Alt i alt må indhegning af store græssere i vores skove betragtes som et skrivebordsprojekt og må forblive der, Alt andet er uetisk populistisk
politik.
Med venlig hilsen
Jana Clausen
Skovvej 30
Mårum
3230 Græsted
Tlf. 40336170
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0075.png
== AKT 5742796 == [ Jens Oluf Thomsens høringssvar ] == Dokument 1 == [ doc02469720210211061742 ] ==
Høringssvar vedr. Miljøministeriets j. nr. 2020-5425
Må vi godt have lov at være fri
indhegnet natur er ikke natur
Den 15 .januar 2021 har Miljøministeriet sendt et forslag om naturnationalpark i bI.a. Tranum
Klitplantage i høring.
Hegnslinjen skærer sig fra kysten ved Jammerbugten ca. 6 km ind i landet mod SØ.
Den nordjyske kronvildtbestand har sit tilhold primært i den næsten sammenhængende række af
klitplantager fra Lodbjerg i SW til Skagen i NØ. Det er velkendt, at disse vores største fritlevende
pattedyr bevæger sig over store afstande i forbindelse med fødesøgning og parringsadfærd. Der er
eksempler på, at genkendelige hjorte opholder sig i Thy i en del af året og i Hanherred en anden
del. Denne frie bevægelighed vil blive alvorlig hindret - eller måske ligefrem bragt til ophør - hvis
vildtets naturlige trækvej gennem plantagerækken langs kysten skæres over med et hegn som
foreslået ved Tranum.
iTranum Klitplantage findes fortsat betydelige arealer bevokset med hedelyng. Denne plante
udgør i vinterhalvåret en væsentlig del af kronvildtets føde (jfr Danske vildtundersøgelser hefte 13
) Hvis Tranum klitplantage indhegnes som foreslået vil vildtet blive begrænset i sin fødesøgning,
og den naturlige årstidsvariation mellem fødeoptag på baglandets marker og plantagens hede
arealer forhindres til ulempe for såvel de dyr som hegnes inde og dem som hegnes ude.
Det er veldokumenteret at landet nord for Limfjorden huser en af landets stærkeste
kronvildtstammer. Det gælder både hvad angår kropsvægte og gevirstørrelser. Det vil være en
fejltagelse af dimensioner at begrænse denne bestands frie bevægelighed i sit naturlige
udbredelsesområde.
Vores høringssvar må derfor være at vi lader den bestand vi har af klovbærende vildt afgræsse
der, hvor de selv finder det naturligt, og at vi bliver fri for begrænsende hegn og unaturlige dyr.
Å/Ø/
/zz/z 293 /
Jens Oluf Thomsen
Nabo til det kommende hegn
HenrikFenger qÆ-ridlz/
Lodsejeri Rævhede
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0076.png
== AKT 5743569 == [ Klaus Wunsch - KW-Plan Aps - Høringssvar J.nr. 2020-5425 - lov om naturbeskyttelse ] == … ==
Høringssvar J.nr., 2020-5425 vedr. revideret naturbeskyttelseslov.
Hermed gøres indsigelse mod den ny naturbeskyttelseslovs fokus på indhegninger og udsætning af kvæg og
heste, som vil medføre tab for den danske natur.
Der fokuseres gennemgående på indhegninger og store græsædere ved etablering af naturnationalparker i
den nye naturbeskyttelseslov. Man vil gerne bevare Danmarks varierede natur, men det ser alligevel ud til,
at der i naturnationalparker skal anvendes samme koncept bestående af hegning og udsætning af store
græsædere. Alle naturnationalparker skal tilsyneladende bestå af lysåbne overdrevsarealer, svarende til de
overdrev, der opstod i det danske kulturlandskab i slutningen af 1700-tallet på grund af overdrevet
kvæghold i skovene. Kvægholdet i de danske skove førte til, at Danmarks skovareal i år 1800 kun dækkede
4% af Danmarks samlede areal. Derfor måtte man i 1805 ved lov få kreaturerne ud af de få skove der var
tilbage, så opvækst af nye træer igen kunne lade sig gøre.
Der argumenteres for etablering af overdrev med mere biodiversitet. Hvis vi går ind på den tankegang, at
der skulle være mest biodiversitet på overdrev og antager, at der på overdrevet er f.eks. 2000 forskellige
dyre- og plantearter, og i skoven ”kun” er 1800 forskellige dyre- og plantearter, så er der mest biodiversitet
på overdrevet. Man skal være opmærksom på, at arterne på overdrevet og i skoven ikke er de samme. Hvis
alt bliver til overdrev, så har vi altså 2000 forskellige arter. Hvis vi derimod ikke kun har overdrev, men også
bevarer skoven, så har vi 3800 forskellige arter. Jeg håber at denne forenklede fremstilling viser, at
lovforslagets noget ensidige opfattelse af naturnationalparker ikke giver os mest biodiversitet.
Det kan i øvrigt betvivles, at der skulle være en større artsrigdom på overdrevet end i en urørt eller
nænsomt drevet skov. Suserup Skov er ifølge Danmarks Naturkanon en af Danmarks mest artsrige
lokaliteter. Det er en skov, der har været urørt siden 1920, uden indhegning og uden udsætning af kvæg og
heste.
Politikerne skal være klar over, at hegning og udsætning af kvæg og heste vil ske på bekostning af en lang
række af arter, der holder til i de eksisterende skovbiotoper. F.eks. vil hegning og udsætning af kvæg i
Bidstrupskoven ske på bekostning af blandt andet hasselmusen, som man netop har gjort meget for at
beskytte.
Indhegninger vil også reducere skovenes rekreative værdi markant, ligesom skovens naturligt
forekommende hjortevildt hindres i at bevæge sig ind i de hegnede områder. Det naturligt forekommende
hjortevildt kan nemt bibringe skoven de lysåbne områder. I en produktionsskov er man nødt til at hegne
hjortevildtet ude, når man vil etablere en ny skov under de gamle træer. Hvis man ikke hegner, så vil der
komme lysåbne områder.
Den ny naturbeskyttelseslov bærer præg af, at man har set sig blind på en enkelt landskabstype, når der
skal etableres naturnationalparker. En landskabstype der bestemt ikke er natur, men er resultatet af
landbrugets intensive udnyttelse af skovene i 1700-tallet.
Klaus Wunsch
Forstkandidat, skov- og naturplanlægger
Svennerupvej 9
4683 Rønnede
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0077.png
== AKT 5744132 == [ Jeppe Lund - HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ høringssvar vedr natur… ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 11.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser
kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Til trods for at det øger biodiversiteten så ser jeg det som en unødig og
overdreven begrænsning i forhold til brugen af skoven som et rekreativt
område med sandsynligt fald i folkesundheden til følge
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
Med venlig hilsen
Jeppe Lund, Kjærgårds Vænge 15, 4330 Hvalsø
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0078.png
== AKT 5745007 == [ Peter Holm - Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Til miljøminsteriet Indsigelse … ==
Jægerråd Jammerbugt kommune
Brovst, den 11. februar 2021
Til miljøministeriet
Skal naturen i Han Herred virkelig bag hegn?
Vi skriver til jer på vegne af Jægerrådet i Jammerbugt Kommune, som repræsenterer
medlemmerne af de 17 jagtforeninger i kommunen.
I regeringens lovforslag om naturnationalparker, som er i høring, fremgår det, at der er planer
om at etablere en naturnationalpark i Tranumområdet - kaldet ”Naturnationalpark Tranum”.
Når vi læser materialet, så springer et skrækscenarie i øjnene - etablering af kilometervis af hegn.
Det vil virke meget skæmmende i landskabet, og det kan ikke undgå, at påvirke lokales og
turisternes færdsel i naturen. Hvem tør og har lyst til at gå en tur med børn og måske hund i et
indhegnet område med de store dyr, som man vil udsætte i området?
Vi lokale ved, at vi skal have stor respekt for at gå ind i et hegn med kreaturer/tyre, men det vil
da i endnu højere grad gælde de andre arter, som man har planer om at udsætte. Mange lokale
og turister kommer netop i vores natur for at fornemme og opleve naturen som den er, og ikke til
et område hvor man skal forcere hegn.
De høje hegn vil forhindre vildtets naturlige frie bevægelsesmuligheder gennem vores område,
hvilket kan få store konsekvenser for hjortevildtbestanden, som er kendt som en af de flotteste og
største i den frie, danske natur.
Det er dog også beskæmmende, at lovforslaget om naturnationalparker lægger op til, at jagt,
fiskeri, samle svampe og plukke bær ikke må finde sted i en naturnationalpark.
Hvis ikke der må drives jagt i naturnationalparker, vil vildtbestanden i de lukkede områder bliver
større og større, og vil til sidst overstige fødegrundlaget og mistrives. Konsekvensen kan være, at
de svageste af dyrene vil lide sultedøden. Det er ikke i orden. For et par år siden viste en
TV-udsendelse fra et tilsvarende område i Holland, billeder af afmagrede hjorte, da der ikke var
nok mad i området og hegnet forhindrede dem i at søge til områder med tilstrækkeligt
fødegrundlag.
Formand: Peter Holm Pedersen, Canada 11, Kokkedalskær, 9460 Brovst
Telefon: 20712957, E-mail: [email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0079.png
Jægerråd Jammerbugt kommune
Jagt og fiskeri er en urgammel kultur, og har altid været en del af livet gennem generationer i
vores område, og vi mener, at der også fremover skal være mulighed for at udføre dette på en
etisk og forsvarlig vis.
Noget af det, som mange lokale og turister værdsætter ved at gå i vores plantager, er muligheden
for at samle bær, kantareller og andre svampe. Nu vil man fjerne denne mulighed i disse områder.
Vi har besøg af utroligt mange mountainbikere, som kommer fra nær og fjern, og som cykler rundt
i plantagerne på stier og veje. Er der plads til dem i de store indhegnede områder, og vil de turde
og have lyst til at færdes blandt de forskellige dyrearter?
Der er rigtig mange lokale og turister, som har bemærket at vores natur – f.eks. ude i de kystnære
områder er blevet mere og mere indhegnede og ugæstfrie. De nuværende planer vil gøre dette
endnu værre.
Vi vil ikke have naturen i Han Herred hegnet ind!
Vi vil opfordre til at inddrage lokalbefolkningen i de fremlagte planer, så alle får mulighed for at
blive orienteret og hørt.
Vi skriver til jer, fordi vi håber at I vil bruge jeres indflydelse til at undgå høje hegn men også, at I
vil arbejde for at bevare de åbne, frie vidder, og alles muligheder for at benytte naturen og dens
ressourcer til f.eks. jagt, fiskeri, samle svampe, plukke bær og andre fritidsaktiviteter i områderne.
Med venlig hilsen
Jægerrådet i Jammerbugt Kommune
Peter Holm Pedersen, fmd.
Formand: Peter Holm Pedersen, Canada 11, Kokkedalskær, 9460 Brovst
Telefon: 20712957, E-mail: [email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0080.png
== AKT 5745302 == [ Pia Melgaard Elversøe - Høringssvar journal 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar j… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Pia Melgaard Elversøe ([email protected])
Høringssvar journal 2020-5425
11-02-2021 16:29:56
Bemærkninger til planerne vedr. nationalparken Fussingø.
Vil indhegning af vores statsskove give det ønskede resultat i forhold til biodiversitet mv.,? Har vi gjort nok for at få drage
fordel af andre landes dyrt købte erfaringer, eller går vi rundt i en boble og tænker vi ved bedst ?
Udsættelse af dyr
Mener grundlæggende ikke at man skal placere steppe dyr i en skov, og samtidig sige nu skal de blive indenfor hegnet, og
klare sig med det, de nu kan finde. Tror mere på at naturen finder sin egen vej. Man kan jo reflektere over, hvordan det
kan være der ikke er udbredt kronvildt i skoven i dag - er der de rette betingelser ?
Fri adgang er jo dejligt, men tryghed og muligheden for at gå ubekymret uden en stor grovtygger i hælene kunne være
skønt at bibeholde. I dag er der flere store kvæg, og de går fint i deres indhegning uden vi genere hinanden.
Hegn
Et hegn er ikke naturligt, kan man skabe noget vildt natur ved at presse naturen "indenfor" et hegnet område ?
I dag har vildt fri passage - de kan være i skoven, engene omkring eller tage en tur over på landmandens mark og græsse
afgrøder. Sidst nævnte gør de ofte særligt om vinteren, hvor de udpinte enge er mindre næringsrige. Ved at sætte hegn
holder vi tam dyr indenfor hegnet, men også det vildt, der ikke kom ud inden hegnet kom op og visa versa - så den
fripassage for skovens nuværende dyr kan vel også blive udfordret alt efter valg af hegn. Er der nogen erfaringer fra andre
lande omkring dette - giver det udfordringer med indavl eller andet ?
Synes ideen om en nationalpark er fantastisk, men synes at vi tvinger for meget ind over ved hegn og udsættelse af
tamdyr, der ikke har sin oprindelse i skov - det vil som minimum kræve meget meget store græsningsarealer for de vil
kunne klare sig vinteren over uden at dø af sult. Hegnet er unaturlig - og betyder døden i værste fald for disse dyr, der i
den vilde natur ville vælge områder efter deres behov.
Er sikker på vi ved at hente erfaringer fra andre lande med lignende projekter, kan finde frem den mest optimale løsning
for naturen, dyr og os mennesker - og forhåbentlig uden dyrt købte erfaringer.
Der skulle jo helst ikke være nogen tabere - men en vind vind for alle parter.
Med venlig hilsen
Pia Melgaard Elversøe
Rejstrupvej 21, Sønderbæk
8920 Randers
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0081.png
== AKT 5745443 == [ Flemming Larsen - journal nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Miljøministeriet ] ==
Flemming Larsen
Topasvej 8
DK 3060 Espergærde
+4523304150
[email protected]
Til
Miljøministeriet
11.februar 2021
Høringssvar til
”lov
om ændring af lov om naturbeskyttelse m.v.”
Indledningsvis skal jeg oplyse, at jeg stort set dagligt kommer i de Nordsjællandske skove, herunder
især Grib Skov, hvor færdslen sker til fods, på cykel eller løbeture, og som altid har været en stor
fornøjelse for mig, men lige nu trækker der mørke skyer op omkring Grib Skov, idet der påtænkes
at opsættes et højt hegn i et meget stort areal af skoven, der skal rumme nye beboere i skoven som
Bisoner, Vilde heste m.m., hvilket efter min opfattelse vil være til store gener for skovens
nuværende dyr, herunder mennesker, hvilket jeg skal kommentere i det følgende:
I det udlagte areal lever der i dag forskellige dyrearter, bl.a. Kronvildt, Dåvildt, Sikavildt, Råvildt,
samt Grævlinge og Ræve
…
hvad skal der blive af dem? Ja, hvis man spærrer dem inde, så bliver
der tale om indavl, og hvis de indfanges og efterfølgende sættes uden for hegnet, så bliver de en
form for hjemløse
…
et trist perspektiv, som efter min opfattelse bestemt ikke har noget at gøre med
dyrevældfærd, som jo også er en del af den nye lov.
Hvorfor udsætte dyrearter i den danske natur, hvor disse ikke har været i Danmark de sidste 10.000
til 12.000 år på bekostning af de eksisterende.
Jeg er bekendt med, at der i Almindingen på Bornholm findes en lignende indhegning, hvor der kun
er udsat Bisoner, der dog fortsat følger deres natur, og i en sådan grad, at Naturstyrelsen nu har
opsat skilte med en advarsel, at man ikke skal løbe i parken på grund af de aggressive dyr
…
så
hvad kan det ikke blive til i Grib Skov, hvor der tillige ønskes at udsætte Vilde Heste.
Hvis der ønskes hegning i Grib Skov, så håber jeg der bliver tale om passable hegn, som man bl.a.
kan se det på Hammerknuden på Bornholm, hvor det udsatte vildt i form af Får, Geder og Køer, på
fortræffelig vis holder den uønskede vegetation nede.
Venlig hilsen
Flemming Larsen
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0082.png
== AKT 5745632 == [ HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ høringssvar vedrørende naturnation… ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 11.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig, at vi
sikkert og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor
opfordrer jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og
friluftsinteresser kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde
inddrages i processen om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen sikkerhed ved færdsel i hegningerne
At der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel til hest i hegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
Siden jeg som 7-årig blev introduceret til heste har det været "min" sport. De
seneste 20 år med egen islandsk hest har gjort mig til storforbruger af skovene
tæt på min bopæl, herunder Bidstrup Skovdistrikt, da hesten er opstaldet i Ny
Tolstrup.
Flere gange om ugen nyder jeg turene i skoven, hvor jeg kan følge naturen og
årstiderne. I 2020 har det været mit fristed og jeg har været glad for, at min
sport ikke blev ramt af restriktionerne. Jeg har også været vidne til, hvor mange
der kom ud i naturen under lockdown. Utallige gange har jeg hilst på skovens
gæster og forklaret om heste og ladet børn komme tæt på for at røre ved en
hest.
Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, hestekyndig. Jeg rider blandt andet som guide
på Island, hvor jeg flere gange er blevet sendt først ind i en indhegning, hvor
der går løse heste for at jage dem væk, så vi kan passere med vores gruppe.
Når vi rider gennem hegninger med løse heste på Island, er vi flere, der kan
hjælpes ad. Jeg ville ikke turde gøre det alene - min hest går i en flok af
vallakker. nogen gange ville det være nemmere at trække den ud gennem
hoppernes fold, men det kunne jeg ikke drømme om. Det kunne hurtigt blive lidt
for spændende.
Jeg ved, at man ikke fodrer heste i indhegning og jeg kender deres kropssprog,
så til fods ville jeg ikke være så bekymret for heste (men mere for kvæg der kan
være pænt uberegnelige).
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
En større hegning i Bidstrup vil betyde, at jeg ikke ville kunne nyde naturen som
i dag. Og jeg ville være oprigtig bekymret for de skovbrugere, som ikke kender
til dyr og dermed kan udsætte dem selv for farlige situationer.
Desuden er jeg forundret over forslaget om, at dyrene i hegninger ikke i samme
omfang som andre indhegnede dyr, er beskyttet af dyrevelfærdsreglerne, da der
også ligger et forslag om mulig dispensation fra f.eks. dagligt tilsyn.
I vores region har vi meget få muligheder for at ride i statsskove. En hegning vil
forringe det voldsomt. Jeg håber, det vil blive genovervejet, så der kan skabes
mere biodiversitet i skoven uden samtidig ødelægge mange forskellige
brugergruppers dejlige åndehul.
Med venlig hilsen
Inger Frederiksen
Galpestykket 435, 4000 Roskilde
[email protected] mobil 20274152
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0084.png
== AKT 5745760 == [ Viola og Jens Kjær -statsskovene ] == Dokument 1 == [ Klage til Milijøministeriet 2021 ] ==
Sandmosen d 11/02 2021
Til Miljøministeriet
Ifølge mail med besked om at I vil hegne statsskoven ind i stort hegn….har vi følgende spørgsmål.
- Troede
skoven var offentlig tilgængelig…det slutter hvis i vil hegne skoven ind….. Hvor vi bor kan
vi se at rigtig mange benytter skoven til mange turer…..
- Hvis I tror at i dyrerne kan føde sig selv inde i skoven tja her er ikke meget mad at komme efter i
længere tid…..skoven er i forvejen fuld af vildt…som så kommer til at sulte…..vi ved de er der da vi
er levenrandør til tilskud til Råvildtets føde…. Så en eventuel indhegning kommer til at gå ud over
vildtet….
- Hvordan I sikre at dyrene har det godt og
trives……i
så store arealer uden direkte opsyn
-
Hvordan vil I sikre jer at der ikke går syge dyr rundt her ude i de kæmpe arealer der er…..( ked af
at sige det men føler lidt der er skrivebords bestemt…og at ingen har været i ”marken” og se det i
virkeligheden…….)………….her
får vi ondt i maven ved tanken og dyr der lider…måske sidder fast
i et vandhul og dør en langsom død…..det vil i på ingen måde kunne forhindre….og på ingen måde
opdage før det er for sent og at dyret har lidt en grufuld død……har tænker vi
ikke på råvildtet men
de store tunge dyr I også har planer om at udsætte………
-
I skriver så flot ”Nationalpark”…men helt ærgerlig er det ikke det det er…..det behøver jo ikke en
indhegning for at få denne titel
- i skriver også
at i vil give ” mere spændende
naturoplevelser og spændende friluftsliv og øget
turistme ” øh her tænker vi ikke at nogen frivilligt går ind til bisonokser frivilligt…..det vilde dyr og de
er ikke helt ufarlige…ved det naboen har disse dyr og der er høj hegn omkring og ADGANG
FORBUDT
i hegnet ! Så mener det er en hel forkerte signaler at sende…..store dyr er lunefulde og
dermed FARLIGE…husk det !
-Hvis
I hegne skoven ind…så må I jo eksproprierer Væggerstedgård….. Vorers ejendoms.
Vores
jord ligger
helt op til skoven….kun
med Sandmosevej
mellem vordes jord og skoven….
I en 3 kms
strækning på Sandmosevej 9460 Brovst……
Vi vil være kede af at skulle herfra…men
hvis I gør alvor af jeres beslutning bliver vi stavnsbundet
…….vi
er intet værd….
 
-Vi har i nu 31 år drevet landbrug her fra adressen og vi har hver især påkørt 1 stk råvildt på alle de
år…..vi tar vores forholdsregler og kører efter forholdene……det
er en del af det at her ude tæt på
skoven…dyrelivet er en del af vores liv….derfor
vores bekymringer omkring at udsætte så store
dyr og lade den være overladt til sig selv…..tja nogen vil sikkert sige at sådan er det også ude i
virkeligheden….men det her er ikke virkeligheden…det
FANGESKAB !.......
-Lad
nu naturen passe sig selv…..det er der også miljø i…..lad råvildt og andre dyr være i
skoven…..lad dem passe sig selv der som de har gjort i mange år….I kunne jo holde de store
tunge maskiner langt vær derinde fra og lade naturen gå sin gang !
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Håber nogen tænker sig rigtig godt om…….
Med Venlig Hilsen
Viola og Jens Kjær
Sandmosevej 373
9460 Brovst
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0086.png
== AKT 5746411 == [ Margrethe Maxi Damgaard-Kiib - Høringssvar J nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Hørings… ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser
kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Færdsel til hest i hegningerne
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
At den kæmpe rekreative virkning skoven har i dag, for rigtig rigtig mange
daglige brugere forsvinder helt eller delvist.
At både den fysiske og den psykiske positive virkning som skoven i dag
giver mulighed for, for alle samfundslag, alle aldre og konditioner lider
uoprettelig skade
At området primært bliver for biodiversitsentusiaster
–
Har vi som samfund
råd til det?
At det kommer til at koste menneske- og dyreliv
At der handles på et alt for udokumenteret grundlag
Jeg håber og ønsker så inderligt, der bliver lyttet til mange forskellige eksperter,
også de kritiske i forhold til NNP, rewilding og store hegn!
Med venlig hilsen
Margrethe Maxi Damgaard-Kiib, Gl. Viborgvej 175, Tånum, 8920 Randers NV
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
[Indsæt dit fulde navn og adresse]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0088.png
== AKT 5746354 == [ Ulla og Tom Vesterager - Høring om ændring af lov om naturbskyttelse, Lov om skove, dyre… ==
Fra
Tom og Ulla Kjølhede Vesterager
Høvejen 11 Svinding
8920 Randers NV
Til
Miljøministeriet
HØRINGSSVAR
Svinding, 11. februar 2021
Sendt til
[email protected]
med cc
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om
mark- og vejfred og færdselsloven (etablering af naturnationalparker m.v.)
Kære Lea Wermelin m.fl
Følgende høringssvar er skrevet med udgang i vores dagligdag.
Hvem er vi:
Vi er et ægtepar, som i 2013 besluttede, at det var tid til at finde et sted, hvor vi kunne bo i
landlige omgivelser med vores 2 islandske heste. Vores børn var store og vi havde fået tid til igen
at fokusere på vores egen fritid.
Vi havde i et par år haft vores heste opstaldet ved Fussingø og brugt skoven til at ride i flere
gangen ugentligt. Derfor endte vi med at bosætte os i Svinding
–
lige op af skoven, hvor vi havde
den mest fantastiske natur til at gå ture og ikke mindst ride i. Vi kunne ikke finde tilsvarende
områder der kunne leve op til de naturoplevelser vi fik ved at ride i Fussingø skovene.
Vi færdes i skoven 5-6 dage ugentligt hele året rundt og nyder de varierende skovområder, hvor
der nogle steder er holdt skov og andre steder ligger skoven stort set urørt hen og træerne får lov
at blive liggende hvor de falder og naturen kan gå sin gang. Selv om vi bor lige ned til Udskovene,
så færdes vi i hele Fussingø området og rider i sommermånederne ofte ned i
Den gamle have,
og
bader vores heste.
Der er en mangfoldighed af dyr, som ofte kommer helt op til vores hus. Haren løber på marken,
viben bygger rede lige uden for markens hegn, glenten flyver lavt over vores have for at tjekke om
der skulle være noget at spise, musvågen bruger hegnspælene til at sidde og spejde ud over
markerne, salamanderen bruger vores sten til at suge varmen fra, mens vores bier henter nektar
fra områdets flora og sommerfuglene sværmer sammen med guldsmedene i vores have. Vi nyder
den store biodiversitet i fulde drag og den har været tiltagende i de år vi har boet her. I 2020 så vi
et storkepar lige udenfor byen og fik den fantastiske oplevelse af, at se et par fiskeørne der
svævede over os under en ridetur.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Men noget tyder desværre på at disse fantastiske oplevelser snart bliver erstattet af indhegnet
skov styret af store dyr, som vil begrænse os væsentlig i brugen af den skov vi er så glade for og
sætter stor pris på. Den skov vil snart ikke længere være
”vores”,
men tilhører fritgående stude
og/eller vilde heste, samt de få udefra kommende naturnationalparks turister, som kommer
langvejs fra for at se, hvordan sådan en nationalpark egentlig fungere, mens vi beboere må leve
med parken og dens begrænsninger i hverdagen.
Den daglige brug af Fussingø skovene i dag og i fremtiden:
Vi er selvfølgelig glade for, at ministeren tidligere har givet udtryk for, at Udskovene ikke bliver en
del af Fussingø Naturnationalpark, hverken nu eller ud i fremtiden? Her kan vi fortsat færdes, som
vi ka i dag, e …
…
Fussingø Skovene har hele året rundt et stor besøgstal, da den må betegnes om en bynær skov,
idet den ligger kun 15 km fra Randers og derfor er vi mange forskellige typer brugere af hele
skoven:
-
-
-
-
-
-
-
-
mountainbikere, som har spor spredt ud over hele området, der bruges hele året rundt
hundeejere, som flittigt bruger hundeskoven i Indskovene
kuske, som nyder skovene fra deres hestevogne
lokale og udefrakommende ryttere, som bruger skovene til at træne og ride i på grund af
den smukke natur og varierede terræn
diverse hundeklubber, som træner flittigt hele året rundt, specielt i Udskovene
orienterings- og andre motionsløbere.
spejdere
og ikke mindst store dele af Randers og omegns befolkning, som nyder en gåtur alene, eller
med børn og hunde i skovene
Alle disse brugere er spredt ud over hele Fussingø og derfor er der plads til os alle i dag.
Men vi er urolige for, at store dele af disse brugergrupper - med baggrund i utryghed og frygt for
at komme i konflikt med de store græsser ved den mindste uhensigtsmæssige opførsel indenfor
hegnet - vil ændre deres adfærd og søge mod Udskovene, som udgør ca. 1/3 af det samlede
skovareal.
Her behøver de ikke være nervøse for at støde ind i store løse dyr og kan nyde deres tur. Deres
børn kan løbe frit og hunden behøver ikke holdes i stram snor. Man kan tage en ridetur uden frygt
for at møde vilde heste og der står ikke en stud i dit mountainbikespor, så du må ændre din rute
og kusken kan køre en tur, uden begrænsning af færiste og for smalle låger. Alt dette væsentlig
mindre plads.
Vi kan allerede nu mærke en adfærdsændring. Vi møder et stigende antal besøgende i Udskovene.
Ligeledes må vi nok antage, at alle fremtidige mountainbike-spor vil blive etableret her og den
store mængde af lokale og specielt udefrakommende mountainbikere vil i fremtiden belaste
denne del af skoven. Vi som ryttere har altid forsøgt at sprede vores rideture over alle skovenes
områder for ikke unødigt at belaste bestemte områder. Det vil blive svært i fremtiden.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Skovfoged Peter Brostrøm har oplyst, at hundeskoven vil blive flyttet til Udskovene. Dette vil give
en væsentlig øget trafik i området og en mangel på parkering, idet vi hele året rundt har en del
hundeklubber, der træner i Udskovene
Der bliver derudover afholdt forskellige sportsarrangementer, hovedsageligt i Indskovene, i dag.
Det er tidligere oplyst at dette ikke længere vil være muligt. Vil disse arrangementer også blive
flyttet til afholdelse i Udskovene.
Forsikringer:
At de store græssere er farlige har adskillige beretninger fra bla. Mols Bjerge Naturnationalpark
bevist. Disse beretninger får os til at sætte spørgsmålstegn ved følgende:
Hvis vi går en tur i den fremtidige Naturnationalpark med vores hund
–
i stram snor, som
Naturstyrelsen foreskriver
–
eller uden hund, men i stedet med vores børnebørn, og vi bliver
angrebet af disse store græssere, som Naturstyrelsen har anskaffet, og vi kommer så alvorligt til
skade, at det medføre nedsat funktionsevne og måske tabt arbejdsevne, hvordan vil vi så kunne
søge erstatning? Udenfor hegnet, har vi, som almindelig borgere pligt til at tegne lovpligtige
ansvarsforsikringer på de dyr som vi anskaffer os. Hvorfor gælder disse regler ikke for
Naturstyrelsen?
Dyreværnsloven:
Udenfor hegnet har vi, som dyreejere pligt til at leve op til den nuværende Dyrevelfærdslov, som
siger:
§3: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,
vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Miljøministeriet har nu fremsat forslag til ændring af loven i høring, således, at ovenstående ikke
længere skal være gældende for nationalparker på statens arealer. Det vil medføre, at dyr på
statens arealer ikke vil blive fodret og skal kunne klare sig selv. Der vil ikke være krav om læ og de
skal selv finde vand og føde. I perioder af året med mangel på føde må de sulte. De vil ikke blive
tilset dagligt men kun jævnligt (ikke defineret) Kommer et dyr til skade eller bliver væsentlig
udsultet og ikke kan klare sig selv, så er det efterladt til at lide og i sidste ende dø.
Vi vil som lokale beboere vil ufrivilligt blive vidner til denne form for mishandling af statens dyr. En
mishandling af dyr der strider imod de flestes opfattelse af ansvarlighed.
Færdselsloven:
Såfremt at Indskovene bliver omkranset af ét stort hegn, har det været nævnt, at der kan blive
behov for at ændre trafikken i området og måske begrænse den.
De veje der går gennem den kommende Naturnationalpark, er veje, som lokalbefolkningen har
behov for at bruge på daglig basis. Vi håber, at det forsat vil være muligt at anvende alle
asfalterede veje i området.
Vi bor på en lille indfaldsvej til Svinding by (Høvejen). Ved at sætte begrænsninger op for, hvilke
veje der kan bruges, vil der blive lagt et større pres på de veje der er tilbage. Vores vej kan være en
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
af de veje, der bliver udsat for dette pres. Den er i for- og efterår væsentlig belastet af store
landbrugsmaskiner fra Foulum forsøgsstation og vi har tidligere haft problemer med hundefolk,
som har brugt vejen til transportåre fra en del af skoven til en anden med alt for høj fart til følge.
Dette er blevet begrænset i løbet af det sidste år med den Naturstyrelsens hjælp, da
hundeklubberne har fået anvist bestemte dele af skoven de må træne i. Vi frygter, at en øget
aktivitet i Udskovene vil medføre, at vores lille vej igen vil blive udsat for kraftig stigende trafik.
Fuglebestanden:
Som tidligere nævnt har vi en stor bestand af rovfugle i og omkring Fussingø skovene.
Det er en daglig glæde at opleve disse fantastiske fugle tæt på.
Med henvisning til en undersøglese af Rita Butterschøn og Lasse Gotlieb fra Københavns
U iversitet ”Skovgræsning
med biodiversitetsformål”
fra
9 fre hæves det
bl.a. side 26-28, at
et forsøg har vist, at store græssere vil foranledige, at de mindere gnavere risikere, at forsvinde.
Det vil udgøre en stor risiko for vores store mangfoldighed af rovfugle, som i dag udgør musvåger,
rød glente fiskeørne, storke m.m. vil forsvinde.
Vi har altid nydt at opleve disse fantastiske dyr og på hesteryg komme helt tæt på dem. Det frygter
vi vil være en sjælden oplevelse i fremtiden.
Løsningsforslag:
Vi går bestemt ind for biodiversitet. Vi syntes faktisk allerede vi bor midt i et område med stor
biodiversitet og vi tror ikke, at Naturnationalparken er kun en dårlig ting.
Derfor vil vi forslå etablering af flere hegn i stedet for ét stort. Dyrene kan flyttes fra et område til
et andet og de store grusveje bliver friholdt for indhegning så brugerne kan færdes uden frygt og
utryghed og opleve skoven uden at komme i konflikt med dyrene. Det vil ligeledes tage et pres af
Udskovene og der vil forsat være plads til os alle.
Derfor støtter vi Brugerlaug Fussingø´s høringssvar med tilhørende projektforslag til indhegning og
håber Ministeren vil inkludere dette i projektet. Derved vil vi som lokalbeboere og brugergrupper
føle, at vi har haft en reel indflydelse på projektudviklingen. Et godt samarbejde med
Naturstyrelsen og Ministeriet kan motivere andre brugergrupper i forbindelse med etablering af
de resterende naturnationalparker, som vil være til fordel for alle.
Med venlig hilsen
Ulla og Tom Kjølhede Vesterager
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0092.png
== AKT 5745964 == [ Høringssvar J. nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ] ==
Helle Handll, Svinding Skovvej 18, Svinding, 8920 Randers NV. Tlf.: 30280302
Mail:
[email protected]
Svinding d. 11 februar 2021
Miljøminister Lea Wermelin
[email protected]
/
[email protected]
/
[email protected]
Journalnummer 2020-5425
Her ed tilke degives odsta d od dele af ”Forslag til Lov o æ dri g af lov o
lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark-
og færdselslove .”
aturbeskyttelse,
Jeg ønsker også at biodiversiteten øges i Danmark, men vi må stadig kunne færdes sikkert og trygt på
Naturnationalparkernes arealer. Jeg opfordrer derfor politikerne til at finde en løsning, hvor natur og
friluftsinteresser kan forenes og hvor vi som brugere og bosiddende i lokalområdet tæt ved
Fussingøskov bliver inddraget i processen omkring udformningen af denne Naturnationalpark.
Netop Fussingøskoven er beliggende meget bynært vest for Randers, og der er utrolig stor interesse
for brug af skoven. Hvilket vi lokale har oplevet er betydeligt øget igennem de sidste 10 år. Ikke
mindst her i Corona perioden, er skoven meget besøgt.
Jeg selv er flyttet til området i 1998, netop for at bo helt tæt op ad Fussingøskov, og derfor dagligt
kunne nyde den skønne natur.
Jeg er særlig bekymret for:
Jeg færdes ofte til hest sammen med mine mindreårige børn. Min søn er handicappet og
rider derfor på en gammel hest, som jeg styrer med en ledsager line. Det vil ikke være
forsvarligt at færdes i indhegninger, sammen med mine børn, ligeledes vil det ikke være
praktisk muligt for mig at stå af hesten og administrere låger, imens jeg også har min søns
hest i line.
Ofte ser vi væsentligt ældre mennesker, som nyder en skovtur, men som er nødt til at have
en lille klapstol med sig, for at kunne sidde og holde pause. Disse svækkede ældre
mennesker vil helt klart ikke begive sig ind i skoven, hvis det fremover vil være indhegnet og
der er fritgående store græssere.
Det vil heller ikke være sikkerhedsmæssigt at færdes inden i indhegningen, hvis vi har
hunden med på tur. Et rovdyr truer jo de store græssere.
Der er også en del aktive kuske, som har stor glæde af at køre med hestevogn i skoven. Efter
de planer jeg endnu har hørt om, da vil der kun blive adgang til indhegningerne via mindre
låger, så kuskene vil ikke længere kunne benytte skoven.
Loven om hestehold bliver jo strammet op igen og igen, for at højne hestevelfærden, og
sikre de umælende dyr, at de ikke lider. Disse krav om sundhed, ly og tørt leje kan slet ikke
opretholdes, hvis der skal gå vilde flokke af heste eller kvæg i skoven. Det er svært at være
vidne til utrivelige dyr i skoven, når man herhjemme bruger meget energi på at holde sin
egen bedrift forsvarlig med fokus på dyrevelfærden.
Danmark er et oplyst land, som ikke bør tillade at landbrugsdyr skal sulte og lide for at give
naturen fornyede vilkår.
Danmark har store stolte traditioner for skovdrift og der tager hundrede år af skabe gode
træer. Der må kunne laves en balance i hvor store arealer det er, som nu skal overgå til
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
fredsskov. Co2-balancen har været et hot emne i mange år, men at lade træer falde om og
rådne op giver jo øget Co2, og det træ som så ikke længere kan produceres i Danmark, vil så
fremover blive importeret fra andre lande. Der skal så tillægges transport med yderligere
Co2 udledning, for slet ikke at tænke på under hvilke andre forhold dette importerede træ er
produceret under.
Fussingø området er af stor historisk betydning. Hele skoven er omkranset af et kilometer
langt stendige og der er utallige gravhøje i området. Også inde i selve skoven. Hvordan kan
man sikre at disse uvurderlige fortidsminder ikke kommer til at lide skade af de store
græssere?
Det må være muligt, at kunne begrænse de områder, som skal indhegnes og kunne det
måske være store græssere, som kronvildt der er naturligt boende her i forvejen, da vil det
være meget mere foreneligt med de mange aktiviteter, som området benyttes til i
øjeblikket.
Jeg har selv engarealer beliggende med direkte adgang til Nørreåen. Disse områder er ikke
anvendelige til rekreative formål og er også begrænset i deres anvendelse i min
landbrugsdrift. Dem vil jeg da gerne stille til rådighed for Rewilding og øget biodiversitet.
Med venlig hilsen
Helle Handll
Svinding Skovvej 18
Svinding
8920 Randers NV
Tlf.: 30280302
Mail: [email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0094.png
== AKT 5746102 == [ Troels Bolesen -Høringssvar ved naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ved … ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Troelsb ([email protected])
Høringssvar ved naturnationalparker
12-02-2021 06:49:11
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af
naturnationalparkerne, derfor opfordrer jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser kan
gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen om ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
• At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
• At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
Med venlig hilsen
Troels Bolesen
Søndervangs Alle 43
2500 Valby
[email protected]
51247182
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0095.png
== AKT 5746831 == [ Pia Thornholm - Høringssvar ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ] ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Pia Thornholm ([email protected])
Pia Thornholm - Høringssvar
Høringssvar
12-02-2021 10:29:09
Høringssvar J. Nr. 2020-5425
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “Forslag til Lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert og trygt
kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer jeg politikerne til
at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser kan gå hånd i hånd og hvor
vi som brugere og lokalområde inddrages i processen om ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
•
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
•
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
•
Færdsel med hund i hegningerne
•
Færdsel til hest i hegningerne
•
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
•
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det nuværende
vildt hegnes ude
Med venlig hilsen
Pia Thornholm
Grønager 3
4000 Roskilde
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0096.png
== AKT 5745938 == [ Silja Nittegaard - Høringssvar om Naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Høringssvar J.nr… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Silja Schlichting ([email protected])
Høringssvar J.nr. 2020-5425
11-02-2021 22:30:44
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og færdselsloven”.
Jeg har som mange andre i den danske befolkning et ønske om, at biodiversiteten i Danmark øges, men jeg er bekymret for den
måde hvorpå processen skal foregå samt de tanker der er omkring projektet Naturnationalparker. Jeg vil gerne opfordre til at
politikerne finder løsninger der tager hensyn til naturen, dyrene samt de mange brugere der er af skovene.
Jeg er meget bekymret for sikkerheden ved at færdes i de nye Naturnationalskove for mig selv og min familie. Det er som gående
med barnevogn, lille barn på gåben eller løbecykel samt at medbringe sin hund i snor.
Men under samme fane er jeg bekymret for hvordan vuggestuer, børnehaver, små skolebørn osv. kan færdes i skovene og stadig
benytte skovene som et fristed men også som et uddannelsessted. Hvordan skal kommuner, institutioner og forældre kunne
forholde sig til det? Hvem tager ansvaret hvis et barn kommer alvorligt til skade – forbeholdt at de har holdt sig til de store stier.
Jeg er bekymret for den del, hvor de udsatte dyr skal reproducere sig selv og der derved kan være aggressive tyre og hingste der vil
beskytte sin flok, samt aggressive køer og hopper der vil beskytte deres afkom.
Jeg er bekymret for at der kan ses bort fra dyrevelfærdsloven, når det gælder de udsatte dyr, der ikke kan flytte sig til et andet sted
som de rigtige vilde dyr kan.
Jeg er bekymret for, at mere vildt bliver fanget på vejene, når der er hegnet ud til veje med biler og der derved kommer flere
trafikdrab
Under samme fane er jeg bekymret for, at vildtet der i forvejen lever i skoven bliver begrænset i deres liv og adfærd
Jeg håber at vores bekymringer bliver taget alvorligt
Med venlig hilsen
Silja Nittegaard
Dette senarie er jeg bekymret for ikke vil kunne lade sig gøre mere
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0097.png
== AKT 5745872 == [ Rasmus Agergaard Pedersen - HØRINGSSVAR Naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ … ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Rasmus Agergaard Pedersen ([email protected])
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
11-02-2021 21:51:17
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af
naturnationalparkerne, derfor opfordrer jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og brugerinteresser kan
gå hånd i hånd og hvor vi som brugere, foreninger og lokalområde inddrages i processen om ændring af ”egen” skov.
Jeg vil gerne opfordre miljøministeren til ikke kun at se på skovområder, men også det åbne land og inddragelse af
landsbrugsarealer.
Jeg er særligt bekymret for:
• Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
• Færdsel på cykel i hegningerne
• At løbe en tur i hegningerne
• At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
• At vi som lokale burger ikke bliver inddraget i processen
• At det lokale foreningsliv ikke inddrages i processen
Bemærkninger direkte til lovforslaget:
§ 61 d.
Der bør tilføjes ”foreninger” til punkt 4:
4) Planlagte tiltag og anlæg ved etableringen af området, herunder etablering af hegn, udsætning af store planteædere,
veje og stier, trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger samt frilufts-,
FORENINGS-
og turismefaciliteter.
Desuden et nyt punkt 8:
8) Planlægning af hvordan det lokale foreningsliv og lokale brugergrupper forsat kan bruge området.
Til § 61 e:
Der bør tilføjes ”foreninger” til punkt 3:
3) friluftsliv,
FORENINGSLIV,
og turisme,
Ovenstående tilføjelser er for at tydeliggøre og ikke mindst vægte de lokale brugere og foreningslivet. Det er ikke nok, som
der står i bemærkningerne, at de grupper er opfattet som den "berørte offentlighed”.
Venlig hilsen
Rasmus
_______________________________
RASMUS AGERGAARD PEDERSEN
Tolstrupvej 29 F
4330 Hvalsø
Mobil: 41 73 11 80
E-mail:
[email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0098.png
== AKT 5747046 == [ Niels Kildeberg - Høringssvar ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ] ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Niels Kildeberg ([email protected])
Niels Kildeberg - Høringssvar
Høringssvar
12-02-2021 11:13:59
Rødhus 12/2-2021
Høringssvar til etablering af nationalparker.
Journalnummer 2020-5425
Til Miljøministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Jeg retter henvendelse, som lodsejer i skel til den af miljø ministeriet udpeget naurnationalpark i Tranum.
Ejendom beliggende på Rødhusvej 358 og matrikel Nr. Bratbjerg, Tranum matrikel 122f
Jeg er egentligt ikke modstander af at oprette nationalparker, det har gavnet vildt og natur mange steder, både i
indland og udland.
Jeg er modstander af at hegne et areal for at skabe natur.
Jeg mener vi skal bygge videre på den natur der findes nu, lad kron-då-og råvildt færdes frit. Lad fugle-insekter-
padder-osv. opformere sig til det niveau området kan rumme.
Hvis der skal udsættes på nuværende tidspunkt ikke hjemmehørende arter så lad dem gå uden hegn, sika-elg-
vildsvin-rener-moskusokse-bison-bjørn og los. De lever på fri vildtbane andre steder på den Nordlige halvkugle.
Et hegn skaber en ny kunstig menneskabt natur. Det vildt der lever i nature skal leve frit, uagtet om det er
hjemmehørende arter eller udsat.
Med venlig hilsen
Niels Kildeberg
Rødhusvej 358
9490 Pandrup
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0099.png
== AKT 5745927 == [ Frank Juul Kristensen -Høringssvar naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Høringssvar v… ==
Miljøministeriet
Att: Jacob Christian Bertram
J.nr. 2020-5425
Den 11. februar 2021
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dy-
revelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring (Etablering af na-
turnationalparker m.v.)
Miljøministeriet har ved udkast til lovforslag J.nr. 2020-5425, anmodet om eventuelle bemærkninger. Dette
høringssvar vil tage udgangspunkt i Tranum Klitplantage. Det vil tage udgangspunkt i 2 problematikker, som
taler imod, at dette lovforslag skal vedtages.
Den første problematik, som der ses ved lovforslaget, er vedrørende et af hovedhensynene, som gøres gæl-
dende i dette.
Det fremgår af lovforslagets
afsnit ”Lovforslagets
Indhold”
at:
”Lovforslaget giver miljøministeren hjemmel til at meddele tilladelse
til etablering af naturnatio-
nalparker i større statsejede område. En tilladelse vil indebære, at det enkle område forvaltes
med natur og biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt mu-
ligt skal kunne udvikle sig på egne præmisser”.
Der kan ud fra ovenstående tekst antages, at et af hovedhensynene med naturnationalparkerne er, at de
skal skabe mulighed for, at naturen skal kunne udvikle sig på egne præmisser. Dernæst gør lovforslaget i
samme afsnit imidlertid modsat gældende, da forslaget ønsker at skabe mulighed for at indhegne naturnati-
onalparkerne, med henblik på helårsgræsning. Formålet hermed bliver beskrevet, at dette ønskes for at
opnå, at de udsatte dyr bliver en del af økosystemet. Indhegning vil imidlertid udgøre et større problem med
hensyn til vilde dyr, som færdes i skoven.
Vilde dyr anvender skovområderne som sit hjem, hvor de bygger rede og sover. Om natten vil dyrene typisk
begive sig ud på markerne nær skovområderne for at finde føde. Dette vil de ikke have mulighed for, så-
fremt skoven bliver indhegnet. Da vilde dyr må anses for at være en fast del af naturen og dens naturlige
præmisser, vil et indsat hegn herefter gå ind og fjerne en naturlig del af skoven, dens beboere. Ved at ind-
hegningen vil få en betydelig afskrækkende effekt på de vilde dyr, vil lovforslagets hovedhensyn hermed
ikke anses for at kunne blive opfyldt, ved anvendelse heraf.
Det må derfor anses for modstridende, at der skal indsættes hegn og forøges turisme, når naturen skal ud-
vikle sig på egne præmisser.
Den anden problematik, som skal belyses, angår jagt på naboarealerne, som lovforslaget også giver udtryk
for,
jf. afsnittet ”administrative og erhvervsmæssige
konsekvenser”. Lovforslaget beskriver dog ikke udspeci-
ficeret, hvad indhegning og naturnationalparker kan have af betydning for jagten, men har større fokus på
savværker og varmeværker. Da flere af naboarealerne bliver anvendt til jagt, kan der konstateres ud fra
dette udkast, at indhegning samt en øget turisme vil fjerne de vilde dyr fra skovområdet, som også er be-
skrevet i første problematik. De vilde dyr vil ikke frit kunne begive sig ind og ud af skovområdet pga. ind-
hegningen, samt turismen vil skræmme dyrene væk. Dette vil endvidere medvirke til forringelse af værdi af
skovejendomme, for private skovejere, og medføre til nedsat mulighed for jagt, da indhegning og øget tu-
risme skaber unødig trafik og ikke er en naturlig del af et skovområde. De muligheder, som lovforslaget
herved vil give for hjemmel, vil hermed ikke opfylde hensynene til at lade naturen udvikle sig på egne præ-
misser, men vil derimod præge hvilke dyr samt natur, der skal vokse på de specifikke områder.
På baggrund af ovenstående ønskes der derfor ikke, at der skal vedtages dette lovforslag, da lovforslaget i
sig selv, ikke kan opnå et af sine hovedhensyn. Lovforslaget har endvidere ikke tænkt over de store konse-
kvenser for naboarealerne. Lovforslaget og dets ændringer af samtlige love, vil desuden anses for at være
en væsentlig byrde for de private skovejere.
Ovenstående høringssvar er synspunkter for parterne Frank Juul Kristensen & Lasse Otte Kristensen, og vil
hermed anses som to selvstændige svar imod lovforslaget.
Frank Juul Kristensen / tlf. +45 22 89 74 41
Lasse Otte Kristensen / tlf. +45 31 13 51 20
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0100.png
== AKT 5745860 == [ Hanne Schüssler - Høringssvar j.nr.2020-5425 naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Hø… ==
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected]), Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller
([email protected])
Hanne Zeltner ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar j.nr.2020-5425 naturnationalparker
Sendt:
11-02-2021 21:36:12
Til:
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring (Etablering af
naturnationalparker m.v.)
Herved får I mit høringssvar, idet jeg overordnet glæder mig meget over, at der med natur- og
biodiversitetspakken kommer mere urørt natur og naturnationalparker (NNP).
Da natur- og biodiversitetspakken også medfører store ny områder med urørt skov, mener jeg, at det er en fejl,
at urørt skov ikke er medtaget i lovforslaget på lige fod med NNP i relation til de mange emner (NBL § 61b,
skovloven § 8, 11 og 38, dyrevelfærdsloven, mark- og vejfredsloven, færdselsloven), hvor forholdene også er
relevante i urørt skov, i hvert fald de steder, hvor der kommer skovgræsning.
Jeg mener, at det bør præciseres, at der ikke må være jagt i områderne, idet jagt medvirker til, at dyrene bliver
færre og mere sky, så det er vanskeligere at opleve dem. Regulering af bestande er for mig at se noget andet,
og det er OK. Hvis der ikke er jagt (og ingen hunde – se nedenfor) i de foreslåede NNP, fx Tisvilde Hegn, vil der
ikke alle steder være behov for hegn, idet den naturlige bestand af kronhjorte, rådyr mv. vil kunne blive større
og udøve et højere og nødvendigt græsningstryk. Hidtil har de mange hunde i f.eks. Tisvilde Hegn (både løse
hunde og i snor) plus jagt forhindret hjorte bestandene i at trives og vokse til stor skade for naturen og for folks
oplevelser. Et sådant naturområde er meget mere naturligt og værdifuldt uden hegn end med hegn, så
forhåbentlig kan hegn undværes i nogle NNP, og meget gerne Tisvilde Hegn.
Det er trist, at der kun er fokuseret på statslige områder i ”hjemmel til at meddele tilladelse til etablering af
naturnationalparker i større statsejede områder”. Andre ejere bør også gives mulighed for at medvirke, ikke
mindst fonde og kommuner.
Med hensyn til ændring af naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til naturen bør der
indføres hjemmel til at forbyde færdsel med hund (også i snor) på steder med græssende dyr i lyset af de
ulykker, som er sket i ind- og udland i de senere år, hvor både hunde og mennesker er blevet dræbt eller
kvæstet i sammenstød mellem græsningsdyr og hunde. Det bør ikke være et generelt forbud, men en
mulighed både i NNP, i urørt græsningsskov og andre græsgange.
Reglerne i lov om skove bør helt sikkert også gælde for urørt skov, for ellers bliver det da et frygteligt rod med
alle de dispensationer, der skal gives til de kommende urørte skove, bl.a. hvor der skal være skovgræsning.
F.eks. kravene til anvendelse af fredskovspligtige arealer, om højstammede træer, hugstmodenhed,
foryngelsespligt og forbud mod dyrehold.
Jeg er uenig i, at NNP skal etableres inden for rammerne af den eksisterende lovgivning på veterinærområdet.
Den bør tværtimod lempes gevaldigt eller ophæves for NNP og græsningsskov, idet dyrene får et meget bedre
og mere naturligt liv i disse områder, inklusive retten til frit familieliv, sociale relationer, liv og naturlig død. Et
meget mere etisk værdifuldt liv end vore husdyr i stalde og med medicin og pasning, som hverken får lov til et
frit liv eller en naturlig død, og som dyrevelfærdsloven er tiltænkt. At store græsningsdyr taber sig om vinteren
og ”ikke er ved godt huld” er en helt naturlig del af sæson udsving i naturen. Der kan til gengæld være grund til
at stadfæste på en eller anden måde, at bestandene af græsningsdyr ikke må have lov til at vokse
ukontrolleret til unaturligt høje tætheder, idet der næppe vil være mulighed for at have naturlig prædation fra
rovdyr. Dvs overgræsning og for store tætheder af dyr vil skulle forebygges ved regulering. Denne bør simulere
naturlig prædation mest muligt og skal dermed afvige stærkt fra traditionel jagt.
Det er således mere end OK, at fødevareministeren bemyndiges til at kunne undtage dyr, der udsættes i en
naturnationalpark fra visse af lovens regler, bl.a. om tilsyn med de udsatte dyr, hvilket vil gøre tilsynet med
dyrene mindre omkostningstungt end tilsyn efter gældende regler. Men det bør være omfattende lempelser, så
dyrene kan få lov at leve frit og dø frit. Døde dyr bør også gives lov til at indgå i naturens kredsløb som ådsler.
Den ændring af færdselsloven, hvorefter færdselslovens hegnspligt ikke gælder for vejstrækninger i en
naturnationalpark, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en væsentlig færdselsåre, bør udformes som en
generel dispensationsmulighed på landsplan, idet det ikke kun er i NNP og urørt græsningsskov, det er
relevant, men også i mange andre områder, hvor befolkningen har mulighed for at færdes i store indhegninger
med græssende dyr – f.eks. Eskebjerg Vesterlyng som et dejligt sted, hvor det har lang tradition, men ikke
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0101.png
passer med gældende lov.
Med disse bemærkninger håber jeg, at lovforslaget kan blive justeret. Så vil jeg i den grad bedre kunne glæde
mig over natur- og biodiversitetspakkens ambitioner på naturens vegne, og de oplevelsesmuligheder vi alle
kan se frem til. Tænk, hvis vi snart kan opleve de vilde dyr ligeså tæt på og tillidsfuldt i Danmark, som i de
udenlandske nationalparker, jeg har besøgt mange af.
Med venlig hilsen
Hanne Schüssler
Flittig vandrer og naturelsker
Marksvinget 19
3400 Hillerød
Sendt fra min iPad
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0102.png
== AKT 5745907 == [ Birgitte Petersen - Høringssvar naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Høringssvar journa… ==
Høringssvar journal 2020-5425
Indsendt af Birgitte Petersen.
Mine personlige bemærkninger til planerne vedr. nationalparken Fussingø.
Som bosiddende i nærheden af Fussingø, kommer jeg jævnligt i skoven. Mit brug af
området er som gående i naturen, ofte sammen med mine børn og børnebørn. Vi nyder de
ture.
Min bekymring i forhold til planerne om at indhegne store dele af området, handler dels om
min egen og familiens sikkerhed og dels dyrevældfærd. Jeg vil hermed tilkendegive min
modstand mod at områder indhegnes.
Tamdyr som gøres til vilde dyr, der så hegnes inde og ikke har mulighed for at søge efter
føden som er naturligt for dem. Det kan betyde at Dyrene vil sulte og måske vil de lide og
til sidst dø af sult eller blive skudt. En nationalpark er indhegnet, og dyrene kan derfor ikke
frit gå andre steder hen, hvor der evt. ville være mere og bedre føde sådan som dyr i
naturen (uden indhegning) automatisk ville gøre. I vintre med hård frost og snedække som
nu, vil det være svært at finde føde og drikkevand, hvis alt fryser til. I dag har de vilde dyr
fri passage - de kan være i skoven, engene omkring eller tage en tur over på markene og
græsse afgrøder. Hvilket de ofte gør, særligt om vinteren, hvor der ikke er megen føde på
engene. Ved at sætte hegn holder vi tam dyr indenfor hegnet, men også det vildt der har
været i området altid.
Venlig hilsen
Birgitte Petersen
P.Korningsvej 8
8960 randers SV
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0103.png
== AKT 5745796 == [ Bjarne Berling - Vedr.: Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevel… ==
Høringssvar
Bjarne Berling
Tørvedalsvej 1
8920 Randers NV
Fussingø
Sendt til:
[email protected]
cc
[email protected]
[email protected]
Vedr.: Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark-
vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalprojekter m.v.)
I forbindelse med Naturstyrelsen mv. har planer og har fremsat lovforslag i høring om ændringer i Statens
arealer i og omkring Fussingø Gods og skove omlagt til Naturreservat med udsætning af store pattedyr
(græssere) indhegnet omkring de fremlagte områder her.
Ud fra den betragtning at de fremlagte planer omhandler ændring/tilsidesættelse af nuværende
dyreværnslov til beskyttelse af pattedyr pga. økonomiske og filosofiske betragtninger om forbedring i vores
biodiversitet gør jeg hermed min indsigelsesret gældende.
I bagklogskabelsens klare lys ses der allerede erfaringer der taler imod den fremlagte planlægning of vores
område. Både på Mols, Langeland og ikke mindst i Vorup Enge hvor der har været udsat Bisonokser til
afgræsning har Naturstyrelsen måtte sande kraftig underernæring i bestanden pga. manglende
fødegrundlag der var og kan være til rådighed.
I Vorup Enge var der som ovenfor udsat bisonokser som pga. arealernes beskaffenhed ikke kunne ernære
sig da disse fremstår som
”våde
enge” (meget våde med partielle vandspejlshøjder på mere en 10
–
30 cm
over terræn).
Det er ud fra disse betragtninger bør styrelsen se på hvorledes der tænkes på det dyreetiske i disse
projekter!
Tillige kan der ikke være tvivl om, at tanken om
”naturlig
dyrebestand” ikke kan tillades indhegnet pga.
indavl, manglende fødegrundlag
–
derved underernæring og undergang såfremt der ikke planlægges
suppleringsfordring i strenge årstider.
Det helt suspekte i de fremlagte planer om Naturparker kan ikke forenes med god dyreværnsbeskyttelse og
kan ikke tilsidesættes pga. økonomiske overvejelse og tanken om naturlig regulering når denne ses
”indelukket”
i begrænset område. Et hvert naturligt væsen vil søge alternativer når fødegrundlaget mangler
og det vil ikke være tilfældet i Fussingø efter den planlagte
”indespærring
i indhegningen”.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Derudover anses det for særdeles umoralsk at Staten omgår den almindelig borgers pligt og ret og moral til
at sørge for sit dyrehold fremstår iht. Gældende lovgivning omkring dyreværnsloven.
Biodiversiteten kan alternativt forbedres i en mere harmonisk planlægning hvis styrelsen havde ønsket
dette til opnåelse af de tanker der ligger til grund for dette projekt!
Der ses fremlagt flere undersøgte i forhold forbedring af biodiversiteten fra Tyskland, hvor det ses
bekræftet, at
”urørt
skov” ikke er optimalt herfor, men alene planlagt skovdrift med tanke på partielle
urørte områder som det optimale for forbedring. Desuden belaster det skatteyderne unødigt og ikke
mindst klimaet med øget Co2 belastning.
Desuden ses der bekymringer om øget smittetryk med svampe og andre sygdomme til private
skove/plantager der kan tilsidesætte landets behov for nyttetræ.
I samråd og med alle herboende og andre som dagligt benytter adgang til Fussingø Statsskovdistrikt vil de
planlagte indhegninger desuden kraftigt være en hindring i vores benyttelse af området. Desuden er der i
området flere stutterier som har bekymring for sygdomme som kan optages og ikke for nuværende er
eksisterende i de danske hestebestande. Dette kan klart henvises til Sydeuropa hvor der i Spanien og
Frankrig er kommet virus som var udryddet fra det Afrikanske kontinent og der hele tiden vaccineres imod i
Danmark.
Jeg appellerer derfor til, at styrelsen tager den planlagte ændring i såvel dyreværnslov og oprettelse af
naturreservat i sin nuværende form af bordet og går i dialog med borgere om en for landet egnet løsning
der tilgodeser dyreværnslov og natur og klima!
Med venlig hilsen.
Bjarne Berling
Tørvedalsvej 1
8920 Randers NV
Tlf. 2095 728
[email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0105.png
== AKT 5745830 == [ Jens Olsen - Høringssvar vedrørende natunationalparker ] == Dokument 1 == [ Høringssvar … ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser
kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Færdsel til hest i hegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke min sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
At lokalbefolkningen som helhed begrænses i adgang til skoven. Tusindvis
af mennesker bruger motion i skoven som ”medicin”.
Med baggrund i den meget begrænsede information der har været om NNP i
Bidstrupskovene virker det søgt at mountainbikesporet Det Hvide Spor
danner centrum for indhegningen. Det er et spor der bruges af utallige
MTB´ere og Trailløbere. Desuden har NST mange aktier i sporet gennem
tiderne.
Med venlig hilsen
Jens Olsen
Ingridsvej 24
4070 Kirke Hyllinge
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0106.png
== AKT 5745766 == [ Peter Loth Sejersen - høringssvar til Miljøministeriet om etablering af en naturnationalpark p… ==
Høringssvar
11. februar 2021
Journal nr. 2020-5425
Vedrørende: etablering af en naturnationalpark på naturstyrelsens arealer på Bornholm.
Vi er i Jægerrådet kreds 8 Bornholm blevet bekendt med, at der ligger et lovforslag, der potentielt kan med-
føre, at der vil blive oprettet en nationalpark i Bornholms Regionskommune.
I lovforslaget fremgår det at hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke natur og biodiversitet,
og at nationalparkerne samtidig skal give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere
friluftsliv og øget turisme i de pågældende områder.
Vi er i Jægerrådet Kreds 8 Bornholm ikke uenige i, at der er et behov for at gøre en aktiv indsats for biodi-
versiteten i Danmark. Vi er derfor ikke som sådan imod at der oprettes områder i Danmark som får status af
Nationalpark, men vi ønsker at gøre indvending imod dele af det lovforslag der ligger i høring.
Som jægere ser vi det som problematisk, at det i lovforslaget er formuleret således, at der skabes mulighed
for hel eller delvis indhegning af naturnationalparkerne. Vi frygter at det vil begrænse eller helt hindre det
eksisterende naturlige forekommende vildts fri bevægelighed, hvis man sætter store områder under hegn.
I en jægers optik er det ikke naturligt at indhegne eller begrænse det naturligt forekommende vildts fri be-
vægelighed, for hvis man gør dette, skaber man i princippet bare store zoologiske haver, hvor det er utro-
ligt svært at opretholde en naturlig balance mellem antallet af individer i forhold til det areal der er til rå-
dighed, som tillige vil give problemer med indavl og mange andre forhold der vil kræve konstant menneske-
lig indgriben. Som jægere opfatter vi ikke dette som en natur i balance.
Vi stiller os ligeledes kritiske i forhold til, at det er hensigten at indsætte andre store planteædere, f.eks.
hest, kvæg, europæisk bison og elg, dvs. andre arter end dem der naturlig og for nuværende forekommer i
den danske fauna.
På Bornholm er der for nuværende en god bestand af råvildt, og der har etableret sig en stor bestand af
dåvildt, ca. 600 stk. anslået af Naturstyrelsen, efter at der undslap nogle individer fra en hjortefarm for en
del år siden.
Vi ønsker at man begrænser sig til at benytte de i Danmark herværende arter som f.eks. dådyr, sika- og
kronhjort. På Bornholm har vi ikke sika- og kronvildt.
Vi ser det som en unødig romantisering at ville føre hele landskabet og naturen tilbage til noget der kunne
forekomme i oldtiden. Vi mener at vi godt kan tilgodese og fremme biodiversiteten på andre og mere bæ-
redygtige måder, uden at skulle omdanne alle statsskovene til indhegnede store zoologiske haver / eksperi-
mentarier.
Det har givet anledning til stor undren og bekymring blandt de bornholmske Jagtforeningsmedlemmer, at
der i lovforslaget herudover lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, og at
Naturstyrelsen som udgangspunkt hermed ikke længere forventes at gennemføre jagtudleje, betalingsjag-
ter, nyjægerjagter og invitationsjagter i naturnationalparkerne.
Vi mener ikke at der kan fremføres noget rimeligt fagligt argument for, at den mængde vildt som nedlæg-
ges vil give udfordringer for biodiversiteten på Bornholm, hvis Naturstyrelsens på de pågældende arealer
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0107.png
fortsat, traditionen tro, gennemfører to lodtrækningsjagter blandt medlemmer af de bornholmske jagtfor-
eninger, ca. 60 deltagere i alt og en nyjægerjagt, ca. 30 deltagere om året.
Vi mener derimod at der historisk set også kan findes eksempler på arter, der er gået tilbage i antal efter at
man har fjernet jagten på dem, dette sikkert fordi der fra jægernes side gøres meget for det jagtbare vildt
gennem systematisk vildt- og revirpleje.
Vi mener at vi som jægere ikke skal stilles ringere end andre brugere af naturen, og at der stadigvæk skal
være plads til den rekreative jagt på Bornholm.
I lovforslaget står der at jagt kun må foregå, når det fremmer biodiversiteten, og at det normalt skal
være ansat lønnet personale der forestår eventuel regulering. Vi mener det vil give mere mening at bruge
de lokale jægere, i et samarbejde med Naturstyrelsens medarbejdere. Denne løsning vil sikkert også give
projektet en større opbakning i lokalbefolkningen.
I lovforslaget fremgår det at kommunale og private arealer kan indgå helt eller delvist i fremtidige naturna-
tionalparker og derfor vil Miljøministeriet se på mulighederne for på et senere tidspunkt at skabe et retligt
grundlag for etablering af naturnationalparker på kommunale og private arealer. Dette faktum har ført til
en større debat om nationalparkerne, som nogle gange er foregået på de sociale platforme - også blandt de
bornholmske jægere. I denne debat har Miljøminister Lea Wermelin også deltaget, men det har ikke gjort
frustrationen mindre blandt jægerne, at hun på intet tidspunkt i denne debat har nævnt jagt eller besvaret
de spørgsmål der er stillet hende direkte omkring konsekvenserne for jægerne hvis forslaget vedtages i dets
nuværende form.
De bornholmske jægere frygter at det i fremtiden vil blive vanskeligt at indgå lejeaftale med Regionskom-
munen, om jagtretten i de kommunale skove. Det flygtes at det vil få store konsekvenser for det betyd-
ningsfulde foreningsliv der udfoldes i de bornholmske jagtforeninger. På Bornholm er jagt og fiskeri en me-
get stor del af folkesjælen og en af grundpillerne i mange bornholmske borgeres selvforståelse - man er
inde og pille ved hundredårige traditioner der er gået i arv i generationer, og det er et faktum at Bornholm
er det sted i landet hvor flest borgere løser jagttegn set i forhold til befolkningens størrelse.
Vi jægere er også bornholmere i al almindelighed og anerkender, at man med mulighed for mere friluftsliv
givetvis kan gøre øen mere attraktiv og sikkert øge turismen i de pågældende områder. Vi er med på at tu-
rismeerhvervet bidrager med en vigtig del af øens økonomi, men Bornholm er andet end en turistdestina-
tion der skal tage sig godt ud i turistsæsonerne - det er et helt og fuldt levende samfund, hvor befolkningen
skal leve og trives også resten af året. Vi mener, at det er langt mere komplekst end som så, og vi skal
tænke os rigtigt godt om inden vi fastsætter så omfattende ændringer i forhold til måden, vi ønsker at be-
tragte og benytte vores omgivende natur på
–
vi skal overveje de begrænsninger, det giver at indføre så
omfattende ændringer i de pågældende områder som lovforslaget lægger op til.
Til sidst vil vi nævne at vi som jægere mener, at nyjægerjagterne har et meget vigtigt pædagogisk sigte. Vi
vil være meget kede af hvis dette forsvinder. Det gode arbejde Naturstyrelsen lægger for dagen med at ar-
rangere nyjægerjagter, hvor de har budt nye jagtegnsløsere velkommen til at deltage i deres arrangemen-
ter, har haft en ikke uvæsentlig værdi. For nogle nyjægere er dette deres første jagt, og at dette kan ske un-
der sikre og kontrollerede forhold, hvor den viden de har erhvervet teoretisk og øvelsesbaseret under deres
jagtegnsundervisning og efterfølgende jagtprøver, har kunnet omsættes til praktisk erfaring under kyndig
og professionel vejledning af Naturstyrelsens medarbejdere, er meget værdsat.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0108.png
Denne professionelle indgang til det at gå på jagt, har tillige en uvurderlig pædagogiske effekt i forhold til at
præge de kommende jægere, og er dermed med til at sikre og danne grobund for at gode sikre jagtrutiner
etableres og en god jagtetik opbygges hos de nye jægere. Vi i kreds 8 ville være overordentlig kede af hvis
dette forbilledlige samarbejde, vi i alle årene har haft med Naturstyrelsens dygtige medarbejdere hermed
ser ud til at ville ophøre.
Med Venlig Hilsen
Steen Friis
Kredsformand
Danmarks Jægerforbunds kreds 8 Bornholm
Tlf. 20490908
E-mail: [email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0109.png
== AKT 5747439 == [ Jørgen Damgaard - Høringssvar ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ang Nationalparker ] ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser
kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
•
•
•
•
•
•
•
•
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Færdsel til hest i hegningerne
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
At den kæmpe rekreative virkning skoven har i dag, for rigtig rigtig mange
daglige brugere forsvinder helt eller delvist.
At både den fysiske og den psykiske positive virkning som skoven i dag
giver mulighed for, for alle samfundslag, alle aldre og konditioner lider
uoprettelig skade
At området primært bliver for biodiversitsentusiaster
–
Har vi som samfund
råd til det?
At det kommer til at koste menneske- og dyreliv
At der handles på et alt for udokumenteret grundlag
•
•
•
Jeg håber og ønsker så inderligt, der bliver lyttet til mange forskellige eksperter,
også de kritiske i forhold til NNP, rewilding og store hegn!
Med venlig hilsen
Jørgen Damgaard-Kiib, Gl. Viborgvej 175, Tånum, 8920 Randers NV
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0110.png
== AKT 5747490 == [ Kattrup Gods. - Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ høringssvar ] ==
Til Miljøministeriet
Miljøministeriet har den 15. januar 2021 udsendt et omfattende høringsmateriale vedrørende udkast til
lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.). I den anledning fremsendes hermed
nedenstående høringssvar fra Kattrup Gods.
Kattrup Gods
Kattrup Gods dækker cirka 1.100 ha og ligger i et smukt kuperet terræn med store sammenhængende
skove og moseområder. Ejendommen rummer en rig flora og fauna samt mange historiske spor (gamle
egetræer, stendiger, gravhøje m.v.).
Gården har i de sidste 40 år været drevet som et traditionelt landbrug efter konventionelle mark- og
skovdriftsprincipper. Vi har stadig et ønske om at dyrke landbrug og producere fødevarer, men vi ønsker, at
det skal ske på arealer, der er velegnede til at blive dyrket. En del af markerne på Kattrup er
landbrugsmæssigt vanskelige og derfor overvejer vi for tiden, om der findes alternativer.
Vi har blandt andet stillet os selv spørgsmålet, om vi kan bidrage til at løse biodiversitetskrisen ved at
omlægge en del af vores drift og lade naturen tage kontrol over en del af arealerne og dermed erstatte
noget af den hidtidige land- og skovbrugsdrift med fri naturudvikling og et minimum af menneskelig
kontrol?
Lovforslag
I den forbindelse er det inspirerende at læse høringsmaterialets beskrivelse af naturnationalparkerne og de
tilhørende virkemidler. Der nævnes dog også en række juridiske udfordringer i den gældende lovgivning i
forhold til sammenhængende naturområder, urørt skov og store planteædere. Lovudkastets justeringer
fremstår derfor velbegrundede og vil forhåbentligt kunne lette etableringen af de kommende
naturnationalparker.
Ikke alle private ejere vil dog have interesse i eller få mulighed for at indgå i de kommende
naturnationalparker. Vi er derfor meget forundrede over, at lovforslaget specifikt kun baner vejen for at
benytte disse virkemidler i netop naturnationalparkerne, mens private aktører som os efterlades med de
samme juridiske udfordringer som hidtil.
På den baggrund skal lyde en klar opfordring til, at lovudkastet justeres, så det ikke kun kommer til at
tilgodese naturnationalparkerne men alle aktører, der ønsker at bidrage til en vildere og mere mangfoldig
natur. Det gælder naturligvis særligt i de juridiske tilfælde, hvor naturnationalparkerne ved hjælp af
lovudkastet fritages for bestemmelser, som der på nuværende tidspunkt ellers ikke findes
dispensationsmuligheder til. Her bør som minimum også etableres mulighed for i helt særlige tilfælde at
kunne fritage andre relevante (private) ansøgere fra de sædvanlige regler.
Afslutning
Naturnationalparkerne kan ikke alene løse biodiversitetskrisen og det er derfor i alles interesse, at også
private aktører med potentielt værdifulde arealer får bedre mulighed for at forvilde naturen ved at blive
tilbudt det samme juridiske mulighedsrum som naturnationalparkerne.
Skulle der være behov for supplerende oplysninger står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen Anders Møller
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0111.png
== AKT 5747580 == [ Malena Poulsen - Høringssvar - naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Journal 2020 - 5425 ] ==
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected]), Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller
([email protected])
sofie hest ([email protected])
Fra:
Malena Poulsen - Høringssvar - naturnationalparker
Titel:
E-mailtitel:
Journal 2020 - 5425
12-02-2021 12:58:34
Sendt:
Til:
Biodiversitet og urørt skov i Bidstrup Skovdistrikt 2026, Hvalsø (input til høring)
STORT NEJ !!!!
Der er rigtige mange aspekter i dette forslag. Og noget af det giver sikkert mening, men at sætte dyr ud GIVER
INGEN MENING ! OG DA SLET IKKE NÅR REGERINGEN VIL OMGÅS LOVEN SÅLEDES AT DISSE DYR
REELT ER ET FORSØG DER OFTE BARE MÅ LIDE SULTE DØDEN.
Har I set nogen succes historier med disse forsøg om at sætte dyr i skoven. For det vi mange der ikke har. Og
INGEN hesteracer lever naturligt i skoven, så hvorfor er det dyr igen skal tvinges bag hegn for at vi mennesker
kan få glæde af det?
Kig rundt omkring se eks. Holland med de heste der skulle klarer sig selv, de døde af sult. Og sådan er det også
gået i Danmark flere steder.
SÅ STORT NEJ TIL AT INDHEGNE SKOVE FOR AT SKABE BIODIVERSITET – vil i skabe biodiversitet så
tilplant områderne omkring skovene med blomster, lave flere vilde enge med plads til fugle, frøer og en masse
andre dyr. Hvorfor skal vi partout hegne arealer ind ?
Så begræns dog adgangen til skoven, så den ikke bliver så overrendt en mennesker – så dyrene kan få fred.
Der er jo ikke noget at sige til at de søger væk fra skoven for at få fred og mad.
HÅBER NOGE VIL SÆTTE EN STOPPER FOR DEN TANKE AT TVINGE HEGN RUNDT OM SKOVENE.
HVAD SÅ MED ALT RÅVILDTET HVORDAN SKAL DE KOMME IND OG UD AF SKOVEN.
Der er så mange årsagen til disse forsøg aldrig bliver en succes - så stop med dem og find en anden løsning.
Malena Poulsen
Norddalen 23
4000 Roskilde
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0112.png
== AKT 5747758 == [ Høringssvar vedrørende etablering af naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Høringssvar … ==
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected]), Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller
([email protected])
Steffen R. Bengtsson / Faunaforst ([email protected])
Fra:
Høringssvar vedrørende etablering af naturnationalparker
Titel:
E-mailtitel:
Høringssvar vedrørende etablering af naturnationalparker m.v. (journalnummer 2020-5425)
12-02-2021 13:19:35
Sendt:
Til:
Cc:
Til Miljøministeriet
Miljøministeriet har den 15. januar 2021 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring (Etablering af naturnationalparker m.v.). I den
anledning fremsendes hermed nedenstående høringssvar på vegne af Klelund Dyrehave.
Indledning
Klelund Dyrehave er et privatejet naturprojekt, der ligesom naturnationalparkerne forsøger at skabe plads til en vildere natur. Her
får naturen lov til at være natur på egne præmisser og de naturlige økologiske processer udgør drivkraften i den positive og
dynamiske naturudvikling. Dyrehaven blev etableret i 2010 efter 5 års sagsbehandling af blandt andet Miljøstyrelsen (daværende
Skov- og Naturstyrelsen), Fødevarestyrelsen og to lokale kommuner. Baseret på disse egne erfaringer giver det god mening at
gennemføre lovudkastets justeringer i håb om, at de kan sikre en hurtigere etablering af naturnationalparkerne, så de snart kan
bidrage til at løse biodiversitetskrisen.
Lovforslagets forskelsbehandling
Lovudkastet tilgodeser dog meget specifikt kun de fremtidige statslige naturnationalparker, mens andre aktører efterlades med de
samme udfordringer som hidtil. Endda også i de tilfælde, hvor fx private lodsejere måtte have tilsvarende målsætninger om at skabe
en større biologisk mangfoldighed ved hjælp af de samme virkemidler som i naturnationalparkerne. Af høringsmaterialet fremgår, at
det vil blive undersøgt, hvorvidt også private (samt kommunale) arealer på sigt kan indgå i naturnationalparkerne. Ikke alle private
ejere har dog nødvendigvis interesse eller forudsætninger til at indgå som en del af en naturnationalpark og sidstnævnte vil heller
ikke alene kunne løse biodiversitetskrisen. Derfor har Miljøministeren også med rette tidligere forsøgt at engagere private lodsejere
i større naturprojekter, så alle gode kræfter kommer i spil for at vende biodiversitetens udvikling fra tilbage- til fremgang. Men hvis
det skal lykkes at motivere private aktører til denne fælles naturindsats er det selvfølgelig afgørende vigtigt, at der tilbydes de
samme juridiske muligheder, som kommer til at gælde for naturnationalparkerne. Fremadrettet bør det også blive lettere at forvilde
udstrakte naturområder på sin egen jord ved hjælp af den samme værktøjskasse som i naturnationalparkerne.
Det gælder naturligvis særligt i de juridiske tilfælde, hvor naturnationalparkerne ved hjælp af lovudkastet fritages for bestemmelser,
som der på nuværende tidspunkt ikke findes dispensationsmuligheder til. Fx undtages naturnationalparkerne fra flere paragraffer i
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred samt færdselsloven. Her bør som minimum også indskrives dispensationsmuligheder til
at kunne fritage andre relevante ansøgere fra de sædvanlige regler. Ikke mindst fordi det i visse tilfælde vil være endnu mere oplagt
at benytte de samme virkemidler på privatejede arealer udenfor naturnationalparkerne, hvor mange værdifulde naturarealer
allerede findes og man ofte ikke har tilsvarende publikumsmæssige udfordringer og –hensyn at tilgodese som på de statslige
arealer. Det kræver dog, at der i så fald ikke forskelsbehandles mellem statslige og private aktører ved kun at tilbyde førstnævnte de
nødvendige juridiske muligheder for at etablere projekterne.
Andre bemærkninger
Blandt høringsmaterialets omfattende analyse af forholdet til anden lovgivning fremgår flere interessante elementer herunder det
forventede kommende indhold af den nye EU dyresundhedslov, der efter planen skal træde i kraft den 21/4 2021. Særligt omkring
de fremtidige regler for mærkning beskrives en række ændringer af den nuværende lovgivning, der vil vanskeliggøre mulighederne
for at undtage/udskyde mærkning af dyr. Fx fremgår det, at europæisk bison skal mærkes på samme måde som kvæg og vel at
mærke uden, at der på nuværende tidspunkt findes dispensationsmuligheder i reglerne. Dette vil være i modstrid med blandt andet
den dispensation, der for nuværende tillader at udskyde mærkning af Naturstyrelsens bisonkalve på Bornholm, indtil dyrene på et
senere tidspunkt måtte forlade indhegningen. Dyresundhedsloven ser dermed ud til at vanskeliggøre den ønskede ekstensive
forvaltning af både europæisk bison og en række andre økologiske nøglearter i såvel naturnationalparkerne som alle andre steder,
hvor man enten allerede praktiserer eller påtænker en lignende forvaltning. Det er afgørende, at Miljøministeriet og Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i fællesskab finder praksisnære løsninger på disse udfordringer. Mærkningskrav m.v. bør ikke stå i
vejen for at introducere de ønskede store planteædere, hvis positive værdifulde økosystemfunktioner skal gøre det muligt at forløse
områdernes biodiversitetspotentiale.
Samme problemstilling gør sig gældende i forhold til den omtalte EU biproduktforordning og ikke mindst den særlige danske
fortolkning heraf, der i helt unødig grad vanskeliggør mulighederne for at lade ådsler indgå som et ellers naturligt element af en
holistisk økosystemforvaltning.
Afslutning
Klelund Dyrehave påskønner planerne om naturnationalparker og erkender på baggrund af egne erfaringer et stort behov for at
tilpasse lovgivningen til de særlige udfordringer, som etablering af mere naturlige økosystemer fører med sig.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0113.png
Lovforslagets forskelsbehandling af aktører er dog uskøn og urimelig for de private aktører, der gerne vil bidrage til en større
biologisk mangfoldighed ved hjælp af de samme værktøjer som i naturnationalparkerne. Derfor bør lovudkastet tilpasses, så også
private aktører sikres de samme juridiske undtagelses- og/eller dispensationsmuligheder for at benytte tilsvarende
forvaltningstiltag.
For at standse tabet af biodiversitet er det nødvendigt med både statslige og private aktører. En tilpasning af lovudkastet vil gøre
det muligt også at forvilde naturen udenfor naturnationalparkerne og dermed bringe endnu flere arealer i spil, så
naturnationalparkerne ikke alene skal løse biodiversitetskrisen. Til fordel for både de private lodsejere samt alle andre, der sætter
pris på naturens forunderlige mangfoldighed.
Vi står naturligvis til rådighed med supplerende oplysninger og uddyber også gerne vores synspunkter i en drøftelse om ønsket.
Med venlig hilsen
Steffen R. Bengtsson
________________________
Steffen R. Bengtsson
”Højbolund”
Vindingvej 7B
DK-8654 Bryrup
Mobil: +45 5131 7828
Mail: [email protected]
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0114.png
== AKT 5747940 == [ Tine Albrektsen og Søren Nielsen -Høringssvar - Naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ … ==
Koldmosen den 11. februar 2021
Til Miljøministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. etablering af naturnationalparker.
Journalnummer 2020-5425
Vil tillader os hermed at rette henvendelse, idet vi er lodsejer i tæt nærhed til den af Miljøministeriet
udpegede naturnationalpark i Tranum. (Nr. Bratbjerg, Tranum matr.nr. 29 f.)
Oprettelse af naturnationalparker kan være et positivt tiltag, men der er også dele i
Miljøministeriets forslag som vi ikke er enige i.
Vi er meget imod opsætning af vildthegn omkring naturnationalparken, idet:
Det vil forringe værdien af vores ejendom ved evt. salg.
Det besværliggør vildtets frie bevægelighed, som ellers tidligere har været prioriteret og
håndhævet i udstrakt grad, bl.a. gennem investeringer i faunapassager over motorveje.
Det er ikke bare hjortevildt, der bliver ”spærret inde” i et vildt hegn. Det gør ræve, ulve, odder og
grævlinger også.
Mens de rovdyr der bliver hegnet inde, har nemmere ved at finde føde, så er det modsat for de
rovdyr der bliver hegnet ude. Der bliver mindre vildt føde at jage, og det går ud over de fritgående
husdyr som kalve, får, høns og lignende.
Det forøger risikoen for ulykker, med biler og motorcykler, idet vildtet utilsigtet ender direkte på
vejbanen, når de forsøger at komme ind i statsplantagen som er hegnet og vejen er meget
trafikeret, hvor der køres med høj hastighed.
Det virker skæmmende på naturen, det er kunstigt og for os at se det modsatte af vild natur.
Vildtet har altid været frit i Danmark, der er ingen der ejer vildtet i Danmark, men med indhegning
af så store områder ”stjæler” staten det frie vildt der måtte stå i nationalparken, herunder også det
dåvildt der er udsat, købt og betalt af private borgere.
Det er skræmmende at Dyreværnsloven sættes ud af kraft, hvilket er direkte det modsatte af
dyrevelfærd, som staten ellers forlanger, overholdt af private borgere og private landmænd.
Med venlig hilsen
Tine Albrektsen og Søren Andreas Nielsen
Udholmvej 46
9460 Brovst
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0115.png
== AKT 5748104 == [ Niels Pedersen - Høringssvar vedr. etablering af naturparker ] == Dokument 1 == [ Høringss… ==
Koldmosen den 11. februar 2021
Til Miljøministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. etablering af naturnationalparker.
Journalnummer 2020-5425
Vi tillader os hermed at rette henvendelse, idet vi er jagtejere og bosat i tæt nærhed til den
af Miljøministeriet udpegede naturnationalpark i Tranum. (Nr. Bratbjerg, Tranum matr.nr.
29 f.)
Vi er meget imod opsætning af hegn omkring naturnationalparken. Hvorfor hæmme
vildtets frie bevægelighed, heriblandt også ulvens. Vi er dog meget enige i at rydde
områder og lade naturen overtage det derfra. Men ser ingen grund til at et hegn skal være
en del af dette.
Hegnet besværliggør vildtets frie bevægelighed, som ellers tidligere har været prioriteret
og håndhævet i udstrakt grad, bl.a. gennem massive investeringer i faunapassager over
motorveje.
Vi ser naturen som en selvbestaltet enhed, derfor er der også ulve nu, hvilket er en
fantastisk naturlig berigelse af vor natur. Et hegn vil ødelægge den naturlige
selektion/udvikling af vildt bestanden.
Hegnet virker skæmmende på naturen, det er kunstigt og unødvendigt.
Vildtet har altid haft fri bevægelighed i Danmark, og der er ingen der ejer vildtet i Danmark.
Dette udgangspunkt er slet ikke så ringe for vildtet, og naturen samt brugere heraf.
Det er skræmmende at man i en periode med kæmpe økonomiske omkostninger til Covid-
19 situationen, bruger penge på noget så ødelæggende for vores land.
Med venlig hilsen
Niels Pedersen & Morten Geisnæs
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0116.png
== AKT 5748303 == [ 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ 2020-5425 ] ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Karsten Krægpøth ([email protected])
2020-5425
12-02-2021 14:22:29
IMG_0003.jpg; IMG_0001.pdf;
Hermed fremsendes høringssvar til lovforslag om Naturnationalparker.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0117.png
== AKT 5748303 == [ 2020-5425 ] == Dokument 2 == [ IMG_0003 ] ==
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0118.png
== AKT 5748303 == [ 2020-5425 ] == Dokument 3 == [ IMG_0001 ] ==
Der skal
være
plads
tilgående,
motionister,
familier
også
med barnevogne,
orienteringsløbere,
mountainbikere
og
evt.
også
sportsfiskere,
men
åbenbart
ikke
de
jægere, der
i
årevis af egen
lomme
(som
eneste
naturbrugergruppe)
har
været
med
til
at pleje naturen
og sørge
for
biodiversitet,
og
også
altid
har
accepteret, at der
skal
være plads
til
alle.
Der
ser ud som
om
de
"veluddannede"
i de
større byområder har
en
ide
om, at det
meste
af
Danmark
skal
laves
om
til
savannelignende
Unaturlige områder med
eksotiske
artsfremmede
dyr.
Hvis
man
mener
at vi skal have
mere natur,
så
prøv at
få
indført
insektvolde
og
vildtstriber,
lad
lavbundsområderne
blive
til
sumpe
og
skove, få
gang i
skovrejsningen
igen og
sørg
for
at
skowæsenet
planter varierende
skov,
hvor der
både
er
gavntræ
og ikke
gavntræ
til
glæde
for
skovejer, svampesamleren,
ornitologen, jægeren,
naturgæsten
ja
alle, og ikke at
forglemme mindre
CO2-udledning.
Disse
romantiske drømme om store arealer
med
vilde
heste, elge, bisoner
og
andre
i
Danmark ikke
hjemmehørende arter
er
ganske
enkelt tåbeligt,
og har ikke en disse med dansk
natur
at gøre.
Det nævnes
at
en evt.
jagt
i de
påtænkte områder
kun
skal
være regulerende.
Skal
den
foretages
af
statsansatte højtlønnede jægere?
For
at
tro
at almindelige
jægere
vil
stå
til
rådighed er nok
lidt
naivt, og
chancen
for
at
en del af
dyrene vil
dø
af
sult, inden
man
får taget
bestemrnelse om
afskydning er
nok
ganske sandsynlig.
De
anførte
arter
er
jo
ikkesærlig
aktuelle
for
de
få danske
ulve,
men
dem
skal der vel
også
være
flere af.
Det
er
jo
et ganske hyggeligt scenarie!
Alt
i
alt finder
jeg de
anførte tanker
om "NATUR"
Nationalparker,
som
lidt
af nogle
miljøfanatikeres
utopiske
ideer
til
gavn
for
meget
få, nemlig
dem der skal
udføre projektet,
og
dem
der skal
passe
det
fremover. Alle
de
andre brugere, er der
plads
til
i den
eksisterende natur,
måske med enkle og ikke
så
i
ndgribende
foranstaltninger.
Med
venlig
hilsen
Pensioneret
praktiserende
dyrlæge
og
stadig aktiv
jæger
og
naturbruger
Formand
for
den lokale
jagtforening
g
Karsten Krægpøth
Gadegårdsvej
7
6950 Ringkøbing
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0119.png
== AKT 5748694 == [ Jan Jensen - HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ høringssvar naturnatio… ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod dele
af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur, rekreative omgivelser
og friluftsinteresser kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde
inddrages i processen om
ændring af ”egen” skov.
Jeg bor i Nr. Ålum med den kommende naturnationalpark Fussingø som nabo.
Grunden til at jeg bor her, er blandt andet de naturskønne omgivelser. Jeg har
pådraget mig en hjerneskade og er førtidspensionist, derfor søgte jeg at købe hus i
et område med gode rekreative muligheder. Dette føler jeg bliver indskrænket hvis
jeg skal til at se på store grimme hegn og skal færdes med min hund og familie i en
skov hvor der bliver udsat landbrugsdyr, Min moder som jeg nyder at gå en tur i
skoven med er syg med sclerose og bruger derfor rollator. Hun er ikke i stand til at
flygte fra eller forsvare sig imod et aggressivt stort dyr, hvis vi skulle være
uheldige at møde sådan et. Mine bedsteforældre på 82 og 85 år som jeg ligeledes
har med i skoven vil have samme udfordring.
Hvordan forenes ophold i indhegning med store dyr med handicap/børn/alderdom?
Dyr som i øvrigt ikke hører til i en skov hvor der skal være plads til naturens
’’eget
vildt’’. Vi ved jo fra utallige eksempler fra andre steder i landet at folk af og
til bliver angrebet af disse dyr. Det mener jeg ikke kan være rimeligt og ej heller
forsvarligt. Derudover er jeg bekymret over at den rekreative værdi af at have vildt
lige uden for mine vinduer forsvinder, da vildtets frie bevægelighed bliver
indskrænket. Ved men overhovedet om landbrugsdyr og eks. hjortevildt er
forenelige? Eller vil det blot drive naturens vildt væk fra området?
For mig er urørt natur, natur som man ikke laver indgreb i. At stille kilometervis af
hegn op og udsætte dyr som ikke hører til i skoven er et kunstigt menneskeligt
indgreb, som koster mange millioner af kr. og har altså pr definition intet med
URØRT natur at gøre.
Derudover er det mig ubegribeligt at man vil lave sådan et indgreb i en bynær skov
hvor der er tusindvis af brugere. Kunne man finde et mindre besøgt sted til kreative
biodiversitets eksperimenter?
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne
Færdsel med hund i hegningerne
Færdsel til hest i hegningerne
At det ikke bliver muligt at dyrke sport og deltage i events i skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget i processen
At jeg som nabo får ødelæggelser på min grund
At den eksisterende natur i skoven ødelægges når træerne fældes og det
nuværende vildt hegnes ude
Med venlig hilsen
Jan Jensen
Nr. Ålumvej 16
8920 Randers NV
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0121.png
Koldmosen den 11. februar 2021
Til Miljøministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. etablering af naturnationalparker.
Journalnummer 2020-5425
Vil tillader os hermed at rette henvendelse, idet vi er lodsejer i tæt nærhed til den af
Miljøministeriet udpegede naturnationalpark i Tranum. (Nr. Bratbjerg, Tranum matr.nr.
29 f.)
Oprettelse af naturnationalparker kan være et positivt tiltag, men der er også dele i
Miljøministeriets forslag som vi ikke er enige i.
Vi er meget imod opsætning af hegn omkring naturnationalparken, idet:
Det vil forringe værdien af vores ejendom ved evt. salg.
Det besværliggør vildtets frie bevægelighed, som ellers tidligere har været prioriteret og
håndhævet i udstrakt grad, bl.a. gennem investeringer i fauna passager over motorveje.
Det forøger risikoen for ulykker, med biler og motorcykler, idet vildtet utilsigtet ender
direkte på vejbanen, når de forsøger at komme ind i statsplantagen som er hegnet og
vejen er meget trafikeret, hvor der køres med høj hastighed.
Det virker skæmmende på naturen, det er kunstigt og for os at se det modsatte af vild
natur.
Vildtet har altid været frit i Danmark, der er ingen der ejer vildtet i Danmark, men med
indhegning af så store områder "stjæler" staten det frie vildt der måtte stå i nationalparken,
herunder også det dåvildt der er udsat, købt og betalt af private borgere.
Det er skræmmende at Dyreværnsloven sættes ud af kraft, hvilket er direkte det modsatte
af dyrevelfærd, som staten ellers forlanger overholdt af private borgere og private
landmænd.
Med venlig hilsen * ,7 «"
F« N i /3 17 " *ka*
Oøzáam /J marga
Lillian og Edwin Carstensen
Koldmosevej 48
9460 Brovst
== AKT 5749025 == [ Lilian og Edwin Carstensen - Høringssvar vedr. Naturnationalpark i Tranum Klit Plantage ] =… ==
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0122.png
== AKT 5749057 == [ Marlene Skjødt Jensen og Ulrik Møller Nielsen - Høringssvar - naturnationalparkerne ] == Do… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
marlene jensen ([email protected])
Marlene Skjødt Jensen og Ulrik Møller Nielsen - Høringssvar - naturnationalparkerne
Høringssvar J.nr 2020-5425
12-02-2021 16:21:30
Hermed tilkendegives modstand mod dele af “ forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og færdselsloven”
Vi ønsker at biodiversiteten øges i Danmark, men vi ønsker samtidig at vi sikkert og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af
naturnationalparkerne, derfor opfordrer vi politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og fritidsinteresser kan gå
hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen om ændring af Fussingø skov.
Vi er særligt bekymrede for :
• Om der fortsat vil være uhindret adgang til Fussingø skov for alle.
˚ tror ikke at indhegning vil give reel adgang til skoven/området, da det vil
være alt for farligt at færdes blandt store græssere.
Vi er bekymret for, at dette frirum, som skoven er for småbørnsfamilier,
løbere, ryttere, hundeluftere, ældre/gangbesværede, hestevogne, forskellige
foreninger, vandrere osv, vil blive sat over styr ved at gennemtrumfe en
naturbeskyttelsesmodel, som der i øvrigt ikke er evidens for.
• Vores egen, vores families og andres sikkerhed ved færdsel i området.
• Færdsel med hund i hegningerne
• Færdsel med hest i hegningerne
• Færdsel på cykel i hegningerne
• Tilsidesættelse af dyreværnsloven. Med risiko for misrøgtede dyr i naturen
• At den eksisterende natur i skoven og området ødelægges, når træerne fældes og
det nuværende vildt hegnes ude
• Planerne om at tilsidesætte fredningen af fortidsminder- gravhøje og skovdiger
risikerer at gå tabt
• At det kulturhistoriske landskab går tabt med tiden.
• Om rewilding er den optimale løsning for øget biodiversitet
• At der vil ske ulykker mellem biler og dyr på offentlig vej gennem skoven
• At det ikke bliver muligt for foreninger at lave events i skoven
• Planerne om ny placering af hundeskoven
Med venlig hilsen
Marlene Skjødt Jensen og Ulrik Møller Nielsen
Påskeliljevej 14, Ø.Bjerregrav
8920 Randers NV
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0123.png
== AKT 5749394 == [ Erling Krabbe - Høringssvar - naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ journalnummer 202… ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Erling Krabbe ([email protected])
journalnummer 2020-5425. Høringssvar Erling Krabbe
12-02-2021 21:18:36
Høringssvar til udkast til lovforslag om naturnationalparker
Jeg takker for dette flotte udkast til lovforslag, som jeg håber vil blive fremmet.
Naturnationalparker er et nyt, visionært og vigtigt begreb, som er stærkt tiltrængt. Som biolog kan man kun blive stolt og glad.
Sammen med forligskredsens beslutning om at udlægge et stort, statsligt skovareal til urørt skov er forslaget om
naturnationalparker helt på naturens præmisser det bedste der er sket på biodiversitetsområdet i mange år.
Tillykke med det.
Jeg vil gerne have lov at knytte følgende kommentarer til lovforslagsudkastet.
Benyttelse og beskyttelse
Det fremgår af lovbemærkningerne og lovteksten, at ideen med naturnationalparkerne er at naturen skal udvikle sig på egne
præmisser, og det understreges, at i en naturnationalpark skal publikum færdes på naturens præmisser.
Her er det altså biodiversiteten og naturhensyn som er det primære formål. Det er vigtigt. Derfor kan det undre, at det i
lovbemærkningernes indledning (kap. 1) samtidig fremhæves, at Naturnationalparkerne skal give ”mulighed for mere friluftsliv og
øget turisme”. Dette mener jeg er i direkte strid med det beskrevne hovedformål med naturnationalparker, og derfor en meget
uheldig formulering. Beskyttelse skal her for en gangs skyld stå foran benyttelse. Benyttelsen bør derfor ikke fremmes, men
beholdes på sit nuværende niveau, eller nedtones indenfor naturnationalparkerne. I en tid hvor presset på naturen bl.a. i form af
friluftsaktiviteter er steget voldsomt har naturen behov for mere stille områder, hvor dyrelivet kan udfolde sig mere uforstyrret.
Må jeg derfor foreslå, at denne formulering udgår af lovbemærkningernes indledning.
Formuleringen mener jeg dog heldigvis ikke er gentaget i selve lovforslaget.
Vi har hundeskove i Danmark, hvor én friluftsinteresse er tilgodeset som det primære hensyn, på bekostning af alle øvrige hensyn. I
naturnationalparker bør der tilsvarende skaffes lovhjemmel til - efter en konkret vurdering - at kunne lukke for færdsel med hund,
også i snor. Det giver naturbeskyttelsesloven ingen mulighed for i dag.
Der bør tilsvarende være en
generel
hjemmel til at lukke for færdsel med hund, ikke kun i naturnationalparker og urørt skov, men
også efter behov andre steder med græssende dyr, jf. de senere års ulykker med kvæstede og døde hunde og mennesker i ind- og
udland, som følge af færdsel med hund på steder med græssende dyr.
Hvis der lukkes for både hunde og jagt i visse af de foreslåede naturnationalparker, fx Tisvilde Hegn, vil der ikke være behov for
hegn, idet den naturlige bestand af kronhjorte, rådyr mv. vil kunne blive større og udøve et højere og nødvendigt græsningstryk.
Hidtil har de mange hunde i området (både ulovligt løse hunde og hunde i snor) sammen med jagt forhindret bestandene af hjorte i
at trives og vokse i området til skade for naturen og for folks oplevelser. Hundes tilstedeværelse i skoven kan således i sig selv være
med til at vedholde et sky hjortevildt.
Altså, det er vigtigt at muligheden for forbud indføres i naturbeskyttelsesloven.
Ifølge udkastet skal der fortsat kunne foregå jagt i naturnationalparkerne ”som led i forvaltningen af områderne”, samt
”bestandsregulerende jagt”. Det mener jeg er inkonsekvent i forhold til præmissen om, at områderne skal udvikle sig på naturens
egne præmisser. Der er ikke behov for jagt som bestandsregulering. Det klarer naturen selv, på egne præmisser. Jeg skal derfor
foreslå, at denne bestemmelse udgår, og at der kun gives mulighed for at regulere invasive arter.
Naturnationalparker og nationalparker
Det fremgår af lovbemærkningerne, at udpegning af naturnationalparker i princippet også kan ske indenfor områder som er udlagt
til nationalpark. Det er klart nok, og godt at det bliver nævnt. Men jeg savner her, at man forholder sig til hvilken lovgivning der i
givet fald vil gælde. ”Overruler” nationalparkreglerne naturnationalparkreglerne, eller omvendt?
Farlige træer og publikum
Det bør nok fremhæves, at i en naturnationalpark færdes publikum i ekstra grad på naturens præmisser, og dermed på eget ansvar
– dvs. også i forhold til risikoen for faldende træer eller grene langs veje og stier.
Færdselsloven
Udkastet til lovforslag foreslår, at Færdselsloven inden for de hegnede områder bliver ændret, således at den giver mulighed for
dispensation til at dyr kan færdes på veje. Det er fint, og i tråd med ideen med naturnationalparker.
Men dispensationsmuligheden herfor bør helt klart indskrives generelt i færdselsloven, således at det få de steder hvor det faktisk
allerede foregår (Eskebjerg Vesterlyng, Hellebæk Kohave m.v.) bliver lovlige. Og andre steder fremover. Det bør man absolut
benytte lejligheden til, hvis det er muligt.
Bemærk, at loven er så stram nu, at den ikke har dispensationsmulighed. Og det gælder selvom der kun er cyklister!
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Det vil være uheldigt at hegne langs befærdede veje inden for naturnationalparker, af hensyn til trafiksikkerhed. Her bør man i
stedet løse problemet ved at fastsætte en markant lav hastighedsbegrænsning. Noget der virker fint i andre nationalparker i verden,
f.eks. i Afrika eller USA. I naturnationalparker færdes man på naturens præmisser.
Med venlig hilsen
Erling Krabbe
Biolog, cand.scient.
Gurreholmvej 6, 3490 Kvistgård
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0125.png
== AKT 5752629 == [ Marianne Simonsen - Naturpleje kontra dyrevelfærd ] == Dokument 1 == [ Naturpleje kontra … ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] ([email protected]), Miljøministeren ([email protected])
Marianne Simonsen ([email protected])
Naturpleje kontra dyrevelfærd
16-02-2021 16:04:40
Til Lea Wermelin og Pia Kjærsgaard
Jeg vælger at skrive til jer, vedrørende den nye naturlov som der planlægges, at skulle træde i kraft.
Lea Wermelin i kraft af, at du er miljøminister, og Pia Kjærsgaard da du repræsenterer det parti som jeg har givet min
stemme til, igennem de sidste 25 år.
Jeg må indrømme, jeg er noget rystet over, at vi i Danmark i 2021 formår, at tilsidesætte alm dyrevelfærd, frem for
naturpleje i form af "store planteædere" som i hvert fald inkludere heste.
Heste som skal udsættes på udvalgte naturområder, UDEN at være beskyttet af dyrevelfærdsloven.
Det skriger til himlen, at man sætter naturpleje over levende dyr, i et civiliseret samfund som Danmark.
Og det kan vel forhåbentlig ikke passe, at "fru Jensen" kan blive dømt efter dyreværnsloven, såfremt hun ikke opfylder
dyrets basale behov, såsom foder, drikke, læ og tilsyn minimum 1 gang i døgnet.
Mens Staten blot kan sætte heste ud som "naturplejere" som ikke får opfyldt ovenstående behov og ej heller får noget så
nødvendigt som ormekur ved ormeangreb, da det vil forurene naturen!
Så kan de godt være, at ministeren lover, at man ikke "går på kompromis" med dyrevelfærden, men man "glemmer"
måske meget belejligt sagen fra Silkeborg, hvor 16 heste blev sat ud i et naturområde, uden at blive fodret eller ført tilsyn
med. Sagen endte ud med adskillige døde dyr, formentlig sultet ihjel.
Uanset hvor mange "gode" intentioner man har med dette "projekt naturpleje", så vil jeg æde min gamle ridehjelm på, at
den gamle devise "ude af øje, ude af sind" vil holde stik, også i dette tilfæde.
Håber virkelig I vil revurdere dette tåbelige initiativ, eller i den mindste gøre det dyreetisk korrekt, og hvis ikke så håber
jeg, at befolkningen (den dyrevenlige del i hvert fald) vil holde jer ansvarlige, hvis det senere hen viser sig, at naturpleje
ikke lader sig gøre ved at sætte tamdyr ud i den danske fauna, uden at opfylde dyrenes basale behov.
Loven er lige for alle, OGSÅ Staten vil jeg formode.
Venlig hilsen
Marianne Simonsen
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0126.png
== AKT 5714016 == [ Sam Nielsen, Hillerød - Bier-Natur ] == Dokument 1 == [ Bier-Natur ] ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Sam Nielsen ([email protected])
Bier-Natur
29-01-2021 19:40:16
sam-sam. ny Linne pdf[174].pdf;
Kære
Lea Wermelin
.
Jeg kan læse ,der er mulighed for høring til natur områder i Danmark.
Jeg har haft bier i 47 år og vil også gerne komme med mine kommentarer
Da jeg var 30 begyndte jeg at holde bier , jeg fik hurtig arbejde på Statens Bi-forsøg, indtil Nils Anker Kofod og
Glistrup lukkede det hele, vi lavede stiklinger til læhegn, fordi dengang var der mest fyr og gran , det er netop
alt det arbejde at , vild med vilje og plan-bi og DN, nu overtager, med den forskel at de hader honningbier.
Alle dem jeg var sammen med på Statens Bi-forsøg er døde der er kun mig tilbage til at huske.
Det var dr. Ole Hammer og Orla Svensen som førte an med bier og planter, nu er der næsten intet tilbage, der
er lidt nede i Flakkebjerg, men ingen bier ingen planter og ingen forsøg, alt er sparet væk .
Men når jeg køre rundt i f.eks. Jylland er jeg lidt glad over at være med til have lavet de første stiklinger til de
læbælter der er i dag.
Men det er sørgeligt at, vild med vilje og plan-bi og DN. Nu er dem der råber op og bliver hørt , fordi det var
statens bi-forsøg, der for 50 år siden gjorde opmærksom på at det var godt for bier, fugle og insekter, at plante
det rigtige.
Plan-Bi er for øvrigt sponsoræret af dansk planteværn. (dem med Pestisiderne)
.
Alt fra dengang har jeg arvet efter Orla Svensen da han døde alle lysbilleder forsøg og lydfiler.
Nogle af de områder der nu bliver fredet, er tilplantet fra statens bi-forsøg (Ole Hammer) f.eks. I Brødeskov,
rundt om slottet i Hillerød, Langs med flere veje, og mange mange andre stedet, men først og fremmest
markskæl og læhegn i hele Danmark, det er den viden, at der nu bliver stjålet af nogle, der har misforstået det
med bierne
.
Der er ca. kun 42.000 Bi-familier tilbage i Danmark og måske endnu mindre, der død mange om vinteren,
blandt andet fordi , bierne får dårligt og for lidt pollen, der er på landet ca 4-6 forskellige slags pollen , og i
naturen er der ca. 25 forskellige slags pollen (Proteiner) i samme periode.
Mangel på acetylkolin , hos bierne er også et problem , de bliver lettere syge , på grund af manglen
acetylkolin , acetylkolin mangler på grund af forskelige Pestisider. (Bierne Får Alzheimer )
Hilsen Ole Sam Nielsen
Herlevgårdsvej 5
3400 Hillerød
Tlf. 20 10 52 63
[email protected]
Et citat fra Ingemar Fries’ bog ”Blommer och bin”, side 44 og 45 :
Både solitære biarter (humlebi og samfundsbyggende honningbier) har spredt sig i norden i takt med, at
indlandsisen har trukket sig tilbage.
Honningbien har naturlig udbredelse i Sverige op til Dalarelven.
I stedet for at se honningbien som en konkurrent til andre arter er de et supplement som, bidrager til øget
biologisk mangfoldighed.
Hvis man favoriserer vilde bier, er det bedre at satse på mange forskellige blomster og planter, og sørge for at
der ikke er mangel på bosteder.
At forbyde biavlere at holde bier i naturområder tilgodeser ikke andre vilde bier og reducerer den biologiske
mangfoldighed.
Mangel på føde for bestøvende insekter skyldes ikke konkurrencen mellem forskellige arter, den ligger i
bosteds–begrænsning, og, at der i landskabet kan findes lange perioder , hvor der ikke findes nogen føde
overhoved.
Sendt fra
Mail
til Windows 10
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0127.png
== AKT 5714016 == [ Sam Nielsen, Hillerød - Bier-Natur ] == Dokument 2 == [ sam-sam. ny Linne pdf[174] ] ==
Carl von Linné
I 1758 navngav Carl von Linné, (født Carl Linnæus og adlet som
Carl von Linné),
den brune bi, Apis melli-
fera mellifera, som
den første bi af samtlige bier.
I dag er vi begyndt at indse, hvor fuldstændig uundværlige bier og andre bestøvere er. Der står store økono-
miske værdier på spil, når bierne forsvinder.
På de gamle svenske 100
krone-sedlers forside er
hovedmotivet én af Sveri-
ges bedst kendte historiske
personligheder, naturfor-
skeren, botanikeren og
zoologien Carl von Linné.
Portrættet er graveret og
inspireret og med forlæg i
et maleri af den svenske
1700 års kunstner Alexan-
der Roslin.
På sedlens forside findes
også en tegning af bestø-
vende planter: almidelig
bingelurt (svensk skogsbingel), han-planten til venstre og hun-planten til højre – illustrationer fra Linnés
ungdomsværk ”Præludia Sponsaliarum Plantarum” fra 1729.. Linné mente, at kundskab om planternes
forplantning var en nødvendig forudsætning for den rigtige plantelærdom.
Motivet på sedlens bagside illu-
strerer videreudviklingen af
Linnés arbejde. Alle motiver er
hentet fra Lennart Nilssons fo-
tografier
-
og mest fremtræden-
de er billedet af en bi, der be-
støver en blomst. Men vi finder
også billeder af blomstens be-
frugtning, pollenkorn, støvdra-
gere og frugtknapper – og
blandt illustrationerne finder vi
også en konstruktion, hvor man
kan indleve sig i, hvordan
blomsten ser ud set gennem
biens mange øjne.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0128.png
== AKT 5744639 == [ {{bm}}Borgerbrev fra Arne Holten til Miljøministeriet (BM ID: 2126165) ] == Dokument 1 == [ … ==
Der skal være plads til friluftslivet og dermed også jagten
Kære Peter Hummelgaard
Jeg skriver til dig som medlem af Trækvildtudvalget i Danmarks Jægerforbund, fordi jeg har nogle reelle
bekymringer, jeg gerne vil dele med dig som medlem af Folketinget.
Naturen har brug for mere plads, og naturen har brug for alle, der vil kæmpe for den. Derfor har vi brug
for, at der findes bæredygtige og langsigtede løsninger for at styrke biodiversiteten, hvilket jo er en
bunden opgave for Danmark og Europa.
Naturnationalparker
I Danmark har regeringen med støttepartierne udformet en natur- og biodiversitetspakke. En del af den
pakke indeholder opførelsen af 15 naturnationalparker, hvor naturen skal have førsteprioritet og være
selvforvaltende. Miljøminister Lea Wermelin har klart udtrykt, at der også skal være plads til friluftslivet i
naturnationalparkerne. Med andre ord som udgangspunkt en win-win for naturen i form af mere plads til
naturlige processer og plads til friluftslivet i en spændende natur.
Jeg kan dog erfare, at der er væsentlige drøftelser om, hvad selvforvaltende og urørt skov er. Da en del af
friluftslivet bl.a. er at samle svampe, plukke bær, fiske og gå på jagt, er der nu sået tvivl om, hvilken kurs
der tages, og om den del af friluftslivet skrives helt ud af ligningen ved at forbyde fjernelse af
naturressourcer fra naturnationalparkerne.
Når jeg så samtidig erfarer, at naturnationalparker og måske andre strengt beskyttede naturområder, skal
reguleres via en ændring af naturbeskyttelsesloven, og så bliver jeg som jæger og naturbruger bekymret
for jagtens fremtid, især når det ikke styrker biodiversiteten at fjerne jagten.
Her kan jeg konkret konstatere, at der lægges op til, at der ikke længere kan være en friluftsaktivitet som
jagt i Naturnationalparkerne, hvis der står til regeringen, der netop har fremsat et lovforslag der skal
ændre naturbeskyttelsesloven. Citat fra denne lovforslaget:
”Der
lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, der ikke sker som led i
forvaltningen af områderne. Det vil sige, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) som
udgangspunkt forventes ikke at gennemføre jagtudleje, betalingsjagter, nyjægerjagter og
invitationsjagter i naturnationalparkerne. Der vil dog fortsat være mulighed for bestandsregulerende
jagt på vildtet i området, jagt på invasive arter, eller hvis det på anden måde er konkret begrundet.”
Naturen er trængt, men det er hverken jagten eller andre friluftsaktiviteter, der medfører, at
vildtbestande, planter eller insekter går tilbage. Det er plads, naturen mangler til naturlige processer.
Dette bidrager jægerne til ud over hele landet, og det via både en lokal og fysisk indsats, men også
gennem jagttegnsmidlerne, hvor jægerne hvert år bidrager med adskillige millioner til naturforbedringer.
EU’s biodiversitetsstrategi
Min bekymring stopper dog ikke ved naturnationalparkerne. EU har vedtaget en biodiversitetsstrategi. En
del af denne strategi går ud på, at særlig følsomme naturområder skal udpeges som strengt beskyttede
områder
–
i alt tilsammen 10 % af både land- og vandarealet i EU. Selve strategien støtter mit forbund
Danmarks Jægerforbund, men efterfølgende er EU-Kommissionen ved at udarbejde en vejledning til denne
strategi, og her lægger de op til, at jagt og fiskeri ikke skal kunne foregå i disse områder. Vi anerkender
ikke, at bæredygtig jagt er til hinder for ønsket om at øge biodiversiteten.
I det hele taget så er der mange vinkler på denne sag, for det er også således, at mange mennesker har
bosat sig naturnært for netop at kunne dyrke friluftslivet lige uden for døren. Med andre ord bor mange
mennesker på landet, fordi det betyder noget for dem. Her betyder friheden og muligheden for at kunne
bruge naturen alt.
Derfor vil jeg bede dig om, at du ikke er med til at skrive jægerne ud af loven, når regeringens plan for
naturnationalparkerne behandles, og når der generelt arbejdes med, hvad der i fremtiden skal defineres
som strengt beskyttede områder, således at den rekreative jagt stadig kan fortsætte på en bæredygtig
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
måde. Vi har en god og stærk jagt- og vildtforvaltningslov, som sikrer, at jagten til enhver tid er
bæredygtig, samt at vi til fulde overholder de internationale forpligtigelser.
Lad naturbeskyttelsesloven beskytte levestederne, og lad jagtloven regulere jagten i Danmark, så vi ad
den vej fastholder den bæredygtige jagt.
Med venlig hilsen
Arne Holten
Bor i Dragør og varetager jagtinteressen for samtlige jagtforeninger på Amager på vegne af
Danmarks Jægerforbund.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0130.png
== AKT 5720484 == [ VS: Der skal være plads til friluftslivet og dermed også jagten. ] == Dokument 1 == [ Brev til -… ==
Hillerød den 1. februar 2021
Der skal være plads til friluftslivet og dermed også jagten
Kære Nick Hækkerup
Jeg skriver til dig som formand for Hillerød Jægerråd i Danmarks Jægerforbund. Hillerød Jægerråd
omfatter de seks jagtforeninger i Hillerød Kommune med i alt ca. 790 medlemmer. Jeg har nogle reelle
bekymringer, jeg gerne vil dele med dig som medlem af regeringen.
Naturen har brug for mere plads, og naturen har brug for alle, der vil kæmpe for den. Derfor har vi brug
for, at der findes bæredygtige og langsigtede løsninger for at styrke biodiversiteten, hvilket jo er en
bunden opgave for Danmark og Europa.
Naturnationalparker
I Danmark har regeringen med støttepartierne udformet en natur- og biodiversitetspakke. En del af den
pakke indeholder opførelsen af 15 naturnationalparker, hvor naturen skal have førsteprioritet og være
selvforvaltende. Miljøminister Lea Wermelin har klart udtrykt, at der også skal være plads til friluftslivet i
naturnationalparkerne. Med andre ord som udgangspunkt en win-win for naturen i form af mere plads til
naturlige processer og plads til friluftslivet i en spændende natur.
Jeg kan dog erfare, at der er væsentlige drøftelser om, hvad selvforvaltende og urørt skov er. Da en del af
friluftslivet bl.a. er at samle svampe, plukke bær, fiske og gå på jagt, er der nu sået tvivl om, hvilken kurs
der tages, og om den del af friluftslivet skrives helt ud af ligningen ved at forbyde fjernelse af
naturressourcer fra naturnationalparkerne.
Når jeg så samtidig erfarer, at naturnationalparker og måske andre strengt beskyttede naturområder, skal
reguleres via en ændring af naturbeskyttelsesloven, og så bliver jeg som jæger og naturbruger bekymret
for jagtens fremtid, især når det ikke styrker biodiversiteten at fjerne jagten.
Her kan jeg konkret konstatere, at der lægges op til, at der ikke længere kan være en friluftsaktivitet som
jagt i Naturnationalparkerne, hvis det står til regeringen, der netop har fremsat et lovforslag, der skal
ændre naturbeskyttelsesloven. Citat fra denne lovforslaget:
”Der
lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, der ikke sker som led i
forvaltningen af områderne. Det vil sige, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) som
udgangspunkt forventes ikke at gennemføre jagtudleje, betalingsjagter, nyjægerjagter og
invitationsjagter i naturnationalparkerne. Der vil dog fortsat være mulighed for bestandsregulerende
jagt på vildtet i området, jagt på invasive arter, eller hvis det på anden måde er konkret begrundet.”
Naturen er trængt, men det er hverken jagten eller andre friluftsaktiviteter, der medfører, at
vildtbestande, planter eller insekter går tilbage. Det er plads, naturen mangler til naturlige processer.
Dette bidrager jægerne til ud over hele landet, og det via både en lokal og fysisk indsats, men også
gennem jagttegnsmidlerne, hvor jægerne hvert år bidrager med adskillige millioner til naturforbedringer.
EU’s biodiversitetsstrategi
Min bekymring stopper dog ikke ved naturnationalparkerne. EU har vedtaget en biodiversitetsstrategi. En
del af denne strategi går ud på, at særlig følsomme naturområder skal udpeges som strengt beskyttede
områder
–
i alt tilsammen 10 % af både land- og vandarealet i EU. Selve strategien støtter mit forbund
Danmarks Jægerforbund, men efterfølgende er EU-Kommissionen ved at udarbejde en vejledning til denne
strategi, og her lægger de op til, at jagt og fiskeri ikke skal kunne foregå i disse områder. Vi anerkender
ikke, at bæredygtig jagt er til hinder for ønsket om at øge biodiversiteten.
I det hele taget så er der mange vinkler på denne sag, for det er også således, at mange mennesker har
bosat sig naturnært for netop at kunne dyrke friluftslivet lige uden for døren. Med andre ord bor mange
mennesker på landet, fordi det betyder noget for dem. Her betyder friheden og muligheden for at kunne
bruge naturen alt.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Derfor vil jeg bede dig om, at du ikke er med til at skrive jægerne ud af loven, når regeringens plan for
naturnationalparkerne behandles, og når der generelt arbejdes med, hvad der i fremtiden skal defineres
som strengt beskyttede områder, således at den rekreative jagt stadig kan fortsætte på en bæredygtig
måde. Vi har en god og stærk jagt- og vildtforvaltningslov, som sikrer, at jagten til enhver tid er
bæredygtig, samt at vi til fulde overholder de internationale forpligtigelser.
Lad naturbeskyttelsesloven beskytte levestederne, og lad jagtloven regulere jagten i Danmark, så vi ad
den vej fastholder den bæredygtige jagt.
Med venlig hilsen
Formand for Hillerød Jægerråd
Jørgen Jacobsen
Skovduevej 2
3400 Hillerød
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0132.png
== AKT 5732539 == [ Ulf Nielsen - bemærkninger til naturnationalpark i Jammerbugt kommune. ] == Dokument 1 =… ==
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Ulf Nielsen ([email protected])
bemærkninger til naturnationalpark i Jammerbugt kommune.
07-02-2021 18:19:16
Jeg har været naturplejer i 36 år, og afgræsset store arealer af dem som man påtænker at lave naturnationalparker på. Da der ikke
må være landbrugsdrift i naturnationalparkerne vil det føre til, at jeg må ophøre med naturpleje, som jeg
Gør med robuste småheste. Den type som går ude hele året med godt resultat, men hæmmet af nuværende lovgivning med krav om
læskur. Jeg ser i lovforslaget om natur nationalparker, at man vil søge dispensation til at have tilsvarende heste til at helårsgræsse i
naturnationalparkerne. Det virker uanstændigt, at fødevarestyrelsen jagter vi hesteejere for samme drift form, som staten ønsker at
praktisere i naturnationalparkerne. Samtidig vil staten også søge dispensation i EU om udeladelse af at chips mærke hestene i
naturnationalparkerne. Igen en forskel, hvor vi private har store udgifter til chipsning og hestepas, samt store bøder for udeladelse
af at følge reglerne.
Det med, at dyrene i naturnationalparkerne ikke må tilskudsfodres er i skarp kontrast til det vi private er udsat for angående krav
efter dyreværnsloven, som det offentlige vil have disp. For.
Problemet med store græssere i nationalparkerne i forhold til andre brugere, som for manges vedkommende vil være bange for de
store dyr. Eksempelvis vil vildheste og ryttere uundgåeligt føre til mange konflikter.
De foreslåede arealer til naturnationalparket i Jammerbugt kommune er for de flestes vedkommende uden ret meget græsvækst, så
dyrene vil hurtigt komme til at sulte om vinteren.
Vi private vil med tilladelse til vintergræsning på statens arealer sagtens magte at pleje naturen og dermed gavne biodiviteten for en
lille udgift i forhold til, hvis det offentlige skal stå for plejen.
Det er skræmmende, at en historiker, Rune Engelbrekt Larsen, kan bilde beslutningstagerne i kommunerne ind, at rewaielding,
ingen vinterfodring af dyrene, er vejen frem. Det bliver et ramaskrig fra hele befolkningen, når de kommer til at se på lidende dyr.
Med venlig hilsen
Ulf Nielsen
Kollerup Strandvej 19
9690 Fjerritslev
dt fra
Mail
til Windows 10
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0133.png
== AKT 5748607 == [ 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ 2020-5425 ] ==
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])
Benny Sand Vad ([email protected])
2020-5425
12-02-2021 15:02:58
Som nærmeste nabo vil jeg Benny Vad Koldmosevej 8 9460 Brovst gøre indsigelse mod projekt: J.nr.2020-5425
- at man som nærmeste nabo ikke har fået materiale om projektet, hvor man så få dage før indsigelses frist høre om jeres
projekt via omveje, det gør at jeg har mistet tilliden til jer.
- at hegne områder ind så vildets naturlige bevægelses mønstre forhindres.
- dyr bag hegn er i nationalpark, er at betragte som en dyrepark, det er jo ikke naturlig for de dyr man i tankerne.
- forslaget om en nationalpark syntes jeg er en meget god ide,
skal naturligvis være UDEN HEGN.
Mvh.
Benny Vad
Koldmosevej 8
9460 Brovst
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0134.png
== AKT 5749442 == [ Gisla Faber - Høringssvar - naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ang natur… ==
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
d. 12.02.2021
Hermed tilkendegives modstand mod
dele af “Forslag til Lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og
færdselsloven”.
Jeg ønsker biodiversiteten øges i Danmark, men jeg ønsker samtidig at vi sikkert
og trygt kan få en rekreativ udnyttelse af naturnationalparkerne, derfor opfordrer
jeg politikerne til at finde en løsning, hvor hensyn til natur- og friluftsinteresser
kan gå hånd i hånd og hvor vi som brugere og lokalområde inddrages i processen
om
ændring af ”egen” skov.
Jeg er særligt bekymret for:
Min egen og min families sikkerhed ved færdsel i hegningerne
At det ikke bliver muligt at benytte skoven til gruppearrangementer. Som
kontaktforældre i vores børns klasser, benytter vi ofte den lokale statsskov
ifm. klassen samles i fritiden. Det kan være på jagt efter geo caches, besøg
på naturlegepladsen, skattejagt eller picnic. Med 20 børn i klassen, plus
forældre og søskende er vi ofte mange, og typisk har nogle barne- eller
klapvogne med til de yngre søskende. Det betyder bl.a. at vi ikke har
mulighed for at bruge de private skove, hvor en almindelig skovtur for en
gruppe kræver særtilladelse. Med hegning af statsskovene, vil det ikke være
muligt med hverken kagespisning, barnevogne eller store grupper, der
formentlig vil være mere støjende end NST’s retningslinjer angiver
At mine børn ikke kommer til at bruge naturen i deres undervisning som i
dag pga. lærerne ikke vil tage ansvaret for at tage skoleklasser med ind i
skoven, hvis den er hegnet ind med store græssere
At den forventede skiltning med ”Adgang på eget ansvar” til hegningerne i
Naturnationalparkerne kan sætte mig en i situation, hvor jeg udover at
komme til skade i hegningen, fx pga. en anden families løse hund, ikke kan
få erstatning eller sygehjælp pga. forsikringen ikke vil dække når der er
”Adgang på eget ansvar” (En rundringning har vist
nogle forsikrings-
selskabers ulykkesforsikringer ikke dækker når der er adgang på eget
ansvar)
Der kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven i Naturnationalparkerne. Loven
bør være lige for alle. Et dyrs manglende velfærd ændres ikke pga. dyrets
ejerforhold.
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Færdsel til hest i hegningerne. Som hesteejer ved jeg hvordan hestens
flokinstinkt vil have betydning, såfremt der benyttes vilde tamheste som
græssere i hegningerne. Hingstene i hegningerne vil forsvare deres
territorium og derfor angribe andre hingste/vallakker, der kommer for tæt på
deres flok og forsøge at inddæmme hopper i deres flok uagtet der er ryttere
på. I fx Bidstrup skov har vi et rigt kuperet landskab, der vanskeliggør
muligheden for at se langt frem, hvilket i praksis vil gøre det umuligt altid at
se flokke af vilde dyr. Derfor vil det som rytter være et stort ønske med urørt
skov uden hegninger, eller hegninger med kronvildt, der ikke vil skabe
farlige situationer, da jeg ellers ikke vil turde benytte skoven
At vi som lokale ikke bliver inddraget ordentligt i processen
Med venlig hilsen
Gisla Soltau Faber
Boerbjergvej 2
4330 Hvalsø
Bruger af Bidstrup skovene som gående og ridende, forældre og ægtefælle til
brugere som skoleelever, løbere og deltagere i sportsarrangementer
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Som beboer i området omkring Fussingø, hvor der skal etableres en
Naturnationalpark, er jeg bekymret:
Hvordan sikrer man den fortsatte uhindrede adgang til Fussingø for os mange daglige
brugere?
Hvordan sikrer man at sikkerheden bevares, også for dem der kommer med børn
eller firbenede venner som fx hund eller hest?
Hvordan sikrer man dyrevelfærden for de store græssere der skal sættes ud i
Naturnationalparken?
Er der evidens for at det er den optimale løsning?
Jeg har på ingen måde kunnet finde evidens for at det er den rigtige løsning.
Med venlig hilsen
Lene Stentoft
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Hermed bemærkninger til forslag om oprettelse af naturnationalparker
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at
Afsnit 2.1..1.2.1
"Der
lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, der ikke sker
som led i forvaltning af områderne. Det vil sige, at den statslige lodsejer (f.eks.
Naturstyrelsen) som udgangspunkt forventes ikke at gennemføre jagtudleje, betalingsjagter,
nyjægerjagter og invitationsjagter i naturnationalparkerne.
Der vil dog fortsat være mulighed for bestandsregulerende jagt på vildtet i området, jagt på
invasive arter, eller hvis det på anden måde er konkret begrundet.
Det er endvidere hensigten, at der skal kunne gennemføres regulering af invasive og ikke-
hjemmehørende arter og regulering af dyrearter som led i bekæmpelse eller forebyggelse af
smitsomme sygdomme som f.eks. afrikansk svinepest eller rabies."
Som udgangspunkt er der jo ikke opstillet et decideret jagt- eller reguleringsforbud, hvilket er
godt. Det synes dog ikke nødvendigt at der indføjes noget om jagt, da det jo er statens arealer,
der bliver udlagt til naturnationalparker og det er derfor NST, der har jagtretten.
Da der stadig, til en vis grad, er åbnet for jagt og regulering, vil det som bemærkningerne
fremstår, være NSTs medarbejdere, der skal gennemføre evt jagt og regulering. For at sikre
lokal folkelig opbakning fra jægerne til Naturnationalparkerne foreslås det, at evt jagt og
regulering forestås af lokale jægere i samarbejde med NST, samt at regulering af invasive
arter foregår kontinuerligt og i tæt samarbejde med lokale grupper, der bekæmper mårhunde.
En naturnationalpark skulle nødig være et arnested for spredning af invasive arter.
Endvidere vil jeg gerne gøre opmærksom på, at nogle af statens arealer er opkøbt gennem
jagttegnsmidler f.eks. opkøb af arealer i Råbjerg mose, hvor der så efterfølgende har været
afholdt nyjægerjagter evt. som en slags kompensation.
Af DCEs videnskabelige rapport om biodiversitetseffekter af rewilding fremgår det, at
"manglende
ressourcer betyder, at der kun yderst sjældent sker en egentlig monitorering i
forbindelse med rewildingsprojekterne, og projekterne bidrager dermed sjældent til en øget
viden om effekterne på biodiversitet."
Der bør afsættes ressourcer til at vurdere effekterne af de første 2 naturnationalparker inden
der oprettes flere - specielt effekten af de store græssere.
Lad nu være mede at handle på populisme og husk at der allerede er mange vildtreservater i
Danmark.
Med venlig hilsen
Erik Rosenbæk
2
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
fra
Jan Fredrik Kinnunen
Tolstrupvej 35
4330 Hvalsø
Hej - jeg har læst "Udkast til lovforslag om NNP" og hæfter mig ved forslagets
mangel på realitetssans, konsekvenserne for os der bor ved skovene og
konsekvenserne på sigt.
"2.1.1.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning" er mit
udgangspunkt.
1. De mange folk som bruger skovene til daglig - hvortil skal de fordufte? Hestefolket
må sælge sine heste eller slå dem ihjel. Heste skal have motion og hvis man som
hesteejer ikke føler sig tryg ved at ride ind i en skov med vilde heste men er forvist til
landevejen...ja så er der ikke meget ved det mere. Skovløberne og motionisterne
skal have 100% opmærksomhed på sine omgivelser hvis man ikke lige vil stå ansigt
til ansigt med en ko som vogter sin kalv, eller hvad man nu har tænkt at udsætte i
skovene. Hundelufterne vil sandsynligvis blive forment adgang, som vi har set andre
steder ved lignende forsøg, fx. ved Naturstyrelsens område ved Klise Nord på
Langeland. Her er det adgang forbudt med hunde! Børnefamilierne tør nok ikke gå
ind mere, da det vil være på egen risiko og så er det jo mere ufarligt at tage i
svømmehallen eller til McDonalds. Pensionisten som nyder sin daglige gåtur i skoven
men ikke kan løbe, vil nok føle en del utryghed ved projektet. Så hellere blive
hjemme i stuen.
Spørgsmål: hvem vil turde sig ind i skoven? Unge mennesker
med alle sanser i behold og hurtige ben? Folk som ikke kan løbe væk hurtigt
skal holde sig væk? Lukker I skovene for almindelige mennesker?
2. Biodiversitet er godt, ingen tvivl om det. Men hvis det handler om at skabe netop
dette i de planlagte skove, er der så evidens for at græssende dyr skaber dette? Jeg
har læst en del på området, og erfaringer fra Tyskland og Holland peger i en anden
retning. Det man skaber er områder med indhegnede dyr som vist nok spiser
skovbunden og holder den åben, men den samlede biomasse og biodiversiteten
kommer ikke alligevel. Hvis man virkelig vil gøre en forskel i Danmark, skulle vi holde
op med at slå vores vejkanter, opfordre haveejere til at ikke slå græsplænen og
MÅSKE ENDDA kunne staten opkøbe marker som ikke bruges aktivt og lade dem
stå til at vokse til. Og det er dette som egentlig irriterer mig: det som lovforslaget går
ud på er at få skabt nogle hurtige politiske points som ser godt ud på papiret men
som alle ved...egentlig bare er symbolpolitik.
Spørgsmål: tror man virkelig, at dette
forslag gør en forskel mht den samlede biodiversitet i Danmark?
3. Risici. Vi bor et par hundrede meter fra skoven. Vi har fire heste, og har flere
gange set, hvordan kronvildt har nedlagt vores 2-trådede hegn på vej ind til vores
dejlige grønne spisesteder. Der er ingen blod at se - de er løbet lige igennem. En elg,
bison, vilde heste - hvis der ikke er nok af mad så vil de løbe igennem hegnet. Eller
3
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
hvis der er kamp om pladsen så mon ikke nogle individer vil søge sig ud. Og det er
fair nok - det er jo dyr! Men skal jeg være bange for at min dreng på 5 eller 6 år står
overfor et dyr i haven ved legestativet? Skal vi være bange for at en hingst kan
mærke duften af en hoppe hos os og SKAL IND og hvis de skal ind så kommer de
ind, trådhegn eller ej. Skal jeg bygge en Berlinmur langs vores 5 hektar jord?
Spørgsmål: hvem betaler for eventuelle skader på dyr, hegn eller mennesker?
4. Dyrevelfærd. Jeg kan forstå, at de dyr som placeres ud skal leve på naturens
præmisser. Hesten blev tæmmet i Danmark for nogenlunde 6.000 år siden. Bisonen
forsvandt måske for 10.000 år siden. Elgen er lige så uddød i den danske natur. Hvis
disse dyr skal være en del af de planlagte områder, hvorfor ikke inkludere uroksen,
mammuten eller
Megaloceros giganteus
eller på dansk Kæmpehjorten? Hvad er det
for nogle dyr man ønsker skal leve i Danmark i 2021? Hvis dyrene skal leve på
naturens præmisser kommer de også til at dø, hvis der ikke er føde nok. Vil der være
tilsyn?
Spørgsmål: Er det OK, at vi lader dyr dø eller lide i stilhed bare fordi vi
har besluttet at det er i orden? Hvilken del af den danske natur vil man
genoprette? Den for 50 år siden? 500 år siden? 5.000 år siden? 50.000 år
siden?
5. Lokalområdet ved skovene præges af folk som går tur, børn som kælker om
vinteren, folk som bader om sommeren og man mødes til vinterbad, picknick og
overnatning i sheltere. Hele denne kultur forsvinder, og hvis jeg vil vise mit barn
hvordan det føles at være i skoven, mærke duften og stilheden, hvordan skal jeg
det? På YouTube? Tage til Sverige? Vi som bevidst har valgt landet og ikke byen har
netop fravalgt at ikke kunne smutte ned i 7-Eleven for at købe mælk midt om natten
for at kunne være tæt på skoven og hele kulturen her. Tænk hvis man fortalte
Københavnerne, at metroen skulle lukkes (vibrationerne forstyrrer naturen) og at
Kongens Have, Amager Fælled, Fælledparken og Søndermarken skulle hegnes på
den samme måde. Der ville være forsider på landets aviser i ugevis, det ville være
tophistorien i TV-Avisen. Men vi er ikke så mange her, og de folk som lever her
arbejder sandsynligvis ikke i så høj grad med medier og beslutter hvad der bringes i
dem. Er dette noget slags by/land-konflikt? Det føles sådan for mig. Hvis man ikke
bor her, er det ret nemt at tage en beslutning om hvordan livet her skal leves.
Spørgsmål: tager man højde for forringelsen af livskvaliteten, boligmarkedets
udvikling i vores lokalområder og hvordan det vil føles at bo et par hundrede
meter fra en skov man ikke tør eller må gå ind i?
6. CO2. Jeg kan forstå, at man skal fælde måske halvdelen af skovens træer for at
kunne skabe de lysåbne områder. Vi skriver det lige igen. Fælde halvdelen af
skovens træer. Skulle vi ikke have flere træer, mere biomasse og gøre noget positivt
for klimaet? Hvilke nye træer skal plantes og hvor? Skoven som den er nu fungerer
også som en naturlig mur mod vinden for os, og når den kan suse lige igennem vil
det alt andet lige nok blive en del koldere her om vinteren, ikke? Jeg har læst noget
et sted om at man primært vil fælde "invasive arter" som gran og fyr. Fyrretræet kom
til Danmark for plus minus 10.000 år siden, sandsynligvis fordi klimaet blev koldere.
Hvis klimaet bliver varmere vil andre slags træer overtage, det er naturens gang.
Spørgsmål: skal vi virkelig fælde tusindvis af sunde, levende træer pga et
4
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
eksperiment? Fordi det er jo et eksperiment uden at man egentlig ved, hvordan
det ender. Lige præcis hvor skal der plantes nye træer, som opvejer dette tab
af levende natur? Hvilke steder er udpegede og hvad vil det koste - og hvem
betaler? Os borgere i sidste ende?
7. Gode eksempler. Hvis man har lavet lignende eksperiment andre steder i
Nordeuropa, hvilke gode resultater kan man se? Er der et sted, hvor biodiversiteten
er steget, hvor der ikke har været sultende dyr, hvor mennesker og vilde
heste/bisoner/elge har levet uden problemer? Hvor friluftslivet har kunnet overleve?
Spørgsmål: Er der en opskrift man ved vil fungere, eller er dette bare et
skrivebordsprodukt uden forankring i reelle tal og videnskabelige resultater?
Er det gætværk?
Vi som lever her ved skoven passer på den. Når jeg går tur i den og ser noget skrald,
samler jeg det op. Vi har bevidst valgt at bo her. Nu vil folk som ikke bor her eller helt forstår
hvor mange folk som egentlig bruger skoven lave det hele om. Har man gået en tur i skoven,
har man været her? Har man set hvordan folk hygger sammen med sin familie, hvordan
børnene leger i og nyder naturen?
Lad os sætte os ned og finde andre løsninger for at forbedre den samlede biodiversitet i
Danmark, fordi dette batter ingenting og gør virkelig mange mennesker kede af det - mig
inklusive.
Med venlig hilsen
Fredrik Kinnunen
5
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0141.png
Til: Miljøministeriet D.
05.02.2021
Louise Skovmose
Bellevuevej
6800 Varde
Sendt til: [email protected], jacbe@mfvm og [email protected]
Vedr. Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark-
og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)
Til: Lea Wermelin & CO.
Jeg har opfanget via medierne at I ønsker at ændre på ikke mindre end 5 love. På baggrund af nogle
få biologers- og en idéhistorikers vilde rewilding-drøm om at hegne vores statsskove i Danmark ind
og udsætte store græssere.
Jeg er friluftsmenneske og bruger naturen aktivt på min hest og ved gåture, jeg er MEGET bekymret
over den udvikling, der er ved at ske. Skal hele Danmark sættes bag hegn?
Dyrevelfærdsloven, skal også ændres? HVEM har dog anbefalet dette, næppe nogen der arbejder
med pattedyr, som de store græssere er.
Dyreværnsloven er netop i feb. 2020 skærpet i, den nuværende siddende regering. Vil så til at lave
lempelser? Kun for staten. Dette er NO GO.
Det største problem, med div. Lovændringer, som vejloven, skovloven og dyrvelfærdsloven forslåede
ændringer er:
Planen om at lave indhegner over hele landet, store del af statsskoven, og man siger der vil
være
UHINDRET ADGANG FOR ALLE,
Er simpelhent ikke korrekt, det er noget man skal sige, alt andet
er lovbrud. Fakta er at rigtig mange får deres friluftsliv begrænset ret kraftigt.
Bare tag, udelukkelsen af ryttere på Mols lab. Bliver det også sådan i de hegnede naturnationalparker
–
hvor skal vi som rytter så færdes?
Alt dette fordi en række biologer, har lykkedes med at fortælle og vildrede regeringen, om at kun på
denne måde opnår vi vækst i biodiversiteten. Det er det
INTET DER TYDELIGT EVIDENS FOR.
6
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0142.png
Adgang
–
fri og uhindret
–
NU BAG SKILTE..
–
Jeg er skræmt.
” E ritisk u dersøgelse af dødsfald i for i delse ed o ga g ed k æg iste, at ud
af 74
dødsfald
fra 2000 til 2015, var der 18 dødsfald, relateret til friluftsliv ved besøg i de områder hvor dyrene
græssede” Og så å i ikke gle
e de kritiske ulykke fra Helge æs so
ær ha de kostet e
kvinde livet, selvom det eneste hun havde gjort galt, var at gå ind i indhegningen til dyrene! Der er
ingen steder i Danmark i dag, hvor der er udsat store græssere bag hegn i skov, hvor man må løbe,
cykle, ride og køre med hestevogn inde i hegningen
–
dette sammenholdt med det øgede pres der er
fra friluftslivet i skoven, vil alt andet lige betyde flere uheld, end dem der i dag er beskrevet i tidligere
rapporter. Et uheld med store græssere er ét for meget! Herudover, vil I ændre pgf. 5 i færdselsloven
og gøre lovligt, at der må gå store græsser på vores gennemkørselsveje, hvor vores børn færdes på
cykel til og fra skole og vi andre kommer kørende dagligt. Det kan udløse alvorlige ulykker!
Hvordan vil I som politikere forholde Jer til dette? Når danskerne slippes ud i disse
naurnationalparker? Hvor mange ulykker- Hvor mange dødsfald, må der ske i
biodiversitetens navn, når evidens for at det virker i skoven, ikke er stører end, nogle få
biologers bedste bud, samt fikse ide.
Lukker man heste ud, udelukker man rytterne
–
det er for farligt at ride på et flokdyr, blandt
artsfæller. Og I skriver selv følgende, den markeret linje giver bestemt også anledning til
bekymring.:
Det er hensigten, at outdoorturisme og friluftsmuligheder, herunder cykling,
ridning,
vandring,
overnatning i naturen m.v. vil ske på en måde, hvor der både tages de nødvendige hensyn til de
udsatte dyr, og hvor der gennem låger, færiste m.v. vil blive åbnet for offentlighedens adgang.
Færden i naturnationalparkerne vil ske under hensyntagen til vildtet og de udsatte dyr.
Desuden kan
det blive nødvendigt i perioder helt eller delvist at begrænse den offentlige adgang, f.eks. af
hensyn til visse fuglearters yngletid.”
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/rideforbund-vilde-heste-forhindrer-fri-adgang-til-
naturen?fbclid=IwAR1fUQgKUJaVvs0PCKZ6UEG6PA4sEGlvj-1oF3edn1Jn5Rf0rxtEHmfitv8
Manglende
Evidens:
GEUS rapport fra 2018
3000 ex DK (geus.dk)
der bl.a. ligger til grund for beslutningen om
naturnationalparken ved Fussingø, består af kun ANBEFALINGER - der står ikke mindre end 11
steder i rapporten, at der mangler viden og evidens på området. I Rita Merete Buddenshøn og Lasse
Gottlie ’s rapport fra
’Sko græs i g ed iodi ersitetsfor ål’https://static-
curis.ku.dk/portal/files/230689434/Skovgr_sning_web_3.pdf
, er der lige så mange steder om ikke
flere, hvor de påpeger de samme mangler på evidens! I rapporten s. 26-28 er det påvist i et forsøg at
store græssere vil foranledige, at de mindre gnavere risikere at forsvinde:
”Populatio sstørrelse af
små gnavere er formentligt bestemt af habitatkompleksiteten, hvor et græsningstryk over et vist
i eau il ha e e egati effekt på g a er e” Dette har ko sek e ser for a ge Ro fugle,
Musvåger, Mår, Ugler, Ræve m.m. som vil miste deres fødegrundlag og som formentlig vil søge andre
græsgange! Er det virkeligt ok at de skal lide, for nogle biller og blomster., Som jeg som helt
almindelig dansker allivel ikke kan se , er kommet i den forsøgsindhegning, der er i Fussingø i dag,
med de 5 stude.
7
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0143.png
I en hel ny rapport fra januar 2021 - BIODIVERSITETSEFFEKTER AF REWILDING, står der at der
”ge erelt er der a gel på doku e tatio af effekter e af så el oder e og traditio elle
pleje etoder so re ildi g”
På s. kalder forsker e det ”HYPOTESEN
at rewilding kan understøtte divers vegetation og mange af
ko klusio er e i rapporte ygger på et relati t egræ set e pirisk elu der ygget gru dlag”! I
Rapporten s. 73 gentages ovenikøbet problematikken omkring forsvinden af de små gnavere
–
og når
man ikke pga. EU-reglerne må lade kadavere ligge pga. risikoen for spredning af sygdomme, så kan
det ikke undgås at vores rovfugle vil forsvinde
–
og dem har vi rigtigt mange af i Fussingø.
Du kan trygt gå ind i indhegningerne, bare hold afstand, lad være med at larme, lave pludselig
bevægelser osv. Men det er jo lige præcis ikke fri og uhindret adgang til statsskoven, som vi kender
den.
Og de mennesker der står frem og siger det, ved ikke meget om store dyr, de ved noget om insekter,
skræmmende at man så lytter tul netop dem.
Om Rewilding
På Side 63 i lovforslaget
Microsoft Word - Bilag 1a - Udkast til lovforslag om NNP 15012021.docx
(windows.net)
tydeliggøres det, at de udsatte dyr ikke etragtes so ildtle e de dyr ”Det il sige,
at de dyr, der udsættes i en naturnationalpark, såsom kvæg, herunder bison, heste, udsatte elge,
udsatte krondyr og andre dyrearter, der normalt holdes som opdrættede dyr, når de dør (selvdøde
eller aflivede) skal indsamles og bortskaffes efter reglerne om animalske biprodukter, da de ikke
betragtes som vildtlevende dyr, men som dyr, der holdes af mennesker.”
De ye rapport le estilt
af Jer politikere, for at give et overblik over de dokumenterede effekter af rewilding på
biodiversiteten i forbindelse med etablering af Naturnationalparkerne. Af alle de rewildings-forsøg
der hidtil har været afprøvet, og som er beskrevet i rapporten, har samtlige haft uheldige og negative
konsekvenser.
Biologerne og forskerne argumenterer for at hjælpe biodiversiteten ved at lave hegninger med store
pla teædere, og at det ”ska er e aturlig dy a ik”. For at dyre e skal
skabe den ønskede effekt -
at holde arealerne lysåbne - skal dyrene være på arealerne hele året (helårsgræsning) og må ikke
tilskudsfodres. H is de ku er der o so
ere , spiser de ku ”luksusføde ” og går ikke på det
mindre attraktive fødeelementer, herunder træ-
og uskarter. Idee er, at de ”sultes”, så de æder
det, de ellers ikke vil kaste sig over. Derfor er jeg nødt til at spørge - er det naturligt at hegne dyr?
Hvis dyrene fik lov til at opføre sig naturligt, dvs. uden hegn, ville de næppe blive i et område med
mangel på føde, men sandsynligvis bevæge sig til et andet område. De fleste af vores hjortevildtarter,
f.eks. kronvildt, og forfædrene til vores domesticerede dyrearter, f.eks. heste og kreaturer, er alle
nomadearter, der bevæger sig i flokke derhen, hvor der er føde, vand, skjul og helst ikke for mange
trusler fra rovdyr. Selv de domesticerede arter flyttede man rundt på, før mennesket opfandt
effektive hegn. Den naturlige adfærd sætter vi mennesker ude af spil ved at hegne dyrene. Er det
”at
ska e e aturlig dy a ik”?
Er det disse forsøg de 888 mio. kr.
I har afsat til Naturnationalparkerne
skal gå til - I den erkendelse at rewilding må være det billigste og mest omkostningseffektive, ved at
erstatte aktive indsatser med naturens egne processer??
Af alle de rewildings-forsøg der hidtil har været afprøvet, og som er beskrevet i rapporten, har
samtlige haft uheldige og negative konsekvenser. Se nogle få eksempler
8
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0144.png
S28 Trofisk rewilding:
Yellowstone National Park i USA
–
Ulvens indførsel i 1995
– ”Der er dog le et
stillet spørgsmålstegn ved den egentlige effektstørrelse af ulvene, fordi der også er tydelige
komplekse interaktioner med især amerikansk bison, klimaet og landskabstopografien i
o rådet”
Oostvaardersplassen i Holland
i 2000 - antallet af dyr områdets bæreevne kunne klare,
medførte en større årlig dødelighed. Dyrevelfærdsorganisationer bragte det for en domstol
–
og
vandt i første omgang. Det høje antal græssende dyr forårsagede skade på flora og fauna som følge
af overgræsning. F.eks. er buske og træer forsvundet, arter af fugle er forsvundet eller faldet i antal
og der er ikke observeret rådyr i området siden 2009. Og igen i 2018, er der trælse billeder derfra,
folk fodre, heste i en pæn stand, men på meget gold jord, og et føl er ved at fryse ihjel. NATURLIGT,
ja måske, hvis ikke hegnet var
der.
https://www.youtube.com/watch?v=Gkq4EMaf0Ok&fbclid=IwAR1m0w_l5ctDuZGQ7hXkKxZ4B1
wQ70IU0uR-WZfEgxTmtoTZcnsj051gJn8&ab_channel=Reporter
Pleistocæn rewilding: Pleistocene Park
i det nordøstlige Sibirien i 1996 - forsøg med at gendanne
mammutsteppens økosystem før sidste istid -
”Projektet har dog
haft store udfordringer i forhold til
at etablere en signifikant population af dyr, både på grund af omkostningerne og de logistiske
udfordringer med at finde egnede dyr og få dem flyttet, men også med at holde nyankomne dyr i live
hen over den kolde sibiriske vinter
–
bl.a. fordi det har taget lang tid at genskabe et
græsla dsøkosyste
ed e tilstrækkelig høj produkti itet.”
Europæiske rewildingprojekter:
”så il det ære for u det ed eget stor usikkerhed, i h ilke
grad denne form for passiv rewilding rent faktisk kan medvirke til at genetablere naturlige processer
og et a gfoldigt økosyste .” S Rei troduktio af æ ere: ”De su esfulde rei troduktio er har
dog også været med til at øge mængden af konflikter mellem mennesker og bævere i flere lande i
Europa. Konflikterne er især opstået på grund af de socioøkonomiske indvirkninger, som
bæveraktiviteten kan have på landbrugs- og skovbrugsområder ved at fælde træer, forårsage
o ers ø
elser og gra e tu eller og ka aler” ”Da re ildi g e d u ikke er en
udbredt praksis, og
der generelt mangler en effektovervågning af naturindsatser i Danmark, er dokumentationen af
effekterne af dedikerede rewildingprojekter sparsom
Dyrevelfærd:
Dyrevelfærd er ved at være en stor del af danskernes underbevidsthed, takket være en
intensiv oplysning de sidste mange år. Det at hegne dyr inde uden at sørge for dem, tangere
dyremishandling. En del lovgivning skal ændres for blot at tillade dette, og I ønsker praktisk talt at
sætte hele pgf. 3 af dyrevelfærdsloven helt ud af drift. Hvem skal bestemme hvilke dyr det har
førsteret til at leve eller ej, og hvordan harmonerer det med det vi har lært omkring dyrevelfærd
hidtil? Dette strider direkte imod den nye EU-forordning og vil afstedkomme at der skal søges om
dispensation ved
EU på flere o råder ”De ye EU dyresu dhedsforord i g træder i kraft
den 21.
april 2021.
Formålet med reglerne er at sikre en høj standard for dyre- og folkesundheden ved bl.a.
at sikre effektiv sporbarhed i tilfælde af sygdomsudbrud, så smittede dyr hurtigt kan identificeres og
håndteres. I den nye EU-dyresundhedsforordning (dyresundhedsloven) defineres opdrættede dyr
so ”dyr, der holdes af e esker”, og udsæt i g af dyr i atur atio alparker falder i d u der
de e defi itio .” Udsatte dyr i Natur atio alparker etragtes ikke so ildtle e de dyr, e so
dyr, der holdes af mennesker
–
så derfor skal den nuværende dyrevelfærdslov også bestå og ikke
forringes for at tilgodese nogle få biologers drømme! At indhegne dyr uden at sørge for dem er ikke
naturlig dynamik, men dyremishandling.
9
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
I medfør af dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1, skal enhver, der holder dyr, sørge for, at dyret
tilses mindst en gang om dagen. Efter dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2, gælder kravet i stk. 1
ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Tilsynsfrekvensen med fritgående dyr på græs eller lignende vil bero på en konkret vurdering
afhængig af dyrets art, dyrets tilstand, områdets beskaffenhed, vejrforhold m.v. Der skal dog
føres tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til enhver tid er sikret. Det bemærkes, at udtrykket
”fritgåe de dyr på græs eller lig e de” også o fatter dyr, der udsættes til aturpleje,
heru der isse for er for re ildi g.”
Denne lovændring, bør ikke godkendes, da det er en kraftig nedsættelse af dyrevelfærden.
bekendtgørelsens § 23, stk. 1, at den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at hestene
tilses mindst én gang om dagen, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder
også heste på græs eller lignende. Bekendtgørelsen indeholder ikke en bestemmelse om
dispensation fra de nævnte regler for så vidt angår heste, der udsættes og holdes i
naturnationalparker, men der vil i forbindelse med udsættelse af heste i naturnationalparker
kunne dispenseres fra de nævnte.
Der foreslås indsat en ny § 20 a i dyrevelfærdsloven, hvorefter ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1-2, for så vidt
angår bestemte dyrehold, herunder dyr, der udsættes i en naturnationalpark tilladt efter den
foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 61 a, samt dyrenes afkom. Endvidere
bemyndiges ministeren efter den foreslåede § 20 a, stk. 2, til at kunne fastsætte vilkår for en
dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må
udsættes i naturnationalparken, tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller
tilskadeko e dyr sa t reguleri g af esta de af de udsatte dyr og deres afko .”
Det samme gælder her, bør ikke vedtages. Hvor er min retssikkerhed, når loven ikke er lige
for staten og jeg som privatperson?
Mvh Louise Skovmose.
10
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Til Miljøministeriet.
Jeg forholder mig alene til forslaget om at ministeren får kompetence til at fravige dyrevelfærdsloven
for de store græssere, især kvæg og heste.
Dispensationen vil give mulighed for at fravige reglerne om tilsyn og huld/kraftigt hårlag for
udegående dyr om vinteren. Det er disse punkter, jeg ikke finder at der er begrundelse for at give
dispensation for.
På Molslaboratoriet har Morten D. D. her i vinter fortalt, at de på deres meget succesfulde projekt, set i
forhold til vilde planter og insekter, IKKE har haft behov for at gå på kompromis med eksisterende
regler for dyrevelfærd. Der har man løbende huldscoret dyrene i samarbejde med en dyrlæge, og
fjernet dyr der ikke vurderes at kunne klare kravet om mindst middel huld vinteren igennem.
Det har således IKKE været nødvendigt, at kvæg og heste skal udsættes for den lidelse, som en kold
vinter er, jf. Det Dyreetiske Råds udtalelser omkring udegående dyr om vinteren, hvis ikke de har
tilstrækkeligt huld og god pelssætning.
Jeg vedlægger et billede fra Hellebæk Kohave, et projekt hvor Naturstyrelsen har afgræsning uden
tilskudsfodring. Jeg håber ikke det bliver den slags vi kommer til at se i vores naturområder. Koen på
billedet er fotograferet 10 marts 2020, 8 dage før den får sin 10. kalv, jf CHR registeret (offentligt
register, som alle kan gå ind i og checke, hvis man har aflæst dyrets øremærke). Desværre vidste jeg
ikke da jeg tog billedet, at sådan en ko ville blive betragtet som værende i en foderstand, der er enten
uansvarlig eller groft uansvarlig, vurderet efter Fødevarestyrelsens manual for
Krydsoverensstemmelse, med billeder (også offentlig tilgængeligt materiale). Af CHR kan man i øvrigt
læse, at der i det pågældende område døde 4 køer, svarende til mere end 10 % af køerne, i marts-april
2020. Dyr der ikke er leveret til slagt, men til destruktion.
At det er omkostningsfuldt at skulle tilse dyrene bør ikke være en begrundelse for at fravige
dyrevelfærden. Man kunne evt. oprette frivillige "tilsynslaug", som man kender det fra
"kogræsserforeningerne" landet over.
Med venlig hilsen
Marianne Christensen
11
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Att. Jacob Christian Bertram og Danielle Humm Møller
Som borger og bruger af Fussingø Skov i de sidste 50 år, gør det mig rigtig vred, når nogle enkelte
personer vil tage min, og alle andre brugere af skoven, fra mig ved at ville sætte hegn op om skoven.
Det tager min frihed til at færdes frit i skoven fra mig, og ikke mindst, når samme personer vil sætte
dyr ud i skoven, som jeg ikke ønsker at møde på mine Vandreture.
Det kan da ikke passe, at nogle enkelte personer vil tage friheden fra så stor en del af befolkningen i
Midtjylland, og tvinge os til at skulle helt til Rolf Skov, for at gå en tur i naturen.
I øvrigt forstår jeg ikke, at man kan tillade at sætte dyr ud i naturen, som ikke kan finde nok føde, og
som ikke normalt er en del af skoven.
Det betragter jeg som DYREMISHANDLING, og jeg forstår til fulde de mennesker, som, i andre
områder, hvor skov er blevet indhegnet, fodrer de stakkels dyr.
At de personer så skal trues og svines til af Morten DD hører ingen steder hjemme. Det burde have
konsekvenser for ham, med de trusler han fremsætter.
I disse tider, hvor DYREMISHANDLING ER ET STORT EMNE, er jeg uforstående over for, at der skal
sættes dyr ud i Fussingø Skov, som man på forhånd ved, ikke kan klare sig, og hvordan vil det ikke
indvirke på de dyr, der allerede bor i skoven? Det vil forstyrre og ændre deres levevis. Det er ikke i
orden. Dyrene i skoven skal IKKE forstyrres af store dyr, og de mennesker, der kommer i skoven, skal
ikke være bange for at møde en flok dyr, der er desperate, fordi de er sultne.
I de 50 år, jeg har boet i området omkring skoven, kan jeg fortælle, at naturen selv har klarer “
forandringen” af området.
Ved slottets udbygninger gik der kraturer på markerne. Det gør der ikke mere. Nu er der en stor sø.
Hvis ikke nogle “ kloge hoveder” hele tiden blander sig i naturens udvikling, ville det gå meget bedre.
Jeg husker nok, da man brugte mia. på at rette vandløb ud, som der nu bruges lige så mange penge på
at reetablere samme. Da man fandt ud af, at der ikke måtte udledes svovl i luften. Hvad har man fået
ud af det. Alt er grønt. Fliser, tage, mure og ikke mindst barken på alle træer er grønne, også Fussingø
Skovs træer. Og hvad gør man så ved det? Ja, træerne kan man ikke sprøjte. De dør, når det grønne lag
er blevet for tykt, at det kvæler træerne. Tage, fliser mv. bliver sprøjtet med sprøjtemidler. Det er hvad,
der er kommet ud af indgrebet af naturen.
Jeg vil på det kraftigste protestere mod det indgreb, som enkeltpersoner er i gang med mod naturen og
brugerne af Fussingø Skov.
LAD NU NATUREN SELV KLARE FORANDRINGEN. INGEN KLARER DET BEDRE.
Venlig hilsen
Anne Grethe Montell
12
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Høringssvar til etablering af naturnationalparker.
Journalnummer 2020-5425
Hej alle implicerede.
Jeg hedder Søren Holdensen og bor i Saltum i Nordjylland. Jeg er ikke lodsejer i nærheden af de
planlagte naturnationalparker. Jeg er jæger og lystfisker og meget optaget af den vilde natur, det
danske landskab, heder og skove. Jeg er ikke tilhænger af naturnationalparker, da jeg mener det er et
uhensigtsmæssig indgreb i den danske natur. Det drejer sig om udsætning af andre dyr som ikke
passer naturligt i de danske skove. Der vil uvægerligt ske en fortrængning af bestående vildtarter, når
andre dyrearter tager ophold i vildtets biotoper. Det ses tydeligt hvor køer eller heste afgræsser
grønne landbrugsarealer. Vildtet forsvinder fra den ene dag til den anden, så der må være et eller
andet der gør at den normale vildtbestand ikke bliver i de områder. Det samme vil efter min mening
ske, for de områder man evt. udlægger til naturnationalparker.
Hvis man oven i købet vil indhegne områderne, synes jeg, man fuldstændig ødelægger det naturlige
for disse unikke arealer. Det gør man også for det stående vildt i områderne som ikke længere kan
bevæge sig frit i landskaberne. Hvis indhegninger er langs trafikerede veje, vil der uvægerligt opstå
situationer, hvor vildtet ikke kan komme i ly i de berørte skove og dermed let kan forårsage påkørsler
på vejene.
Jeg er også meget imod at man som borger i Danmark ikke længere kan bruge statsskovene til
familieture og naturoplevelser. Selv om det er statens skove, så er staten jo os alle sammen.
Hvis man absolut vil lave udsætning af andre vildtarter og græsædere, kan man gøre det i de skove
der allerede er der men uden indhegninger. Så kan disse dyr også bevæge sig frit ligesom det stående
vildt kan bevæge sig frit. Jeg håber mine meninger og betragtninger bliver taget med i vurderingen
inden der lovgives på et så vigtigt område af Danmark.
Mvh Søren Holdensen
13
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Som beboer i området omkring Fussingø, hvor der skal etableres en Naturnationalpark, er jeg
bekymret:
Hvordan sikrer man den fortsatte uhindrede adgang til Fussingø for os mange daglige
brugere?
Hvordan sikrer man at sikkerheden bevares, også for dem der kommer med børn eller
firbenede venner som fx hund eller hest?
Hvordan sikrer man dyrevelfærden for de store græssere der skal sættes ud i
Naturnationalparken?
Er der evidens for at det er den optimale løsning?
Jeg har på ingen måde kunnet finde evidens for at det er den rigtige løsning.
Med venlig hilsen
Lene Stentoft
14
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Til Lea Wermelin og Pia Kjærsgaard
Jeg vælger at skrive til jer, vedrørende den nye naturlov som der planlægges, at skulle træde
i kraft.
Lea Wermelin i kraft af, at du er miljøminister, og Pia Kjærsgaard da du repræsenterer det
parti som jeg har givet min stemme til, igennem de sidste 25 år.
Jeg må indrømme, jeg er noget rystet over, at vi i Danmark i 2021 formår, at tilsidesætte alm
dyrevelfærd, frem for naturpleje i form af "store planteædere" som i hvert fald inkludere
heste.
Heste som skal udsættes på udvalgte naturområder, UDEN at være beskyttet af
dyrevelfærdsloven.
Det skriger til himlen, at man sætter naturpleje over levende dyr, i et civiliseret samfund som
Danmark.
Og det kan vel forhåbentlig ikke passe, at "fru Jensen" kan blive dømt efter dyreværnsloven,
såfremt hun ikke opfylder dyrets basale behov, såsom foder, drikke, læ og tilsyn minimum 1
gang i døgnet.
Mens Staten blot kan sætte heste ud som "naturplejere" som ikke får opfyldt ovenstående
behov og ej heller får noget så nødvendigt som ormekur ved ormeangreb, da det vil forurene
naturen!
Så kan de godt være, at ministeren lover, at man ikke "går på kompromis" med
dyrevelfærden, men man "glemmer" måske meget belejligt sagen fra Silkeborg, hvor 16
heste blev sat ud i et naturområde, uden at blive fodret eller ført tilsyn med. Sagen endte ud
med adskillige døde dyr, formentlig sultet ihjel.
Uanset hvor mange "gode" intentioner man har med dette "projekt naturpleje", så vil jeg
æde min gamle ridehjelm på, at den gamle devise "ude af øje, ude af sind" vil holde stik,
også i dette tilfæde.
Håber virkelig I vil revurdere dette tåbelige initiativ, eller i den mindste gøre det dyreetisk
korrekt, og hvis ikke så håber jeg, at befolkningen (den dyrevenlige del i hvert fald) vil holde
jer ansvarlige, hvis det senere hen viser sig, at naturpleje ikke lader sig gøre ved at sætte
tamdyr ud i den danske fauna, uden at opfylde dyrenes basale behov.
Loven er lige for alle, OGSÅ Staten vil jeg formode.
Venlig hilsen
Marianne Simonsen
15
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Kære
Lea Wermelin
.
Jeg kan læse ,der er mulighed for høring til natur områder i Danmark.
Jeg har haft bier i 47 år og vil også gerne komme med mine kommentarer
Da jeg var 30 begyndte jeg at holde bier , jeg fik hurtig arbejde på Statens Bi-forsøg,
indtil Nils Anker Kofod og Glistrup lukkede det hele, vi lavede stiklinger til læhegn,
fordi dengang var der mest fyr og gran , det er netop alt det arbejde at , vild med vilje
og plan-bi og DN, nu overtager, med den forskel at de hader honningbier.
Alle dem jeg var sammen med på Statens Bi-forsøg er døde der er kun mig tilbage til
at huske.
Det var dr. Ole Hammer og Orla Svensen som førte an med bier og planter, nu er
der næsten intet tilbage, der er lidt nede i Flakkebjerg, men ingen bier ingen planter
og ingen forsøg, alt er sparet væk .
Men når jeg køre rundt i f.eks. Jylland er jeg lidt glad over at være med til have lavet
de første stiklinger til de læbælter der er i dag.
Men det er sørgeligt at, vild med vilje og plan-bi og DN. Nu er dem der råber op og
bliver hørt , fordi det var statens bi-forsøg, der for 50 år siden gjorde opmærksom
på at det var godt for bier, fugle og insekter, at plante det rigtige.
Plan-Bi er for øvrigt sponsoræret af dansk planteværn. (dem med Pestisiderne)
.
Alt fra dengang har jeg arvet efter Orla Svensen da han døde alle lysbilleder forsøg
og lydfiler.
Nogle af de områder der nu bliver fredet, er tilplantet fra statens bi-forsøg (Ole
Hammer) f.eks. I Brødeskov, rundt om slottet i Hillerød, Langs med flere veje, og
mange mange andre stedet, men først og fremmest markskæl og læhegn i hele
Danmark, det er den viden, at der nu bliver stjålet af nogle, der har misforstået det
med bierne
.
Der er ca. kun 42.000 Bi-familier tilbage i Danmark og måske endnu mindre, der død
mange om vinteren, blandt andet fordi , bierne får dårligt og for lidt pollen, der er på
landet ca 4-6 forskellige slags pollen , og i naturen er der ca. 25 forskellige slags
pollen (Proteiner) i samme periode.
Mangel på acetylkolin , hos bierne er også et problem , de bliver lettere syge , på
grund af manglen
acetylkolin , acetylkolin mangler på grund af forskelige Pestisider. (Bierne Får
Alzheimer )
Hilsen Ole Sam Nielsen
Herlevgårdsvej 5
3400 Hillerød
Tlf. 20 10 52 63
[email protected]
Et citat fra Ingemar Fries’ bog ”Blommer och bin”, side 44 og 45 :
Både solitære biarter (humlebi og samfundsbyggende honningbier) har spredt sig i
norden i takt med, at indlandsisen har trukket sig tilbage.
16
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Honningbien har naturlig udbredelse i Sverige op til Dalarelven.
I stedet for at se honningbien som en konkurrent til andre arter er de et
supplement som, bidrager til øget biologisk mangfoldighed.
Hvis man favoriserer vilde bier, er det bedre at satse på mange forskellige blomster
og planter, og sørge for at der ikke er mangel på bosteder.
At forbyde biavlere at holde bier i naturområder tilgodeser ikke andre vilde bier og
reducerer den biologiske mangfoldighed.
Mangel på føde for bestøvende insekter skyldes ikke konkurrencen mellem
forskellige arter, den ligger i bosteds–begrænsning, og, at der i landskabet kan
findes lange perioder , hvor der ikke findes nogen føde overhoved.
17
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Hillerød den 1. februar 2021
Der skal være plads til friluftslivet og dermed også jagten
Kære Nick Hækkerup
Jeg skriver til dig som formand for Hillerød Jægerråd i Danmarks Jægerforbund. Hillerød Jægerråd
omfatter de seks jagtforeninger i Hillerød Kommune med i alt ca. 790 medlemmer. Jeg har nogle
reelle bekymringer, jeg gerne vil dele med dig som medlem af regeringen.
Naturen har brug for mere plads, og naturen har brug for alle, der vil kæmpe for den. Derfor har vi
brug for, at der findes bæredygtige og langsigtede løsninger for at styrke biodiversiteten, hvilket jo
er en bunden opgave for Danmark og Europa.
Naturnationalparker
I Danmark har regeringen med støttepartierne udformet en natur- og biodiversitetspakke. En del af
den pakke indeholder opførelsen af 15 naturnationalparker, hvor naturen skal have førsteprioritet
og være selvforvaltende. Miljøminister Lea Wermelin har klart udtrykt, at der også skal være plads
til friluftslivet i naturnationalparkerne. Med andre ord som udgangspunkt en win-win for naturen i
form af mere plads til naturlige processer og plads til friluftslivet i en spændende natur.
Jeg kan dog erfare, at der er væsentlige drøftelser om, hvad selvforvaltende og urørt skov er. Da en
del af friluftslivet bl.a. er at samle svampe, plukke bær, fiske og gå på jagt, er der nu sået tvivl om,
hvilken kurs der tages, og om den del af friluftslivet skrives helt ud af ligningen ved at forbyde
fjernelse af naturressourcer fra naturnationalparkerne.
Når jeg så samtidig erfarer, at naturnationalparker og måske andre strengt beskyttede
naturområder, skal reguleres via en ændring af naturbeskyttelsesloven, og så bliver jeg som jæger
og naturbruger bekymret for jagtens fremtid, især når det ikke styrker biodiversiteten at fjerne
jagten.
Her kan jeg konkret konstatere, at der lægges op til, at der ikke længere kan være en
friluftsaktivitet som jagt i Naturnationalparkerne, hvis det står til regeringen, der netop har fremsat
et lovforslag, der skal ændre naturbeskyttelsesloven. Citat fra denne lovforslaget:
”Der
lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, der ikke sker som
led i forvaltningen af områderne. Det vil sige, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) som
udgangspunkt forventes ikke at gennemføre jagtudleje, betalingsjagter, nyjægerjagter og
invitationsjagter i naturnationalparkerne. Der vil dog fortsat være mulighed for
bestandsregulerende jagt på vildtet i området, jagt på invasive arter, eller hvis det på anden måde
er konkret begrundet.”
Naturen er trængt, men det er hverken jagten eller andre friluftsaktiviteter, der medfører, at
vildtbestande, planter eller insekter går tilbage. Det er plads, naturen mangler til naturlige
processer. Dette bidrager jægerne til ud over hele landet, og det via både en lokal og fysisk indsats,
men også gennem jagttegnsmidlerne, hvor jægerne hvert år bidrager med adskillige millioner til
naturforbedringer.
EU’s biodiversitetsstrategi
18
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Min bekymring stopper dog ikke ved naturnationalparkerne. EU har vedtaget en
biodiversitetsstrategi. En del af denne strategi går ud på, at særlig følsomme naturområder skal
udpeges som strengt beskyttede områder
–
i alt tilsammen 10 % af både land- og vandarealet i EU.
Selve strategien støtter mit forbund Danmarks Jægerforbund, men efterfølgende er EU-
Kommissionen ved at udarbejde en vejledning til denne strategi, og her lægger de op til, at jagt og
fiskeri ikke skal kunne foregå i disse områder. Vi anerkender ikke, at bæredygtig jagt er til hinder
for ønsket om at øge biodiversiteten.
I det hele taget så er der mange vinkler på denne sag, for det er også således, at mange mennesker
har bosat sig naturnært for netop at kunne dyrke friluftslivet lige uden for døren. Med andre ord bor
mange mennesker på landet, fordi det betyder noget for dem. Her betyder friheden og muligheden
for at kunne bruge naturen alt.
Derfor vil jeg bede dig om, at du ikke er med til at skrive jægerne ud af loven, når regeringens plan
for naturnationalparkerne behandles, og når der generelt arbejdes med, hvad der i fremtiden skal
defineres som strengt beskyttede områder, således at den rekreative jagt stadig kan fortsætte på
en bæredygtig måde. Vi har en god og stærk jagt- og vildtforvaltningslov, som sikrer, at jagten til
enhver tid er bæredygtig, samt at vi til fulde overholder de internationale forpligtigelser.
Lad naturbeskyttelsesloven beskytte levestederne, og lad jagtloven regulere jagten i Danmark, så vi
ad den vej fastholder den bæredygtige jagt.
Med venlig hilsen
Formand for Hillerød Jægerråd
Jørgen Jacobsen
Skovduevej 2
3400 Hillerød
19
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Der skal være plads til friluftslivet og dermed også jagten
Kære Peter Hummelgaard
Jeg skriver til dig som medlem af Trækvildtudvalget i Danmarks Jægerforbund, fordi jeg har nogle
reelle bekymringer, jeg gerne vil dele med dig som medlem af Folketinget.
Naturen har brug for mere plads, og naturen har brug for alle, der vil kæmpe for den. Derfor har vi
brug for, at der findes bæredygtige og langsigtede løsninger for at styrke biodiversiteten, hvilket jo
er en bunden opgave for Danmark og Europa.
Naturnationalparker
I Danmark har regeringen med støttepartierne udformet en natur- og biodiversitetspakke. En del af
den pakke indeholder opførelsen af 15 naturnationalparker, hvor naturen skal have førsteprioritet
og være selvforvaltende. Miljøminister Lea Wermelin har klart udtrykt, at der også skal være plads
til friluftslivet i naturnationalparkerne. Med andre ord som udgangspunkt en win-win for naturen i
form af mere plads til naturlige processer og plads til friluftslivet i en spændende natur.
Jeg kan dog erfare, at der er væsentlige drøftelser om, hvad selvforvaltende og urørt skov er. Da en
del af friluftslivet bl.a. er at samle svampe, plukke bær, fiske og gå på jagt, er der nu sået tvivl om,
hvilken kurs der tages, og om den del af friluftslivet skrives helt ud af ligningen ved at forbyde
fjernelse af naturressourcer fra naturnationalparkerne.
Når jeg så samtidig erfarer, at naturnationalparker og måske andre strengt beskyttede
naturområder, skal reguleres via en ændring af naturbeskyttelsesloven, og så bliver jeg som jæger
og naturbruger bekymret for jagtens fremtid, især når det ikke styrker biodiversiteten at fjerne
jagten.
Her kan jeg konkret konstatere, at der lægges op til, at der ikke længere kan være en
friluftsaktivitet som jagt i Naturnationalparkerne, hvis der står til regeringen, der netop har fremsat
et lovforslag der skal ændre naturbeskyttelsesloven. Citat fra denne lovforslaget:
”Der
lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, der ikke sker som
led i forvaltningen af områderne. Det vil sige, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) som
udgangspunkt forventes ikke at gennemføre jagtudleje, betalingsjagter, nyjægerjagter og
invitationsjagter i naturnationalparkerne. Der vil dog fortsat være mulighed for
bestandsregulerende jagt på vildtet i området, jagt på invasive arter, eller hvis det på anden måde
er konkret begrundet.”
Naturen er trængt, men det er hverken jagten eller andre friluftsaktiviteter, der medfører, at
vildtbestande, planter eller insekter går tilbage. Det er plads, naturen mangler til naturlige
processer. Dette bidrager jægerne til ud over hele landet, og det via både en lokal og fysisk indsats,
men også gennem jagttegnsmidlerne, hvor jægerne hvert år bidrager med adskillige millioner til
naturforbedringer.
EU’s biodiversitetsstrategi
Min bekymring stopper dog ikke ved naturnationalparkerne. EU har vedtaget en
biodiversitetsstrategi. En del af denne strategi går ud på, at særlig følsomme naturområder skal
udpeges som strengt beskyttede områder
–
i alt tilsammen 10 % af både land- og vandarealet i EU.
Selve strategien støtter mit forbund Danmarks Jægerforbund, men efterfølgende er EU-
Kommissionen ved at udarbejde en vejledning til denne strategi, og her lægger de op til, at jagt og
fiskeri ikke skal kunne foregå i disse områder. Vi anerkender ikke, at bæredygtig jagt er til hinder
for ønsket om at øge biodiversiteten.
I det hele taget så er der mange vinkler på denne sag, for det er også således, at mange mennesker
har bosat sig naturnært for netop at kunne dyrke friluftslivet lige uden for døren. Med andre ord bor
20
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
mange mennesker på landet, fordi det betyder noget for dem. Her betyder friheden og muligheden
for at kunne bruge naturen alt.
Derfor vil jeg bede dig om, at du ikke er med til at skrive jægerne ud af loven, når regeringens plan
for naturnationalparkerne behandles, og når der generelt arbejdes med, hvad der i fremtiden skal
defineres som strengt beskyttede områder, således at den rekreative jagt stadig kan fortsætte på
en bæredygtig måde. Vi har en god og stærk jagt- og vildtforvaltningslov, som sikrer, at jagten til
enhver tid er bæredygtig, samt at vi til fulde overholder de internationale forpligtigelser.
Lad naturbeskyttelsesloven beskytte levestederne, og lad jagtloven regulere jagten i Danmark, så vi
ad den vej fastholder den bæredygtige jagt.
Med venlig hilsen
Arne Holten
Bor i Dragør og varetager jagtinteressen for samtlige jagtforeninger på Amager på vegne af
Danmarks Jægerforbund.
21
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Jeg har været naturplejer i 36 år, og afgræsset store arealer af dem som man påtænker at lave
naturnationalparker på. Da der ikke må være landbrugsdrift i naturnationalparkerne vil det føre til, at
jeg må ophøre med naturpleje, som jeg
Gør med robuste småheste. Den type som går ude hele året med godt resultat, men hæmmet af
nuværende lovgivning med krav om læskur. Jeg ser i lovforslaget om natur nationalparker, at man vil
søge dispensation til at have tilsvarende heste til at helårsgræsse i naturnationalparkerne. Det virker
uanstændigt, at fødevarestyrelsen jagter vi hesteejere for samme drift form, som staten ønsker at
praktisere i naturnationalparkerne. Samtidig vil staten også søge dispensation i EU om udeladelse af
at chips mærke hestene i naturnationalparkerne. Igen en forskel, hvor vi private har store udgifter til
chipsning og hestepas, samt store bøder for udeladelse af at følge reglerne.
Det med, at dyrene i naturnationalparkerne ikke må tilskudsfodres er i skarp kontrast til det vi private
er udsat for angående krav efter dyreværnsloven, som det offentlige vil have disp. For.
Problemet med store græssere i nationalparkerne i forhold til andre brugere, som for manges
vedkommende vil være bange for de store dyr. Eksempelvis vil vildheste og ryttere uundgåeligt føre
til mange konflikter.
De foreslåede arealer til naturnationalparket i Jammerbugt kommune er for de flestes
vedkommende uden ret meget græsvækst, så dyrene vil hurtigt komme til at sulte om vinteren.
Vi private vil med tilladelse til vintergræsning på statens arealer sagtens magte at pleje naturen og
dermed gavne biodiviteten for en lille udgift i forhold til, hvis det offentlige skal stå for plejen.
Det er skræmmende, at en historiker, Rune Engelbrekt Larsen, kan bilde beslutningstagerne i
kommunerne ind, at rewaielding, ingen vinterfodring af dyrene, er vejen frem. Det bliver et
ramaskrig fra hele befolkningen, når de kommer til at se på lidende dyr.
Med venlig hilsen
Ulf Nielsen
Kollerup Strandvej 19
9690 Fjerritslev
22
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Fra Henriette Pihl
Viborgvej 338
8920 Randers NV
Lokal til Fussingø- kommende Naturnationalpark.
Fra en lokal borger, som får naturnationalparken i min baghave.
Jeg er ikke imod at der skal komme en naturnationalpark, men at I vil ændre en del love, for at det
bliver muligt på bekostning af dyrevelfærd, adgang og tilgængelighed
–
når der ikke er mere evidens
for at det virker, end det gør.
Jeg er ikke imod natur, jeg ønsker mig mere natur, men ikke at få taget statsskoven fra mig, som
daglig bruger af denne. Hvilket jeg ser disse lovforslag, giver muligfor kan ske.
Statsskoven er vores allesammen, også min
–
det er ikke kun en legeplads for biologerne, som
ønsker at lave forsøg og prøve ting af, fordi det er Deres bedste bud på at det her virker, de skriver
gang på gang vi forventer dette, ikke at de ved det sker. Det bør man måske tænke over.
Hvem er jeg, Jeg hedder Henriette Pihl og bruger Fussingø dagligt, enten som rytter, med hund eller
blot naturen, jeg frygter MEGET at miste min naturperle og adgang. Det er simpelhent ikke nok at
nogen står frem og siger at jeg har fri adgang, der kommer et hegn, og store græssere, hvilket
betyder jeg ikke tør gå derind med min hund, selv ikke i kort snor.
Jeg ser flere grunde til at det der sker lige nu, er politisk og ikke viden baseret. Som jeg har opfattet
de e her sag, så ha dler det o at ” oge ” har rå t højt i flere år, o at dette her er løs i ge på
vores biodiversitets krise, den ENESTE løsning. De selv samme mennesker har også fortalt, at
lovgivningen, bør ændres, det er skræmmende i et demokratisk land.
Som jeg ser det, som privat kvæg holder af naturplejere, er det en katastrofe at vil bruge kvæg og
heste i naturen på den måde. (Når man kigger med dyrevelfærdsbrillerne)
At ændre love som jeg skal følge, af hensyn til dyrevelfærden.
At ændre vejloven, så ledes der kan sættes hegn op om offentlige veje og stier. På bekostning af
trafiksikkerheden. Ved ændring af vejloven i Fussingø, vil man så fremadrettet bede skolebørn om at
cykle igennem en naturnationalpark til skole, eller når børn som gamle, vil ned til vores badesø.
At ændre Skovloven beskyttelsen af diger og vandløb, samt den reale adgang til den danske natur,
som vi kender den, er og bliver en stor katastrofe for lokalbefolkningen og friluftslivet i skoven.
Ved ændring af skovloven, bliver vores fri og uhindret adgang berøvet
–
for frygten for at færdes i en
indhegning, er stor og frygten er real.
Der er netop udkommet en bog, Forvaltning af Biodiversitet i dyrket skov. Af Jacob Heilmann-
Clausen, Hans Henrik Bruun, Anders Højgård Petersen, Rasmus Riis- Hansen og Carsten Rahbek
–
Det
er jo muligt at bevare den reale adgang, og få mere biodiversitet.
23
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0159.png
Dette her forsøg med Rewilding, det vil tage 30
–
50 år, før der er en målbar forskel, er det rimeligt?
Hvad sker der med vores CO2 krise, vi skal importere mere træ, vil skal køre efter naturen, hvis ikke
man tør færdes i indhegningerne (Naturnationalparkerne) Hvilket er et stører omfang end beregnet,
kvæg og andre store dyr udleder mere co2 end de dyr, Der naturligt lever i skoven, Går co2 og
biodiversitet ikke bare lidt hånd i hånd? Hvis vi skal passe på vores natur, vil jeg mene at det bør
kædes sammen.
Så er jeg også nødt til at stille det her spørgsmål her, inden jeg går videre med den faglige oplistning.
Hvor mange dødsfald skal der ske, før man indser at den danske befolkning, ikke sikkert kan færdes
blandt store græsser?
Hvor mange uheld, lig det der skete i Mols Lab. Med den 67-årige kvinde, som blev løbet ned, helt
uden selvskyld, da hun ikke havde hunden med, skal der ske?
Den danske befolkning, er ikke vant til at færdes blandt disse store græsser, de kan ikke læse dyrene,
uheld vil ske. Spørgsmålet er bare, hvor skal man indberette de uheld og nærved uheld, man
oplever, så det bliver registret, og taget højde for?
Til sidst, hvorfor tage 2/3 dele af skoven i Fussingø, den
del som er mest brugt og besøgt endda,
og
med de historiske minder. Fussingø er så bynær liggende, og bliver brugt af så mange mennesker,
både lokale og folk som kommer hertil i bil.
Alle P.pladser er stort set optaget hele weekenden.
Folk, som bruger den aktivt, folk som bruger den til naturoplevelser, reparer sit sind/stress, så en
hverdag kan klares på jobbet. Et hegn, giver en fysik grænse, som mange af disse mennesker ikke vil
passere. Jeg mener den lokale borger taber i det her projekt, vi er mange som har bosat os, netop
her, fordi adgangen til en statsskov er åben.
Bliver lovene ændret, bliver vores sikkerhed for adgang og tilgængelighed til statsskoven ikke fri og
uhindret.
I lovændringsudkastet skriver I :
” ………… ” og jeg ko
e tere ……………..
”Det er he sigte , at outdoorturis e og frilufts uligheder, heru der ykli g, rid i g, a dri g,
overnatning i naturen m.v. vil ske på en måde, hvor der både tages de nødvendige hensyn til de
udsatte dyr, og hvor der gennem låger, færiste m.v. vil blive åbnet for offentlighedens adgang.
Færden i naturnationalparkerne vil ske under hensyntagen til vildtet og de udsatte dyr. Desuden kan
det blive nødvendigt i perioder helt eller delvist at begrænse den offentlige adgang, f.eks. af hensyn
til isse fuglearters y gletid.”
Udsættes der heste, kan man ikke sikkert ride der længere
–
hvor er det så vi skal ride henne, alle os
naturryttere? Vi kan ikke bare gå et andet sted hen, eller til en privatskov og betale os til det, da det
ikke findes i området for Fussingø. Hvor dette er muligt. Hesten er et flokdyr. Den offentlig adgang
bør være fuldt tilgængelig hele tiden, da det er det der må menes med fri og uhindret adgang, som vi
er vant til i en statsskov.
”Det fre går e d idere af eke dtgørelse s § , stk. , at de a s arlige for et hestehold skal sikre
sig, at hestene tilses mindst én gang om dagen, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn
24
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0160.png
gælder også heste på græs eller lignende. Bekendtgørelsen indeholder ikke en bestemmelse om
dispensation fra de nævnte regler for så vidt angår heste, der udsættes og holdes i
naturnationalparker, men der vil i forbindelse med udsættelse af heste i naturnationalparker kunne
dispe seres fra de æ te este
elser.”
Så I mener at staten skal/ kan undlade dagligt tilsyn, men en privat naturplejer kan ikke, eller skal
dette også ændres?
Dette er en kraftig forringelse af dyreværnsloven, om tilsynspligt, og det er ikke ok. Syge heste, som
halt hed, kolik og forfangenhed vil ikke blive opdaget, så hesten kommer til at lide unødigt. Hvilket vil
få den danske befolkning, (den del der har med dyr at gøre) til at reagere, Ingen vil se på syge dyr. Og
dette er kun den synlige del, for den alm. Skovgæst. Der findes jo også et hav af for en ikke dyr
kender af usynlige sygdomme.
Hvad med ormetryk, som flere biologer er bekymret for, og andre smitsomme sygdomme. Som
kræver behandling, af hensyn til landbrugets dyr og vores produktion og eksport her.
”I edfør af dyre elfærdslo e s § , stk. , skal e h er, der holder dyr, sørge for, at dyret tilses
mindst en gang om dagen. Efter dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2, gælder kravet i stk. 1 ikke fritgående
dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt. Tilsynsfrekvensen med fritgående dyr
på græs eller lignende vil bero på en konkret vurdering afhængig af dyrets art, dyrets tilstand,
områdets beskaffenhed, vejrforhold m.v. Der skal dog føres tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til
e h er tid er sikret. Det e ærkes, at udtrykket ”fritgåe de dyr på græs eller lig e de” også
o fatter dyr, der udsættes til aturpleje, heru der isse for er for re ildi g.”
Hvem bestemmer hvad der er
” ok” tilsy ? Er det sko e s folk so ikke har udda
eller bliver der mon ansat nogen som VED noget om dyr og Deres behov?
else til dette,
Dette er godt en tvivlsom måde at gribe dyrehold an på
–
også i rewilding, der er jo eksempler nok
på, at dyr sulter og dør, af mineralmangel. De er endda liste op i den nyeste rapport, Videnskabelig
rapport fra DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 425 2021.
”Med he lik på at dyre e i e atur atio alpark skal holdes så ekste si t so
uligt, er det
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de dyr, der udsættes i en
naturnationalpark kan tilses jævnligt på bestandsniveau. Det er dog ministeriets opfattelse, at der
skal sikres et tilstrækkeligt tilsyn, så f.eks. syge, tilskadekomne eller meget svækkede dyr opdages og
enten behandles eller aflives, og at der foretages regulering af bestanden, hvis tilsynet med de
udsatte dyr og deres afkom viser, at der er risiko for, at bestanden stiger til en størrelse, hvor dyrene
ikke kan klare sig, fordi der ikke er tiltrækkeligt med føde eller mulighed for, at alle dyr kan finde ly og
læ m.v. Endvidere er et vist tilsyn nødvendigt for at sikre en effektiv sygdomsovervågning m.v. af
esta de ”
Måske man skulle overveje et forsigtighedsprincip, og ikke udsætte det beregnede antal dyr pr HA.
Således at græsningstrykket ikke bliver så højt. Men det vil give et kæmpe arbejde, med at regulere i
forhold til de erfaringer på mols lab. Bla måtte tages 40 heste ud-fordi de var sultet og afmagret, er
det en ok måde at behandle levende sansende væsner på? Blot for nogle biller og insekters skyld, når
der ikke er ere e ide s for det irker, e d det gør… ????
25
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0161.png
Så man bedre sikre sig dyret ve og vel, samt huld. Altså kort og godt, ikke udsætter pattedyret for
lidelser og sult, for at fremme nogle biller og insekter, samt svampe.
At lempe regler for staten, er dybt tvivlsomt, og frustrende for os der har hobbybrug, og har en
masse regler at forholde os til, samt årligt dyrlæge tilsyn, og læskure for selv de robuste racer, som
bla. Skotsk højland.
”Der foreslås i dsat e y § a i dyre elfærdslo e , h orefter i istere for føde arer, la d rug
og fiskeri kan dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1-2, for så vidt angår bestemte
dyrehold, herunder dyr, der udsættes i en naturnationalpark tilladt efter den foreslåede
bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 61 a, samt dyrenes afkom. Endvidere bemyndiges
ministeren efter den foreslåede § 20 a, stk. 2, til at kunne fastsætte vilkår for en dispensation efter
stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken,
tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller tilskadekomne dyr samt regulering af
esta de af de udsatte dyr og deres afko .”
Dette er ikke på nogen måder ok Det skal slet ikke nå dertil ved manglede tilsyn, at dyr sultes bevist,
for at spise det op, de har fravalgt om sommeren (dårligt føde, med ingen næring) Det skal de så
sultes bevist til at spise om vinteren?? Hvor er rimeligheden i dette?
Hvis jeg som privat kvæg holder eller dyrholder generelt gør dette, bliver jeg meldt til dyreværnet,
hvilket er helt fair Skal staten så have lov? NEJ det er ikke rimeligt.
Hvad med leverikter? Har I dette med I jeres overvejelser, det vil ske på våde områder, og gør ikke
noget godt for kvæget. Her neden for kan I læse om Lerverikter, beklager det er lidt langt, men det er
nødvendigt at sætte sig ind i.
Leverikter.
Leverikter er en utrolig succesfuld gruppe af parasitter, der kan inficere en meget bred vifte af
værter, inklusiv mennesker. De findes i mange størrelser og former, og er vidt udbredte i stort set
hele verden. I Danmark findes der to arter. Den bedst kendte er den store leverikte, også kendt som
fåreflynderen, der har eksisteret i Danmark siden vikingetiden, og som nu på ny er i fremgang. Knap
så kendt og frygtet herhjemme, men mindst ligeså fascinerende, er den lille leverikte, der kan få
myrer til at opføre sig som zombier.
Et globalt problem
–
også for mennesker Den store leverikte er én af de mest succesrige parasitter i
verden: Den har formået at kolonisere mere end 50 lande på alle kontinenter, undtagen Antarktis, og
den er i stand til at inficere en meget bred vifte af pattedyr. Selvom drøvtyggere som kvæg og får
anses for at være de mest almindelige slutværter, så risikerer mennesker faktisk også at ende som
ufrivillige værter for den store leverikte. Det sker hvis mennesker f.eks. spiser vandplanter, der
vokser på fugtige områder forurenet med parasitten, og hvor dens mellemvært, ferskvandssneglen,
lever. Man kan også blive smittet, hvis man drikker vand, der er forurenet med flydende infektive
stadier af larverne, eller spiser grøntsager vasket i forurenet vand. I Europa drejer det sig dog ikke om
26
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0162.png
mange tilfælde af smittede mennesker. Flest forekommer i lande som Frankrig, hvor vild brøndkarse
er en populær spise. Her rapporteres der om op mod 300 tilfælde årligt. Værre står det dog til
udenfor Europa. I mange sydamerikanske lande som f.eks. Bolivia, Peru og Argentina, findes der
områder hvor op imod 70 % af befolkningerne er smittede. Det gælder specielt i højlandet i
Andesbjergene, hvor det ser ud til, at leverikten. Generelt anses infektioner med leverikter i
mennesker for at være i fremgang verden over.
Også vilde dyr smittes Det er ikke kun kvæg og får som leverikten i stigende grad inficerer
herhjemme. Også mange af vores vilde dyr kan smittes, når de søger føde på fugtige arealer, hvor
pytsneglen lever. Det gælder f.eks. hjortevildt og harer, og de voksende hjortepopulationer i
Danmark kan derfor også tænkes at spille en rolle i den stigende forekomst af de store leverikter i
k æg. Mere ”eksotiske” arter so ilds i og iso ka også s ittes ed le erikter.
Specielt
bisonerne, der fornylig er blevet udsat i forbindelse med rewilding-projekter på Bornholm og ved
Randers Regnskov, har vist sig at være sårbare overfor infektion med leverikter.
Kan man blive smittet i Danmark? Endnu er der ingen rapporterede tilfælde fra Danmark, men både
den store og den lille leverikte kan potentielt set smitte mennesker. For den lille leverikte kan det ske
hvis man skulle være så uheldig at indtage en inficeret skovmyre. Derfor anbefales det at fryse myrer,
der er samlet fra naturen, før man spiser dem. Ligeledes bør man være varsom med at plukke og
spise vandplanter, som vild brøndkarse og vildmynte, specielt fra områder hvor kvæg og får har
adgang, og hvor pytsneglen i øvrigt findes. Sneglen kan dog være svær at se pga. af dens lille
størrelse, så blot fordi den ikke lige spottes, betyder det ikke, at den ikke findes der. Selvom der
findes rapporter om mennesker, der er blevet inficeret på disse måder fra udlandet, anses
sandsynligheden for at blive smittet med leverikter, store som små, herhjemme at være ret lille, blot
man udviser lidt omtanke, når man indsamler og tilbereder myrer og planter fra den vilde natur.
Dette kan give kvæget leverskader og dårlig vækst og dermed dårligt huld, til at modstå vinteren.
Fra den nyeste rapport om biodiversitet fra januar 2021
Side 73 står der:
”Flere studier har ist, at græs i g i sko ka redu ere a tallet af s åg a ere ge e
fødekonkurrence og mangel på skjul (Flowerdew & Ellwood 1989, Putman m.fl. 1989). Også her er
græsningstrykket sandsynligvis af stor betydning, og et studie af Bush m.fl. (2012) indikerede således,
at græsning med 0,4–1,6 hjorte pr. hektar havde negative konsekvenser for diversiteten og antallet
af smågnavere, mens en tæthed på < 0,17 hjorte pr. hektar ikke havde nogen målbar effekt.2 Disse
tal tegner et billede af, at antallet og diversiteten af smågnavere i nogle skovområder må forventes
at falde som resultat af en øget græsning
–
også under det græsningstryk, som er set i eksisterende
rewilding-projekter (Fløjgaard m.fl. 2020, rapportens tabel 2.2). Fødegrundlaget for arter, som
hovedsageligt fouragerer på mus (fx tårnfalk Falco tinnunculus og natugle Strix aluco), kan derfor
forventes at blive mindre i rewildede skovområder. En lignende effekt må forventes i åbne
naturområder med forøget 2 Der præsenteres i dette studie ikke eksakte tal på antallet af de
27
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0163.png
forskellige hjortearter (dådyr, rådyr og muntjak), men baseret på studiets referencer kan et forsigtigt
gæt på den samlede biomasse af de tre hjortearter vurderes til ca. 60 kg/ha for den højeste tæthed
(svarende til de 1,6 hjorte per ha) og ca. 6 kg/ha for den laveste (de 0,17 hjorte/ha). Rød glente er en
af de arter som ville nyde godt af ådsler i landskabet. Foto: Kevin K. Clausen 74 græsning, da mange
mus lever i førnelaget, som ved rewilding reduceres betydeligt. Effekten på antal og diversitet af små
gnavere er dog sandsynligvis afhængig af det landskabelige udgangspunkt, og Tree (2018) beskriver
således en betydelig positiv effekt på gnaversamfundet som følge af rewilding på tidligere
la d rugsjord.”
Det må jo betyde at de små gnavere får det svært, og derved også disse dyr som lever af dem, Er det
meningen at de skal lide, for at biodiversiteten, måske øges på andre områder?
Side 74 står der:
”En
ofte beskrevet negativ effekt af græssende dyr er nedtrampning af æg og unger, særligt
dokumenteret for jordrugende engfugle (fx Pakanen m.fl. 2011, Sharps m.fl. 2015, Clausen m.fl.
2016). Flere studier har dokumenteret, at risikoen for nedtrampning er proportional med tætheden
af græssende dyr, men også at selv lave tætheder kan have en mærkbar effekt (Mandema m.fl. 2013,
Sharps m.fl. 2017). Et enkelt studie af Mandema m.fl. (2013) indikerer, at heste har en større negativ
effekt end kreaturer. For de jordrugende engfugle er græsning en betingelse for den fortsatte
egnethed af engene som ynglehabitat, og effekten af nedtrampning er derfor delvist et nødvendigt
onde. Risikoen for nedtrampning kan ved ekstensive landbrugsformer reduceres gennem senere
udbinding eller rotation mellem flere tilstødende områder, men har så intet med naturlige
græsningsprocesser at gøre. Det skal dog understreges, at tætheden af græssende dyr normalt er
lavere i et naturligt græsningsregime end i de ekstensive landbrugsformer, hvor mange af disse
forsøg er gennemført, og problemet må derfor forventes at være tilsvarende mindre (se også
diskussionsafsnittet nedenfor). I det tilfælde, at rewilding fører til en større tilgængelighed af ådsler,
kan disse hen over vinterhalvåret bidrage til opretholdelsen af en stor bestand af rovdyrgeneralister
som eksempelvis ræv (Meisner m.fl. 2014). I områder, hvor rævene er talrige og ynglehabitaterne
begrænsede, kan dette i forårsmånederne udgøre et problem for jordrugende fugle, der er særligt
sårbare over for prædation (Clausen & Kahlert 2010, Clausen m.fl. 2016). En større tilgængelighed af
døde dyr kan modsat også føre til mindre prædationspres på fuglenes reder, hvis
rovdyrgeneralisterne i større grad skifter fødeemne til ådsler. Nyudfløjet tårnfalk, hvis føde i
overvejende grad udgøres af mus. Foto: Kevin K. Clausen 75 Denne positive effekt må dog ventes
hovedsagligt at være begrænset til tidspunktet senvinter/tidligt forår, hvor de fleste planteædere
forventeligt vil dø, og er derfor sandsy
lig is ku rele a t for tidligt y gle de arter.”
I Den GEUS rapport fra 2018, som NST og regeringen tager udgangspunkt i i forbindelse med
Naturnationalparkerne, er der flere end 11 steder hvor det påpeges der IKKE er evidens eller meget
lidt viden på området:
Side 10 Der mangler viden om naturlig græsningstryk.....
Side 11 Internationalt er erfaringerne med naturopretning i tempereret løvskov begrænsede.....
Side 21 Den reelle betydning af samtlige ovenstående arter i forhold til den hjemmehørende
biodiversitet mangler at blive belyst gennem empiriske undersøgelser.
28
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0164.png
Side 22 Erfaringsgrundlaget for konvertering af dyrket skov til urørt skov eller anden biodiversitetsskov
er begrænset, både nationalt og internationalt...
Side 22 hvor der på flere punkter mangler praksisnære studier, der kan give konkret evidens om de
enkelte tiltag og deres effekter.
Side 22 Status er, at der kun foreligger meget få danske undersøgelser, der kan belyse effekten for
bl.a. biodiversiteten af udlæg af arealer til urørt skov....
Side 32 Der er kun få undersøgelser, der dokumenterer langtidseffekten af helårsgræsning på
naturindholdet....
Side 35 Der er ikke så mange erfaringer med samgræsning uden tilskudsfodring.
Side 35 og så vil tiden vise om alle arterne trives i det hegnede område.
Side 36 vi mangler viden om naturlige tætheder af store dyr, fordi man næsten alle steder regulerer og
fodrer bestanden.
Side 39 Der mangler viden om naturligt græsningstryk….
Vi vil derfor blive et stort forsøg, som vi først vil se effekten af MEGET langt ud i fremtiden 30-50 år
Og så slutter jeg af med denne:
Det største problem ved regeringens planer om at indhegne mange hektarer statsskov er at de siger
at der fortsat vil være UHINDRET ADGANG for alle. Dette skal man sige for ellers vil det være et
lovbrud. Men fakta er jo en anden for der vil være mange der bliver begrænset i Deres friluftsliv.
Bare se på udelukkelsen af ryttere på Mols lab. Alt dette sker fordi en flok biologer har vildledt
regeringen og fået dem til at tro at der kun kan ske fremskridt i biodiversiteten ved at hegne og
udsætte store græsser. Der findes INTET tydeligt videnskabelige belæg/ evidens for dette, så det er
alt sammen et forsøg.
Til store gene for vores friluftsliv og dermed også vores psykiske og fysiske sundhed
Indsendt af:
Henriette Pihl
Viborgvej 338
8920 Randers NV
29
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0165.png
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Til: Miljøministeriet D. 04.02.2021
Lizette Hansen
Busbjergvej 70
8850 Bjerringbro
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark-
og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)
Til: Lea Wermelin & CO.
Jeg har opfanget via medierne at I ønsker at ændre på ikke mindre end 5 love. På baggrund af nogle
få biologers- og en idéhistorikers vilde rewilding-drøm om at hegne vores statsskove i Danmark ind
og udsætte store græssere.
Jeg har min færden i Fussingø, som er en af de første, som står for at skal laves til naturnationalpark.
Jeg er en af dem som kommer hertil med min hest i trailer, og jeg går også somme tider tur her, med
min veninde. Fussingø er et skønt sted at bruge og være i. Jeg frygter for de planer der er for
området.
Om adgang
–
fri og uhindret.
” E ritisk u dersøgelse af dødsfald i for i delse ed o ga g ed k æg iste, at ud af
74 dødsfald
fra 2000 til 2015, var der 18 dødsfald, relateret til friluftsliv ved besøg i de områder hvor dyrene
græssede” Og så å i ikke gle
e de kritiske ulykke fra Helge æs so
ær ha de kostet e
kvinde livet, selvom det eneste hun havde gjort galt, var at gå ind i indhegningen til dyrene! Der er
ingen steder i Danmark i dag, hvor der er udsat store græssere bag hegn i skov, hvor man må løbe,
cykle, ride og køre med hestevogn inde i hegningen
–
dette sammenholdt med det øgede pres der er
fra friluftslivet i skoven, vil alt andet lige betyde flere uheld, end dem der i dag er beskrevet i tidligere
rapporter. Et uheld med store græssere er ét for meget! Herudover, vil I ændre pgf. 5 i færdselsloven
30
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0166.png
og gøre lovligt, at der må gå store græsser på vores gennemkørselsveje, hvor vores børn færdes på
cykel til og fra skole og vi andre kommer kørende dagligt. Det kan udløse alvorlige ulykker!
Hvordan vil I som politikere forholde Jer til dette? Når danskerne slippes ud i disse
naurnationalparker? Hvor mange ulykker- Hvor mange dødsfald, må der ske i
biodiversitetens navn, når evidens for at det virker i skoven, ikke er stører end, nogle få
biologers bedste bud, samt fikse ide.
Lukker man heste ud, udelukker man rytterne
–
det er for farligt at ride på et flokdyr, blandt
artsfæller. Og I skriver følgende:
Det er hensigten, at outdoorturisme og friluftsmuligheder, herunder cykling,
ridning,
vandring,
overnatning i naturen m.v. vil ske på en måde, hvor der både tages de nødvendige hensyn til de
udsatte dyr, og hvor der gennem låger, færiste m.v. vil blive åbnet for offentlighedens adgang.
Færden i naturnationalparkerne vil ske under hensyntagen til vildtet og de udsatte dyr. Desuden kan
det blive nødvendigt i perioder helt eller delvist at begrænse den offentlige adgang, f.eks. af hensyn
til isse fuglearters y gletid.”
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/rideforbund-vilde-heste-forhindrer-fri-adgang-til-
naturen?fbclid=IwAR1fUQgKUJaVvs0PCKZ6UEG6PA4sEGlvj-1oF3edn1Jn5Rf0rxtEHmfitv8
Om manglende Evidens:
GEUS rapport fra 2018
3000 ex DK (geus.dk)
der bl.a. ligger til grund for beslutningen om
naturnationalparken ved Fussingø, og som jeg har fået udleveret af vores lokale skovridder Peter
Brostrøm, er kun ANBEFALINGER - der står ikke mindre end 11 steder i rapporten, at der mangler
ide og e ide s på o rådet. I Rita Merete Budde shø og Lasse Gottlie ’s rapport fra
’Sko græs i g ed iodi ersitetsfor ål’
https://static-
curis.ku.dk/portal/files/230689434/Skovgr_sning_web_3.pdf
, er der lige så mange steder om ikke
flere, hvor de påpeger de samme mangler på evidens! I rapporten s. 26-28 er det påvist i et forsøg at
store græssere vil
fora ledige, at de i dre g a ere risikere at fors i de: ”Populatio sstørrelse af
små gnavere er formentligt bestemt af habitatkompleksiteten, hvor et græsningstryk over et vist
i eau il ha e e egati effekt på g a er e” Dette har ko sek e ser for a
ge Rovfugle,
Musvåger, Mår, Ugler, Ræve m.m. som vil miste deres fødegrundlag og som formentlig vil søge andre
græsgange! Er det virkeligt ok at de skal lide, for nogle biller og blomster., Som jeg som helt
almindelig dansker allivel ikke kan se , er kommet i den forsøgsindhegning, der er i Fussingø i dag,
med de 5 stude.
I en hel ny rapport fra januar 2021 - BIODIVERSITETSEFFEKTER AF REWILDING, står der at der
”ge erelt er der a gel på doku e tatio af effekter e af så el oder e og traditio elle
plejemetoder
so re ildi g”
På s. kalder forsker e det ”HYPOTESEN at re ildi g ka u derstøtte di ers egetatio og a ge af
ko klusio er e i rapporte ygger på et relati t egræ set e pirisk elu der ygget gru dlag”! I
Rapporten s. 73 gentages ovenikøbet problematikken omkring forsvinden af de små gnavere
–
og når
man ikke pga. EU-reglerne må lade kadavere ligge pga. risikoen for spredning af sygdomme, så kan
det ikke undgås at vores rovfugle vil forsvinde
–
og dem har vi rigtigt mange af i Fussingø.
31
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0167.png
Så det skal altså koste min, og mange andres fri og uhindret adgang, af den del af Fussingø, som er
mest brugt? Jeg er med på at nogle af de mest fremstående biologer, som bla. Ved noget om insekter
–
siger, du kan trygt gå ind i indhegningerne, bare hold afstand, lad være med at larme, lave pludselig
bevægelser osv. Men det er jo lige præcis ikke fri og uhindret adgang til statsskoven, som vi kender
den.
Om Rewilding
På Side 63 i lovforslaget
Microsoft Word - Bilag 1a - Udkast til lovforslag om NNP 15012021.docx
(windows.net)
tydeliggøres det, at de udsatte dyr ikke betragtes som vildtleve
de dyr ”Det il sige,
at de dyr, der udsættes i en naturnationalpark, såsom kvæg, herunder bison, heste, udsatte elge,
udsatte krondyr og andre dyrearter, der normalt holdes som opdrættede dyr, når de dør (selvdøde
eller aflivede) skal indsamles og bortskaffes efter reglerne om animalske biprodukter, da de ikke
etragtes so ildtle e de dyr, e so dyr, der holdes af e esker.” De ye rapport le estilt
af Jer politikere, for at give et overblik over de dokumenterede effekter af rewilding på
biodiversiteten i forbindelse med etablering af Naturnationalparkerne. Af alle de rewildings-forsøg
der hidtil har været afprøvet, og som er beskrevet i rapporten, har samtlige haft uheldige og negative
konsekvenser.
Biologerne og forskerne argumenterer for at hjælpe biodiversiteten ved at lave hegninger med store
pla teædere, og at det ”ska er e aturlig dy a ik”. For at dyre e skal ska e de ø skede effekt
-
at holde arealerne lysåbne - skal dyrene være på arealerne hele året (helårsgræsning) og må ikke
tilskudsfodres.
H is de ku er der o so
ere , spiser de ku ”luksusføde ” og går ikke på det
mindre attraktive fødeelementer, herunder træ-
og uskarter. Idee er, at de ”sultes”, så de æder
det, de ellers ikke vil kaste sig over. Derfor er jeg nødt til at spørge - er det naturligt at hegne dyr?
Hvis dyrene fik lov til at opføre sig naturligt, dvs. uden hegn, ville de næppe blive i et område med
mangel på føde, men sandsynligvis bevæge sig til et andet område. De fleste af vores hjortevildtarter,
f.eks. kronvildt, og forfædrene til vores domesticerede dyrearter, f.eks. heste og kreaturer, er alle
nomadearter, der bevæger sig i flokke derhen, hvor der er føde, vand, skjul og helst ikke for mange
trusler fra rovdyr. Selv de domesticerede arter flyttede man rundt på, før mennesket opfandt
effekti e heg . De aturlige adfærd sætter i e esker ude af spil ed at heg e dyre e. Er det ”at
ska e e aturlig dy a ik”?
Er det disse forsøg de 888 mio. kr.
I har afsat til Naturnationalparkerne
skal gå til - I den erkendelse at rewilding må være det billigste og mest omkostningseffektive, ved at
erstatte aktive indsatser med naturens egne processer??
Om Dyrevelfærd:
Dyrevelfærd er ved at være en stor del af danskernes underbevidsthed, takket
være en intensiv oplysning de sidste mange år. Det at hegne dyr inde uden at sørge for dem, tangere
dyremishandling. En del lovgivning skal ændres for blot at tillade dette, og I ønsker praktisk talt at
sætte hele pgf. 3 af dyrevelfærdsloven helt ud af drift. Hvem skal bestemme hvilke dyr det har
førsteret til at leve eller ej, og hvordan harmonerer det med det vi har lært omkring dyrevelfærd
hidtil? Dette strider direkte imod den nye EU-forordning og vil afstedkomme at der skal søges om
dispe satio ed EU på flere o råder ”De ye EU dyresu dhedsforord i g træder i kraft de
.
april 2021. Formålet med reglerne er at sikre en høj standard for dyre- og folkesundheden ved bl.a.
at sikre effektiv sporbarhed i tilfælde af sygdomsudbrud, så smittede dyr hurtigt kan identificeres og
håndteres. I den nye EU-dyresundhedsforordning (dyresundhedsloven) defineres opdrættede dyr
so ”dyr, der holdes af e esker”, og udsæt i g af dyr i atur atio alparker falder i d u der
32
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
de e defi itio .” Udsatte
dyr i Naturnationalparker betragtes ikke som vildtlevende dyr, men som
dyr, der holdes af mennesker
–
så derfor skal den nuværende dyrevelfærdslov også bestå og ikke
forringes for at tilgodese nogle få biologers drømme! At indhegne dyr uden at sørge for dem er ikke
naturlig dynamik, men dyremishandling.
I medfør af dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1, skal enhver, der holder dyr, sørge for, at dyret
tilses mindst en gang om dagen. Efter dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2, gælder kravet i stk. 1
ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Tilsynsfrekvensen med fritgående dyr på græs eller lignende vil bero på en konkret vurdering
afhængig af dyrets art, dyrets tilstand, områdets beskaffenhed, vejrforhold m.v. Der skal dog
føres tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til enhver tid er sikret. Det bemærkes, at udtrykket
”fritgåe de dyr på græs eller lig e de” også o fatter dyr, der udsættes til aturpleje,
heru der isse for er for re ildi g.”
Denne lovændring, bør ikke godkendes, da det er en kraftig nedsættelse af dyrevelfærden.
bekendtgørelsens § 23, stk. 1, at den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at hestene
tilses mindst én gang om dagen, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder
også heste på græs eller lignende. Bekendtgørelsen indeholder ikke en bestemmelse om
dispensation fra de nævnte regler for så vidt angår heste, der udsættes og holdes i
naturnationalparker, men der vil i forbindelse med udsættelse af heste i naturnationalparker
kunne dispenseres fra de nævnte.
Der foreslås indsat en ny § 20 a i dyrevelfærdsloven, hvorefter ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1-2, for så vidt
angår bestemte dyrehold, herunder dyr, der udsættes i en naturnationalpark tilladt efter den
foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 61 a, samt dyrenes afkom. Endvidere
bemyndiges ministeren efter den foreslåede § 20 a, stk. 2, til at kunne fastsætte vilkår for en
dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må
udsættes i naturnationalparken, tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller
tilskadeko e dyr sa t reguleri g af esta de af de udsatte dyr og deres afko .”
Det samme gælder her, bør ikke vedtages. Hvor er min retssikkerhed, når loven ikke er lige
for staten og jeg som privatperson?
Mvh Lizette
33
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0169.png
Emne:
Hørringssvar J.nr. 2020-5425
HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425
Miljøministeriet D. 08.02.2021
Sendt til:
[email protected]
med CC
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov
om
mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)
Jeg er en lokalborger, som sidder med nogle bekymringer I forbindelse med dette projekt, og
bekymringen blev ikke mindre da forslag til div. Lovændringer kom.
For en god ordens skyld, må jeg sige, at jeg ikke er imod biodiversitet og naturen, men måden
dette gribes an på.
Der er fornyelig lavet en dyreværnslov med henblik på at sikre velfærd og trivsel for dyr i
Danmark. Så jeg var rystet, da jeg læste lovudkastet til den nye lovgivning om
naturnationalparker, hvori miljøministeriet behændigt skriver sig ud af at lade den gælde i
naturnationalparkerne.
Så jeg vil sætter pris på, at regeringen ikke kun har blomster for øje, men også fokuserer på,
at tage vare på de dyr, som i biologernes øjne kaldes store græsser. Så snart vi vælger at
sætte dyr ud et sted, så har vi som samfund også pligt til at sørge for, at de har ordentlige
vilkår at leve under fremfor at kalkulere med tab som følge af sult og sygdom. Kan vi ikke det,
så må man kigge efter andre metoder til at få den natur tilbage, som man ønsker.
"naturlig dynamik",
Når der argumenteres for at hjælpe biodiversiteten ved at lave hegninger med store
pla teædere, støder a ofte på argu e tet o , at det ”skaber e aturlig dy a ik”.
For at dyrene skal skabe den ønskede effekt - at holde arealerne lysåbne - skal dyrene være
på arealerne hele året (helårsgræsning) og må ikke tilskudsfodres.
Hvis de ku er der o so
ere , spiser de ku ”luksusføde ” og går ikke på det i dre
attraktive fødeelementer, herunder træ-
og buskarter. Idee er, at de ”sultes”, så de æder
det, de ellers ikke vil kaste sig over.
” aturlige”.
34
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Er det naturligt at hegne dyr?
Hvis dyrene fik lov til at opføre sig naturligt, dvs. uden hegn, ville de næppe blive i et område
med mangel på føde, men sandsynligvis bevæge sig til et andet område.
De fleste af vores hjortevildtarter, f.eks. kronvildt, og forfædrene til vores domesticerede
dyrearter, f.eks. heste og kreaturer, er alle nomadearter, der bevæger sig i flokke derhen,
hvor der er føde, vand, skjul og helst ikke for mange trusler fra rovdyr.
Selv de domesticerede arter flyttede man rundt på, før mennesket opfandt effektive hegn.
Den naturlige adfærd sætter vi mennesker ude af spil ved at hegne dyrene.
Er det ”at skabe e aturlig dy a ik”?
At sulte dyrene til at æde den ringe føde om vinteren, er det virkeligt nødvendigt og rimelig
for pattedyrene der sættes ud?
Det er jo ikke vild natur, det er blot en anden form for en kulturskov, som er menneskestyret.
-
Jeg er meget bekymret over lovændringen der går på dyrevelfærd, og nedsat
tilsyn.
-
Som kvæg holder er jeg også bekymret for smitsomme sygdomme, som kræver
behandling, af hensyn til smittespredningen. Det er ikke mange år siden, landet var
delt op i zoner pga. smitsom sygdom.
-
Jeg er deslige meget bekymret for friluftslivet muligheder, da store græsser især
kvæg og heste, kan være opsøgende, hvilket vil give sammenstød. Så til trods for de
fremtræden biologer og fortalere for dette projekt, så vil det have en stor konsekvens
for friluftslivet.
-
At lukke skoven af i perioder??? Det er vores ret, at kan færdes fri og uhindret i
naturen (Statsskov) Det er bla. Derfor jeg har bosat mig i området, men vi lokale der
bruger skoven, tæller måske ikke, det er bedre at femme truismen?
-
Jeg er også imod ændringen af vejloven, det vil betyde, at vi skal køre inde ved de
store græsser, når min kone skal på arbejde, når vi skal besøge venner og familien.
Samt børn og unge + voksne skal cykle/gå/ køre i en indhegning på vej til skole, eller
ned til Fussingø sø for at bade, feste, hænge ud med skolekammeraterne, eller bare
nyde stedet, hvis de bor på den anden side.
Desuden mener jeg ikke der er meget demokrati, i denne her beslutning, da det er et fåtal,
der ved hvilken betydningen dette her får, og det går stærkt. Der er ikke nogen eller mange
muligheder for fysiks møde grundet Corona, hvilket hindrer den demokratiske proces.
35
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383578_0171.png
-
Har man tænkt over at mennesker vil fodre dyrene, trods skiltning om man ikke
må og hvilke konsekvenser dette kan give? Jeg tænker uheld med mødet med
menneske og kvæg/hest - uheld med skader til følge sågar endda, måske dødsfald.
-
Er der nogen evidens for at det her er den bedste løsning? Så vidt jeg kan læse, så
nej, ikke i skoven. Det har stor konsekvens for friluftslivet, for spejdere, for
naturbørnehaven, for MTB sporet, Danmarks flotteste i Fussingø, alle de ridende der i
dag færdes der, samt hestevognskørsel
–
de fleste folk som har bosat sig i området,
for netop denne mulighed.
-
Hundeskoven, skal flyttes? Den er så brugt og med mulighed for at bade med sin
hund, hver dag, uden at genere badegæsterne i sommerhalvåret. Noget jeg selv
bruger rigtig meget.
Jeg er selv kvæg holder, og vil ALDRIG lade børn eller mennesker, der ikke har kendskab til
kvæg/heste færdes i mine private indhegninger, af hensyn til sikkerheden. Til trods for en
selektiv avl på fredelige dyr, kan der komme et utilregneligt dyr, som reagerer
uhensigtsmæssigt.
bekendtgørelsens § 23, stk. 1, at den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at hestene
tilses mindst én gang om dagen, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder
også heste på græs eller lignende. Bekendtgørelsen indeholder ikke en bestemmelse om
dispensation fra de nævnte regler for så vidt angår heste, der udsættes og holdes i
naturnationalparker, men der vil i forbindelse med udsættelse af heste i naturnationalparker
kunne dispenseres fra de nævnte.
-
Dette betyder en kraftig nedsættelse af dyrevelfærden. Bør bestemt ikke vedtages.
I medfør af dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1, skal enhver, der holder dyr, sørge for, at dyret
tilses mindst en gang om dagen. Efter dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2, gælder kravet i stk. 1
ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Tilsynsfrekvensen med fritgående dyr på græs eller lignende vil bero på en konkret vurdering
afhængig af dyrets art, dyrets tilstand, områdets beskaffenhed, vejrforhold m.v. Der skal dog
føres tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til enhver tid er sikret. Det bemærkes, at udtrykket
”fritgåe de dyr på græs eller lig e de” også o fatter
dyr, der udsættes til naturpleje,
heru der isse for er for re ildi g.”
-
Dette er en kraftig nedsættelse af dyrevelfærden. Samt ulig lov, for stat og privat.
Bør ikke vedtages.
36
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Der foreslås indsat en ny § 20 a i dyrevelfærdsloven, hvorefter ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1-2, for så vidt
angår bestemte dyrehold, herunder dyr, der udsættes i en naturnationalpark tilladt efter den
foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 61 a, samt dyrenes afkom. Endvidere
bemyndiges ministeren efter den foreslåede § 20 a, stk. 2, til at kunne fastsætte vilkår for en
dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må
udsættes i naturnationalparken, tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller
tilskadeko e dyr sa t reguleri g af esta de af de udsatte dyr og deres afko .”
-
Dette bekræfter jo blot ovenstående, pattedyrene skal lide på bekostning af
blomster, biller og andre insekter. Bør ikke vedtages.
” E ritisk u dersøgelse af dødsfald i for i delse ed o ga g ed k æg iste, at ud af dødsfald
fra 2000 til 2015, var der 18 dødsfald, relateret til friluftsliv ved besøg i de områder hvor dyrene
græssede” Og så
må vi ikke glemme den kritiske ulykke fra Helgenæs som nær havde kostet en
kvinde livet, selvom det eneste hun havde gjort galt, var at gå ind i indhegningen til dyrene! Der er
ingen steder i Danmark i dag, hvor der er udsat store græssere bag hegn i skov, hvor man må løbe,
cykle, ride og køre med hestevogn inde i hegningen
–
dette sammenholdt med det øgede pres der er
fra friluftslivet i skoven, vil alt andet lige betyde flere uheld, end dem der i dag er beskrevet i tidligere
rapporter. Et uheld med store græssere er ét for meget! Herudover, vil I ændre pgf. 5 i færdselsloven
og gøre lovligt, at der må gå store græsser på vores gennemkørselsveje, hvor vores børn færdes på
cykel til og fra skole og vi andre kommer kørende dagligt. Det kan udløse alvorlige ulykker!
Hvordan vil I forholde Jer til dette?
Det er en rigtig dårlig ide at hjælpe naturen på bekostning af dyrevældfær. Indhegnede dyr er
ikke vilde og skal selvfølgelig passes i forhold til deres behov. Har set
“Vilde heste” på
Langeland hvor de nederste i hierakiet var i miserabel tilstand og en enkelt allerede død.
Desuden fratages ryttere mulighed for at færdes i vores fælles naturområder fordi de risikerer
at blive overfaldet af en stodhingst!
Kim Møller Jensen
Viborgvej 338 8920 Randers NV
20802028
Nabo til den nye naturnationalpark.
37