12. Februar 2021
Vedr.: journalnummer 2020-5425
Høringsvar til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven
Det er et stort fremskridt, at staten går forrest og viser vejen ved at forvalte offentligt
ejede arealer så optimalt for naturen som muligt. Der er dog en risiko for, at den nemme
indsats på de offentlige arealer fjerner fokus fra den helt afgørende indsats på de private
arealer, der udgør hovedparten af de vilde arters levesteder. Uden en indsats her, så er
der en stor risiko for, at tilbagegangen vil fortsætte med uformindsket styrke, da de i
højere grad er underlagt den enkelte ejers vilje til naturhensyn og økonomisk muligheder.
Optimalt set køres indsatsen på private og offentlige arealer som parallelle processer, så
samfundet uanset ejerskab kan beskytte fra den ende af, hvor artsrigdom og trussel er
størst. Det vil give mulighed for at planlægge naturnationalparkerne i så store enheder
som muligt på tværs af ejerskab. En del steder ligger private marker og plantager i vejen
for sammenhæng, og der bør afsættes tilstrækkeligt med midler til, at købe dem fri til
natur.
Det er veldokumenteret, at der er et meget stort behov for at få de større dyr tilbage i
vores natur i tilstrækkeligt omfang i både offentlig og privatejet natur, hvis tabet af
biodiversitet skal stoppes. For at realisere det og opnå tilstrækkelig høj dyretæthed, er
hegn nødvendig. Men hegn er i en national og international sammenhæng kontroversiel.
Presset på kontrol af vilde “konflikt-arter" øger risikoen for, at brug af visse typer hegn i
Danmark legimiterer, at andre lande hegner vilde arter inde. Formålet med hegn bør
derfor meget tydeligt forklares, og forskellen mellem de mere uproblematiske el-hegn
med to til tre tråde og så vildthegn, hvis barriereeffekt er meget voldsommere, bør
uddybes. Det bør i loven præciseres, at vildthegn kun bør benyttes efter en grundig
konsekvensvurdering af, hvordan det vil påvirke allerede vildtlevende arter – eksempelvis
ulv, vildsvin og på sigt elg.
De mest oplagte og uproblematiske dyr at rewilde er hest, kvæg og europæisk bison, da
de kan kontrolleres med lave el-hegn, der eksempelvis ikke hindrer krondyrs vandring.
For at opnå en højere tæthed af krondyr, bør der arbejdes med at øge bestanden lokalt
med jagtfri kerneområder på offentligt ejede arealer, og så lade jagttrykket stresse dem
væk, hvor de er uønskede. Undtagelsesvis kan der også etableres åbne, strategisk
placerede vildthegn, så der ikke er fri vandring direkte ind på marker. Det er dog
væsentligt at understrege, at selv en høj bestand af krondyr, ikke kan gøre det alene. Der
er brug for flere racer, da deres økologiske funktion er forskellig.