L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5680172 == [ J.nr.2020-5425: Udkast til lovændringer ifm. etableringen af naturnationalparker m.v. ] == Doku… ==

Helsingør 16. januar 2021

J.nr. 2020-5425: Udkast til lovændringer ifm. etableringen af naturnationalparker m.v.

Stad & Egn

–

Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune skal her fremsende vores

bemærkninger til udkast til lovændringer for naturbeskyttelse, skov, dyrevelfærd, mark- og vejfred og

færdselsloven i forbindelse med etableringen af naturnationalparker m.v.

Gennemsyn af udkastet til lovændringer for naturbeskyttelse, skov, dyrevelfærd, mark- og

vejfred og færdselsloven i forbindelse med etableringen af naturnationalparker m.v.

Vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt og visionært, at i naturnationalparkerne prioriteres natur, plante-

og dyreliv og biodiversitet, men også at naturnationalparkerne bibevarer flere af de nuværende

naturmiljøkarakteristika.

Af lovforslaget fremgår, at naturnationalparkerne skal forvaltes med natur og biodiversitet som

hovedhensyn med henblik på, naturen i naturnationalparkerne så vidt muligt kan udvikle sig på egne

præmisser.

Bemærkninger til lovændringer i forbindelse med etableringen af naturnationalparker m.v.

Vores bemærkninger går på, at friluftslivet også skal kunne gå hånd i hånd med natur, plante- og

dyreliv og biodiversitet og sikres en uforstyrret og uhindret adgang til naturnationalparkerne.

Videre finder vi, at det i lovgivningen bør fastsættes hvilke dyrearter for styrkelse af biodiversiteten,

som der skal udsættes i naturnationalparkerne.

Stad & Egns indstilling

Stad & Egn skal indstille, at friluftslivets uforstyrrede og uhindrede adgang til naturnationalparkerne.

i lovgivningen sikres på samme måde og på lige fod som natur, plante- og dyreliv og biodiversitet.

Videre skal vi foreslå, at det indarbejdes i lovgivningen, at der i naturnationalparkerne udsættes

moskusokser, mufloner, oddere og bævere.

Jørgen Busch

–

Forum for bolig, plan og byggekultur i Helsingør Kommune

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5680345 == [ Bemærkninger til lovforslag om naturnationalparker – høringssvar jf. J.nr. 2020-5425 ] == Do… ==

Miljøministeriet

[email protected] [email protected]

17. januar 2021

Bemærkninger til lovforslag om naturnationalparker

–

høringssvar jf. J.nr. 2020-

5425

Borgergruppen for bedre vilkår for vandrefiskene i jyske vandløb

har nedenstående bemærkninger til

lovforslaget, grundlaget og foreslåede ændringer i lov om naturbeskyttelse.

Udsætningen af bæveren i danske vandløb blev i 1999 gennemført uden en forudgående bredt funderet

faglig analyse og vægtning af de positive og negative effekter bæverdæmninger giver anledning til.

Vandløbenes biodiversitet og vandrefiskene blev totalt overset i processen. Der er denne gang behov for at

forarbejdet gøres grundigt, hvor også vandløbsfaunaen og vandrefisk indgår og beskyttes.

Borgergruppen, lodsejer og Danmarks Sportsfiskerforbund har i klagesag vedr. forvaltningsplan for bæver

anført en række forhold i processen, der er gået helt galt med store konsekvenser for vandrefiskene (klage

fra borgergruppe og lodsejer af 12. januar 2020 i sag miljøministeriet j.nr. 2017-5425).

Udsætning af store græssere i indhegnede naturnationalparker bør derfor vurderes af en bred kreds af

fagpersoner og ikke kun flyde afsted på en bølge skabt af rewilding-tankens højest råbende frontløbere.

Mange forskere er skeptiske i forhold til græssernes muligheder for at skabe de forudsatte store

naturgevinster

. Den internationale skepsis kan fx læses her Rewilding is the new Pandora’s

box in

Conservation,

6 artikel edlagt i bilag .

Hegning er en barriere i sig selv, der har negative effekter på

biodiversiteten da vilde dyrs vandringer hindres i et eller andet omfang defineret af hegningens type. I

Vestjylland lever store flokke af krondyr i naturområderne uden hegning.

I lovforslaget nævnes muligheden for at vandløb i naturnationalparkerne skal overlades til sig selv og

udvikle sig på naturens præmisser. Hvis det betyder, at bæverne her skal have frit spil, er dette en

usædvanlig dårlig ide, som borgergruppen har beskrevet i klagesagen og som er bakket op af noter

udarbejdet af vandløbsspecialist Bent Lauge Madsen (bilag i klagesag). Biodiversiteten formindskes ved at

vandløbskvaliteten forringes og fiskenes vandringsmuligheder påvirkes negativt.

Bæverforvaltningsplanen forudses ændret og godkendt af kommunerne jf. Naturklagenævnets afgørelse

(22. september 2005) og i den forbindelse kommer kommunerne til at være medbestemmende i forhold til,

hvor bæveren skal udfolde sig frit og hvor vandløbenes andre naturhensyn vægtes

–

herunder

vandrefiskene.

https://snm.ku.dk/snmnyheder/alle_nyheder/2016/2016.2/populaer-rewilding-af-naturen-kan-faa-negative-

konsekvenser/

samt

David Nogués-Bravo, Daniel Simberloff, Carsten Rahbek,

and Nathan James Sanders.

Re ilding is the ne Pandora’s box in

conservation.

Current Biology

26,

R83–R101, February 8, 2016

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Naturbeskyttelseslov:

Lovforslaget bør afspejle dette forhold mere stærkt i stedet for en vag mulighed for, at der kan være

særlige hensyn udenfor parkerne, der kan medføre at vandløbene i naturparkerne ikke alle steder

overlades til bæveren. Det er fint at lade dræn og grøfter og øvrige vandløb passe sig selv uden

vedligeholdelse under det forbehold, at bæveren ikke er part i ændringerne.

Forslag til ændring af §61b i lov om naturbeskyttelse

vandløbskvaliteten i en naturnationalpark tilladt efter §61a, skal afspejle uberørte forhold med en

naturlig afstrømning og dynamik. Vandløbs- og eller §3-myndigheden efter naturbeskyttelsesloven kan

dog under henvisning til andre væsentlige hensyn inden for eller udenfor naturnationalparken fravige 1.

pkt og eksempelvis fjerne bæverdæmninger

§61 e

Foreslås ændret til:

§61 e stk 2

Hvis en naturnationalpark omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, skal

forvaltningen medvirke til at gennemføre Natura 2000- planens langsigtede målsætning. Forvaltningen skal

tillige medvirke til

at miljømål for overfladevandområder beliggende i naturnationalparken ikke forringes,

men afspejler god eller høj økologisk tilstand.

Ændringen foreslås for at forhindre at bæveraktivitet forringer tilstanden for fisk og smådyr.

En meget fin ide med store uberørte naturområder, det giver forøget biodiversitet af sig selv.

Vandløbslovens krav behøver sådanne områder ikke at tilsidesætte og fint at der ikke sker vedligeholdelse

opgravning og grødeskæring, men der skal være fri faunapassage.

Med venlig hilsen

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Jakob Larsen

Biolog og talsmand for borgergruppen.

Helgolandsgade 21, 7500 Holstebro.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5680345 == [ Bemærkninger til lovforslag om naturnationalparker – høringssvar jf. J.nr. 2020-5425 ] == Dok… ==

Current Biology

Magazine

Essay

Rewilding is the new Pandora’s box in

conservation

David Nogués-Bravo

1,*

, Daniel Simberloff

, Carsten Rahbek

1,3

and Nathan James Sanders

Rewilding — the proposed restoration of ecosystems through the (re-)introduction

of species — is seen by many as a way to stem the loss of biodiversity and the

functions and services that biodiversity provides to humanity. In addition, rewilding

might lead to increased public engagement and enthusiasm for biodiversity. But

what exactly is rewilding, and is it based on sound ecological understanding?

Here, we show that there is a worrying lack of consensus about what rewilding is

and what it isn’t, which jeopardizes a clearer account of rewilding’s aims, beneﬁts

and potential consequences. We also point out that scientiﬁc support for the main

ecological assumptions behind rewilding, such as top-down control of ecosystems,

is limited. Moreover, ecological systems are dynamic and ever-evolving, which makes

it challenging to predict the consequences of introducing novel species. We also

present examples of introductions or re-introductions that have failed, provoking

unexpected negative consequences, and highlight that the control and extirpation of

individuals of failed translocations has been shown to be extremely challenging and

economically costly. Some of rewilding’s loudest proponents might argue that we are

advocating doing nothing instead, but we are not; we are only advocating caution

and an increased understanding and awareness of what is unknown about rewilding,

and what its potential outputs, especially ecological consequences, might be.

Over the past century, a variety of

conservation approaches have been

introduced with the hope of stemming the

loss of biodiversity. Several approaches

have met with some success, while

others have not, for a variety of ecological,

sociological and political reasons. In

1998, rewilding, was proposed as a

new potential panacea for restoring not

only biodiversity, but also wilderness

[1].

Rewilding is receiving increased media

attention in major newspapers, TED talks

and the scientiﬁc literature. Also, several

conservation organizations are considering

rewilding as a potential solution to a

suite of conservation problems, and

practitioners are implementing it in the

ﬁeld. Proponents of rewilding have

raised awareness about what they see

as rewilding success stories, such as the

reintroduction of the wolf to Yellowstone

National Park, promising that rewilding

will lead to increased biodiversity and

ecosystem function, while also providing

enhanced cultural enjoyment of the

landscape. We agree with rewilding’s

proponents that those are admirable

goals, but we disagree that rewilding

is a panacea and urge caution in its

widespread implementation.

Any emerging approach or discipline,

regardless of the ﬁeld, should regularly

revisit its critical assumptions and identify

limitations and knowledge gaps. As the

drumbeat for rewilding gets faster and

louder, such self-evaluations have been

rare. While some suggest that rewilding is

ready to take over as a major paradigm in

conservation

[1],

the support for its main

theoretical and underlying foundations

may be limited. To our minds, rewilding

as a conservation discipline consists of

signiﬁcant unknowns in the ecological

and socio-economic realms, and the

risk-to-reward ratio is often unknown. If

nothing else, rewilding could take limited

funds from other arenas of conservation.

Our intent here is simply to mufﬂe the

drumbeat for rewilding by encouraging

its proponents to reach a consensus on

the disparate aims and means across

deﬁnitions of rewilding and to (re-)

consider the soundness of rewilding.

Speciﬁcally, we want to clarify what

rewilding is and is not. Moreover, we aim

to show that many of rewilding’s main

ecological foundations have only limited

support. This essay will not touch on

practical concerns (e.g., more

than

70%

of reintroductions fail), ethical concerns

(e.g., what happens to the organisms

involved in failed introductions?), or

socio-economic concerns (e.g., when

tourists visit Kansas in the US to see the

magniﬁcent grazers from East Africa,

what are

the

consequences of those lost

tourist dollars in East Africa?). Instead,

we focus on terminology and ecology.

What exactly is rewilding?

The deﬁnition of rewilding has evolved

and diversiﬁed since its inception

(Figure

1),

introducing confusion

and contradictory views of its main

conservation aims and tools. At least in

its initial incarnations, rewilding sought

to restore self-regulating ecosystems,

with a strong emphasis on the role

of top-down control of ecosystems

by large predators. Since those early

days, rewilding has evolved and

mimicked to some degree the aims of

restoration ecology. In much of Europe,

at the turn of the century, rewilding

quickly turned its focus to ‘naturalized

grazing’ (rewilding without predators)

as a means to preserve and develop

particular kinds of landscapes, where

grazing was perceived as a natural

process that had been lost

[2].

Thus, the

focus of rewilding today is on species

introductions or reintroductions as a

way to restore ecosystem functioning

through the facilitation of assumed

natural processes that existed before

the ecosystems were profoundly altered

by human impacts

[3].

The discipline

encompasses a variety of views

regarding, for example, how ‘wild’ nature

should be or how much management

should be applied to ecosystems

[4].

Most of the variation in how the term

‘rewilding’ is used depends on the degree

of human intervention in improving the

functions and services provided by

ecosystems that are ‘rewilded’ (Figure

1).

Rewilding strategies range from

emulating the past by direct and intense

human intervention, called ‘Pleistocene

rewilding’

[5],

to attempting to foster

the future co-existence of natural and

anthropogenic systems with minimum

human intervention, dubbed ‘passive

rewilding’

[6,7].

Advocates of Pleistocene

rewilding propose introducing functionally

equivalent extant species as substitutes

for extinct taxa. Translocation rewilding

[3]

shares the roots of Pleistocene

rewilding but focuses mainly on re-

introducing species that occurred more

recently than the Pleistocene. At the

other extreme of the human intervention

gradient is passive rewilding, which

requires little human intervention in order

to allow ecological succession to reach

R87

Current Biology

26,

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Current Biology

Magazine

Rewilding

Pleistocene

rewilding

Passive

rewilding

Translocation

rewilding

“restoring big wilderness

based on the regulatory

roles of large predators”

(Cores, Corridors and

Carnivores)

“aims to restore some of

the evolutionary and

ecological potential that

was lost 13,000 years ago”

(introducing relatives or

functional equivalents of

extinct taxa)

2005

Donlan

et al.

“passive management of

ecological succession with

the goal of restoring natural

ecosystem processes and

reducing human control of

landscapes”

“seeks to restore missing or

dysfunctional ecological

processes and ecosystem

function via a process of

species reintroduction”

1998

Soule and Noss

2011

Gillson

et al.

2014

Seddon

et al.

Current Biology

Figure 1. Rewilding: old wine in new bottles?

Key deﬁnitions of rewilding in the last 20 years shows that rewilding has developed towards

species reintroductions as the main operative tool and toward embracing the mission of restora-

tion ecology. Image credits (left to right): Retron, Wikimedia Commons, Mauricio Antón, Teodoro

Lasanta, GerardM, Wikimedia Commons.

a sustainable state within a landscape

matrix of cities, infrastructure and

croplands by exploiting opportunities

provided by long-term socio-economic

trends, such as the release of lands for

wilderness owing to rural abandonment.

Our view is that practitioners, proponents

and journalists too often play too loose

with rewilding terminology. We advocate

reaching a consensus among deﬁnitions

within the panchreston of rewilding to

deﬁne what rewilding is and what it is not

in order to promote a clearer account of

rewilding’s conservation aims, beneﬁts,

and potential consequences.

Top-down control, novel species and

threats to biological diversity

Rewilding differs from simple

reintroduction in that it is mostly

concerned with reintroducing species

that have a high potential to exert an

inﬂuence across several trophic levels,

under the assumption that such species

will have disproportionally large and

beneﬁcial effects on communities and

ecosystems. Generally speaking, the

idea is to introduce a top predator (such

as wolves) or a dominant herbivore

(such as bison that once roamed

the Great Plains of the US or similar

landscapes in Europe) in the hope

that these reintroductions will restore

key ecological processes via top-

down control (control of populations

on a lower trophic level by activities

at a higher trophic level, e.g. when

R88

predators control a prey population),

return an ecosystem to a previous state

or re-initiate key ecosystem functions.

Which assumptions underlie

restoration of a key ecosystem

process? One fundamental assumption

is that ecologists understand the

complexities of interaction webs well

enough to predict the effects of any

introduced species on the other species

in the community. We are learning

more about how top predators and

dominant herbivores affect community

structure and ecosystem function

[8].

For example, increases in population

sizes of sea otters led to increases in

production of kelp forests, because

otters prey on urchins, the dominant

herbivore of kelp

[9].

But of course

there is variation among experiments

and systems that arises for a whole

host of context-dependent reasons.

Meta-analyses often provide the false

notion that we know the effects of top

predators or dominant herbivores on

communities and ecosystems, but that

is clearly not the case. For instance,

recent meta-analyses report that the

effects of terrestrial herbivores on plant

community biomass and community

structure vary among ecosystem types

and depend strongly on environmental

context

[10,11].

Effects of predators on

their prey and on plant communities

also vary from system to system. And,

oddly enough, the apparent impacts of

predators also vary from meta-analysis

to meta-analysis, with some ﬁnding

evidence of strong cascading effects,

while others ﬁnd only weak cascading

effects

[11–13].

As a result, it is hard

to predict accurately what the impacts

of introducing a predator or dominant

herbivore will be on a community or

ecosystem.

To make predictions of the

effects of reintroduced herbivores

or predators on ecosystems less

challenging, one could make several

other assumptions. One could

assume that Pleistocene rewilding

and translocation rewilding are able

to reconstruct the selection pressures

that existed in the Pleistocene when

translocating individuals of a species

into a similar environment. One

might also assume that species that

share a recent evolutionary history

somewhere in their overlapping ranges

will interact in the same way today

and in the future, because they have

not evolved (or there is no phenotypic

plasticity)

[14].

Alternatively, one

could assume that systems are not

dynamic, that things today are just

as they were 10,000 years ago, or

that interactions among species do

not vary temporally. Indeed, some

versions of rewilding rely heavily on

Pleistocene (or other pre-historic)

baselines to justify the assumption

of strong top-down control of

ecosystems by large animals. But

there are substantial differences

between the Pleistocene and today

(Figure

2).

Extant carnivore and

herbivore communities lack the largest

animals of the Pleistocene, such as

the American lion (Panthera

leo atrox),

Irish elk (Megaloceros

giganteus),

and

giant beaver (Castoroides

ohioensis).

Whether smaller extant species can

control ecosystems in a top-down

fashion as did their larger counterparts

in the Pleistocene is at best an open

question, and at worst unlikely

[15].

Most proponents of rewilding in

the scientiﬁc community are not

naive enough to assume such things,

but if we do not acknowledge them

up front, such key assumptions are

at risk of being forgotten if or when

rewilding is implemented by NGOs and

practitioners. Rewilding is indeed being

applied, or at least advocated, in a

signiﬁcant number of ecosystems across

Europe (e.g.,

www.rewildingeurope.

com)

and North America. Any attempt

Current Biology

26,

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Current Biology

Magazine

at rewilding will likely introduce a

novel species

[16],

where the extent

of novelty can dramatically alter the

impact on the rest of the community or

ecosystem. We can think of examples

of novel predators (e.g., the brown

tree snake (Boiga

irregularis)

on Guam

[17],

the Nile perch (Lates

niloticus)

Lake Victoria

[18],

the Burmese python

(Python

bivittatus)

in south Florida

[19])

and large herbivores (e.g., Canadian

beaver (Castor

Canadensis)

in Tierra

del Fuego

[20]

or reindeer (Rangifer

tarandus)

on South Georgia

[21])

altering

resident communities and ecosystems.

Admittedly, those that were deliberately

introduced (such as the Nile perch,

beaver and reindeer) were not carefully

considered or well thought out prior

to introduction, and of course no

proponent of rewilding would suggest

introducing species such as these.

But when Tule Elk were rewilded in

California, complex and unpredictable

changes occurred in the native and

invasive plant communities

[22].

Proponents of rewilding insist that any

attempt at rewilding will be preceded

by careful study of the potential

consequences of the introduction.

However, “carefully considered” and

“well thought out” introductions of

herbivores and predators can produce

major unintended consequences.

Indeed, advocates of rewilding should

not assume ecologists and conservation

biologists know more than we do

about how dynamic, ever-evolving,

idiosyncratic ecological systems once

functioned, and they surely should

not assume that we can predict the

consequences of adding novel species.

Likewise, when we predict resulting

ecosystem impacts of rewilding, in

reality we know little about the effects

of natural or introduced diseases

and pathogens when animals are

introduced and how outbreaks can

afﬂict introduced and native faunas. For

example, after the species went extinct

ca. 10,000 years ago, seven Eurasian

bison were introduced in 2012 to a

Danish forest without proper medical

and deworming treatment. After the

introduction three individuals died of

liver parasites in 2015. Other surveys

showed that the introduced bison had a

rich worm fauna — a well-known health

issue for bison — resembling that of the

Bialowieza forest of Poland, the origin of

the translocated animals

[23].

Figure 2. Pleistocene rewilding.

The illustration by Mauricio Anton shows a landscape of southern France during the late Pleisto-

cene. During this period a diverse biota of plants and animals, such as woolly mammoths, musk

ox, bison and wild horses populated European landscapes. Pleistocene rewilding proposes to

recreate these landscapes and resurrect the ecosystem functions that were lost following the

extinction of large mammals and the impoverishment of ecological communities. Proponents of

Pleistocene rewilding aim to reintroduce species that are long gone from our ecosystems or spe-

cies that were never present but that might serve similar functions in ecosystems. However, this

de-extinction of past ecosystem functions may bring future ecological surprises and unexpected

negative results for native faunas and ﬂoras. Artwork: Mauricio Antón.

One could argue that if a rewilding

attempt goes awry, then we could

much more easily control a large

predator or herbivore than a

small insect. Indeed, this is true,

but success would be far from

guaranteed. The beaver species

introduced to Tierra del Fuego has

now spread to mainland South

America, and is established despite

a bilateral agreement between

Argentina and Chile to extirpate it

from the mainland

[24].

Even where

extirpation of an established mammal

population is probably feasible, it

often leads to opposition from animal

rights groups or hunters. Thus,

the Eastern gray squirrel (Sciurus

carolinensis),

spreading from an

escape in Italy, was targeted for

eradication by an Italian government

agency, but the project was halted

by a successful lawsuit by an animal

rights group and the species has

spread northward, nearing France

[25].

Most of the issues we have raised

concern Pleistocene rewilding and

translocation rewilding, and to a lesser

extent passive rewilding (e.g., by

setting domesticated animals free as

various breeds of cows and horses),

given the reduced emphasis of the

latter on reintroductions of species

and its weaker connection to top-

down control of ecosystems. However,

passive rewilding faces challenges of

its own and can lead to unforeseen

consequences. For example,

passive rewilding in mountain

ecosystems can increase ﬁre risk

and reduce water availability. After

70 years of abandonment of many

rural landscapes in Mediterranean

European mountains, forests have

increased and replaced croplands and

shrubs in the lowlands and displaced

alpine pastures in the highlands. This

passive rewilding has resulted in an

overall increase of water consumption

by trees and consequently lower levels

of stored water in reservoirs, severely

reducing water availability to humans

in these arid regions

[26].

Again, we

argue that the downstream effects

of rewilding, whether Pleistocene,

translocation or passive, can be

surprising yet consequential.

R89

Current Biology

26,

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Current Biology

Magazine

Table 1. Far-reaching consequences of rewilding.

Realm

Biological

diversity

Knowledge gaps and potential consequences

Unexpected cascading effects and the uncertain

re-wiring of ecological communities after rewilding

under global change

Local extirpations of native and protected species

after re-introductions

Recommendation

More experimental research on species community changes after

translocation across a variety of taxa and environments

Focus conservation efforts on protecting biological diversity

and reduce main threats to ecosystem persistence (i.e., invasive

species, overhunting, land use and climate changes)

Develop plans to control as an integral part of on-going and

upcoming rewilding projects

Avoid translocations into highly protected areas and fragile

ecosystems. Minimize translocation of species into ecosystems

where they were rare or never occurred

Assess before re-introduction the potential impacts on host–

parasite relationships and host survival in a new targeted

ecosystem for rewilding

Biocontrol/

invasions

The feasibility of controlling the spread of failed

translocations

Spread of pest, including parasites from re-

introduced individuals, across native ecosystems

Economy

Lack of cost–beneﬁt analysis

Develop speciﬁc assessments of cost-beneﬁt for current and

future rewilding projects

Develop comparative cost-beneﬁt analysis across conservation

approaches

Assess societal perceptions and acceptance of rewilding across a

variety of social-economic and environmental contexts

Reduction of conservation effectiveness in relation

to the amount of funding invested

Societal

conﬂicts

Context-dependency of societal perceptions of

wilderness and re-introductions

Conﬂicts in the coexistence of wild animals and

humans

Ecosystem

services

The role of multi-functionality in ecosystems for

providing key ecosystem services

Negative feedbacks in key services (i.e, water

availability for human consumption) due to their

complex responses to changes in ecosystem

functions

Take adventage of on-going socio-economic trends (i.e,

abandonment of rural regions) to minimize conﬂicts

Strengthen data-driven research on the relationships between

biodiversity, ecosystem functions and services

Prioritize conservation approaches (i.e, protecting biological

diversity instead of functions) based on the amount of scientiﬁc

knowledge by which they are supported and their degree of past

successful implementation

Conserving and enhancing ecosystem functions and services via rewilding opens ﬁve realms of unknown consequences across socio-economic

and natural realms. Biological diversity: cascading effects and the uncertain re-wiring of ecological communities after rewilding. Biocontrol/

invasions: impacts and management of re-introduced species and spread of pests across native ecosystems. Ecosystem service losses: negative

feedbacks in key services due to their complex responses to changes in ecosystem functions. Conﬂict with society: managing coexistence of wild

animals and humans. Economy: lack of cost-beneﬁt analysis.

Far-reaching consequences of

rewilding

We are not the ﬁrst to point out that

rewilding faces signiﬁcant challenges.

In fact, several proponents readily

acknowledge some of the challenges

[27,28],

including the theoretical and

ecological underpinnings of rewilding

and the lack of cost-beneﬁt analyses

of rewilding plans. Moreover, the

management outputs that rewilding aims

to achieve lack quantitative evidence

and the focus of rewilding on functions

rather than on biological diversity

is questionable. The relationship

between biodiversity and the multiple

R90

functions ecosystems provide has

rarely been assessed globally in natural

ecosystems, and the few existing

studies

[29]

show, for example, that

the conservation of plant biodiversity

is crucial to buffer negative effects

of climate change. We suggest that

focusing on protecting biological

diversity instead of protecting or

enhancing functions is a safer approach

given the current state of ecological

knowledge. Advocates of rewilding

should carefully consider its potential

for far-reaching consequences and

engage in and support basic research

that provides scenarios for future

states of ecosystems after rewilding

(Table

1).

We are not suggesting that

conservation biologists give up or sit by

passively and let ecosystems degrade

as species are lost or novel species

arrive. Instead, we advocate proactive

and aggressive restoration projects,

well-planned eradication programs (e.g.,

eradication of goats in the Galapagos)

and a better understanding of the effects

of species reintroduction on biodiversity,

functions and services of ecosystems

in the context of intense land use and

ongoing climate change. Finally, we

advocate robust cost-beneﬁt analysis,

where the costs and beneﬁts are both

Current Biology

26,

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Current Biology

Magazine

socio-economic and ecological, before

any attempt at rewilding. Resources are

limited, so prioritizing resources in terms

of labor and direct monetary cost for

one approach always comes at a cost

to other approaches to maintain and

preserve biodiversity.

Pandora opened the box and released

evils but also found Elpis, the spirit of

hope. The threats facing biodiversity as

we enter the sixth great mass extinction

on the backs of the evils of overhunting,

the spread of invasive species, continued

habitat destruction, and ongoing climate

change are numerous and will require

hard work, vigilance, and creativity

on the part of scientists, conservation

practitioners and policy makers. Our

hope is that the hard work is grounded in

detailed ecological theory and offers clear

conservation beneﬁts to all of biodiversity

and not just the opportunity to see large,

wild beasts roaming the landscape.

ACKNOWLEDGEMENTS

D.N.B. thanks ‘Det Frie Forskningsrads

Forskerkarriere Program Sapere Aude’. D.N.B.,

C.R. and N.J.S. thank the Danish National

Research Foundation for support to the Center

for Macroecology, Evolution and Climate.

REFERENCES

1. Soulé, M. and Noss, R. (1998). Rewilding

and biodiversity: complementary goals for

continental conservation. Wild Earth

19–28.

2. Vera, F.W.M. (2000). Grazing Ecology and Forest

History (Wallingford, CABI Publishing).

3. Seddon, P.J., Grifﬁths, C.J., Soorae, P.S., and

Armstrong, D.P. (2014). Reversing defaunation:

restoring species in a changing world. Science

345,

406–412.

4. Gross, M. (2014). How wild do you want to go?

Curr. Biol.

24,

R1067–R1070.

5. Donlan, J. (2005). Re-wilding North America.

Nature

436,

913–914.

6. Gillson, L., Laddle, R.J., and Araújo, M.B.

(2011). Base-lines, patterns and process. In

Conservation Biogeography, R.J. Whittaker and

R.J. Ladle (eds). (Oxford: Blackwell-Willey).

7. Navarro, L.M. and Pereira, H.M. (2012).

Rewilding abandoned landscapes in Europe.

Ecosystems

15,

900–912.

8. Estes, J.A., Terborgh, J., Brashares, J.S., Power,

M.E., Berger, J.

et al.

(2011). Trophic Downgrading

of planet earth. Science

333,

301–306.

9. Estes, J.A., Tinker, M.T., Williams, T.M., and

Doak, D.F. (1998). Killer whale predation on

sea otters linking oceanic and nearshore

ecosystems. Science

292,

473–476.

10. Gruner, D.S., Smith, J.E., Seabloom, E.W.,

Sandin, S.A., Ngai, J.T., Hillebrand, H., Harpole,

W.S., Elser, J.J., Cleland, E.E., Bracken, M.E.,

et al.

(2008). A cross-system synthesis of

consumer and nutrient resource control on

producer biomass. Ecol. Lett.

11,

740–755.

11. Hillebrand, H., Gruner, D.S., Borer, E.T., Bracken,

M.E.S., Cleland, E.E.,

et. al.

(2007). Consumer

versus resource control of producer diversity

depends on ecosytem type and producer

community structure. Proc. Natl. Acad. Sci.

104,

10904–10909.

12. Shurin, J.B., Borer, E.T., Seabloom, E.W.,

Anderson, K., Blanchette, C.A.,

et al.

(2002). A

cross-ecosystem comparison of the strength of

trophic cascades. Ecol. Lett.

785–791.

13. Schmitz, O.J., Hambäck, P.A., and Beckerman,

A.P. (2000). Trophic cascades in terrestrial

systems: a review of the effects of carnivore

removal on plants. Am. Nat.

155,

141–153.

14. Caro, T. (2007). The Pleistocene re-wilding

gambit. Trends. Ecol. Evol.

22,

281–283.

15. Roemer, G.W., Gompper, M.E., and Van

Valkenburgh, B. (2009). The ecological role of

the mammalian mesocarnovore. Bioscience

59,

165–173.

16. Saul W.C. and Jeshke, J.M. (2015). Eco-

evolutionary experience in novel species

interactions. Eco. Lett.

18,

236–245.

17. Perry, G. and Rodda, G.H. (2011). Brown

treesnake. In Encyclopedia of Biological

Invasions, D. Simberloff and M. Rejmánek, ed.

(Berkeley: University of California Press), pp.

78–81.

18. Pringle, R.M. (2011). Nile perch. In Encyclopedia

of Biological Invasions, D. Simberloff and

M. Rejmánek (eds). (Berkeley: University of

California Press), pp. 484–488.

19. Dorcas, M.E. and Willson, J.D. (2011). Invasion

Pythons in the United States (Athens: University

of Georgia Press).

20. Lizarralde, M., Escobar, J., and Deferrari, G.

(2004). Invader species in Argentina: a review

about the beaver (Castor canadensis) population

situation on Tierra del Fuego ecosystem.

Interciencia

29,

352–356.

21. Leader-Williams, N. (1988). Reindeer on South

Georgia (Cambridge: Cambridge University

Press).

22. Johnson, B.E. and Cushman, J. (2007).

“Inﬂuence of a large herbivore reintroduction

on plant invasions and community composition

in a California grassland.” Conserv. Biol.

21,

515–526.

23. Buchmann, K., Lis Christiansen, L.L.

Thamsborg, S.M., Johansen, M.V., Olsen, A.,

Friese, S., and Didriksen, U. (2014). Årsskriftet

Natur på Bornholm.

12,

36–40.

24. Choi, C. (2008). Tierra del Fuego: the beavers

must die. Nature

453,

968.

25. Bertolino, S. and Genovesi, P. (2003). Spread

and attempted eradication of the grey squirrel

(Sciurus

carolinensis)

in Italy, and consequences

for the red squirrel (Sciurus

vulgaris)

in Eurasia.

Biol. Cons.

109,

351–358.

26. Beguería, S., López-Moreno, I., Lorente,

A., Seeger, M., and García-Ruiz, M. (2003).

Assessing the effect of climate oscillations and

land-use changes on streamﬂow in the central

Pyrenees. Ambio.

32,

283–286.

27. Sandon, C., Donlan, J., Svenning, J.C., and

Hansen, D. (2013). Rewilding. In Key Topics in

Conservation Biology 2, D.W., MacDonald and

K.J., Willis, eds. (Oxford: John Willey & Sons),

pp. 430–451.

28. Pereira, H.M. and Navarro, L., eds. (2015).

Rewilding european landscapes (New York:

Springer).

29. Maestre, F.T., Quero, J.L., Gotelli, N.J.,

Escudero, A., Ochoa, V., Delgado-Baquerizo,

M., García-Gómez, M., Bowker, M.A., Soliveres,

S., Escolar, C.,

et al.

(2012). Plant species

richness and ecosystem multifunctionality in

global drylands. Science

335,

214–218.

Quick guide

Tickling

David A. Leavens

and Kim A. Bard

Why do we laugh?

Laughter is

a symptom of a positive emotion

experienced, for example, during play,

and is important in both children and

adults. We have known for decades that

play — which is not conﬁned to humans;

see articles in 25

anniversary special

issue of

Current Biology

on the Biology of

Fun (volume

25,

issue 1) — contributes

to children’s social, emotional, and

cognitive success (for example, Singer

et al.

2006). Recent evolutionary theory

suggests that positive emotions, such

as those associated with laughter, have

a number of beneﬁts to the individual,

such as fostering creativity and ﬂexibility

in thinking, increasing longevity,

reducing the effects of health risks, and

engendering increased likelihood of

positive emotions in the future. Here we

consider a particular kind of laughter-

evoking play: tickling (Figure

1).

What is a tickle?

A tickle is a type of

touch that makes you laugh, isn’t it?

Actually, the word tickle refers to two

classes of cutaneous sensation (Seldon,

2004):

knismesis,

a light spidery sensation

that evokes a shiver or a twitch; and

gargalesis,

“the exquisitely intense, often

pleasurable sensation in response to

hard, rhythmic probing” (Leavens, 2009).

Lightly scratching a cat under its chin

apparently evokes the knismesic-type

of tickling pleasure, which in human

adults can range from pleasurable (a

lover blowing into your ear, for example)

to startling (when you realise a spider is

crawling across your skin, for example). It

is the gargalesis-type of tickling, however,

that elicits unrestrained laughter.

Do other animals tickle?

Many animals

appear to share with our children the

exquisite yet paradoxical delight in

response to tickling, including rats

(Panksepp and Burgdorff, 2003),

cats, sharks, and notably, the great

apes (Davila Ross

et al.,

2009). Cats

will sometimes solicit tickling from

their owners — rubbing their chins

on one’s hand, for example. But only

great apes have been reported to

regularly tickle others; indeed, one of

R91

Center for Macroecology, Evolution and

Climate Change, Natural History Museum

of Denmark, University of Copenhagen,

Universitetsparken 15, København, Denmark.

Department of Ecology and Evolutionary

Biology, University of Tennessee, Knoxville,

TN, USA.

Department of Life Sciences,

Imperial College London, Silwood Park

Campus, Ascot, Berkshire SL5 7PY, UK.

*E-mail: [email protected]

Current Biology

26,

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5681912 == [ journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ journalnummer 2020-5425 ] ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])

Marlene Langbo-Friis ([email protected])

journalnummer 2020-5425

18-01-2021 11:00:31

Høringsbrev lovforslag.pdf; Udkast til lovforslag om NNP 15012021.pdf; Udkast til lovforslag om digital kommunikation

15012021.pdf; Høringsliste eksterne parter.pdf;

UlykkesPatientForeningen takker for muligheden for at bidrage til nedenstående høring, og har en enkelt bemærkning til udkast til

Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven.

I fuld respekt for, at de nye naturnationalparkers hovedsigte er og bør være en styrkelse af natur og biodiversitet på de pågældende

områder. ønsker vi, at der i forhold til den i §61.e skitserede forvaltningsplan pkt. 3) (friluftsliv og turisme) indsættes en hensigt om,

at de rekreative tiltag, som planlægges i en naturnationalpark, så vidt muligt tilgodeser besøgende med funktionsnedsættelser, fx

dårligt gående og mennesker i kørestol.

Som forening for mennesker, som lever med ofte livslange fysiske handicap ved vi, at det trods eksisterende offentlige og private

tiltag kan være vanskeligt for et menneske i kørestol at få de naturoplevelser, almindeligt gående har adgang til. Naturen er gavnlig

for alle – uanset om man har et handicap eller ej – og i de tilfælde, hvor det er muligt, bør handicaptilgængeligheden indtænkes i

den måde, vi planlægger den rekreative brug af naturen på. Oprettelsen af et nyt naturnationalparkkoncept er en oplagt anledning

til at inkludere også denne del af befolkningen.

Venlig hilsen

Marlene Langbo-Friis

Politisk konsulent

Fjeldhammervej 8 · 2610 Rødovre

D · M +4536739008 · H 36 73 90 00

ulykkespatient.dk

UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

følger efter en ulykke. Primært gennem støtte, oplysning og forskning. UlykkesPatientForeningen har tæt

fællesskab med PolioForeningen, der sammen driver Specialhospitalet for Polio- og

Ulykkespatienter og HandicapBilistCentret.

Alle fire navne er tidligere kendt som PTU – Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede.

Her kan du læse vores

privatlivspolitik.

Fra:

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen <[email protected]>

Sendt:

15. januar 2021 12:13

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Biavlerforening <[email protected]>;

Danmarks civile Hundeførerforening (DcH) <[email protected]>;

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Fåreavl <[email protected]>;

Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; formand@dls-

jagt.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Rideforbund

Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Dansk Træforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Datatilsynet <[email protected]>;

Den

Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

MFVM - Postkasse, Det dyreetiske råd

Det Økologiske Råd og Selskab <[email protected]>;

DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>;

DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>;

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

1 - KFST Forbrugerombudsmanden

(KFST) <[email protected]>; Forbrugerrådet <[email protected]>;

Midtjyllandvest@fredningsnaev <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fdl@fdl-

vm.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Hestens Værn <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

International Transport

Danmark <[email protected]>;

Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

PTU Hovedmail <[email protected]>;

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

<[email protected]>; Nationalpark Mols Bjerge <[email protected]>; Nationalpark Skjoldungernes

Land <[email protected]>; Nationalpark Thy <[email protected]>; NST - Nationalpark Vadehavet

NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

RAD FP Sikker <[email protected]>;

SEGES <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

PTU Hovedmail <[email protected]>;

Lasse Zöga Diederichsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Til rette vedkommende

Se venligst vedlagte høringsbrev mv.

Venlig hilsen

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen

Studentermedhjælper | Vild Natur og Biodiversitet

+45 20 54 03 40 | +45 20 54 03 40 |

Miljøministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5684736 == [ Sv: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv. (Sagsnr.: 2021 - 3) ] == Dokument 1 … ==

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected]), Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller

([email protected])

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Sv: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv. (Sagsnr.: 2021 - 3)

Sendt:

19-01-2021 08:36:59

Til:

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet

([email protected]), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Danmarks Biavlerforening ([email protected]), Danmarks civile Hundeførerforening (DcH ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), DI – Transport

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Transport og Logistik ([email protected]),

Dansk Træforening ([email protected]), Danske Advokater ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Den Danske Dommerforening ([email protected]), Den Danske

Dyrlægeforening (DDD ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), MFVM - Postkasse, Det

dyreetiske råd ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Fødevarestyrelsen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), DOSO-DyreværnsOrganisationernes

SamarbejdsOrganisation ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Faglig Fælles Forbund 3F ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Forbrugerombudsmanden ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Friluftsrådet ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hestens Værn

([email protected]), Håndværksrådet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), International

Transport Danmark ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Nationalpark Kongernes Nordsjælland ([email protected]), Nationalpark Mols

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bjerge ([email protected]), Nationalpark Skjoldungernes Land ([email protected]),

Nationalpark Thy ([email protected]), NST - Nationalpark Vadehavet ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), NOAH Trafik ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] (Morten.Teilmann-

[email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Landbrug & Fødevarer F.M.B.A. Seges ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Lasse Zöga Diederichsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Advokat Leif Skov ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Regioner ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Kommunernes Landsforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Retten i Helsingør ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Retten i Holbæk

([email protected]), Retten i Holstebro ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Retten i Nykøbing Falster ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Retten i Viborg ([email protected]), Retten på Frederiksberg

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Retten i Lyngby ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Retten i

Herning ([email protected])

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Sendt:

15-01-2021 12:13

Til rette vedkommende

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Se venligst vedlagte høringsbrev mv.

Venlig hilsen

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen

Studentermedhjælper | Vild Natur og Biodiversitet

+45 20 54 03 40 | +45 20 54 03 40 | [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5685464 == [ Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv. - journalnummer 2020-5425 ] == Dokum… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])

Pia Saxild ([email protected])

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv. - journalnummer 2020-5425

19-01-2021 10:48:40

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at lovforslag om naturnationalparker mv. ligger uden for vores interesseområde, og vil derfor

undlade at forholde os til hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre

det modsatte.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7720 / [email protected] /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen [mailto:[email protected]]

Sendt:

15. januar 2021 12:13

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Advoksamfundet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Biavlerforening; Danmarks civile Hundeførerforening (DcH);

Danmarks Naturfredningsforening;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Fåreavl; Emballageindustrien;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; formand@dls-

jagt.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Rideforbund;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Transport og Logistik (DTL); Dansk Træforening; Danske Advokater;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@danske-

seniorer.dk; [email protected];

Datatilsynet;

Den Danske

Dyrlægeforening (DDD);

MFVM - Postkasse, Det dyreetiske råd;

Det

Økologiske Råd og Selskab;

DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation;

DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation;

Faglig Fælles Forbund 3F;

1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST);

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer;

Midtjyllandvest@fredningsnaev;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Hestens Værn; Håndværksrådet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

International Transport

Danmark;

Landbrug & Førevarer; Landbrug & Førevarer;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Nationalpark Kongernes

Nordsjælland; Nationalpark Mols Bjerge; Nationalpark Skjoldungernes Land; Nationalpark Thy; NST - Nationalpark Vadehavet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

NOAHs Sekretariat (noah);

[email protected]; [email protected]; Morten.Teilmann-

RAD FP

Sikker;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

SEGES;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lasse Zöga Diederichsen;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

DCA - Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner;

Kommunernes Landsforening;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Til rette vedkommende

Se venligst vedlagte høringsbrev mv.

Venlig hilsen

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen

Studentermedhjælper | Vild Natur og Biodiversitet

+45 20 54 03 40 | +45 20 54 03 40 |

Miljøministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan træffe et trygt valg.

Få nyheder, informationer om test, tilbud og gode råd 1-2 gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbreve på taenk.dk/nyhedsbrev

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5685628 == [ Københavns Byret, Malene Welin - Høringssvar - J.nr. 2020-5425 - Ønsker ikke at udtale sig… ==

Københavns Byret

Miljøministeriet

Sendt pr.

inail

til [email protected],

Kopi til [email protected] og [email protected]

Præsidenien

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

TIL 996870 IS

CVR 21 659509

administration.khh

@dornst&dk

J.nr. 9099.2021.3

Den 18. januar 2021

Ved en mail at 15. januar 2021 har Miljøministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

høring over udkast til lovforslag og ændring at lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevel

færdsloven, lov om mark- og vejf red og færdselsloven i offentlig høring (Etablering at naturna

tionalparker m.v.).

Jeg skal i den anledning på vegne at byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet

Der henvises til J.nr. 2020-5425.

Med venli

Sø ren

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5694251 == [ Ældre Sagen, Pia Westring - Høringssvar - Ældre Sagen - lovforslag om naturnationalparker … ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])

Samfundsanalyse ([email protected])

Høringssvar - Ældre Sagen - lovforslag om naturnationalparker mv. - j.nr. 2020-5425

22-01-2021 10:37:22

Til Miljøministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86

Læs vores persondatapolitik

Fra:

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen <[email protected]>

Sendt:

15. januar 2021 12:13

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Biavlerforening <[email protected]>;

Danmarks civile Hundeførerforening (DcH) <[email protected]>;

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Fåreavl <[email protected]>;

Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; formand@dls-

jagt.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Rideforbund

Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;

Dansk Træforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Datatilsynet <[email protected]>;

Den

Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

MFVM - Postkasse, Det dyreetiske råd

Det Økologiske Råd og Selskab <[email protected]>;

DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>;

DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>;

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

1 - KFST Forbrugerombudsmanden

(KFST) <[email protected]>; Forbrugerrådet <[email protected]>;

Midtjyllandvest@fredningsnaev <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fdl@fdl-

vm.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Hestens Værn <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

International Transport

Danmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

Nationalpark Kongernes Nordsjælland <[email protected]>; Nationalpark Mols

Bjerge <[email protected]>; Nationalpark Skjoldungernes Land <[email protected]>;

Nationalpark Thy <[email protected]>; NST - Nationalpark Vadehavet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Morten.Teilmann-

RAD FP

Sikker <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

SEGES

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lasse Zöga Diederichsen <[email protected]>;

AeldreSagen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emne:

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Til rette vedkommende

Se venligst vedlagte høringsbrev mv.

Venlig hilsen

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen

Studentermedhjælper | Vild Natur og Biodiversitet

+45 20 54 03 40 | +45 20 54 03 40 |

Miljøministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5701871 == [ SV: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv. ] == Dokument 1 == [ SV Høring ved… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])

'[email protected]' ([email protected])

SV: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

26-01-2021 11:10:01

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen <[email protected]>

Sendt:

15. januar 2021 12:13

Til:

[email protected]; [email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Biavlerforening <[email protected]>;

Danmarks civile Hundeførerforening (DcH) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Fåreavl <[email protected]>;

Emballageindustrien <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; formand@dls-

jagt.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Rideforbund

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;

Dansk Træforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Den

Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; MFVM - Postkasse, Det dyreetiske råd

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Det Økologiske Råd og Selskab <[email protected]>;

[email protected]; DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>;

[email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; [email protected]; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden

(KFST) <[email protected]>; Forbrugerrådet <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Midtjyllandvest@fredningsnaev <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Foreningen af Rådgivende Ingeniører <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Hestens Værn <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>;

[email protected]; International Transport Danmark <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Landbrug &

Førevarer <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Nationalpark Kongernes Nordsjælland

<[email protected]>; Nationalpark Mols Bjerge <[email protected]>; Nationalpark Skjoldungernes

Land <[email protected]>; Nationalpark Thy <[email protected]>; NST - Nationalpark Vadehavet

<[email protected]>; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; RAD FP Sikker <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; SEGES <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Lasse Zöga Diederichsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; DCA - Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; Kommunernes Landsforening

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emne:

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Til rette vedkommende

Se venligst vedlagte høringsbrev mv.

Venlig hilsen

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen

Studentermedhjælper | Vild Natur og Biodiversitet

+45 20 54 03 40 | +45 20 54 03 40 |

Miljøministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]; [email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5704387 == [ Høringssvar fra Vestre Landsret i j.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar fra Vest… ==

Vestre Landsret

Præsidenten

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. mail til

21. januar 2021

J.nr.: 21/01678-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Miljøministeriet har ved brev af 15. januar 2021 (sagsnr. 2020-5425) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring (Etablering af

naturnationalparker m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR.

21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5715043 == [ Dansk Land og Strandjagt - Høringssvar ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ] ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected])

Dansk Land og Strandjagt ([email protected])

Høringssvar

01-02-2021 09:12:49

naturnationalpark.pdf;

Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, vi har gennemgået det.

Vores bemærkninger findes på vedhæftet fil.

Med venlig hilsen & tak.

Dansk Land og Strandjagt

Tlf. 61609292.

www.dls-jagt.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5715043 == [ Dansk Land og Strandjagt - Høringssvar ] == Dokument 2 == [ naturnationalpark ] ==

Dansk Land- og Strandjagt

01-02-21

Miljøministeriet

J.nr. 2020-5425

Vedr. høring af:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af

naturnationalparker m.v.)

Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som Dansk Land og Strandjagts

hørings sekretariat har gennemgået.

§61,a stk. 1 Vedr. arealanvendelse:

Dansk Land og Strandjagt anser 13 til 15 natur

nationalparker for mange, for et lille land som Danmark. Der bør være en bedre balance mellem

produktionsarealer og rekreative arealer som befolkningens øgede fritid efterspørger.

I stedet for at bruge et kæmpestort beløb på Natur Nationalparker, kunne midlerne generere langt

mere natur og biodiversitet, hvis de blev anvendt til lodsejere og landmænd, der frivilligt vil

konvertere deres landbrugsjord til natur og biodiversitet. Mange landmænd vil med glæde

omlægge urentable produktionsarealerne til naturarealer, hvis det var økonomisk muligt.

Eller til at genskabe stenrev i de indre danske farvande, hvor de nyskabte rev gør stor gavn.

Dansk Land og Strandjagt er usikker på om det er naturen, der bliver tilgodeset, eller snarere

mennesker og turister. I 2015 borede 88% af befolkningen i byerne, som ofte mangler daglig

adgang til dyr og planter, for få dækket deres behov for naturoplevelser i vild natur.

(I regeringens Wilhjelmudvalgs rapport om fremtidens natur og naturbeskyttelse i Danmark

står: Der skal

etableres seks nationale naturområder,

hvis kerneområder skal ejes af staten,

fonde eller selskaber).

Erik Clausen

Limfjordsvej 6,

6400 Sønderborg

Mobil 40586278.

Dansk Land og Strandjagt

Tlf : 61609292

Internet:

www.dls-jagt.dk

E-mail: [email protected]

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Dansk Land- og Strandjagt

01-02-21

I Danmark er der mulighed for at producere fødevarer med stor effektivitet, og med høj

dyrevelfærd, verden har brug for fødevarer, for at imødegå sult, sygdomme og hungersnød.

Andre lande har landarealer, hvor der ikke kan dyrkes fødevarer, for disse stater vil det være

naturligt at udlægge store arealer til beskyttet natur. Når verdens befolkning mangler fødevarer,

betyder det fældning af skov, som bliver til landbrugsarealer i en verden der global. Europas

stater er meget forskellige, nogle områder er egnet til fødevareproduktion, andre områder til vild

natur, derfor bør arealanvendelsen være forskellig.

§61,a stk. 3 Vedr. Jagt:

“At naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne

præmisser”. Dansk Land og Strandjagt mener at jagt altid skal indgå som en del af

naturforvaltningen/naturpleje. Jagt er en flere tusindårig gammel kulturarv.

At hvis private lodsejere afgiver jord til Natur Nationalparker så skal der indføjes lovbestemt

rettighed over jorden, som til enhver tid tillader ejeren eller på hans foranledning udleje af jagt

og fiskeri.

§61,a stk. 4 Vedr. Hegning

"miljøministeren kan, uanset § 22, stk. 3, og § 23, stk. 2 dispensere

for hegning, men skal sikre offentlighedens adgang til og fra området ikke forhindres eller

vanskeliggøres unødigt, og at vildtets frie bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang".

Det er ikke nok at vildtets frie bevægelighed oprettes i videst mulig omfang. Vildt, uanset

størrelse, skal til enhver kunne bevæge sig frit uanset hegning.

§61,b Vedr. Vandløb:

“Vandløbskvaliteten skal afspejle uberørte forhold med en naturlig

afstrømning og dynamik”. Ofte starter et vandløb mange kilometer uden for en natur

nationalpark, ved ændring af vandløbet, vil vandgennemstrømningen ofte blive mindre, hvorved

arealer og bygninger uden for natur nationalparker bliver ubrugelige. Lovens tekst giver ikke

bredejere, der er nabo til en natur nationalparker, tilstrækkelig sikkerhed mod oversvømmelser.

Erik Clausen

Limfjordsvej 6,

6400 Sønderborg

Mobil 40586278.

Dansk Land og Strandjagt

Tlf : 61609292

Internet:

www.dls-jagt.dk

E-mail: [email protected]

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Dansk Land- og Strandjagt

01-02-21

§63,c Vedr. Ansøgning:

“Er flere ejere, udarbejdes ansøgningen af ejerne i fællesskab”. Dansk

Land og Strandjagt mener at en ansøger altid skal være stat, region eller kommuner, Dansk Land

og Strandjagt mener ikke private fonde og foreninger skal kunne søge, og derved få en slags

statstilskud.

Med venlig hilsen

Dansk Land og Strandjagt.

Erik Clausen

Limfjordsvej 6,

6400 Sønderborg

Mobil 40586278.

Dansk Land og Strandjagt

Tlf : 61609292

Internet:

www.dls-jagt.dk

E-mail: [email protected]

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5717089 == [ Per Krøis Kjærsgaard, Osted Fri- og Efterskole - Høringssvar 2020-5425. ] == Dokument 1 … ==

Osted d. 1. februar 2020

HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425

Osted Fri- og Efterskole skal herved afgive høringssvar i forbindelse med lovforslag om

naturnationalparker, der har betydning for et af Sjællands største skovområder, Bidstrupskovene

§61a, stk. 4. Der lægges i lovforslaget op til, at en stor del af de udpegede skove indhegnes, og at der

udsættes store planteædere i indhegningerne.

Uforsvarligt af hensyn til skoleelevers sikkerhed

For skolerne i området ved Bistrupskovene – herunder Osted Fri- og Efterskole – vil konsekvenserne af

lovforslaget være særdeles uheldige. Vi anvender skoven i undervisningen, og det vil ikke være forsvarligt

at have elever til at færdes frit i et skovområde med fritgående kvæg og/eller heste. Vores brug af skoven

omfatter aktiviteter som

Mountainbike og cykling

Motionsløb og orienteringsløb

Gå-ture

Hike-aktiviteter

Såvel yngre som ældre klasser benytter endvidere skoven til egentlig faglig undervisning i fag som geografi

og biologi.

Skolens SFO anvender desuden også skoven i aktiviteter.

Vi må på det kraftigste opfordre til, at skoven ikke lukkes af. Indhegning og udsætning af fritgående store

planteædere vil de facto være en lukning af skoven for såvel undervisnings- som sociale og rekreative

formål.

Børn og unge skal komme i naturen – for at have lyst til at passe på den

Skolen har med glæde noteret sig, at der er fokus på natur og miljø i lovforslaget. Vi kan kun bakke op om,

at biodiversiteten får fokus. Det er dog ikke den rigtige vej, at man vanskeliggør menneskers adgang til

naturen. Hvis fremtidige generationer skal have vilje og lyst til naturbevarelse, skal de lære at holde af

naturen. De skal have gode oplevelser af at færdes og opholde sig i den. Derfor vil det være helt forkert,

hvis de ikke kan færdes frit, trygt og uhindret.

Side 1 af 2

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Osted d. 1. februar 2020

Biodiversitet og natur kan sikres uden at begrænse offentlighedens adgang

Statsskovene er allerede i dag centrale i forhold til naturbevarelse og biodiversitet. Der er enestående

levesteder for et rigt og varieret plante- og dyreliv. Man kan nå ganske langt med blot lille ekstra indsats.

En lidt mindre intensiv skovdrift vil sikre mange arters mulighed for at etablere sig. Ved at gå denne vej, vil

man kunne opnå de gode resultater, samtidig med, at offentligheden, - herunder skoler, idrætsforeninger,

spejdere, ryttere og motionister – sikres fri adgang.

Skoven som rekreativt område

Vi mener, at statsskovene skal være et sted, hvor hensynet til naturen går hånd i hånd med hensynet til

menneskernes brug af naturen som rekreativt område.

I dag fungerer det optimalt, hvor det organiserede idræts- og foreningsliv benytter skoven sammen med

skolerne og et stort antal mennesker, der går tur, rider, cykler og lufter hunden – og det sker i harmoni

med naturen.

Vi opfordrer til, at lovforslaget justeres, så muligheden for indhegninger tages ud af planerne.

Med venlig hilsen

Per Krøis Kjærsgaard

Forstander

Side 2 af 2

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5729101 == [ Politiforbundet - VS: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv. ] == Dokument 1 == … ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen ([email protected])

Jan Hempel ([email protected])

VS: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

05-02-2021 09:30:54

Høringsbrev lovforslag.pdf; Udkast til lovforslag om NNP 15012021.pdf; Udkast til lovforslag om digital kommunikation

15012021.pdf; Høringsliste eksterne parter.pdf;

Til Miljøministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2021-00114.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-

databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig

venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende fra sikkermail.

Fra:

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen <[email protected]>

Sendt:

15. januar 2021 12:13

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Biavlerforening <[email protected]>;

Danmarks civile Hundeførerforening (DcH) <[email protected]>;

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Fåreavl <[email protected]>;

Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; formand@dls-

jagt.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Rideforbund

Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;

Dansk Træforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Datatilsynet <[email protected]>;

Den

Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>;

MFVM - Postkasse, Det dyreetiske råd

Det Økologiske Råd og Selskab <[email protected]>;

DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>;

DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>;

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

1 - KFST Forbrugerombudsmanden

(KFST) <[email protected]>; Forbrugerrådet <[email protected]>;

Midtjyllandvest@fredningsnaev <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fdl@fdl-

vm.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Hestens Værn <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

International Transport

Danmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

Nationalpark Kongernes Nordsjælland <[email protected]>; Nationalpark Mols

Bjerge <[email protected]>; Nationalpark Skjoldungernes Land <[email protected]>;

Nationalpark Thy <[email protected]>; NST - Nationalpark Vadehavet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Morten.Teilmann-

Politiforbundet <[email protected]>;

RAD FP Sikker <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

SEGES <[email protected]>;

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lasse Zöga Diederichsen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emne:

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Til rette vedkommende

Se venligst vedlagte høringsbrev mv.

Venlig hilsen

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen

Studentermedhjælper | Vild Natur og Biodiversitet

+45 20 54 03 40 | +45 20 54 03 40 |

Miljøministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5733023 == [ Dorthea Albrechtsen - 2020-5425 - Thisted Kommunes høringssvar til lovforslag om ændring af … ==

Landbrug og Natur

8. februar 2021

SagsID.: 01.05.08-K04-6-21

Medarbejder: da

Høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker

m.v.)

J.nr. 2020-5425

Thisted kommune er en del af Natur på Tværs og bakker op om det høringssvar der er afgivet i den

sammenhæng. Thisted Kommune har følgende supplerende høringssvar til lovforslaget:

Forholdet til de eksisterende nationalparker

- Naturnationalparkerne bør udpeges så de understøtter de eksisterende Nationalparker og det

samarbejde der i forvejen er i den sammenhæng.

- Privatejede og kommunale arealer skal kunne indgå i udpegningerne, og der skal indgå

muligheder for kompensationsudbetaling til private lodsejere.

- Naturnationalparkerne bør ikke ske på bekostning af naturindsatsen i de danske

nationalparker(/den øvrige del af nationalparkerne), så den prioriteres lavere eller tildeles færre

midler.

- I den igangværende indsats for den danske natur og biodiversitet bør der også arbejdes for at

sikre, at de eksisterende nationalparker kan løfte opgaven omkring natur. Både national og

international lovgivning på visse områder har spændt ben for de danske nationalparkers arbejde

med at sikre og forbedre naturen. For eksempel kunne de forslag til undtagelser fra skovlov mm

der kommer til at gælde for naturnationalparker også gøres gældende for de danske

nationalparker. De danske nationalparker har også, ifølge forarbejderne til lov om nationalparker,

naturen som det primære formål om end det ikke er det eneste formål i nationalparkerne.

- For de eksisterende danske nationalparker er der her 12 år efter oprettelsen af den første danske

nationalpark stadig ikke mulighed for at kompensere landmænd i forbindelse med projekter om

fx naturlig hydrologi af en vis størrelse.

Udpegning af områder som skaber sammenhæng

- Etablering af naturnationalparker bør ikke alene indeholde eksisterende værdifuld natur. Nye

naturnationalparker kan med fordel placeres således at der skabes ny natur og bedre

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

sammenhæng mellem eksisterende værdifulde lysåbne naturområder. Kommunernes arbejde

med Grønt Danmarkskort bør inddrages i arbejdet med udpegningerne.

Thisted Kommune – CVR 2918 9560

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5734141 == [ Foreningen nyt Hesteliv - Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Brev til Miljømini… ==

Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget

Slotsholmsgade 12

1216 København K

ATT.: Jacob Christian Bertram

–

Daniella Humm Møller

–

Morud, den 8. februar 2021

Journalnummer 2020-5425

Vedr.: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring (Etablering af

naturnationalparker m.v.)

Foreningen Nyt Hesteliv forholder sig udelukkende til de ændringer i Dyrevelfærdsloven, det måtte

medføre for hestene og generelt andre store planteædere.

Vi ser positivt på at udvikle naturarealer, som vi alle kan nyde godt af, men ikke på bekostning af dyrene.

Ud fra de foreslåede ændringer i Dyreværnsloven kan vi ikke tilslutte os forslaget, som vi gerne vil uddybe

med følgende begrundelser:

Generelt

Dyrene vil ikke få den dyreværnsbeskyttelse, som de skal have jfr. den nye Dyrevelfærdslov, der trådte i

kraft den 1.1.2021. Vi mennesker har et etisk ansvar for dyrene i vores varetægt, og vi skal udvise stor

respekt for dyrene, som er anerkendt som sansende levende væsener. Loven om nationalparker vil

undergrave vores dyrevelfærdslov på en række områder, særligt § 1-3 i Dyreværnsloven:

§ 1.

Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt

for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske

hensyn.

§ 2.

Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod

smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 3.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses,

fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

videnskabelige erfaringer.

Ingen vinterfodring

Hestene er overladt til sig selv, og skal selv sørge for mad og vand. Når der er knaphed på græs, vil hestene

ikke få tildelt ekstra vinterfoder.

Foreningen nyt Hesteliv

· Søndersøvej 144 · 5462 Morud

Telefon 48795865 26355865 (mobil) ·

· www.nyt-hesteliv.dk

Konto 9370 2480087529 · CVR 30343344

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Dyrene vil sulte og vil efter at have lidt længe til sidst dø af sult eller blive skudt. En nationalpark er

indhegnet, og hestene kan derfor ikke frit gå andre steder hen, hvor der evt. ville være mere og bedre føde

sådan som dyr i naturen (uden indhegning) automatisk ville gøre. I stedet vil de spise helt i bund, og det vil

medføre, at hestene bliver udsatte for giftplanter og fejlernæring, da de vil spise, hvad der spises kan, for

ikke at sulte. Det er et helt naturligt instinkt hos alle dyr.

I vintre med hård frost og snedække som nu, vil det være svært at finde føde og drikkevand, hvis alt fryser

til.

Det vil ligeledes være forbudt at give hestene ormemiddel, da dette forurener deres afføring til skade for

naturen. Får hestene orm, kan de have svært ved at holde huld eller få kolik som følge af mange

indvoldsorme og dermed lide en langsom og smertefuld død.

Ingen beskyttelse om læ eller ly

I henhold til Dyrevelfærdsloven skal hestene have mulighed for ly, læ og et tørt leje i vintermånederne.

Dette vil de ikke være sikret i Nationalparkerne, og det kan være svært for dyrene at holde huld og varme.

Intet tilsyn

Ved normalt hestehold, skal der være dagligt opsyn med hestene for at sikre vand og foder samt opdagelse

af sygdomme og tilskadekomst. I Nationalparkerne skal der blot være jæ vnlige tilsyn, men hvad er det?

1 gang om ugen eller 1 gang om måneden?

Hestene kan være kommet til skade, måske gå rundt med et brækket ben, have øjenskader, problemer med

foling og lign., og der er ingen hjælp at hente. En nationalpark vil ofte være over et større areal og derfor er

det sværere at få øje på dyrene. De kan lide i dagevis, uden at nogen ser det. Det vil heller ikke være

acceptabelt at lade dyret gå i en periode uden smertebehandling for at se, om dyret kommer sig.

Det fremsatte lovforslag om mindre tilsyn med de udsatte dyr, vil ifølge forslaget gøre det mindre

omkostningstungt at holde øje med dyrene. Det er helt uacceptabelt at nedprioritere dyrene på denne

måde.

Vores dyreværnslov vil blive undergravet, og dyrene vil uden tvivl komme til at lide. Ansvaret for dyrene vil

blive udflydende, idet ejerne/passerne ofte ikke kender de enkelte dyr og måske tror, at andre tager sig af

tilsynet.

Anmeldelser

Vi har, som det er nu, fået mange anmeldelser på dyrehold ude i naturplejeprojekter, hvor der er fundet

døde dyr og afmagrede dyr, hvor en stor del af dem var halte, hvor der var føl der dårligt kunne gå og dyr

der ikke havde mulighed for at få et tørt leje i vinterperioden.

Til dato har vi kunnet anmelde ejerne for manglende pasning, foder og tilsyn. Det skal naturligvis også

gælde i Nationalparkerne.

Hvis Staten får loven gennemført i den nuværende udformning og hermed tillader at dyr sulter og ikke får

den nødvendige pleje og nødvendigt opsyn, hvordan skal vi så fortælle private menneske r, at deres dyr skal

behandles i henhold til Dyrevelfærdsloven?

Foreningen nyt Hesteliv

· Søndersøvej 144 · 5462 Morud

Telefon 48795865 26355865 (mobil) ·

· www.nyt-hesteliv.dk

Konto 9370 2480087529 · CVR 30343344

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Udover heste vil loven også give væsentlige forringede forhold for andre udsatte husdyr, så som kvæg og

får samt dyr, som ikke har tilpasset og udviklet sig i den danske natur. Der vil hurtigt komme

mangelsygdomme, idet dyrene ikke er tilpasset de arealer, som de er udsat i. Hove og klove kan ikke tåle

permanente vådområder, og i disse områder sker der udvaskning af mineraler hvilket kan medføre

mangelsygdomme hos dyrene ifølge udtalelser fra dyrlæger.

Med venlig hilsen

Janne Junker

Formand

Foreningen nyt Hesteliv

· Søndersøvej 144 · 5462 Morud

Telefon 48795865 26355865 (mobil) ·

· www.nyt-hesteliv.dk

Konto 9370 2480087529 · CVR 30343344

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5734140 == [ Dansk Bilforhandler Union - Høringssvar vedr. journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 =… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])

Jørgen Bomberg | Dansk Bilforhandler Union ([email protected])

Dansk Bilforhandler Union - Høringssvar vedr. journalnummer 2020-5425

Høringssvar vedr. journalnummer 2020-5425

08-02-2021 12:18:30

Dansk Bilforhandler Union har ingen kommentarer til den aktuelle høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Med venlig hilsen

Jørgen Bomberg

Direktør

Dansk Bilforhandler Union

Fulbyvej 15

4180 Sorø

Tlf. +45 77 77 40 00

Mobil + 45 22 15 12 33

Mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.dbfu.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5734261 == [ FDM - SV: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv. ] == Dokument 1 == [ SV Høri… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])

Dennis Lange ([email protected])

FDM - SV: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

SV: Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

08-02-2021 12:41:17

Til rette vedkommende

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.

FDM har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Dennis Lange

Chefkonsulent

T: +45 45 27 07 13

M:+45 51 14 69 92

[email protected] · fdm.dk

Firskovvej 32

2800 Kgs. Lyngby

Fra:

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen <[email protected]>

Sendt:

15. januar 2021 12:13

Til:

[email protected]; [email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Biavlerforening <[email protected]>;

Danmarks civile Hundeførerforening (DcH) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Fåreavl <[email protected]>;

Emballageindustrien <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; formand@dls-

jagt.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Rideforbund

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;

Dansk Træforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Den

Danske Dyrlægeforening (DDD) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; MFVM - Postkasse, Det dyreetiske råd

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Det Økologiske Råd og Selskab <[email protected]>;

[email protected]; DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation <[email protected]>;

[email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; [email protected]; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden

(KFST) <[email protected]>; Forbrugerrådet <[email protected]>; FDM <[email protected]>;

[email protected]; Midtjyllandvest@fredningsnaev <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fdl@fdl-

vm.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Hestens Værn <[email protected]>; Håndværksrådet <[email protected]>; [email protected]; International Transport

Danmark <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Nationalpark Kongernes Nordsjælland <[email protected]>; Nationalpark Mols

Bjerge <[email protected]>; Nationalpark Skjoldungernes Land <[email protected]>;

Nationalpark Thy <[email protected]>; NST - Nationalpark Vadehavet <[email protected]>;

[email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Morten.Teilmann-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; RAD FP

Sikker <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Lasse Zöga Diederichsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner

<[email protected]>; [email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Til rette vedkommende

Se venligst vedlagte høringsbrev mv.

Venlig hilsen

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen

Studentermedhjælper | Vild Natur og Biodiversitet

+45 20 54 03 40 | +45 20 54 03 40 |

Miljøministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5735843 == [ DOSO - Høringssvar vedr. naturnationalparker (Journalnummer 2020-5425) ] == Dokument … ==

YREVÆRNS-

RGANISATIONERNES

AMARBEJDS-

RGANISATION

DOSO

Miljøministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Att. Jacob Christian Bertram

RØRHOLMSVEJ 5

HØSTERKØB

2970 HØRSHOLM

Tlf. 24776497

E-mail. [email protected]

Høsterkøb den 8. februar 2021

Vedr.: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov

om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig

høring (Etablering af naturnationalparker m.v.)

DOSO er tilhænger af en dansk natur med stor biodiversitet og har forståelse for de positive

muligheder, som lovforslaget giver, for at dette kan opnås. Men samtidig er vi yderst

betænkelige ved lovforslagets muligheder for dispensationer. Dispensationer fra en gældende

lov, der omhandler dyrs velfærd, er problematisk, og DOSO ser med stor skepsis på dette

forhold.

I de foreslåede nationalparker får de udsatte store planteædende pattedyr mulighed for at

udfolde deres normale adfærd, men samtidig udsættes dyrene for en risiko for at opleve

perioder med sult, tørst, utilstrækkeligt læ eller tørt underlag, eller forsinket indgriben ved

sygdom og tilskadekomst.

Når dyr udsættes i et område, der er omgivet af hegn eller andre begrænsninger for dyrenes

færden, så følger der også et ansvar for at sikre tilstrækkelig overvågning og resolut

indgriben, hvis dyrene kommer i vanskeligheder. Derfor må der i forvejen udarbejdes en

detaljeret beredskabsplan med klare regler for tilsyn og hurtig indgriben, så projektet ikke

kommer ud af kontrol. Især må der beskrives præcise retningslinjer for hvilken fysisk

tilstand og adfærd dyrene skal have, for at der gribes ind. Der bør også formuleres konkrete

kriterier for, hvornår dyr bør aflives. I den forbindelse minder DOSO om de meget uheldige

rewilding-projekter, som både herhjemme og i Holland har udsat mange dyr for store

lidelser med afsluttende aflivning.

Herhjemme har der gennem årene været en del dyreværnssager om dyr, som går ude hele

året, og som på grund af manglende tilsyn, læskur og tørt leje har været udsat for lidelser. I

den forbindelse har Det Veterinære Sundhedsråd udtalt sig meget præcist:

Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner,

Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn,

Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark, Pindsvinevennerne i Danmark,

Sønderjyllands Dyreværnsforening, Dyrenes Frie Farm, Nordsjællands Kattehjælp

Danish Friends of Animals, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn,

De Vilde Delfiner.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

YREVÆRNS-

RGANISATIONERNES

AMARBEJDS-

RGANISATION

Det Veterinære Sundhedsråd: Supplerende udtalelse vedr. udendørs hold af dyr samt

fodring af disse (2018)https://detvetsund.dk/generelle-udtalelser/2018/supplerende-

udtalelse-vedr-udendoers-hold-af-dyr-samt-fodring-af-disse/

DOSO

RØRHOLMSVEJ 5

HØSTERKØB

2970 HØRSHOLM

Det Veterinære Sundhedsråd: Tilsynsfrekvens for udendørs hold af dyr (2018)

Tlf.

https://detvetsund.dk/generelle-udtalelser/2018/tilsynsfrekvens-for-udendoers-hold-af-

24776497

E-mail. [email protected]

dyr/

Specifikke kommentarer til lovdispensationerne

DOSO har valgt kun at kommentere de lovændringer, der henfører til dyrevelfærdsloven og

lov om mark- og vejfred.

DOSO noterer, at formålet med lovændringen er at muliggøre dispensation fra

dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2., hvor det er Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri, der kan dispensere. Dette kan ske, hvis der tages hensyn til arealets beskaffenhed,

hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, og samtidig kan der fastsætte vilkår for

tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller tilskadekomne dyr samt regulering

af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.

Dispensation i forbindelse med dyrevelfærdslovens § 3

DOSO lægger vægt på, at dyrevelfærdsloven har til formål at fremme god dyrevelfærd,

herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener, som

behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og

væsentlig ulempe.

For DOSO er det vigtigt, at enhver der holder og har ansvar for dyr, sørger for, at de

behandles omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige

erfaringer for den aktuelle art/race.

DOSO er som nævnt meget skeptisk over for de foreslåede dispensationer, men i

bemærkningerne til loven anføres,

at følgende skal iagttages ved meddelelse af en sådan

dispensation:



Dyrearter og racer skal være egnede til at gå ude hele året.



Dyrene skal være ved godt huld, når de udsættes, og der skal gribes ind, hvis dyrene

kommer i for dårligt huld.



Hvis dyrene ikke har adgang til læskur eller en bygning, hvor de kan søge ly, skal

arealet give dyrene tilstrækkelig beskyttelse mod vind og vejr samt tørt leje.



Arealerne skal give dyrene tilstrækkelig mulighed for at finde føde.



Dyrene skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig, at der er en effektiv

sygdomsovervågning, og at syge, afmagrede eller tilskadekomne dyr opdages

tidsnok til at de behandles eller aflives uden unødigt ophold.

Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner,

Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn,

Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark, Pindsvinevennerne i Danmark,

Sønderjyllands Dyreværnsforening, Dyrenes Frie Farm, Nordsjællands Kattehjælp

Danish Friends of Animals, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn,

De Vilde Delfiner.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

YREVÆRNS-

RGANISATIONERNES

AMARBEJDS-

RGANISATION



Tilsynsfrekvensen kan variere da hyppigere tilsyn kan være nødvendigt i

DOSO

RØRHOLMSVEJ 5

perioder fx med hårdt vintervejr eller når dyr har fået afkom.

HØSTERKØB

Tilsyn skal foretages af opsynspersonale, som kender til den konkrete dyreart

2970 HØRSHOLM

Tlf. 24776497

samt dyrevelfærd og sundhed, og tilsynet kan suppleres med, men ikke

E-mail. [email protected]

erstattes af, teknologiske hjælpemidler som fx droner.

Bestandens størrelse skal reguleres ved fx flytning eller aflivning, hvis der er risiko

for, at bestanden stiger til en størrelse, hvor dyrene ikke kan klare sig, fx pga.

mangel på føde eller ly og læ.

Dispensationen i forbindelse med dyrevelfærdslovens §9 stk. 1 og 2

I de nuværende regler er der intet til hinder for, at der kan udsættes dyr i

naturnationalparkerne til ophold året rundt, når blot der føres tilsyn med dem, og der om

nødvendigt gribes ind. DOSO minder om, at denne form for hold af dyr har vist sig at kunne

resultere i alvorlige dyreværnsproblemer, som god overvågning og rettidig indgriben kunne

have forhindret. De uheldige omstændigheder kan være forårsaget af, at man her ikke

opererer med ”dagligt tilsyn”, men i

stedet giver tilladelse til den alt for upræcise term

”jævnligt tilsyn”.

Man har i forslaget begrundet det reducerede tilsyn af hensyn til økonomien, men hensyn til

udgifter til tilsyn kan efter DOSO’s opfattelse ikke opveje hensyn til beskyttelse af

dyrevelfærd i disse projekter.

Når man sammenholder de betingelser, som lovens bemærkninger stiller for opretholdelsen

af dyrevelfærden, hvis dispensationer skal gives, og det forhold, at der i den nuværende lov

er mulighed for, at dyr på græs kan fritages for dagligt tilsyn, så

kan DOSO ikke se

behovet for at undtage naturnationalparkerne fra kravene i dyrevelfærdslovens §3 og

§9, stk. 1 og 2, særligt set i lyset af den risiko, som dette indebærer for dyrenes velfærd.

Derfor kan DOSO ikke støtte forslaget om dispensationer fra dyrevelfærdsloven.

Vedr. Lovbekendtgørelse nr. 2154. 16. december 2020 om mark- og vejfred

DOSO kan tiltræde den foreslåede ændring, hvorved det bliver muligt at indhegne

naturnationalparkernes område, af hensyn til udvikling af naturen og hensyn til de dyr, der

indsættes for at foretage afgræsning af arealerne.

Med venlig hilsen

DOSO

Peter Mollerup

Formand

Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner,

Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn,

Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark, Pindsvinevennerne i Danmark,

Sønderjyllands Dyreværnsforening, Dyrenes Frie Farm, Nordsjællands Kattehjælp

Danish Friends of Animals, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn,

De Vilde Delfiner.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

YREVÆRNS-

RGANISATIONERNES

AMARBEJDS-

RGANISATION

DOSO

RØRHOLMSVEJ 5

HØSTERKØB

2970 HØRSHOLM

Tlf. 24776497

E-mail. [email protected]

Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner,

Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn,

Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark, Pindsvinevennerne i Danmark,

Sønderjyllands Dyreværnsforening, Dyrenes Frie Farm, Nordsjællands Kattehjælp

Danish Friends of Animals, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn,

De Vilde Delfiner.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5736014 == [ Høringssvar fra Bidstrup Ridelaug ] == Dokument 1 == [ HØRINGSSVAR Bidstrup Ridelaug ] ==

HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425

Sendt d. 8. februar 2021

til: [email protected] med

CC:[email protected] og [email protected]

På vegne af “Hestefolket i Bidstrup Skovene”, ønsker Bidstrup

Ridelaug hermed

at tilkendegive vores overvejende

modstand

mod

“Forslag til Lov om ændring

af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og

færdselsloven”.

Bidstrup Ridelaug, der per 1. februar 2021 repræsenterer 895 ryttere og

hestevognskørere fra både omkringliggende gårde, nærområde samt hele det

sjællandske opland, der benytter Bidstrup skovene til alt fra daglige rideture og

udflugter, til events og konkurrencer. Naturridning er desuden en

friluftsaktivitet i stigning. Medlemmerne af Hestefolket i Bidstrup er

glade for

naturen, og vil gerne medvirke til aktivt at udvikle og styrke

biodiversiteten i Bidstrup.

Lauget mener, det er væsentligt for befolkningens forståelse for og kærlighed

til naturen, at vi kommer ud i naturen på mange forskellige måder. Derfor

mener vi, at naturnationalparkerne skal etableres således, at de er forenelige

med øvrige samfundsinteresser

–

herunder friluftslivet!

Lovgivningsmæssigt diskrimineres hestetrafikanter i Naturbeskyttelsesloven. Vi

kan som den eneste brugergruppe som udgangspunkt

ikke

færdes i private

skove, og vi kan med skiltning hindres adgang på markveje og stier. Af samme

grund søger vi ofte mod de statsejede arealer, da vi lovmæssigt har ret til at

være der.

Denne imødekommenhed er lovudkastet for naturnationalparkerne ved at

fjerne, da et af hovedelementerne i lovudkastet er, at der skal etableres hegn

om hele naturnationalparken og udsættes store planteædere. Denne tilgang til

at løfte biodiversiteten vil få katastrofale konsekvenser for det samlede

friluftsliv

–

ikke kun for rytterne. På Sjælland er kun ca. 5% af skovarealet

statsskov, hvorfor fritidsudøvere samles i de få statsskove, herunder Bidstrup

skovene, der tegner sig for en stor del af arealet.

I Bidstrup Ridelaug, har det vagt særlig bekymring at:

“At området helt eller delvist kan indhegnes …”

jf.

§ 61a stk. 4

”Ændringer til naturbeskyttelsesloven”,

da det er et

skønsspørgsmål hvornår offentlighedens adgang hindres unødigt. Da vi

som hestefolk, er blandt de første, der bliver udelukket, ønsker vi ikke

denne mulighed tilstede. Indhegninger

med ”vilde heste”

vil være en direkte

•

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

hindring for ryttere og for hestevognskørsel, hvilket er én af konklusionerne

(se side 23) i Københavns Universitets notat til Naturstyrelsen

”Notat

mulige konflikter ved mødet mellem besøgende og dyr.

Såfremt der vil være hingste i hegningerne vil det som rytter være direkte

farligt, da de styres af deres instinkter og hoppernes brunst. Af samme

årsag har denne type indhegninger derfor altid medført enten omlægninger

af stier eller direkte adgangsforbud for ridende både i Danmark og i det

øvrige EU. Derfor ønsker vi som ridelaug, at der kun kommer mindre

indhegninger, som vi har mulighed for at ride udenom. Det er kun en meget

lille del af ryttere, der har tilstrækkelig erfaring/tilvænnede heste til at ride

blandt store planteædere, mens børn, rideskolernes elever, seniorer og

handicappede formentlig altid vil fravælge at ride i indhegningerne. Hvis det

fremadrettet er tanken, at hele naturnationalparker skal indhegnes, og hvis

det helhjertet menes at brugerne af områderne skal have en reel

tilgængelighed, så skal vi have store indhegninger med hjortevildt, som vi

allerede kender det fra Jægersborg Dyrehave

At Miljøministeren kan overveje at dispensere Staten

fra Dyrevelfærdslovens §§ 3 og 9, der er to centrale paragraffer, for hele

vor kulturs holdning til dyr, i menneskers varetægt. I lovudkastet jf.

§ 20a stk. 1 og 2 er der beskrevet en ændring i dyrevelfærdsloven hvor

bestemte dyrehold undtages.

Det er ridelaugets opfattelse, at dyr, der går i indhegninger, som

mennesker har bestemt afgrænsningen af,

ikke

er vilde. Det er en

”menneskebeslutning” at lukke et vist antal af en vis art dyr ud,

hvorfor

disse dyr er i menneskers varetægt som vi har ansvaret for. At en

myndighed kan og vil hæve sig over, hvorledes private i Danmark er

underlagt at behandle dyr, ved at undtage disse dyrehold undrer. Ligeså

undrer det, at man i et velfærdssamfund som Danmarks sætter økonomiske

betragtninger over dyrs velfærd i en naturnationalpark, når man vel at

mærke i et samfund som vores har midlerne til at drage den lovmæssige og

nødvendig omsorg og tilsyn for disse dyr. Dispenseres Staten for disse §§

(3 og 9) kan der være stor fare for et voldsomt skred i den øvrige

befolknings holdning til moral og etik i forhold til, hvorledes vi drager

omsorg for vores dyr

•

At der åbnes op for ændringer til færdselsloven, hvor muligheden for

at hegninger nu går på tværs af mindre befærdede veje. Det vil forhindre

færdsel til, eller med hest, på disse veje. Vi må påpege

at disse tiltag, som afledt effekt, vil

skubbe den nuværende færdsel med hest, ud på de større færdselsårer

sammen med de fleste andre brugergrupper, der ikke er trygge ved at gå

ind i hegningerne, med stor risiko for ulykker til følge når mange brugere og

brugergrupper skal færdes på få veje

•

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

At der i lovforslaget planlægges med ikke-evidensbaserede hegninger jf.

”Biodiversitetseffekter

af rewilding”.

Som noget helt principielt ønsker Bidstrup Ridelaug at anfægte, at den

endegyldige løsning på at øge biodiversiteten i naturnationalparkerne bæres

af en metode

–

for hvilken man vil hegne hele det afgrænsede område ind.

Vi anerkender, at store planteædere på udvalgte lokaliteter kan udføre en

vigtig naturpleje og forøge biodiversiteten, men at basere hele fundamentet

for naturnationalparker med én stor indhegning er et nationalt eksperiment

på bekostning af friluftslivet og dyrevelfærden

•

At lovforslaget ikke omfatter hensyntagen til borgernes sikkerhed. Jf. §

61a stk. 4 må offentlighedens adgang ikke forhindres eller vanskeliggøres

unødigt, men hvorvidt der skal tages hensyn til borgernes sikkerhed ved

indretningen af naturnationalparkerne, fremgår ikke. Ridelauget kan være

bekymret for udsatte dyr i perioder med et underskud af føde opsøger

mennesker i hegningerne, dyr føler sig truet af rovdyr som hunde, eller

børn med flagrende arme, eller at dyr i brunst forsøger at angribe eller

indfange artsfæller, uagtet at disse har mennesker på ryggen, hvorved der

kan opstå farlige situationer. Derfor ser lauget det nødvendigt at

naturnationalparkerne indrettes på en sådan måde, hvor fx picnicområder

er udenfor eventuelle hegninger, det samme gælder legeområder for børn

og at hegninger tager hensyn til heste- og hundeejere kan færdes udenom

hegningerne på en sikker og forsvarlig måde.

•

Adgangsforhold og folkesundhed

I løbet af året med Corona, er tilstrømningen af besøgende til Bidstrup

Skovene steget markant. Parkeringspladserne er overfyldte, og der parkeres

langs indfaldsvejene til skoven. Skovgæsterne er alle slags gæster - folk på tur

i skoven, ofte med hunde og børn, klapvogne og madpakker, folk på cykeltur,

mange mountainbikere, løbere, vandrere og ryttere m.m. Det er glædeligt i en

tid, hvor der ikke kan motioneres i centre, idrætshaller og andet og et stort

plus for den almene folkesundhed. Det er gået op for rigtig mange mennesker,

hvor værdifuldt et udendørsliv i skoven er, og mange børn får viden om

skoven. Hvilket vi som naturfolk og friluftsfolk mener er et kæmpe aktiv.

Gennem vores foreningsarbejde er vi i kontakt med mange borgere, og rigtig

mange har udtrykt deres bekymring for fritgående køer og heste (ikke at

forglemme bisoner og elge) som de er bange for at færdes blandt. Det er vores

erfaring at meget få gæster besøger de hegninger, der allerede eksisterer i

Bidstrup. Hvem tør tage sine børn, hunde og ældre ind i indhegninger med

store dyr? En frygt der absolut

ikke

er ubegrundet! Det er letkøbt at sige, at

man bare skal lære at omgås dem og tage det roligt, når de løber imod en.

Som rytter er det direkte farligt, hvis der går hingste i indhegningen. De styres

af deres brunst, og køer af beskyttelsesinstinkter overfor kalvene.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Konsekvensen er, at der er rigtig mange brugere, der holder sig væk af frygt.

Hegninger med store græssere er en direkte trussel mod sundheden, i et

område som vores hvor andelen af offentlig skov er landets mindste pr.

indbygger.

Synergi mellem benyttelse og beskyttelse

Vi ser imidlertid meget positivt på en løsning på, hvorledes biodiversiteten kan

øges i naturnationalparkerne, og vi samtidig sikkert og trygt kan få en

rekreativ udnyttelse af området, og vi vil derfor gerne

henstille til følgende,

når lovudkastet til de kommende naturnationalparker skal behandles:

At der etableres flere små indhegninger, og

ikke

én stor indhegning.

Herved får friluftslivet mulighed for at fravælge at færdes i indhegninger

•

At der kun hegnes i de områder hvor det er bydende nødvendigt

•

At der laves reel borgerinddragelse således de lokale er

medbestemmende overfor placering af hegn og etablering af låger for det

segment af brugere der vil færdes i indhegningerne

•

At der kun benyttes hjortevildt, hvis hele eller meget store dele af

området skal hegnes (hestefolkets reelle adgang hindres ved udsætning af

heste, kvæg, bison og elg, ligesom mange andre brugergrupper hindres af

disse arter)

•

At der bevares reel adgang til vores fælles skovarealer, som minimum på

stier og veje, hvorfor færdselsloven ikke skal ændres så vejene kan hegnes

•

Da ingen af de ovenstående punkter kan sikres med det nærværende

lovforslag til Naturnationalparker ønsker Bidstrup Ridelaug

lovforslaget

tilrettet

på en række væsentlige punkter før vedtagelse, indtil da er ridelauget

desværre nødt til at modsætte sig lovforslaget på trods af at vi både ønsker

mere natur og mere biodiversitet i Danmark.

Derudover ønsker ridelauget følgende:

•

Lovforslagets § 61.d stk. 7 vedr. Forpligtelse til inddragelse af den

berørte offentlighed, myndigheder og lodsejere ønskes uddybet således

at Miljøministeriet forpligtes til reel brugerinddragelse, idet dialog om

fremtidig adgang til skovene er essentiel for lauget, så der sikres ideelle

betingelser for både natur og friluftsliv, samtidig med betingelserne for

de forskellige brugergrupper indtænkes, således det gode forhold mellem

brugergrupper bevares. Ridelauget foreslår derfor pkt. 7 udvidet til

følgende:

“Inddragelse af den berørte offentlighed, herunder registrerede

foreninger, klubber og laug i relation til området, de berørte

myndigheder, herunder institutioner, offentlige tjenester og øvrige

myndigheder samt berørte lodsejere, herunder lodsejere med tilstødende

grund, tilstødende grundejerforeninger og bylaug

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

•

Min. to måneders høringsfrist på planerne for de enkelte

naturnationalparker

At der lovgives omkring skiltningen ved indgangene, der tekstmæssigt

skal være præcis omkring den reelle risiko, herunder med præcisering af,

hvem der bærer ansvaret, hvis der sker et uheld når man færdes i en

indhegning som privatperson, erhverv, medlem af en organisation eller

ansat/bruger i relation til en offentlig institution

At de dyrlægerapporter, der udarbejdes på de evt. store planteædere i

naturnationalparkerne, bliver offentligt tilgængelige, således der hele

tiden er opmærksomhed på dyrevelfærden

At et evt. eksperiment med rewilding i de kommende

Naturnationalparker overvåges nøje, og evalueres grundigt i forhold til

målsætningen

At forvaltningsplanerne er tidsbegrænsede og som minimum revideres

hvert 5. år, og at der fastsættes en fast plan for, hvorledes de skal

evalueres

At anmeldelser af ulykker og nærved-ulykker med dyrene i hegningerne

skal registreres samt at disse data skal medtages i vurderingen af

forvaltningsplanerne.

Afslutningsvis ønsker Bidstrup Ridelaug at stille sig til rådighed i forhold til

inddragelse og sparring med Miljøministeriet og Naturstyrelsen ifm.

udarbejdelse af lovforslaget, ligesom Ridelauget vil se positivt på at stille sig til

rådighed for fremtidig inddragelse ift. brug af Bidstrup skovene og/eller

eventuel oprettelse af Naturnationalpark i Bidstrup skovene.

Med venlig hilsen

Ane Kirstine Ilsøe

Ane Sille Avlund Kjelsen

Charlotte Lemming

Elisabeth Sthur

Gisla Soltau Faber

Inger Elisabeth Pitter Berthelsen

Majbritt Westh

Mette Aarup

Bidstrup Ridelaug

https://www.facebook.com/groups/1347778988745601

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5737138 == [ Henrik Søeborg - Høringssvar - J-nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ DPHK_høringssvar_J… ==

DANSK POLARHUNDE KLUB

SPECIALKLUB UNDER DANSK KENNEL KLUB / FCI - medlem af FISTC

HØRINGSSVAR

Miljøministeriet

Sendt til:

CC til

J.nr. 2020-5425

Vedr. Høring om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og

vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)

Kære Miljøminister Lea Wermelin

Vi har erfaret, at der er stillet forslag om at ændre en række love for at sikre mulighed for

oprettelse af Naturparker og urørt skov. På de kort, der er i omløb omkring forslag til skove, der

ønskes inddraget, noterer vi os, at både Bidstrup skovene, Gribskov samt også Tisvilde Hegn mfl.

i Nordsjælland er fremhævet. Alle disse skovdistrikter er præcis de skove, hvor

slædehundekørere igennem mange, mange år, har haft personlige tilladelser fra Naturstyrelsen til

at træne deres slædehunde.

Med de nye hegninger og udsættelse af store græssende dyr, betyder det de facto, at vi

forhindres i at dyrke vores sport. Ligeledes forhindres vi i at kunne arrangere konkurrence i

slædehundeløb, som er en vigtig del for denne sportsaktivitet, for vor forenings eksistens

generelt og for de fleste af vore medlemmer i særdeleshed.

Tager vi udgangspunkt i Bidstrup skovene, er det den eneste skov på Midtsjælland, hvor vi kan

træne slædehundekørsel. Stort set alle andre skovarealer, som ville kunne benyttes, tilhører

private lodsejere, hvor hensynet til jagtinteresser vejer tungt og bidrager med så megen økonomi

til skovens drift, at vi som en mindre landsdækkende forening reelt ingen mulighed har for at

komme i betragtning.

Fjernes mulighederne for, at vi kan komme i Bidstrup Skovdistrikt og i de nordsjællandske

skovdistrikter, så nedlægger man også en mangeårig tradition for slædehundesport på Sjælland,

og den særdeles sunde interesse for et aktivt friluftsliv, som følger med. En tilsvarende

inddragelse af statsskove lurer også for flere af de statsejede jyske skovområder, hvor vore

medlemmer dyrker slædehundesporten. Fjernes mulighederne for denne sport på landsplan, vil

der være en overvejende stor risiko for, at slædehunde helt forsvinder i en meget stor del af

kongeriget. Det går ikke ret godt i tråd med de ihærdige indsatser, der er sat i værk for at sikre

og bevare bl.a. Grønlandshunden i Grønland

–

et arbejde, som ildsjæle i vores forening på vore

breddegrader også tager stor del i.

For stort set samtlige af vores medlemmer i Dansk Polarhunde Klub, er arbejdet med

slædehundene og slædehundesporten en livsstil. Udelukker myndighederne muligheden for at

have denne livsstil og dette aktive friluftsliv, fjerner man et vigtigt stykke danmarkshistorie.

ALASKAN MALAMUTE

●

CANADIAN ESKIMO DOG

●

GRØNLANDSHUND

●

SAMOJEDHUND

●

SIBERIAN HUSKY

www.polarhund.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DANSK POLARHUNDE KLUB

2 -

Samtidig fjernes alle muligheder for, at vores medlemmer kan deltage i internationale

konkurrencer, da det vil være umuligt at træne et konkurrencedygtigt hundespand op på dansk

grund. Der er flere af vores medlemmer, der har vundet medaljer ved internationale

konkurrencer.

Udtagning af ovennævnte skovområder til 'rewilding' betyder nedlæggelse af en hel sport i

Danmark, og vi stilles betydeligt ringere end øvrige EU-borgere, der både kan træne og stille op i

konkurrencer.

Gennem vores livsstil og sport samt dermed håndteringen af mange hunde, skal vi i dag opfylde

rigtig mange krav i forhold til dyrevelfærd. Det er vi særdeles godt tilfredse med. Netop derfor

undres vi i den grad over, at man øjensynligt er parate til at ændre lov om dyrevelfærd med det

specifikke formål at lade dyr gå uden samme krav til opsyn og pleje, som stilles til både private

dyrehold og erhvervsdyrehold.

Altså foreslås lovene ændret ene og alene med det formål at kunne opfylde

”rewilding”-fortaleres

drømme og ideologier i forsøg på at udvide biodiversiteten gennem urørt skov og indhegnede

naturparker. Det er ikke forsvarligt, at staten går på kompromis med dyrevelfærd i et så

omfattende forsøgsprojekt, der savner dokumentation for både baggrund, nødvendighed og

saglighed og samtidig sætter en reel stopper for folkesundheden gennem et aktivt og givende

friluftsliv på tværs af adskillige brugergrupper i skovdistrikterne

Både foreninger for løbere, ryttere og mountain-bikere vil lide en krank skæbne, hvis planerne

om rewilding, som de foreligger nu, bliver ført ud i praksis.

Rigtig mange danske skatteborgere vil blive forhindret at benytte de skove som de rent faktisk

betaler til gennem skatten og dermed har lige rettigheder til. Det er en voldsom tilgang til

problemstillingen om biodiversitet, at borgerne med et pennestrøg forhindres i at bevæge sig i de

skove, vi igennem generationer har haft uhindret adgang til og har stor glæde af.

Hvis man skal lave sådanne forskningsprojekter, så er der virkelig gode muligheder for at gøre

dette uden at fratage borgerne muligheden for at have et velfungerende friluftsliv i

skovdistrikterne og uden at gå på kompromis med dyrevelfærd. Vi er vidende om, at der stilles

forslag til udtagning af lavbunds landbrugsjord. Op mod 170.000 hektar er i spil her. Det vil give

uanede muligheder for

”rewilding”

i disse lavbunds områder. Man kan endda lave flere typer af

natur og dermed endnu bedre vilkår for forskning i biodiversitet. Der kan rejses skov, etableres

sump- og vådområder, enge mm. Samtidig vil man kunne lave aftaler med lokale landmænd om

opsyn og pleje af de hegnede dyr.

Et sådant tiltag ville samtidig sikre fornuftig dyrevelfærd og disse naturområder ville desuden

være oplagte besøgsmål for skoler, naturforeninger, turister, m.fl. Det ville udvide alles

muligheder for at opleve natur, hvor de foreliggende forslag kun indskrænker borgernes

muligheder og dermed folkesundheden generelt.

ALASKAN MALAMUTE

●

CANADIAN ESKIMO DOG

●

GRØNLANDSHUND

●

SAMOJEDHUND

●

SIBERIAN HUSKY

www.polarhund.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DANSK POLARHUNDE KLUB

–

Og netop nu - sikkert også i fremtiden - har folkesundheden aldrig haft større betydning. Præcis

derfor, bør samtlige forslag om naturparker og

”rewilding”,

som inddrager de skove, vi som

borgere allerede færdes i og er en stor del af, tages af bordet og i stedet bør fokus rettes mod de

egnede områder, der opstår i forbindelse med udtagning af lavbunds landbrugsjord.

Med venlig hilsen

Dansk Polarhunde Klub

Claus Persson

Henrik Søeborg

Fakta om Dansk Polarhunde Klub

Dansk Polarhunde Klub er en landsdækkende forening for slædehundeejere med fokus på de arktiske slædehunderacer og

er specialklub under Dansk Kennel Klub. Der er knapt 500 medlemmer i Dansk Polarhunde Klub

–

medlemmer, der i

gennem mange årtier har dyrket slædehundesport som en af hovedaktiviteterne.

ALASKAN MALAMUTE

●

CANADIAN ESKIMO DOG

●

GRØNLANDSHUND

●

SAMOJEDHUND

●

SIBERIAN HUSKY

www.polarhund.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5738498 == [ Midtsjællands Efterskole - Høringssvar J.nr. 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ 2021 02 08 Hø… ==

Christian Hougaard-Jakobsen

Forstander

Tolstrupvej 29

4330 Hvalsø

8. februar 2021

Høringssvar J.nr. 2020-5425

Midtsjællands Efterskole ønsker hermed at afgive høringssvar i forbindelse

med ”

Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven

”.

Høringssvaret afgives på baggrund af en forventning om, at lovforslaget får

store konsekvenser for Bidstrup Skovdistrikt, et af Sjællands største skovom-

råder, som vi er placeret i.

§61a, stk. 4: ”

I en tilladelse efter stk. 1 kan miljøministeren uanset § 22, stk. 3, og §

23, stk. 2, tillade, at området helt eller delvist indhegnes med henblik på helårsgræs-

ning, hvis hegningen udføres på en sådan måde, at offentlighedens adgang til og fra

området ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt, og at vildtets frie bevægelig-

hed opretholdes i videst mulige omfang.

”

Lovforslaget indebærer, at dele af de udpegede skove indhegnes, og at der i

denne forbindelse udsættes store planteædere indenfor indhegningen.

Vi er bekymrede for to forhold i denne anledning.

For det første er vi bekymrede for, at der bliver tale om et område så stort, at

det reelt vil være hele skoven, der bliver indhegnet. Dette vil, uanset hvordan

man vender og drejer det, gøre offentlighedens adgang til området mere van-

skelig.

For det andet er vi bekymrede for, at vildtets frie bevægelighed indenfor ind-

hegningen enten vil forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til

området unødigt.

Sikkerhed for alle, herunder elever og medarbejdere

Vi anvender skoven i såvel undervisning som fritid. Brugen omfatter f.eks.

•

hike, løb, rollespil

•

idræts- og natursportsundervisning

•

undervisning i friluftsliv

•

cykling, herunder MTB

•

undervisning i geografi og biologi

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

Tolstrupvej 29, 4330 Hvalsø

46 49 60 96

www.mse.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

•

andre boglige fag, der kan finde sted i skoven

gåture

Det kan således have uheldige konsekvenser for vores skole, såfremt vi ikke

længere vil være i stand til at kunne bruge skoven i undervisningen, til særlige

arrangementer og i fritiden. Det kunne blive tilfældet, hvis der udsættes f.eks.

bison i et stort område af skoven.

Det ville betyde, at elevers muligheder for at færdes i skoven i fritiden kunne

blive umuliggjort. Der kunne opstå farlige situationer, hvor elever, eller andre,

uforvarende kunne komme til skade ved sammenstød med de store dyr.

Derfor vil vi opfordre til, at beslutningen om at indhegne skovområderne gen-

tænkes, og at der enten slet ikke indhegnes, og dermed heller ikke sættes

store planteædere ud, eller også at de indhegnede områder kommer til at ud-

gøre mindre dele af skoven.

§61a, stk. 3, 1)

Vi noterer os med glæde, at lovforslaget sætter fokus på natur og biodiversi-

tet. En opprioritering af disse begreber er vi enige i. VI har også forståelse for,

at dette fordrer en omlægning af jorder, som tidligere har været kultiveret på

den ene eller anden måde.

Det er imidlertid vigtigt for os, som skole, at en sådan udvikling og opmærk-

somhed etableres på en måde, hvor elevernes dannelse til natur og biodiver-

sitet rent faktisk kan lade sig gøre. De skal opleve naturen, i dette tilfælde

skoven, som et godt, inspirerende og trygt sted at færdes.

Hvis skoven bliver et farligt sted at være i, kan man ikke lykkes med denne

målsætning, for så kommer eleverne slet ikke derud.

Vi vil derfor opfordre til, at sådanne overvejelser tillægges stor vægt i det vi-

dere arbejde, og vi ser frem til en konstruktiv og tilpas lang høringsproces, når

der sættes navne på de konkrete steder, som lovforslaget kommer til at

gælde.

Med venlig hilsen

Christian Hougaard-Jakobsen

Forstander

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

Tolstrupvej 29, 4330 Hvalsø

46 49 60 96

www.mse.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5739406 == [ Spejderne - J. nr. 2020- 5425 Høring: Danmarks nye nationalparker ] == Dokument 1 == [ H… ==

Journalnummer 2020-5425

København d. 9. februar

Høringssvar til lovforslag om “Etablering af naturnationalparker

m.v.”

Spejderne støtter intentionen i skabelsen af en mere vild og fri

natur, under hensyn til, at mulighederne for børn og

unges friluftsliv ikke må forringes i skabelsen af de nye

naturområder.

For at sikre det i lovudkastet har vi følgende bemærkninger:

Forslag til ændring i §61 stk. 3.: “1)

Området forvaltes med natur og

biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så

vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser.”

ændres til “1)

Området forvaltes med natur og biodiversitet som hensyn med henblik på,

at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne

præmisser.”

Forslag til tilføjelse i §61 stk. 3: Tilføjelse af et nyt punkt 3

under stk. 3:

“3)

Området gøres tilgængeligt for offentligheden, og

muligheder for at færdes i området og opleve naturen forringes ikke

med etableringen.“

Forslag til ændring i §61 stk. 4.:

“ikke

forhindres eller

vanskeliggøres unødigt”

ændres til “ikke

forhindres eller

vanskeliggøres”.

Da lovforslaget får indvirkning på en stor andel af Naturstyrelsens

arealer, er det vigtigt, at den offentlige adgang ikke ses som en

modsætning til at sikre fri og vild natur, men som en forudsætning

for at fremtidige generationer kan lære at begå sig i og passe på

vores fælles natur.

De 15 naturnationalparker, med et anslået areal på mere end 25.000

hektarer

, vil uundgåeligt påvirke naturområder, hvor en stor del af de

offentlig tilgængelige friluftsfaciliteter allerede findes.

Det er derfor Spejdernes bekymring, at børn og unges friluftsliv

forringes, hvis ikke biodiversiteten og friluftslivet er sidestillet i

etableringen af de nye naturnationalparker.

Lovforslaget skal sikre, at udmøntningen af loven ikke

begrænser befolkningens adgang og færden i naturnationalparkerne.

Befolkningens adgang til områderne skal sikres gennem følgende

tiltag og opmærksomheder:

Baseret på tal fra Be ærk i ger til lovforslaget s. 69, hvor de ge

anslås til ca. 1.700 ha

e s itlige størrelse af e

atur atio alpark

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren



Ved etableringen af hegn skal det sikres, at adgangen ikke

forringes ved eksisterende indgange ved stier, p-pladser mm.



Det sikres, at der kan opnås tilladelse til afholdelse af

større foreningsorganiserede friluftsarrangementer, under

hensyn til bl.a. yngleområder- og sæson.



Da etableringen af naturnationalparker skal ske i områder,

hvor det er foreneligt med bl.a. friluftslivet, skal børn og

unge kunne færdes frit og naturligt i naturnationalparkerne

uden følgeskab af voksne, og det skal være muligt at bevæge

sig uden for veje og stier.



På det lokale niveau opfordrer Spejderne til en bred og

grundig inddragelse af lokale interessenter i arbejdet med

udarbejdelse af retningslinjer, implementering og

formidling i naturnationalparkerne samt løbende opfølgning på

forvaltningsplanen, så ekspertise inden for både biodiversitet

og friluftsliv former det fremtidige arbejde.



På samme vis mener Spejderne, at der på nationalt niveau bør

være en udførlig dialog omkring kriterierne for udpegning og

placeringen af de 15 naturnationalparker. Der skal sikres

en bred og hensigtsmæssig geografisk fordeling på landsplan,

således at enkelte landsdele ikke oplever, at størstedelen af

de offentlig tilgængelige skove i området indhegnes.

Spejderne stiller sig meget gerne til rådighed i den kommende proces

om rammesætningen for de kommende naturnationalparker, og ser frem

til at bidrage til skabelsen af både vildere natur og bedre adgang

til gode friluftsoplevelser.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5739528 == [ Inst. for Husdyrvidenskab - Journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ] ==

Til Miljøministeriet

09.02.2020

Vedr. Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven.

I udkastet foreslås ændring af Dyrevelfærdsloven, således at Ministeren kan undtage bestemte dyrehold,

herunder dyr der udsættes i en naturnationalpark og dyrenes afkom, fra §3 og §9, stk. 1 og 2. Det foreslås

endvidere, at ministeren kan fastsætte vilkårene for en dispensation.

Undtagelse fra ovennævnte paragraffer kan imidlertid få alvorlige konsekvenser for dyrevelfærden. Målet

om forbedret biodiversitet berettiger ikke til at dispensere fra de grundlæggende krav i dyrevelfærdsloven,

ligesom målet heller ikke helliger midlet ved hold af dyr til andre formål.

Når dyr holdes bag hegn, fratages de muligheden for at bevæge sig til andre områder, f.eks. ved

fødeknaphed. I naturen vil vilde dyr typisk tabe sig i vintermånederne, men fødeknaphed vil få dem til at

søge væk fra området og næppe i første omgang få dem til at ændre fødevalg. Under naturplejeforhold kan

det have negative velfærdsmæssige konsekvenser i form af sult, hvis dyrene ’tvinges’ til at æde særlige dele

af vegetationen. Sådanne udfordringer bør løses med udvikling af systemer, der kombinerer forskellige

typer af afgræssere med hvert deres fødevalg eller evt. maskinel pleje.

Også i danske naturnationalparker er det vores ansvar at sikre de indhegnede dyrs fysiologiske og

sundhedsmæssige behov, hvorfor det vil være problematisk og uetisk at undtage fra Dyrevelfærdslovens

§3.

I indhegnede områder er der ikke et fungerende økosystem med store rovdyr, der kan nedlægge svage,

tilskadekomne og syge dyr. Derfor påhviler der os også et ansvar for jævnligt tilsyn med dyrene, og rettidig

indgriben i tilfælde af f.eks. sygdom, for derved at undgå unødig lidelse. Vi finder det derfor også

problematisk og uetisk at undtage fra Dyrevelfærdslovens §9, stk 1 og 2. Hensynet til biodiversitet i form af

ådselsædere og lignende kan tilgodeses ved at efterlade aflivede dyr.

Internationalt findes der eksempler på afgræssere, som holdes halvvilde i indhegnede områder. Dette

gælder f.eks. Przewalskiheste i det sydlige Ukraine. Hestene lever i et stort, indhegnet område (30 km

)

men tilskudsfodres alligevel med hø om vinteren, ligesom der sørges for vand i hårde vintre, hvor vandløb

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

og søer fryser til. Argumentationen er, at når dyr holdes bag hegn, fratages de deres frie valg af

opholdssted, hvorfor det påhviler de ansvarlige for reservatet at sikre deres velfærd.

Der findes imidlertid også eksempler på, hvordan udsætning af afgræssere i indhegnede arealer kan få

meget alvorlige dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, hvis dyrene ikke beskyttes. Et eksempel herpå er den

hollandske naturpark Oostvaardersplassen, hvor der for år tilbage blev udsat heste, kvæg og hjorte, med

meget store problemer med sult, sygdom og dødelighed til følge. Som en konsekvens heraf blev projektet –

efter betydelig kritik fra offentligheden – lukket i 2018. I sit essay ’The Oostvaardersplassen Fiasco’ fra 2019

diskuterer Bert Theunissen fra Utrecht Universitet, hvordan muligheder for at øge biodiversiteten kan

ødelægges, når der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til dyrevelfærden. Ud fra en lignende argumentation vil

der også i Danmark være risiko for, at undtagelse af naturnationalparker fra Dyrevelfærdslovens

paragraffer om beskyttelse af dyr, kan føre til stor offentlig modstand mod projekter, der ønsker at fremme

biodiversitet.

For at sikre velfærden for de indhegnede, store afgræssere bør der derfor ikke undtages fra de nævnte

paragraffer.

Med venlig hilsen

Janne Winther Christensen,

biolog, ph.d.

Lektor ved Enhed for Dyrevelfærd, Inst. Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Nygårdsmark 4

8800 Viborg

Mette S. Herskin,

biolog, ph.d.

Seniorforsker ved Enhed for Dyrevelfærd, Inst. Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Sognevej 18, Hersom

9500 Hobro

Karen Thodberg,

biolog, ph.d.

Seniorforsker ved Enhed for Dyrevelfærd, Inst. Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Lundøvej 126

7840 Højslev

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5740108 == [ Mette Hvid Monin, FVST - Vedr. journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssv… ==

Det Veterinære Sundhedsråd

Miljøministeriet ([email protected])

cc: [email protected], [email protected]

vedr. journalnummer 2020-5425

Dato: 10. februar 2021

J.nr.: 2021-24-018-00041

Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring

(Etablering af naturnationalparker m.v.)

Det Veterinære Sundhedsråd (Rådet) har en række kommentarer til det d. 15. januar 2021 fremsendte

udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov

om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker (NNP).

Rådet bemærker, at der er fokus på udsættelse af store planteædere i NNP. Definitionen af store

planteædere omfatter i teksten typisk kvæg, elge, heste og lejlighedsvis bisoner og hjortedyr. Der gøres

også opmærksom på, at de udsatte arter af store planteædere vil være at opfatte som husdyr. Samtidig

er der fokus på, at forvaltning af NNP sker ”med

natur som hovedhensyn med henblik på, at naturen i

området så vidt muligt udvikler sig på egne præmisser”.

1. Rådet savner en tilføjelse af, at dette hovedhensyn skal ske under iagttagelse af betydelige

hensyn til de udsatte husdyrs levevilkår samt overholdelse af gældende regler i

Dyrevelfærdslovgivningen.

Rådet finder det bekymrende for dyrevelfærden blandt husdyr generelt og således også for de i NNP

udsatte husdyr, at ”Det

er hensigten, at de udsatte dyr holdes så ekstensivt som muligt inden for

rammerne af den eksisterende lovgivning på veterinærområdet med henblik på, at dyrene kan udføre

deres nøglefunktioner i økosystemet. Det foreslås, at dyrevelfærdsloven ændres, således, at

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at kunne undtage dyr, der udsættes i en

naturnationalpark fra visse af lovens regler, bl.a. om tilsyn med de udsatte dyr, hvilket vil gøre

tilsynet med dyrene mindre omkostningstungt end tilsyn efter gældende regler.”

Der lægges her

økonomisk princip til grund, som ejere af husdyr ikke kan påberåbe sig.

2. Rådet anfører, at hensynet til lige ret for loven betinger, at daglige tilsyn med husdyr ikke kan

fraviges ud fra et økonomisk hensyn.

Det Veterinære Sundhedsråd

Stationsparken 31

2600 Glostrup

www.detvetsund.dk

tlf.: +45 72 27 69 00

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

3. Rådet anfører, at en generel fravigelse af tilsynsforpligtelsen vil være en overtrædelse af

Dyrevelfærdslovgivningen.

Rådet

finder det bekymrende, at ”....dyrene

lever i naturnationalparkerne hele året og holdes

så ekstensivt som muligt og uden tilskudsfodring.”

Opmærksomheden henledes på, at disse dyrearter i

deres levevis og fourageringsmønster er vidt forskellige, hvorfor der også kræves forskellige

indretningsmæssige tiltag for at sikre dyrenes levevis i overensstemmelse med Dyrevelfærdsloven § 3.

4. Rådet anfører, at det ikke er i overensstemmelse med Dyrevelfærdslovgivningen at have et

fodringsprincip, der udelukker tilskudsfodring af husdyr. Som det også nævnes i udkastet til

lovændringer så ”

...ligesom der vil skulle gribes ind, hvis dyrene på grund af fødemangel,

parasitproblemer eller andet kommer i for dårligt huld. Hvis disse forhold ikke

overholdes/tilgodeses, kan der blive/være tale om uforsvarlig behandling af dyr, jf.

dyrevelfærdslovens § 2, ligesom der vil være tale om en overtrædelse af dyrevelfærdslovens §

3. Det er efter de gældende regler ikke muligt at dispensere fra disse regler i

dyrevelfærdsloven.”

Opmærksomheden henledes på, at det i mange af afgørelserne af de

strafferetssager vedr. hold af husdyr, der i øvrigt indbringes for Rådet,

anføres ”Dyr

skal

behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og

væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt,

herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,

adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og

videnskabelige erfaringer.”

5. Rådet noterer med tilfredshed, at der om den enkelte NNP skal etableres et sammenhængende

ydre hegn (perimeterhegn), som det også kræves ved zoologiske haver, dyreparker mm.

Det anføres, at ”Det

er endvidere hensigten, at der skal kunne gennemføres regulering af invasive og

ikkehjemmehørende arter og regulering af dyrearter som led i bekæmpelse eller forebyggelse af

smitsomme sygdomme som f.eks. afrikansk svinepest eller rabies.”

”Endvidere

er et vist tilsyn

nødvendigt for at sikre en effektiv sygdomsovervågning m.v. af bestanden.”

6. Rådet anfører, at det vil være yderst relevant at tilføje mund- og klovesyge (M&K) til de nævnte

sygdomme, idet M&K kan angribe alle klovbærende dyr, medens afrikansk svinepest (ASF) kun

angriber vildsvin, som ikke er nævnt i rækken af introducerbare arter. Ved udbrud af disse

sygdomme vil det kræve straks-indgriben fra veterinærmyndighederne, som det også i henhold

til husdyrsygdomslovgivningen sker ved lignende sygdomsudbrud blandt alle andre husdyr.

Rabies er typisk af den sylvatiske type, som angriber overvejende ræve. Rabies er særdeles

uønsket, og en udryddelse vil alene være baseret på en afgørelse fra veterinærmyndighederne,

om der skal etableres udryddelse af ræve, som vi fx så det i 1980-erne.

Yderligere anføres det m.h.t. sygdomsovervågning, at ”Både

vilde dyr og opdrættede dyr er omfattet af

lov om hold af dyr og hermed også bekendtgørelse nr. 920 af 20. juni 2020 om lister over smitsomme

Side 2/8

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

sygdomme til lov om hold af dyr. For at leve op til anmeldepligten for alvorlige husdyrsygdomme

kræver det, at dyr i naturnationalparker er under tilsyn, således at der sker anmeldelse til

Fødevarestyrelsen ved mistanke/konstatering af sygdomme, så sygdomme kan bekæmpes hurtigt og

effektivt og hindre smittespredning til andre vilde dyr og besætninger - og eventuelle epidemier

dermed kan forhindres.”

Og videre: ”For

kreaturer, inkl. bison, er der krav om at selvdøde og aflivede dyr over 48

måneder (kan tjekkes via tandsættet) skal undersøges for BSE.”

Og videre:”

EU-reglerne indebærer, at døde opdrættede dyr, som ikke er bestemt til konsum, skal

indsamles og bortskaffes i overensstemmelse med EU-regler om animalske biprodukter. Døde

opdrættede dyr udgør en potentiel risiko for spredning af husdyrsygdomme. Udbrud af

husdyrsygdomme har endog meget store samfundsøkonomiske konsekvenser. Derfor er der krav om

korrekt indsamling og bortskaffelse af døde dyr. Det vil sige, at de dyr, der udsættes i en

naturnationalpark, såsom kvæg, herunder bison, heste, udsatte elge, udsatte krondyr og andre

dyrearter, der normalt holdes som opdrættede dyr, når de dør (selvdøde eller aflivede) skal indsamles

og bortskaffes efter reglerne om animalske biprodukter, da de ikke betragtes som vildtlevende dyr,

men som dyr, der holdes af mennesker.”

7. Rådet anfører, at det alene ud fra hensynet til den nationale overvågning af smitsomme

sygdomme herunder BSE og andre overførbare encefalopatier

(såkaldte TSE’er) hos såvel

husdyr som vildt samt overholdelse af biproduktforordningens bestemmelser om bortskaffelse

af fx potentielt TSE-inficeret materiale er betænkeligt med en generel, reduceret

tilsynsforpligtelse i NNP. Her peger Rådet specielt på, at en reduceret tilsynsforpligtelse vil

kunne medføre, at fx ræve, grævlinger, ulve og kadaverfouragerende fugle vil have tilstrækkelig

tid til at indtage og sprede TSE-materiale, før det ved mere sporadiske tilsyn opdages, at dyrene

mangler.

Det

anføres, at ”Naturbeskyttelsesloven

indeholder ikke regler om, at tilsynsmyndigheden har pligt til

at føre et systematisk opsøgende tilsyn. Tilsynsmyndigheden har med andre ord ikke pligt til løbende

og regelmæssigt ved eftersyn ”i marken” at undersøge,

om reglerne bliver overholdt.”

8. Rådet anfører, at Dyrevelfærdslovgivningen og husdyrsygdomslovgivningen fordrer dagligt

tilsyn med husdyr som allerede anført i kommentar 2 og 3. I et tænkt eksempel har en ejer af et

dyr af en udsætningsegnet husdyrart i sin stald en halt ko, som ikke vil blive rask. Dette dyr har

ejer en forpligtelse til at tilse dagligt, evt. behandle og aflive hvis behandling er udsigtsløs eller

dyret påføres unødige smerter mm. Hvis koen var udsat i en NNP ville det uden

tilsynsforpligtelse være acceptabelt, at det var sygt. Rådet anfører i mange af de for Rådet

forelagte strafferetssager om overtrædelse af Dyrevelfærdslovgivningen, at det er ejers pligt, at

”Syge

og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på

denne behandling skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.”

Afhængigt af

overtrædelsens grovhed kan der være tale om uforsvarlig behandling af dyr, groft uforsvarlig

behandling af dyr eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Side 3/8

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Det anføres, at ”Desuden

kan det blive nødvendigt i perioder helt eller delvist at begrænse den

offentlige adgang, f.eks. af hensyn til visse fuglearters yngletid.”

Rådet anfører, at bisoner, elge og store kreaturer kan være livsfarlige at omgås i brunst- og

fødselssæson. Og dermed livsfarlige for besøgende.

Det anføres,

at ”Der

anvendes generelt ikke el til selve vildthegnet. En eller flere eltråde på

indersiden vil dog kunne være nødvendigt, da det kan modvirke, at store dyr presser mod

vildthegnet.”

10. Rådet anfører, at såfremt vildsvin indgår i den påtænkte artsdiversitet, vil der skulle kræves

elhegn eller en hegnskonstruktion som den, der er anvendt ved etablering af vildsvinehegnet

ved den dansk-tyske grænse.

Det anføres, at ”Det

kan også være nødvendigt at opføre fanganlæg med tilhørende hegnslinjer for

at kunne leve op til krav om mærkning, sygdomsforebyggelse eller sygdomsbekæmpelse.

”

11. Rådet anfører, at det af hensyn til hurtigt at kunne indfange sygdomsramte dyr enten i

behandlingsøjemed eller i aflivningsøjemed må være et ufravigeligt krav, at der i alle NNP

etableres sikre, permanente fanganlæg. Eller at hver NNP råder over eget mobile fanganlæg.

Det anføres, at ”Kravene

til omsorgsfuld behandling af dyr og dyrs fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov skal tage udgangspunkt i anerkendte danske og udenlandske praktiske og

videnskabelige erfaringer. Dette betyder, at kravene til den omsorgsfulde behandling vil kunne

ændres i takt med, at der vil blive indvundet nye erfaringer. Ved ”anerkendte praktiske” erfaringer

forstås viden, som vil være hævet over enhver tvivl, og som vil være opnået ved praktisk deltagelse i

hold af landbrugsdyr eller ved udførelse af klinisk veterinær praksis. Ved ”videnskabelige” erfaringer

forstås resultater, der vil være offentliggjort efter peer review i internationalt almindeligt kendte og

anerkendte tidsskrifter, eller af en internationalt almindelig kendt og anerkendt videnskabelig

institution. Udtrykkene ”anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer” er i overensstemmelse

med artikel 3 i den europæiske konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til

landbrugsformål.”

12. Rådet noterer med tilfredshed, at det er intentionen at følge de samme principper for

overholdelse af dyrevelfærdslovgivning som Rådet følger i den daglige sagsbehandling af

forelagte strafferetssager om overtrædelse af Dyrevelfærdslovgivningen.

Det anføres, at

”I medfør af dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1, skal enhver, der holder dyr, sørge for, at

dyret tilses mindst en gang om dagen. Efter dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2, gælder kravet i stk. 1 ikke

fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.

Tilsynsfrekvensen med fritgående dyr på græs eller lignende vil bero på en konkret vurdering

afhængig af dyrets art, dyrets tilstand, områdets beskaffenhed, vejrforhold m.v. Der skal dog føres

tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til enhver tid er sikret. Det bemærkes, at udtrykket fritgående dyr på

Side 4/8

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

græs eller lignende” også omfatter dyr, der udsættes til naturpleje, herunder visse former for

rewilding.”

13. Rådet noterer, at der i henhold til dyrevelfærdsloven vil kunne etableres mindre omfattende

tilsynsfrekvens for udsatte husdyr i NNP. Rådet anbefaler, at Fødevarestyrelsen inden

udsættelse påbegyndes udarbejder et generelt regelsæt for sådanne tilsyn med reduceret

frekvens for at sikre, at der benyttes ensartede regler i alle NNP. Specielt tænkes en sådan

vejledning rettet mod ”

Der skal dog føres tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til enhver tid er

sikret.”

Det anføres, at ”Det

fremgår af dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, at opholdsrum og opholdsarealer, hvor

dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at

dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr

skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet (nu nedlagt) har i en fælles udtalelse af 8.

november 2012 angivet en række betingelser, som efter rådenes opfattelse skal være opfyldt

for, at bl.a. dyreværnslovens § 3, stk. 1, 3. pkt., (nu dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.)

kan antages at være opfyldt for dyr, der går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende

vejr. Det Veterinære Sundsråd er efterfølgende kommet med en supplerende

udtalelse af 15. juni 2018 om udendørs hold af dyr samt fodring af disse. Udtalelserne er

blevet anvendt som et fortolkningsbidrag til dyreværnslovens § 3, stk. 1, 3. pkt. (nu

dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.). Bestemmelserne i dyrevelfærdsloven er ramme-bestemmelser,

herunder kravene vedrørende tilsyn, og loven hindrer ikke, at dyrene opholder sig udendørs året

rundt, forudsat, at der bliver ført tilsyn med dyrene, og at syge eller tilskadekomne dyr bliver

behandlet eller aflivet, ligesom der vil skulle gribes ind, hvis dyrene på grund af fødemangel,

parasitproblemer eller andet kommer i for dårligt huld. Hvis disse forhold ikke overholdes/tilgodeses,

kan der blive/være tale om uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 2, ligesom der vil

være tale om en overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 3. Det er efter de gældende regler ikke muligt at

dispensere fra disse regler i dyrevelfærdsloven.”

14. Rådet anfører, at det bør være et krav til NNP, at der etableres passende faciliteter, som kan

sikre ly og læ for de udsatte husdyr.

15. Rådet bemærker, at sikring af et tørt leje, skal være etableret 365 dage om året, og gør samtidig

opmærksom på, at grannåle ikke nødvendigvis og under alle forhold vil kunne karakteriseres

som et tørt leje. Et permanent tørt leje fordrer beskyttelse mod nedbør, hvilket levende nåle- og

løvbærende træer ikke sikrer. Ligesom nok så gode jordbundsforhold ikke vil kunne

kompensere for manglende beskyttelse mod nedbør.

16. Rådet anfører, at det bør bero på en konkret vurdering i den enkelte NNP, om kravet til

opholdsrum/opholdsrum kan fraviges.

Side 5/8

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Rådet har ingen bemærkninger til introduktion af hjortedyr i NNP, da disse arter allerede er omfattet af

anden relevant lovgivning.

Det anføres, at ”Der

foreslås indsat en ny § 20 a i dyrevelfærdsloven, hvorefter ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1-2, for så vidt

angår bestemte dyrehold, herunder dyr, der udsættes i en naturnationalpark tilladt efter den

foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 61 a, samt dyrenes afkom. Endvidere bemyndiges

ministeren efter den foreslåede § 20 a, stk. 2, til at kunne fastsætte vilkår for en

dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i

naturnationalparken, tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller tilskadekomne dyr

samt regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.”

17. Rådet anfører, at det vil være vanskeligt på et veterinærfagligt korrekt grundlag at argumentere

for at tilsyn med fx en ko eller en hest i et privat dyrehold skal adskille sig fra tilsynskravene for

de samme arter/racer i en NNP. Såfremt en sådan skelnen tillades må det forventes at få såvel

negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser såvel som strafferetsmæssige konsekvenser.

Det anføres, at ”Det

er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at afgørelser om

dispensation på det veterinære område (både efter eksisterende regler og efter den foreslåede § 20 a i

dyrevelfærdsloven) bør træffes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, herunder

Fødevarestyrelsen, da flere af disse områder kræver dyrlægefaglig ekspertise.”

18. Rådet er enig i vurderingen af, at der kræves veterinær ekspertise til disse dispensationssager.

Det anføres, at ”Lovforslaget

indebærer, at der i naturnationalparker vil kunne udsættes husdyr,

herunder kvæg. Det er hensigten, at der skal være mulighed for, at dyrene kan være

selvreproducerende.”

19. Rådet henleder opmærksomheden på, at introduktion af tyre hos klovbærende husdyr herunder

bisoner vil kunne udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko for publikum.

20.

Rådet skal desuden gøre opmærksom på, at ”selvreproduktion” kan være forbundet med

betydelige dyreværnsmæssige problemstillinger, idet dyr som føder skal overvåges nøje med

henblik på rettidig indgriben, såfremt der opstår en fødselshindring (dystoki). Sammenblanding

af handyr og juvenile hundyr kan resultere i såkaldte juveline drægtigheder, hvor fødselsvejen

ikke har opnået en størrelse der tillader fosteret at passere

–

et forhold der uden indgriben

medfører både fosterets og moderdyrets død. Juvenile drægtigheder ses typisk hos kødkvæg,

hvor der er en kønsmoden tyr blandt hundyr med store kalve.

Det anføres, at ”I

den nye EU-dyresundhedsforordning (dyresundhedsloven) defineres opdrættede dyr

som ”dyr, der holdes af mennesker”, og udsætning af dyr i naturnationalparker falder ind under

denne definition.”

Og videre ”Alle

steder, hvor der pt. holdes kvæg, herunder bison, får, geder og heste

Side 6/8

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

m.v. under hegn, skal registreres i en central database, og reglerne om mærkning og registrering

indebærer, at alle dyr på steder, hvor der kvæg, herunder bison, får, geder og heste m.v., skal kunne

identificeres.”

21. Rådet noterer med tilfredshed at alle udsatte dyr skal mærkes for entydig identifikation af

individerne, herunder deres afkom. Hvorfor det må følge, at en mindre grundig overvågning af

dyrene ikke er acceptabel, bl.a. når der henses til, at det ønskes, at bestandene skal være

selvreproducerende.

Det anføres, at ”Lovforslaget

vil i sig selv have begrænsede økonomiske og implementerings

konsekvenser for det offentlige, da det alene skaber et retligt grundlag for etablering af

naturnationalparker.”

22.

Rådet anfører, at

der potentielt må antages at være økonomiske konsekvenser for det offentlige

på de arealer fx statsskove, hvor der etableres

NNP’er.

Det skyldes, at det offentlige her fx skal

sørge for kontrol og vedligehold af perimeterhegn, løbende overvågning af dyrebestanden,

behandling og aflivning af syge dyr, bortskaffelse og undersøgelse af selvdøde dyr (fx i henhold

til biproduktforordningen).

Det anføres, at ”I

det omfang dyrene reproducerer sig, vil det af dyreetiske grunde som regel være

nødvendigt at gennemføre en aktiv justering af bestandsstørrelserne af de udsatte dyr for derved at

sætte grænser for, hvor mange dyr der er i naturnationalparken..”

23. Rådet anfører, at det ikke kan anfægtes, at der kan være dyreetiske grunde til at regulere

bestandene (”aktiv

justering af bestandsstørrelsen”).

Rådet ønsker derimod, at det tilføjes, at

der kan være stærke dyrevelfærdsmæssige argumenter for at regulere bestandene, især med

hensyn til adgangen til tilstrækkeligt foder samt ly og læ. Da der ofte er tale om individmæssigt

små bestande, er der risiko for stærk indavl over tid. Indavl vil typisk føre til forekomst af svage

eller syge individer.

Det anføres, at ”Hegningen

kan på nærmere angivne strækninger udgøres af andre foranstaltninger

med barrierevirkning for de udsatte dyr end almindelige hegn. Andre foranstaltninger med

barrierevirkning er eksempelvis søer, der begrænser dyrenes mulighed for at forlade

naturnationalparkens område.”

24. Rådet anfører, at fx elge er glimrende svømmere, som må antages uden problemer at kunne

passere alle danske søer.

Det anføres, at der skal udarbejdes en forvaltningsplan:

”§

61 c. Ejeren af et område, der er omfattet af

§ 61 a, stk. 1, udarbejder efter anmodning fra miljøministeren, og efter inddragelse af offentligheden

og berørte myndigheder, ansøgning om tilladelse til etablering af en naturnationalpark på et

Side 7/8

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

nærmere afgrænset område, herunder om hegning og helårsgræsning, jf. § 61 a, stk. 4. Hvis der er

flere ejere, udarbejdes ansøgningen af ejerne i fællesskab.

Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal indeholde en projektbeskrivelse for naturnationalparkens

etablering og en forvaltningsplan for området, jf. §§ 61 d og 61 e.”

25. Rådet anfører, at de nævnte forvaltningsplaner som indsendes i forbindelse med ansøgning om

etablering NNP altid skal godkendes af Fødevarestyrelsen mhp. en sikring af såvel de

dyrevelfærdsmæssige som de husdyrsygdomsmæssige forhold.

Samlet konklusion:

Det Veterinære Sundhedsråd ser ikke, at der i det fremlagte, omfattende

materiale er fremført forhold, der skulle betinge, at husdyr udsat i naturnationalparker ikke skulle være

omfattet fuldt ud af den gældende dyrevelfærdslovgivning. Det Veterinære Sundhedsråd anbefaler, at

der ikke gås på kompromis med tilsynsfrekvensen, som bl.a. sikrer en sufficient kontrol med de udsatte

husdyrs huld, sundheds- og sygdomstilstand, herunder blandt andet at der til enhver tid

er let

tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne.

En tilsidesættelse af dette vil utvivlsomt føre til dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold i form af unødig

smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Såfremt der udarbejdes et generelt regelsæt for tilsyn med reduceret frekvens for husdyr udsat i NNP,

bør et sådant regelsæt tage grundigt hensyn til, at alle dyrevelfærdslovens bestemmelser samt øvrig

relevant veterinærlovgivning skal være overholdt på samme tid. Og der bør tages hensyn til, at det

samme regelsæt finder anvendelse for såvel dyr i NNP som samme type husdyr generelt.

Sammenfattende finder Det Veterinære Sundhedsråd, at de fremsatte forslag på afgørende vis ikke er

tidssvarende og vil forringe dyrevelfærden i Danmark.

Med venlig hilsen

Susanne Nautrup Olsen

formand

Side 8/8

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5740753 == [ Jagtselskabet i Kærene - journal nr: 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ journal nr 2020-5425 ] ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])

Martin Bruun Pedersen ([email protected])

journal nr: 2020-5425

10-02-2021 11:23:09

Hørringssvar fra Jagtselskabet i Kærene på Læsø

2021

Læsø d.10/2-

Jagtselskabet i Kærene på Læsø har læst evt udpegninger og udkastet af lovforslaget til de kommende naturnationalparker, og kan

med stor frygt se at Læsø er i risiko for at blive udpeget.

Læsø er allerede i dag pålagt store arealer med fredninger og begrænsninger ikke mindst natura 2000 og paragraf 3 områder samt

fugle resevat. Det som vi kan se i lovforslaget er flere begrænsninger, bla. Biavl, Jagt, færdsel samt store hegn.

På Læsø eksistere der en lodsejerforening der allerede har opsat hegn på en stor del af øens strandenge der er til stor cikane for

både øens borger og vores turister der ikke føler sig trykke ved færdsel blandt store dyr.

Som vi kan se i udkastet skal der nu opføres store hegn og store græsædere skal indføres til arealet.

Vi mener at sådan et stort hegn vil misklæde den flotte eksisterende natur som vi har på Læsø i dag, og vil begrænse den fri færdsel

der er til området på nuværende tidspunkt.

Hvad angår jagt kan vi også se i udkastet at det ikke må udøves jagt i en naturnationalpark, jagten på Læsø har igennem mange

generationer været en stor fritidsinteresse på Læsø, mellem 15-20% af Øens befolkning indløser i dag jagttegn hvorimod det kun er

ca. 3% i resten af Danmark. Vi har på Læsø ikke brug for flere restriktioner inden for jagt og det vil dette lovforslag medføre.

Da vi er velvidende om at der allerede nu udlejes jagt på det udpegede område til lokale jægere vil dette blive endnu en

begrænsning for lokal befolkningen, Et forbud mod jagt vil helt klart skabe en stor modstand mod en evt. kommende

naturnationalpark.

Vi som lodsejer og naboer til evt. naturnationalpark kan godt frygte hvad som kommer til at ske i fremtiden når vi ser og læser alle

de forskellige forslag fra landets grønne organisationer og vi ved jo godt hvor meget magt og indflydelse de har når det kommer til

forslag til fredninger.

Vi som Læsøs næststørste jagtforening med 149 medlemmer ønsker ikke at Læsø bliver udpeget til en naturnationalpark da vi

allerede nu synes at vi har en flot og tilgængelig natur med nok restriktioner.

Mvh Bestyrelsen i Jagtselskabet i Kærene på Læsø

Sendt fra

Mail

til Windows 10

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741423 == [ Tonni Koefoed Larsen - Høringssvar j. nr, 2020-5425 - Om Natyrstyrelsens areler på Bornho… ==

Høringssvar

Journal nr. 2020-5425

dato 10. februar 2021

Vedrørende: eventuel etablering af en naturnationalpark på naturstyrelsen arealer på Bornholm

På vegne af mange naturbrugere og jægere, har vi indvendinger imod, at der i det beskrevne projekt skal

etableres hegn, som vil hæmme det naturlige vildts bevægelses mønstre, og forhindre en naturlig

diversitet.

Vi har den grundholdning, at betingelserne for allerede eksisterende vildtbestande, skal fremmes mest

muligt, og udsætning af bisoner/ visenter og andre eksotiske arter faktisk er tåbeligt.

Der er på arealet en god bestand af råvildt, og samtidig er der ved at blive etableret en stor bestand af

dåvildt (udslip fra hjortefarme for en del år siden). Det må være de i Danmark forekommende hjortearter,

der vil bære bedst at bruge. På Bornholm har vi ikke sika vildt og kronvildt.

Generelt ser det som fornuftigt, at man vil fremme biodiversiteten i områderne, men vi forstår på ingen

måde, at området skal friholdes for rekreativ jagt

–

det strider direkte imod at fremme biodiversiteten

–

sund natur skal være i balance, og det hjælper en bæredygtig jagt i høj grad med til!

På Bornholm har der igennem mange generationer været et forbilledligt samarbejde i mellem de

bornholmske jægere, og det der før blev kaldt Statsskoven nu Naturstyrelsen. For øjeblikket udmøntet i to

lodtrækningsjagter (ca. 60 deltagere) og en nyjægerjagt (ca. 30 deltagere). Alt drevet på en bæredygtig

måde, og glimrende ledet af den stedlige skovfoged/vildtkonsulent.

Samtidig samarbejder de bornholmske jægere med naturstyrelsen om bekæmpelse af den invasive

vildmink, det foregår med et frivilligt korps af jægere. Det er faktisk et succesfuldt pilotprojekt, hvor der

bruges slagfælder, der dræber minken hurtigt og humant. Disse må ikke bruges i det øvrige land, fordi der

kan forekomme en uheldig bifangst, af de fredede mårarter

–

disse findes ikke på Bornholm. Et projekt alle

er glade for!

I høringsforslaget står der at jagten kun må foregår - når det fremmer biodiversiteten, og det normalt skal

være ansat lønnet personale der forestår eventuel regulering.

I vores optik vil det da være fuldstæ dig ”hul

i hovedet ” ikke at bruge de lokale jægere, i de for det gli re de sa arbejde,

der allerede er etableret.

Det med det ansatte personale, er meget dyrt, og vil virkelig give udfordringer.

Samtidig vil det give projektet en større goodwill i lokalbefolkningen, at bruge lokale kræfter. Jagten er i et

yderområde som Bornholm en del af folkekulturen og en stor del af naturforståelsen

Jagten fremmer på alle måder biodiversiteten

–

og er en del af skovens sjæl.

Med venlig hilsen

Østbornholms Jagtforening

Bornholms Jagtcenter Natur skolen

”E Jæger ko

forbi!”

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Tonni Koefoed Larsen

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741474 == [ Høringssvar fra Datatilsynet - j.nr. 2021-11-0558 (Miljøministeriet j.nr. 2020-5425) ] == Doku… ==

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt til

[email protected], [email protected]

Cc. til:

9. februar 2021

J.nr. 2021-11-0559

Dok.nr. 308019

Sagsbehandler

Kasper Viftrup

Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

naturbeskyttelse (Obligatorisk digital kommunikation m.v.)

Ved e-mail af 15. januar 2021 har Miljøministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til overstående udkast til lovforslag.

Datatilsynet bemærker generelt, at tilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplys-

ninger foranlediget af lovforslaget vil ske inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det følger af databeskyttelsesforordningens artikel

32, at der – såfremt den obligatoriske digitale kommunikation vil transmittere personoplysnin-

ger – under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og

den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af va-

rierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder bør

gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerheds-

niveau, der passer til disse risici.

Datatilsynet har noteret sig, at borgere skal oplyse en e-mailadresse, som myndighederne kan

anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag. Tilsynet skal i den an-

ledning oplyse, at såfremt borgeren oplyser en e-mailadresse, som ikke er i Offentlig Digital

Post, bør fremsendelsen fortsat sikres et passende sikkerhedsniveau.

Datatilsynet skal endvidere bemærke, at det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal

indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirku-

lærer og lignende retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse

med behandling af personoplysninger.

Datatilsynet forventer dermed at blive hørt forud for udstedelse af eventuelle bekendtgørelser,

som indebære behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Kasper Viftrup

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741686 == [ Randers Kommune - journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Randers Kommunes … ==

Miljøministeriet

[email protected], [email protected]

kopi til

journalnummer 2020-5425

Randers Kommune

Miljø Natur og Landbrug

Telefon +45 8915 1515

Direkte +45 2544 1699

www.randers.dk

10-02-2021 / 01.05.00-P00-1-21

Randers Kommunes høringssvar til lovudkast for etablering af

Naturnationalparker

Randers Kommune byder Naturnationalparkerne i Danmark velkomne og ser positivt

på, at der udpeges områder med natur og biodiversitet som hovedformål. Vi ser frem

til udviklingen af Naturnationalpark Fussingø samt til fortsat godt samarbejde med

Naturstyrelsen Kronjylland om naturnationalparken.

Herunder følger Randers Kommunes kommentarer til høringen.

Arealer der kan indgå i naturnationalparker

Ifølge lovforslaget kan en naturnationalpark ”etableres

på større statsejede områder”

jf. forslag til naturbeskyttelseslovens § 61a.

Randers Kommunes kommentar dertil er, at det kan være hensigtsmæssigt at også

private og kommunale arealer kan indgå i en naturnationalpark (både kommende

men også allerede udpegede), hvis de frivilligt ønsker det og der er naturmæssige

begrundelser for det. I den kommende Naturnationalpark Fussingø kunne det give

mulighed for at private arealer, der ligger i tilknytning til de udlagte arealer, ved

frivillighed kunne indgå i naturnationalparken. Yderligere arealer med højt

naturindhold vil bl.a. kunne bidrage til at styrke udpegningen og hermed forbedre

muligheden for at områderne lever op til hovedformålet for naturnationalparker om

at styrke natur og biodiversitet.

Naturgenopretning af tidligere landbrugsarealer til naturarealer (side 19 i

bemærkningerne)

Udpining af tidligere landbrugsjord i en periode

For at kunne accelerere udviklingen af naturen i de kommende naturnationalparker,

bør der gives mulighed for at anvende flere typer af metoder end de beskrevne for

udpining af tidligere landbrugsjord. Især er det gældende på fede lerjorder, at det

tager lang tid at udpine jorden i sådan grad, at en naturlig rig flora kan etableres. I

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

stedet vil de konkurrencestærke arter overtage områderne. Derfor bør der gives

mulighed for at udpining også kan rumme metoder, som udpining ved særlige

afgrøder, reolpløjning og fjernelse af topjord.

Valget af metoder skal naturligvis være velbegrundet.

Randers Kommune mener at tidligere landbrugsjord ikke bør indgå i de hegnede

områder før man vurderer at er tilstrækkelig udpint.

Flytning af planter/plantesamfund

Forskning har vist vigtigheden af, i hvilken rækkefølge arter ankommer til et areal i

forhold til hvad der kommer til at dominere senere (Ejrnæs m. fl. 2006). Problemet

med naturlig succession er, at den er afhængig af frøkilder og hvis der ikke er nogen

naturlige frøkilder i nærheden, så er det ikke tale om egentlig naturlig succession. Det

er afgørende i forhold til naturgenopretning, hvor de "ønskede "arter ofte er stærkt

underrepræsenteret i landskabet, og derfor aldrig når at ankomme først, medmindre

man hjælper dem.

Eftersom målet med naturnationalparker er at højne biodiversiteten, bør assisteret

spredning eller implantering fra lokale kilder/områder også være metoder der kan

anvendes til genopretningen af terrestrisk natur i kommende naturnationalparker.

Igen skal valg af metode være fagligt velbegrundet og donorpuljen skal være lokal.

Naturnationalpark i drift

Randers Kommune ser positivt på, at hvis behovet opstår kan der iværksætte

supplerende plejetiltag fx i forhold til de § 3 beskyttede arealer (side 20 i

bemærkningerne). Ligeledes er det væsentligt, at man vil følge udviklingen i området

for at kunne se effekten af forvaltningen.

Overordnet set er det vigtigt, at man har mulighed for at justere udviklingen af

områderne over tid, hvis fx ny viden eller forskning sandsynliggør at det kan være

hensigtsmæssigt at tillade en justering af hensyn til den overordnede naturkvalitet.

Dyrevelfærdsloven

Særlige bestemmelser for dyr der udsættes i naturnationalparker dyreværnsloven

Det er Randers Kommunes ønske at arealer, som ligger i tilknytning til udpegede eller

kommende Naturnationalparker bør kunne blive omfattet af samme regelsæt for

dyrevelfærd, således at man af hensyn til naturens udvikling kan indgå i samme

græsning. Det bør selvfølgelig kun ske hvis det er lodsejerens eget ønske.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Færdselsloven

Vi bemærker positivt, at udkastet til lovforslag om naturnationalparker indeholder

trafiksikkerhedsrevision og trafiksikkerhedsmæssige tiltag på veje i

naturnationalparkområder jf. § 61 d og ændringsforslag til færdselsloven.

Det fremgår af det sammenfattende skema på side 75 i bemærkningerne, at der kan

være negative økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Man foreslår i lovforslaget at udgifter til trafiksikkerhedsrevision afholdes af staten

som lodsejer, og at udgifter til fx fartdæmpere og skiltning afholdes af den statslige

lodsejer efter udlæg fra kommunen.

Vi foreslår i stedet, at eventuelle ændringer på vejnettet sker efter en

udbygningsaftale, hvor ejeren af arealerne direkte finansierer ændringer på vejnettet

i området efter trafiksikkerhedsrevision og godkendelse af vejmyndighed og politi.

Naturnationalpark Fussingø - tilgængelighed til området

Randers Kommune er meget optaget af, at tilgængeligheden til området i størst

muligt omfang tilgodeses, og at ønsker og muligheder omkring adgang drøftes med

kommunen, med de lokale beboere og øvrige brugere af området.

Driften af arealer omkring Fussingø Slot og Gammelhave udgør de bærende værdier i

kulturmiljøet i området, ligesom at badefaciliteterne ved søen er vigtige at sikre

fortsat adgang til for kommunens borgere. Begge dele er beliggende inde i

Naturnationalpark Fussingø. Det synes lidt uklart hvorledes kommunens og

borgernes interesser omkring disse elementer sikres ved udpegning til

naturnationalpark?

Ligeledes er der fx udpeget yderligere rekreative stier i området i forslag til

kommuneplan 2021. Men hvilken planlægning kan vi lægge ind over området, når

dette lovforslag er vedtaget? Forestiller man sig at praksis er som hidtil eller er den

ændret?

På Randers Kommunes vegne,

Med venlig hilsen

Pia Boisen Hansen

Biolog

Kilde

Ejrnæs m. fl. 2006: Community assembly in experimental grasslands: Suitable

environment or timely arrival? Ecology, 87(5), 1225–1233.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741808 == [ Birthe Jørgensen - Jr.nr. 2020-5425 Høringssvar vedr. naturnationalparker ] == Dokument 1… ==

HØRINGSSVAR VEDR.

LOVFORSLAG OM ETABLERING AF NATURNATIONALPARKER

MV.

Aabybro d. 10.2.2021

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) giver hermed sit indspil til ovenstående lovforslag.

DKNT kan med glæde konstatere, at der i oplægget til etablering af naturnationalparker, er lagt vægt på, at

turisme og friluftsliv skal prioriteres i de nye naturnationalparker, og at etableringen skal være med til at

give øget mulighed for turisme.

Vi vil derfor gerne påpege vigtigheden af at sikre gode adgangsforhold og en hensigtsmæssig infrastruktur

for naturnationalparkernes brugere, så de bedste naturarealer i Danmark fortsat er tilgængelige. Det kan

især bidrage til den sociale bæredygtighed, da muligheden for at skabe interessante og let tilgængelige

naturoplevelser for såvel gæster som borgere, kan få flere ud i naturen til gavn for folkesundheden.

En tilgang af aktive brugere af naturen, skal ikke ses som en barriere for, at naturen kan udvikle sig på egne

præmisser. Naturhensyn opbygges netop ofte via reelle naturoplevelser, og det kan dermed bidrage til at

skabe øget opmærksomhed/awareness ift. naturbeskyttelse.

Det påpeges ligeledes i oplægget, at naturnationalparkerne også skal være til glæde for erhvervslivet. Her

er det essentielt, at arealerne i en naturnationalpark også kan bringes i spil til kommercielle

naturoplevelser, og at det bliver muligt at opbygge faciliteter og formidling, der understøtter dette. Den

strategisk-fysiske planlægning i forhold til naturnationalparkernes brugere, herunder kommercielle

brugere, bør derfor vægtes højt i de projektbeskrivelser, der udarbejdes som en del af

etableringsansøgningerne.

Som led i den nationale strategi for dansk turisme, 2016 har Dansk Kyst- og Naturturisme med inddragelse

af en lang række centrale aktører

udarbejdet en

Handleplan for Outdoorturismen i Danmark,

der kommer

med fem centrale anbefalinger til, hvordan outdoorturismen i Danmark kan udvikles med en balanceret

tilgang, hvor beskyttelse og benyttelse går hånd i hånd. Vi vil derfor opfordre til, at naturnationalparkernes

etablering og drift bygger videre på disse fem anbefalinger.

Med venlig hilsen

Jens Hausted

Direktør

Bilag: Handleplan for outdoorturismen i Danmark, 2020-2022

https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Natureniethverdagslivsperspektiv1.pdf

En følgegruppe bestående af repræsentanter for Erhvervsministeriet, Miljø- og fødevareministeriet,

Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet, Danske Destinationer, Dansk Turismefremme,

Friluftsrådet, Danmarks Nationalparker og private erhvervsaktører har undervejs bidraget med input og

sparring.

Dansk Kyst- og Naturturisme

Skeelslundvej 99, 1.

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

www.kystognaturturisme.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741808 == [ Birthe Jørgensen - Jr.nr. 2020-5425 Høringssvar vedr. naturnationalparker ] == Dokument 2… ==

HANDLEPLAN FOR

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

November 2019

OUTDOOR-

TURISMEN

I DANMARK

2020-2022

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

FORORD

Konkurrencen om turisterne er hård, og for at

vinde kampen om gæsternes gunst kan attraktiv

natur, kyststrækninger og strand ikke længere

stå alene. Danmarks styrke som natur- og kyst-

destination bør udvikles i retninger, der i højere

grad imødekommer trends i markederne.

Udvikling af outdoor-turisme skal være en inte-

greret del af den samlede destinationsudvikling.

Der er ofte mange interessenter på området,

mange aktører af forskellig størrelse og forskellige

gæster, der skal tilgodeses. Hertil kommer, at ak-

tiviteterne foregår på arealer, der tilhører private

eller offentlige lodsejere. At få disse ting til at gå

op i en højere enhed kræver en fælles fokusering,

hvor alle trækker i samme retning.

Rigtig god læselyst!

Potentialet inden for outdoor-turisme har ført

til en spirende aktivitet i forhold til produkt- og

konceptudvikling på en række destinationer, så

vores gæster i dag har mulighed for forskellige

naturoplevelser, fra cykel- og gåture, mountain-

bike, sankning af urter og østers, fuglekiggeri

og ridning – til kano, kajak, surfing og Stand Up

Paddle (SUP), lystfiskeri, strandaktiviteter og me-

get andet. Netop de mange varierede tilbud af

naturoplevelser udgør Danmarks største poten-

tiale som en stærk outdoor-destination.

Ved at koncentrere udvikling af kommercielle

naturoplevelser og en sammenhængende in-

frastruktur i nærhed til områder med høj kritisk

gæstemasse, kan vi give flere gæster adgang til

gode oplevelser i naturen. Samtidig kan en prio-

riteret indsats i særligt udvalgte områder bidrage

til, at andre arealer udlægges til mere vild natur.

Outdoor-turisme rummer et potentiale for ud-

vikling af nye sæsoner, som dermed kan sprede

gæstetrykket på vores destinationer, sikre lokal

opbakning til turismen samt skabe grundlag for

mere helårsforretning.

Jens Hausted

direktør

Dansk Kyst- og

Naturturisme

Kjeld Zacho Jørgensen

bestyrelsesformand

Dansk Kyst- og

Naturturisme

Handleplanen kommer med fem centrale anbe-

falinger, der kan skubbe outdoor-turismen til det

næste niveau. Forude ligger stadig et langt sejt

træk, hvis potentialerne for outdoor-turisme skal

indfries. Ved at trække på hinandens erfaringer

og viden kommer vi længst!

Denne handleplan har således til formål at

fremme en fælles bæredygtig retning – i økono-

misk såvel som ressourcemæssig forstand – for

udvikling af outdoor-turismen. Ved at benytte de

særlige kvaliteter vores landskab besidder er der

mulighed for at udbyde mangfoldige naturople-

velser - dog med øje for, at benyttelse og beskyt-

telse hele tiden går hånd i hånd.

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Foto: Daniel Villadsen

INDHOLD

Forord

.......................................................................................................................................................................................................

Bag om handleplanen

.............................................................................................................................................................

Handleplanens fem centrale anbefalinger

............................................................................................................

Outdoor-turismen i Danmark

...........................................................................................................................................

Prioritér udvikling af stærke outdoor-destinationer

.....................................................................................

Styrk rammerne for outdoor-tilbud i udvalgte naturområder

............................................................

Opbyg sammenhængende infrastruktur

............................................................................................................

Tænk kommercielt og skab rentable forretninger

.......................................................................................

Tilvejebring systematiseret data til vidensbaseret produktudvikling

...........................................

Udmøntning af handleplanen – et fælles ansvar

...........................................................................................

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

BAG OM

HANDLEPLANEN

Handleplanen for outdoor-turisme i Danmark bygger

på erfaringer fra en række outdoor-indsatser og er

resultatet af et samarbejde mellem flere interessenter.

En følgegruppe bestående af repræsentanter for Erhvervs-

ministeriet, Miljø- og fødevareministeriet, Naturstyrelsen,

Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet, Danske

Destinationer, Dansk Turismefremme, Friluftsrådet,

Danmarks Nationalparker og private erhvervsaktører har

undervejs bidraget med skarpe inputs og sparring.

Foruden nærværende Handleplan for outdoor-turismen

i Danmark er der udarbejdet en ”Håndbog for udvikling

af outdoor-oplevelser” med en række konkrete værktøjer

og metoder, som kan fungere som guideline for udvikling

af outdoor-oplevelser i destinationerne.

Handleplanen er udarbejdet på baggrund af et initiativ

herom i

DEN NATIONALE STRATEGI FOR DANSK

TURISME (2016),

hvoraf det fremgår, at:

Dansk Kyst- og Naturturisme tager i samarbejde med

relevante turismedestinationer, friluftsorganisationer

og myndigheder initiativ til at udarbejde en handleplan

for udviklingen af outdoor-turisme i Danmark, som skal

skabe grundlaget for, at Danmark kan udvikle sig til et af

Europas bedste rejsemål for outdoor-turisme.

HANDLEPLANENS

FEM CENTRALE

ANBEFALINGER

Prioritér udvikling

af stærke outdoor-

destinationer

Styrk rammerne

for outdoor-tilbud i

udvalgte naturområder

Opbyg

sammenhængende

infrastruktur

Tænk kommercielt

og skab rentable

forretninger

Tilvejebring

systematiseret data til

vidensbaseret produktudvikling

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

Foto: Silkeborg Søhøjlandet

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Udenlandske kyst- og naturturisters

top 10 ferieaktiviteter

Danske kyst- og naturturisters

top 10 ferieaktiviteter

Gåture

Strand/Hav

Vandreture i natur

Bymiljøer

Restaurant/Cafe

Badelande

Lokale madoplevelser

Historiske attraktioner

Shopping

Korte cykelture

54%

44%

28%

20%

19%

16%

14%

13%

12%

11%

OUTDOOR-TURISMEN

I DANMARK

DET STRATEGISKE POTENTIALE

Outdoor-turisme i Danmark er noget ganske

særligt. Vi er et lille land, og de geografiske

afstande er altid korte, dermed også afstanden

til de gode outdoor-oplevelser. Vores landskab

rummer store muligheder for mange typer af

aktiviteter og kan imødekomme udøvere på

forskellige niveauer.

Aktiviteter i naturen er primært en social aktivitet

Til trods for at kyst- og naturturister primært

bruger deres ferie på afslapning ved havet og i

naturen, så bruger turisterne i stigende grad na-

turen aktivt. Hos de danske gæster er ”oplevelser

i naturen” og ”den danske kyst” topscorere over

motiver for valg af ferie i Danmark, mens de

tyske og hollandske gæster associerer Danmark

og både danske og udenlandske undersøgelser

peger på, at outdoor-gæsterne ofte laver flere

forskellige aktiviteter på deres ferie. Det handler

altså ikke udelukkende om at udøve én bestemt

aktivitet, men i lige så høj grad om at være sam-

men om oplevelserne.

med natur, strand og outdoor-aktiviteter. Et

flertal af de svenske og norske gæster forbinder

desuden Danmark med at cykle. Mange af vores

gæster udnytter altså ferien til at tage på udflugt

i naturen, hvad enten det foregår på cykel eller

som gå-/vandreture.

Gåture

Strand/Hav

Vandreture i natur

Bymiljøer

Restaurant/Cafe

Korte cykelture

Shopping

Historiske attraktioner

Lokale madoplevelser

Badelande

70%

67%

33%

27%

21%

17%

16%

14%

11%

10%

Kilde: VisitDenmark

Danskerne og deres forbrug af outdoor-aktivite-

ter – også uden for ferierne – er helt afgørende

for outdoor-turismen, ikke mindst i forhold til at

skabe aktivitet hele året. Ifølge flere analyser af

danskernes sports- og motionsvaner (Idrættens

Analyseinstitut) er naturen det mest populære

sted at dyrke sine aktiviteter blandt voksne, mens

almindelige veje og fitnesscentre er de næst-

mest populære facilitetstyper. Brugen af natur er

desuden størst blandt de 50-59-årige.

At outdoor-området er i vækst, ses også af andre

viteter i nærhed til der, hvor gæsterne i forvejen

er. Adspredelse i oplevelserne giver et varieret

ferieindhold og mulighed for at tilfredsstille den

store gruppe af gæster, der besøger vores kyster

hvert år.

Der skal arbejdes bredt med attraktive kommer-

cielle oplevelser, idet Danmarks strategiske po-

tentiale ligger i muligheden for at tilbyde mange

forskellige aktiviteter i umiddelbar nærhed til der,

hvor man holder sin ferie. Aktiviteter som isoleret

set blot udgør små nicheprodukter, men som

samlet set kan gøre os attraktive som destination.

Vi har meget få steder, hvor udviklingen udeluk-

kende kan baseres på de hardcore udøvere, og

vi skal derfor fastholde et strategisk fokus på at

opbygge sortiment til den brede og ”nysgerrige”

gæstemålgruppe samt være frontløbere i forhold

til nye tendenser inden for outdoor-aktiviteter.

Foto: VisitDenmark

tendenser og opgørelser. F.eks. er antallet af

Outdoor-turisme

Outdoor-turisme benyttes i denne handlingsplan

som en fælles betegnelse for et væld af udendørs-

aktiviteter og favner udviklingsindsatser inden for

både outdoor- og friluftslivsaktivitet.

Udvikling af outdoor-turismen indbefatter

komplekse værdikæder og kræver samarbejde

på tværs af offentlige lodsejere, myndigheder

og turismefremmeaktører, private erhvervsdri-

vende, lokale foreninger og borgere samt

interesseorganisationer.

Outdoor-turismen afhænger af en bæredygtig

benyttelse af naturarealer, en stærk rekreativ

infrastruktur, markedsrelevant overnatningska-

pacitet, et varieret sortiment af kommercielle

oplevelser og en koordineret markedsføring.

mountainbikeryttere i statens skove og andre na-

turområder vokset med 15-20% pr. år siden 2013.

Medlemstallet i Dansk Surf og Raftingforbund

har været støt stigende siden etableringen i 2013

– og alene i 2016 steg medlemstallet med over

70%. Flere og flere SUP’ere ses langs de danske

kyster og i havnene, og flere og flere aktører duk-

ker op i kølvandet på interessen for outdoor – ikke

mindst i og omkring de større byer.

Naturen er med andre ord en afgørende faktor

for Danmarks attraktionsværdi som feriedestina-

tion for såvel danske som udenlandske gæster.

Outdoor-turisme rummer således et stort poten-

tiale for at skabe kvalitetsoplevelser med naturen

som omdrejningspunkt.

Der bør således arbejdes målrettet med at

tilgængeliggøre naturoplevelser og sikre mu-

ligheden for at udøve forskellige outdoor-akti-

Outdoor-turismens største

potentialer ligger i at styrke

variationen og tilgængelig-

heden af oplevelser med høj

kvalitet og i særlig grad udvikle

turismeprodukter/-infrastruk-

tur i de områder, hvor gæster-

ne i forvejen opholder sig.

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

OUTDOOR-TURISME ER

BÆREDYGTIG TURISME

Naturen er det absolutte fundament for outdoor-

turisme. Derfor er det helt grundlæggende, at

udviklingen er bæredygtig. Anbefalingerne til

udvikling af outdoor-turisme i handleplanen

bygger derfor på bæredygtighedsprincipper i

såvel en miljø-/ressourcemæssig forstand som

økonomisk og socialt.

Grundlæggende bygger handleplanen på en

række bæredygtighedsprincipper ud fra følgen-

de hensyn:

• Koncentreret udvikling:

Ved at prioritere

arealer til outdoor-turisme, dér hvor turisterne

allerede opholder sig, kan vi i højere grad flytte

gæsterne fra bilen og ud i naturen – til fods,

på cykel eller noget helt tredje – under deres

ferie. Samtidigt kan en prioriteret tilgang til

anvendelse af særlige arealer til kommercielle

turismeformål bidrage til at friholde andre,

typisk mere sårbare, områder.

• Naturoplevelser skaber omtanke:

Stærke

• Planlægning og tilgængelighed:

Ved at skabe

stier og ruter af høj kvalitet, der hensigts-

mæssigt leder folk gennem landskabet, samt

opbygge en styrket formidling og synlighed,

sikrer vi anvendeligheden og fjerner dermed

incitament for, at brugerne skaber egne spor

og stier. Dermed mindskes risikoen for uhen-

sigtsmæssig påvirkning af flora og fauna i

områder med outdoor-aktivitet.

oplevelser i naturen kan bidrage til større

bevidsthed om naturen og miljøet – også når

gæsterne er kommet hjem til en travl hverdag.

Oplevelserne skal derfor tilgængeliggøres og

formidles, så de ikke blot er for ”nørderne”, men

derimod er attraktive for den store bredde af

kyst- og naturturister under deres ferie i et

feriehus eller på campingpladsen.

• Offentlig-privat samarbejde:

Forankring og

ejerskab på tværs af private og offentlige ak-

tører er med til at skabe en fælles retning, der

giver holdbare løsninger nu og i fremtiden. In-

vesteringer i naturen skal tage udgangspunkt

i markedspotentialet og ske i tæt samarbejde

mellem lodsejer, erhverv og myndigheder. Der-

ved skabes et langsigtet økonomisk grundlag,

der kan sikre en bæredygtig drift og vedlige-

hold af arealerne – til gavn for såvel lodsejer,

oplevelsesudbyder og turister.

• Nye sæsoner:

Udnyttelse af outdoor-turismens

store potentiale for at skabe aktiviteter på alle

tidspunkter af året skal være med til at opdyr-

ke nye sæsoner og dermed bidrage til større

spredning af gæstetryk. Derved kan der skabes

bedre grobund for flere helårsåbne forretnin-

ger i turismeområderne og deraf øget jobska-

belse, bosætning og et levende lokalsamfund.

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

Foto: Thy Hike

Foto: Visit Fyn

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Foto: Jens Thimm Valsted

Kyst- og naturturismen i Danmark har flere desti-

nationer med potentiale til at udvikle et internati-

onalt konkurrencedygtigt tilbud af outdoor-ople-

velser. Mange steder i landet er der mulighed for

naturoplevelser inden for mountainbike og cyk-

ling, vandring, lystfiskeri, vandsport m.m.

Der er igennem en årrække blevet investeret

i etablering af cykelruter, vandrestier, udsæt-

ning af fiskeyngel, etablering af havkajakstatio-

ner, anlæg af naturshelters mv. Udviklingen af

infrastruktur bør i de kommende år fastholdes

og skabe et godt udgangspunkt for at høste de

turismemæssige gevinster, hvis den kommer-

cielle del af outdoor-turismen udvikles. Samtidig

skal en forankring hos grundejere og det frivillige

foreningsliv samt hensynet til en bæredygtig

anvendelse af naturen fastholdes.

Udvikling af destinationerne kræver en strate-

gisk-fysisk tilgang. Opbygning af turismeinfra-

struktur af høj kvalitet skal hænge tæt sammen

med nye investeringer i attraktiv og markedsrele-

vant overnatningskapacitet. Der skal udarbejdes

modeller for forretningsudvikling, der kan sikre et

kommercielt sigte, udvikling af nye sæsoner og

et erhvervsmæssigt engagement i den fremti-

dige udvikling af outdoor-turismen. Endelig skal

destinationsudviklingen understøttes af et stærkt

markedsføringstryk på relevante markeder.

Der er behov for stærk sammenhængskraft på

tværs af destinationerne og i større sammen-

hængende destinationsgeografier, eksempelvis

bygget op omkring specifikke outdoor-temaer

med væsentlig betydning for rejsemotiv og

attraktionsværdi.

Det kræver kort sagt et langt sejt træk og betydeli-

ge ressourcer at opbygge stærke outdoor-destina-

tioner og forløse potentialet på det internationale

marked, og der bør skabes det rette økonomiske

grundlag for en prioriteret udvikling af et antal

stærke outdoor-destinationer i Danmark.

Tiltag

Der bør prioriteres midler til udvikling

af stærke outdoor-destinationer i ud-

møntningen af den nationale destina-

tionspulje under Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse.

På prioriterede destinationer bør der

udarbejdes strategisk-fysiske helheds-

planer for outdoor-turismen, som bidra-

ger til sammenhæng i offentlige-private

investeringer og en fokuseret udviklings-

indsats.

Der bør etableres et antal tværgåen-

de strategiske samarbejder mellem

destinationsselskaber om temaer med

særlig værdi for Danmarks samlede

position som outdoor-destination, fx

cykelturisme.

PRIORITÉR UDVIKLING

AF STÆRKE OUTDOOR-

DESTINATIONER

Den offentlige turisme-

fremmeindsats for

udvikling af outdoor-

turisme bør fokuseres i

og på tværs af de desti-

nationer, som har de

rette ambitioner, rammer

og potentialer for at markere

sig på det internationale

marked.

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Muligheden for at dyrke frilufts- og outdoor-

aktiviteter er spredt over hele Danmark. Alle har

adgang til naturen efter reglerne i naturbeskyt-

telsesloven. Vi benytter i stigende grad naturen til

at dyrke motion, idet skove, kyster, søer, vandløb

m.m. danner rammen for forskellige aktiviteter,

især i offentligt ejede naturområder, nationalpar-

ker og geo- og naturparker.

Udvikling af outdoor-turismen i Danmark

handler derfor først og fremmest om at anven-

de de muligheder, der allerede er for at benytte

naturen til aktivitet. Det handler om at skabe de

rigtige rammer på arealer, hvor det i forvejen er

muligt at opleve og nyde naturen. Med den rette

planlægning viser erfaringerne, at naturhensyn

og outdoor-turisme kan gå hånd i hånd – og

også skal fremover!

Vi skal sikre, at endnu flere af vores gæster får

adgang til outdoor-oplevelser, når de holder ferie

i Danmark. Det er derfor nødvendigt, at attraktive

outdoor-produkter kan udvikles dér, hvor gæster-

ne i forvejen er.

naturejeres ønsker og under respekt af de særlige

hensyn, som gælder for hvert enkelt naturområde.

De steder, hvor der er flest mennesker, vil der

typisk være et større tryk på flora og fauna. Det er

derfor afgørende, at stier/spor og andre faciliteter

får en særlig høj kvalitet i disse områder, så gæster-

ne ”styres” hensigtsmæssigt gennem landskabet.

En særlig stærk infrastruktur kræver særligt

fokus på drift. Der skal derfor arbejdes på at finde

nye og mere rentable måder at både udvikle og

drive infrastruktur og servicefaciliteter på disse

arealer, så den høje kvalitet og standard også

bibeholdes fremadrettet. Dette kunne fx ske

gennem offentlig-private samarbejder.

Heri ligger også, at kendskabet til rammerne og

mulighederne for private virksomheders adgang

til og erhvervsmæssige anvendelse af offentligt

ejede naturområder bør øges. På den måde

kan det sikres, at udvikling af outdoor-turismen

skaber grobund for flere helårsforretninger og

derigennem bidrager direkte til jobskabelse,

bosætning og et levende lokalsamfund.

Det kunne fx ske gennem

prioritering af offentlige natur-

arealer i nærhed til centrale

feriesteder, og i disse områder

planlægge og give mulighed

for udvikling af outdoor-ople-

velser med et turismemæssigt

og kommercielt sigte.

Tiltag

Der bør gennemføres en kortlægning af

større naturarealer med stort potentiale

for en prioriteret udvikling af outdoor-

aktiviteter med et turismemæssigt for-

mål. Analysen skal bl.a. afdække kommu-

nernes muligheder for udvikling af særli-

ge outdoor-områder. Det kan ske ved at

STYRK RAMMERNE

FOR OUTDOOR-TILBUD

I UDVALGTE

NATUROMRÅDER

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

En skarpere prioritering af arealer til turisme-

formål giver mulighed for, at der i mere sårbare

naturområder skabes mere sammenhængende

naturarealer, urørt skov og ”rewilding” af landska-

bet. Men også i disse områder kan outdoor-tu-

rismen tænkes ind – uden at naturbeskyttelsen

og hensynet til grundejeren sættes over styr.

Turisme og naturområder med vild natur eller

stille naturoplevelser er ikke i sig selv modsæt-

ninger. Disse områder kan understøtte den lokale

udvikling af turisme, men det fordrer, at det sker i

samspil mellem turismebranchen, de respektive

den enkelte kommune, via planlægning

og i samarbejde med centrale lodsejere

og relevante aktører, skaber grobund for

erhvervsmæssig outdoor-aktivitet

I udvalgte områder bør der igangsættes et

antal pilotprojekter, der skal teste offent-

lig-private modeller for bæredygtig drift af

infrastruktur og faciliteter, fx. via brugerbe-

taling, kommerciel anvendelse m.m.

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Danmark anses grundlæggende som et cy-

kelland, og i relation til outdoor er der et stort

potentiale i at udvikle cykelturismen.

I de senere år er der blevet investeret i den

basale cykelinfrastruktur i form af cykelruter og

skilte – men vi taber position i forhold til andre

cykellande. Langt størstedelen af Danmarks

officielle cykelrutenet er skabt med det formål

at kunne komme fra a til b. Mange af ruterne er

derfor ikke relevante for cykelgæsten, der har de

gode oplevelser og fleksibilitet for øje. Derud-

over er der ikke en sammenhængende koor-

dination af cykelruter, idet administrationen er

fordelt på stat og kommuner.

Der er derfor en grundlæggende, national

udfordring med at udvikle sammenhængende,

rutebaserede cykeloplevelser, som i servicekvali-

tet kan måle sig med de bedste cykellande.

I Belgien og Holland har man for længst gjort

op med kun at skilte ruter. I stedet er fokus på

at skabe en cykelvenlig infrastruktur via knude-

punkter.

der er kritisk masse. Det åbner op for at sikre

sammenhæng på tværs af aktivitetsformer, idet

centrale knudepunkter kan få funktion som

gateway (hub-funktion) for såvel cyklister, van-

drere, hesteryttere etc. og mulighed for at skabe

en infrastruktur, der sammenkobler centrale

outdoor-hotspots, fx mountainbikespor.

Sammentænkning af offentlige og private

investeringer kan være en vej til at skabe den

nødvendige volumen og dermed en større sik-

kerhed for den enkelte investering. Det kræver

et fælles investeringsmæssigt løft at sikre kvali-

teten i outdoor-turismens infrastruktur.

Tiltag

Med afsæt i nationale cykelruter kan der

gennemføres 2-3 demonstrationsprojek-

ter, hvor omlægning fra statiske ruter til

knudepunktsystem testes.

Der gennemføres en analyse af mulig-

hederne for at skabe synergi mellem

cykelrutesystemer og andre aktivitets-

former, herunder potentialet for koblin-

ger mellem cykling og vandring samt

afdækning af muligheder for tværkom-

munale/nationale sammenkoblinger af

mountainbikespor. Derudover bør der

kigges på potentialet i udbredelse til

andre mobile outdoor-aktivitetsformer.

OPBYG

SAMMENHÆNGENDE

INFRASTRUKTUR

Et knudepunktsystem giver

cykelgæster mulighed for at

planlægge lige netop den

cykeltur, de ønsker, og desti-

nationer og turismeaktører

kan lave skræddersyede ru-

teforslag tilpasset bestemte

sæsoner eller målgrupper.

Derudover giver det mulighed for at integrere

overnatningssteder og private serviceudbydere,

som en del af cykelinfrastrukturen.

Knudepunkter aktiverer samtidigt meget mere

af den cykelinfrastruktur, som kommuner og

stat investerer i, og der skabes langt bedre

mulighed for at etablere nye serviceydelser

og faciliteter i relevante knudepunkter, fordi

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Feasibilityanalyse Feriehuse i nye rammer

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

God service og attraktive produkter er afgøren-

de for tilgængeligheden til outdoor-oplevelser

– og for at sikre oplevelser af høj kvalitet er det

nødvendigt, at serviceudbuddet kan drives ren-

tabelt. For at opbygge økonomisk bæredygtige

outdoor-produkter skal fokus rettes på opbyg-

ning af kritisk masse. Det kræver, at man tør

prioritere steder, der har det rette grundlag for

at opbygge forretningsmæssige sammenhæn-

ge mellem aktivitetsmuligheder og kommerciel

service.

Udvikling af outdoor-infrastrukturen skal derfor

hænge tæt sammen med et særskilt fokus på

en prioritering og udvikling af centrale kom-

mercielle serviceknudepunkter eller outdoor-

centre.

For at sikre tilstedeværelsen, og dermed øget

tilgængelighed og formidling af oplevelser, bør

der arbejdes med udvikling af kommercielle

erhvervsklynger.

Center-/klyngetilgangen bidrager til mangfol-

digheden og skaber en fælles platform for alle

outdoor-aktiviteter til gavn for aktører, som ikke

nødvendigvis er synlige i form af fysisk tilstede-

værelse. Og mindst lige så vigtigt, så bliver det

nemmere for gæsterne at ”shoppe” oplevelser.

Udvikling af outdoor-centrene bør altså prio-

riteres dér, hvor naturen, turismetyngden og

de kommercielle aktører er til stede, og sam-

arbejdet skal være åbent for alle, der ønsker at

forpligte sig på en fælles udvikling af outdoor-

turismen i området.

Tiltag

Erfaringer fra pilotprojekter i bl.a.

Nationalpark Mols Bjerge og på Born-

holm bør udbredes via konkrete ud-

viklingsprojekter i forbindelse med fx

andre nationalparker, natur- og geopar-

ker samt andre danske områder med

særligt outdoor-potentiale.

Dansk Kyst- og Naturturisme vil opbyg-

ge specialiserede kompetencer inden

for forretningsudvikling og understøtte

muligheden for, at kommunale og

statslige arealer kan bidrage til turisme-

fremme.

Destinationsselskaber bør opbygge

kompetencer til at agere bindeled mel-

lem erhverv, foreninger og offentlige

myndigheder.

Kommercielle erhvervs-

klynger skal fungere som

en slags outdoor-centre

for aktører og gæster.

Ved at skabe et forpligtende samarbejde mel-

lem aktørerne gør man oplevelser lettilgænge-

lige og gør forretningsudvikling for de enkelte

aktører mere overkommelig.

TÆNK

KOMMERCIELT

OG SKAB RENTABLE

FORRETNINGER

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Pilotprojekter i Nationalpark Mols Bjerge og

på Bornholm har arbejdet med forskellige

modeller for udvikling af outdoor-centre som

kommerciel hub-funktion. På Bornholm er

gennemført et feasibility-studie på etablering

og drift af et fysisk outdoor-center, mens center-

funktionen i Nationalpark Mols Bjerge er skabt

via portalen ”nationalparkoutdoor.dk”, hvor

outdoor-tilbud på sigt også gøres tilgængelige i

forbindelse med et nationalparkcenter.

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Foto: VisitDenmark

For at sikre en udvikling, der også på lang sigt

er til gavn for både gæster, erhverv og lokale

samt bidrager til bosætning og tager hensyn til

naturmæssige kvaliteter og ressourcer, er det

altafgørende, at vi arbejder med afsæt i et solidt

vidensgrundlag.

Vidensgrundlaget relateret til outdoor-turisme

er fortsat relativt begrænset. Der er få data, der

relaterer sig til efterspørgslen og gæsternes ad-

færd i forhold til outdoor-turismen, og generelt

opbygges viden på et relativt sporadisk grund-

lag. Udviklingen baserer sig derfor et stykke hen

ad vejen på intuition og egeninteresser.

I blandt andet Tyskland opbygger man syste-

matisk viden og monitorerer på udviklingen

inden for outdoor. Vi kan med fordel lade os

inspirere og læne os op ad metoder fra vores

konkurrenter. Samtidig skal vi blive langt bedre

til at udnytte teknologiske muligheder for at

samle og tilgængeliggøre data i forhold til

udvikling. Dermed kan vi i højere grad mål-

rette de offentlige og private investeringer i

infrastruktur, kommerciel erhvervsudvikling

og markedsføring.

Udvikling skal også ske med hensyntagen til

naturen, og der bør derfor opbygges viden

Endvidere skal der være fokus på, at konkrete

erfaringer og viden i højere grad deles og kan

bringes i spil på tværs af destinationer og mel-

lem forskere, turismefremmeaktører og det

private erhverv.

om forskellige outdoor-aktiviteters påvirkning

af naturen samt kigges nærmere på eventu-

elle positive sideeffekter af aktivitet i naturen,

eksempelvis i forhold til den generelle sundhed,

livsglæde og miljøbevidsthed.

Tiltag

TILVEJEBRING

SYSTEMATISERET DATA

TIL VIDENSBASERET

PRODUKTUDVIKLING

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Med afsæt i forskning bør der udvikles

metoder til analyse af det turismemæs-

sige aftryk på naturen og af outdoor-

turismens betydning for naturmæssige

kvaliteter i områder, der prioriteres til

udvikling af outdoor-turisme.

Der bør udarbejdes en plan for en syste-

matisk dataindsamling. Mulighederne

for tilgængeliggørelse af eksisterende

data med særlig fokus på forecast og

efterspørgselsrespons bør undersøges.

Dansk Kyst- og Naturturisme vil, i samar-

bejde med relevante aktører, tage initiativ

til at udarbejde et koncept for national

vidensdeling på tværs af outdoor-destina-

tioner og -aktører.

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Foto: Max Schumann

Med handleplanen er der sat retning på ambitio-

nerne om en bæredygtig udvikling af outdoor-

turismen i Danmark. Men outdoor-turismens

potentialer skal realiseres i fællesskab! Det kræver

et effektivt, strategisk samarbejde mellem nati-

onale turismefremmeaktører, de nye destinati-

onsselskaber, statslige og kommunale myndig-

heder og interesseorganisationer, fremsynede

erhvervsvirksomheder og lokale foreninger.

Erhvervsministeriet, Miljø- og fødevareministe-

riet, Naturstyrelsen, Kommunernes Landsfor-

ening, Vejdirektoratet, Danske Destinationer,

Dansk Turismefremme, Friluftsrådet, Danmarks

nationalparker og private erhvervsaktører, har

været en del af handleplanens følgegruppe og

er sammen med VisitDenmark alle aktører, der

har en rolle i planens realisering.

ruten (N8), Dansk Cykelturisme og VisitDenmark.

Samarbejdet har til formål at skabe en cykelrute

af international kaliber via:

•

fokuseret forretningsudvikling i

prioriterede feriesteder

styrket international markedsføring

udvikling af fysiske signaturpunkter

langs ruten

Ambitionen med cykelprogrammet er, at erfarin-

ger og best practice udbredes til andre relevante

geografier, fx Vestkystruten, de danske øer m.fl.

SAMMENHÆNGENDE OG BÆREDYGTIG

INFRASTRUKTUR

Dansk Kyst- og Naturturisme vil, i samarbejde

med bl.a. Kommunernes Landsforening, kom-

muner, Friluftsrådet, Dansk Cykelturisme, private

fonde m.fl., bidrage aktivt til realiseringen af et

antal demonstrationsprojekter i forhold til etable-

ring af et rekreativt knudepunktsystem, f.eks. som

led i eksekvering af Udviklingsplan for Vestkysten,

Udviklingsplan for Sjælland og øerne samt via

ovennævnte, strategiske N8-samarbejde.

DANSK KYST- OG NATURTURISME

BIDRAGER TIL UDMØNTNING AF

HANDLEPLANEN

Dansk Kyst- og Naturturisme vil arbejde aktivt

for at outdoor-turismen i Danmark kommer

til at stå stærkere i fremtiden. Konkrete tiltag

i Handleplan for Outdoor-turisme i Danmark

indgår derfor også som centrale elementer

under Handlingsplan for Kyst- og Naturturismen

i Danmark 2019-2021.

Nedenfor fremgår eksempler på konkrete tiltag,

som Dansk Kyst- og Naturturisme bidrager

med i udmøntningen.

KOMMERCIEL UDVIKLING OG FOKUSERET

UDVIKLING I UDVALGTE OMRÅDER

Dansk Kyst- og Naturturisme har opbygget

erfaring med udvikling af kommercielle outdoor-

centre, bl.a. i Nationalpark Mols Bjerge og på

Bornholm. Vi har senest igangsat et projekt i

samarbejde med Thisted og Jammerbugt kom-

muner og ønsker at stille faglige ressourcer til

rådighed over for andre relevante destinationer.

Dansk Kyst- og Naturturisme vil tage initiativ til

dialog med statslige og kommunale lodsejere

samt relevante interesseorganisationer i forhold

til at afdække mulighederne for udvikling af

forskellige erhvervsmæssige outdoor-aktiviteter i

udvalgte naturområder.

DATA OG VIDEN

UDMØNTNING

AF HANDLEPLANEN

- ET FÆLLES ANSVAR

UDVIKLING AF STÆRKE DESTINATIONER

Dansk Kyst- og Naturturisme ønsker at indgå i et

samarbejde med destinationer med et særligt

fokus på og potentiale inden for outdoor-turis-

men. Vi stiller specialiserede kompetencer til

rådighed i forhold til at formidle og vejlede om

udvikling af kommercielle outdoor-oplevelser,

rammevilkår, strategisk-fysisk planlægning og

investeringer i markedsrelevant kapacitet.

Vi har igangsat et Program for udvikling af Cykel-

turisme, hvor den første indsats er et strategisk

samarbejde med destinationerne langs Østersø-

Dansk Kyst- og Naturturisme tager, i samarbejde

med relevante aktører, initiativ til udvikling af

koncept for national vidensdeling omkring out-

door på tværs af destinationer og aktører.

| Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022

Handleplan for outdoor-turismen i Danmark 2020-2022 |

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Skeelslundevej 99, 1.

DK-9440 Aabybro

www.kystognaturturisme.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741856 == [ Charlotte Neumann Coles, Naturens Rige - MIM journalnr.: 2020-5425 - RKSK journalnr.: 21… ==

Returadresse:

Land By og Kultur, Natur

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Via e-mail til [email protected]

Sagsbehandler

Søren Frederiksen

Direkte telefon

99 74 19 57

E-post

Dato

8. februar 2021

Sagsnummer

21-003298

Høringssvar - Udkast til lovforslag om etablering af naturnationalparker

Siden 2018 har Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune arbejdet frem mod et nyt forslag til

oprettelsen af en nationalpark ved Skjern Å. I den forbindelse er der nedsat et §17, stk. 4-udvalg, kaldet

Nationalparkudvalget (NPU).



NPU bakker op om oprettelsen af naturnationalparker i Danmark, hvis formål er at fremme natur

og biodiversitet. NPU foreslår at en eller flere af de kommende naturnationalparker placeres i

området omkring Borris Hede, Skjern Å og deltaet. Naturnationalparkerne bør fordeles i Danmark

og repræsentere unikke landskabstyper, som fx delta og ådal, som findes netop her. I området

omkring Borris Hede, Skjern Å og delta findes naturtyper af international betydning, som også

rummer sjældne arter, som vi i Danmark har en særlig forpligtigelse til at beskytte og udvikle. At

området rummer et stort potentiale,

fremgår også af Rune Engelbreths bog Vildere vidder der

beskriver mulige naturnationalparker i DK. Citat Rune Engelbreth: ’Flod

og enge. Flod og floddelta.

Flod og Fjord. Flod og flora, fauna og funga. Det lyder ikke så ringe, og de ord kan ikke forenes

mange steder i Danmark. Men det kan de i Naturnationalpark Skjern Å.’

Natur:

i lovteksten angives følgende:

’Området forvaltes med natur og biodiversitet som

hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne

præmisser’.

Udvalget bakker op om dette formål og at naturen i området kan udvikle sig med større

artsrigdom bestående af naturligt forekommende plante- og dyresamfund.

Kommunale og private arealer:

I lovteksten angives følgende:

Der er imidlertid også potentiale

for, at kommunale og private arealer kan indgå helt eller delvist i fremtidige naturnationalparker.

Miljøministeriet vil derfor se på mulighederne for på et senere tidspunkt at skabe et retligt grundlag

for etablering af naturnationalparker på kommunale og private arealer.

Udvalget finder det

væsentligt at der er tænkt på muligheden for at kommunale og private arealer kan indgå, men vil

foreslå at det indarbejdes i loven fra starten.

Adgang:

i lovteksten angives det at tilladelse til at hegne et område kan opnås, hvis, citat:

’hegningen udføres på en sådan måde, at offentlighedens adgang til og fra området ikke forhindres

eller vanskeliggøres unødigt’.

Og ’Det

er hensigten, at outdoorturisme og friluftsmuligheder,

herunder cykling, ridning, vandring, overnatning i naturen m.v. vil ske på en måde, hvor der både

tages de nødvendige hensyn til de udsatte dyr, og hvor der gennem låger, færiste m.v. vil blive åbnet

for offentlighedens adgang.’

’

Loven indeholder således regler, der skal sikre både beskyttelse og

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30



L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Side 2 af 3

benyttelse af vandløbene, herunder en balanceret fordeling af rettighederne til anvendelse af

vandløbene til afledning, sejlads, lyst fiskeri mv.’

Udvalget finder det væsentligt, at der ved

oprettelsen af naturnationalparker, sikres en fortsat adgang til området for de forskellige typer af

friluftsaktiviteter der i dag finder sted i området.



Lystfiskeri:

i lovteksten angives følgende:

’I forvaltningsplanen vil det blive angivet, om evt.

eksisterende fiskeri i områdets søer og vandløb vurderes at være foreneligt med forvaltningen af

naturnationalparken, der har natur og biodiversitet som hovedhensyn’.

Udvalget finder det

væsentligt at et bæredygtigt lystfiskeri vil kunne fortsætte, som det foregår i dag.



Jagt:

i lovteksten

angives følgende: ’Der

lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive

friholdt for jagt, der ikke sker som led i forvaltningen af områderne. Der vil dog fortsat være

mulighed for bestandsregulerende jagt på vildtet i området, jagt på invasive arter eller hvis det på

anden måde er konkret begrundet’.

Udvalget finder det væsentligt at jagt vil kunne fortsætte på

samme bæredygtige måde som i dag.



Landbrug:

i lovteksten angives følgende: ’I

det foreslåede fastsættes det, at området, friholdes for

skov- og landbrugsproduktion, idet dette dog ikke gælder særlige forvaltningstiltag, der foretages

med natur og biodiversitet som hovedhensyn. Med friholdelse for landbrugsproduktion menes, at der

ikke i naturnationalparkerne vil foregå landbrugsmæssig arealanvendelse sted med henblik på

opretholdelse eller forøgelse af udbyttet fra arealerne, og at der i øvrigt ikke vil foregå

landbrugsproduktion af andre kommercielle hensyn, herunder med henblik på at kunne hjemtage

landbrugsstøtte’.

’En del af statens

arealer bortforpagtes og anvendes til f.eks. afgræsning for

kvæg, der laver naturpleje, og hold af bier. Der kan i den forbindelse være afledte omkostninger for

erhvervet, hvis der ikke kan findes alternative arealer.

Udvalget anerkender at landmænd der lever

af at lave naturpleje i området i dag, vil kunne opleve tabt fortjeneste. Udvalget mener derfor, der

bør sikres erstatningsarealer eller kompensation til naturplejere der, som følge af oprettelsen af

naturnationalparker, lider økonomisk tab som følge af afbrudte kontrakter.

Lokal indflydelse:

i lovteksten angives følgende:

I bestemmelsen er forudsat, at lodsejeren

inddrager offentligheden og berørte myndigheder i udarbejdelse af ansøgning om etablering af en

naturnationalpark. Med offentligheden henvises blandt andet til lokalsamfundet, herunder de

nærmeste lodsejere, lokale foreninger og brugergrupper med henblik på at lokale ønsker kan indgå i

planlægningsfasen. Desuden forventes offentligheden i øvrigt at blive inddraget i processen, så

bidrag og synspunkter kan indgå i forberedelsen af projektbeskrivelse for etablering af

naturnationalparken og forvaltningsplanen. Med berørte myndigheder henvises f.eks. til kommuner,

som påvirkes direkte eller indirekte som følge af den påtænkte naturnationalparks geografiske

placering. Der kan også være statslige myndigheder, hvis sagsområde berøres af projektet. Hvis der

er flere ejere af et område, som påtænkes at indgå i en naturnationalpark, vil processen, herunder

især udarbejdelse af ansøgningen, skulle være tilrettelagt i fællesskab.

Udvalget finder det

væsentligt at offentligheden inddrages i processen omkring etablering af naturnationalparker.

Dyrevelfærd:

Udvalget finder det væsentligt at der ikke er forskel på kravene til dyrevelfærd,

indenfor, såvel som uden for et eventuelt hegn.



Vilde dyrs frie bevægelighed:

I lovteksten er angivet at hegningen udføres på en sådan måde,

…. at vilde dyrs frie bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang. Udvalget finder det

væsentligt at de vilde dyrs frie bevægelighed sikres og at en hegning tilpasses de lokale forhold.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Side 3 af 3

På vegne af Nationalpark Skjern Å-udvalget,

Hans Østergaard, Borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune

Nationalpark Skjern Å-udvalget:

Formand: Borgmester Hans Østergaard, V, Ringkøbing-Skjern Kommune

Søren Elbæk, S, Ringkøbing-Skjern Kommune

Kristian Andersen, KD, Ringkøbing-Skjern Kommune

Anne Mette Bang Rasmussen, V, Herning Kommune

Søren Christensen, Vestjysk Landboforening

Tage Madsen, Danmarks Naturfredningsforening

Benny Pedersen, Friluftsrådet

Claus Tobler, Borgerrepræsentant

Jes Nissen, Borgerrepræsentant

Lars Foged, Borgerrepræsentant

Leif Theilgaard, Borgerrepræsentant

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741889 == [ Jan B. Rasmussen, Danmarks Jægerforbund - Vedr. J.nr. 2020-5425 Høring over udkast til l… ==

Jan Bjergaard Rasmussen

Blichers Vej 2

7800 Skive

Danmarks Jægerforbund

Kreds 2

10. februar 2021

Vedr. J.nr. 2020-5425 Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse m.fl.

Hermed indgives høringssvar fra Danmarks Jægerforbund Kreds 2

Vi er opmærksomme på, at Skjern Enge og Stråsø Plantage

–

Vind Hede er foreslået som mulige

Naturnationalparker.

Vi er enige i, at naturen mangler plads, og at der bør gøres en indsats for at øge biodiversiteten.

Det bekymrer os imidlertid, at den rekreative jagt tilsyneladende ønskes reduceret eller helt af-

skaffet i Naturnationalparkerne, da vi lokalt har oplevet, hvordan jagtfrie områder belaster de om-

kringliggende landbrugsområder, og som efterfølgende er løst ved, at man har genindført jagt i

områderne.

Vi ser ikke øget biodiversitet og jagt som hinandens modsætning.

Jagten i Danmark er i forvejen reguleret i forhold til, hvad de forskellige vildtarter kan bære af jagt-

tryk og udøves således på en yderst bæredygtig måde.

Denne regulering sker på baggrund af dels den vildtudbyttestatistik, som alle jægere indberetter

data til hvert år, dels af national og international forskning og af nationale og internationale vildt-

tællingsprojekter og indstilles til Miljøministeren af Vildtforvaltningsrådet, hvor alle grønne organi-

sationer, herunder DN og DOF, har sæde.

Endvidere er der jagtbegrænsninger i form af jagtfrie zoner ved by- og sommerhus bebyggelser

og i et udbredt net af reservater, ligesom der er begrænsninger i antal jagter og i afskydningen af

vildt på de offentlige arealer, hvor jagten lejes ud.

Eksempel: I Skjern Å dalen ejer Naturstyrelsen ca. 2300 ha. Af dem er der jagtfredet på ca. 1500

ha. mens der drives jagt på 800 ha. i 3 timer pr. uge i efteråret. I alt ca. 60 timer pr. år. For denne

jagt betaler jægerne Kr.270.000,- som Naturstyrelsen bruger til pleje af området, til gavn for alle.

Vi gør i øvrigt, i al stilfærdighed, opmærksomhed på, at jagten ikke har været skyld i udryddelse af

hverken plante- eller dyrearter gennem de seneste mange årtier. Tværtimod har jagten og jæ-

gerne bidraget positivt til forbedring og bevaring af såvel flora som faunas levesteder.

Således har de danske jægerne, med både arbejdskraft og økonomiske midler, i høj grad medvir-

ket til forbedrede betingelser for både flora og fauna i form af etablering af vådområder, små og

store beplantninger, fauna striber, insektvolde m.m. hvilket har givet levesteder til masser af ikke

bare vildtarterne, men også for div. padder, små og store dyr og fugle samt insekter af enhver art.

Ligeledes yder danske jægere en stor indsats ved bekæmpelse af invasive arter som mink og

mårhund og i forbindelse af regulering f.eks. skarv og bramgæs, når de bliver for mange og gør

skade på henholdsvis fiskeyngel og markafgrøder.

Endvidere bidrager de danske jægere, gennem jagttegnsafgiften, med ca. 100 mio. (2019) til jagt,

vildt og naturforvaltning, heraf går godt 50 mio. til arts- og naturforvaltning samt forskning, udvik-

ling og rådgivning.

Som troværdige og seriøse aktører i forvaltningen af den danske natur, forventer vi som lokale

jægere sammen med øvrige lokale brugere at blive inddraget i arbejdet med oprettelse og med

udarbejdelse af planer for forvaltning og drift af eventuelle naturnationalparker i vores lokalom-

råde.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Vi mener ikke, at jagt, fiskeri og sankning af svampe og bær er i modstrid med målet for området

eller til skade for biodiversiteten, derimod mener vi, at disse traditionsrige lokale og folkelige akti-

viteter er vigtige for det lokale engagement og accept.

Et af Danmarks Jægerforbunds grundlæggende principper er at sikre vildtets frie bevægelighed.

Vi er derfor modstandere af etablering af hegn.

Skal der etableres hegn af hensyn til ”store græsser”,

skal det gøres med hegn, der sikrer de vilde

dyrs frie bevægelighed, således at alle vilde dyr frit kan bevæge sig derhen, hvor de finder deres

krav til levested bedst opfyldt.

Det er derfor vi menneskers opgave at skabe så gode levesteder, at de ønskede dyr og planter

etablerer sig i området.

Vi håber, vores synspunkter vil indgå i lovgivningsarbejdet, og at vi bliver tænkt ind i en lokal bru-

gergruppe.

På vegne af Kredsbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund Kreds 2

Jan B. Rasmussen

Norbert Ravnsbæk

Hans Jørgen Dahl

Leif Filsø

Bjarne From

Per Vinter

Peter N. R. Madsen

Linda Nielsen

Lars Erik Bitsch

Arne Thomsen

Kredsformand

Hovebestyrelsesmedlem

Jægerrådsformand:

Ringkøbing Skjern Kommune

Holstebro Kommune

Lemvig Kommune

Struer Kommune

Skive Kommune

Viborg Kommune

Ikast Brande Kommune

Herning Kommune

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Kreds 2, Midt og Vestjylland

Jan Bjergaard Rasmussen

Kredsformand

Direkte tlf. + 45 4019 6246

E-mail

Danmarks Jægerforbund

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741914 == [ Naturvejledning Danmark - Høringssvar, j.nr 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ Høringssvar_… ==

Miljøministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Ref. j.nr 2020-5425

Ledreborg, 9. februar 2021

Til Miljøministeriet,

hermed følger

Naturvejledning Danmarks

høringssvar til ’Forslag

til lov om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven

(Etablering af naturnationalparker m.v.)’,

j.nr 2020-5425.

Naturvejledning Danmark bakker op om etablering af kommende naturnationalparker og vi har

følgende bemærkninger til lovforslaget.

Generelle bemærkninger

I Naturvejledning Danmark hilser vi de store og spændende forandringer, der kommer til at ske i

vores nye naturnationalparker, velkommen. Mange af vores rekreative områder kommer til at ændre

sig. De forandringer skal befolkningen kunne opleve forstå og acceptere. Vi mener at formidling,

herunder naturvejledning, er centralt for at sikre den fortsatte brede folkelige opbakning. Herunder

hersker også et ansvar for fortsat at udvikle danskernes naturforståelse i takt med at omgivelserne

ændrer sig og i takt med tendenser udvikles.

Lov om naturbeskyttelse

Vi synes, at det er en god idé, at de retslige rammer for etablering og forvaltning af

naturnationalparker bliver indført som et kapitel i Lov om Naturbeskyttelse. Her står bl.a.:

§ 63. Miljøministeren forestår rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed om nationale og

internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre myndigheder og private.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsernes

naturvejledningsarbejde.

Naturvejledning Danmark forudsætter, at Miljøministeren med henvisning til § 63 påtager sig at

iværksætte rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed om de nye naturnationalparker.

Og i denne anledning afsætter de nødvendige økonomiske midler, herunder til statens eget

naturvejledningsarbejde.

Naturvejledning Danmark

–

Ledreborg Allé 2A - 4320 Lejre - www.natur-vejleder.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Forvaltningsplaner

Naturvejledning Danmark ser forvaltningsplanerne som helt centrale for sikringen af, at

hovedhensynet til natur og biodiversitet går op med de bredere hensyn til øvrige

samfundsinteresser.

Vi er derfor også meget tilfredse med, at forvaltningsplanerne skal omfatte udviklingsmål for

friluftsliv, jvf. § 61 e. Vi ser dog gerne, at det kommer til at fremgå af selve loven, at

forvaltningsplanerne skal formulere konkrete målsætninger for naturformidling. Dette bør derfor

tilføjes listen i over emner i § 61 e.

Naturvejledning Danmark hilser som skrevet initiativet med naturnationalparker velkommen og ser

frem til spændende samarbejder ude i naturen.

Bedste hilsner

Jakob Walløe Hansen

Formand

Naturvejledning Danmark

–

Ledreborg Allé 2A - 4320 Lejre - www.natur-vejleder.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5741996 == [ Høringssvar fra Nationalpark Thy - journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ hoerings… ==

NATIONALPARK THY

Nationalpark Thy

Kirkevej 9

7760 Hurup

Tlf. 72 54 15 00

CVR: 32995462

EAN: 5798000860568

www. national pa rkthy d k

J.nr. 21/01558-2

Ref. TJO/ELOES

Den 10-02-2021

Horingssvar til forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse,

lov om skove, dyrevelfærdsioven, lov om mark- og vejfred og

færdselsloven (etablering af naturnationalparker)

Nationalparkfond Thys bestyrelse hilser naturnationalparker’

velkomne. Også vi ser initiativet som et værdifuldt supplement til

nationalparkerne i Danmarks vigtige indsats for at give naturen plads.

Plads til i højere grad at udfolde naturlige processer og dynamikker i

store sammenhængende naturområder med naturlige

afstrømningsforhold, der kan skabe nye og bedre levesteder og

livsbetingelser for mange truede og srbare arter af dyr, planter,

svampe m.v.

Dette er som bekendt også blandt Nationalpark Thys væsentligste

formål. Og det er vores håb, at der bliver mulighed for at skabe synergi

imellem de markante satsninger til yderligere udvikling af naturen.

F.eks. ser vi store potentialer for dette ved at arbejde med ideerne og

filosofierne bag begrebet naturnationalparker i Nationalpark Thy eller

dele af nationalparken.

—

Bestyrelsen bakker desuden op om en mulig udvidelse af

nationalparken til Bulbjerg, som er blevet foreslået af en række

borgere, organisationer og virksomheder. En sådan udvidelse vil give

mulighed for at etablere endnu større sammenhængende naturområder

p både privat og statsejet jord. Det er desuden et af de områder, der

har været stillet forslag om at gøre til naturnationalpark.

Nationalparkfond Thys bestyrelse håber, at der i processen med

etableringen af naturnationalparker er mulighed for at sikre, at man

ikke mister den store lokale opbakning til arbejdet for naturen her i

Nationalpark Thy. Det gælder selvsagt især, hvis nogle af de projekter,

som miljøministeren ønsker at gennemføre, ligger indenfor eller som

nabo til nationalparken.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Nationalparkfondens bestyrelse stiller sig derfor til rådighed for en

dialog om, hvordan der kan skabes endnu bedre natur både i

Nationalpark Thy og i en eventuel udvidelse af nationalparken til

Bulbjerg, således at det sker i bedst mulig overensstemmelse med

lokal om r det.

—

P bestyrelsens vegne,

venli hilsen,

,•

,_7

Torben Juul-Olsen

dBestyrelsesformand

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5742921 == [ Silkeborg Kommune - J.nr. 2020-5425 - Høringssvar vedr. lovforslag om oprettelse af naturn… ==

Kopi til:

[email protected] og

9. februar 2021

Høringssvar vedr. lovforslag om oprettelse af

naturnationalparker, jeres j. nr. 2020-5425

Følgende høringssvar er behandlet og godkendt af Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg

Kommune.

Vi har med stor interesse læst lovforslaget om etablering af naturnationalparker.

Overordnet set er vi helt enige i, at der bør sikres områder i Danmark, hvor biodiversitet

og de naturlige dynamikker i naturen har første prioritet.

Udvælgelsen af arealer, der skal indgå i naturnationalparker, bør dog ikke kun begrænse

sig til at være statsejede arealer. Der bør fokuseres på at udvælge netop de arealer, der

har det største potentiale til at sikre og fremme biodiversiteten og de naturlige

dynamikker. Det er derfor vigtigt, at muligheden for, at private og kommunale arealer kan

indgå i naturnationalparkerne, indskrives i loven fra starten.

Det bør også være muligt at lave private og offentlige samarbejder for at sikre, at det er

biodiversiteten der er første prioritet og ikke afgrænsningen mellem statsarealer og

private-/kommunale arealer. Dette vil sikre bedre hegnslinjer og mere biodiversitet.

Silkeborg Kommune er outdoorhovedstad, og vi har derfor en bekymring for, at

indhegning af skove og natur til naturnationalparkerne vil påvirke tilgængeligheden for

folk i naturen. Det bør sikres, at der tages de nødvendige hensyn til offentlighedens

adgang og at muligheden for et alsidigt frilufts-, jagt- og fiskeri liv bevares.

Venlig hilsen

Lotta Sandsgaard

Teknik- og Miljøchef

Bente Sørensen (29164)

Teknisk afdeling

Silkeborg Kommune

Søvej 1 - 3

Sagsnr.: EMN-2021-00855

Søvej 1 · 8600 Silkeborg

Tlf.: 89 70 10 00

www.silkeborg.dk

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5742982 == [ Brugerlaugs Fussingø’s Høringssvar journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ HØRR… ==

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'HØRRINGSSVAR Fra Brugerlaug Fussingø'.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5742982 == [ Brugerlaugs Fussingø’s Høringssvar journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 2 == [ Præse… ==

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Præsentation fortræde Miljøudvalget_10022021'.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5743096 == [ Tage Espersen - Høringssvar vedr. naturnationalparker, journalnummer 2020-5425 ] == Dok… ==

Miljøministeriet.

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Snedsted den 11. 2. 2021

Høringssvar - Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om

mark- og vejfred og færdselsloven.

Følgende høringssvar sendes på vegne af Jægerrådet i Thisted Kommune.

Vi ønsker ikke naturen i Thy bag hegn!

Som jægere støtter vi naturligvis målet om, at der skal skabes mere biodiversitet og vildere natur i Danmark,

men vi mener bestemt ikke, at jagt og bedre biodiversitet er hinandens modsætninger. Derfor er der især tre

skrækscenarier, der springer os i øjnene, når vi læser lovforslaget:

Etablering af kilometervis af hegn:

Hegn vil skæmme landskabet, det storslåede landskab der er berømmet for sine uforstyrrede, ubrudte

vidder. Høje hegn vil forhindre vildtets frie bevægelsesmuligheder, og kan få store konsekvenser for

muligheden for at forvalte hjortevildtbestanden, Thys vigtigste naturplejere.

De hegnede områder vil desuden forringe de rekreative muligheder for befolkningen, som med lovforslaget

bliver afskåret fra nogle meget yndede naturoplevelser, nemlig at gå på jagt, fiske og samle svampe og bær.

Det vil afskære mange fra at benytte området rekreativt, for hvem har lyst til at gå tur med børn og eller

hund i et indhegnet område med store dyr?

Naboer til en indhegnet naturnationalpark risikerer - helt ufrivilligt

–

at få deres ejendomme hegnet

inde/ude og at værdien af deres ejendomme bliver forringet.

Ingen jagt i naturnationalparker:

Jagt og fiskeri er en urgammel kultur og har altid været en del af livet i Thy, og vi mener, at der også

fremover skal være mulighed for at udøve dette på forsvarlig vis, også i en evt. naturnationalpark.

Vi har i Thy dårlige erfaringer med større jagtfrie områder.

I forbindelse med oprettelse af Testcentret for store havvindmøller i Østerild, var en del af aftalen mellem

forligspartierne, at området skulle være jagtfrit. Kun få år efter måtte man genindførte jagt i området på

grund af store problemer med afgrødeskader på naboarealer. Der bliver i dag afholdt to større jagter om

året i området, og det har stort set afhjulpet problemerne med skader ved naboerne.

Ændring af dyreværnsloven:

Vi finder det dybt bekymrende, at man foreslår at ændre dyreværnsloven, så det ikke er den samme lov der

definerer hvad dyrevældfærd er, afhæng af om dyrene lever i en naturnationalpark, eller uden for.

Et dyr i nød lider vel lige meget, uanset om det lever på den ene eller den anden side af hegnet?

Lokal Indflydelse:

I forbindelse med oprettelse af Nationalpark Thy, blev hele lokalbefolkningen, fortrinsvis repræsenteret ved

mange forskellige interessegrupper, inddraget i hele processen, og havde stor indflydelse på det endelige

resultat, hvilket har resulteret i en meget stor lokal opbakning.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Det er vores forventning, at processen vedrørende en eventuel naturnationalpark i vores område vil foregå

på den samme demokratiske måde.

Vi vil ikke have naturen i Thy hegnet ind.

For ca. 15 år siden, var vi mange mennesker, der lagde et stort arbejde i at blive enige om rammerne for en

Nationalpark i Thy, og der var én ting de mest brændende tilhængere og de mest arge modstandere lige fra

begyndelsen var enige om: Man ville ikke have naturen i Thy hegnet ind.

Venlig hilsen

På vegne af Jægerrådet i Thisted Kommune.

Tage Espersen, formand

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5743129 == [ 2020-5425 - Høringssvar Naturnationalpark - Skagens Odde - Frederikshavn Kommune ] ==… ==

Høringssvar

Naturnationalpark Skagens Odde

Frederikshavn Kommune

jr.nr.: 2020-5425

Til Miljøministeriet

Fra Jægerrådet i Frederikshavn Kommune

V/Fritz Pedersen

Blomstervænget 4

9750 Østervrå

11. februar 2021

Skal naturen virkelig hegnes?

Jægerrådet i Frederikshavn Kommune ønsker hermed at afgive et høringssvar i forhold til en

potentiel Naturnationalpark på Skagens Odde i Frederikshavn Kommune.

Vi er meget enige i at der skal gøres en indsats for biodiversiteten i Danmark. Samtidig er vi også

meget bevidste om det potentiale vi har i den helt unikke natur omkring Skagen Odde. Det er netop

den natur vi lærer de unge om, vi færdes i og lader vores gæster nyde når de søger hertil. Det er en

natur som vi har stor respekt for og som vi i generationer både har beskyttet og benyttet.

Vi finder det derfor skræmmende at det foreslås at styrke det naturlige med indhegninger med store

dyrearter, som kan hjælpe naturen. (Heste, elge og bisoner).

Indhegninger vil ikke alene skæmme landskabet som vi kender det i dag. De vil også være til gene for

de dyrearter som for eksempel kronvildt, dåvildt, råvildt, og ulv, som i dag har frie

bevægelsesmuligheder og hegnene vil dermed forringe forholdene for den natur som allerede er

unik for området. Endelig vil det frem for at vi i dag færdes i naturen blive et vindue man skal kigge

ind af i stedet for.

Lovforslaget lægger op til, at den menneskelige aktivitet begrænses væsentligt, og vi ser samtidig, at

der i lovgivningen indføres en ramme, hvor der lægges op til, at der ikke kan fjernes noget fra

områderne i udgangspunktet. Det betyder at:

Urgamle kulturer som jagt, fiskeri, indsamling af bær og svampeplukning dermed udelukkes fra

områderne, hvilket i sig selv ikke bare er et kæmpe kulturelt indgreb, men også et indgreb som ikke

har bund i fagligheden. Der er ingen indikatorer på at jagt, fiskeri og sankning i mindre udstrækning

giver udfordringer for biodiversiteten. Så vi må her opfordre til at planerne for Naturnationalparker

generelt tager afsæt i fagligheden og vil foreslå at disse rekreative aktiviteter sættes ind som en del

af forvaltningsplanerne.

Yderligere vil vi appellere til at før der udpeges flere områder til dette formål, at man så sikrer en

evaluering fra nogle af de områder og tiltag, der allerede er igangsat. Dette for at drage erfaringer så

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

man ikke risikerer at lave fatale fejltrin både i forhold til dyrehold, eksisterende biodiversitet i

udvikling, samarbejde og drift.

Afgørelser bør ske med stærk lokal indflydelse.

I Frederikshavn Kommune har myndigheder og interesseorganisationer stærke traditioner for at

samarbejde omkring naturen og brugen heraf. I forslaget er det lagt op til, at det er en

ministerbeslutning, der afgør, hvor områderne skal ligge og hvilke rammer de skal drives under.

I vores øjne er det at bortskrive sig det bedst mulige og stærkeste beslutningsgrundlag, samt det

største engagement, hvis ministeren ikke sørger for at inddrage de interesseorganisationer og

myndigheder i lokalområdet, som gennem årene har opbygget stor viden om og som har en ægte

interesse for naturen i området. Samtidig forventes det naturligvis også man forinden arbejdet

påbegyndes, lægger sporene til et fremadrettet samarbejde omkring drift, herunder

forvaltningsplaner. Dette arbejde kan desuden styrkes yderligere ved inddragelse af vores lokale

Brugerråd.

De åbne vidder, naturen og mennesket på denne egn har altid levet i, med, og af naturen. Såvel jagt,

fiskeri, sankning og pleje af naturen er en integreret del allerede i dag, som ikke er i modstrid med de

planer der er overordnet. Men skrækscenariet er at vi nu bevæger os væk fra det naturlige og ind i en

tid, hvor one-size-fits-all, hvor alle - inklusiv naturen og biodiversiteten taber.

På vegne af Jægerrådet Frederikshavn, Danmarks Jægerforbund

Fritz Pedersen

Blomstervænget 4

9750 Østervrå

Jægerrådet Frederikshavn Kommune består af Kommunens samlede jagtforeninger som er:

Ørtoft, Præstbro, Sæby, Frederikshavn, Strandby, Råbjerg Ålbæk, Skagen, Østervrå, Ormholt

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

=…

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5744079 == [ Dansk Kennel Klub - journalnummer 2020-5425 ] == Dokument 2 == [ Høringssvar fra DKK… ==

Høringssvar fra Dansk Kennel Klub (DKK) vedr. Lovforslag om Danmarks nye natur-

nationalparker.

journalnummer 2020-5425

DKK har med stor interesse læst det udsendte materiale og deltog desuden i onlinemødet den 2. februar.

Der skal ikke herske tvivl om, at DKK er positivt indstillet overfor alle tiltag, der kan gavne naturen. Men vi

er også interesserede i at sikre, at hunde og hundeejere fortsat har mulighed for at færdes der og dyrke for-

skellige aktiviteter. Derfor har vi nedenstående input til det fremlagte lovforslag.

DKK og den danske hundebestand

Hundeejere udgør en stor del af Danmarks befolkning og er meget aktive brugere af de danske skove.

Dansk Hunderegister estimerer, at der findes 800

–

850.000 hunde i Danmark, og man regner med, at der

bor en eller flere hunde i ca. 20 % af alle danske husstande.

Dansk Kennel Klub

(DKK)

er Danmarks største organisation for hundeejere med ca. 28.500 medlemmer og

70 tilknyttede race-specialklubber. DKK blev stiftet i 1897 og er dermed en af Danmarks ældste foreninger.

DKK stambogsfører mere end 200 forskellige racer, og alle slags hundeejere og hundeinteresserede kan

være medlemmer. DKK arrangerer bl.a. mange former for træning, konkurrencer og udstillinger og driver

desuden en omfattende rådgivnings- og kursusvirksomhed, herunder som udbyder af den lovpligtige ud-

dannelse for erhvervsmæssige opdrættere og hundeholdere.

Inddragelse af interessenter

U der ”Projektbeskrivelse”

(§61 d) nævnes, at man vil involvere

”7)

den berørte offentlighed”. Ved mødet

de 2. februar blev begrebet ”lokale

brugergrupper”

æv t flere

gange. DKK anbefaler, at man skriver ind i

bemærkningerne, at de relevante landsdækkende organisationer også skal involveres.

Krav til skiltning

Det fremgår af lovforslagets §61 e, at principper for områdets drift skal findes i en

”Forvalt i gspla ”,

her-

under oplysninger om: 2) de udsatte dyr, og 3) friluftsliv og turisme.

Det er DKK’s hold i g, at offe tlighe-

dens adgang bør inkluderes, enten som et selvstændigt punkt 4) eller som en tilføjelse til punkt 3). Der skal

defineres klare og ufravigelige krav til tydelig skiltning ved alle indgange til de indhegnede områder. Disse

bør være udformede på flere sprog og/eller med piktogrammer, for at understrege, at man tager hensyn til

såvel friluftsliv som turisme.

Skiltene skal bl.a. indeholde oplysninger om de dyrearter, der går på arealet, vilkårene for adgang til områ-

det samt kontaktoplysninger til den person, der er ansvarlig for at føre tilsyn med dyrene. På baggrund af

nogle triste sager, hvor hunde i snor er blevet angrebet af kvæg, stiller DKK sig tvivlende i forhold til, om det

generelt vil være tilrådeligt at medbringe hunde i naturnationalparker med løst gående store græssere. Det

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

er ikke unaturligt, hvis de udsatte dyr kan opfatte en hund som en potentiel trussel og eventuelt gå til an-

greb. Hvis det generelle råd er, at hunde ikke bør medtages de steder, hvor der eksempelvis er udsat kvæg

eller heste, bør det fremgå klart af skiltningen ved det enkelte område.

Som myndighed bør man samtidig holde sig for øje, at man derved de facto begrænser adgangen til speci-

fikke områder for en stor del af befolkningen. Såfremt man mener, at det skal være muligt at færdes med

hund, ønsker DKK, at dette skal fremgå entydigt af den sætning, der fremgår øverst på side 26 i dokumen-

tet ”Lovforslag og be ærk i ger”, så der ko

er til at stå

(tilføjelsen markeret med gult):

”Det

er hensigten, at outdoorturisme og friluftsmuligheder, herunder cykling, ridning, vandring, færdsel med

hund, overnatning i naturen m.v. vil ske på en måde, hvor der både tages de nødvendige hensyn til de ud-

satte dyr, og hvor der gennem låger, færiste m.v. vil blive åbnet for offentlighedens adgang. Færden i natur-

nationalparkerne vil ske under hensyntagen til vildtet og de udsatte dyr.”

Hvis udgangspunktet er, at man de facto ikke forventer, at det vil være muligt/forsvarligt at færdes i de ud-

pegede områder med hund, bør der oprettes nærliggende hundeskove, hvor dette ikke vil påvirke natur og

biodiversitet negativt.

Afklaring af ansvarsforhold

Der bør foreligge en afklaring af ansvarsforholdet vedr. eventuelle skader, der bliver forvoldt på gæsterne i

det enkelte område

de udsatte dyr.

Hvis a på skilte skriver ”Adga g på eget a svar”, bør i ge være i

tvivl om, hvad det indebærer. I en sag, hvor en hund i snor blev trampet ihjel af en flok køer, fik ejeren in-

gen form for kompensation eller erstatning.

Mindske territorialadfærd

DKK vil foreslå, at man gentænker idéen om, at de flokke, der sættes ud, skal være reproduktive enheder.

Tilstedeværelsen af tyre/hingste med deres flok af hundyr og afkom vil sandsynligvis give mere territorial-

adfærd og potentielt flere truende situationer. Fra udlandet kender DKK til områder, hvor man i stedet har

udsat eksempelvis stude/kvier eller vallakker/unge hopper, hvilket angiveligt har været med til at nedsætte

antallet af truende situationer. Det har desuden reduceret risikoen for de dyrevelfærdsmæssigt problemati-

ske situationer, der kan opstå i forbindelse med kælvnings- eller folingsbesvær.

Udpegning af naturnationalparker

Ved udpegning af områder til nye naturnationalparker, der, så vidt DKK har forstået, i første omgang tæn-

kes placeret i statsskove, bør man tage flere ting med i betragtning:



Størrelsen af skoven:

Gribskov er så stor, at der er tilgængelige arealer uden om naturnaturnationalparken, hvor man kan

færdes. Hvis mindre statsskove udpeges til naturnationalparker, hvor stort set hele skoven bliver

udlagt, bør det indgå i overvejelserne, hvilke alternative rekreative områder, der findes og er til-

gængelige for de enkelte brugergrupper, i nærheden.

Fordelingen af privatskov/statsskov i området:

E del af de aktiviteter, DKK’s edle

er dyrker, edfører,

at man færdes udenfor stierne (f.eks.

sportræning og sporprøver). Disse aktiviteter kan ikke bare flyttes til de omkringliggende private

skove, hvor man ikke må bevæge sig uden for stier i veje. Derfor opfordrer DKK til, at man tager

med i overvejelserne, hvor disse og evt. andre berørte brugergrupper kan henvises hen til i stedet.



L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Uddannelseskrav

DKK har i en årrække stået for den uddannelse, der er et krav for såkaldt erhvervsmæssige opdrættere og

hundeholdere. Det er en fin ordning, og vi vil derfor gerne slå et slag for, at noget lignende indføres for de

personer, der får ansvar for at føre tilsyn med de udsatte dyr i naturnationalparkerne. Det er ikke en simpel

ting at vurdere et dyrs sundhedstilstand eller at opdage adfærdsmæssige ændringer. Derfor bør der være

krav om, at de ansvarlige personer på eksempelvis et skovdistrikt, der står for det regelmæssige tilsyn, er

klædt på til opgaven. Man bør også overveje, om der - i lighed med lovgivningen for hunde - skal etableres

en fast tilknyttet dyrlæge og et årligt tilsyn fra Fødevarestyrelsen.

Med venlig hilsen

Jørgen Hindse

Formand for DKK

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5744756 == [ De Unge Biodiversitetsambassadørers høringssvar journalnummer 2020-5425 ] == Dokume… ==

11. februar 2020

De Unge Biodiversitetsambassadørers (DUB) høringssvar til lovforslag om ændring af lov

om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og

færdselsloven.

DUB ser dette lovforslag som et vigtigt skridt mod implementering og skabelsen af de første

Naturnationalparker (NNP), vi er glade for at se konkret handling for skabe og sikre mere

vild og dynamisk natur i danmark.

Vi ser med stor positivitet at hovedhensynet (jf. §61 a styk 3) i NNP’erne er at naturen kan

udfolde sig på egne præmisser. At naturen og biodiversiteten kommer i fokus i disse nye

områder er tiltrængt for den pressededanske biodiversitet. Derfor er det vigtigt at dette

hovedfokus er gennemgående i den nye lovgivning på området, så vi sikrer at naturens frie

udfoldelse er den største prioritet i de nye parker. Vi er derfor lidt bekymrede, da der er

nogle områder i lovforslaget som er modstridende med dette hovedhensyn.

I kapitel 8a Naturnationalparker, tilladelse efter §61 a står følgende:

“§ 61 a. En naturnationalpark kan efter tilladelse etableres på et

større statsejet

område.”

Vi ser det som problematisk at der kun kan søges tilladelse på et større statsejet område, da

dette udelukker en række private aktører, eksempelvis store naturfonde, der kunne have

interesse i at konvertere deres arealer. Vi vil derfor anbefale at statsejet blev fjernet, så der

kan åbnes op for alle interesserede aktører.

Vi ser det heller ikke som hensigtsmæssig i kreationen af større arealer, hvor der ofte skal

købes mindre private lodser imellem for at samle et stort område. Vi er bange for, at det er

et benspænd i processen om at skabe sammenhængende områder at udelukke alle aktører

undtagen staten.

Samtidigt finder vi det problematisk at en lovtekst bruger beskrivelsen “større” uden at

definere hvilken areal størrelseskategori der menes. Vage ord/udtryk i lovtekst er ikke

hensigtsmæssig, da de kan skabe unødig forvirring for praksis. Derfor vil vi anbefale at der

defineres en mindstegrænse eller anden kategorisk opdeling.

Selvom vi i DUB finder store arealer som de vigtigste i rewilding og naturprojekter generelt,

da de fremmer bedre konnektivitet og fri bevægelse etc, synes vi ikke at man skal overse

mindre områder og deres potentialer. Her kan man se på Molslabratoriet, der har stor

succes med deres 120 ha. areal. Så selvom store arealer er bedst, mener vi i DUB at ingen

skal udelukkes fra at skabe

vild natur eller natur på naturens præmisser, hverken på arealets

størrelse eller ejerskab.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

11. februar 2020

I kapitel 8a Naturnationalparker, tilladelse efter §61 b står følgende:

”

§ 61 b. Vandløbskvaliteten i en naturnationalpark tilladt efter § 61 a, stk. 1, skal afspejle

uberørte forhold med en naturlig afstrømning og dynamik

Vandløbsmyndigheden kan dog

under henvisning til

andre væsentlige hensyn

inden for eller uden for naturnationalparken

fravige 1. pkt.”

Vi finder det bekymrende at der ikke er nærmere klargjort for hvad andre væsentlige

hensyn kan inkludere. Vi frygter at der med denne ordlyd kan gives hjemmel til regulering

og/eller grødskæring, eller anden kontrol med vandløbene inden for naturnationalparkerne.

Eksempelvist ved ønske om hurtigere afstrømning af vandmasserne, på baggrund af et

ønske om dræning af landbrugsjord eller at vandløb ønske afskærmet fra de udsatte

planteædere, for at undgå at sand og andet bundmateriale driver nedstrøms og

sedimenterer uhensigtsmæssige steder. Vi mener i DUB, at vandløbene i NNP’erne bør

holdes frie for regulering og hvis strengt nødvendigt, bør der gøres klart hvilket niveau andre

væsentlige hensyn skal være på for at at bemyndige hjemmel til fravigelse af pkt. 1, således

at hovedhensynet (jf. §61 a styk 3) opretholdes bedst muligt.

I kapitel 8a Naturnationalparker, tilladelse efter §61 e

stk. 2

står følgende:

”Stk. 2. Hvis en naturnationalpark omfatter arealer inden for internationale

naturbeskyttelsesområder,

skal forvaltningen medvirke til at gennemføre Natura

2000-planens langsigtede målsætning.

Forvaltningen skal tillige medvirke til at opfylde

fastsatte miljømål for overfladevandområder beliggende i naturnationalparken.”

Vi ser det som uhensigtsmæssigt, at forvaltningen skal medvirke til at gennemføre Natura

2000-planens langsigtede målsætning. Natura 2000 policyen har til ansvar til at fastholde og

bevare udpegede Natura 2000 naturtyper i en hvis kvalitet og successionsstadie, denne

statiske naturforvaltning er modstridende med NNP’s hovedformål med fri naturlig

dynamik. Dog bør der stadig være mulighed for at lave tiltag kun for leve- og ynglesteder af

regional betydning for rødlistede arter i Natura 2000 områder.

Dyrene der skal udsættes - Lovforslag

I kapitel 4 a,

§ 20 a.

skrives der:

“Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at imødekomme hensynet til natur og

biodiversitet i en naturnationalpark tilladt efter § 61 a i lov om naturbeskyttelse undtage

bestemte dyrehold, herunder dyr, der udsættes i en sådan naturnationalpark, samt dyrenes

afkom fra bestemmelserne i § 3 og § 9, stk. 1 og 2.”

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

11. februar 2020

Vi anbefaler at alle dyr der sættes ud i naturnationalparkerne undtages bestemmelserne fra

dyrevelfærdsloven. Det vil minimere vores interaktion med de store græssere, hvorved de

kan leve et vildere liv. Dyrene der udsættes i NNP’erne bør ikke ses som dyrehold, men som

en nødvendighed for at genoprette de naturlige processer som de medbringer. De bør

derfor betragtes som vilde udsatte dyr.

§20 a. Stk. 2. “Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte vilkår for en

dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må

udsættes i naturnationalparken, tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller

tilskadekomne dyr samt regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.

”

Stk. 2. er ikke en særlig konkret bestemmelse for hvordan dispensationer gives for de

udsatte dyr. Dyrene i NNP’erne bør undtages bestemmelserne fra

dyrevelfærdslovgivningen, da de udsatte dyr er vilde, eller skal forvildes. Det bør

konkretiseres i lovgivningen at dyrene undtages dyrevelfærdslovgivningen.

Dyrene der skal udsættes - Bemærkninger til lovforslaget

2.1.1.1.2. Håndtering af vildt og udsatte dyr

“

For så vidt angår håndteringen af dyr i naturnationalparkerne, vil dyrevelfærdslovgivningen

og dyresundhedslovgivningen finde anvendelse – herunder regler om tilsyn, øremærker,

græsningstryk, bestandsregulering, fodring m.m. Reglerne i jagt- og

vildtforvaltningslovgivningen, herunder regler om jagt og regulering, vil gælde i forhold til

vildtet i naturnationalparkerne. Hertil kommer særlige regler om hjortedyr. Der henvises til

pkt. 2.2.2.1.3

. ”

3.2.2.1.1 særligt om TSE-reglerne

“

TSE-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj

2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse

transmissible spongiforme encephalopatier) gælder for produktion og markedsføring af

levende dyr og produkter heraf. De dyr, der udsættes i naturnationalparker, har været i

menneskelig varetægt inden udsætningen, og da dyrene hegnes inde og eventuelt flyttes,

hvis der bliver for mange dyr, er der tale om en form for produktion, hvormed

TSE-forordningen finder anvendelse. Der er desuden tale om produktion af levende dyr, hvis

dyr, der afskydes i forbindelse med regulering af bestanden, kan gå til konsum.

”

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

11. februar 2020

3.2.2.2. Mærkning og registrering af dyr - side 61-62

“

I den nye EU-dyresundhedsforordning (dyresundhedsloven) defineres opdrættede dyr som

”dyr, der holdes af mennesker”, og udsætning af dyr i naturnationalparker falder ind under

denne definition.

”

Generelt for disse 3 punkter, og resten af lovforslaget, bør dyrene undtages

dyrevelfærdslovgivningen og dyresundhedslovgivningen. Det er en nødvendighed hvis

græsserne der udsættes skal genoprette alle aspekter af de naturlige dynamikker og

processer de har potentiale for at genoprette. NNP’ernes hovedformål er at styrke

biodiversiteten og de naturlige dynamikker, og derfor skal vi blande os så lidt som muligt i

dyrenes gøren og laden.

Dyrene der udsættes bør så vidt som muligt ikke have været under menneskelig varetægt

(bortset fra en flytning af dyr), og kan derfor undtages TSE-forordningen. Dyrene skal leve

så vildt som muligt, for at kunne bidrage til den naturlige dynamik. Vi håber det kan blive

muligt at dyrene får lov til at dø og blive liggende som et ådsel for den fauna der er tilknyttet

dette.

Dyrene der udsættes skal ikke holdes af mennesker, og bør derfor undtages

EU-dyresundhedsforordning. Dyrene skal leve det vilde liv, med alt det medfører.

Registrering af dyrene bør kun foregå, hvis formålet er forskning eller en undersøgelse af

dyrenes tilstand.

3.2.2.3. Indsamling og bortskaffelse af døde dyr - side 62-63

“

Det vil sige, at de dyr, der udsættes i en naturnationalpark, såsom kvæg, herunder bison,

heste, udsatte elge, udsatte krondyr og andre dyrearter, der normalt holdes som opdrættede

dyr, når de dør (selvdøde eller aflivede) skal indsamles og bortskaffes efter reglerne om

animalske biprodukter, da de ikke betragtes som vildtlevende dyr, men som dyr, der holdes

af mennesker.

“

Som nævnt I vores tidligere kommentarer, mener vi at de udsatte dyr skal undtages

husdyrs- og dyrevelfærdslovgivningen, og dermed også undtages fra reglerne om animalske

biprodukter. Dette er essentielt for ådselsfaunaen i Danmark. Dyrene i NNP’erne bør

betragtes som vilde dyr, da de ikke behøver tilskudsfodring, medicin og kun en mindre grad

af tilsyn. Ifølge EU-reglerne er det døde opdrættede dyr, som ikke er bestemt til konsum,

der skal indsamles og bortskaffes.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

11. februar 2020

Forudgående undersøgelser for udsættelse af dyrene skal selvfølgelig være på plads, så der

ikke med det samme opstår mangel på føde, mineraler, levesteder osv. Vi anbefaler, at der

ikke udtages dyr proaktivt på baggrund af et bestemt bærekappacitet. Vi mener at man kun

skal udtage dyr reaktivt, hvis man overhovedet skal udtage. Her menes, at man reagerer på

sygdom, ulykker eller ekstrem situation af sult. Den naturlige død bør tillades, så vidt som

muligt, selvom det kan være et uvant eller “grimt” syn.

2.1.1.2.1. Tilladelsen - side 16

“

Med friholdelse for landbrugsproduktion menes, at der ikke i naturnationalparkerne vil

finde en landbrugsmæssig arealanvendelse sted med henblik på opretholdelse eller forøgelse

af udbyttet fra arealerne, eller at der i øvrigt vil foregå landbrugsproduktion af andre

kommercielle hensyn, herunder med henblik på at kunne hjemtage landbrugsstøtte.

Arealerne må ikke sprøjtes, gødskes, jordbehandles (herunder pløjes, harves eller tromles)

eller tilføres jordforbedringsmidler (herunder kalkning), ligesom der som udgangspunkt ikke

må foretages såning eller plantning på arealerne, og disse ikke må høstes (herunder må

arealerne ikke afpudses). Endvidere vil der ikke blive holdt husdyr, herunder bier, i

naturnationalparkerne af kommercielle hensyn.

”

Dette afsnit er rigtig godt. Vi vil gerne komme med et forslag vedrørende honningbier. Det

er positivt og essentielt for bestøverfaunaen, at der ikke skal holdes biavl inden for

NNP’erne, men det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er gjort klart for overvejelser om

hvorvidt og hvordan hold af honningbier langs grænsen til NNP’erne tillades.

Vi foreslår en eksklusionszone omkring NNP’erne, hvor bistader ikke tillades, så det undgås

at der fra omegnen af NNP’erne sker en indflyvning af honningbier, da det vil være

modstridende med NNP’ernes hovedhensyn (jf. §61 a stk 3) .

2.1.1.2.2. Ansøgning, projektbeskrivelse og forvaltningsplan - side 19

“

Naturgenopretning i skov kan bl.a. ske ved fældning af hjemmehørende træer, der

efterlades i skoven, eller ved at skade en del af træerne (veteranisering), så de over nogle år

henfalder og bliver til stående dødt ved. Der kan også ske fjernelse og salg af

ikke-hjemmehørende arter som en del af en naturgenopretningsindsats. Hvis kommende

naturnationalparker ønskes etableret i områder, der på grund af mangeårig skov- og

landbrugsdrift er præget af ensartet og artsfattigt natur, kan det som led i en

naturgenopretning evt. blive aktuelt at introducere manglende hjemmehørende arter.

Også

andre væsentlige hensyn kan begrunde, at der plantes i naturnationalparkerne,

eksempelvis for at dæmpe sandflugt

”

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

11. februar 2020

Sandflugt er såvel som eksempelvis brand og naturlig hydrologi, en naturlig process, som er

med til at skabe øget heterogenitet i landskabet. Det er derfor modstridende mod §61 a

stk.1 at der kan begrundes beplantning i NNP med at dæmpe sandflugt.

Naturgenopretningsindsatser, som beplantning af hjemmehørende arter, bør kun tillades i

oprettelsen af NNP’er ved en naturgenopretning, såfremt det er af biodiversitetshensyn (jf.

§61 a stk.1),og ikke efterfølgende. Beplantning med formålet at forebygge eller modvirke

naturlige processer, såsom sandflugt, bør ikke tillades.

Tinglysning

DUB er glade for NNP’erne, og vil gerne have de bliver og forbliver nogle vigtige rekreative

og biodiversitetsrige områder. Vi mener derfor, at det bør være et krav at tinglyse NNP’erne,

så disse arealer altid vil forblive natur og ikke lige pludselig kan tages i brug til produktion,

da kontinuitet er essentiel for biodiversiteten. At skabe et dynamisk og rigt naturområde

foregår over en lang periode, og det ville være et stort tab, hvis disse processer forsvinder

pga. en ny ønsket anvendelse.

Private aktører, erstatning m.v.

DUB mener, at man kommer længst med positive incitamentstrukturer og det positive,

frivillige initiativ, og vi opfordrer selvfølgelig til, at man udformer lovforslaget således at der

er så få barrierer - administrative, juridiske såvel som økonomiske - som overhovedet muligt

for eventuelle private aktører, jordejere m.v., som ønsker at indgå i, skabe samspil med eller

bidrage til NNP’er og/eller statslige naturgenopretningsindsatser generelt.

Dette kan f.eks. gøres ved statsligt tilbud om opkøb, bytte og/eller indlån af jord samt tilbud

om erstatning og/eller ekspropriation.

Tilsvarende hvis f.eks. en privat jordejer med matrikelskel grænsende op til en NNP tilbyder

at “lægge jord til” en udvidelse af en statslig NNP-hegning - at staten giver tilbud om

overtagelse af etablering, vedligehold og ansvar for også de dele af hegnet.

I forhold til de foreslåede eksklusionszoner mht. honningbi-avl bør der ligeledes gives tilbud

om erstatning eller ekspropriation.

Hertil bør selvfølgelig erstattes/eksproprieres med hensyntagen til eventuelle tab, men DUB

opfordrer til, at man fra lovgiveres side har øje for den potentielle risiko for stigende

ejendomspriser som følge af tæt beliggenhed ift. NNP, og deraf - i samfundsøkonomisk

perspektiv - risiko for overdrevne incitamenter til ekspropriation sammenlignet med

erstatning og/eller salg på det private marked.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

11. februar 2020

Overordnet er DUB meget begejstrede for dette lovforslag, da hovedformålet er at skabe

rammer for naturens frie udfoldelse, og dette er nytænkning, som har været tiltrængt i

dansk statslig naturforvaltning. Vi håber at dette høje ambitionsniveau vil fortsætte, og at

etablering af NNP’er også vil muliggøres på ikke-statslige arealer.

Med venlige og vilde hilsener

De Unge Biodiversitetsambassadører

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5744950 == [ Høringssvar fra Danske Regioner ifm. Lov om naturnationalparker - journalnummer 2020-54… ==

Miljøministeriet

11-02-2021

EMN-2021-00159

1412975

Helen Lundgaard

Høring af Lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov

om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og

færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)

[Journalnummer 2020-5425]

Danske Regioner har modtaget invitation til høringen og har med forbehold

for politisk behandling følgende bemærkninger til lovforslaget:

Vi hilser lovforslaget om naturnationalparker velkommen og ser frem til, at

Danmark bliver beriget med 15 nye naturnationalparker. Set fra regionernes

perspektiv er det positivt, at den danske natur og biodiversitet igennem

naturnationalparker gives bedre betingelser. Samtidig gavner det klima og

miljø, friluftsliv og folkesundhed.

Hele vandoplandet bør indtænkes ved naturgenopretning

Vi ser udbredelsen af naturnationalparker som et relevant virkemiddel i en

samlet indsats for vand, vådområder og klimaforandringer.

I 2014 overtog regionerne opgaven med at håndtere de potentielle

skadevirkninger, som jordforurening kan have på vandmiljø og natur. Det er

vigtigt, at disse opgaver fremadrettet også kan løses i naturnationalparkerne.

Vi har forstået, at lovforslaget om naturnationalparker vil fremme naturlig

afstrømning og naturlige dynamikker i forbindelse med vandløb og søer i

områderne. Hvis kommende naturnationalparker indebærer vådlægning af

områder, så vil vi gerne byde ind med den viden og de erfaringer, vi har, om

grundvand og overfladevand samt jordforurening. Etablering af

naturnationalparker kan f.eks. med fordel samtænkes med beskyttelsen af det

grundvand, vi bruger til drikkevand, da parkerne i sig selv vil udgøre en

naturlig beskyttelse, hvor der f.eks. ikke benyttes sprøjtemidler.

Vi mener, at vand skal håndteres i regi af vandets naturlige opland. Der kan

være risiko for, at vådlægning af områder i naturnationalparken påvirker

andre områder på en uforudset måde, fordi vandet styres af vandoplandets

naturlige afgrænsning, snarere end naturnationalparkens afgrænsning.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN

+45 35 29 81 00

REGIONER.DK

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Gamle råstofgrave kan efterbehandles til natur

Det er regionernes ansvar at planlægge råstofindvindingen, så den balancerer

samfundets behov for råstoffer og øvrige arealbehov, som f.eks.

drikkevandsforsyning, bosætning, trafikal infrastruktur og naturen. Vi vil gøre

opmærksom på, at der kan være råstofinteresser og -planer i spil i de

områder, som udpeges til naturnationalparker. Dette bør ses som en

mulighed for at indtænke de langsigtede naturmålsætninger med

efterbehandlingsplaner.

Når råstofudvindingen ophører, skal graveområdet efterbehandles. En

råstofgravetilladelse indeholder altid en plan for, hvordan området fysisk skal

efterlades. Tidligere blev der fortrinsvist efterbehandlet til landbrug, men

stadigt oftere bliver graveområder efterbehandlet til natur, skove eller

ekstensivt landbrug. I 2019 blev der stillet vilkår om efterbehandling til natur i

mere end 60% af råstoftilladelserne. Arealanvendelsen bestemmes af

lodsejer, men i dialog med indvinder, kommunen og regionen.

Regionerne ser gerne, at flere tidligere råstofgrave efterbehandles til natur.

Det kan derfor være relevant at se på snitfladen mellem råstofgraveområder

og nye naturnationalparker for at opnå synergier i forhold til at fremme

unikke økosystemer, natur og biodiversitet. Enten som levesteder eller som

korridorer for udbredelsen af dyre- og plantearter.

Da de fleste råstofindvindinger finder sted på privatejede arealer, vil vi pege

på muligheden for, at også efterbehandlede råstofgrave i privat eje kan

overgå til natur og evt. indgå i naturnationalparker. Vi anerkender samtidig, at

gamle graveområder i sig selv er for små til at udgøre en hel

naturnationalpark. Råstofgrave omlagt til natur vil være af mindre værdi for

biodiversiteten, hvis de ikke er en del sammenhængende naturkorridorer.

Hvis ikke gravene er dét, så forbliver de små, isolerede øer af natur uden

mulighed for udveksling i genpuljen.

Sundhed og natur hænger sammen

Som sundhedsmyndighed ser vi positivt på, at borgerne tilbydes bedre og

flere muligheder for at komme ud og opleve naturen. Naturnationalparker

kan give gode naturoplevelser, som bidrager til paletten af initiativer inden for

sundhedsforebyggelse og genoptræning efter et sygdomsforløb. COVID-19 har

allerede bevirket, at borgerne er kommet mere ud i naturen end nogensinde

før, og vi håber, at denne tendens varer ved, når Danmark er ude af den

nuværende pandemi.

Hvorfor ikke udvide muligheden til andre arealer and statens?

Mange typer af arealer kan med fordel omlægges til urørt natur, og vi

anbefaler derfor, at staten allerede nu går skridtet videre og giver hjemmel til

etablering af naturnationalparker på private og kommunale områder. Det er

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

for eksempel oplagt, at naturfondene i Danmark indgår i arbejdet med at sikre

mere natur og biodiversitet i Danmark.

En væsentlig grund til at tage skridtet fuldt ud er, at hvis Danmark skal leve op

til EU’s biodiversitetsstrategi, så skal der ere turbo og skala på o stilli ge .

Naturnationalparkerne bør også ses i snæver sammenhæng med andre

statslige initiativer som led i natur- og biodiversitetspakken og klimaloven, for

eksempel vådlægning af kulstofrige lavbundsjorde, omlægning til fredsskov,

multifunktionel jordfordeling og klimatilpasning, hvor andre arealer end de

statslige spiller en rolle.

Høringssvaret er fremsendt med forbehold for behandling i Danske Regioners

bestyrelse.

Venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745402 == [ Støvring og Omegns Jagtforening - 2020-5425 - Høringssvar Naturnationalpark - Rold Skov … ==

Høringssvar

Naturnationalpark Rold Skov

Rebild Kommune

jr.nr.: 2020-5425

Til Miljøministeriet

Fra Jægerrådet i Rebild Kommune Kommune

V/Mogens Engedal

Vestergade 7

9530 Støvring

11. februar 2021

Skal naturen virkelig hegnes?

Jægerrådet i Rebild Kommune ønsker hermed at afgive et høringssvar i forhold til en potentiel

Naturnationalpark i Rold Skov i Rebild Kommune.

Vi er meget enige i at der skal gøres en indsats for biodiversiteten i Danmark. Samtidig er vi også

meget bevidste om det potentiale vi har i den helt unikke natur omkring Rold Skov. Det er netop den

natur vi lærer de unge om, vi færdes i og lader vores gæster nyde når de søger hertil. Det er en natur

som vi har stor respekt for og som vi i generationer både har beskyttet og benyttet.

Vi finder det derfor skræmmende at det foreslås at styrke det naturlige med indhegninger med store

dyrearter, som kan hjælpe naturen. (Heste, elge og bisoner).

Indhegninger vil ikke alene skæmme landskabet som vi kender det i dag. De vil også være til gene for

de dyrearter som for eksempel kronvildt, dåvildt, råvildt, og ulv, som i dag har frie

bevægelsesmuligheder og hegnene vil dermed forringe forholdene for den natur som allerede er

unik for området. Endelig vil det frem for at vi i dag færdes i naturen blive et vindue man skal kigge

ind af i stedet for.

Lovforslaget lægger op til, at den menneskelige aktivitet begrænses væsentligt, og vi ser samtidig, at

der i lovgivningen indføres en ramme, hvor der lægges op til, at der ikke kan fjernes noget fra

områderne i udgangspunktet. Det betyder at:

Urgamle kulturer som jagt, fiskeri, indsamling af bær og svampeplukning dermed udelukkes fra

områderne, hvilket i sig selv ikke bare er et kæmpe kulturelt indgreb, men også et indgreb som ikke

har bund i fagligheden. Der er ingen indikatorer på at jagt, fiskeri og sankning i mindre udstrækning

giver udfordringer for biodiversiteten. Så vi må her opfordre til at planerne for Naturnationalparker

generelt tager afsæt i fagligheden og vil foreslå at disse rekreative aktiviteter sættes ind som en del

af forvaltningsplanerne.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Desuden drives den Statslige del af Rold Skov i dag meget miljøvenligt i det man udtager enkelte

træer og lader skoven komme fra bunden til gavn og glæde for biodiversiteten , dyrelivet og

naturelskerne.

Yderligere vil vi appellere til at før der udpeges flere områder til dette formål, at man så sikrer en

evaluering fra nogle af de områder og tiltag, der allerede er igangsat. Dette for at drage erfaringer så

man ikke risikerer at lave fatale fejltrin både i forhold til dyrehold, eksisterende biodiversitet i

udvikling, samarbejde og drift.

Afgørelser bør ske med stærk lokal indflydelse.

I Rebild Kommune har myndigheder og interesseorganisationer stærke traditioner for at samarbejde

omkring naturen og brugen heraf. I forslaget er det lagt op til, at det er en ministerbeslutning, der

afgør, hvor områderne skal ligge og hvilke rammer de skal drives under.

I vores øjne er det at bortskrive sig det bedst mulige og stærkeste beslutningsgrundlag, samt det

største engagement, hvis ministeren ikke sørger for at inddrage de interesseorganisationer og

myndigheder i lokalområdet, som gennem årene har opbygget stor viden om og som har en ægte

interesse for naturen i området. Samtidig forventes det naturligvis også man forinden arbejdet

påbegyndes, lægger sporene til et fremadrettet samarbejde omkring drift, herunder

forvaltningsplaner. Dette arbejde kan desuden styrkes yderligere ved inddragelse af vores lokale

Brugerråd.

De åbne vidder, naturen og mennesket på denne egn har altid levet i, med, og af naturen. Såvel jagt,

fiskeri, sankning og pleje af naturen er en integreret del allerede i dag, som ikke er i modstrid med de

planer der er overordnet. Men skrækscenariet er at vi nu bevæger os væk fra det naturlige og ind i en

tid, hvor one-size-fits-all, hvor alle - inklusiv naturen og biodiversiteten taber.

På vegne af Jægerrådet Rebild, Danmarks Jægerforbund

Mogens Engedal

Vestergade 7

9530 Støvring

Jægerrådet Rebild Kommune består af Kommunens samlede jagtforeninger som er:

Veggerby Jagtforening, Suldrup Jagtforening , Terndrup Jagtforening , Skørping Jagtforening samt Støvring og

Omegns Jagtforening

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745360 == [ DIF, Dorthe O. Andersen - JOURNALNUMMER 2020-5425 ] == Dokument 1 == [ DIFs høri… ==

11. FEBRUAR 2021

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ ”FORSLAG

TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURBESKYTTELSE, LOV

OM SKOVE, DYREVELFÆRDSLOVEN, LOV OM MARK- OG

VEJFRED OG FÆRDSELSLOVEN”

JOURNALNUMMER 2020-5425

DIF har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag og skal på baggrund af en

høring blandt sine specialforbund afgive følgende kommentarer:

Generelt

Formål og værktøjer

Danmarks Idrætsforbund anerkender og støtter formålet med at styrke natur

og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af store

sammenhængende naturområder. Det er DIFs opfattelse, at den største

udfordring for dansk biodiversitet er manglen på naturområder, og at det

bedste værktøj til at fremme biodiversitet derfor vil være at øge disse.

Lovforslaget opererer med, at hovedværktøjet til øget biodiversitet skal være

at udsætte store planteædere, hvilket DIF ikke er afvisende over for at forsøge

nogle steder, men (med henvisning til Professor Carsten Rahbek, Center for

Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet) vil tillade sig at

mene, at det kan være et af mange tiltag til at opnå naturlige økosystemer.

Professoren har redegjort for over for Vildtforvaltningsrådet, at der ikke er

meget data eller evidens for effekten af rewilding, og at det ikke vides om store

græssere er nødvendige for dansk biodiversitet.

DIF glæder sig over, at hensigten med disse naturnationalparker også er at give

gode muligheder for naturoplevelser og spændende friluftsliv. Det er vigtigt, at

befolkningen kommer ud i naturen og får et forhold til den, så der opnås en bred

folkelig opbakning. DIF bakker derfor op om den retlige ramme for parkerne,

hvor man indfører et kapitel i Naturbeskyttelsesloven, hvis formål om at

beskytte naturen og give befolkningen adgang er ligestillede.

DIF anerkender, at hovedhensynet i lovforslaget er en styrkelse af natur og

biodiversitet, men forventer samtidig, at der i områderne tages hensyn til og

skabes gode rammer for friluftsliv, herunder organiseret idræt, hvilket er

muligt med en god forvaltningsplan. DIF er derfor tilfreds med, at rammerne for

de lokale inddragelsesprocesser er en del af lovforslaget.

DIF

DANMARKS IDRÆTSFORBUND

IDRÆTTENS HUS BRØNDBY

STADION 20

2605 BRØNDBY

T: 43 26 26 26

WWW.DIF.DK

SIDE 1 AF 9

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Idrætten i naturnationalparkerne

De 13 forskellige idrætsgrene, der i dag udøves i skov, udøves primært i

offentlige skove (jf. DIFs rapport: Outdooridræt i Danmark

–

en analyse af

idrætsmulighederne i den danske natur), hvor adgangen er bedst og gratis for

foreningslivet. De kommende naturnationalparker skal ifølge lovforslaget

etableres på statsejede arealer, hovedsageligt i skov. Dermed placeres

parkerne på de arealer, der er allermest vigtige for skovidræt. Det ligger endnu

ikke fast, hvor stort et areal de kommende naturnationalparker forventes at

udgøre, men i debatten op til den politiske beslutning, der udgør grundlaget for

lovforslaget, har et samlet areal på 60.000 ha været nævnt med henvisning til

regeringens forståelsespapir. Det samlede offentlige skovareal er på 152.845

ha. (jf. ovennævnte Outdoorrapport). Så hvis parkerne kommer til at udgøre

60.000 ha, planlægges naturnationalparker på 39% af det skovareal, som

anvendes til skovidræt.

DIF er derfor nødt til at understrege, hvor vigtigt det er, at der er adgang til

idræt i naturnationalparkerne. DIF har noteret, at der ikke ændres på

adgangsreglerne i Naturbeskyttelsesloven, men hvis der skal udsættes nogle

af de store græssere, bør valget af dyr bero på et hensyn til det eksisterende

friluftsliv foruden den biologfaglige anbefaling. Det skal indgå i vurderingen,

hvilke anvisninger, det vil medføre for et område, når man vælger den ene eller

anden type dyr, og derfor hvilke konsekvenser det vil have for friluftslivet. Et

eksempel herpå er anvisningen om ikke at løbe eller larme i indhegninger med

bisoner. En anvisning enhver ansvarlig idrætsleder vil følge for at undgå

ulykker for medlemmerne, hvad enten der er tale om børn eller voksne. Dette

udelukker desværre de fleste idrætter. Se nedenfor om privatøkonomiske

konsekvenser under afsnittet øvrige bemærkninger.

Når der udsættes dyr, er det afgørende vigtigt, at ansvarsforholdet afklares i

tilfælde af ulykker. Det fremgår af Naturbeskyttelsesloven, at færdsel i naturen

sker på eget ansvar. Disse bestemmelser mønter sig dog som hovedregel på

situationer, hvor en gæst f.eks. snubler over noget i naturen og ikke på ulykker.

Det vil være op til domstolene at afgøre, om en ejer har handlet

ansvarspådragende, og om der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem

ejerens, i dette tilfælde Naturstyrelsens adfærd og skaden, og dermed om der

skal udbetales erstatning til den tilskadekomne. Det er således uklart, hvem der

har ansvaret, og derfor vil DIF fraråde sine medlemmer at medtage grupper i

områder med dyr, der kan afstedkomme ulykker.

Det er derfor vigtigt for DIF, at de dyr, der evt. udsættes, er fredelige. Hvis det

omvendte blev tilfældet og udrullet på 60.000 ha offentlig skov, ville 39% af

idrættens skovareal være lukket land. Dette ville DIF betragte som en

omgåelse af adgangsreglerne. DIF peger derfor på hjorte, som dels (ifølge

ovennævnte professor) er en hjemmehørende art i Danmark, dels er let at

sameksistere med for skovidrætterne (ifølge de høringsinput, DIF har

modtaget fra sine specialforbund). Sund natur, sund befolkning.

SIDE 2 AF 9

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at det er hensigten på et senere

tidspunkt at sikre et lovgivningsmæssigt grundlag for at kunne etablere

naturnationalparker på kommunalt- og privatejede arealer. Da de statslige

arealer er de allervigtigste for idrætten, ser DIF det gerne fremskyndet, at

private lodsejere får mulighed for

–

på frivillig vis - at kunne bidrage til at

opfylde målsætningen om etablering af i alt 15 naturnationalparker.

Såfremt naturnationalparker etableres med tilskud fra offentlige midler på

privatejede arealer, bør der sikres adgang for offentligheden på linje med

reglerne for adgang på statsejede arealer, herunder sikringen af tilladelser til

organiserede aktiviteter på niveau med det, der er inden etableringen.

Kommentarer til Lovforslagets enkelte paragraffer

SIDE 3 AF 9

§ 1 i lovforslaget: Indsættelse af nyt kapitel

Naturnationalparker i lov om naturbeskyttelse:

§ 61.a, stk.3,1:

”Området forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn med henblik

på, at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser.”

Som nævnt ovenfor under afsnittet om formål og værktøjer anerkender DIF

hovedhensynet, men da der er tale om et kapitel i Naturbeskyttelsesloven, hvis

formål (om at beskytte naturen og give befolkningen adgang er ligestillede)

forventer DIF samtidig, at der i områderne tages hensyn til og skabes gode

rammer for friluftsliv, herunder organiseret idræt, hvilket er muligt med en god

forvaltningsplan., se nedenfor i kommentarerne til § 61. c.

§ 61.a, stk.4:

”I en tilladelse efter stk. 1 kan miljøministeren

uanset § 22, stk. 3, og § 23, stk. 2,

tillade, at området helt eller delvist indhegnes med henblik på helårsgræsning,

hvis hegningen udføres på en sådan måde, at offentlighedens adgang til og fra

området ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt, og at vildtets frie

bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang.”

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

”Naturnationalparkerne

forventes at være tilgængelige for offentligheden, så der i almindelighed vil

være mulighed for at færdes i områderne og opleve naturen. Derfor foreslås

ikke ændring af de eksisterende adgangsregler i naturbeskyttelsesloven, når

der ses bort fra, at naturnationalparkerne i almindelighed forventes at blive

hegnet af hensyn til at holde de udsatte dyr inde på arealet. Det er hensigten,

at outdoorturisme og friluftsmuligheder, herunder cykling, ridning, vandring,

overnatning i naturen m.v. vil ske på en måde, hvor der både tages de

nødvendige hensyn til de udsatte dyr, og hvor der gennem låger, færiste m.v. vil

blive åbnet for offentlighedens adgang. Færden i naturnationalparkerne vil ske

under hensyntagen til vildtet og de udsatte dyr. Desuden kan det blive

nødvendigt i perioder helt eller delvist at begrænse den offentlige adgang,

f.eks. af hensyn til visse fuglearters yngletid.”

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DIF er tilfreds med, at det er hensigten, at det fortsat skal være muligt at udøve

et aktivt idræt- og friluftsliv og noterer, at både cykling, ridning og vandring

nævnes som eksempler. Som nævnt ovenfor i afsnittet om idrætten i

naturnationalparkerne, vil det være helt afgørende, om der sættes dyr ud og i

så fald hvilke dyr, I Almindingen på Bornholm er der udsat bisonokser i en del af

skoven. Der er adgang i indhegningen, men kun for passive beskuere. Der er

ikke mulighed for orienteringsløb, der er ikke mtb-spor, og der er ikke bålhytter

mv. Hvis der er en god biologfaglig begrundelse for udsættelse af lige netop

disse dyr i dette område, kan det være tåleligt for idrætten, fordi det er en

mindre del af Almindingen, og der er muligheder for at være aktiv i resten af

skoven. Men andre steder, f.eks. i Gribskov, hvor der lægges op til en meget stor

indhegning, vil det have for store konsekvenser for lokalbefolkningens

muligheder for at være aktiv, og dermed for deres fysiske og mentale sundhed.

Det bør derfor fremgå af bemærkningerne, at typen af dyr har konsekvenser

for den reelle tilgængelighed uagtet, at adgangsparagrafferne i lov om

naturbeskyttelse ikke ændres.

DIF skal desuden gøre opmærksom på, at heste ikke kan passere færiste, så

eksemplerne på, hvordan der skabes adgang, skal også tydeliggøre, at adgang

for ryttere kræver låger.

DIF er meget opmærksom på bemærkningen om, at det kan blive nødvendigt

at begrænse den offentlige adgang i perioder, f.eks. af hensyn til visse

fuglearters yngletid. Idet DIF respekterer sådanne nødvendige hensyn, skal DIF

gøre opmærksom på, at det bør fremgå af bemærkningerne, at der skal

foreligge dokumentation for nødvendigheden, og at det er muligt at

tilrettelægge de fleste idrætsaktiviteter, så de ledes uden om sårbare

områder, f.eks. redetræer. Det bør ligeledes fremgå af bemærkningerne, at

hensyn til hjortevildt ved orienteringsløb altid i forvejen planlægges med

vildtlommer (som der løbes udenom), og at indhegnet hjortevildt derfor ikke

bør give anledning til en begrænsning af orienteringsløb.

Derudover skal DIF gøre opmærksom på, at formuleringen i bemærkningerne

om, at

”...

der i almindelighed vil være mulighed for at færdes i områderne og

opleve naturen.” er meget åben for fortolkning. DIF vil gerne have præciseret i

bemærkningerne, at områderne forventes at være tilgængelige for adgang på

det niveau, der er i dag, jfr. at adgangsreglerne ikke ændres. Det betyder, at det

skal præciseres, at der både er åbent for færdsel på egen hånd og for

organiserede foreningsaktiviteter. DIF skal derfor foreslå, at ordene

”i

almindelighed” udgår, alternativt at det præciseres, hvad man forstår ved

begrebet.

§ 61.a.stk.6:

” Miljøministeren offentliggør naturnationalparkens geografiske afgrænsning

i en bekendtgørelse.”

SIDE 4 AF 9

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at offentliggørelsen forventes

at ske i et kortbilag til bekendtgørelsen, hvor de nærmere koordinater angives

så præcist, som det er muligt med henblik på, at der er klarhed over, hvor den

enkelte naturnationalpark er beliggende. DIF skal foreslå, at det samtidig

offentliggøres, om der er udsat dyr og i så fald hvilke, og at der er fuldstændig

klarhed over ansvarsforhold, jfr. ovenfor under afsnittet om idrætten i

naturnationalparkerne.

§ 61 c:

”Ejeren af et

område, der er omfattet af § 61 a, stk. 1, udarbejder efter

anmodning fra miljøministeren, og efter inddragelse af offentligheden og

berørte myndigheder, ansøgning om tilladelse til etablering af en

naturnationalpark på et nærmere afgrænset område, herunder om hegning og

helårsgræsning, jf. § 61 a, stk. 4. Hvis der er flere ejere, udarbejdes ansøgningen

af ejerne i fællesskab. Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal indeholde en

projektbeskrivelse for naturnationalparkens etablering og en forvaltningsplan

for

området, jf. §§ 61 d og 61 e.”

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er forudsat i

bestemmelsen, at lodsejeren, i dette tilfælde Naturstyrelsen inddrager

offentligheden og berørte myndigheder i udarbejdelse af ansøgning om

etablering af en naturnationalpark.

”Med

offentligheden henvises blandt andet

til lokalsamfundet, herunder de nærmeste lodsejere, lokale foreninger og

brugergrupper med henblik på at lokale ønsker kan indgå i planlægningsfasen.

Desuden forventes offentligheden i øvrigt at blive inddraget i processen, så

bidrag og synspunkter kan indgå i forberedelsen af projektbeskrivelse for

etablering af naturnationalparken og forvaltningsplanen.”

DIF finder det meget afgørende, at denne lokale inddragelse således er

rammesat og skal foreslå en mere detaljeret beskrivelse af processen, ikke

mindst den tidsmæssige ramme. Inddragelsen af frivillige kræfter fra

foreningslivet tager tid, men det er vigtigt at sikre en tilstrækkelig proces, og

det vil spare tid på den lange bane, hvis man tager sig tid til at undersøge

dilemmaer og mulige konflikter for at komme dem i forkøbet på forskellig vis.

Med hensyn til udpegningen af området, fremgår det af bemærkningerne, at

etableringen af de enkelte naturnationalparker kan ske i områder, hvor der kan

opnås en biodiversitetsgevinst, og hvor det er foreneligt med andre

samfundsinteresser og -hensyn, herunder friluftsliv og turisme, klima,

færdselssikkerhed, kultur- og verdensarv, infrastruktur samt andre

naturinteresser, som f.eks. omfattes af EU’s

naturdirektiver.

DIF finder, at der bør stilles krav om en omfattende lokaliseringsanalyse

baseret på en række fagligt funderede kriterier og en GIS analyse, der viser

sammenfald eller manglende arealmæssige sammenfald mellem de

forskellige kriterier. F.eks. vil forekomsten af bestemte rødliste arter (Bilag IV

arter), bestemte biotoper mv. være væsentlige udpegningskriterier, men også

nuværende besøgstryk og aktivitetsniveau af rekreative aktiviteter. Af samme

SIDE 5 AF 9

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

grund skal DIF anbefale, at det kommer til at fremgå af bemærkningerne, at

parkerne ikke bør placeres i bynære områder, hvor besøgstrykket netop er

stort, og hvor ellers fredelige dyr kan blive stressede eller pressede og reagere

uhensigtsmæssigt.

DIF skal i øvrigt foreslå, at friluftsliv og turisme ikke står som en samlet kategori,

da de to samfundsinteresser i nogle tilfælde kan være væsensforskellige på

grund af forskellige udgangspunkter og formål. Kort sagt, kan man sige, at det

ikke er alt, der er godt for turismen, der er godt for lokalbefolkningen, hvor det

omvendte nok mere gør sig gældende.

§ 61 d:

”En projektbeskrivelse for etablering af en naturnationalpark skal indeholde

en angivelse af områdets geografiske afgrænsning og oplysninger om: 1)

Områdets nuværende status, herunder naturgrundlag, landskabelige forhold,

veje, stier og andre anlæg samt fredet eller beskyttet kultur- og verdensarv. 2)

Om naturnationalparkens etablering og forvaltningsplanens gennemførelse er

afhængig af tilladelser, godkendelser eller dispensationer efter denne lov eller

anden lovgivning. 3) Forholdet til planlægning m.v. for området. 4) Planlagte

tiltag og anlæg ved etableringen af området, herunder etablering af hegn,

udsætning af store planteædere, veje og stier, trafiksikkerhedsmæssige

foranstaltninger

samt

frilufts-

turismefaciliteter.

Naturgenopretningsinitiativer i området, herunder planlagte tiltag til

genopretning af naturlig hydrologi i området og de forventede konsekvenser

heraf. 6) Andre foranstaltninger. 7) Inddragelsen af den berørte offentlighed,

berørte myndigheder og berørte lodsejere i den videre proces.”

Som nævnt under kommentarerne til § 61.c, finder DIF det nødvendigt, at der

stilles krav om en lokaliseringsanalyse, og derfor er det vigtigt, at

projektbeskrivelsen under §61.d indeholder en angivelse af den nuværende

status på rekreative aktiviteter. Det gælder både besøgstrykket og antallet af

tilladelser til organiserede aktiviteter samt status på idræts-, frilufts- og

turismefaciliteter. Det bør i denne forbindelse fremgå af bemærkningerne til

loven, at stier og veje skal registreres som en del af de rekreative faciliteter i

baseline.

§ 61 e:

”En forvaltningsplan for en naturnationalpark skal under hensyn til § 61 a, stk.

3, nr. 1, omfatte udviklingsmål og principper for områdets forvaltning og drift,

herunder 1) økosystemer, naturtyper og arter, 2) de udsatte dyr, 3) friluftsliv og

turisme, 4) vandmiljø, 5) fredet eller beskyttet kultur- og verdensarv, 6)

trafiksikkerhed,

klimahensyn,

afværgeforanstaltninger,

naturgenopretningstiltag i området samt 10) overvågning af udviklingen i

naturnationalparken. Stk. 2. Hvis en naturnationalpark omfatter arealer inden

for internationale naturbeskyttelsesområder, skal forvaltningen medvirke til

at gennemføre Natura 2000-planens langsigtede målsætning. Forvaltningen

skal tillige medvirke til at opfylde fastsatte miljømål for overfladevandområder

beliggende i naturnationalparken.”

SIDE 6 AF 9

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DIF er meget tilfreds med, at forvaltningsplanerne således skal indeholde

udviklingsmål og principper for forvaltning og drift af friluftslivet. Som nævnt

ovenfor under afsnittet om idrætten i naturnationalparkerne, er de offentlige

arealer af største vigtighed for det organiserede foreningsliv. DIF skal derfor

foreslå, at det kommer til at fremgå af bemærkningerne, at det nuværende

niveau af organiserede aktiviteter skal sikres, enten ved fortsat at udstede

tilladelser til dem i naturnationalparken eller ved at pege på alternative arealer,

om nødvendigt købe adgangen til nærtliggende private arealer.

Det er DIFs opfattelse, at man med udviklingsmål også nødvendigvis må måle

løbende på, hvordan det går. Derfor bør der stilles krav om, at planerne

revideres efter en fast tidsramme. Nogle af udviklingsmålene (f.eks. antallet af

tilladelser til organiserede foreningsaktiviteter) kan faktisk opgøres årligt, og

bliver det p.t., mens andre skal have lidt længere tid, før der kan måles på

udviklingen. DIF er bekendt med, at Friluftsrådet har foreslået en revision hvert

femte år og kan tilslutte sig dette. Den registrering, der i dag opgøres årligt, bør

selvfølgelig fortsætte, da en løbende tilpasning så kan foregå endnu mere

smidigt.

Det er vigtigt, at inddragelsen af offentligheden således fortsætter, og at

lokalbefolkningen og de lokale foreninger deltager i revisionen og løbende kan

melde om, hvad der fungerer hensigtsmæssigt, og hvad der bør ændres. Dette

er særligt vigtigt og bør fremgå af bemærkningerne, da planerne kun kan

påklages retligt.

§ 4 i lovforslaget: I lov om mark og vejfred indsættes

§ 15 a.:

”Bestemmelserne

i § 15, stk. 1-3, finder ikke anvendelse i en naturnationalpark

omfattet af en tilladelse efter § 61 a i lov om naturbeskyttelse”.

Efter gældende lov må husdyr ikke græsse på arealer tilhørende offentlige

veje eller tøjres så tæt på, at de kan nå ud på vejene. Af § 15, stk. 2, fremgår det,

at tyre over 1�½ år og uvane kreaturer kun må græsse på marker, som grænser

op til offentlig tilgængelig vej, hvis de er forsvarligt tøjret, eller marken er

frahegnet vejen på betryggende måde. Derudover gælder det, at ejere af

husdyr er erstatningsansvarlige for skader, som dyrene forvolder, herunder

skader på afgrøder og dyr. Selvom gældende lov sigter mod at undgå

trafikulykker forårsaget af husdyr og placerer erstatningsansvar over for ejere

af tilstødende arealer, finder DIF det alligevel bekymrende, at disse

bestemmelser undtages for naturnationalparker, jfr. ovenfor under afsnittet

idrætten i nationalparkerne.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i naturnationalparker vil

kunne udsættes husdyr, herunder kvæg. Det er hensigten, at der skal være

mulighed for, at dyrene kan være selvreproducerende, og at de som

udgangspunkt skal kunne bevæge sig frit på alle naturnationalparkernes

SIDE 7 AF 9

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

arealer. Det er derfor muligt, at de udsatte dyr vil bevæge sig rundt på og

omkring de veje, som gennemskærer naturnationalparkerne.

Det fremgår dog også, at det på baggrund af en konkret vurdering kan være

nødvendigt at frahegne dele af naturnationalparken permanent eller

periodevis, f.eks. af hensyn til bevarelsen af fortidsminder eller sårbare

naturtyper, hvor græsningen vurderes at kunne udgøre en trussel.

DIF foreslår, at det skal fremgå af bemærkningerne, at der også kan frahegnes

permanent eller periodevis af hensyn til rekreative aktiviteter og stier. Det kan

f.eks. være særlige foreningsarrangementer eller vigtige rekreative

gennemgående stier og veje, som er meget anvendte. Det kan både være

meget benyttede stier til f.eks. cykeltransport (ruter til skoler og andre

faciliteter) eller deciderede rekreative meget anvendte cykle-, ride- eller

løberuter. Ved at indføre i bemærkningerne, at dette også kan gøres på

baggrund af en konkret vurdering, giver man lokalbefolkningen og de lokale

foreninger muligheden for at indgå i en dynamisk proces ved revisionen af

forvaltningsplanerne. Virtuelle hegn til hegning af kvæg vil gøre det muligt at

foretage hurtige og smidige ændringer løbende og til og med spare mange

udgifter til hegning, reparationer og flytninger. Det vil dog altid være endnu

mere attraktivt for idrætten slet ikke at hegne, jfr. ovenfor i afsnittet om formål

og værktøjer vedrørende professor Rahbeks redegørelse for manglende

evidens for effekten af rewilding, og at det ikke vides om store græssere er

nødvendige for dansk biodiversitet.

DIF skal i øvrigt foreslå, at det sikres i bemærkningerne til loven, at den frie og

uhindrede adgang langs kysten sikres i det tilfælde, at der hegnes ud til kysten.

I den forbindelse har flere af vores vandsportsforbund i øvrigt gjort

opmærksom på, at sikring af rent badevand kan være relevant at gøre en

bemærkning om.

§ 5 i lovforslaget: I færdselslovens § 88 indsættes efter stk. 1 som

nye stykker:

”Stk. 2. Kravet til indhegning efter stk. 1 gælder ikke for vejstrækninger

områder, hvor der er meddelt tilladelse til etablering af naturnationalparker

efter lov om naturbeskyttelse, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en

væsentlig færdselsåre. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere

regler om tiltag til at sikre færdselssikkerheden i naturnationalparker, hvor

kravet til indhegning ikke gælder i medfør af stk. 2, herunder krav om

trafiksikkerhedsrevision forud for meddelelse af tilladelse til etablering af en

naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse.”

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med en væsentlig

færdselsåre menes en vej, der er klassificeret som en gennemfartsvej eller en

fordelingsvej, og som har afvikling af gennemgående trafik som det primære

formål. Derimod vil man ikke anse en vej, der er klassificeret som en lokalvej, og

som har til formål at sikre god tilgængelighed og betjener trafikken det sidste

stykke frem til målet, for at være en væsentlig færdselsåre.

SIDE 8 AF 9

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Da rekreative stier således ikke betragtes som væsentlige færdselsårer i

færdselsloven, skal DIF her anføre, at der i bemærkninger til lovens § 5 bør

henvises til den mulighed, DIF har foreslået under § 4 omhandlende ændringer

i mark- og vejfredsloven.

Øvrige bemærkninger

Privatøkonomiske konsekvenser

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at etablering af

naturnationalparker ikke forventes at have økonomiske og administrative

konsekvenser for borgerne. Der kan i mindre grad være tale om

privatøkonomiske konsekvenser som f.eks. påvirkede muligheder for sankning.

SIDE 9 AF 9

DIF vil gerne her gøre opmærksom på, at valg af dyr eller andre barrierer for

foreningslivets tilgængelighed til områder, kan presse foreningslivet over på

private arealer. Her kan tilladelser betinges af betaling, hvilket allerede

udnyttes i stor udstrækning i dag. Det vil derfor have privatøkonomiske

konsekvenser for medlemmerne.

IUCNs kategorier

Det fremgår af bemærkningerne, at det vurderes, at naturnationalparkerne

forventes at kunne svare til IUCN’s kategori II for beskyttede

områder.

Miljøministeriet vil undersøge nærmere, om der også vil være mulighed for, at

nogle naturnationalparker vil kunne svare til IUCN’s kategori Ib for beskyttede

områder.

Dette vil DIF fraråde, da kravene til kategori Ib kan medføre omfattende

indskrænkninger af offentlighedens adgang, herunder fraværet af

infrastruktur til friluftsliv. Dette er ikke foreneligt med formålet om, at

nationalparkerne også skal give gode muligheder for naturoplevelser og

friluftsliv.

Med venlig hilsen

Dorthe O. Andersen

Konsulent med ansvar for natur og miljø

M: +45 21603078

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745382 == [ SBSYS Politisk høringssvar Naturnationalpark [Ref.nr.=a2b8fc9b318f489bad7272211b8f89b… ==

Miljøministeriet Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Vækst og Udvikling

Vand og Natur

Toftevej 43, 9440 Aabybro

Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888

www.jammerbugt.dk

Henrik Damsgaard

Direkte 7257 7345

21-01-2021

Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20

Høringssvar vedr. Forslag til lovændringer i forbindelse med

etablering af Naturnationalparker m.v. J.nr. 2020-5425

Vi har i Jammerbugt Kommune gennem en længere tid arbejdet for at fremme

tanken om en stor Naturnationalpark i Jammerbugt Kommune, Naturnationalpark

Han Herred.

Vi er derfor glade for, at der nu er udsendt et udkast til lovforslag vedr. etablering

af de kommende naturnationalparker.

Mange af de tanker, vi har tænkt i forhold til de kommende Naturnationalparker,

store sammenhængende områder og hvor naturen udvikler sig på dens egne

præmisser og med biodiversitet som et hovedhensyn, er indarbejdet i lovforslaget.

Som kommune kan vi også se mange positive sideeffekter, ved at placere en af de

kommende naturnationalparker i vores område.

Udpegning af et så stort naturområde medfører også et udviklingspotentiale, for

det omkringliggende område og for turismen langs Vestkysten.

Vi har i mange år arbejdet med Naturen som drivkraft for udvikling i lokalområdet.

Det gælder i forhold til bosætning og den rekreative og turismemæssige

planlægning, så vi er klar til at blive inddraget og til at indtænke en kommende

naturnationalpark i vores planlægning.

Vi har med glæde hæftet os ved, at de berørte myndigheder tænkes inddraget

inden, en ansøgning udarbejdes, for vi ser af flere grunde kommunen som en

meget vigtig samarbejdspartner.

Naturnationalparker er en stor arealmæssig udpegning, hvorfor kommunen som

myndighed i forhold til planlægning, veje, natur m.m. har interesse i både den

direkte påvirkning af de udpegede arealer, og den afledte påvirkning af de

omkringliggende arealer.

Jammerbugt Kommune ønsker på bedste vis, at understøtte en kommende

naturnationalpark, ved at indtænke den i vores egen planlægning og ved at vi

myndighedsmæssigt kan være på forkant.

Det er derfor vigtigt at pointere, at alle kompetencer og myndigheder så tidligt i

processen som muligt kommer i spil. I lovforslaget skal det derfor præciseres, at de

berørte myndigheder – herunder kommunen, skal indgå som samarbejdspartner

allerede fra projektets start og deltage ved udarbejdelse af ansøgning,

projektbeskrivelse og forvaltningsplan.

Indenfor det område i Jammerbugt Kommune, der kan danne grundlaget for en

stor sammenhængende Naturnationalpark er der i dag tætbevokset klitplantage,

Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

men i disse plantager er der arealer med gammel urørt klithede med lysåben

fyrreskov. Det derfor vigtigt, at der med loven gives mulighed for at fjerne bl.a. ikke

hjemmehørende træarter, for dermed sikre, at arealerne får så højt et præg af

oprindelig dansk natur som muligt og at der ikke sker en uhensigtsmæssig

frøspredning.

Vi håber, at vi med vores høringssvar, har sendt et signal om, at Jammerbugt

Kommune ønsker, at en af de kommende Naturnationalparker bliver lagt i

kommunen, men også at vi aktivt vil arbejde for at en kommende

Naturnationalpark Han Herred bliver et område, hvor naturen udvikler sig på dens

egne præmisser og med biodiversitet som et hovedhensyn, men samtidig bliver en

integreret del af området.

Venlig hilsen

Mogens Christen Gade

Borgmester

Jens Chr. Golding

Formand for Teknik og Miljø

Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745400 == [ Den Danske Dyrlægeforening, Margit Andreasen - Journ.nr. 2020-5425 - Den Danske Dyrlæ… ==

Miljøministeriet

Mail:

cc.

cc. [email protected]

11. februar 2021

maa/21-00808

Den Danske Dyrlægeforenings (DDD) høringssvar til Lovforslag om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og

færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.) (Journ.nr. 2020-5425)

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) hilser naturnationalparker meget velkomne og værdsætter det

fokus, der bliver sat på en øget biodiversitet. Det er dog væsentligt at dette initiativ ikke sker på

bekostning af dyrevelfærden hos de dyr, der udsættes på områderne.

Derfor kan DDD ikke støtte

den foreslåede tilføjelse af § 20a til Dyrevelfærdsloven,

hvorved fødevareministeren bemyndiges

til at kunne undtage dyr, der udsættes i en naturnationalpark fra visse af lovens regler, bl. a. med

mindre tilsyn til følge.

DDDs holdning er, at dyr bag hegn skal have lige ret til god dyrevelfærd

–

også i naturnationalparker.

Dyr i naturnationalparker er ikke at betragte som vilde dyr

–

de er farmede dyr udsat på store

hegnede områder, hvilket derfor, blandt andet, indebærer ejeransvar og tilsynspligt samt en

forpligtigelse til, at dyrene ikke må udsættes for unødig lidelse jf. Dyrevelfærdsloven - ligesom i alle

andre ekstensivt eller intensivt drevne besætninger.

DDD vil endvidere anføre, at økonomiske forhold ikke er et argument for, at tilsynsfrekvensen af de

hegnede dyr kan nedsættes.

Den Danske Dyrlægeforening har konsulteret medlemmer af foreningen, som har erfaring indenfor

naturpleje i større og mindre skala med udsætning af hårdføre dyreracer i indhegnede områder.

Dyrlægerne beretter, at der er stor forskel på projekterne med hensyn til dyrevelfærd. Viden om dyr

og deres behov synes nogle steder mangelfuld. Dette gælder særligt i forhold til næringsindholdet i

den tilgængelige vegetation og evt. behov for tilskudsfodring samt huldvurdering, hvilket har

resulteret i, at der nogle steder har været behov for, at store dele af besætningerne har måttet slås

ned eller på anden måde fjernes i vinterperioderne pga. dyrenes svækkede tilstand.

DDD har desuden en række betragtninger og kommentarer til de i Lovforslaget angivne

bemærkninger. Disse er beskrevet i de følgende afsnit.

TILSYN

DDD mener at tilsynsfrekvensen, skal leve op til dyrevelfærdslovens §9.

DDD vil gøre opmærksom på at minimum et dagligt tilsyn er nødvendigt i risikoperioder (eks.

kælvnings- og læmningssæsonen, ved høje temperaturer (over 20 grader), i regnfulde perioder samt i

vinterperioden) for at undgå at Dyreværnsloven overtrædes. Der henvises i øvrigt til udtalelse fra det

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Veterinære Sundhedsråd om udegående dyr i vinterperioden (Fælles udtalelse med Dyreværnsrådet

af 8. november 2012) suppleret med udtalelse fra 15 juni 2018 om udendørs hold af dyr samt fodring

af disse.

På lige fod med kravene til andre besætninger vil DDD gøre opmærksom på følgende krav, som også

gælder for dyr i nationalnaturparker. Kravene gør at en mulighed for håndtering af dyrene f.eks. i en

mobil fangefold, er en absolut nødvendighed.

•

Årligt tilsyn af dyrlæge ved erhvervsmæssigt hold af dyr jf. Lov nr. 133 af 25/02/2020 §9 stk. 3

(Dyrevelfærdsloven)

•

En aftale om Obligatorisk Sundhedsrådgivning med en dyrlæge, hvis der er mere end 100

køer eller 200 kalve/ungdyr/stude jf. BEK nr. 1649 af 18/12/2018 §4

•

Indsamling og bortskaffelse af døde dyr i overensstemmelse med EU-regler om animalske

biprodukter

•

Regler vedr. alvorligt smitsomme sygdomme, som kan betyde f.eks. krav om vaccination eller

nedslagning af dyrene (BEK nr. 1381 af 11/12/2019). Dyr i Naturnationalparker vil gå i

områder med flåter, mitter etc. som er vektorer i overførslen af visse alvorlige smitsomme

sygdomme. Disse vurderes at få større udbredelse i Danmark fremadrettet grundet

klimaforandringerne.

•

Krav om mærkning af både hov- og klovbærende dyr.

DDD anbefaler desuden at Fødevarestyrelsen fører regelmæssigt tilsyn med naturnationalparker.

FODRING, MINERALTILSKUD OG ADGANG TIL VAND

DDD mener, at der bør være mulighed for, at dyrene i perioder kan tildeles foder. Klovbærende

naturlige dyr (rådyr, dådyr og krondyr) afgræsser særligt i vinterperioden landbrugsmarker med græs

eller vinterafgrøder massivt. Sammenlignet med disse vil store planteædere i hegnede områder være

begrænsede i, hvor de kan søge foder. I vinterperioden vil fødegrundlaget derfor være minimalt for

de hegnede klov- og hovbærende dyr - selv for de af hårdfør race. Hegnede dyr vil sulte og tabe

betydeligt i huld. Lovgivningen bør derfor tillade muligheden for, at dyrene i vanskelige perioder, med

ringe fødegrundlag, må tildeles foder. Dette vil være aktuelt både i perioder med tørke, meget våde

perioder og i perioder med vinterlignende vejr.

Mineralmangel kan blive en udfordring, når dyrene ikke frit kan vælge, hvor de bevæger sig hen, og

dyrene bør derfor have mulighed for mineraltilskud, eks. i form af saltsten.

Et medlem af DDD har undersøgt klovbærende dyr, som har gået under hegn i naturprojekter og kan

dokumentere at disse ofte mangler særligt mikromineraler. Dette er i modsætning til klovbærende

dyr som lever vildt i de samme områder, men kan søge udenfor hegnet. Mangel på mikromineraler

har væsentlig betydning for dyrenes trivsel og velfærd og manglende tilskud vil ofte føre til en

overtrædelse af Dyrevelfærdslovens §2 og 3.

Dyrene skal altid have adgang til frisk vand, dette også i tørre perioder og i vinterperioder med frost.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

KRAV TIL AREALET

DDD hilser beskrivelserne af Naturnationalparkernes varierede områder velkomne, for at kunne

sikre at dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og

væsentlig ulempe. DDD vil dog anføre at parasit belastning af dyr i hegnede områder er et meget

alvorligt velfærdsmæssigt problem og forekommer regelmæssigt også ved ekstensive hold af dyr. Der

bør være en plan for at håndtere denne parasitrisiko, og naturnationalparker bør her søge veterinær

ekspertise, for at sikre den nødvendige rådgivning om håndtering og forebyggelse.

Der bør forefindes faciliteter til indfangning af dyrene, så der kan isættes øremærker og laves anden

behandling af dyrene uden at hverken dyr eller mennesker kommer til skade.

HVILKE DYR BØR UDSÆTTES OG PLAN FOR OVERGANGSPERIODEN

Den Danske Dyrlægeforening ser ingen grund til at importere dyr til udsætning i

Naturnationalparker, da dette indebærer en unødig risiko for udbrud af sygdomme og introduktion af

nye parasitter mm., også blandt den vilde fauna. Danskavlede hårdføre fåre-, kvæg- og hesteracer er

velegnede til naturpleje.

Der skal sikres en god overgangsperiode for ny-udsatte dyr

–

herunder skærpet overvågning af

trivsel, om nødvendigt supplerende foder i overgangsperioden, samt evt. fjernelse af svage dyr.

HANDLINGSPLANER

DDD mener, at der ved ansøgning om en naturnationalpark bør forelægges forvaltningsplan og

projektplan, som sikrer at Dyreværnsloven overholdes. Disse skal inkludere: Varetagelse af tilsyn,

fjernelse af døde dyr, mærkning af dyr, håndtering af syge og tilskadekomne dyr samt anvisninger, for

hvor meget dyrene må tabe i huld før der gribes ind med bestandsregulering eller fodring, samt hvad

man gør ved dyr der har været udsat for skade, er i uforløst fødsel etc.

Der bør desuden foreligge en handlingsplan for, hvornår og under hvilke betingelser man bør

foretage reduktion af bestanden. Herunder skal der opstilles konkrete kriterier for, hvornår dyr skal

aflives. Desuden mener DDD, at det er væsentligt, at der udformes handlingsplaner for håndtering og

forebyggelse af spredning af sygdomme.

REGISTRERING OG UDDANNELSESKRAV

DDD finder det absolut nødvendigt, at der stilles krav til at de tilsynsansvarlige skal være

veluddannede i at passe dyr under disse særlige forhold, for at sikre at dyrene håndteres korrekt og

ikke udsættes for unødig lidelse. Der er derfor behov for at få tilrettelagt kursusforløb samt

uddannelsesmateriale til dette formål.

Det bør desuden være et krav at der løbende føres logbøger af de tilsynsførende, så dyrenes tilstand

kan følges og relevante handleplaner udformes.

Til gavn for nuværende og fremtidige projekter, foreslår DDD at der indsamles dokumentation for

projektet (herunder udvikling af bestanden, udfordringer i relation til dyrevelfærd, områdets

udvikling/evaluering af egnethed).

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

KOMMUNIKATIONSPLAN

DDD mener, at der bør udformes en kommunikationsplan til besøgende og beboere, herunder vedr.

indberetning af bekymrende observationer, samt for at forebygge konflikter mellem dyr og

mennesker. Herunder skal der sættes fokus på, at besøgende kender risici ved at medbringe hunde i

områder med fritgående dyr samt informeres om forebyggelse af farlige situationer.

Eventuelle spørgsmål til høringssvaret bedes sendt til Margit Andreasen på mail [email protected]

Med venlig hilsen

Margit Andreasen

Fagpolitisk konsulent, Cand.med.vet., Ph.D.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745462 == [ Journalnummer 2020-5425 - Høringssvar fra Danmarks Cykle Union ] == Dokument 1 == [ D… ==

11.02.2021

Høringssvar fra Danmarks Cykle Union (DCU) vedr. forslag om

ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven,

lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring (Etablering

af naturnationalparker m.v.)

Journalnummer 2020-5425

DCUs mange foreninger og medlemmer nyder dagligt godt af at kunne cykle på veje, stier, spor

mv. Til cykling i almindelighed, pendling, rekreative ture, motion, træning, events og løbsafvikling.

DCU’s formål er at skabe bedst mulige sportslige resultater indenfor cyklingens discipliner,

heraf kommer en masse talent og elitearbejde med især børn og unge rundt i det ganske land.

Mountainbike er en relativ ung disciplin med sin spæde start for omkring 30 år siden. De første

MTB-spor blev etableret for 20 år siden på Naturstyrelsens arealer. Og i de seneste 10 år er det

blevet til en folkesport med 500.000 udøvere jf. de seneste tal fra IDAN

Der er etableret flere hundrede spor de senere år, og ca. halvdelen af de 1.400 km officielt

graduerede spor

, er beliggende i Naturstyrelsens skove. Disse mange kilometer spor er

etableret af frivillige

i samarbejde med NST, under naturhensyn, hensyn til øvrige skovbrugere,

og med en kvalitet der gør sporene spændende og udfordrende for især Mountainbikere. Men

også Trail-løbere, vandrere og andre der ønsker at bevæge sig i kuperet terræn.

Cyklende har ikke fri fladefærdsel. Og er derfor afhængig af veje, stier og spor i passende kvalitet

til både rekreativ cykling og til organiseret træning på Mountainbike.

Det ønskes at træning, events og konkurrence afvikling stadig vil kunne lade sig gøre på sikkert

grundlag, særligt de steder hvor der er tradition for sådanne gennemført af lokale frivillige

klubber.

Danmarks Cykle Union bakker op om at indføre et kapitel i Naturbeskyttelsesloven, i hvilken

formålet mellem beskyttelse af natur, -forbedring/-genopretning og friluftsliv er ligestillede.

Og etablering af Naturnationalparker kan ske i områder hvor der opnås særlig stor biodiversitets

gevinst, og hvor det er foreneligt med andre samfundsinteresser, herunder friluftsliv/idræt mv.

Idrættens Analyseinstitut, dec.2020, https://idan.dk/vidensbank/downloads/status-paa-danskernes-

idraetsdeltagelse-2020/cb5a3970-42f4-4199-ba12-aca800dad3c4

OnTrail, https://ontrail.dk/?page_id=664

Syddansk Universitet, Jan.2021. https://www.sdu.dk/-

/media/files/om_sdu/centre/c_isc/pixi/2021/frivillig_mtbsporbygning_final.pdf

Danmarks Cykle Union

Danish Cycling Federation

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

DK-2605 Brøndby

Denmark

web

facebook

tel

cyklingdanmark.dk

facebook.com/DanmarksCykleUnion

+45 43 26 28 02

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Sikkerhed og skiltning

DCU er bekymret for sikkerheden, og at det udvidede ansvar som træner for mindreårige vil

betyde, at konsekvensen bliver, at ingen vil tage den risiko, der er forbundet med store dyr i

indhegning. Ikke kun i forbindelse med egen aktivitet, men ligeledes når aktivitet, hunde eller

andet kan gøre, at man uforvarende kan komme i en farlig situation.

Og det vil ganske sikkert have negativ indflydelse på manges, og især børn og unges, adgang på

MTB, enten med trænere, forældre eller alene, hvis ikke det er sikkert at være aktiv i

Naturnationalparkerne.

Vi er som cyklende vant til at følge færdselsloven

–

som også er gældende i skoven.

Vi er også oplært med at man følger den, af lodsejer, opsatte skiltning.

Skiltning som i dag ikke indbyder til aktivitet i indhegninger med dyr. Anbefalingerne er direkte

imod og handler om rolig adfærd og sikkerhedsafstand.

Hvad er fx ’sikker afstand’ når man

kommer på MTB i fart? Eller bare som cyklende i almindelighed?

DCU er bekymret for om formidlingen af informationer, vejledning, anbefalinger osv. vil blive set

og forstået (en evt. vandalisering af infoskilte kan få katastrofale følger for fx turisten på MTB).

Det skal være tydelig præcisering af reel risiko, samt hvem der bærer ansvaret for uheld

forårsaget af dyrene, uanset i hvilken forbindelse man er der.

Etablerede MTB-spor

DCU vil gerne sikre, at der fortsat bliver reel adgang på 2 hjul på sporene samt veje og stier.

Samt sikre mulighed for at bygge og vedligeholde Mountainbikespor hvor adgang med fx biler

med Trailere, maskineri osv. vil være en nødvendighed i Naturnationalparkerne. Ikke bare efter

parkernes indvielse, men også i årene for eftertiden.

Mountainbikespor er planlagt og udført af frivillige efter aftale med NST med mindst mulig

indgriben og tilførsel af materiale samt med bedst mulige naturhensyn. Selvfølgelig med lokal

forskel i forhold til hvilket brugerpres der findes på det enkelte spor.

Det vil uden tvivl blive til en hård belastning for sporene, hvis der kommer tunge planteædere.

Især bison, elge, kvæg og heste vil trampe eksisterende spor i stykker, da de bruger sporene til

at gå på. Det har vi erfaringer med fra andre steder, hvor bunden ikke er naturlig bærestærk

(hvilken den kun naturligt er i områder på Bornholm)

Vi vil nok kunne leve med dyrenes efterladenskaber. Men erfaringen med især kvæg er her, at

denne kan stedvis være så intens, at man ikke ønsker at cykle der. Hverken i forhold til føret eller

den efterfølgende voldsomme lugtgene samt mulige helbredsrisiko.

DCU vil gerne:

•

At der ikke hegnes på arealer der bynære. Og kun hegnes hvor det er absolut nødvendigt.

Vi ved at transporttiden (uanset transportform) på max 15 minutter til en facilitet har meget

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

DK-2605 Brøndby

Denmark

web

facebook

tel

cyklingdanmark.dk

facebook.com/DanmarksCykleUnion

+45 43 26 28 02

Danmarks Cykle Union

Danish Cycling Federation

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

stor betydning for brug i dagligdagen

–

og særligt for børn og unge der skal transportere

sig selv. Og den daglige mulighed for motion har kolossal betydning for folkesundheden.

•

at hegning bliver så lidt som muligt på arealer med MTB-spor. Og at der vil være mulighed

for at passere udenom de hegnede arealer på stier og spor mm.

At skiltning er informativ og præcis. Samt informerer om reel risiko og ansvar ved uheld.

At udsatte dyr er forenelige med aktivitet - som fx hjortevildt eller mindre som fx geder og

får.

Bison er helt udelukket på arealer med MTB-spor, og kvæg er ikke godt foreneligt.

At det gennemtænkes hvilke former for passage

–

færiste, klaplåger osv.

–

der er

hensigtsmæssige at etablere hvor i forhold til cyklende.

At aktiviteter

–

rekreativ cykling og træning kan fortsætte uhindret, og at motionsløb og

konkurrencer forsat kan gennemføres efter aftale.

At spor og nødvendige arbejdsveje fortsat bliver tilgængelige til brug og vedligehold, samt

at det bliver muligt at omlægge sporforløb fx pga. ændret hydrologi eller større

stormfaldsområder.

At der kommer grundig og reel lokal borgerinddragelse med deltagelse af lokale

cykelklubber, Mountainbikeklubber, sporbyggerlaug m.fl.

•

DCU vurderer at disse punkter og betænkeligheder gør sig gældende for langt flere end kun

cyklende. Alle grupper, uanset om man er Trail-løber, spejder, hesterytter, skovbørnehave,

skoleklasse og lign., med aktivitet vil stå i lignende situation som DCUs medlemmer i de

kommende Naturnationalparker.

Vi tror på, at forståelse og følelse af sammenhæng med naturen kommer med benyttelse, og

dermed skabe beskyttelse af vores fælles natur.

Danmarks Cykle Union

Danish Cycling Federation

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

DK-2605 Brøndby

Denmark

web

facebook

tel

cyklingdanmark.dk

facebook.com/DanmarksCykleUnion

+45 43 26 28 02

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745508 == [ MIM journalnummer 2020-5425 - Høringssvar - udkast til lovforslag om etablering af naturna… ==

Til Miljøministeriet

Fra Holstebro Kommune

Herning Kommune

11. februar 2021

Høringssvar til forslag om lovændringer der muliggør etablering af

naturnationalparker.

Holstebro og Herning Kommuner har med glæde og nysgerrighed læst lovforslaget som giver

mulighed for at etablere naturnationalparker i Danmark. Naturen i Danmark mangler plads til at

udfolde sig og med dette lovforslag gives mulighed for at pladsen kan prioriteres til de fri

dynamiske processer, så naturen kan udfolde sig. Vi ser derfor positivt på det fremlagte

lovforslag.

Naturnationalpark Vind Hede og Stråsø Plantage

Som nævnt i vores brev til ministeren, af 20.11.2020, har vi i vores kommuner naturtyper af

international betydning, som også rummer vigtige og sjældne arter, og som vi har en særlig

forpligtigelse til at beskytte og udvikle. Vind Hede og Stråsø Plantage rummer store naturværdier

og er, foruden at være internationalt naturbeskyttelsesområde, også med i Danmarks

Naturkanon. Området ligger på Skovbjerg Bakkeø, hvilket sætter sit tydelige præg på flora og

fauna. I dette område har vi heder og indlandsklitter, ådale, moser og enge. Vi har store

bestande af krondyr, traner, bævere og sjældne arter. Der er registreret mere end 80 forskellige

rødlistede arter i området, fx vår-kobjælden, som er meget sjælden på verdensplan, og har sin

største bestand på netop Vind Hede. Området omkring Vind Hede, Stråsø Plantage, Nørre og

Søndre Vosborg heder og Lystbæk-engene omkring Madum Å kan danne rammen om en stor,

fantastisk og varieret naturnationalpark.

Lokal forankring

I forslaget til lovtekst er det angivet, at offentligheden, defineret som lokalsamfundet, nærmeste

lodsejere, lokale foreninger og brugergrupper samt kommunale myndigheder, kan indgå i

planlægningsfasen. Det forventes at offentligheden inddrages i processen, så bidrag og

synspunkter kan indgå i etablering af naturnationalpark og udarbejdelse af forvaltningsplan. Vi

finder det væsentligt og vigtigt at denne mulighed er skrevet ind i lovteksten, for det er vores

erfaring, at de bedste projekter skabes i samarbejde mellem alle involverede i et område.

Inddragelse giver opbakning og ejerskab.

Kommunale og private arealer

I forslaget til lovtekst er det anført, at der er potentiale for, at kommunale og private arealer

helt eller delvist kan indgå i en naturnationalpark. Denne mulighed vil man, fra ministeriets side,

se på, om der kan skabes retligt grundlag for, på et senere tidspunkt. Vi vil gerne med dette

høringssvar støtte op om dette potentiale, men samtidig foreslå, at muligheden indarbejdes i

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

loven fra starten af. Størstedelen af arealerne omkring Vind Hede og Stråsø Plantage er

statsejede, mens mindre dele er privatejede. Hvis private lodsejere inde midt i området frivilligt

ønsker at lade deres arealer være en del af en naturnationalpark, bør der skabes mulighed for

det, så afgrænsningen af naturnationalparken bliver så fornuftig som mulig.

Invitation

I brevet af 20.11.2020 inviterede vi miljøministeren på besøg, for at uddybe og fremvise

potentialerne og drøfte perspektiver og muligheder for at skabe en naturnationalpark i dette

område. Tillad os derfor at foreslå den 12. april 2021 for et sådant besøg, idet vi er vidende om

at ministeren på denne dato allerede har aftaler i området.

Med venlig hilsen

Karsten Filsø

Formand for Natur-,

Miljø- og Klimaudvalget

Holstebro Kommune

Joan Hansen

Formand for Teknik- og

Miljøudvalget

Herning Kommune

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745613 == [ journalnummer 2020-5425 - Høringssvar ] == Dokument 1 == [ NNP_Hoeringsvar_Syddjurs… ==

Kolind den 11. februar 2021

Til Miljøministeriet

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etableringer af

naturnationalparker -

Journalnummer 2020-5425).

Jægerråd i Syddjurs, der organiserer 1150 medlemmer under Danmarks Jægerforbund i Syddjurs

kommune, bakker generelt op om ændringsforslag på mange punkter.

Dog finder vi ikke grundlag

for at friholde naturnationalparkerne generelt for jagt,

da vi mener at udøvelse af jagt er en

naturlig del af den aktive naturforvaltning. Naturforvaltning mener vi i Jægerråd Syddjurs bør

forankres lokalt og med udgangspunkt i en bæredygtighed forvaltning.

I Jægerråd Syddjurs arbejder målrettet for at bevare og udbygge levesteder for vildtet, herunder

økologiske rum der kan føre til øget biodiversitet. Derfor støtter vi en øget langsigtet natur

forvaltning. En indsats, som vi som jægere gennem år tusinder har været en naturlig og aktiv del

af. Jagt har i generationer været en naturlig del af kulturen, hvor jægere har været en aktiv del af

den aktive naturforvaltning – både når det gælder beskyttelse og bevaring af naturen og vildtet,

samt at høste af naturens overskud bæredygtigt. Denne forvaltning varetages bedst af lokale

jægere, med lokalt kendskab. Ligeledes vil bekæmpelse af invasive arter, som f.eks. mårhund

være en naturlig del af jagt.

Derfor mener vi i JKF Syddjurs, at jagt skal være en naturlig del af forvaltningen af vores

nuværende og fremtidige naturnationalparker, på lige fod med fiskeri, svampejagt, sanke og andre

natur oplevelser hvor der høstes af naturens overskud på et bæredygtigt grundlag.

Med venlig hilsen

Poul Arne Nielsen

Formand

Jægerråd Syddjurs

Danmarks Jægerforbund

Mobil +45 50 90 63 70

Mail [email protected]

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745724 == [ DGI’s høringssvar til Høring over udkast til lovforslag forud for etablering af naturnationalpar… ==

Miljøministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

12. februar 2021

Sendt til:

med CC

[email protected] [email protected] [email protected]

12.02.2021

DGI’s høringssvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om naturbeskyttelse,

Lov om skove, Dyrevelfærdsloven, Lov om mark- og vejfred og Færdselsloven i offentlig høring

(Etablering af naturnationalparker m.v.) Journalnummer 2020-5425

DGI bakker op om de 15 naturnationalparker med mere natur og bedre biodiversitet i Danmark. På

samme måde bakker DGI også op om etableringen af urørt skov på 75.000 ha. DGI er ikke bekymret for

negativ indvirkning på mulighederne for adgang og friluftsliv ved indsatsen for øget biodiversitet i urørt

skov. DGI ser også frem til de kommende naturnationalparker og de muligheder for idræt og friluftsliv,

der allerede er og senere kan blive mulighed for, men særligt hegning med udsatte husdyr i de 15 Natur-

nationalparker må ikke få utilsigtede konsekvenser for befolkningens fysiske og mentale sundhed. DGI

ser det som vigtigt, at tiltagene ikke vil komme til at begrænse danskernes adgang til et aktivt idræts- og

fritidsliv i vores fælles natur.

Naturen er danskernes foretrukne sted at være aktiv

Brugen af naturen til aktiviteter og fællesskaber er vokset markant over de seneste årtier, og naturen er i

dag det sted, hvor flest voksne danskere dyrker en eller flere af deres motions- og idrætsaktiviteter

Frivillige idrætsforeninger såvel som selvorganiserede motionsaktiviteter samler danskere i sunde og me-

ningsfulde fællesskaber omkring idrætsaktiviteter i naturen, herunder løbere, orienteringsløbere, gå-hold,

vandrefællesskaber, mountainbikere mv. Skovene og naturen bruges desuden til afholdelse af mange

motions- og idrætsevents.

DGI har følgende bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

DGI billiger, at de retslige rammer for etablering og forvaltning af naturnationalparker bliver tilføjet som

et selvstændigt kapitel i Naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelsesloven angiver i sin formålsbestemmelse, at loven særligt har flere ligestillede formål:



at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de land-

skabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,

at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og

for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for

friluftslivet.

DGI finder det positivt, at det netop er disse overordnede formål, der skal indramme etablering og forvalt-

ning af de kommende naturnationalparker.

I ”Da sker es Motio sva er” IDAN

6 fre går det bl.a., at ature er det

dyrker én eller flere af deres aktiviteter i naturen).

est

populære sted at dyrke sine aktiviteter (44 pct. angiver, at de

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DGI finder det positivt, at naturnationalparkerne skal fremme biodiversitet. Lovforslaget om naturnatio-

nalparkerne bør dog ikke bryde med en hundredårig tradition og praksis, hvor friluftsliv og naturbeskyt-

telse er sidestillet som dobbelt formål. Friluftsliv er ikke en trussel mod hverken biodiversitet eller rød-

listearter, og det dobbelte formål bør fastholdes, hvor friluftsliv og adgang sidestilles med naturbeskyt-

telse.

Offentlighedens adgang til naturnationalparkerne skal sikres og fastholdes, dette er afgørende for DGI.

Dette gælder ikke kun de lovmæssige rammer for adgang, men i særdeleshed den reelle adgang. Barrie-

rer, der sænker befolkningens reelle adgang til naturnationalparkerne bør undgås. Barrierer for den reelle

adgang kan være foranstaltninger som manglende sikring og fortsat vedligehold af den rekreative infra-

struktur. Det kan være hegn og udsatte husdyr som køer, heste eller indskrænkning i muligheder for or-

ganiserede idræts- og friluftslivsaktiviteter og deres muligheder for at afholde arrangementer i områ-

derne.

Erfaringer med eksisterende hegninger med store græssere viser tydeligt en indskrænkning i offentlighe-

dens reelle adgang. Et godt eksempel er Bisonskoven på Bornholm, som besøges af op mod 100.000 turi-

ster om året, men den lokale befolkning og ikke mindst det lokale foreningsliv har fået indskrænket deres

lovlige og reelle adgang betragteligt i Bisonskoven. Det lokale foreningsliv kan efter Bisonskovens etable-

ring ikke få tilladelser til arrangementer i området, der kan ikke laves foreningsaktiviteter, og befolknin-

gens lovlige adgang i henhold til Naturbeskyttelsesloven er ligeledes reduceret væsentligt, fx er der forbud

mod fri fladefærdsel, og det er ikke tilladt at larme eller at løbe. Sikkerhedsafstand på mindst 100 meter

kan nok accepteres i en mindre indhegning, men i de kommende naturnationalparker med hegninger i

større skovområder vil det ikke kunne fungere.

Erfaringer fra både ind- og udland viser samtidig, at hegn og græsning ikke er problemfrit, når der samti-

dig er et aktivt friluftsliv. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning sammenfatter således:

”Natur-

pleje med store græssende dyr har dog samtidig vist sig ikke at være helt uproblematisk, specielt ikke

når den anvendes i områder, der også er forbundet med rekreative interesser. I Danmark var der i 2017

et dødsfald og flere personskader som følge af uheldige møder mellem kvæg og motionister/hundeluf-

tere

FOTO: Skilt med anvisninger for færdsel, på låge der fører ind til bisonskoven.

DGI ser gerne, at der ikke kun vil blive forsket i og vurderet konsekvenser for biodiversitet i forbindelse

med naturnationalparkerne, men også i naturnationalparkernes indvirkning på offentlighedens adgang og

friluftslivets muligheder. I det hele taget skal der sikres en bred inddragelse af fagligheder, herunder både

biodiversitetsfagligheder og friluftlivs-, sundheds- og idrætsfagligheder, hvis naturnationalparkerne skal

lykkes.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet: 2020.

https://static-curis.ku.dk/portal/files/237043761/Notat_Fri-

luftsliv_og_gr_ssende_dyr_web.pdf

Side 2

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Flere steder i lovforslaget er friluftsliv og turisme blandet sammen og omtales som to sider af samme sag.

DGI vurderer, at friluftsliv og turisme er væsensforskellige, og at friluftslivets og det lokale foreningslivs

behov ikke kan dækkes af de tiltag, der har et turismesigte. DGI mener, at lovforslaget bør skelne mellem

de to typer af besøgende med et særligt fokus på at sikre gode muligheder for den lokale befolkning og

det lokale foreningsliv, såvel som det selvorganiserede friluftslivs muligheder og ønsker.

Lokale løsninger og friluftsliv

Lokal borgerinddragelse og involvering af lokale aktører og foreninger er essentielt for naturnationalpark-

enes fremtidige succes. Den fremtidige succes opnås bedst, hvis befolkningens muligheder for god adgang

og et rigt friluftsliv understøttes i naturnationalparkerne.

DGI er derfor glade for, at der i lovforslaget lægges op til, at offentligheden skal inddrages i den ansøg-

ningsproces, som lovforslaget rammesætter for etablering af en naturnationalpark jfr. § 61 c, herunder

udvikling af både projektforslag og forvaltningsplan. DGI vil gerne understrege vigtigheden af en bred reel

inddragelse af lokale aktører og foreninger både i forhold til projektforslag og forvaltningsplan. Desuden

skal der afsættes god tid til reel inddragelse, så det sikres, at alle bliver hørt.

Særligt bynære statsskove er meget vigtige rekreative områder med markant brugertryk. DGI foreslår, at

bynære statsskove i udgangspunktet ikke udpeges til naturnationalparker. Statsskovene har væsentligt

bedre adgang end private skove, og mulighederne for forenings- og fællesskabsaktiviteter og ikke mindst

mulighederne for at få tilladelser til at afholde arrangementer er bedre i statsskovene. Statsskovene er

derfor af overordentlig stor betydning for en bred vifte af friluftsaktiviteters eksistens, fx cykelløb, løbe-

events, spejderløb, orienteringsløb, rollespil etc. DGI vil på det kraftigste opfordre til, at foreninger og

fællesskaber sikres fortsat mulighed og tilladelser til at afholde arrangementer og events i de kommende

naturnationalparker.

Ansøgning og projektforslag

I lovforslaget står der, at en naturnationalpark kan etableres i områder, hvor der opnås biodiversitetsge-

vinst, og hvor det er foreneligt med andre samfundsinteresser, herunder bl.a. friluftsliv. DGI konstaterer,

at der i lovforslaget skal redegøres for områdets nuværende status på en række områder for at vurdere,

om naturnationalparken er forenelig med andre samfundsinteresser jfr. lovforslagets § 61 d, punkt 1.

Desværre lægges der ikke i lovforslaget op til, at der skal redegøres for de rekreative interesser og fri-

luftslivet status. DGI mener, at lovforslaget bør udvides til også at omfatte status for friluftslivets forskel-

lige aktiviteter, tilladelser og muligheder som en del af redegørelsen forud for ansøgning og projektforslag

til hver enkelt naturnationalpark.

Forvaltningsplaner

Forvaltningsplanerne bliver centrale værktøjer for fremtidens drift af de kommende naturnationalparker.

Forvaltningsplanerne skal sikre balance mellem naturbeskyttelse og andre samfundsinteresser, herunder

friluftslivet. DGI er derfor glade for at læse i lovforslaget, at forvaltningsplanerne skal omfatte udviklings-

mål for friluftsliv, jfr. § 61 e.

Desværre kan vi læse, at der ikke i lovforslaget stilles krav om revidering af forvaltningsplanerne i lø-

bende intervaller. Forvaltningsplaner uden tidsramme vil være helt uacceptabelt, og DGI foreslår revision

af forvaltningsplaner fx hvert fjerde år. Naturnationalparkerne er i udgangspunkt eksperimentelle tiltag

uden ret sikker erfaringsmæssig grund at basere sig på og bør derfor følges særligt tæt. Forvaltningspla-

nerne bør kunne revideres forholdsvist ofte. På samme måde bemærker DGI, at udstedelsen af bekendt-

gørelsen og udformningen af forvaltningsplanerne kun kan påklages retligt. Dette giver grund til at sikre,

at lokalbefolkning og foreningsliv er i løbende dialog om forvaltningen og forvaltningsplaner.

DGI foreslår, at forvaltningsplanerne for naturnationalparkerne baseres på principper for adaptiv forvalt-

ning og ser gerne følgende tilføjet lovforslagets § 61 e:

•

Forvaltningstiltag skal hvile på et bredt sammensat fagligt grundlag under hensyntagen til om-

kostningseffektivitet.

Side 3

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

•

Forvaltningstiltag evalueres løbende og overvåges med fokus på effekter i relation til både biodi-

versitet og friluftsliv.

Forvaltningsplaner skal revideres hvert fjerde år på baggrund af resultater fra evaluering og over-

vågning.

Forvaltningsplaner skal redegøre for udformning af hegn og de foranstaltninger, der skal sikre of-

fentlighedens adgang til og muligheder for uhindret færden i naturnationalparken.

Når det skal besluttes, hvilke dyr der eventuelt skal gå i indhegning, skal der tages hensyn til det

eksisterende idræts- og friluftsliv, så befolkningen kan færdes sikkert uden fare for liv og lemmer

fra de udsatte husdyr.

Forvaltningsplanerne skal redegøre for, hvordan den rekreative infrastruktur sikres og løbende

vedligeholdes.

Enhver indskrænkning af friluftslivets adgang og muligheder skal baseres på tungtvejende argu-

menter med udgangspunkt i et dokumenteret fagligt grundlag.

Sankning af spiselige vilde urter, svampe mv. tillades i henhold til de eksisterende rammer i na-

turbeskyttelsesloven.

Hegn og udsatte dyr

Ifølge lovforslaget er det hensigten at udsætte store græssende dyr under hegn i de kommende naturnati-

onalparker.

I lovforslaget lægges op til et paradigmeskifte i forhold til indhegninger med fritgående husdyr. Indtil nu

har der primært været hegning og naturpleje med store græssere på naturplejearealer i mindre områder

med primært ikke-eksisterende eller minimale stisystemer. Med naturnationalparkerne vil store sammen-

hængende arealer blive hegnet med udsætning af store fritgående græssere på arealer med komplekse

stisystemer og store besøgstal: Både i Fussingø og Grib Skov er der desuden tale om forholdsvist bynært

eller meget befolkningstæt opland.

Naturstyrelsen har i nyere tid udviklet ny skiltning til indhegninger med fritgående husdyr. Skiltningen

har vist sig nødvendig på grund af en stigning i ulykker og farlige situationer mellem husdyr og menne-

sker med både død og alvorlig legemsbeskadigelse til følge.

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/indhegninger/

FOTO: Naturstyrelsens skilt med anvisninger for færdsel i indhegninger med fritgående husdyr.

Skiltningen er egnet til overdrev eller græsningsarealer uden nævneværdige stisystemer, hvor den fri fla-

defærdsel til fods nærmest kun er eneste mulighed.

Side 4

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DGI vurderer, at løsgående husdyr (heste, køer og desuden bison) udgør en så stor sikkerhedsrisiko, at

den nødvendige sikkerhedsskiltning vil begrænse offentlighedens adgang og derfor ikke er forenelig med

større sammenhængende hegnede statslige arealer. Større græssende dyr som fx hjemmehørende hjor-

tevildt ville ikke kræve samme sikkerhedsskiltning, der indskrænker adgangen.

Offentligheden skal rette sig efter ejers anvisning. Det er usikkert, om offentlighedens lovlige adgang kan

tilsidesættes af den indskrænkning i adgang, der anvises via gode råd ifm. skiltning, set i lyset af § 25’s

bestemmelse om, ”at

alle, der færdes i naturen, skal rette sig efter de anvisninger, der gives dem af eje-

ren”.

Anvisningerne udelukker principielt aktivt friluftsliv (aktive pludselige bevægelser og fx høje lyde

som børn, der råber) bortset fra den stille vandrer, hvilket ikke er i overensstemmelse med offentlighe-

dens lovlige adgang.

DGI anbefaler en restriktiv tilgang til hegning og udsætning af store græssere. I de tilfælde hvor der ud-

sættes husdyr under hegn, skal der sikres gode og tilgængelige adgangsveje i og til området. Der bør i

videst mulige omfang vælges ikke-opsøgende vilde hjemmehørende arter og ikke husdyr som køer (inkl.

bison) og heste.

Ansvar i tilfælde af ulykker og farlige situationer mellem udsatte husdyr og besøgende i natur-

nationalparker bør afklares og tydeligt skiltes

Pædagoger, folkeskolelærer, naturvejledere, trænere fra frivillige foreninger, spejderledere og guider har

et udvidet ansvar for dem, de tager med ud på tur. Med ansvar følger nødvendigvis et forsigtighedsprin-

cip og vurdering af risiko for den pågældende tur og mulige situationer. Ligesom en forventning om, at

loven overholdes under aktiviteterne. Med det in mente vil de nye naturnationalparker potentielt hegne

størstedelen af den organiserede friluftslivsaktivitet ude, da ejers anvisninger skal følges, og friluftsaktivi-

teterne ikke kan gennemføres inden for ejers anvisninger (her henvises til Naturstyrelsens nødvendige

sikkerhedsskiltning ved indhegninger med udsatte husdyr).

Konkrete problematikker, der rejses i forbindelse med de kommende naturnationalparker:



Kan spejderlederen på 15 år medbringe fire yngre spejdere på spejdertur i deres lokale naturnati-

onalpark, når anvisningen på skiltningen siger, at børn skal være ifølge med voksne, og at der

anbefales rolig gang uden høje lyde og pludselige bevægelser? Hvis der sker en ulykke mellem

udsatte husdyr og spejderne på tur, hvem har så ansvar? Spejderlederen på 15 år?

Hvis en pædagog på tur med fx børnehavebørn kommer ud for en ulykke med bissende kvæg, og

et eller flere af børnene kommer til skade, er pædagogen så eneansvarlig i situationen?

Hvordan skal kommuner agere i forhold til instrukser til lærere, pædagoger, foreningsliv i de nye

naturnationalparker, fx blandt udsatte køer og heste, når adgang er på eget ansvar, og ejers an-

visninger skal følges? Vi forudser, at kommunerne bliver nødt til at vise rettidig omhu og good

governance og indskrænke personale og foreningers muligheder for sikkerhedens skyld, hvilket

vil give betydelige begrænsninger i adgang for institutioner og betydelige begrænsninger for for-

eningsliv, friluftsliv og organiserede aktiviteter.

I dag er der store problemer med løse hunde overalt i vores samfund. Løse hunde er en del af

størstedelen af ulykker med fritgående husdyr på Naturstyrelsens arealer. Eksempelvis ulykken

på Helgenæs, hvor en dame på 67 kom på intensiv efter at være blevet trampet ned af naturple-

jekvæg.

Dette problem vil ikke forsvinde med oprettelsen af naturnationalparker og vil være en betydelig

risiko for borgere, grupper og det organiserede foreningslivs aktiviteter. Risikoen er, at de uforva-

rende kommer i farlige situationer fx pga. andre besøgendes løse hunde, eller forkerte opførsel.



Side 5

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Eksemplet fra Helgenæs viser tydeligt, at en gåtur med familien hurtigt kan udvikle sig til en livs-

truende situation, og at ingen i efterspillet vil tage ansvar. Den forulykkede kvinde vurderes af

Naturstyrelsens jurister til selv at være en del af skylden for ulykken, og Naturstyrelsen har afvist

at kunne holdes erstatningsansvarlig.



Naturnationalparkernes placering er kun kendt for Fussingø og Grib Skov. Begge områder er

skovområder ofte med dårlig sigtbarhed på grund af bevoksning, løv mv. Den dårlige sigtbarhed

vil uvægerligt resultere i pludseligt opståede situationer, hvor besøgende uforvarende fx i løb, el-

ler på cykel vil kunne stå midt i en flok af udsatte husdyr

–

med farlige situationer til følge.

Vil foreningernes børnehold kunne færdes sikkert? Eksempelvis orienteringsløb, hvor børn løber

uden voksne? Mountainbikeklubber, hvor børnene fx kører korte runder uden en voksen? Folke-

skoleklasser, der nyder idræt i skoven? Vil disse grupper ikke de facto blive hegnet ude af natur-

nationalparkerne, når de skal følge ejers anvisninger?



Naturnationalparker på kommunalt- og privatejede arealer

DGI konstaterer, at der i lovbemærkningerne lægges op til, at naturnationalparker først på et senere tids-

punkt kan etableres på private og kommunale arealer. DGI foreslår, at dette gøres muligt snarest muligt,

da det er oplagt, at flere aktører end staten kan bidrage til opfyldelse af målsætningen om bedre biodiver-

sitet og bedre friluftsliv. Etableres fremtidige naturnationalparker på fx private arealer med offentlige mid-

ler, så skal offentlighedens adgang sikres på samme niveau som på statslige arealer.

Øvrige bemærkninger

•

DGI undrer sig over, at det under Miljøministeriet eksisterende Adgangsforum ikke på noget tids-

punkt har været inddraget eller spurgt til råds i forberedelsen af hverken Natur- og Biodiversi-

tetspakke, naturnationalparkerne Fussingø og Grib Skov eller lovforslaget. Der har kun været af-

holdt to møder inden for de seneste mange år: henholdsvis den 19. januar 2019 og den 5. sep-

tember 2016. Adgangsforum kunne have kvalificeret arbejdet, i særdeleshed arbejdet med ad-

gang og friluftsliv forud for høringsfasen.

Ad § 61 stk. 3: DGI anbefaler, at det skal være tilladt at flytte eller fjerne træer af sikkerheds-

eller friluftshensyn.

Færdselsloven: DGI anbefaler, at det afklares om benævnelsen af veje og stier i lovforslaget skal

tolkes efter definitionen i Færdselsloven eller i Naturbeskyttelsesloven.

UICN: DGI anbefaler, at Miljøministeriet ikke søger at få naturnationalparkerne kategoriseret un-

der UICN-krav. Særlig beskyttelse af truet flora eller fauna bør kunne håndteres inden for Natur-

beskyttelseslovens § 27. DGI vurderer, at kravene til IUCN’s kategori I b potentielt vil medføre

store begrænsninger af offentlighedens adgang og store begrænsninger for visse friluftsaktiviteter

samt en problematisk indskrænkning af infrastruktur til friluftsliv.

Sankning: DGI undrer sig over, hvorfor sankning ikke tillades i de kommende Naturnationalpar-

ker? Menes der mon forbud mod kommerciel sankning af træ/brænde? For det giver ingen me-

ning, at man ikke i de kommende naturnationalparker kan plukke lidt løgkarse til en vild pesto,

eller plukke de kantareller, man finder.

•

Mvh

Charlotte Bach Thomassen, Landsformand DGI

Side 6

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Side 7

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745753 == [ Hjørrings svar vedr. Naturnationalpark på Bornholm journalnummer 2020-5425 ] == Dokume… ==

Høringssvar

11. februar 2021

Journal nr. 2020-5425

Vedrørende: etablering af en naturnationalpark på naturstyrelsens arealer på Bornholm.

Vi er i Jægerrådet kreds 8 Bornholm blevet bekendt med, at der ligger et lovforslag, der potentielt kan med-

føre, at der vil blive oprettet en nationalpark i Bornholms Regionskommune.

I lovforslaget fremgår det at hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke natur og biodiversitet,

og at nationalparkerne samtidig skal give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere

friluftsliv og øget turisme i de pågældende områder.

Vi er i Jægerrådet Kreds 8 Bornholm ikke uenige i, at der er et behov for at gøre en aktiv indsats for biodi-

versiteten i Danmark. Vi er derfor ikke som sådan imod at der oprettes områder i Danmark som får status af

Nationalpark, men vi ønsker at gøre indvending imod dele af det lovforslag der ligger i høring.

Som jægere ser vi det som problematisk, at det i lovforslaget er formuleret således, at der skabes mulighed

for hel eller delvis indhegning af naturnationalparkerne. Vi frygter at det vil begrænse eller helt hindre det

eksisterende naturlige forekommende vildts fri bevægelighed, hvis man sætter store områder under hegn.

I en jægers optik er det ikke naturligt at indhegne eller begrænse det naturligt forekommende vildts fri be-

vægelighed, for hvis man gør dette, skaber man i princippet bare store zoologiske haver, hvor det er utro-

ligt svært at opretholde en naturlig balance mellem antallet af individer i forhold til det areal der er til rå-

dighed, som tillige vil give problemer med indavl og mange andre forhold der vil kræve konstant menneske-

lig indgriben. Som jægere opfatter vi ikke dette som en natur i balance.

Vi stiller os ligeledes kritiske i forhold til, at det er hensigten at indsætte andre store planteædere, f.eks.

hest, kvæg, europæisk bison og elg, dvs. andre arter end dem der naturlig og for nuværende forekommer i

den danske fauna.

På Bornholm er der for nuværende en god bestand af råvildt, og der har etableret sig en stor bestand af

dåvildt, ca. 600 stk. anslået af Naturstyrelsen, efter at der undslap nogle individer fra en hjortefarm for en

del år siden.

Vi ønsker at man begrænser sig til at benytte de i Danmark herværende arter som f.eks. dådyr, sika- og

kronhjort. På Bornholm har vi ikke sika- og kronvildt.

Vi ser det som en unødig romantisering at ville føre hele landskabet og naturen tilbage til noget der kunne

forekomme i oldtiden. Vi mener at vi godt kan tilgodese og fremme biodiversiteten på andre og mere bæ-

redygtige måder, uden at skulle omdanne alle statsskovene til indhegnede store zoologiske haver / eksperi-

mentarier.

Det har givet anledning til stor undren og bekymring blandt de bornholmske Jagtforeningsmedlemmer, at

der i lovforslaget herudover lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, og at

Naturstyrelsen som udgangspunkt hermed ikke længere forventes at gennemføre jagtudleje, betalingsjag-

ter, nyjægerjagter og invitationsjagter i naturnationalparkerne.

Vi mener ikke at der kan fremføres noget rimeligt fagligt argument for, at den mængde vildt som nedlæg-

ges vil give udfordringer for biodiversiteten på Bornholm, hvis Naturstyrelsens på de pågældende arealer

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

fortsat, traditionen tro, gennemfører to lodtrækningsjagter blandt medlemmer af de bornholmske jagtfor-

eninger, ca. 60 deltagere i alt og en nyjægerjagt, ca. 30 deltagere om året.

Vi mener derimod at der historisk set også kan findes eksempler på arter, der er gået tilbage i antal efter at

man har fjernet jagten på dem, dette sikkert fordi der fra jægernes side gøres meget for det jagtbare vildt

gennem systematisk vildt- og revirpleje.

Vi mener at vi som jægere ikke skal stilles ringere end andre brugere af naturen, og at der stadigvæk skal

være plads til den rekreative jagt på Bornholm.

I lovforslaget står der at jagt kun må foregå, når det fremmer biodiversiteten, og at det normalt skal

være ansat lønnet personale der forestår eventuel regulering. Vi mener det vil give mere mening at bruge

de lokale jægere, i et samarbejde med Naturstyrelsens medarbejdere. Denne løsning vil sikkert også give

projektet en større opbakning i lokalbefolkningen.

I lovforslaget fremgår det at kommunale og private arealer kan indgå helt eller delvist i fremtidige naturna-

tionalparker og derfor vil Miljøministeriet se på mulighederne for på et senere tidspunkt at skabe et retligt

grundlag for etablering af naturnationalparker på kommunale og private arealer. Dette faktum har ført til

en større debat om nationalparkerne, som nogle gange er foregået på de sociale platforme - også blandt de

bornholmske jægere. I denne debat har Miljøminister Lea Wermelin også deltaget, men det har ikke gjort

frustrationen mindre blandt jægerne, at hun på intet tidspunkt i denne debat har nævnt jagt eller besvaret

de spørgsmål der er stillet hende direkte omkring konsekvenserne for jægerne hvis forslaget vedtages i dets

nuværende form.

De bornholmske jægere frygter at det i fremtiden vil blive vanskeligt at indgå lejeaftale med Regionskom-

munen, om jagtretten i de kommunale skove. Det flygtes at det vil få store konsekvenser for det betyd-

ningsfulde foreningsliv der udfoldes i de bornholmske jagtforeninger. På Bornholm er jagt og fiskeri en me-

get stor del af folkesjælen og en af grundpillerne i mange bornholmske borgeres selvforståelse - man er

inde og pille ved hundredårige traditioner der er gået i arv i generationer, og det er et faktum at Bornholm

er det sted i landet hvor flest borgere løser jagttegn set i forhold til befolkningens størrelse.

Vi jægere er også bornholmere i al almindelighed og anerkender, at man med mulighed for mere friluftsliv

givetvis kan gøre øen mere attraktiv og sikkert øge turismen i de pågældende områder. Vi er med på at tu-

rismeerhvervet bidrager med en vigtig del af øens økonomi, men Bornholm er andet end en turistdestina-

tion der skal tage sig godt ud i turistsæsonerne - det er et helt og fuldt levende samfund, hvor befolkningen

skal leve og trives også resten af året. Vi mener, at det er langt mere komplekst end som så, og vi skal

tænke os rigtigt godt om inden vi fastsætter så omfattende ændringer i forhold til måden, vi ønsker at be-

tragte og benytte vores omgivende natur på

–

vi skal overveje de begrænsninger, det giver at indføre så

omfattende ændringer i de pågældende områder som lovforslaget lægger op til.

Til sidst vil vi nævne at vi som jægere mener, at nyjægerjagterne har et meget vigtigt pædagogisk sigte. Vi

vil være meget kede af hvis dette forsvinder. Det gode arbejde Naturstyrelsen lægger for dagen med at ar-

rangere nyjægerjagter, hvor de har budt nye jagtegnsløsere velkommen til at deltage i deres arrangemen-

ter, har haft en ikke uvæsentlig værdi. For nogle nyjægere er dette deres første jagt, og at dette kan ske un-

der sikre og kontrollerede forhold, hvor den viden de har erhvervet teoretisk og øvelsesbaseret under deres

jagtegnsundervisning og efterfølgende jagtprøver, har kunnet omsættes til praktisk erfaring under kyndig

og professionel vejledning af Naturstyrelsens medarbejdere, er meget værdsat.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Denne professionelle indgang til det at gå på jagt, har tillige en uvurderlig pædagogiske effekt i forhold til at

præge de kommende jægere, og er dermed med til at sikre og danne grobund for at gode sikre jagtrutiner

etableres og en god jagtetik opbygges hos de nye jægere. Vi i kreds 8 ville være overordentlig kede af hvis

dette forbilledlige samarbejde, vi i alle årene har haft med Naturstyrelsens dygtige medarbejdere hermed

ser ud til at ville ophøre.

Med Venlig Hilsen

Steen Friis

Kredsformand

Danmarks Jægerforbunds kreds 8 Bornholm

Tlf. 20490908

E-mail: [email protected]

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745856 == [ Anna Bodil Hald - Naturnationalpark høring frist 12. februar 2021. MM j nr 2020-5425 ] == … ==

Til Miljøministeriet

MM Journalnummer 2020-5425. Frist 12. februar 2021.

11. februar 2021

Vedr. Naturbeskyttelsesloven mv. i høring

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64751

Dansk Botanisk Forening

fremsender i den forbindelse hermed nedenstående kommentarer som

for os er meget væsentlige. Vi kommer kun med principper og overlader det til jer at justere

paragraffer:

Kun staten kan søge om oprettelse af naturnationalparker. Kun naturnationalparker på land.

Begge dele er problematisk mener vi i DBF

DBF finder det rimeligt at de første ca. 5 Naturnationalparker - mens konceptet er uafprøvet -

etableres på Naturstyrelsens eksisterende ejendomme. Vi håber at disse 5 vil blive fordelt i hele

landet. Vi opfordrer også til at disse naturnationalparker i stor udstrækning indeholder andet end

skov/ellemoser, dvs. også lysåben natur som eng, mose, overdrev, strandeng, klit, højmose og

hede.

Private lodsejere ejer mange områder med høj prioriteret natur inkl. lysåben natur. Vi opfordrer

derfor til, at konceptet udvides til også at kunne inddrage disse privat ejede naturperler (private

såvel som fonde og kommuner) områder på frivillig basis, som på denne måde kan anspores til at

bevare naturen med særlige tilskud til private for at indgå eller tilbud om opkøb. Med hensyn til

arealer kan vi anbefale rapport fra DCE

https://dce2.au.dk/pub/SR228.pdf

og Biodiverstitetskortet

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk

Når vi skriver, at det er meget uhensigtsmæssigt, hvis de ikke kan udvides med private arealer, vil

vi som eksempel gerne pege på Den Danske Naturfonds ejendom i Læsten Bakker, som støder

direkte op til Naturnationalpark Fussingø, og som dermed ikke har udsigt til at kunne indlemmes i

Naturnationalparken. Dette giver slet ikke mening, da Læsten Bakker rummer særdeles store

naturværdier, som kompletterer diversiteten i NNP Fussingø.

Vi vil i den sammenhæng også gerne gøre opmærksom på, at NST Fyn kun ejer få arealer. Her kan

der derfor være behov for at inddrage andre egnede arealer.

Vi har forstået, at de første naturnationalparker kun skal etableres på landjorden. Vi skal dog

opfordre til også at inddrage kystnære områder med holme, grus- og sandbanker. Disse områder

har ofte en spændende indvandringshistorie for planter og er desuden vigtige for fugle.

Øster Voldgade 5-7, 1350 København K

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2. Hvordan prioriteres områderne? DBF finder det problematisk, hvis ikke områderne prioriteres

efter naturindhold, men kun efter om de er statsejet.

DBF mener det er et utilstrækkeligt kriterium for at udlægge areal til naturnationalpark, bare fordi

det er statsejet. Vi mener, at naturindholdet må være første kriterium for at kunne indgå, derefter

naturligvis størrelse. Brandmandens lov må være første princip inden for udpegning af

naturnational-park.

Beskyttede naturområder kan ændre sig til noget andet inden for naturnationalpark. Det

mener DBF er problematisk, hvis der er tale om særligt værdifulde lysåbne naturområder,

herunder f.eks. de store heder rige på hedenaturens mange følgearter.

Lysåbne naturtyper med artsrige plantesamfund inkl. nøjsomhedsarter og med lang kontinuitet er

i den grad trængt i dag af tilgroning med høje urter, buske og træer. Ikke kun på grund af

manglende græsningspleje, men også fordi den danske natur i årevis har akkumulere store

mængder næringsstoffer gennem deposition. Derfor har de små, konkurrencesvage arter et stort

problem. En væsentlig del af de truede plantearter hører netop hjemme i disse lysåbne

naturområder. DBF mener derfor, at der inden for naturnationalparker skal være mulighed for

særforvaltning af levesteder med særlig høj naturværdi, herunder sjældne arter, da det også er

nødvendigt at sikre de artspuljer, der skal være spredningskilder til større dele af

naturnationalparken. Sikring/etablering af flere lysåbne naturområder i skovene med lavt niveau

af kvælstof og fosfor som skovlysninger med plads til indre skovbryn, mener DBF vil være særdeles

velkommen. De blomstersøgende insekter inkl. sommerfugle mangler også egnede biotoper.

Evt. særforvaltning skal være behovsbestemt, enten som en fortsat pleje eller hvis

græsningsplejen viser sig at være utilstrækkelig. Dette kan være nødvendigt, indtil bestandene er

så meget i fremgang, at de er blevet robuste nok til at klare den naturlige dynamik.

Eksempelvis udfører DBF og andre grønne foreninger mange steder høslæt mv. for at sikre lysåbne

naturområder og blomstring. Hvis der fortsat er behov, håber DBF, at specialpleje som f.eks.

høslæt, fældning af træer for at skabe lysåbne områder med blomstrende indre skovbryn,

frahegning af græsning eller indre el-hegn med særgræsning etc. kan lade sig gøre i

naturnationalparker.

4. Hydrologi. DBF a befaler ’Keep It

ple’

metode og erfaringer fra Life projekter

Dansk Botanisk Forening frygter, at mange penge kan blive slugt til ingeniør hydrologi-projekter

med dyre bygværk, frem for til naturens egen genopretning. Simple tiltag bør overvejes så som

ophør af vedligehold af grøfter -

”Keep It Simple”

- og tålmodighed. Langsom proces hen imod

mere fugtige forhold er også vigtig. Så kan naturen måske følge med. I det mindste på sandbund.

DBF anbefaler i øvrigt at anvende og bruge den viden og erfaringer, der tilvejebringes i flere LIFE-

projekter med restaurering af hydrologi i rigkær og højmoser mv.

DBF mener, det bør sikres, at områderne i naturnationalparker ikke bruges til vådområdeprojekter

med henblik på næringsstoffjernelse i form af parkering af næringsstofforurenet overfladevand.

Stagnerende vand og næringsrigt vand er altødelæggende for de botaniske kvaliteter. Det er fint

med lokal opsamling af regnvand og infiltration til grundvand. Den hydrologiske succes i

naturnationalparker skal naturligvis moniteres og er bl.a. fremsivende rent grundvand i kær og

kilder.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

5. Græsning og anden naturlig forstyrrelse. DBF mener, at græsning med større herbivorer er en

nødvendig forudsætning for at sikre biodiversitet.

Dansk Botanisk Forening mener, at naturnationalparker med naturmål kun giver mening, hvis det

inkluderer naturlig forstyrrelse som græsning, der skaber/vedligeholder lysåbne naturområder og

lysåben skov/steppevegetation. Det skulle lige være, hvis der blev tale om sandflugtsområder eller

områder styret af jævnlige naturbrande. Men en eller anden form for fysisk forstyrrende

naturkræfter må der til.

DBF finder, at græsningsdynamisk påvirkning af naturen i og omkring vandløb er vigtig. I den

sammenhæng går vi ud fra, at frahegning af vandløb, kilder, grøfter etc. ikke kan forekomme i

naturnationalparker.

Dansk Botanisk Forening mener, at ekstensive racer af kvæg og af heste, hvor dyrene er tilpasset

naturlig vegetation og hvor naturplejen og ikke tilvækst (landbrugsproduktion) er målet vil være

velkomne. Det kan også være andet kvæg, f.eks. gamle husdyrracer eller dyr, som har udvist gode

evner til naturpleje. Vi mener ikke hjortedyr (krondyr, rådyr, dådyr) er tilstrækkelige til at

skabe/sikre lysåbne naturtyper. Elektrisk hegn med glat tråd, der tillader vilde dyr at passere (kan

bl.a. sprede frø), mener vi i mange tilfælde er tilstrækkelig. Vi vil vedrørende f.eks. hede og klit

også gerne pege på konceptet Vandre Hyrde (hyrdning med gamle nordiske fåreracer uden hegn

bortset for nattefolde og periodevis temporære hegn, hvor fårene skal gøre en særlig indsats f.eks.

i forbindelse med invasive arter som Rynket rose, Glansbladet hæg eller problematiske arter som

Blåtop i masseforekomst.

DBF hilser med glæde, at naturnationalparker friholdes for bistader. Vi mener, bistader er

uforenelig med formålet at tilgodese de vilde biers bestøvning af de vilde planter.

6. Næringsrig landbrugsjord dyrket i omdrift. DBF mener, at sådanne områder kan indgå om

nødvendigt, men ikke kan være en del af de samlede udpegede ha naturnationalpark. DBF

mener ressourcerne skal bruges efter bandmandsprincippet.

DBF mener, at naturnationalparker som første prioritet skal udpeges for områder med en høj

samlet biodiversitet

–

høj naturkvalitet. Derfor mener vi ikke, at næringsrig landbrugsjord kan

være en del af de politiske ha-mål, heller ikke selvom de indgår af hensyn til at skabe den

nødvendige sammenhæng eller størrelse. Hvis tidligere landbrugsjord indgår (vel at mærke som

ekstra ha), anbefaler vi, at disse områder startes op som pløjet jord (uden kulturgræsarter) og

frahegnes i en periode til fremvækst af eksisterende arter i frøpuljen og indvandring af andre

plantearter og udlægges til selvgroning med træer og buske evt. hjulpet med plantning af

kommende evighedstræer. Efter nogle år kan arealet indlemmes i det store hegn. Landbrugsjord

på sand og grus vil hurtigt få et acceptabel naturindhold, men bør stadig ikke tælle med som ha

naturnationalpark. Hvis de næringsrige jorde ikke frahegnes indledningsvis, vil de græssende dyr

for en stor del hente deres føde der og derved hindre opvækst af f.eks. træer og buske på den

korte bane og relativ hurtig etablering af noget der kan kaldes et savanne landskab. Desuden vil

DBF også her minde om Keep It Simple-princippet og bruge ressourcerne efter

Brandmandsprincippet. DBF mener også de ca. 125 plantearter tilknyttet jord i omdrift (af nogen

kaldet ukrudt) inkl. Ager-tidsel med de mange tilknyttede insekter har en berettigelse som

overgangsvegetation.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

7. Metodefrihed.

Dansk Botanisk Forening vil gerne advare imod, at naturen i Naturnationalparker begrænses af for

restriktive forhold og dermed mangel på forvaltningsmæssig metodefrihed

–

ikke mindst

forvaltning tilpasset lokale forhold. DBF mener, at det skal være tilladt at gøre indgreb, hvis det

kan sandsynliggøres, at det vil skabe mere fysisk variation og være til gavn for konkrete arter eller

højne naturkvaliteten generelt. Der kan komme ny forskning, som det vil være en god ide at være

åben over for.

8. Overvågning. DBF mener, det er absolut nødvendigt, at de nødvendige midler afsættes til

overvågning.

DBF mener, at der skal etableres konkret uafhængig overvågning af effekter af forvaltningen.

Novana kan ikke bruges i den sammenhæng, da Novana ikke er rettet mod overvågning af

konkrete forvaltningsmæssige tiltag.

9. Andet. Nu da Naturbeskyttelsesloven er åben, vil vi gerne pege på det uhensigtsmæssige i at

§3-beskyttet natur kan gro sig ud af beskyttelse.

Dansk Botanisk Forening vil gerne benytte denne anledning, hvor Naturbeskyttelsesloven er åben

og skal justeres, til at gøre opmærksom på det meget uheldige i at §3-beskyttede områder kan

vokse sig ud af beskyttelsen. Det gælder f. eks. heder og overdrev, når de ikke forvaltes og

vedplanter indtager området. Hvis en eng vokser til med pilekrat eller rødel, overgår den blot til at

være mose og er derfor fortsat beskyttet af §3. Hvis en strandeng ikke græsses og vokser til med

tagrør er den også stadig beskyttet. Sådan bør det også være for tørbundsnaturen. Vi mener

derfor, at der skal indføres en bestemmelse, der sikrer, at registrerede §3 arealer, der ved ophør af

drift vokser ud af den konkrete naturtype, fortsat skal være beskyttet af naturbeskyttelseslovens

§3 som tilvoksede naturarealer. Jf. nedbrudte højmoser, som jo ikke er højmoser. Så kunne man

bruge nye naturbetegnelser til erstatning for halvnatur som f.eks. tilgroet hede, tilgroet overdrev

etc. Disse områder har jo stadig en stor naturværdi, blot for andre arter end den oprindelige

beskyttede naturtype. DBF ser gerne de lysåbne områder opretholdt med drift, men vi kan ikke se

det fornuftige i at disse områder pga. manglende forvaltning kan vokse sig ud af

Naturbeskyttelsesloven.

Venlig hilsen

Anna Bodil Hald

DBF Naturbeskyttelsesudvalget

https://botaniskforening.dk/foreningen/udvalg/naturbeskyttelsesudvalget/

mobil 21 42 23 30

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745861 == [ Anders Laage Kragh - høringssvar naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ høringssvar til natu… ==

HØRINGSSVAR J.nr. 2020-5425

Sendt d. 11. februar 2021 til: [email protected] med

CC:[email protected] og [email protected]

Orienteringsklubben Roskilde og Hvalsø Orienteringsklub vil gerne afgive et

høringssvar til ”Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark-

og vejfred og færdselsloven” som det er præsenteret i

” Bilag 1a

Udkast til lovforslag om NNP 15012021.pdf”, som

vi har fundet

her.

Først om fremmest bakker vi op bag planerne om at etablere mere vild natur i Danmark.

Den vilde natur og i særdeleshed skoven er et meget yndet udflugtsmål for mange og

skoven giver adgang til utrolig mange forskelligartede aktiviteter og dejlige oplevelser. I

denne sammenhæng spiller statsskovene et meget vigtig rolle, idet disse skove med

deres næsten uhindrede adgang døgnet rundt, året rundt giver muligheder for rigtig

mange aktiviteter, der kun kan finde sted på grund af denne frie adgang. Dette ved vi af

bitter erfaring, da alle de private skove, der omgiver Roskilde ikke giver tilladelse til

orienteringsløb eller også kun mod en betaling, der i praksis udelukker vores aktivitet. Vi

nyder derfor stor glæde af den i praksis fri og uhindrede adgang til skovene ved

Avnstrup og Hvalsø.

Derfor er vi bekymrede når vi i notatet kan læse på side 17:

Naturnationalparkerne forventes at være tilgængelige for offentligheden, så

der i almindelighed vil være mulighed for at færdes i områderne og opleve

naturen. Det er hensigten, at forskellige former for friluftsliv udøves på en

måde, hvor der både tages de nødvendige hensyn til de udsatte dyr, og

hvor der gennem låger, færiste m.v. åbnes for offentlighedens adgang.

Side 25, punkt 2.2.1.2.1. Naturbeskyttelsesloven

Naturnationalparkerne forventes at være tilgængelige for offentligheden, så

der i almindelighed vil være mulighed for at færdes i områderne og opleve

naturen.

Vi vil opfordre til, at ordlyden skærpes, så det fremgår at adgangen til naturnational-

parkerne sker efter samme retningslinjer som der gælder i dag for adgangen til

statsskovene.

Ligeledes er vi bekymrede om de påtænkte udsættelse af store planteædere. En del

mennesker vil være bekymrede eller ligefrem bange for at skulle færdes blandt disse

dyr eller i områder hvor de kunne risikere at møde disse dyr. Denne frygt kan være

ubegrundet men det er den oplevede frygt, der er afgørende. Vi er bekymrede for, at

denne frygt vil afholde nogen (en del?) fra at komme i skoven og for vores sport vil det

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

betyde et frafald af medlemmer, det vil sige færre aktivere udøvere samt at det vil blive

vanskeligere at rekruttere nye til sporten.

Vi vil derfor opfordre til, at såfremt der skal udsættes planteædere, at man undgår de

store (eksotiske) planteædere og vælger dyr, der er sky og i dag forekommer i den

danske natur (skov). Vælges dyr, der er sky er sandsynligheden for at møde et sådan

dyr mindre og vælges mindre dyr og dyr man i dag kan møde skoven vil det ikke

tilbageholde nogen for at komme i skoven.

Endelig har vi noteret, at området påtænkes hegnet med ét stort hegn. Dette kan vi kun

bifalde, da påvirkningen af hegningen for vores sport, der forudsætter at man kan løbe

på tværs af terrænet dermed vil være væsentlig mindre ved et stort hegn end ved

mange små hegninger. Dog bemærker vi, at der opereres med to typer hegn:

Side 26:

Der forventes at blive opsat to typer hegn i naturnationalparkerne:

Kreaturhegn og vildthegn. Hegnstypen vil afhænge af, hvilke store

planteædere der ønskes udsat

–

nogle store planteædere kan holdes inde

alene med kreaturhegn, mens andre arter kun kan holdes inde i områderne

ved etablering af et vildthegn.

Her vil vi opfordre til, at man vælger planteædere, der kan holdes inde med et

kreaturhegn, idet et sådant også vil være passabelt for en løber, der enten vil kunne

krybe under eller springe over hegnet. Genen for orienteringssporten ved denne type

hegn vil derfor være reduceret. Et 2 m højt vildthegn (trådnet) vil være impassabelt for

en løber og genen herved for orienteringssporten ganske betydelig, da det vil give store

begrænsninger på hvorledes de forskellige baner kan udformes.

Vi noterer, at færdselsveje gennem området i visse tilfælde, afhængig af trafikken, skal

beskyttes med hegn. Det vil for orienteringssporten være at sammenligne med flere

mindre hegninger og dermed en gene. Vi vil her opfordre til, at man undgår at vælge

områder, der gennemskæres af færdselsveje, der kræver beskyttende hegn og såfremt

dette ikke er muligt i så fald vælger planteædere, der kan holdes bag et trådhegn, der

som beskrevet er mindre generende for orienteringssporten.

Endelig vil vi opfordre til at:



Der gennemføres et målrettet overvågningsprogram for biodiversitetseffekten af

projekterne, skovenes samspil med andre skove i nærheden, vildtets frie

passage og en opgørelse af besøgsantal, friluftsliv - organiseret og ikke

organiseret - før og efter.

At der ikke sker en nettonedgang i tilladelserne til organiseret friluftsliv, uden at

der fra statens side kompenseres gennem køb af adgangsmuligheder i

nærliggende private skove.

Desuden vil det være nærliggende ikke at etablere yderligere naturnationalparker



L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

før end de 2 naturnationalparker, der er planlagt i Fussingø og i Gribskov er

evalueret jvf. ovenstående kriterier.

Endelig skal det fremhæves, at som skovene har været drevet hidtil har skabt og

bevaret biodiversitetsværdier, som gør dem interessante i modsætning til det

omgivende landbrugsland.

For Orienteringsklubben Roskilde

Anders Laage Kragh, formand

For Hvalsø Orienteringsklub

Flemming Hjorth Jensen, formand

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5745972 == [ Jørgen Mejlsø - Høringssvar om naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ N 5 Høringssvar ] ==

formand Jørgen Mejlsø,

Vesterheden 87, 8800 Viborg

Tlf.: 20 80 92 10

Email:

11. februar 2021

Høringssvar

journalnummer 2020-5425

Vedrørende lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,

dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven i offentlig høring

(Etablering af naturnationalparker m.v.)

Resumé: Det samlede lovforslag indebærer en for dårlig beskyttelse af både fredede og ikke

fredede fortidsminder og diger, og forringer i praksis publikums mulighed for at færdes i

områderne og opleve både natur og fortidsminder.

Indledningsvis vil Danmarks Kulturarvs Forening bemærke, at skoven

–

skovlandskabet - har

konserveret det gamle kulturlandskab. Skoven har kun meget sjældent været dyrket som

landbrugsjorden, der har været omlagt næsten hvert år. En skovkultur er jo ofte 100

–

120 år

undervejs, så det er få jordbearbejdninger, oftest ekstensive, der har været foretaget siden

Fredskovsforordningen af 1805.

Derfor vil vi pege på følgende

ikke fredede kulturspor

og -landskaber i skovene:

Oldtids agre og dyrkede terrasser

Højryggede agre

Hulveje

Savgrave og øvrige kulturspor i skovene

Samt de

fredede fortidsminder:

Fredede fortidsminder med frednings nr. samt de mange fredede fortidsminder der ikke har

frednings nr.

Jord og stendiger såvel de registrerede som ikke registrerede.

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Disse kulturspor og fredede fortidsminder bør have ekstra bevågenhed. En bevågenhed der

skal være med fra starten af planlægningen. Det kan naturligvis ikke undgås at der vil ske

skader på de fortidsminder og diger der ligger på arealer hvor der kommer til at færdes store

græssere m.m., og når det sker skal der selvfølgelig straks tages skridt til at modgå dette. Det

er bare ikke godt nok at vente til skaderne er sket. Der er brug for at der i loven opstilles nogle

betingelser der sikrer at der allerede i planlægningen og etableringen tages hensyn til

beskyttelsen af både fortidsminder og diger.

Tiltag:

1. Der bør derfor foretages en grundig ”genberejsning”/gennemgang af de skovområder der

påtænkes udpeget til Naturnationalpark områder for at sikre en registrering inden området

overlades til den naturlige succession og store græssende dyr.

2. På fredede fortidsminder skal foretages pleje/indgreb, hvis resultater er fremadrettede, - der

skal ryddes for træer på fortidsmindet og i 2- meter zonen

–

gerne mere, således der kan

komme lys til for at sikre en slidstærk vegetation, der kan modstå de græssende dyrs ophold og

græsning på fortidsmindet. I nødvendigt omfang skal der etableres andre

afværgeforanstaltninger.

3. På Jord- og stendiger foretages også et plejeindgreb, der sikrer diget mod at blive overvokset

af trævegetation og samtidig giver rum for en naturlig vegetation. Den naturlige vegetation er

ofte med til at holde sammen på diget, således det ikke skrider sammen.

Hvis der mangler eksempler på hvordan ovenstående skulle gøres stiller vi os gerne til

rådighed.

Der gives i udkastet

udtryk for at ”

Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende

naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv og øget turisme i de pågældende

områder.

Som Danmarks Kulturarvs Forening ser det vil det være rigtig godt hvis det kunne opnås, idet

vi gerne ser at publikum kommer mere i naturen og dermed også vil kunne opleve de fredede

fortidsminder og digerne. Med den fremlagte lovtekst vil det med stor sikkerhed desværre ikke

ske.

Det er vigtigt at den mulighed der i dag er for at færdes i skov- og naturområderne ikke

forringes. Der bør derfor i meget højere grad tænkes ind hvordan publikums frie færdsel kan

tilgodeses. En meget stor del af publikum er usikre på hvordan de skal forholde sig hvis der er

fritgående store dyr på arealet, og mange vil fravælge at tage børn og hunde med på sådan en

skovtur. Og med god grund. Det sker hvert år at en eller flere personer bliver dræbt af store

dyr, og det er derfor vigtigt at der i videst muligt omfang sker en adskillelse af store

planteædere og publikum. Hvis der mangler eksempler på hvordan det skulle gøres stiller vi os

gerne til rådighed.

Med venlig hilsen

Jørgen Mejlsø

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5746132 == [ Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker journal nr.2020-5425 ] == Dokument 1 == [ H… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])

Jacob Christian Bertram ([email protected]), Daniella Humm Møller ([email protected])

GRØNT - Thomas Møller ([email protected])

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker journal nr.2020-5425

12-02-2021 07:47:13

Høringsbrev lovforslag.pdf; Udkast til lovforslag om NNP 15012021.pdf; 3F_gg_skov-pixi_210x297_HR.pdf;

3F har modtaget høring om lovændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark-

og vejfred og færdselsloven.

3F finder at forslaget om etablering af naturnationalparker er en rigtig god ide og vil gavne biodiversiteten i

Danmark. Men vi har dog vores betænkeligheder omkring måden planerne for områderne skal forvaltes.

Først og fremmest finder vi at, hvis området skal friholdes for skov- og landbrugsproduktion, skal det sikres at der er

en overgangsordning på 10 år for en omlægning. Dette med begrundelse i at mange virksomheder og medarbejdere

er afhængig af den produktion af først og fremmest certificeret løvtræ til den danske træ- og møbelindustrien, der er

i dag fra statsskovene.

Vores forslag med en 10 års overgang, er fordi en sådan overgangsordning vil betyde, at det vil være muligt for de

private skovejere at få deres skove certificeret så den danske træ- og møbelindustri fortsat kan anvende dansk

certificeret træ. Derved vil man fortsat kunne fastholde den nuværende beskæftigelse indenfor træ- og

møbelindustrien. Og da både Miljøministeren og Fødevareministeren m.fl, flere gange har understreget, bl.a. senest

på landbrugskonferencen den 3. februar 2021, at Regeringens politik ikke må gå ud over beskæftigelsen, finder vi

det nødvendigt med denne overgangsordning.

Hvis det ikke sikres, at der fortsat er en tilsvarende dansk træproduktion som den danske træ- og møbelindustrien

kan anvende. Vil det betyde en nedgang i beskæftigelsen, hvilket er stik imod det som Regeringen har lovet.

Alternativet kan blive at de er nødsaget til at importerer en tilsvarende mængde træ, hvilket vil betyde at den CO2

binding, som træanvendelsen bl.a. i byggeindustrien i dag optager og som bliver tilskrevet Danmark, ikke fremover

vil kunne tilskrives Danmark, men tilskrives de lande som træet kommer fra.

Samtidig vil import af træ i forbindelse med transporten betyde en øget belastning af det globale klima.

Der er jo afsat midler til skovrejsning m.m. i både forliget fra december 2020 om natur- og biodiversitetspakken og i

minkaftalen fra januar 2021, så det burde være muligt at nogle af disse midler bliver brugt til at FSC og PESC

certificere privatskovene.

3F har fået udarbejdet en analyse om muligheden for at bibeholde statsskovene som produktionsskov og samtidig

øge biodiversiteten, og det viser analysen at det er muligt. (Fil vedhæftet).

De bedste hilsner

Jesper Lund-Larsen

Miljø- og arbejdsmiljøpolitiskkonsulent

Kampmannsgade 4

DK 1790 København V

Mobil: +45 21 45 74 32

e-mail:

Web:

www.grønnejob.dk

Web:

www.baujordtilbord.dk

Web:

www.3f.dk

P Tænk på miljøet før du printer

Emne:

Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker mv.

Til rette vedkommende

Se venligst vedlagte høringsbrev mv.

Venlig hilsen

Christoffer Hedelund Bonavent Hansen

Studentermedhjælper | Vild Natur og Biodiversitet

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

+45 20 54 03 40 | +45 20 54 03 40 |

Miljøministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Privatlivspolitik

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5746132 == [ Høring vedr. lovforslag om naturnationalparker journal nr.2020-5425 ] == Dokument 2 == [ 3F_gg_sk… ==

Statsskovene

– balance mellem

træproduktion

og biodiversitet

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 1

13/02/2020 15.21

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Januar 2020

Landskabsværkstedet

v/ Jørgen Nimb Lassen og Charlotte Fischer

Om analysen

Landskabsværkstedet har for 3F udarbejdet en konsekvensanalyse

af en omlægning af statens skove fra naturnær drift til urørt skov.

Analysen har fokus på konsekvenserne for økonomi/beskæftigelse

hhv. natur/klima. Denne pixi er et koncentrat af analysen.

Balance mellem flere hensyn

Den

danske skovlov

bestemmer, at de danske fredsskovplig-

tige skove skal drives ud fra flere hensyn. Ud over træproduk-

tion skal skovene sikre miljø og friluftsliv samt landskabelige,

naturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Balance mellem

disse mange hensyn er derfor en grundpræmis for driften af

de danske skove. Formålet med især statsskovene er siden

skovloven i 1989/2004 gået fra hovedvægt på produktion

af træ til levering af “bløde ydelser”: Naturmæssigt indhold,

øget biodiversitet og rekreative ydelser.

Samtidig har Danmark

to pligtopgaver

af betydning for skov-

driften:

•

Mindre CO2:

Vi skal reducere vores CO2-udledninger. Den

dyrkede skov spiller en vigtig rolle i kraft af sin evne til

at binde CO2 og producere træ til substitution af fossile

ressourcer og klimatunge materialer.

•

Bedre biodiversitet:

Vi skal forbedre vilkårene for skovens

biodiversitet, herunder også de rødlistede og sjældne

skovarter. Mange års hårdt fokus på effektiv skovdrift har

skadet biodiversiteten.

Det er derfor en bunden opgave at finde den rette balance

mellem de mange hensyn – og specielt mellem på den

ene side natur og biodiversitet på den anden side klima og

træproduktion.

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 2

13/02/2020 15.21

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Statsskovene – balance mellem træproduktion og biodiversitet

Skoven som redskab for klima og biodiversitet

Klimaet

Danmark skal senest i 2050 nå nul emissioner netto. Det

betyder, at enhver udledning skal modsvares af et tilsvarende

optag af CO2. Her kommer skovene i spil som effektiv klima-

løsning. Et studie i tidsskriftet Nature har for nylig konklude-

ret, at træer og skov globalt har et unikt stort potentiale til at

fjerne CO2. Samme konklusion har FN’s klimapanel.

Effekten er dobbelt:

•

CO2-lagring:

Fordobler man skovarealet i Danmark, sådan

som Folketinget besluttede i 1989, vil det fjerne ekstra 6,5

mio. CO2 årligt svarende til udledningen fra næsten alle

danske personbiler.

•

Substitution:

Man sparer CO2 ved at omlægge land-

brug til skovbrug og bruge træ i stedet for fossil energi

og klimabelastende materialer som stål, beton og tegl.

Klimapotentialet er derfor meget højt, især hvis de lav-

produktive kulstofrige jorde udtages – og produktiviteten

tilsvarende sættes op på øvrige landbrugsarealer for at

undgå lækage. Dertil kommer også en gradvis omlægning

af produktionen fra animalske til vegetabilske proteiner.

Biodiversiteten

Skovene er vitale for planter og dyr i Danmark. I alt er ca.

to tredjedele af de danske arter tilknyttet skov som deres

primære levested.

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 3

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Habitatdirektivet registrerer 44 terrestriske naturtyper

i Danmark, heraf 10 skovnaturtyper. Af disse har blot 6 pct.

en gunstig bevaringsstatus, mens hele 75 pct. har en stærkt

ugunstig status. For samtlige skovnaturtyper er bevarings-

status vurderet stærkt ugunstig.

Den danske biodiversitet er således under pres. For skov-

naturtypernes vedkommende til dels på grund af mangel på

variation, store træer, dødt ved, naturlig dynamik og hydrologi.

Danmark har ifølge FN og EU pligt til at passe bedre på sin

natur. Danmarks nationale biodiversitetsstrategi “Naturplan

Danmark” har til formål at sikre rigere natur og større trivsel

for vilde dyr og planter - ikke mindst ved at udvikle store,

sammenhængende og mere robuste naturområder. Regerin-

gen har i lyset af det fortsatte pres på naturen bebudet en ny

”biodiversitetspakke” i 2020.

To strategier

Der findes i dag groft tegnet to overordnede tilgange til, hvor-

dan statsskovene skal udvikles til gavn for biodiversiteten.

•

Landsharing / funktionsintegration:

Tilhængerne af land-

sharing vil sikre biodiversitet ved at integrere naturhensyn

i den løbende skovdrift. De er fortalere for

naturnær skov-

drift,

der handler om at skabe en bedre balance mellem

træproduktion og natur – bl.a. ved at sikre mere variation

i skoven og lade naturen gøre en større del af arbejdet selv.

De danske statsskove har siden 2005 været omlagt til

naturnær skovdrift som det bærende princip – oprindeligt

tænkt som sharing, men i dansk kontekst nok mest som

et både-og. De første resultater af denne omlægning ses

så småt, men det fulde billede vil først tegne sig over en

trægeneration eller mere.

•

Landsparing / zonering:

Tilhængerne af landsparing vil

derimod indrette

naturreservater

helt uden produktion

– nøje adskilt fra produktionsarealerne, der så drives mere

intensivt for at give bedre plads til naturreservaterne. De

er fortalere for på den ene side urørt skov og på den anden

de mere intensive ”klassiske” højskovsdriftsmetoder, som

de fleste private skove fortsat drives efter.

I denne gruppe finder man Det Grønne Kontaktudvalg og

flere danske biodiversitetsforskere, der ønsker at lægge

statens skove urørte og overlade det til de private at stå

for træproduktionen. De ser urørte skove som vitale for

ikke mindst rødlistede arter og mener ikke, at naturnær

skovdrift tilgodeser biodiversiteten godt nok – uagtet at

det endnu er tidligt at dømme, da naturnær skovdrift har

mindre end 15 år på bagen.

De to positioner efterlader det helt centrale spørgsmål:

•

Hvor meget mere biodiversitet kan man på sigt vinde ved

at omlægge fra naturnær skovdrift til urørt natur?

I begge

tilfælde, dvs. både mht. naturnær skovdrift og urørt skov,

vil det tage en trægeneration eller måske mere for at virke

efter hensigten. Det skal samtidig holdes op imod tabet

for ikke mindst samfundsøkonomi, beskæftigelse og klima

ved at gå fra naturnær skov til urørt natur.

Urørt skov allerede en vigtig del af statsskovene

• Der er i dag udlagt og udpeget i alt 16.600 ha urørt skov

i statens skove. Finansloven lægger op til yderligere 8.000

ha., dvs. i alt 16.600-24.600 ha eller ca. 15-23 procent af

statens skove. Det svarer stort set til den minimumsandel

af urørt skov i statens skove, som anbefales i en analyse fra

Københavns Universitet. Her er anbefalingen i alt 75.000 ha

urørt skov fordelt med hhv. 22.000 ha urørte statsskove og

53.000 ha urørt privatskov.

• Andelen af urørt privatskov er vurderet til ca. 30.000 ha,

svarende til ca. 5-6 pct. af privatskovene. Lægges denne

vurdering og KU’s anbefaling til grund, er det altså privat-

skovene, der mangler at bidrage med ca. 23.000 ha yderligere

urørt skov.

Urørt skov versus

naturnær skov på

fire bundlinjer

Analysen har fokus på fire bundlinjer ved at omlægge fra

naturnær skovdrift til urørt skov:

Økonomi + beskæftigelse

Udlægning af urørt skov vil i første omgang ramme drifts-

økonomi og beskæftigelse i Naturstyrelsen.

•

Tabte indtægter:

Naturstyrelsen vil miste hugstindtægter

fra op mod 110.000 ha. Skovhugst udgør 35-40 pct. af

Naturstyrelsens indtægter eller knap 270 mio.

i 2019.

•

Tabte arbejdspladser:

Det danske statsskovbrug beskæf-

tiger direkte ca. 740 årsværk, herunder ca. 200 skov- og

naturteknikere (skovarbejdere). Omlægning til urørt skov

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 4

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Statsskovene – balance mellem træproduktion og biodiversitet

i statsskovene vurderes at kunne ramme ca. halvdelen af

Naturstyrelsens beskæftigede.

•

Økonomiske omkostninger:

De direkte omkostninger ved

ophørt statslig skovdrift skønnes groft at løbe op i min.

kr. 130 mio. om året

. Ved udlæg til urørt skov vil der også

fortsat være udgifter til f.eks. vedligeholdelse af veje, stier,

bekæmpelse af invasive arter og anden naturpleje, selv

om skovdriften stoppes. Ligesom der også fortsat skal

betales ejendomsskat mv. Oveni kommer ekstra udgifter

til forceret konvertering, tilsyn med dyr og mere intensiv

publikumshåndtering, hvis man vil satse på ”urørt skov

med store græssere”. Den samlede omkostning kan derfor

løbe op i samlet min. 150-200 mio. årligt

– svarende til en

nutidsværdi på min. kr. 3,75-5 mia.

En omlægning til urørt skov vil også påvirke det omgivende

samfund bredere – med tab af arbejdspladser og en mindre

selvforsyningsgrad af træ. Det giver en øget risiko for træ-

forsyningssikkerheden i en stadig mere uforudsigelig fremtid

med stigende fokus på truende klimaforandringer, brug af

træ og grøn omstilling.

•

Samfundsøkonomi og arbejdspladser:

Meget groft regnet

skønnes statsskovene at bidrage i gennemsnit med ca.

1,65 mia./årligt til BNP og beskæftiger 2.600 årsværk.

Medtages også indirekte bidrag, stiger det til 3,5 mia. kr./

år og måske op til 5.200 årsværk

I hvor høj grad omlægning til urørt skov vil påvirke den

danske økonomi og medføre tabte arbejdspladser, vil

afhænge af, i hvilket omfang det tabte råtræ erstattes

af import, skovrejsning og/eller intensiveret drift i øvrige

skove.

•

Tab af viden:

Et stop for al statslig skovdrift risikerer at

ramme alle langsigtede kronologiske vidensopsamlings-

prøveflader i statsskovene og dermed også de faglige

skovbrugskompetencer. Samtidig vil privatskovbruget

miste vigtig ny viden om bæredygtige metoder, plante-

valg og fremtidsscenarier for en mere naturnær skovdrift

i private skove. En omlægning til urørt statsskov kan der-

med hæmme det private skovbrugs overgang til naturnær

skovdrift.

•

Beslutningen er irreversibel:

Hvis først en skov er udlagt

som urørt, vil det i mange tilfælde efter nogle år ikke

længere være muligt at producere gavntræ af acceptabel

kvalitet. Her ”fanger bordet”, også selv om man måtte

ønske at genoptage vedproduktionen f.eks. af hensyn til

forsyningssikkerheden og grøn omstilling.

Udgifter -skovdrift, naturpleje,

friluftsliv mv., kr./ ha/år

Forceret konvertering – natur,

dyr, tilsyn mv., kr./ha/år

Antal ansatte, årsvær,k/ha/år

Generalomkostninger, skat,

adm. Mv. (-renter), kr./ha/år

Andre indtægter, kr./ha/år

Produktion, kr./ha/år

Parametre

Virkemiddel

Traditionel

plantageskov

Naturnær skov med

grønne hensyn

Urørt skov uden

store græssere

Urørt skov med

store græssere

3.350

1.000

1.500

1.250

0,009

1.600

2.450

1.250

650

0,007

550

Min. 650

0,002

650

Min. 650

150-600

0,003-0,004

800-1.250

Tabel 1: I tabellen gives et skøn over forskellige virkemidlers økonomiske potentiale. Skønnet på basis

af Skovforeningen, Naturstyrelsen, Højbjerre Brauer Schultz (2018), Finansloven (2019) m.fl.

I alt, kr./ha/år

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 5

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 6

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Statsskovene – balance mellem træproduktion og biodiversitet

Klima

Skove er et effektivt middel til at lagre CO2. De danske skove

bidrager allerede til kulstoflagringen i dag med ca. 6 mio. ton

CO2/årligt eller lig hele den danske bilparks udledning på ét år.

•

Urørt skovs klimapotentiale:

Urørte skove binder i forhold

til dyrkede skove i gennemsnit mere kulstof permanent

i skovens levende vedmasse, som dødt ved og i jorden.

På meget lang sigt ophobes i gennemsnit 225 ton – 625

ton CO2/ha pr. trægeneration mere i urørte end i dyrkede

skove. Urørt skov er derfor et vigtigt element i fremtidens

danske skove.

•

Dyrkede skoves klimapotentiale:

Naturnært dyrkede

skove rummer ikke desto mindre et betydeligt større

klimapotentiale end urørte skove - og mindst lige så stort

et potentiale som traditionelt dyrkede, ensartede og ens-

aldrende skove. Et forsigtigt skøn er, at mere naturnær

skov på den lange bane kan føre til en betydelig CO2-

gevinst på min. 375-900 ton CO2/ha pr. trægeneration

sammenlignet med urørt skov.

•

Substitutionseffekten:

Dette skyldes især den dyrkede

skovs substitutionspotentiale. Dvs. at man med natur-

nær skovdrift fortsat kan producere træ til erstatning for

klimatunge materialer (stål, beton, mursten, plastik etc.)

og biomasse til substitution af fossile brændsler (kul, olie

og gas). Hvor stor denne substitutionseffekt er, afhænger

ikke mindst af, hvad der kan produceres af de konkrete

træarter på det givne areal.

•

Økonomiske CO2-omkostninger:

Særligt ønsket om ”urørt

skov med store græssere” kan på langt sigt føre til en

markant mindre CO2-effekt på op til 900 ton CO2/ha pr.

trægeneration. Den samfundsøkonomiske omkostning vil

groft skønnet være på 49.500-450.000 kr./ha ved en CO2-

pris på hhv. kr. 55 og 500 - svarende til en nutidsværdi på

1,36-12,37 mia. ved en kalkulationsrente på 4 pct.

Permanent CO2-lager (bygning,

konstruktioner, møbler, mv.), ton

CO2/ha/100 år

Dødt ved, ton CO2/ha/100 år

Jordbund, ton CO2/ha/100 år

Løbende CO2-optag, gns.,

ton CO2/ha/100 år

Parametre

Virkemiddel

Naturnær skov med

grønne hensyn

Traditionel

plantageskov

Urørt skov, traditionel

uden græssere

Urørt skov med

megaherbivorer

300

1000

100 (-300)

20 (-30)

+107

1.527

200

1000

100 (-300)

+107

1.412

700

175

+157

1.032

400

+157

632

Landbrug - baseline

Tabel 2: Skønnede forskelle på forskellige driftsformer/virkemidler ift. skovens CO2-potentiale.

I alt, ton CO2/ha/100 år

Permanent CO2-lager,

ton CO2/ha/100 år

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 7

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Biodiversitet

•

Urørt skov

er et vigtigt virkemiddel til at fremme biologisk

mangfoldighed, herunder rødlistede arter. Derfor er det

også vigtigt at fremme urørt skov - dog uden at det bliver

for ensidigt. Ellers risikerer man at overse en række vigtige

faktorer, f.eks. at nogle habitater og arter trives med en vis

skovdrift. Marginaleffekten af dødt ved falder også i takt

med mængderne. Kommer urørt skov over de 75.000 ha,

som forskere på KU anbefaler, forventes marginaleffekten

af yderligere urørt skov at falde.

•

Naturnært dyrkede skove

er bedre for biodiversiteten end

intensiv traditionel skovdrift. Naturnære statsskove med

urørt skov og andre grønne hensyn som f.eks. bevaring af

evighedstræer og dødt ved og øget løvtræsandel skønnes

på langt de fleste parametre at kunne måle sig med natur-

værdierne i helt urørt skov. Naturnære skove kan også

bedre end f.eks. plantageskove og landbrug binde større

urørte skovlandskaber sammen med helårsgræssende

megaherbivorer.

•

Balance og både-og:

I hvilket omfang urørt skov bedre

fremmer biodiversiteten end flersidig naturnær skov-

drift, ved vi ikke for alvor. Vi mangler viden og gode

baseline-studier – og der forskes i disse år intensivt i

netop dette spørgsmål. Både dette forhold og Danmarks

begrænsede areal taler for en balanceret strategi - med

fokus på at fremme både biodiversitet og biokvalitet med

variation og skovkontinuitet med store træer, døende og

dødt ved, græsning og naturlig hydrologi.

Skovlevende sommerfugle

Jordboende smådyr

Vedboende svampe

Jordboende planter

Mykorrhizasvampe

Vedboende biller

Pattedyr

Parametre

Virkemiddel

Urørt skov med store græssere

Mosser / laver

Padder, andre

Karplanter

Fugle

+++

Naturnær skov med biodiv. hensyn

+++

Urørt skov, traditionel u. græssere

+++

Naturnær skov, traditionel

u. græssere

Plantageskov, traditionel

u. græssere

+++

Nye flersidige skove fra 90’erne

Landbrug uden grønne hensyn

+/-

Tabel 3: I tabellen gives et skøn over forskellige skoves naturpotentiale ift. forskellige artsgrupper. Skønnet på baggrund af bl.a. Johanssen m.fl. (2013).

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 8

Point

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Statsskovene – balance mellem træproduktion og biodiversitet

Friluftsliv

Skovene er et yndet udflugtsmål for

danskerne, der besøger skovene ca.

70 mio. gange om året. De naturnært

drevne statsskove udgør alene de

40-50 mio. besøg, selv om de kun

udgør 18 pct. af skovarealet.

•

Høj betalingsvillighed:

Befolkningen

vil gerne skove og har høj betalings-

villighed for de rekreative værdier i

skove – især når de er tæt på byerne.

I tæt befolkede områder kan værdien

nå helt op på 32.000 kr./ha/år, men

ligger i gennemsnit lavere på 8.000

kr./ha/år.

•

Præference for blandingsskove:

Danskerne foretrækker en skov, hvor

både alder, arter, drift og oplevelses-

værdier varierer. Det er dog svært

at vurdere, om betalingsvilligheden

for biodiversitet i urørt skov er større

eller mindre end biodiversitet knyttet

til naturnær skov. Det kan derfor

heller ikke siges, om befolkningen

foretrækker urørt frem for naturnær

skov.

•

Større uvished og risiko:

Påvirker

urørt skov kvaliteten af offentlige

adgangsforhold, tilgængelighed,

veje, stier, skiltning mv., vil det

kunne påvirke ’betalingsvilligheden’

negativt. Samme forhold gælder,

hvis opsatte hegn og udsatte dyr

begrænser eller ligefrem er til fare

for offentligheden. Dertil kommer

uvisheden om styring af publikum,

der jo i princippet har lov at bevæge

sig frit i statens skove, og om erstat-

ningsansvar i en situation med langt

flere risikotræer samt øget fare for

nedfaldende grene og træer.

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 9

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Konklusion og anbefalinger

Alle skovhabitatstyper i Danmark er i ugunstig tilstand.

Danmark har derfor en bunden opgave, når det handler om

at styrke biodiversiteten. I denne analyse er det undersøgt,

hvilke konsekvenser det vil få for såvel økonomi og beskæf-

tigelse, klima, biodiversitet som friluftsliv, hvis man omlæg-

ger statsskovene helt til urørt skov.

Hovedkonklusion

Urørt skov er vigtig for natur og biodiversitet. Vi ved dog ikke

i dag, i hvilket omfang urørt skov er bedre for biodiversiteten

end naturnær skovdrift med grønne hensyn, der på den lange

bane og de fleste parametre vurderes at kunne måle sig med

naturværdierne i traditionel urørt skov.

Til gengæld kan vi med stor sikkerhed sige, at en omlægning

af alle statens skove til urørt skov vil påvirke Naturstyrelsens

økonomi, samfundsøkonomien og beskæftigelsen negativt.

Klimaeffekten vil også være negativ – især som følge af

mindre substitution mellem træ og fossile brændsler og

klimatunge materialer. Friluftslivet rammes også negativt,

hvis urørt skov betyder mindre adgang, flere restriktioner og

større utryghed for den almindelige færdsel og publikum

i statsskovene.

Lægger man dertil, at Danmark er et lille land med begræn-

set areal, taler det for en strategi, hvor vi både når mindst de

anbefalede 75.000 urørt skov og også gennemfører målret-

tede naturvenlige og naturnære tiltag i den øvrige skovdrift.

Anbefalinger

Anbefalingen er derfor på den baggrund en

balanceret

både-og-strategi

med afsæt i statsskovenes omlægning til

naturnær skovdrift.

•

Balanceret strategi:

Danmark bør udarbejde en balanceret

natur- og klimavenlig strategi for den fremadrettede drift

i skovene. Den skal sikre ikke alene biodiversitet, men også

bedre biologisk kvalitet i vores dyrkede skovlandskaber.

•

Det får vi med både urørt skov og andre urørte natur-

arealer, men også ved at passe bedre på naturværdierne

i det almindelige dyrkningslandskab. Det handler bl.a. om

at skabe variation og skovkontinuitet med store træer,

døende og dødt ved, lysåbne græssede naturarealer og

naturlig hydrologi – netop grundtanken i statens natur-

nære skovdrift. Det skal afsættes tilstrækkelige midler,

mandskab og tid til formålet. Samt tilstrækkelige midler til

at styrke indsatsen, herunder medarbejdernes biologiske

kompetencer og handlemuligheder.

Fordobling af skovareal:

Danmark bør fremskynde sin

strategi med fordobling af skovarealet, så udtagning af

urørt skov og grønne hensyn i driften sker i takt med, at

skovarealet forøges nationalt, og selvforsyningsgraden

med træ ikke yderligere forringes.

Mere urørt skov:

Vi kan gøre en afgørende forskel for den

danske natur med mindst 75.000 ha urørt skov og over 20

m3 dødt ved/ha. Andelen af urørt skov i statsskovene er

allerede stort set på det anbefalede minimum – med ca.

15-22 pct. af arealet eller ca. 16.600-24.600 ha. Heroverfor

står privatskovene med en andel på kun ca. 30.000 ha

eller ca. 5-6 pct. af privatskovene. For at nå det samlede

mål vil privatskovene skulle bidrage med min. 53.000 ha

urørt skov eller ca. 10 pct., der samtidig bør beskyttes ved

lov. Danmark bør derfor især lægge en strategi for, hvor-

dan privatskovene inddrages langt mere i omlægningen

til naturnær skovdrift, mere urørt skov og dødt ved. Deres

deltagelse er afgørende for at nå de 75.000 ha urørt skov

og en generel langt bedre naturtilstand i de danske skove.

Forceret omlægning til naturnær skov:

Danmark bør

fremskynde omlægningen af de statslige skovarealer til

naturnær drift og struktur dér, hvor det vurderes bedst at

gavne naturen uden at belaste økonomien hårdt.

Forskning:

Danmark bør styrke forskningen i urørt skov,

hhv. naturnær skovdrift og ordnet skovdrift, og ikke mindst

de forskellige driftsformers tilknyttede konsekvenser for

hhv. biodiversitet og klima samt også den øvrige sam-

fundsøkonomi, beskæftigelse og friluftslivet.

•

Se rapport + tabel 1: 2.450 kr./ha/år (2a) *110.000 ha (skovareal)) = ca. 270 mio.

kr./år

Se rapport + tabel 1: 1.200 kr./ha/år (2g+3g) *110.000 ha (skovareal)) = ca. 130 mio. kr./år

Se rapport + tabel 1: 1.350 – 1.800 kr./ha/år (2g+4g) *110.000 ha (skovareal)) = ca. 150-200 mio. kr./år. jf. Naturstyrelsens (Altinget 27.1.15). Ifølge Natursty-

relsen nyere beregninger løber omkostningerne ved urørt statsskov i dag op i ca. 2.400 kr./ha/år (svar til Folketinget, 7.1.2020), mens universitetsforskere

tidligere har beregnet sig frem til en omkostning på ca. 1.900 kr./ha/år, jf. ’Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove’ (KU, 2016)

Ved kalkulationsrente på 4 pct. bliver nutidsværdien i alt-> 150 – 200 mio. kr. / 0,04 =3,75-5 mia. kr. Ved en kalkulationsrente på 2 pct. bliver nutidsværdien

i alt -> 150-200 mio. kr. / 0,02 = 7,5-10 mia. kr.

Se rapport: Bygger bl.a. på Højbjerre Brauer Schultz (2018)

Naturnær skovdrift med grønne hensyn: FSC-PEFC certificeret, inkl. 20% urørt skov, bevaring af evighedstræer til naturligt henfald og formuldning, øget

andel af dødt ved, beskyttelse af gamle egetræer >300 år og gamle bøgetræer >200 år, græsning på ± permanente skovenge, sløjfning af dræn/grøfter,

øget løvtræsandel, fokus på naturlig selvforyngelse og lokalitetsbestemte skovudviklingstyper, stop for pesticidanvendelse og gødskning, mindsket jord-

bearbejdning mv. Den statslige naturnære skovs grønne hensyn har allerede medført et vist produktionstab ift. privat traditionel plantageskovdrift,

der også har langt bedre muligheder for andre indtægter fra f.eks. udlejning af jagt.

Landbrug er for en god orden skyld sat til O, selv om agerjord selvfølgelig også indeholder en stor mængde kulstof. Skemaet registrerer således kun den

gennemsnitlige pulje af ekstra kulstof, der findes i hhv. almindelig og urørt skovjord ift. almindelig landbrugsjord.

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 10

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Statsskovene – balance mellem træproduktion og biodiversitet

“

En omlægning af

alle statens skove

til urørt skov

vil

påvirke Natur-

styrelsens økonomi,

samfundsøkonomien

og beskæftigelsen

negativt. ”

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 11

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Varenr.: 6021 Februar 2020

Fagligt Fælles Forbund

Kampmannsgade 4

1790 København V

Tlf.: 70 300 300

www.3f.dk

3F_gg_skov-pixi_210x297_K2.indd 12

13/02/2020 15.22

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5746169 == [ Per Ploug - Naturnalparker ] == Dokument 1 == [ Lea Wermelin og Rasmus Prehn 10 februa… ==

DANSKE LAMMEPRODUCENTER

Dannemare 12. februar 2021

Kære Lea Wermelin og Rasmus Prehn

Vi tillader os at kontakte jer forbi vi er oprigtig bekymrede for om vores erhverv kan overle-

ve i de rammer, der tegner sig for den erhvervsmæssige fåreavl i fremtiden. Rammer der i

høj grad skabes i regi af jeres ministerier.

Vi syntes der nogle forhold, som begrænser fårene udbredelse på en meget uhensigts-

mæssig måde.

Det offentlige har begrænset eller planlægger at begrænse anvendelsen af får i plejen af

den danske natur. Fårene er af toneangivende biologer, blevet udskældt, som dyr der be-

grænser biodiversiteten, ja nærmest ødelægger naturen. Det mener vi ikke er rigtigt. Får

kan i lighed med andre drøvtyggere pleje naturen hensigtsmæssigt, det er et spørgsmål

om græsningstryk og tidspunkt. Fårene er også væsentlige i forhold at bevare de få hede

arealer vi har tilbage i Danmark i en god stand, ligesom fårene er meget publikumsvenlige.

Antal af kødkvæg er i tilbagegang og der mangler rigtig mange dyr til at pleje naturen. Vi

finder det derfor helt forkert at begrænse fåreavlen.

Senest er der kommet et lovforslag vedrørende Naturnational Parker, hvor får slet ikke er

medregnet som en del af løsningen, selv om der er masser af relevante opgaver til fårene i

naturplejen, også i disse områder. Naturnational Parker uden får vil forventeligt fjerne store

dele af de områder som det offentlige i dag udbyder til naturpleje med får, derved vil fåre-

ne forsvinde og nogle fårefarme miste væsentlige dele af deres indtjening.

Naturstyrelsen har de senere år på det nærmeste slet ikke udbudt nye græsnings arealer

til afgræsning med får. På det seneste er de ligefrem begyndt at skrive udtrykkeligt i deres

udbudsannoncer at arealerne ikke må græsses med får. Derved forsvinder fårene og fåre-

farmene mister muligheder for indtjening.

Som i sikkert godt ved er ulve et vedvarende problem for fåreavlen i de områder, hvor ul-

ven har etableret sig de senere år. Vi forudser at disse problemer vil vokse yderligere, hvis

ikke der gribes ind overfor problemet og ulvene spreder sig yderligere.

Vi oplever at vores erhverv pålægges langt hovedparten af de omkostninger, som ulvens

tilstedeværelse i den danske natur, har påført særligt fåreavlerne i de berørte områder.

Derved mister de berørte farme indtjening og deres lyst til at fortsætte begrænses, ligesom

der næppe er nye unge folk, der vil starte op under disse betingelser.

Det er vores bekymring at summen af de her beskrevne forhold, vil afvikle den erhvervs-

mæssige fåreavl i Danmark, hvis ikke der sker radikale ændringer. Derved vil fåreavlen

langsomt uddø. Er det virkelig regeringens ønske? Konsekvensen er tab af klima & miljø-

venlig kødproduktion, nænsom naturpleje, hvor publikum ikke er i livsfare, lokale arbejds-

pladser i tyndt befolkede områder og mange familiers livsværk og eksistens.

Vi deltager gerne i dialog om løsnings muligheder, hvis det måtte være ønsket.

Venlig hilsen

Per Ploug

Formand Danske Lammeproducenter

LANGHOLMVEJ 34, 4983 DANNEMARE

TEL: 20 24 49 01, EMAIL: [email protected]

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

== AKT 5746168 == [ Danske Herregaards Jægere - Naturnationalparker ] == Dokument 1 == [ Høringssvar Natur… ==

Miljøministeriet

[email protected]; [email protected]

cc:

Danske Herregaardsjægere

v. bogholder Paw Helms

Salbrovad 18, 5610 Assens

12. februar 2021

Vedr.: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og

færdselsloven i offentlig høring (Etablering af naturnationalparker m.v.), j.nr.

2020-5425

Foreningen Danske Herregaardsjægere er grundlæggende yderst positive overfor

regeringens planer om at oprette en række naturnationalparker

(NNP’er),

hvor

naturen får førsteprioritet.

Det er vores holdning at alle initiativer, der kan forbedre biodiversiteten skal mødes

med positivitet og nysgerrighed og det skal en kommende lov i videst muligt omfang

kunne omfavne.

Vi mener at det vigtigste skridt at tage i en fart er igangsættelsen af en

kulturændring; en bevægelse der skal sikre at vi i fremtiden ikke skal til at redde

naturen, men i højere grad kan nyde den med god samvittighed på den måde hver

enkelt nu foretrækker.

Rigtig mange af vores medlemmer forvalter større sammenhængende områder, hvor

naturen som minimum har høj prioritet. Gamle urørte skovparter, parkanlæg og

dyrehaver er mange steder en del af ejendommen og vi står i den sammenhæng med

ansvar for f.eks. hegnssætning og vedligehold, dyrehold og/eller kontakt med

dyreholdere, publikumshenvendelser, håndtering og aflivning af nødstedt vildt,

overholdelse af lovgivning på flere områder etc. Erfaringer som vi mener, kan bringe

noget godt ind i

processen omkring NNP’ernes opståen.

Det er vores oplevelse at natur tager tid. Lang kontinuitet med naturlige dynamikker,

processer og succession er nøglen til mere biodiversitet og det er derfor glædeligt

at læse hvor helhjertet der er lagt op til, at udføre de kommende

NNP’er.

MEN vi

kan frygte at det godt kan gå FOR stærkt og at det faktisk kan kompromittere både

det enkelte områdes mulighed for at levere på natur, men også opstarten af den

bevægelse i befolkningen, som skal gøre det til en selvfølge i fremtiden, at oprette

og vedligeholde

NNP’er.

Vi opfordrer til at nedsætte styregrupper for de enkelte

NNP’er,

som det kendes fra andre sammenhænge, hvor der er mange interesser som

skal høres i sager om natur- og vildtforvaltning.

Vi undrer os meget over at der intet sted i lovforslaget gives mulighed for at private

også kan byde ind med arealer? Det virker som en særlovgivning for staten? Vi

opfordrer til at lave en særskilt lovgivning for naturparker, som også kan finde

anvendelse på private arealer; evt. uden at de kan kalde sig nationalparker? Det

virker ulogisk ikke at gå efter det potentiale som vi ved ligger ude på de ejendomme

hvor bl.a. vores medlemmer allerede i dag forvalter natur?

L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

I vores verden er det resultaterne, der skal i fokus og vejen derhen skal gøres bred

og ikke ”religiøs”.

Vi mener at der ligger et enormt potentiale for at udtage

produktionsjord, fra land- og skovbrug, og indlemme det i en naturpark på private

arealer, hvis det kan skabe en tilsvarende økonomi for ejendommen og samtidig øge

biodiversiteten. Her spiller turisme en stor rolle, hvoraf jagtturisme er blandt de

klart mest indbringende.

Hvis en naturpark kan opfylde målene for naturlige processer, dynamik og succession

og få driften af parken finansieret via det udtag/den regulering som der også er

indskrevet forventninger om i lovforslaget, så mener vi KUN det kan forsvares for

fremtiden at give mulighed for at komme i gang nu.

Det er vigtigt for tilblivelsen af en bred naturbevægelse i befolkningen, at naturen

ikke bliver elitær, men en værdifuld del af os alle. Mange af de mest værdifulde

naturområder vi har herhjemme, er skabt sammen med en lang tradition for

professionel jagt- og vildtforvaltning.

Naturen i Danmark er i dag forringet på grund af produktion. Engang var det den

primære måde at skabe værdi af naturen på. Vi må ikke tro at vi nu

kan ”producere

natur” i en fart

og efter én opskrift. Vi skal på alle mulige måder, og gerne i overflod,

give naturen mulighed for at indfinde sig på forunderlig og forskellig vis landet over.

Og vi skal give naturen værdi på nye måder.

Medlemmer af Foreningen Danske Herregaardsjægere har i mange år arbejdet med

at skabe levesteder for vilde dyr

–

simpelthen fordi de har værdi for os. Vi vil elske

at få øgede muligheder for at skabe endnu mere og vildere natur.

Med venlig hilsen

Foreningen Danske Herregaardsjægere

Jacob Nørgaard Larsen

Formand

Direkte tlf. + 45

61 33 51 53

E-mail