Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229 Bilag 1
Offentligt
2383570_0001.png
HØRINGSNOTAT
J.nr. 2020-5425
Ref. JACBE
Den 23. april 2021
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og
færdselsloven (Adgang til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital
kommunikation m.v.)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af
naturnationalparker m.v.) har været i høring fra den 15. januar 2021 til den 12. februar 2021.
Lovforslaget vedrører etablering af naturnationalparker og obligatorisk digital
kommunikation til og fra myndighederne på naturbeskyttelseslovens område. Udkast har
været sendt i høring til kommuner, relevante erhvervsorganisationer, grønne organisationer
m.fl. og har været lagt på Høringsportalen i høringsperioden.
Miljøministeriet har modtaget ca. 210 høringssvar fra organisationer, foreninger og
kommuner samt privatpersoner. Høringssvarene og dette høringsnotat kan ses på
Høringsportalen ved fremsættelse af lovforslaget. Gennemgangen af høringssvarene og
Miljøministeriets bemærkninger hertil er samlet tematisk. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Transportministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet og
Kulturministeriet har bidraget til notatet for de dele, som vedrører deres ressortområde.
Lovforslaget giver alene den retlige ramme for etablering af naturnationalparker, men
høringssvarene indeholder i vidt omfang synspunkter til den konkrete udmøntning af
lovforslaget i de enkelte naturnationalparker i forhold til f.eks. placering og forvaltning af
disse. Hertil bemærkes mere generelt, at lovforslaget ikke regulerer dette.
Ud over de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget
en række strukturelle, sproglige og juridisk-tekniske justeringer af lovforslaget.
Overordnede tilbagemeldinger
DN og Vild Med Vilje m.fl. er begejstrede ved forventningen om, at Danmark nu får store
sammenhængende områder med vildere natur, primært for naturens skyld, men også fordi
naturnationalparkerne vil give alle besøgende naturgæster enestående oplevelser i en vildere,
rigere og meget mere mangfoldig natur.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0002.png
WWF Verdensnaturfonden bakker op om målsætninger og pladsen, der skabes til mere og
vildere natur i Danmark ved hjælp af naturnationalparkerne og urørt skov. WWF
Verdensnaturfonden mener det vil betyde et løft for danskernes friluftsliv, men også for lokal
grøn økonomisk vækst, uddannelse, læring og sundhed. DOF BirdLife ser de kommende
naturnationalparker som et godt skridt i retning af at bremse tabet i biodiversitet, fordi der
hermed skabes sammenhængende områder, hvor natur og biodiversitet er hovedhensynet.
DOF BirdLife synes, at det er visionært, at parkerne friholdes for produktion og forvaltes med
fokus på at skabe rammerne for en selvforvaltende natur med naturlige processer og
dynamik. Det vil ifølge foreningen give den trængte natur en tiltrængt hånd og på sigt skabe
områder, som vil give befolkningen muligheder for store og unikke naturoplevelser. Verdens
Skove glæder sig over regeringens udspil om at oprette naturnationalparker i Danmark og
roser det store fokus på naturlige økosystemer og naturlige processer i store
sammenhængende områder med et ydre hegn.
Danmarks Jægerforbund deler regeringens ønske om at skabe mere og bedre natur og
biodiversitet og bakker derfor op om etablering af naturnationalparker og deres formål.
Danmarks Jægerforbund finder, at kompleksiteten i forbindelse med etablering af
naturnationalparker er høj, og at der er mange interessenter, som skal finde sammen om et
fælles mål. Danmarks Jægerforbund opfordrer til, at regeringen fastlægger en anden ramme
for naturnationalparkerne Danmarks Biavlerforening udtrykker deres opbakning til større
beskyttelse af naturen, bl.a. fordi tab af naturlige levesteder betragtes som et af de største
problemer for vilde bier.
Den Danske Naturfond finder lovændringernes mål og intentioner positive, ligesom fonden
synes, at de konkrete elementer er relevante og udgør væsentlige forudsætninger for at kunne
forfølge formålet med lovændringerne.
Friluftsrådet bakker op om etablering af kommende naturnationalparker, herunder
etablering af en lovgivningsmæssig ramme for disse. For Friluftsrådet er det afgørende
vigtigt, at offentlighedens adgang til naturnationalparkerne sikres og opretholdes, og at der
skabes gode rammer for et alsidigt friluftsliv. Dansk Orienterings-Forbund er grundlæggende
imod ideen om at hegne naturen inde, men er generelt positive over for hovedformålet med
naturnationalparkerne.
KL opfatter lovforslaget som betydningsfuldt for naturen. For kommunerne er det vigtigt, at
der sikres adgang for befolkningen, især i de bynære naturnationalparker, og at der er
muligheder for aktiviteter i naturnationalparkerne, men med respekt for den natur og
biodiversitet, der ønskes fremmet med lovforslaget.
Nationalparkerne finder det afgørende, at udpegningen af naturnationalparker ikke sætter
anden naturforvaltning i stå. Havet, søer og vandløb er ifølge Nationalparkerne stort set
fraværende i de aktuelle og forventede yderligere udpegninger af naturnationalparker, selv
om de akvatiske naturtyper rummer store unikke naturværdier.
2
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0003.png
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at der af hensyn til en styrkelse af natur og
biodiversitet etableres naturnationalparker på statslige arealer.
Placering af naturnationalparker, inddragelse og faglig rådgivning
Dansk Botanisk Forening og KL m.fl. mener, at naturnationalparker som første prioritet skal
udpeges for områder med en høj naturkvalitet. Danmarks Jægerforbund m.fl. vil gerne have,
at udpegningen af naturnationalparkerne sker efter en faglig analyse af de mulige arealer og
først derefter en politisk proces. DOF BirdLife savner faglige kriterier for, hvilke arealer der
skal udpeges til naturnationalparker i stil med de anbefalinger, der blev udarbejdet til
udpegningen af urørt skov (Petersen m.fl. 2016). Foreningen mener, at
naturnationalparkerne skal
udpeges efter ”Brandmandens Lov”, hvor de giver størst værdi
for natur og biodiversitet, og hvor der er et stort naturmæssigt potentiale.
WWF Verdensnaturfonden mener, at erfaringer viser, at hvis der ikke foretages en
prioritering og udpegning af naturområder baseret på relevant forskningsmæssig viden kan
ofte mindre vigtige områder blive udlagt som natur. Det er ifølge WWF Verdensnaturfonden
de vigtigste områder for vores biodiversitet, der først skal udlægges som større og vildere
natur.
Dansk Skovforening mener, at der bør sikres en forpligtelse til at inddrage alle aftaleparterne
bag aftalen om natur- og biodiversitetspakke fra 4. december 2020, ligesom at lodsejere, der
er naboer til arealer i spil, skal høres, inden det besluttes at anmode om udarbejdelse af
ansøgningen til miljøministeren efter § 61 c. Dansk Skovforening anfører endvidere, at det er
vigtigt, at det ved udvælgelse af områder sikres, at skovlovens formålsbestemmelse i § 1 om at
bevare og værne landets skove m.v.
indgår i vurderingen af, hvilke arealer der er bedst egnet til
at opfylde formålet med etablering af naturnationalparkerne.
KL ønsker en lovfæstet central rolle i udpegningen og planlægningen af de kommende
naturnationalparker.
Flere privatpersoner skriver, at man alene bør udvælge områder, som ligger i nyetablerede
naturområder, hvor der opkøbes land til udlægning af "natur", således at man kan sikre sig,
at veletablerede rekreative områder ikke berøres. På den måde fratages befolkningen ikke de
eksisterende muligheder for at færdes i skov- og naturområder, men begrænses kun i forhold
til de nye områder.
DN mener, at biodiversitetsforskere skal inddrages i processen før og under etableringen af
naturnationalparker samt i den efterfølgende monitering, og at dette bør præciseres i
lovteksten. DN ønsker, at også interessenter skal kunne foreslå etablering af
naturnationalparker og at det sker med udgangspunkt i de fastsatte kriterier for at fremsætte
forslag. WWF Verdensnaturfonden anser det for en afgørende præmis, at ministeren
pålægges også at inddrage ”relevant forskningsbaseret rådgivning” i forbindelse med
prioritering af og anmodning om ansøgninger om naturnationalparker (§ 61 c). WWF
Verdensnaturfonden mener, at inddragelse af relevante forskere skal fremgå af lovforslagets
§§ 61 d og 61 e som en naturlig del af projektansøgninger og forvaltningsplaner. Ifølge Dansk
3
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0004.png
Akvakultur bør de kommende naturnationalparker så vidt muligt udpeges i Natura 2000-
områder. Friluftsrådet vil gerne have inddraget den kommunale planlægning ved udpegning
af områderne og ønsker, at man undgår de bynære skove af hensyn til friluftslivet.
Landbrug & Fødevarer, Dansk Akvakultur og Friluftsrådet m.fl. ser et behov for en tæt dialog
og inddragelse af interessenter både lokalt og nationalt i forbindelse med etablering og
forvaltningen af naturnationalparkerne. Dansk Sportsfiskerforbund efterlyser samme lokale
inddragelse, som kendes fra nationalparkerne med bestyrelser og råd. Danmarks
Jægerforbund ønsker det beskrevet, hvordan og hvornår offentligheden inddrages i
processen forud for placeringen af naturnationalparkerne. DOF BirdLife henviser til gode
erfaringer fra Collective Impact, som flere steder i landet har ført til gode og positive lokale
processer og ønsker, at det fremhæves mere i lovforslaget. Herning Kommune og Holstebro
Kommune anser det for vigtigt, at den lokale offentlighed inddrages i processen, og ønsker at
dette fremgår af lovteksten. Jammerbugt Kommune
og ”Natur på Tværs”
mener, at det bør
præciseres i lovforslaget, at de berørte myndigheder, herunder kommunen, skal indgå som
samarbejdspartner allerede fra projektets start og deltage ved udarbejdelse af ansøgning,
projektbeskrivelse og forvaltningsplan. Danmarks Cykle Union mener, at det er vigtigt, at der
sker en lokal inddragelse af cykelklubber og mountainbikeklubber. Dansk Ungdoms
Fællesråd ønsker en god inddragelse af de lokale foreninger ved etablering af
naturnationalparker. Randers Kommune er optaget af, at adgangen til området Fussingø i
størst mulige omfang tilgodeses, og at ønsker og muligheder omkring adgang drøftes med
kommunen.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) mener, at der bør stilles krav om en lokaliseringsanalyse
baseret på fagligt funderede kriterier. DIF finder det afgørende, at den lokale inddragelse er
rammesat og foreslår en mere detaljeret beskrivelse af processen. DIF ønsker, at det kommer
til at fremgå af bemærkningerne, at parkerne ikke placeres i bynære områder, hvor
besøgstrykket er stort, og hvor forbundet mener, at ellers fredelige dyr kan blive stressede og
reagere uhensigtsmæssigt.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at etablering af en naturnationalpark skal
forudsætte en tilladelse fra miljøministeren. Det forudsættes, at ansøgning om tilladelse
udarbejdes af den statslige lodsejer på baggrund af en anmodning fra miljøministeren.
Ifølge lovforslaget forudsættes det også, at der forud for miljøministerens anmodning til en
statslig lodsejer har været en dialog mellem Miljøministeriet og den pågældende statslige
lodsejer, som bl.a. kan omfatte indledende undersøgelser og vurderinger af et specifikt
område for at afgøre, om området har potentiale for en naturnationalpark.
Det er tillige forudsat, at miljøministerens anmodning afgives efter inddragelse af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kulturministeren, erhvervsministeren,
indenrigs- og boligministeren, transportministeren, forsvarsministeren og klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Det må forventes, at der også i øvrigt vil foregå en politisk proces med inddragelse af
relevante interessenter og relevant videnskabelig rådgivning forud for miljøministerens
4
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0005.png
afgivelse af anmodningen, hvori naturnationalparkens lokalisering angives. Dette er
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Det følger endvidere af lovforslaget, at den statslige lodsejer skal inddrage offentligheden
og berørte myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af en ansøgning om etablering af
en naturnationalpark. Ansøgningen skal bl.a. indeholde en projektbeskrivelse for etablering
af naturnationalparken, hvori der bl.a. skal angives oplysninger om inddragelsen af den
berørte offentlighed, berørte myndigheder og berørte lodsejere i den videre proces. Det er
præciseret i lovteksten, at
”den videre proces”
også omfatter tiden efter
naturnationalparkens etablering.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Projektbeskrivelse
DGI, DIF og Danmarks Cykle Union ønsker, at der i projektbeskrivelsen også gøres status for
friluftslivets forskellige aktiviteter, tilladelser og muligheder.
DN foreslår, at § 61 d, stk. 1, nr. 1,
bør formuleres således, at ”natur” indgår i fredet eller
beskyttet natur-, kultur- og verdensarv, idet der peges på, at der kan være særlige
naturbevaringshensyn, som fortsat bør beskyttes særskilt.
Dansk Skovforening mener, at det er uklart, når det af § 61 d, stk. 1, nr. 1, fremgår, at
projektbeskrivelsen skal indeholde områdets nuværende status, herunder naturgrundlag, da
det ikke fremgår, hvad udtrykket ”naturgrundlag” dækker over.
Den Danske Naturfond foreslår, at kravene til redegørelsen for de eksisterende naturværdier
præciseres ved at nævne disse forhold direkte i lovteksten, således at det her fremgår, at
projektbeskrivelsen skal indeholde en redegørelse for områdets eksisterende naturværdier,
herunder naturtyper omfattet af habitatdirektivet, beskyttet natur efter
naturbeskyttelseslovens § 3, særlig værdifuld skov, jf. skovlovens § 25, bilag IV-arter i
henhold til EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, rødlistede arter m.v.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om projektbeskrivelse (§ 61
d, nr. 1) i udkastet til lovforslag, at der i en projektbeskrivelse for etablering af en
naturnationalpark skal indgå oplysninger om naturgrundlaget i området, hvilket bl.a.
omfatter natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, bilag IV-arter og rødlistede
arter.
På baggrund af bemærkningerne er den foreslåede bestemmelse i § 61 d, nr. 1, justeret,
således at den får følgende ordlyd:
”Områdets
nuværende status og anvendelse, herunder
naturgrundlag, fredet eller beskyttet natur, landskabelige forhold, veje, stier og andre
anlæg, fredet eller beskyttet kultur- og verdensarv samt friluftsliv.”
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
5
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0006.png
WWF Verdensnaturfonden peger på, at § 61 d, stk. 1, nr. 5, om projektplanen også bør
indeholde en beskrivelse af ”(re)etablering af naturlig dynamik og selvforvaltende
økosystemer”, som kan tilføjes efter ”herunder”.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det er Miljøministeriets vurdering, at naturgenopretningsinitiativer omfatter tiltag, der
har til hensigt at understøtte naturlig dynamik og selvforvaltende økosystemer. Der
henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at forvaltningen så vidt
muligt ikke skal målrettes den enkelte art eller den enkelte naturtype, men vil have fokus på
de naturlige processer, som karakteriserer de økosystemer, arterne er udviklet i, og at det
tilstræbes at genskabe betingelserne for, at naturlige processer kan udfolde sig, ligesom
menneskelig indgriben begrænses.
Bemærkningerne giver ikke anledning til yderligere ændringer i lovforslaget.
Dansk Ungdoms Fællesråd ønsker, at foreninger specifikt indskrives i § 61 d, nr. 7, der
vedrører inddragelse af den berørte offentlighed, berørte myndigheder og berørte lodsejere i
den videre proces.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den berørte offentlighed bl.a. er borgere,
organisationer og foreninger, der besøger området.
Bemærkningerne giver ikke anledning til yderligere ændringer i lovforslaget.
Forvaltningsplaner
DGI ønsker en bestemmelse om revision af forvaltningsplaner, f.eks. hvert fjerde år. Til § 61 e
foreslås bl.a. tilføjet, at forvaltningstiltag skal hvile på et bredt sammensat fagligt grundlag
under hensyntagen til omkostningseffektivitet. Friluftsrådet mener, at driften bør baseres på
en bred faglighed, og at der bør ske en revision af forvaltningsplanerne med et fast
tidsinterval. Danmarks Jægerforbund ønsker en præcisering af proceduren for en revision af
forvaltningsplanerne, og hvornår det sker.
Forvaltningsplaner bør, ifølge Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Københavns Universitets
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt en række privatpersoner ansat som
forskere ved Aarhus Universitet, være adaptive i forhold til resultaterne af monitoreringen.
Friluftsrådet foreslår en række tilføjelser til § 61 e vedr. indholdet af forvaltningsplanen,
herunder om tiltagenes omkostningseffektivitet, overvågning, revision, offentlighedens
adgang, de udsatte dyrs betydning for friluftslivet mv.
DOF BirdLife savner nogle generelle retningslinjer for forvaltningsplanerne. DOF Birdlife
mener, at principperne for den fremtidige forvaltning af naturnationalparkerne skal være
tydelige for det omgivende samfund, ligesom de skal være funderet i den bedst tilgængelige
viden og faglige anbefalinger fra biodiversitetsforskerne. DOF BirdLife anser genskabelse af
naturlig hydrologi og introduktion af nøglearter som noget af det vigtigste.
6
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0007.png
Den Danske Naturfond foreslår, at forvaltningsplanen for naturnationalparken skal
indeholde en konsekvensvurdering for den forventede udvikling af områdets eksisterende
naturværdier, herunder naturtyper omfattet af habitatdirektivet, beskyttet natur efter
naturbeskyttelseslovens § 3, særlig værdifuld skov jf. skovlovens § 25, bilag IV-arter i
henhold til EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, rødlistede arter m.v.
Naturvejledning Danmark m.fl. ser gerne, at det kommer til at fremgå af selve loven, at
forvaltningsplanerne skal formulere konkrete målsætninger for naturformidling og ser
forvaltningsplanerne som centrale for sikringen af, at hovedhensynet til natur og
biodiversitet går op med de bredere hensyn til øvrige samfundsinteresser. Danmarks
Idrætsforbund (DIF) er tilfreds med, at forvaltningsplanerne skal indeholde udviklingsmål og
principper, hvilket DIF mener, at man løbende må måle på, hvordan forløber.
Dansk Orienterings-Forbund
finder, at ”idræt” bør tilføjes til et punkt i forvaltningsplanen.
Dansk Ungdoms Fællesråd er bekymret for, at naturnationalparkerne vil forringe
muligheden for foreningsaktivitet i naturen og foreslår bl.a., at ”foreningsliv” indsættes
sammen med friluftsliv og turisme, og håber, at der fortsat vil være mulighed for at afholde
større foreningsorganiserede friluftsarrangementer, under hensyn til bl.a. yngleområde- og
sæson. WWF Verdensnaturfonden
mener, at ordet ”drift” bør udgå af §
61 e, da
naturnationalparkerne netop
ikke
skal driftes, men naturforvaltes. Læsø Kommune ønsker
det uddybet, hvad der menes med
’naturgenopretning’ og ’naturgenopretningsinitiativer’
i
lovforslagets §§ 61 d og 61 e.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at en forvaltningsplan for en naturnationalpark vil
indeholde udviklingsmål og principper for områdets forvaltning og drift, herunder bl.a.
økosystemer, naturtyper og arter, de udsatte dyr, friluftsliv og turisme,
naturgenopretningstiltag i området og overvågning af udviklingen i naturnationalparken.
Det er Miljøministeriets vurdering, at der vil være behov for drift i en naturnationalpark,
idet f.eks. hegn og friluftsfaciliteter skal tilses og vedligeholdes.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at naturgenopretning bl.a. kan ske ved
fældning af træer, introduktion af manglende hjemmehørende arter, udpining af arealerne
igennem høslæt og omlægning af arealerne og bekæmpelse af invasive arter i
naturnationalparkerne.
Det er Miljøministeriets vurdering, at naturformidling, foreningsliv og idræt bør indgå som
elementer i forvaltningsplanens beskrivelse af friluftsliv og turisme, hvilket er blevet
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Miljøministeriet finder det relevant, at den statslige lodsejer med jævne mellemrum, f.eks.
hvert 4.-6. år, svarende nogenlunde til frekvensen i relation til f.eks. Det Nationale
Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA-programmet) og Natura 2000-
7
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0008.png
planlægningen, udarbejder en redegørelse for udviklingen i naturnationalparken. Det
forventes, at offentligheden og berørte myndigheder vil blive inddraget i forbindelse med
udarbejdelsen af redegørelsen i det omfang, dette efter den statslige lodsejers vurdering
skønnes relevant. Endvidere forventes den statslige lodsejer at indsende den færdige
redegørelse til miljøministeren. Redegørelsen vil kunne indgå i grundlaget for en vurdering
af behovet for evt. tilpasninger af den konkrete forvaltning i den enkelte naturnationalpark
–
og på baggrund heraf en vurdering af behovet for en evt. revision af forvaltningsplanen.
Dette er tilføjet i lovforslagets bemærkninger.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Forvaltning af naturnationalparkerne
Verdens Skove mener, at eksotiske træer i videst muligt omfang bør blive i området og
bidrage til at øge mængden af dødt ved i området, og der bør ikke blive fældet eller ryddet
træer i forbindelse med etablering af vådområder, da det blot vil skabe en kunstig opdeling
mellem skov og lysåben natur. Verdens Skove foreslår, at tilplantning med hjemmehørende,
egnstypiske træer og buske med mange arter tilknyttet kan komme på tale i etableringsfasen i
områder, hvor der ikke forventes at være en frøbank for disse arter
–
men ikke plantes for at
hindre sandflugt. Nationalparkerne mener, at udpegningen af naturnationalparker ikke skal
indebære, at al aktiv naturforvaltning i områderne går i stå, da det efter deres opfattelse vil
tage mange år, inden det ekstensive græsningsregime sikrer en sådan balance.
Nationalparkerne mener, at lovforslagets bemærkninger bør udbygges i overensstemmelse
med dette.
Dansk Botanisk Forening ønsker ikke for restriktive forhold i naturnationalparkerne og
mener, at der bør herske metodefrihed tilpasset de lokale forhold. Dansk Botanisk Forening
mener, at der inden for naturnationalparker skal være mulighed for særforvaltning af
levesteder med særlig høj naturværdi, herunder sjældne arter, da det også er nødvendigt at
sikre de artspuljer, der skal være spredningskilder til større dele af naturnationalparken.
Sikring/etablering af flere lysåbne naturområder i skovene med lavt niveau af kvælstof og
fosfor som skovlysninger med plads til indre skovbryn, mener Dansk Botanisk Forening vil
være særdeles velkommen. De blomstersøgende insekter inkl. sommerfugle mangler også
egnede biotoper.
Ifølge Dansk Akvakultur bør områderne forvaltes, så der opnås gunstig bevaringsstatus for
udpegede arter og naturtyper. Danmarks Jægerforbund mener, at der skal mere fokus på de
naturlige processer som f.eks. genetisk variation, naturlig selektion, prædation og
nedbrydningsprocesser.
WWF Verdensnaturfonden ønsker, at menneskelig indblanding i forbindelse med
naturgenopretning og naturpleje holdes på et absolut minimum i naturnationalparkerne, og
at lovbemærkningerne herom afstemmes med de endelige retningslinjer for urørt statsskov.
WWF Verdensnaturfonden finder, at det af lovens bemærkninger bør fremgå, at man ikke
anvender maskinel naturpleje, undlader udsåning eller plantning, også ved sandflugt og ikke
8
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0009.png
pr. automatik fælder ikke-hjemmehørende træarter, da vedmassen udgør en kulstofressource
for arterne.
Landbrug & Fødevarer m.fl. finder, at forvaltningen af naturnationalparker skal hvile på et
fagligt grundlag, og at der ikke bør være for mange generelle restriktioner eller forbud (vedr.
jagt, fiskeri, biavl mv.) for området.
Bornholms Regionskommune anfører, at der kan blive behov for mindre hegn omkring
lysåbne naturtyper med henblik på en periodevis afgræsning for at opretholde
naturkvaliteten på arealerne.
En privatperson foreslår en række konkrete naturgenopretningstiltag. Flere privatpersoner
mener, at man kan nå en høj biodiversitet og vild natur med midler, som er mindre
vidtgående, end dem som fremgår af lovforslaget, f.eks. ved at efterlade mere dødt ved,
ophøre med dræning og begrænse træfældning, hvorved der efter deres opfattelse vil være en
mindre påvirkning for vildt, jagt, landskab, skovgæster, naboer og lokal kultur. Flere
privatpersoner opfordrer endvidere til at lade naturen passe selv.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at en naturnationalpark som udgangspunkt vil
udgøre et større sammenhængende naturområde, hvor der så vidt muligt tilstræbes
naturlige økosystemer. Forvaltningen skal så vidt muligt ikke målrettes den enkelte art
eller den enkelte naturtype, men have fokus på de naturlige processer, som karakteriserer
de økosystemer, arterne er udviklet i. Det tilstræbes at genskabe betingelserne for, at
naturlige processer kan udfolde sig, ligesom menneskelig indgriben begrænses.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at arealerne ikke må sprøjtes, gødskes,
jordbehandles (herunder pløjes, harves eller tromles) eller tilføres jordforbedringsmidler
(herunder kalkning), ligesom der som udgangspunkt ikke må foretages såning eller
plantning på arealerne, og disse ikke må høstes (herunder at arealerne ikke må afpudses).
Som et led i at genskabe betingelserne for naturlige processer og understøtte, at naturen så
vidt muligt kan udfolde disse processer og udvikle sig på egne præmisser i
naturnationalparkerne, kan det dog samtidig være nødvendigt at gennemføre
naturgenopretningstiltag, herunder bl.a. rydning af ikke-hjemmehørende arter og evt.
introduktion af manglende hjemmehørende arter. Også andre væsentlige hensyn kan
begrunde, at der plantes i naturnationalparkerne, eksempelvis for at dæmpe sandflugt.
Det fremgår herudover af lovforslagets bemærkninger, at målrettet pleje af delområder
begrænses, hvorved mere naturlige dynamikker, der følger af dyrenes græsning,
hydrologiske forhold, almindeligt henfald af træer, naturlig opvækst m.v. får mulighed for
at præge området. Lovforslaget udelukker dog ikke, at der efter konkret vurdering kan
iværksættes målrettet pleje af enkelte naturarealer.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
9
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0010.png
Overvågning
Dansk Botanisk Forening og Danmarks Jægerforbund mener, at NOVANA-overvågning ikke
er nok. DOF BirdLife mener, at der skal være et selvstændigt overvågningsprogram for de
enkelte naturnationalparker. Fugleværnsfonden støtter en grundig monitorering over en
meget lang tidshorisont. Den Danske Naturfond finder, at forvaltningsplanen bør indeholde
en plan for at følge udviklingen i naturnationalparken. Det kræver efter fondens opfattelse en
basismonitering, så det er muligt at dokumentere naturværdier før etablering af
naturnationalparken samt en løbende forvaltningsrettet monitering, så det er muligt at
belyse, hvilke effekter forskellige tiltag får. Dansk Skovforening mener, at det er vigtigt at
overvåge og evaluere alle de parametre i forvaltningsplanen, der er nævnt i § 61 e, stk. 1, nr. 1-
9. Nr. 10 bør derfor efter foreningens opfattelse præciseres, så det fremgår tydeligt af
lovteksten. Dansk Skovforening spørger til, om der er et krav om baseline-måling. DN
anbefaler, at der tilføjes bestemmelser om en ”baseline” for de respektive områder i § 61 d og
§ 61 e om henholdsvis udarbejdelse af ”Projektbeskrivelse” og ”Forvaltningsplan”.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der med en tilladelse til etablering af en
naturnationalpark vil følge en pligt til at overvåge udviklingen i naturnationalparken,
herunder naturudviklingen i området. Pligten til at overvåge udviklingen i
naturnationalparken foreslås udformet som et krav til indholdet af forvaltningsplanen.
Lovforslaget fastsætter ikke nærmere regler for, hvilken type overvågning der skal
iværksættes. Det kan således variere fra område til område, hvilken overvågning der
vurderes relevant at gennemføre, herunder behovet for en indledende basismonitering.
Overvågning af udviklingen i naturnationalparkerne vil kunne medvirke til opsamling af
erfaring og viden, der kan være nyttige bidrag til at vurdere resultaterne af gennemførte
tiltag og behovet for at iværksætte yderligere tiltag, f.eks. målrettet forvaltning på enkelte
naturarealer.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Udsætning af dyr
DGI ønsker en restriktiv tilgang til hegning og udsætning af store græssere. I de tilfælde, hvor
der udsættes husdyr under hegn, ønsker DGI, at der sikres gode og tilgængelige adgangsveje i
og til området. DGI mener, at der i videst mulige omfang bør vælges ikke-opsøgende vilde
hjemmehørende arter og ikke husdyr som køer (inkl. bison) og heste. DGI mener endvidere,
at der skal tages hensyn til det eksisterende idræts- og friluftsliv, når det skal besluttes, hvilke
dyr der udsættes, så befolkningen kan færdes trygt.
Dansk Botanisk Forening foreslår ekstensive racer af kvæg og af heste, hvor dyrene er
tilpasset naturlig vegetation, og hvor naturplejen og ikke tilvækst (landbrugsproduktion) er
målet. Foreningen mener, at det også kan være andet kvæg, f.eks. gamle husdyrracer eller
dyr, som har udvist gode evner til naturpleje, men mener ikke, at hjortedyr (krondyr, rådyr,
dådyr) er tilstrækkelige til at skabe/sikre lysåbne naturtyper. Dansk Botanisk Forening
10
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0011.png
ønsker naturlig forstyrrelse som græsning, der skaber/vedligeholder lysåbne naturområder,
og mener at græsningsdynamisk påvirkning af naturen i og omkring vandløb er vigtig.
Danske Lammeproducenter foreslår, at får udsættes i naturnationalparkerne, da de vil kunne
foretage naturpleje. Verdens Skove finder, at der bør arbejdes målrettet på at få så bredt et
udsnit af planteædere repræsenteret i hver naturnationalpark. DOFBirdLife har konkrete
forslag til udsætning af dyr, bl.a. at der arbejdes målrettet med at introducere et bredt udvalg
af planteædere, så der både er ”græssere”, ”browsere”
og intermediære former i
naturnationalparkerne med henblik på heterogenitet og variation.
Danmarks Jægerforbund, Verdens Skove, Vild Med Vilje og WWF Verdensnaturfonden m.fl.
ønsker, at det er nøglearter som bæver og vildsvin, som udsættes, hvis der introduceres arter
i naturnationalparkerne. Hest og kvæg bør kun udsættes af hensyn til græsningstrykket.
Jægerrådet kreds 8 Bornholm ønsker, at kun arter, som lever vildt i naturen i dag, udsættes i
naturnationalparkerne, f.eks. dådyr, sika- og kronhjort. Landbrug og Fødevarer m.fl. mener,
at man som udgangspunkt bør se på, i hvilket omfang kvæg og heste samt naturligt
forekommende hjortevildt kan varetage den ønskede afgræsning og påvirkning af et areal.
Landbrug og Fødevarer forventer, at brug af kvæg og heste vil skabe færre konflikter, end
hvis der udsættes andre store arter.
Danmarks civile Hundeførerforening foreslår en grundig undersøgelse af, hvilke planteædere
der fungerer bedst sammen med ”gæster” både dyr og mennesker, og under hvilke former det
er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Danmarks Idrætsforbund m.fl. mener, at der kun skal
udsættes fredelige og sky dyr som f.eks. hjorte. Dansk Kennelklub m.fl. mener, at der ved
udsættelsen af større dyr skal tages hensyn til dyrenes territorialadfærd. Den Danske
Naturfond synes, at det med fordel kan tydeliggøres, at udsætningen af store
græssere er ét væsentligt virkemiddel, men ikke nødvendigvis en forudsætning i
alle eller i alle dele af naturnationalparkerne.
Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Dansk Forening for Rosport mener, at staten også
kan bruge andre metoder til at skabe biodiversitet i de kommende naturnationalparker.
DOF BirdLife savner kriterier for, hvornår det vil være relevant at udsætte dyr i
naturnationalparkerne. En række organisationer mener, at der bør være helårsgræsning med
husdyr, da det er vigtigt for vedligeholdelsen af flere fuglearters ynglesteder. Flere
privatprivatpersoner skriver, at man i skovene bør prioritere naturens eget vildt og ikke
tamdyr, der gennem tusinder af år er gjort afhængige af mennesker.
DN foreslås,
at der i § 61 a, stk. 1, nr. 4, anvendes ordet ”vildgræsning” i stedet for
”helårsgræsning”.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes helårsgræssende dyr i form
af især store planteædere, der kan bidrage til at genskabe vigtige økosystemfunktioner og
dermed være med til at skabe en varieret natur med forskellige levesteder for andre dyr
samt planter og svampe. Det kan f.eks. være hest, kvæg, europæisk bison, dådyr, krondyr
11
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0012.png
og elg. Det vil kunne variere fra område til område, hvilke dyr der kan være relevante at
udsætte. I grundlaget for valget af dyr indgår forskellige hensyn, herunder forventede
biodiversitetseffekter og hensynet til områdets friluftsliv.
Miljøministeriet vurderer, at den græsning, der lægges op til i naturnationalparkerne, kan
betegnes som helårsgræsning såvel som vildgræsning, men at udtrykket helårsgræsning vil
være mere passende i forhold til almenhedens forståelse af naturnationalparkerne.
Det følger af lovforslaget, at den statslige lodsejer skal udarbejde en projektbeskrivelse for
etablering af naturnationalparken, hvori der bl.a. skal angives oplysninger om planlagte
tiltag og anlæg ved etableringen af området, herunder udsætning af store planteædere. Det
følger endvidere af lovforslaget, af den statslige lodsejer skal udarbejde en forvaltningsplan
for naturnationalparken, der skal omfatte udviklingsmål og principper for områdets
forvaltning og drift, herunder de udsatte dyr.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Mulighed for dispensation fra dyrevelfærdslovens § 3 om fodring, vanding og
pasning af dyr og § 9, stk. 1 og 2, om jævnligt tilsyn med fritgående dyr på græs
eller lignende (lovforslagets § 3)
Det Dyreetiske Råd henviser i deres høringssvar til sin udtalelse om brug af dyr til rewilding
ved naturforvaltning (2018). I udtalelsen fremfører Rådet, at når der udsættes dyr til
rewilding skal det både sikres, at området er passende for en population af dyr, der skønnes
egnede til at leve på det pågældende sted, og der skal gøres noget for at minimere risikoen for
individuelle dyrs alvorlige lidelse. Af udtalelsen fremgår endvidere, at Rådet ikke mener, at
der skal være tale om en tilsynspligt og omsorg for dyr svarende til almindeligt husdyrhold,
men at der med udsætningen må følge en vis grad af overvågning og indgriben i perioder, der
kan være vanskelige for dyrene. Der vil derfor være behov for at regulere og forvalte
bestanden. Det Dyreetiske Råd anfører endvidere i deres høringssvar, at såfremt, der skal
gives dispensation fra de omhandlede bestemmelser i dyrevelfærdsloven, er det afgørende, at
muligheden for at fastsætte vilkår for en dispensation udnyttes, herunder at alle fremførte
punkter i høringsudkastet til lovforslag, som gengivet i Rådets høringssvar, i så fald
adresseres. Rådet finder endvidere, at der bør formuleres konkrete grænser for, hvor langt
man må afvige fra den beskyttelse, som gives i dyrevelfærdsloven, særligt i forhold til
hyppighed af tilsyn samt huldvurdering og grænser for, hvornår der skal gribes ind.
Det Veterinære Sundhedsråd udtrykker bekymring for en dispensation fra
dyrevelfærdslovens krav om især (tilskuds)fodring og jævnligt tilsyn, da dette kan føre til
dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold i form af unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og
væsentlig ulempe, og dermed en forringelse af dyrevelfærden. Der bør efter Rådets opfattelse
ikke gås på kompromis med tilsynsfrekvensen, som bl.a. sikrer en sufficient kontrol med de
udsatte husdyrs huld, sundheds- og sygdomstilstand, herunder at der til enhver tid er let
tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne.
Flere privatpersoner og organisationer mv. giver i deres høringssvar udtryk for samme
bekymring.
12
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0013.png
Forum for Hestevelfærd og Foreningen Nyt Hesteliv m.fl. udtrykker særligt bekymring for
velfærden for heste i naturnationalparker, da der i lovforslagets bemærkninger lægges op til,
at heste i naturnationalparker vil blive undtaget fra kravet om dagligt tilsyn (som er fastsat i
bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste), og at heste dermed
kun skal tilses jævnligt
–
uden at der er angivet nærmere frekvens for dette tilsyn.
Foreningen Nyt Hesteliv anfører desuden, at det er bekymrende, hvis hestene ikke skal
tilskudsfodres om vinteren for i stedet at spise helt i bund og blive udsat for giftplanter og
fejlernæring.
Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og DOSO m.fl. fremhæver, at det at sætte
dyr under hegn indebærer et ansvar og en tilsynspligt, herunder en forpligtigelse til at sørge
for, at dyrene behandles forsvarligt og ikke udsættes for unødig lidelse mv. Den Danske
Dyrelægeforening, Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd m.fl. anfører desuden, at der
bør være krav om uddannelse og kompetence hos det personale, der fører tilsyn med dyrene.
Flere organisationer og foreninger mv., herunder bl.a. Hesten Værn, Landbrug & Fødevarer,
Bæredygtigt Landbrug og Det Veterinære Sundhedsråd, anfører, at der i lovgivningen ikke
bør differentieres mellem dyr, der holdes på private og statslige arealer. Hesten Værn anfører
endvidere, at det ikke synes at fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvilke konsekvenser
det i givet fald vil have, hvis dyr behandles uforsvarligt som følge af en dispensation fra de
omhandlede bestemmelser.
I flere høringssvar, herunder fra Dyrenes Beskyttelse, DOSO og Det Veterinære Sundhedsråd,
anføres desuden, at økonomiske hensyn ikke kan begrunde reduceret tilsyn med de udsatte
dyr.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at alle dyr, også vildtlevende
dyr og dyr i naturnationalparker, er omfattet af dyrevelfærdsloven, herunder lovens § 2,
hvoraf det fremgår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte,
lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Nogle bestemmelser i dyrevelfærdsloven
retter sig mod den, der holder dyr. Dette er bl.a. tilfældet for så vidt angår lovens § 3 og § 9.
Det er hensigten, at der i naturnationalparker skal udsættes større planteædere, og at dyr i
naturnationalparker skal leve så vildt som muligt med mindst mulig indblanding fra
mennesker. I forhold til mange andre dyrehold udsættes dyrene ikke med henblik på
produktion, men skal indgå i naturen på mere naturlige præmisser. For at imødekomme, at
de udsatte dyr skal leve så vildt som muligt, vil der som udgangspunkt ikke blive
tilskudsfodret. Da der er tale om dyr under hegn, er der et ejeransvar og dermed en
tilsynspligt. Dyrevelfærdslovens § 2 skal altid iagttages, herunder også i forhold til
dyrehold i naturnationalparker, hvilket bl.a. betyder en pligt til at gribe ind, hvis der
konstateres syge eller tilskadekomne dyr, som har behov for behandling.
Det forudsættes, at naturnationalparker har en sådan størrelse og karakter, at dyrene vil
have mulighed for at få dækket deres behov for føde, vand og beskyttelse mod vejrlig. Af
forvaltningsplanerne skal fremgå, hvordan dyrenes velfærd sikres, herunder hvordan
eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres, så de ikke udsættes for
13
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
unødig lidelse, og hvordan der skal ske regulering af bestanden, hvis levevilkårene ændrer
sig. Det er således hensigten, at der i naturnationalparkerne vil ske en løbende regulering
af bestanden, så denne er tilpasset områdets størrelse og tilgængelig føde, navnlig såfremt
der ikke tilskudsfodres i perioder med fødeknaphed.
Af lovbemærkningerne til dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1 og 2, fremgår, at det enkelte dyr
skal tilses henholdsvis dagligt og jævnligt. Der er i henhold til dyrevelfærdsloven ikke krav
om dagligt tilsyn med fritgående dyr på græs eller lignende, men sådanne dyr skal tilses
jævnligt. Der henvises i den foreslåede § 20 a til både § 9, stk. 1 og 2, idet bestemmelserne
hænger sammen. For dyr i naturnationalparker vil det, som anført i lovforslagets
bemærkninger, herunder de specielle bemærkninger til § 20 a, være hensigtsmæssigt, at
tilsynet kan foretages jævnligt på bestandsniveau, herunder med hyppigere tilsyn i
perioder med f.eks. hårdt vintervejr, eller når dyrene har fået afkom.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er enig i, at økonomiske betragtninger ikke i
sig selv er et argument for et mindre hyppigt tilsyn. Da der er tale om fritgående dyr i store
naturområder, kan der være praktiske udfordringer, hvis de enkelte dyr skal tilses jævnligt,
herunder skal det foreslåede tilsyn på bestandsniveau også ses i lyset af, at det er hensigten,
at dyrene skal leve så vildt som muligt med mindst mulig indblanding fra mennesker. Det
skal dog understreges, at der skal ske det nødvendige tilsyn for at sikre dyrenes velfærd og
sundhed.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal endvidere bemærke, at den foreslåede
bemyndigelse til at dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2, forudsætter, at
der i samme forbindelse fastsættes betingelser, som skal være opfyldt for, at dispensationen
kan meddeles. Som nævnt i lovforslaget vil betingelser og vilkår for dispensationen bl.a.
omfatte krav til arealets beskaffenhed, krav til, hvilke dyr der må udsættes i
naturnationalparken, krav om tilsyn, herunder tilsynsfrekvens, og krav om regulering af
bestanden af de udsatte dyr og deres afkom. Ordlyden af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil blive præciseret således, at det fremgår, at der vil skulle
fastsættes vilkår for en dispensation. Vurderingen af, hvilke konkrete vilkår og betingelser
der skal stilles, vil dog ske på baggrund af den konkrete ansøgning og forvaltningsplan.
Det skal understreges, at der ikke kan ske fravigelse fra minimumskravene til forsvarlig
behandling og hold af dyr, der i øvrigt gælder efter dyrevelfærdslovens bestemmelser,
herunder lovens § 2, hvoraf fremgår, at dyr er levende væsener og skal behandles
forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig
ulempe.
For at der ikke skal være nogen misforståelse om, at dyrevelfærdslovens § 2 altid gælder,
udgår vilkår om krav om behandling eller aflivning af syge eller tilskadekomne dyr i
opremsningen af vilkår i den foreslåede § 20 a, stk. 2, jf. høringsudkastet. Det vil således
altid være et krav, at syge eller tilskadekomne dyr får enten den nødvendige behandling,
14
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0015.png
eller der skal ske nedskydning af syge eller tilskadekomne dyr, hvis det vil være uforsvarlig
behandling at lade dyret leve uden passende behandling og pleje.
I forhold til høringsudkastet foreslås endvidere indsat en bestemmelse i dyrevelfærdslovens
strafbestemmelse om, at tilsidesættelse af vilkår for en dispensation efter den foreslåede §
20 a kan straffes med bøde, forudsat at overtrædelsen begås ved udøvelse af virksomhed,
der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private, jf. straffelovens § 27,
stk. 2. I tilknytning hertil skal det samtidig bemærkes, at en overtrædelse af
dyrevelfærdslovens § 2 ligeledes kan straffes, ligesom Fødevarestyrelsen i forbindelse med
tilsyn kan meddele påbud og forbud med henblik på overholdelse af dyrevelfærdsloven og
regler fastsat i medfør heraf. Endelig kan nævnes, at hvis det konstateres, at vilkår fastsat
efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, ikke overholdes, vil dispensationen, når særlige forhold
taler herfor, kunne tilbagekaldes. Det kan f.eks. være ved gentagen tilsidesættelse af vilkår,
eller hvis dyrene ikke behandles forsvarligt, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse til at dispensere fra § 3 og § 9, stk. 1 og 2, i dyrevelfærdsloven
og samtidig fastsættelse af vilkår for dispensationen vil sikre, at de dyr, der udsættes i
naturnationalparker, holdes på en forsvarlig måde, under hensyn til ønsket om etablering
af naturnationalparker, hvor de udsatte dyr kan indgå i naturen på mere naturlige
præmisser, og uden at dyrenes velfærd kompromitteres.
Miljøministeriet bemærker i øvrigt, at der uafhængigt af lovforslaget vil blive igangsat en
række initiativer vedrørende sikring af dyrevelfærd i naturforvaltningen på
Naturstyrelsens arealer. Dette omfatter bl.a. proaktivt tilsyn, tilknytning af tilsynsførende
dyrlæger til alle besætninger, udarbejdelse af et forsknings- og erfaringsbaseret
overvågningssystem til bedømmelse af dyrenes sundhedstilstand samt beredskabsplaner
for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer.
Ulykker med store planteædere, herunder ansvar
En række privatpersoner er bekymrede for sammenstød med de udsatte dyr, og der henvises
bl.a. til en britisk undersøgelse og ulykken i Mols (Helgenæs) i september 2020, hvor en 67-
årig kvinde blev løbet ned af et kreatur efter en episode med en løs hund. DGI vurderer, at
løsgående husdyr (heste, køer og desuden bison) udgør en så stor sikkerhedsrisiko, at den
nødvendige sikkerhedsskiltning vil begrænse offentlighedens adgang og derfor ikke er
forenelig med større sammenhængende hegnede statslige arealer. En række organisationer,
herunder DIF og Friluftsrådet, anser det for vigtigt, at ansvarsforholdet afklares i tilfælde af
ulykker. Dansk Kennelklub og Danmarks Civile Hundeførerforening samt en række
privatpersoner mener, at færdsel med hunde kan være problematisk pga. udsættelse af større
dyr i parkerne og mener derfor, at det skal skiltes, hvilke dyr der findes i parkerne, ligesom
ansvarsforholdet i tilfælde af angreb på hundene skal afklares. Danske
Handicaporganisationer anbefaler, at der formidles god og forståelig information (digitalt og
ved skiltning) om, hvilke dyr man kan møde i den enkelte naturnationalpark.
15
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0016.png
Flere privatpersoner henviser til rapporten "Friluftsliv
og græssende dyr i naturplejen
–
Notat om mulige konflikter ved mødet mellem besøgende og dyr"
(Københavns Universitet
2020), hvor det står, at anvendelse af store græssende dyr kan medføre en indskrænkning af
adgangen til ellers åbne områder, særligt for vandrere eller grupper som ryttere og cyklister
samt at et ukendt antal potentielle besøgende fravælger at færdes i områder, hvor store dyr
græsser, pga. utryghed ved at færdes i områder, hvor store græssere går frit. Flere
privatpersoner finder, at der med lovforslaget vil ske en hindring af den frie adgang til
skoven, da de anfører, at det er farligt at færdes med de store græssere. Flere privatpersoner
anfører, at hvis der udsættes heste, er det ikke sikkert at ride i skoven længere. Det
tilkendegives, at det vil være til gene for friluftslivet og den psykiske og fysiske sundhed.
Miljøministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget ændres der ikke på de eksisterende regler om, at færdsel i naturen sker på
eget ansvar, hvilket fremgår af adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 22-26.
Det er dog Miljøministeriets vurdering, at naturbeskyttelsesloven ikke fritager en statslig
lodsejer for erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Der vil således
skulle ske en konkret vurdering af, om den statslige lodsejer f.eks. i forbindelse med en
ulykke må anses for at have handlet ansvarspådragende, og om der i øvrigt er den
fornødne sammenhæng mellem den statslige lodsejers adfærd og skaden, og dermed om der
skal udbetales erstatning til den tilskadekomne. Dette spørgsmål vil i givet fald blive afgjort
af domstolene.
I de kommende naturnationalparker er det hensigten, at der vil blive gjort meget ud af at
informere om, hvordan man bedst færdes i områderne med henblik på at begrænse risikoen
for ulykker med de udsatte dyr, hvilket er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Hegn
Dansk Botanisk Forening foreslår elektrisk hegn med glat tråd, der tillader vilde dyr at
passere. I forhold til hede og klit peges også på konceptet ”Vandre Hyrde”.
Fugleværnsfonden
støtter den fleksible mulighed for at hegne, herunder forskellige former for hegn samt ikke at
hegne. Danmarks Jægerforbund og en række øvrige jagtforeninger mener, at vildtet skal have
størst mulig bevægelsesfrihed. Hvis der opsættes høje hegn, mener forbundet, at det bør være
300 meter fra naboarealer. Friluftsrådet ønsker en restriktiv anvendelse af hegn af hensyn til
de rekreative interesser, vildtets frie bevægelighed, der skal afvejes med den
biodiversitetsmæssige effekt og omkostningerne. Friluftsrådet foreslår, at man overvejer at
undgå hegn ved at udsætte mere vildt og opfordrer til, at man overvejer, om man vil kunne
opnå en tilstrækkelig biodiversitetsgevinst uden hegn. DN foreslår en præcisering af ordet
”unødigt” i § 61 a, stk. 4.
Bornholms Regionskommune mener, at store permanente hegn ikke i sig selv er pæne og kan
give indtryk af ”dyrehave” i stedet for vild natur samt hindre vildtets frie bevægelighed.
Samme bekymring kommer fra flere privatpersoner, der mener, at det skaber en kunstig og
menneskeskabt natur. Nogle privatpersoner ønsker, at der opsættes mindre hegn, f.eks.
16
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0017.png
vildthegn, som kan passeres af en orienteringsløber, og der rejses en bekymring for, om
infrastrukturen i områderne vil blive forringet ved opsætningen af hegn. Der peges bl.a. på, at
veje og stier er afgørende i området, hvis turister skal benytte parkerne.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) mener, at indhegningen af parkerne ikke skal hindre, at det
fortsat skal være muligt at udøve idræts- og friluftsliv. DIF har noteret sig, at de husdyr,
herunder kvæg, der kan udsættes, som udgangspunkt skal kunne bevæge sig frit på alle
naturnationalparkernes arealer, men at det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
det på baggrund af en konkret vurdering kan være nødvendigt at frahegne dele af
naturnationalparken permanent eller periodevis, f.eks. af hensyn til bevarelsen af
fortidsminder eller sårbare naturtyper, hvor græsningen vurderes at kunne udgøre en trussel.
DIF foreslår, at mulighed for frahegning af dele af naturnationalparken bliver udvidet, så det
af lovbemærkningerne kommer til at fremgå, at der også kan ske permanent eller periodevis
frahegning af dele af naturnationsparken af hensyn til rekreative aktiviteter, f.eks. særlige
foreningsarrangementer, og benyttelsen af stier, f.eks. vigtige rekreative, gennemgående stier
og veje, som er meget anvendte. DIF henviser i den forbindelse til, at virtuelle hegn til
hegning af kvæg vil gøre det muligt at foretage hurtige og smidige ændringer løbende og til og
med spare mange udgifter til hegning, reparationer og flytninger.
Danmarks Cykle Union ser gerne, at der ikke hegnes på bynære arealer, og at der kun hegnes,
hvor det er absolut nødvendigt. Landbrug & Fødevarer mener, at der skal etableres hegn, der
kan sikre, at udsatte dyr ikke bevæger sig ud på tilstødende arealer af hensyn til skader på
landbrug, skovbrug og gartneri samt af veterinære hensyn. Foreningen mener, at der i
forbindelse med opsættelse af større hegninger altid bør ske en forudgående udredning af
eventuelle konsekvenser for både vildtet, rekreative interesser og for tilstødende arealer.
Enkelte privatpersoner mener, at hegn vil ødelægge den fri vildtpassage, selvom der er tale
om 3-trådet hegn. Andre privatpersoner mener, at hjortevildtet vil forlade områder, hvis de
skal dele deres biotop med kreaturer og heste, og at det vil ødelægge den sunde og stærke
råvildtbestand, som er tilstede i Fussingøskovene. I stedet ønskes at der prioriteres naturens
eget vildt og ikke tamdyr, der gennem tusinder af år er gjort afhængige af mennesker.
Jægerrådet i Thisted Kommune ønsker ikke Thy Nationalpark hegnet ind, da det efter deres
opfattelse vil hindre vildtets frie bevægelighed, ligesom det vil forringe befolkningens
rekreative benyttelse af naturområdet. Jægerrådet i Rebild Kommune har samme opfattelse
vedr. Rold Skov.
Flere privatpersoner er bekymrede for, at naturen i Thy og Hanherred vil skifte karakter, hvis
der etableres hegn rundt om de store områder, fordi de synes, at det vil være skæmmende for
landskabet og give et indtryk af en tæmmet og indhegnet natur
–
og dermed det modsatte af
det formål, som man ønsker at opnå med naturnationalparkerne. Flere privatpersoner finder,
at det svært at tilgå skoven med hestevogne, da hestevognene ikke kan passere færiste. Nogle
fremfører, at hegnet vil sætte en fysisk grænse, som vil medføre, at mange mennesker ikke
ønsker at benytte skovene, og at sikkerheden for adgang og tilgængeligheden til statsskovene
17
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0018.png
ikke vil være fri og uhindret. I den forbindelse udtrykker nogle privatpersoner, som har bosat
sig tæt på disse områder, at de er bekymrede for, at det attraktive for dem vil forsvinde.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere, der kan
bidrage til at genskabe vigtige økosystemfunktioner og dermed være med til at skabe en
varieret natur med forskellige levesteder for andre dyr samt planter og svampe. Af denne
grund forventes naturnationalparkerne i de fleste tilfælde at blive indhegnet med et ydre
hegn. Det fremgår derfor af udkastet til lovforslag, at miljøministeren i en tilladelse til
etablering af en naturnationalpark kan tillade, at området helt eller delvist indhegnes med
henblik på helårsgræsning, hvis hegningen udføres på en sådan måde, at offentlighedens
adgang til og fra området ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt, og at vildtets frie
bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang.
Hegnstypen vil afhænge af, hvilke store planteædere der ønskes udsat
–
nogle store
planteædere kan holdes inde alene med kreaturhegn, mens andre arter kun kan holdes inde
i områderne ved etablering af et vildthegn. Der kan derfor efter konkret vurdering blive
opsat forskellige hegnstyper. Hegningen kan på nærmere angivne strækninger udgøres af
andre foranstaltninger med barrierevirkning for de udsatte dyr end almindelige hegn.
Lovforslaget indeholder ikke nærmere regler for, hvordan adgangsforholdene til den
enkelte naturnationalpark konkret skal anlægges. Dette vil kunne variere fra område til
område. Adgangsmuligheder kan afhængig af hegnstype etableres på forskellige måder:
større og mindre låger, stenter eller vinklede gennemgange samt færiste og låger ved
egentlige veje.
Det forudsættes, at der under hensyn til formålet med hegnet vælges en hegnstype,
udformning og placering, som ikke begrænser offentlighedens adgang mere end
nødvendigt for at opnå formålet med opsætningen af hegnet. Hegnstypen vil således skulle
afspejle valget af, hvilke store planteædere der udsættes
–
nogle store planteædere kan
holdes inde alene med kreaturhegn, mens andre arter kun kan holdes inde i områderne ved
etablering af et vildthegn. Ved valg af hegnstype, udformning og placering, låger, færiste
m.m. vil kunne opnås, at offentlighedens adgang til og fra naturnationalparken ikke
forhindres eller vanskeliggøres unødigt. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Offentlighedens adgang
WWF Verdensnaturfonden ønsker at fastholde eksisterende beskyttelse på arealer, der er
omfattet af de kommende naturnationalparker, som allerede er gældende i medfør af for
eksempel vildtreservater, begrænsninger eller regulering af lystfiskeri, sejlads, færdsel etc. ud
over de allerede planlagte begrænsninger i medfør af lovforslaget i forhold til skovdrift,
landbrugsdrift, jagt m.m. Rekreative aktiviteter og færdsel, herunder friluftslivsevents, skal
dog konkret vurderes i forhold til de konkrete naturnationalparkers
biodiversitetsmålsætninger. Fugleværnsfonden støtter offentlig adgang, men peger også på,
at der kan være behov for at begrænse dette af hensyn til flora og fauna eller af hensyn til
publikums sikkerhed.
18
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0019.png
Danmarks Idrætsforbund (DIF) ønsker indskrevet i bemærkningerne, at områderne
forventes at være tilgængelige for adgang på det niveau, der er i dag, da adgangsreglerne ikke
ændres. Flere spejderorganisationer anfører, at offentlighedens og friluftslivets adgang i en
naturnationalpark ikke bør forhindres eller vanskeliggøres og mener ikke, at det er
tilstrækkeligt, at offentlighedens adgang ikke forhindres unødigt. Det nævnes af
organisationerne, at adgangen via nuværende stier ikke bør forhindres.
Forum for Hestevelfærd og Nordsjællands Ridelaug og privatpersoner er bekymrede for, at
man indskrænker især børnefamiliers og andre naturelskeres muligheder for at færdes trygt i
skoven. Flere privatpersoner anfører, at man bør sikre offentlighedens adgang til arealerne
ved bl.a. etablering af sluser, tunneller, broer el. lign, så det er muligt at færdes i området
uden at skulle færdes tæt blandt dyrene.
UlykkesPatientForeningen ønsker, at der indføres en hensigt om, at rekreative aktiviteter i
parken tænkes at tilgodese personer med funktionsnedsættelse. Danske
Handicaporganisationer mener, at der i ansøgningen om etablering af en nationalpark bør
sættes fokus på, hvordan det sikres, at alle har lige muligheder for at benytte nationalparken,
herunder børn, voksne, ældre og mennesker med et handicap. Danske
Handicaporganisationer foreslår, at der i alle nationalparker sikres et hovedstisystem, som
der afsættes midler til vedligeholdelse af, så mennesker med handicap ikke i praksis afholdes
fra at kunne benytte naturnationalparken og nævner, at færiste er problematiske for
kørestolsbrugere og andre gangbesværede.
Flere privatpersoner anfører, at ældre og handicappede mennesker vil afholde sig fra at
begive sig ind i skoven, da det bliver mere udfordrende for dem.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at en naturnationalpark helt eller delvist vil kunne
indhegnes med henblik på helårsgræsning, hvis hegningen udføres på en sådan måde, at
offentlighedens adgang til og fra området ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt, og
at vildtets frie bevægelighed opretholdes i videst mulige omfang. Det fremgår også af
lovforslaget, at naturnationalparkerne forventes at være tilgængelige for offentligheden, så
der i almindelighed vil være mulighed for at færdes i områderne og opleve naturen. Det er
således hensigten, at der gennem låger, færiste m.v. åbnes for offentlighedens adgang til
naturnationalparkerne. Det er ligeledes hensigten, at forskellige former for friluftsliv vil
blive udøvet i naturnationalparkerne på en måde, hvor der tages de nødvendige hensyn til
de udsatte dyr og vildtet.
Lovforslaget indeholder ikke nærmere regler for, hvordan adgangsforholdene til den
enkelte naturnationalpark konkret skal anlægges. Dette vil kunne variere fra område til
område. Adgangsmuligheder kan afhængig af hegnstype etableres på forskellige måder:
større og mindre låger, stenter eller vinklede gennemgange samt færiste og låger ved
egentlige veje.
19
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0020.png
Det forudsættes, at der under hensyn til formålet med hegnet vælges en hegnstype,
udformning og placering, som ikke begrænser offentlighedens adgang mere end
nødvendigt for at opnå formålet med opsætningen af hegnet. Hegnstypen vil således skulle
afspejle valget af, hvilke store planteædere der udsættes
–
nogle store planteædere kan
holdes inde alene med kreaturhegn, mens andre arter kun kan holdes inde i områderne ved
etablering af et vildthegn. Ved valg af hegnstype, udformning og placering, låger, færiste
m.m. vil kunne opnås, at offentlighedens adgang til og fra naturnationalparken ikke
forhindres eller vanskeliggøres unødigt. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Det følger af lovforslaget, at den statslige lodsejer skal inddrage offentligheden og berørte
myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af en ansøgning om etablering af en
naturnationalpark. Ansøgningen skal bl.a. indeholde en projektbeskrivelse for etablering af
naturnationalparken, hvori der bl.a. skal angives oplysninger om planlagte hegn, veje, stier
og frilufts- og turismefaciliteter samt oplysninger om inddragelsen af den berørte
offentlighed, berørte myndigheder og berørte lodsejere i den videre proces. Det er
præciseret i lovteksten, at ”den videre proces” også omfatter tiden efter
naturnationalparkens etablering.
Ansøgningen skal også indeholde en forvaltningsplan for naturnationalparken, der skal
omfatte udviklingsmål og principper for områdets forvaltning og drift, herunder friluftsliv
og turisme. Som eksempler kan nævnes principper for vedligeholdelse og udvikling m.v. af
adgangsmuligheder for naturnationalparkens brugere, eksisterende og kommende
observationsplatforme, parkerings- og informationsfaciliteter, toilet- og opholdsfaciliteter,
markerede vandreruter, cykelruter, lejrpladser, shelterpladser og bålpladser. Beskrivelse af
principper for naturformidling, foreningsliv og idræt bør ligeledes indgå. Det er også
hensigten, at der i de kommende naturnationalparker vil blive gjort meget ud
naturformidling og information om, hvordan man bedst færdes i områderne bl.a. med
henblik på at begrænse risikoen for ulykker med de udsatte dyr. Dette er præciseret i
lovforslagets bemærkninger.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Friluftsliv
DGI mener, at anvisninger efter naturbeskyttelseslovens § 25 udelukker aktivt friluftsliv i
form af f.eks. børns pludselige bevægelser og høje lyde, hvilket DGI mener ikke er i
overensstemmelse med offentlighedens lovlige adgang. DGI mener, at de nye
naturnationalparker potentielt hegner størstedelen af den organiserede friluftslivsaktivitet
ude.
Mountainbike klubben MUD’n’RACE i Hvalsø
er bekymret for sikkerheden ved at køre
på MTB sammen med store dyr og foreslår, at det bliver tydeligt at MTB-spor og andre
friluftsfaciliteter fortsat kan etableres, anvendes, vedligeholdes og udbygges i en
naturnationalpark.
Dansk Orienterings-Forbund og en række underorganisationer er bekymret for de dele af
lovforslaget, som forbundet mener vil begrænse adgangen for idrætten generelt og især
orienteringssporten i naturnationalparkerne. For orienteringssporten er ethvert hegn en
20
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0021.png
forhindring. Forbundet mener, at 15 naturnationalparker vil få negativ betydning for
friluftslivet, som bør kompenseres gennem aftaler om adgang til private skove.
Friluftsrådet mener det er vigtigt at sikre den reelle adgang til naturnationalparkerne ved at
have opmærksomhed på barrierer, der kan begrænse adgangen, herunder hegn, udsatte dyr,
sikring af infrastruktur og faciliteter mv. Friluftsrådet opfordrer til, at de mange organiserede
friluftsaktiviteter stadig kan foregå i de statsejede skove.
DOF BirdLife mener, at friluftslivet skal planlægges og styres, så der etableres større og
sammenhængende forstyrrelsesfrie områder i mindst 50 % af naturnationalparkerne og at
områderne i overensstemmelse med IUCN-kategori 1b
Vildmarksområde
skal friholdes for
særligt forstyrrende aktiviteter som sport, organiseret friluftsliv og andre større
arrangementer. Det vil ifølge DOF BirdLife skabe betingelser for genindvandring af
udryddede arter som f.eks. sort stork og en større udbredelse af sjældne rovfugle som
kongeørn og fiskeørn.
Danske Regioner ser positivt på, at privatpersoner tilbydes bedre og flere muligheder for at
komme ud og opleve naturen. Silkeborg Kommune mener, at der bør tages de nødvendige
hensyn til offentlighedens adgang og til muligheden for et alsidigt friluftsliv. Danmarks
Idrætsforbund (DIF) anser det for vigtigt, at der fortsat er adgang til idræt i de områder, som
etableres som naturnationalparkerne. DIF mener, at det bør fremgå af bemærkningerne til
loven, at stier og veje skal registreres som en del af de rekreative faciliteter. DIF henviser til,
at naturnationalparker forventes placeret på de (skov-)arealer, der er mest vigtige for
skovidræt. Dansk Vandrelaug er bekymret for, om udsættelsen af dyr vil medføre utryghed og
derved en nedsat benyttelse af områderne.
Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Dansk Forening for Rosport ønsker, at vandruterne
i naturnationalparkerne vedligeholdes på lige fod med stier på landet. Danmarks Cykle Union
mener, at det er uforeneligt med vedligeholdelse af mountainbikespor, at der færdes kvæg og
bison i området, da mountainbikesporene vil blive ødelagt. Unionen ønsker, at spor og
nødvendige arbejdsveje fortsat skal være tilgængelige til brug og vedligeholdelse, og at det
bliver muligt at omlægge sporforløb f.eks. på grund af ændret hydrologi eller større
stormfaldsområder.
Flere efterskoler, herunder Osted Fri- og efterskole, ønsker samme adgang til benyttelse af
områderne som de har i dag, og har f.eks. henvist til Bidstrupskovene.
Danmarks civile Hundeførerforening og en række privatpersoner er bekymret for, om nye
naturnationalparker begrænser mulighederne for at give hundene et godt og aktivt liv.
Bekymringen gælder både for hundesport og for den daglige gåtur. Dansk Polarhunde Klub
er bekymret for, at der ikke længere vil være mulighed for at dyrke slædehundesport på
Sjælland, da flere af de større statsejede skove, f.eks. Bidstrup, er omfattede af planerne om
etablering af naturnationalparker.
Miljøministeriets bemærkninger:
21
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0022.png
Det fremgår af udkastet lovforslaget, at det er hensigten, at naturnationalparkerne skal
give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv og øget
turisme i de pågældende områder. Lovforslaget indeholder ikke nærmere regler for,
hvordan friluftsmulighederne i naturnationalparkerne konkret skal tilrettelægges. Dette vil
kunne variere fra område til område.
Det følger af lovforslaget, at den statslige lodsejer skal inddrage offentligheden og berørte
myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af en ansøgning om etablering af en
naturnationalpark. Ansøgningen skal bl.a. indeholde en projektbeskrivelse for etablering af
naturnationalparken, hvori der bl.a. skal angives oplysninger om planlagte frilufts- og
turismefaciliteter og oplysninger om inddragelsen af den berørte offentlighed, berørte
myndigheder og berørte lodsejere i den videre proces.
Det er præciseret i lovteksten, at ”den
videre proces” også omfatter tiden efter naturnationalparkens etablering.
Ansøgningen skal også indeholde en forvaltningsplan for naturnationalparken, der skal
omfatte udviklingsmål og principper for områdets forvaltning og drift, herunder friluftsliv
og turisme. Som eksempler kan nævnes principper for vedligeholdelse og udvikling m.v. af
adgangsmuligheder for naturnationalparkens brugere, eksisterende og kommende
observationsplatforme, parkerings- og informationsfaciliteter, toilet- og opholdsfaciliteter,
markerede vandreruter, cykelruter, lejrpladser, shelterpladser og bålpladser. Beskrivelse af
principper for naturformidling, foreningsliv og idræt bør ligeledes indgå. Det er også
hensigten, at der i de kommende naturnationalparker vil blive gjort meget ud
naturformidling og information om, hvordan man bedst færdes i områderne bl.a. med
henblik på at begrænse risikoen for ulykker med de udsatte dyr. Dette er præciseret i
lovforslagets bemærkninger.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Jagt, vildtet og fiskeri
Den Danske Naturfond finder, at der kan stilles spørgsmål ved behovet for omfanget af
jagtudøvelse. Biodiversitetsunderstøttende regulering bør efter fondens opfattelse i givet fald
være udgangspunktet og bør altid kunne begrundes konkret, så der er sikkerhed for, at det
ikke er i konflikt med de opstillede mål for naturnationalparken. Danmarks Jægerforbund
finder ikke, at jagt er en direkte modsætning til formålet med naturnationalparkerne og
finder derfor ikke, at det bør reguleres i lovforslaget. En række jagtorganisationer og
privatpersoner er utilfredse med, at der lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil
blive friholdt for jagt, og at Naturstyrelsen som udgangspunkt ikke længere forventes at
gennemføre jagtudleje, betalingsjagter, nyjægerjagter og invitationsjagter i
naturnationalparkerne. Der peges bl.a. på, at nyjægerjagter har et pædagogisk formål, og at
jagt i naturnationalparkerne bør involvere lokale jægere af hensyn til større lokal opbakning.
Landbrug & Fødevarer mener, at etableringen af en naturnationalpark ikke skal hindre de
lokale og regionale indsatser, der igangsættes for bl.a. at opnå en balanceret og bæredygtig
bestand af hjortevildt, således at markskader begrænses mest muligt
–
herunder tiltag med
jagt og regulering. Landbrug & Fødevarer mener, at staten også i områder med
22
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0023.png
naturnationalparker skal arbejde tæt sammen med bl.a. de regionale hjortevildtgrupper om
hjortevildtforvaltningen. Landbrug & Fødevarer mener, at der kan være jagtmæssige
konsekvenser som følge af, at vildtets frie bevægelighed forhindres. Bæredygtigt Landbrug
støtter, at der ikke er et egentlig forbud mod jagt. Danmarks Sportsfiskerforbund vil gerne
beholde det fiskeri, som lokale lystfiskerforeninger lejer hos Naturstyrelsen, og som bl.a.
foregår i jyske vandløb og flere af Danmarks store søer, idet en bæredygtig forvaltning heraf
foreslås at indgå i forvaltningen af naturnationalparkerne.
Flere privatpersoner mener, at hjortevildtet forlader områder, hvis de skal dele deres biotop
med kreaturer og heste. Det anføres bl.a., at lovforslaget og dets bemærkninger ikke
forholder sig til, hvilke konsekvenser et sådan indgreb i vildtets frie bevægelighed vil have for
vildtbestandens fortsatte betingelser og vilkår i Danmark. Der opfordres derfor til, at disse
forhold undersøges nærmere og beskrives. Endvidere anføres, at vildtet bevæger sig rundt
over store afstande, og at det sikrer, at de gode gener spredes, således at de stærke stammer
fastholdes og udvikles. Flere privatpersoner er bekymrede for, at der ikke er tilstrækkeligt
fødemæssigt grundlag for den nuværende sunde bestand af hjortevildt, hvis et område
hegnes.
Dyrenes Beskyttelse vil gerne have indført i § 61 a, stk. 3, nr. 2, at der ikke må drives rekreativ
jagt i parkerne. Omvendt vil mange jagtforeninger og organisationer have indført mulighed
for rekreativ jagt som led i naturpleje. Dansk Skovforening og en række jagtorganisationer
mener, at jagt ikke forhindrer udviklingen af natur og biodiversitet og foreslår, at det for hver
enkelt naturnationalpark vurderes, om der skal kunne drives jagt i området.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt
for jagt, der ikke sker som led i forvaltningen af områderne. Det vil sige, at den statslige
lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) som udgangspunkt forventes ikke at gennemføre jagtudleje,
betalingsjagter, nyjægerjagter og invitationsjagter i naturnationalparkerne. Der vil dog
fortsat være mulighed for bestandsregulerende jagt på vildtet i området, jagt på invasive
arter, eller hvis det på anden måde er konkret begrundet. Det er endvidere hensigten, at der
skal kunne gennemføres regulering af invasive og ikke-hjemmehørende arter og regulering
af dyrearter som led i bekæmpelse eller forebyggelse af smitsomme sygdomme som f.eks.
afrikansk svinepest eller rabies.
Det bemærkes, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) ikke vil være afskåret fra at
indgå konkrete aftaler med jægere om at deltage i udførelsen af jagt og regulering i
naturnationalparkerne, der sker som et led i forvaltningen af områderne. Dette er
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det i forvaltningsplanen vil blive
angivet, om evt. eksisterende fiskeri i områdets søer og vandløb vurderes at være foreneligt
med forvaltningen af naturnationalparken, der har natur og biodiversitet som
hovedhensyn.
23
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0024.png
Det forudsættes, at allerede indgåede aftaler om jagtudleje m.v. opsiges i overensstemmelse
med de aftalte opsigelsesvarsler, og jagten vil således kunne fortsættes i opsigelsesperioden
eller, i tilfælde af uopsigelighed, indtil aftalens udløb. Dette er præciseret i lovforslagets
bemærkninger.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Turisme
En enkelt privatperson ønsker ikke mere turisme i lokalområdet, da turismen allerede er høj.
WWF Verdensnaturfonden ønsker, at lovforslagets bemærkninger bør rumme de potentielt
positive økonomiske konsekvenser af lovforslaget i forhold til indtægter fra turisme. DN
mener, at turisme ikke er en del af naturbeskyttelseslovens formål, og ønsker det derfor ikke
medtaget som et hensyn i et kapitel under loven. Dansk Kyst- og Naturturisme, Danmarks
Kulturarvs Forening, Danske Destinationer m.fl. finder det positivt, at turisme er skrevet ind
i lovforslaget, mens Dansk Orienterings-Forbund er bekymret for det. Jammerbugt
Kommune mener, at naturnationalparkerne vil have positiv virkning på turismen i deres
naturområder. Friluftsrådet anbefaler en skarpere opdeling mellem friluftsliv og turisme, da
sidstnævnte ofte har et erhvervsmæssigt sigte.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det er hensigten, at naturnationalparkerne bl.a. skal give mere spændende naturoplevelser
og dermed mulighed for mere friluftsliv og øget turisme i de pågældende områder. Efter
Miljøministeriets vurdering er formålsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 1 ikke til
hinder herfor.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Nyt kapitel i naturbeskyttelsesloven
–
hovedformål/hovedhensyn
DGI og Friluftsrådet støtter, at de nye regler om naturnationalparker indsættes i
naturbeskyttelsesloven. Danmarks Jægerforbund ønsker, at naturnationalparker får sin egen
lov. Ifølge Verdens Skove og Vild Med Vilje vil formålet med områderne blive tydeligere i
lovgivningen, hvis de nye regler indsættes i en selvstændig lov. WWF Verdensnaturfonden er
bekymret for den anvendte
vekslen mellem ”hovedformål” og ”hovedhensyn” i lovforslagets
bemærkninger, men også brug af ”hovedhensyn”.
WWF anbefaler,
at ordet ”hovedhensyn”
generelt erstattes med ”formål”.
DN mener, at den lovgivningsmæssige ramme for
naturnationalparkerne burde være en ny selvstændig lov, hvor det gøres klart, at det
absolutte formål med naturnationalparkerne er biodiversitet og at skabe mulighed for
naturens frie dynamik. DN mener desuden, at natur- og biodiversitet entydigt fremstår som
det absolutte formål og ikke blot
et ”hensyn”.
DOF BirdLife mener, at det er vigtigt at være
tro mod det overordnede formål om at skabe selvforvaltende naturområder, så danskerne får
muligheder for at opleve, hvordan vild natur kan se ud på vores breddegrader.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at hovedformålet med naturnationalparkerne er at
styrke natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af større
24
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0025.png
sammenhængende naturområder, hvor naturen
–
på baggrund af en forvaltning af den
enkelte naturnationalpark med natur og biodiversitet som hovedhensyn
–
i højere grad end
i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan udsættes store planteædere med
henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion. Herved tilstræbes så vidt muligt
naturlige økosystemer.
Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed
mulighed for mere friluftsliv og øget turisme i de pågældende områder
.
Med indplacering
af de foreslåede regler om naturnationalparker som et nyt kapitel i naturbeskyttelsesloven
og anvendelsen af udtrykket
”hovedhensyn”
vil der således kunne varetages andre hensyn i
naturnationalparkerne end natur og biodiversitet, der imidlertid fortsat vil være
hovedhensynet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Videnskabelig evidens
Dansk Orienterings-Forbund samt en række privatpersoner mener, at der mangler evidens
for effekten af rewilding. Enkelte privatpersoner mener, at de rewildingsforsøg, som hidtil
har været afprøvet, har haft uheldige og negative konsekvenser.
”Borgergruppen”
mener ikke,
at det er videnskabeligt bevist, at rewilding vil medføre de forudsatte naturgevinster.
Nordsjællands Ridelaug stiller spørgsmål om, hvorvidt udsætning af store græssere og
hegning i naturnationalparkerne er en forudsætning for øget biodiversitet. Flere
privatpersoner mener, at undersøgelser konkluderer, at biodiversiteten samlet set er større i
dyrket skov end i urørt skov.
Miljøministeriets bemærkninger:
Etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen får bedre mulighed for
at udvikle sig frit, har i årevis været en central anbefaling i forhold til at skabe bedre
betingelser for natur i Dagmark, herunder i
”Wilhjelmrapporten, En rig natur i et
rigt
samfund” fra 2002,
”
Danmarks natur 2010 -
om tabet af biologisk mangfoldighed” fra 2010
og
”Danmarks natur frem mod 2020” fra 2012.
I 2020 har en række forskere i en fælles
ekspertudtalelse fra IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity
and Ecosystem Services) i Danmark identificeret fem hovedudfordringer i forhold til at få
en rig og varieret natur i Danmark, herunder mangel på plads, ensartethed og mangel på
sammenhæng i tid og rum (kontinuitet), dræning og afvanding samt mangel på store
nøglearter og deres funktioner. Naturnationalparkerne vil bidrage til at imødegå disse
udfordringer ved at være store og som udgangspunkt sammenhængende naturområder,
hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan
udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion.
Det fremgår af lovforslaget, at der i naturnationalparkerne vil kunne gennemføres
forskellige naturgenopretningsindsatser, herunder genetablering af naturlig hydrologi.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Hold af bier
25
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0026.png
Dansk Botanisk Forening og De Unge Biodiversitetsambassadører m.fl. finder, at bistader er
uforenelig med formålet at tilgodese de vilde biers bestøvning af de vilde planter. Danmarks
Biavlerforening mener, at der fortsat bør være mulighed for at holde honningbier i
naturnationalparker. Desuden foreslår foreningen, at der etableres et samarbejde med den
nærmeste lokale biavlerforening for etablering af en passende bestand af honningbier samt
overvågning af bestøverfaunaen. Landbrug & Fødevarer mener, at honningbierne er den
vigtigste bestøver i såvel dyrkede, som i naturområder, hvis man ser på mængden af planter,
der bliver bestøvet af insekter, og ønsker derfor ikke hold af honningbier udelukket fra
naturnationalparkerne. De Unge Biodiversitetsambassadører foreslår en friholdelseszone
uden for naturnationalparkerne for at undgå indflyvning af honningbier.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det foreslås, at en tilladelse til at etablere en naturnationalpark indebærer, at området skal
forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i
området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser. Som et led i at genskabe
betingelserne for, at naturen så vidt muligt kan udfolde naturlige processer, foreslås
områderne friholdt for skov- og landbrugsproduktion, bortset fra særlige forvaltningstiltag
foretaget med natur og biodiversitet som hovedhensyn. Med friholdelse for
landbrugsproduktion menes bl.a., at der ikke vil blive holdt husdyr, herunder bier, i
naturnationalparkerne af kommercielle hensyn.
Der forventes heller ikke anden form for hold af bier i naturnationalparkerne, da dette efter
Miljøministeriets vurdering ikke vil være foreneligt med målsætningen om, at naturen i
områderne så vidt muligt skal kunne udvikle sig på egne præmisser. Dette er præciseret i
lovforslagets bemærkninger.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Landbrugsstøtte
Den Danske Naturfond finder det grundlæggende positivt, at arealer i en naturnationalpark
ikke må forvaltes med henblik på at modtage eksempelvis landbrugsstøtte. Fonden mener
dog, at hvis evt. tilskud og støtteordninger ikke er i konflikt med målet, bør det ikke i sig selv
være en hindring at hjemtage disse.
Faaborg-Midtfyn Kommune anfører, at der bør indgås en aftale med Landbrugsstyrelsen om
en ordning, der minder om ”Pulje til pleje af græs- og naturarealer”. Derudover anfører
kommunen, at hvis der skal skabes mulighed for etablering af naturnationalparker på ikke-
statslige arealer bør dette kombineres med en støtteordning. Faaborg-Midtfyn Kommune
anfører, at der med lovforslaget bør udarbejdes nye støtteordninger fra Landbrugsstyrelsen,
som er målrettet naturnationalparker med ekstensiv helårsgræsning og baseret på
naturfaglige hensyn.
Miljøministeriets bemærkninger:
Der henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der med friholdelse for
landbrugsproduktion menes, at der ikke i naturnationalparkerne vil finde en
26
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0027.png
landbrugsmæssig arealanvendelse sted med henblik på opretholdelse eller forøgelse af
udbyttet fra arealerne, eller at der i øvrigt vil foregå landbrugsproduktion af andre
kommercielle hensyn, herunder med henblik på at kunne hjemtage landbrugsstøtte. Det
fremgår endvidere, at modtagelse af andre former for støtte eller tilskud til en aktivitet i en
naturnationalpark ikke i sig selv vil indebære, at den pågældende aktivitet betragtes som
landbrugsproduktion.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at der i dag er en række landmænd, som
forpagter arealer af staten som potentielt vil kunne indgå i en naturnationalpark og som har
tilrettelagt deres bedrift på muligheden for at kunne forpagte arealer fra staten. I den
forbindelse skal det sikres, at forpagtere ikke opsiges i utide uden kompensation, og at der i
videst muligt omfang forsøges at tilvejebringe erstatningsarealer til dem, som måtte ønske
dette.
Træ- og Møbelindustrien (TMI) og Danske Træindustrier peger på, at staten er en vigtig
leverandør af træ til råtræsforbrugende virksomheder i Danmark. Virksomhederne
vil derfor blive hårdt ramt, hvis store dele af statens træproduktion ophører, særligt hvis det
sker ved en straksimplementering. Statens træproduktion er i den forbindelse særlig vigtig
for virksomheder, der efterspørger certificeret råtræ. Det er deres vurdering, at udtag til urørt
skov i statsskovene vil føre til øget import af træ, med øget transport og klimabelastning til
følge. Samtidig gives afkald på muligheden for, at skovene kan bidrage til at levere
miljøvenlige træprodukter, der kan substituere fossile produkter og samtidig lagre CO2.
Statens produktionsskove har ofte en høj vedmasse på arealerne, som der er brugt årtier og
ressourcer på at frembringe. En del af dette bør ifølge organisationerne blive i skoven til gavn
for biodiversiteten, men det bør også være muligt at udtage gavntræ uden at gå på
kompromis med biodiversitetsmålet. Derved sikres, at samfundets investering ikke går tabt,
ligesom den økonomiske byrde ved at etablere parkerne lettes. I indfasningsperioden frem
mod urørt skov bør salg af træ ifølge TMI og DTI til træindustrien tillades over en 10-årig
periode, når træer i naturnationalparkerne fældes i forberedelsen til den ønskede
naturtilstand. Denne mulighed bør ikke kun gælde for at bekæmpe invasive arter og træ fra
ikke-hjemmehørende arter, men også for hjemmehørende arter.
3F anfører, at hvis området skal friholdes for skov- og landbrugsproduktion, skal det sikres at
der er en overgangsordning på 10 år for at kunne fastholde den nuværende beskæftigelse for
træ- og møbelindustrien. 3F mener i øvrigt, at træ- og skovproduktion kan forenes med en
forbedring af biodiversiteten samtidig med, at det er positivt for samfundsøkonomien.
Dansk Skovforening mener, at tynding af bevoksninger bør tillades, ligesom salg af træ fra
saneringshugster bør tillades. Saneringshugst bør i øvrigt ske som følge af et
sikkerhedsmæssigt hensyn til naboer.
Miljøministeriets bemærkninger:
27
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0028.png
Som et led i at genskabe betingelserne for, at naturen så vidt muligt kan udfolde naturlige
processer, foreslås naturnationalparkerne friholdt for skov- og landbrugsproduktion.
Hvad angår kravet om friholdelse af naturnationalparkerne for skovbrugsproduktion
bemærkes, at der ikke foreligger kontraktslige forpligtelser, der aktualiserer overvejelser
om en evt. overgangsordning. Der vil således ikke i almindelighed forekomme salg af træ
hidrørende fra naturnationalparkerne.
Det forudsættes, at allerede indgåede forpagtningsaftaler m.v. opsiges i overensstemmelse
med de aftalte opsigelsesvarsler. Af hensyn til sådanne aftaler er der foretaget en ændring
af lovforslaget, der sikrer, at landbrugsproduktion i henhold til en eksisterende aftale vil
kunne fortsætte i opsigelsesperioden eller, i tilfælde af uopsigelighed, indtil aftalens udløb
uanset kravet om friholdelse af naturnationalparkerne for landbrugsproduktion. Det
bemærkes herved, at der i forhold til Naturstyrelsens arealer kan foreligge ældre aftaler,
der indeholder opsigelsesvarsler på op til 5 år.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Andre konsekvenser og vurderinger heraf
Landbrug & Fødevarer mener, at det i forbindelse med etableringen og forvaltningen af de
kommende naturnationalparker, er vigtigt, at man analyserer, hvilke konsekvenser det vil
kunne få for de omkringliggende arealer uden for parkerne. Landbrug & Fødevarer mener, at
hvis det viser sig, at naboarealer påvirkes af naturnationalparken, skal der indledes en dialog
med berørte lodsejere og evt. negative konsekvenser skal afbødes eller erstattes. Det kan både
være i forhold til ændrede afvandingsforhold, konsekvenser for jagt, konsekvenser for
mulighederne for at regulere skadevoldende vildt og invasive arter og konsekvenser ift.
publikumstryk m.v. Udarbejdelsen af en konsekvensvurdering bør skrives direkte ind i § 61 d,
herunder ske en screening af om der udvikler sig ammoniakfølsom natur, som på sigt kan
betyde restriktioner for nærliggende husdyrproduktioner, jf. husdyrgodkendelsesloven.
Bæredygtigt Landbrug skriver, at selvom lovforslaget er afgrænset til statens arealer kan det
få betydning for særligt husdyrbrug uden for naturnationalparkerne. Bæredygtigt Landbrug
mener, at hvis naturen i naturnationalparkerne udvikler sig til en naturtype, der betragtes
som ammoniakfølsom, vil det medføre, at husdyrbrug i nærheden vil blive begrænset i deres
muligheder for udvikling.
Dansk Skovforening foreslår, at der stilles krav om, at der udarbejdes en konsekvensanalyse
for naboarealer som følge af ændret afvanding inde i nationalparken. Dansk Skovforening
mener derudover, at der er risiko for, at der kommer et større vildttryk uden for
indhegningen med skader på omkringliggende produktionsarealer til følge. Dansk
Skovforening anfører i øvrigt, at der af sikkerhedsmæssige årsager kan være behov for at lave
en form for brandbælte mod naboarealer, når andelen af dødt ved stiger.
WWF Verdensnaturfonden mener, at der mangler økonomiske vurderinger af genoprettede
naturområders betydning for ejendomspriser, sundhed, uddannelse m.v.
28
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0029.png
Nogle privatpersoner er bekymrede over, at lovforslaget vil medføre en forringelse af deres
ejendomsværdi som følge af den begrænsede adgang til naturnationalparken og forringede
jagtmuligheder.
Miljøministeriets bemærkninger:
Af udkastet til lovforslag fremgår bl.a., at der i projektbeskrivelsen for etablering af en
naturnationalpark skal være oplysninger om naturgenopretningsinitiativer i området og
de forventede konsekvenser heraf. Endvidere vil der kunne være krav om andre typer af
konsekvensvurderinger i relation til den enkelte naturnationalpark, f.eks. efter
habitatreglerne.
I lovforslag indgår derimod ikke et generelt krav om konsekvensvurderinger, herunder i
forhold til de enkelte elementer i projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen for
naturnationalparken.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ikke-statslige arealer
DN, Friluftsrådet, WWF Verdensnaturfonden, DOF BirdLife, KL, Danske Regioner,
Fugleværnsfonden, Odsherred Museumsforening, Verdens Skove, Faunaforst, Aage V.
Jensen Naturfond, Vild Med Vilje m.fl. foreslår, at også ikke-statslige områder, dvs.
kommunale og privatejede områder omfattes af lovforslaget, så de kan indgå i kommende
naturnationalparker. KL ønsker, at også ikke-statslige arealer kan medtages af frivillighedens
vej uden at det forudsætter en forudgående anmodning fra miljøministeren. KL foreslår, at
ikke-statslige arealer kan omfattes af en særlig støtteordning målrettet ekstensiv
helårsgræsning. Landbrug og Fødevarer mener, at evt. inddragelse af private arealer skal
gennemføres ved frivillighed og mod fuld erstatning til lodsejeren. KL finder, at der skal
indskrives et krav om helhedsvurdering og helhedsplanlægning i forhold til
naturnationalparker. Flere af de mest værdifulde naturområder i Danmark kan ifølge KL kun
blive naturnationalparker, hvis private lodsejere frivilligt kan komme med.
Ringkjøbing-Skjern, Herning, Randers, Holstebro, Jammerbugt og Silkeborg Kommune
foreslår ligeledes, at ikke-statslige områder beliggende i nær sammenhæng med oplagte
områder kan medtages på frivilligt grundlag. Faaborg-Midtfyn Kommune anfører, at der ikke
vil være realistisk mulighed for at placere en naturnationalpark på Fyn, hvis ikke der skabes
mulighed for at inddrage ikke-statslige arealer, da staten ikke ejer større sammenhængende
skovarealer på Fyn.
Miljøministeriets bemærkninger:
Udkastet til lovforslag omhandler alene naturnationalparker på statsejede arealer. Som det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der imidlertid potentiale for, at kommunale
og private arealer kan indgå helt eller delvist i fremtidige naturnationalparker, hvorfor
Miljøministeriet vil se på mulighederne for på et senere tidspunkt at skabe et retligt
grundlag for etablering af naturnationalparker på kommunale og private arealer.
29
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0030.png
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Sankning
DGI undrer sig over, at sankning ikke vil være muligt i naturnationalparkerne, da
organisationen ønsker at kunne fortsætte med at plukke f.eks. løgkarse eller svampe.
Miljøministeriets bemærkninger:
Udkastet til lovforslag ændrer ikke ved de eksisterende muligheder for at samle f.eks. bær
og svampe til eget brug. Dette forventes således også at blive muligt i
naturnationalparkerne. Køb/salg af sankekort med henblik på sankning af træ indebærer
derimod, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) sælger træ. Dette forventes ikke at
blive muligt i naturnationalparkerne.
Lovforslagets bemærkninger er præciseret i overensstemmelse hermed.
Beskyttelse af fortidsminder, kulturarv m.v.
Nationalparkerne mener, at hensynet til kulturarven ikke skal kompromitteres og henviser til
Parforcejagtlandskabet i Gribskov, som er UNESCO verdensarv. Danmarks Kulturarvs
Forening og enkelte privatpersoner anfører, at de ønsker en beskyttelse af fortidsminder og
ønsker derfor ikke en tilsidesættelse af fredningen af fortidsminder. Danmarks Kulturarvs
Forening fremhæver, at der er en række ikke-fredede kulturspor, som bør registreres og
bevares ved etableringen af naturnationalparker, ligesom der er fredede fortidsminder, som
ikke er registreret, samt diger. Nordsjællandsk Ridelaug påpeger, at dele af den kulturarv,
som er repræsenteret af Parforcejagtsystemet i Gribskov, som i 2015 er udpeget til UNESCO
Verdenskulturarv, ligger inden for den foreslåede hegning. Enkelte privatpersoner
protesterer mod, at fredningen af fortidsminder, skovdiger og gravhøje efter deres opfattelse
tilsidesættes, idet der henvises til Fussingø.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det følger af udkastet til lovforslag, at projektbeskrivelsen for en naturnationalpark skal
indeholde en beskrivelse af områdets landskabshistorie, samt hvorvidt der i området er
fredet eller beskyttet kultur- og verdensarv, herunder om der i området er kendte
fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger. Det fremgår endvidere af lovforslagets
bemærkninger, at det på baggrund af en konkret vurdering kan blive nødvendigt at
frahegne dele af naturnationalparken permanent eller periodevis af hensyn til bevarelsen
af bl.a. fortidsminder. Med lovforslaget ændres der ikke på eksisterende regler, for så vidt
angår fortidsminder m.v., herunder regler om pleje. Naturstyrelsen er i dialog med Slots-
og Kulturstyrelsen om varetagelse af hensynet til fortidsminder og diger, herunder om en
løbende overvågning af kultur- og verdensarven, i forbindelse med etablering af de
kommende naturnationalparker.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Klimaeffekt
30
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0031.png
WWF Verdensnaturfonden mener, at det er væsentligt, at vurderingen af klimahensyn
sker retvisende
–
både i forvaltningsplanerne og i lovforslagets bemærkninger. f.eks. de
positive effekter af stop for dræning, stop for skovhugst, opbygning af vedmasse, naturlig
hydrologi etc.
Nogle privatpersoner anfører, at store græssere forårsager mere CO2, og at forsøget med
rewilding også vil medføre et øget CO2 udslip, da man ville skulle køre længere efter naturen,
da det er for farligt at færdes i naturnationalparkerne på grund af de frie græssere. Andre
privatpersoner siger, at det vil forrykke CO2-balancen, da træer, der falder om og rådner,
giver øget CO2.
Miljøministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har ikke sig selv klimamæssige konsekvenser. Ved etableringen af den enkelte
naturnationalpark vil der være klimamæssige konsekvenser som følge af bl.a.
lokaliseringen af og de iværksatte tiltag i naturnationalparken. Det er ikke muligt på
forhånd at give et entydigt billede af klimaeffekten, idet forskellige faktorer kan bidrage til
klimaeffekten i henholdsvis positiv og negativ retning. F.eks. kan kravet om friholdelse af en
naturnationalpark for skovbrugsproduktion medføre en midlertidig positiv klimaeffekt ved
kulstoflagring i vedmasse og i skovbunden i de første år, men også en negativ klimaeffekt,
da der ikke lagres kulstof i byggematerialer.
Bemærkningerne giver anledning til en justering af lovforslaget, således at kravet om
oplysninger vedrørende de klimamæssige aspekter af den enkelte naturnationalpark
knyttes til projektbeskrivelsen i stedet for forvaltningsplanen.
Planlægning af byer og infrastruktur
DN er bekymrede over, at mulighederne for at etablere naturnationalparker i henhold til
udkastets bestemmelser vil skulle tilpasses kommunale ønsker om udvikling af yderligere
infrastruktur og bebyggelser, turisme m.v. DN mener, at det bør være omvendt. Når
naturnationalparken er etableret, bør det ifølge DN ligeledes fremgå, at kommunerne skal
respektere naturnationalparken i deres planlægning samt i deres tilladelses- og
dispensationspraksis
–
ikke omvendt.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal ændre på de gældende regler om den kommunale
planlægning og sagsbehandling efter planloven. Det fremgår af lovforslaget, at
naturnationalparkerne vil blive etableret på større statsejede områder
–
og forventeligt
overvejende på arealer, der i forvejen er lysåbne naturarealer eller skov. Der forventes i
forbindelse med etablering og forvaltning af naturnationalparkerne at være dialog mellem
staten og de relevante kommuner i forhold til områdernes udvikling, herunder statslige og
kommunale ønsker til kommunernes planlægning efter planloven, f.eks. i forbindelse med
ønske om etablering af en parkeringsplads i eller uden for den enkelte naturnationalpark.
Realisering af planlægning for eksempelvis bebyggelse og infrastruktur på statens arealer
forudsætter statens accept som lodsejer. Den kommunale planlægning forventes ikke i sig
selv at være en begrænsende faktor for naturudviklingen i en naturnationalpark.
31
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0032.png
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Forholdet til nationalparkerne
Nationalparkerne mener, at naturnationalparker ligger i forlængelse af nationalparkernes
klare formål om at styrke og udvikle naturen og opfordrer til, at samarbejdsmuligheder med
nationalparkerne direkte afspejles i lovforslagets bemærkninger, f.eks. i forbindelse med
lovforslagets henvisning til nationalparkloven, og at naturnationalparkerne etableres i
tilknytning til nationalparkerne.
Danmarks Sportsfiskerforbund synes, at nationalparkloven bør ændres for at give de
eksisterende nationalparker mulighed for en større naturindsats. Desuden finder forbundet,
at man med lovforslaget vil få i alt
tre typer ”parker”: naturnationalparker, nationalparker og
naturparker, hvilket der sættes spørgsmålstegn ved.
Miljøministeriets bemærkninger:
Der henvises til lovforlagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at naturnationalparkerne
både vil kunne etableres inden for og uden for nationalparkerne. Naturnationalparkerne
vil adskille sig fra de eksisterende nationalparker, der har et bredere sigte: Hvor en
nationalpark f.eks. skal understøtte en udvikling til gavn for det lokale erhvervsliv og
styrke mulighederne for udvikling af bl.a. kulturhistoriske værdier, vil en
naturnationalpark have natur og biodiversitet som hovedhensyn. Naturnationalparker vil
på denne måde kunne supplere nationalparkerne, så der skabes flere muligheder for
udvikling af naturen i Danmark.
Det fremgår af lovforslaget, at der i forbindelse med etableringen og forvaltningen af den
enkelte naturnationalpark vil ske inddragelse af berørte myndigheder. Nationalparkerne er
omfattet heraf, hvilket er præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Marine naturnationalparker
WWF Verdensnaturfonden ønsker, at der i den kommende lov sikres juridisk hjemmel til
marine naturnationalparker og at der skal indgå en henvisning til en påbegyndt drøftelse af
marine naturnationalparker senest 1 år efter lovens ikrafttrædelse. DN anbefaler, at der i
forbindelse med en kommende revision af loven sikres mulighed for at kunne udpege også
marine naturnationalparker.
Miljøministeriets bemærkninger:
Lovforslaget omhandler naturnationalparker på land inkl. ferske vande. Et eventuelt retligt
grundlag for marine naturnationalparker vil forudsætte et særskilt lovarbejde.
Vandløb
DN og Vild Med Vilje m.fl. finder, at det er i modstrid med formålet med lovforslaget at
opretholde en mulighed for at opgrave vandløb inden for etablerede naturnationalparker, at
32
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0033.png
det er nødvendigt at finde en alternativ løsning, som indebærer, at muligheden ophører. DN
mener, at det skal fremgå af både projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen.
Dansk Akvakultur finder, at det er urealistisk, at vandløbskvaliteten skal afspejle uberørte
forhold, da de fleste vandløb i Danmark har en antropogen påvirkning. Organisationen
henviser til, at mange vandløb løber gennem beboede eller opdyrkede område, er regulerede
eller har opstrøms beliggende spildevandsudledninger, overløb eller akvakultur.
Ifølge Dansk Akvakultur skal bedømmelsen af vandløbskvalitet i et naturområde medtage
alle presfaktorer, og der ikke kan være tale om uberørt natur, hvis man tillader, at der fjernes
dyr eller fisk fra området. Dansk Akvakultur opfordrer til, at § 61 b omformuleres til:
”Vandløbskvaliteten
i en naturnationalpark tilladt efter § 61 a, stk. 1, skal så vidt muligt
afspejle uberørte forhold med hensyn til en naturlig afstrømning og dynamik.
Vandløbsmyndigheden kan dog under henvisning til andre væsentlige hensyn inden for eller
uden for naturnationalparken fravige 1.”
Landbrug & Fødevarer bemærker til lovforslagets § 61 b, at for et vandløb, der løber gennem
et beboet område eller et område med produktion, inden det løber til en naturnationalpark,
kan det være et nærmest umuligt krav, at vandløbet skal afspejle uberørte forhold med en
naturlig afstrømning og dynamik. Bestemmelsen bør ifølge Landbrug & Fødevarer
formuleres på en sådan måde, at den er fleksibel ift. de hydrologiske forhold, der gælder
opstrøms og nedstrøms et vandløb, som løber gennem en naturnationalpark. Landbrug &
Fødevarer understreger endvidere, at vandløbsforvaltningen i en naturnationalpark tager
hensyn til naboarealer med landbrugsproduktion nedstrøms vandløbet, og at denne sikrer
effektiv vandafledning, så der ikke sker yderligere oversvømmelser på landbrugsarealer
nedstrøms. Dette bør indgå og afdækkes i en konsekvensvurdering under § 61 d. Ifølge
Landbrug & Fødevarer skal der sikres effektiv vandafledning, medmindre der på forhånd er
truffet aftaler med de berørte lodsejere vedr. en passende kompensation for evt.
oversvømmelser, opstemning af vand eller lign. Ansvaret herfor være hos lodsejeren, der skal
sikre erstatning til berørte lodsejere.
Bornholms Regionskommune mener, at det bør fremgå mere klart, hvornår der må og skal
foretages vedligeholdelse inden for naturnationalparken, så man undgår, at der sker en
forringelse af den samlede økologiske tilstand i vandløbet. Bornholms Regionskommune gør
opmærksom på, at manglende hegning omkring vandløb betyder, at dyrene vil søge mod
vandløb og søer for at drikke og evt. bade. Hvis der udsættes mange dyr, vil det påvirke
tilstanden i vandløbene, da brinkerne bliver trådt ned, vandet slemmes til og gydebanker
ødelægges.
Danske Vandløb er uforstående over for, at der med lovforslaget
gives hjemmel til at et
vandløbs skikkelse eller vandføringsevne kan være dynamisk. Organisationen henviser til
spørgsmålet om lodsejers ret til erstatning, når vandføringsevnen forringes. Dermed kan
lodsejeren få frataget sin nuværende anvendelse af vandløbsnære arealer pga. oversvømmelse
uden nogen som helst erstatning.
Derudover bør der ifølge Danske Vandløb foretages en
grundig vurdering af konsekvenserne ved at åbne op for naturvandløb eller lignende.
33
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0034.png
KL mener, at det er et godt princip at tilstræbe naturlig hydrologi, men at man skal være
opmærksom på, at visse naturtyper er opstået som følge af en reguleret hydrologi, typisk
skovenge, hvor et reguleret vandløb har sænket vandstanden, så et rigkær er opstået. Hvis et
vandløb gror til, og vandstanden derved får lov at hæve sig, kan omkringliggende enge og
rigkær forsumpe eller oversvømmes og de sjældne arter forsvinde. Der bør efter
KL’s
opfattelse være mulighed for, at vandløb stadig kan vedligeholdes ikke blot med begrundelse i
forhold uden for naturnationalparkerne, men også med begrundelse i at bevare eksisterende
artsrig natur i naturnationalparkerne. Det er selvfølgelig i modstrid med princippet om
selvforvaltning, men det er dog parallelt til, at man stadig kan bekæmpe invasive arter eller
foretage andre indgreb for at gavne biodiversiteten, hvilket bør fremgå i bemærkningerne til
§ 61 b.
Dansk Botanisk Forening
anbefaler ’Keep It Simple’ metode,
og at der inddrages erfaringer
fra Life projekter. Indsatsen bør overvåges. Frahegning af vandløb, kilder, grøfter etc. skal
ikke kunne forekomme i naturnationalparker. De Unge Biodiversitetsambassadører er
bekymrede over den manglende beskrivelse af, hvad
”andre væsentlige hensyn” i § 61
b kan
være. Danske Regioner ser udbredelsen af naturnationalparker som et relevant virkemiddel i
en samlet indsats for vand, vådområder og klimaforandringer. Etablering af
naturnationalparker kan med fordel samtænkes med beskyttelsen af det grundvand, vi
bruger til drikkevand, da parkerne i sig selv vil udgøre en naturlig beskyttelse. Dansk
Skovforening finder det afgørende, at formålet med vandløbenes frie udvikling, ikke kommer
til at påvirke naboarealer negativt. Borgergruppen mener, at det er en fejl, hvis bævere
tillades ”frit spil” som følge af hensigten om at lade vandløbene udvikle sig på naturens
præmisser. Flere privatpersoner taler for, at bævere kan bidrage til økosystemet i området.
Miljøministeriets bemærkninger:
Efter den foreslåede bestemmelse i § 61 b skal vandløbskvaliteten i en naturnationalpark
afspejle uberørte forhold med en naturlig afstrømning og dynamik. Dermed gives der
mulighed for, at vandløb i naturnationalparkerne kan være selvforvaltende. Det vil som
udgangspunkt betyde et ophør med vandløbsvedligeholdelse, hvilket vil understøtte den
grundlæggende målsætning, hvorefter naturen i naturnationalparkerne så vidt muligt skal
kunne udvikle sig på egne præmisser.
Ophør med vandløbsvedligeholdelse vil kræve, at bestemmelserne om vandløbsskikkelse
eller vandføringsevne og vedligeholdelse i vandløbsregulativer revideres.
Vandløbsmyndigheden vil være forpligtet til på eget initiativ at foretage sådanne
ændringer af vandløbsregulativerne. Ændring eller ophør med vandløbsvedligeholdelse
som følge af regulativændringer medfører ikke erstatning efter de gældende regler i
vandløbsloven, der ikke foreslås ændret med lovforslaget.
Det følger endvidere af den foreslåede § 61 b, at vandløbsmyndigheden vil kunne fravige
udgangspunktet om en vandløbskvalitet i naturnationalparken, der afspejler uberørte
forhold med naturlig afstrømning og dynamik. Fravigelse vil kunne forekomme, hvis der
foreligger andre væsentlige hensyn inden for eller uden for naturnationalparken. Dette kan
inden for naturnationalparken f.eks. være hensyn til kulturarven, nødvendig infrastruktur,
boliger eller andre bygninger, mens der uden for naturnationalparken også vil kunne tages
34
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0035.png
hensyn til eventuelle konsekvenser af en mere dynamisk og uberørt vandløbskvalitet for
bl.a. produktionsinteresser. Hertil kommer i øvrigt, at vandløbsmyndigheden, hvor dette
måtte være relevant, skal inddrage hensyn betinget af EU-retlige forpligtelser i
afvejningen.
På baggrund af bemærkningerne er det tydeliggjort i lovforslaget, at den foreslåede
bestemmelse i § 61 b vedrører vandløbsmyndigheden udøvelse af beføjelser efter
vandløbsloven. Desuden er det præciseret i lovforslagets bemærkninger,
at ”hensyn
betinget af EU-retlige
forpligtelser” bl.a. kan være forpligtelser efter habitatdirektivet.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Ændringerne i eksisterende regler
WWF Verdensnaturfonden finder, at ændringen af skovloven ikke er fremtidssikret i forhold
til den aktuelle naturpakke fra december 2020, for så vidt angår udlæg af urørt skov i
fredskovspligtige arealer. Desuden bør lovforslaget efter WWF Verdensnaturfondens
opfattelse også omfatte allerede eksisterede fredskovsarealer, der er lagt urørt både i privat
skov og offentlig skov. Kattrup Gods ønsker, at private lodsejere kan omfattes af de nye
regler, så de ændringer af lovgivningen, som lovforslaget omfatter, også kommer til at gælde
for private lodsejere. Den Danske Naturfond mener, at private fonde bør have samme
muligheder som staten. En række organisationer mener således, at der er tale om
forskelsbehandling af de private i forhold staten, hvis der kommer nogle regler for statslige
områder, der etableres som naturnationalparker og andre regler for ikke-statslige
naturområder, der ikke etableres som naturnationalparker efter lovforslaget. WWF
Verdensnaturfonden mener, at de foreslåede lovændringer i skovloven, dyrevelfærdsloven,
mark- og vejfredsloven og færdselsloven også kan gælde nuværende og kommende
naturarealer ejet af kommuner og naturbevarende fonde. KL ønsker en ligestilling i
tilsynspligten for kommunerne således, at begrænset tilsynspligt med vilde dyr i
naturnationalparkerne udvides til også at gælde for større kommunale naturområder uden
for naturnationalparker.
Miljøministeriets bemærkninger:
Lovforslaget retter sig alene mod naturnationalparker etableret på statsejede arealer. De
stillede forslag ligger uden for rammerne af lovforslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
§ 3-beskyttede arealer der evt. vokser ud af beskyttelsen
Dansk Botanisk Forening mener, at der skal indføres en bestemmelse, der sikrer, at
registrerede § 3-arealer, der ved ophør af drift vokser ud af den konkrete naturtype, fortsat
skal være beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 som tilvoksede naturarealer.
Faaborg-Midtfyn Kommune mener, at tilsynskompetencen med § 3-arealer i statsejede
naturnationalparker bør være i kommunerne, da det er kommunerne der er myndighed på
området. Kommunen anfører, at der er en reel mulighed for at naturtyperne vil forandre sig
ind i og ud af § 3-beskyttelsen ved den ændrede forvaltning.
35
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0036.png
Miljøministeriets bemærkninger:
Der henvises til bemærkningerne i udkastet til lovforslag, hvoraf det fremgår, at den
løbende pleje af lysåbne naturarealer i naturnationalparkerne primært sker ved udsætning
af helårsgræssende dyr i større naturområder bag et ydre hegn. Det kan være et skift i
forhold til mere traditionel naturpleje, der kan være mere målrettet pleje af de enkelte § 3-
beskyttede områder. Det er hensigten med naturnationalparkerne, at naturen i højere grad
skal kunne udvikle sig på egne præmisser.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det ikke kan udelukkes, at dette skift i
naturplejen kan føre til, at konkrete § 3-beskyttede arealer skifter karakter, herunder at
grænserne mellem skov og lysåben natur bliver mindre skarpe. Det kan endvidere ikke
udelukkes, at det i
konkrete tilfælde vil kunne føre til, at arealer ”vokser ud” af § 3-
beskyttelsen. Der kan efter en konkret vurdering iværksættes supplerende tiltag såsom
høslæt, afbrænding og fjernelse af opvækst af træer og buske, hvis opretholdelse af
væsentlige naturværdier taler for det.
Lovforslaget lægger ikke op til at ændre i myndighedernes opgavefordeling.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ændring af skovloven
Friluftsrådet mener, at bestemmelserne i den nye § 11, stk. 2, nr. 3, i skovloven også bør
gælde bygninger og anlæg med natur- og kulturhistorisk sigte. DN foreslår, at
”bygninger”
udgår af § 11, stk. 2, nr. 3, og henviser til, at der kan etableres anlæg til brug for dyrehold,
f.eks. fangstfold eller til brug for friluftsliv, men ikke ses at være behov for egentlige
bygninger.
Miljøministeriets bemærkninger:
I udkastet til lovforslag er det foreslået, at skovlovens § 11, stk. 1, ikke skal gælde for
bygninger, anlæg eller terrænændringer, herunder hegn, som miljøministeren efter § 61 a i
lov om naturbeskyttelse har meddelt tilladelse til, og som er nødvendige for at styrke
områdets natur og biodiversitet.
Forslaget er primært rettet mod opsætning af hegn, men omfatter også andre typer
bygninger, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for at styrke områdets natur
og biodiversitet. Ud over hegn vil det f.eks. kunne være relevant at etablere fanganlæg,
ligesom terrænændringer vil kunne komme på tale i forbindelse med
naturgenopretningstiltag. Undtagelsen gælder kun for bygninger, anlæg og
terrænændringer, der er nødvendige for at styrke natur og biodiversitet. Det bemærkes, at
hegn, som opsættes med det formål at beskytte f.eks. fortidsminder eller sårbare naturtyper
mod afgræsning af området, anses for at styrke natur og biodiversitet, da de er en
forudsætning for etablering af helårsgræsning i naturnationalparken. Undtagelsen vil
derimod ikke omfatte f.eks. toiletbygninger eller udsigtsplatforme, besøgscentre eller lign.,
der fortsat vil kræve en særskilt dispensation fra skovlovens § 11, stk. 1.
36
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0037.png
På baggrund af de modtagne bemærkninger er ordlyden af den foreslåede bestemmelse og
bemærkningerne hertil præciseret.
Nationalparkerne foreslår, at lempelsen af skovlovens § 28 om beskyttelse af småbiotoper
udgår, da den parallelle beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 ikke foreslås ændret.
Desuden virker lempelsen unødig, allerede fordi det samtidig forudsættes, at der skal tages
hensyn til disse småbiotoper i henhold
til EU’s naturbeskyttelsesregler, og at de fleste
naturnationalparker vil ligge i Natura 2000-områder.
Miljøministeriets bemærkninger:
Naturbeskyttelseslovens § 3 vil fortsat være gældende inden for fredskovspligtige områder i
de kommende naturnationalparker. Da der imidlertid ikke vil blive varetaget
skovproduktionsformål i naturnationalparkerne, finder Miljøministeriet det rigtigst, at
lovforslaget omfatter en fravigelse af dispensationsbestemmelsen i skovlovens § 38, således
at en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 61 a til etablering af en naturnationalpark
også indebærer en dispensation fra forbuddet i skovlovens § 28 mod ændring af beskyttede
naturtyper (småbiotoper), medmindre dette vil stride mod Natura 2000-beskyttelsen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
IUCN’s kategorier for beskyttede områder m.v.
DN foreslår,
at der i bestemmelserne om udarbejdelse af ”forvaltningsplan” for
områderne
indsættes konkret henvisning til (relevante dele af) IUCN’s kategori II-kriterier. WWF
Verdensnaturfonden mener, at naturnationalparkernes forvaltning skal kunne opfylde
IUCN’s
kategori II for beskyttede naturområder samt EU’s kommende ”strengt beskyttede
naturområder”.
DOF ønsker, at det tilføjes lovforslaget, at naturnationalparkerne som minimum skal leve op
til IUCN’s kategori II for beskyttede områder, ligesom
DOF BirdLife mener, at der bør være
et mål om, at enkelte områder lever op til IUCN’s kategori Ib. DOF BirdLife mener, at
naturnationalparkerne derved kan bidrage til at opfylde målet om 10 % strengt beskyttede
naturområder i EU’s Biodiversitetsstrategi 2030.
Verdens Skove mener, at
Naturnationalparkerne bør udpeges som IUCN’s kategori II. Fugleværnsfonden mener, at
naturnationalparkerne skal leve op til IUCN’s internationale kriterier.
Danmarks Jægerforbund mener, at naturnationalparkerne ikke kan leve op til
IUCN’s
kategori Ib og at
IUCN’s
kategori II i givet fald ikke vil udelukke jagt.
DGI, Danmarks Idrætsforbund og Friluftsrådet
vurderer, at kravene til IUCN’s kategori Ib
potentielt vil medføre store begrænsninger af offentlighedens adgang og friluftsaktiviteter.
Friluftsrådet fraråder derfor, at Miljøministeriet stiler efter at kategorisere
naturnationalparkerne efter denne internationale kategori. I stedet foreslår Friluftsrådet, at
man om nødvendigt anvender eksisterende muligheder i lovgivningen, herunder
naturbeskyttelseslovens § 27, i tilfælde af behov for særlig beskyttelse af udvalgte
naturområder.
37
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0038.png
Miljøministeriets bemærkninger:
Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke natur og biodiversitet ved at give
mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere
grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan udsættes store
planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion. Herved
tilstræbes så vidt muligt naturlige økosystemer. Naturnationalparkerne skal samtidig give
mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv og øget turisme i
de pågældende områder.
På baggrund af drøftelser med den danske IUCN (International Union for Conservation of
Nature,
www.iucn.org)
nationalkomité er det Miljøministeriets vurdering, at
naturnationalparkerne vil leve op til IUCN’s kriterier for, og definition af, beskyttede
områder (Protected Areas):
”Et klart defineret geografisk område, anerkendt, afsat til og
forvaltet gennem lovlige eller andre effektive midler til at nå en langsigtet beskyttelse af
naturen, med tilhørende økosystemtjenester og kulturelle værdier”. Det er endvidere
Miljøministeriets vurdering og forventning, at en naturnationalpark efter
omstændighederne
vil kunne svare til IUCN’s kategori II for beskyttede områder (National
Park”):
Store naturområder, der administreres for beskyttelse af økosystemer og udfoldelse
af friluftsliv og aktiviteter, der alle skal have miljømæssige og kulturelle formål”.
Det
bemærkes herved, at bedømmelsen af en nærmere angivet naturnationalpark i forhold til
IUCN’s kategori II for beskyttede områder i givet fald vil bero på en konkret vurdering, i
hvilken forbindelse bl.a. områdets størrelse vil indgå.
Naturnationalparkerne forventes på den baggrund at kunne bidrage til Danmarks
opfyldelse af mål om beskyttede områder i EU’s biodiversitetsstrategi og forventede globale
mål om beskyttede områder, der forventes aftalt under FN’s biodiversitetskonvention.
Med udkastet til lovforslag lægges der ikke op til, at beslutning om etablering og
forvaltning af de enkelte naturnationalparker er betinget af IUCN’s kategorier for
beskyttede områder eller EU’s biodiversitetsstrategi.
Lovforslagets bemærkninger er justeret i overensstemmelse med ovenstående.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
Forhold til evt. fredninger
DOF BirdLife anbefaler, at de konkrete fredninger evalueres og evt. justeres gennem nye
fredninger, så de hensyn i eksisterende fredninger ikke bremser mulighederne for vild og
dynamisk natur.
Miljøministeriets bemærkninger:
Udgangspunktet for udkastet til lovforslag er, at gældende generel regulering og
beskyttelsesniveauer fortsat vil finde anvendelse, og at der fortsat vil skulle foretages en
konkret vurdering af, hvorvidt der kræves og i givet fald kan meddeles tilladelser eller
38
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0039.png
dispensationer til anlæg og aktiviteter, der er forbundet med etablering og forvaltning af en
naturnationalpark.
Efter udkastet til lovforslag skal det i projektbeskrivelsen for den enkelte naturnationalpark
bl.a. være oplyst, om naturnationalparkens etablering og forvaltningsplanens
gennemførelse er afhængig af tilladelser, godkendelser eller dispensationer efter denne lov
eller anden lovgivning. Heri indgår bl.a., om der forudsættes dispensation fra en fredning.
Dette er tilføjet lovforslagets bemærkninger.
Størrelse på naturnationalparkerne
De Unge Biodiversitetsambassadører anser det for lovteknisk problematisk at benytte
definitionen ”større” om de pågældende arealer, da det er upræcist, ligesom mindre arealer
også bør prioriteres. DN ønsker, at naturnationalparkerne bliver så store som muligt, og at
det indskrives i lovteksten at det tilstræbes, at naturnationalparkerne som minimum bliver
1.000 hektar. Verdens Skove mener, at en naturnationalpark bør have en ufravigelig
minimumsstørrelse på 1.000 hektar eller 10 kvadratkilometer.
Miljøministeriets bemærkninger:
Der henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at det forventes, at den
enkelte naturnationalpark typisk vil være omkring 1.000 ha eller derover. Mindre områder
kan dog også være relevante, hvis det konkret vurderes, at områderne kan forvaltes på en
måde, hvor naturen så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Natura 2000 planer 2022-2027
DN ønsker, at målsætningerne i Natura 2000 planerne for perioden 2022
–
2027 i videst
muligt omfang skal bringes til at sikre rum til fri dynamik, således at Natura 2000-
planlægning og udarbejdelse af forvaltningsplaner for naturnationalparkerne tænkes nøje
sammen. De Unge Biodiversitetsambassadører er bekymrede over, at forvaltningen skal
medvirke til at gennemføre Natura-2000-planens langsigtede målsætninger, jf. § 61e, stk. 2,
fordi det strider med naturnationalparkernes hovedformål med en fri naturlig dynamik.
Miljøministeriets bemærkninger:
Der henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at det er hensigten, at
Miljøministeriet i forbindelse med den forestående opdatering af Natura 2000-planerne,
der forventes afsluttet i 2022, vil undersøge, i hvilket omfang det er muligt at indarbejde
mere smidighed i planernes bevaringsmålsætninger, således at disse i højere grad vil kunne
imødekomme et ønske om vildere naturforvaltning i de enkelte Natura 2000-områder.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Klagemulighed
DN ønsker, at der er adgang til at kunne indgive en klage over forvaltningsplanens indhold.
39
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0040.png
Miljøministeriets bemærkninger:
Det følger af udkastet til lovforslag, at både udvælgelsen af det enkelte område, der kan
blive til en naturnationalpark, og behandlingen af hver enkelt sag om tilladelse til
etablering af en naturnationalpark vil foregå i en proces, hvorunder miljøministeren
inddrager en række andre ministre. Miljøministeriet finder på den baggrund, at
miljøministerens afgørelse om etablering af en naturnationalpark ikke bør være undergivet
fuld prøvelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at hensynet til de klageberettigede i
stedet kan varetages med en retlig klagemulighed, dvs. en adgang til at påklage lovligheden
af en afgørelse om etablering af en naturnationalpark i bred forstand. Med den foreslåede
retlige klagemulighed vil der således blive adgang til at klage over retlige spørgsmål, der
måtte være knyttet til udarbejdelsen af en ansøgning om etablering af en
naturnationalpark, herunder en forvaltningsplan for området.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Permanent udpegning
DN ønsker en permanent udpegning, der ikke kan ændres eller ophæves af den til enhver tid
siddende minister. Danmarks Jægerforbund bemærker, at der ikke er regler om evt.
nedlæggelse af en naturnationalpark, og Verdens Skove mener, at kun et flertal i Folketinget
skal kunne ændre en naturnationalpark.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det er hensigten, at naturnationalparkerne skal være permanente. Hvis den statslige
lodsejer på et senere tidspunkt måtte ønske at nedlægge en flere af de etablerede
naturnationalparker, forventes det, at offentligheden og berørte myndigheder vil blive
inddraget i grundlaget for den ansvarlige ministers evt. beslutning herom. Det forventes
endvidere, at den ansvarlige minister orienterer Folketinget forud for en beslutning om
nedlæggelse af en eller flere naturnationalparker. Dette er præciseret i lovforslagets
bemærkninger.
Inddragelse af indenrigs- og boligministeren
Friluftsrådet foreslår, at også indenrigs- og boligministeren inddrages for at sikre inddragelse
af hensynet til samfundsinteresser, der henføres til dette ministeries ressort, ikke mindst
hvad angår den fysiske planlægning.
Miljøministeriets bemærkninger:
Der henvises til, at det i lovforslaget foreslås, at etablering af en naturnationalpark skal
forudsætte en tilladelse fra miljøministeren, og at ansøgning herom udarbejdes efter
anmodning fra miljøministeren. Det forudsættes, at ministerens anmodning afgives efter
inddragelse af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kulturministeren,
erhvervsministeren, transportministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren. Da
planområdet er overflyttet fra Erhvervsministeriet til Indenrigs- og Boligministeriet, er
indenrigs- og boligministeren tilføjet rækken af ministre, som miljøministeren forudsættes
at inddrage.
40
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0041.png
Konkrete forslag til naturnationalparker
Brugergruppen
“Tilgængelig
Natur i Bidstrup”
og Osted Fri- og Efterskole er overvejende
imod lovforslaget, hvis det kommer til at betyde, at der placeres en indhegnet
naturnationalpark, hvor der udsættes dyr, i området Bidstrup Skove på Sjælland.
Nationalparkfond Thys bestyrelse er åbne for at etablere en naturnationalpark i dele af
Nationalpark Thy. Jagtselskabet i Kærene på Læsø mener ikke, at det vil være fornuftigt at
placere en naturnationalpark på Læsø, da jagt er udbredt blandt øens privatpersoner.
Herning og Holstebro Kommuner foreslår, at Vind Hede, Stråsø Plantage, Nørre og Søndre
Vosborg heder og Lystbæk-engene omkring Madum Å kan danne rammen om en stor og
varieret naturnationalpark. Jammerbugt Kommune ønsker, at en af de kommende
naturnationalparker bliver lagt i kommunen. Læsø Kommune er bekymret for udsigten til, at
der kan etableres en naturnationalpark på Læsø, idet mere en 2/3 del af øen er undergivet
forskellige beskyttelsesregler, og øen ønsker ikke yderligere begrænsninger i
arealanvendelsen. Kommunen er dog generelt positiv over for ideen, hvis det kan ske på
måder, der ikke hindrer lokalbefolkningens legitime interesser i infrastruktur og friluftliv,
herunder jagt og fritidsfiskeri. Kommunen nævner også, at der skal tages hensyn til
eksisterende eller evt. kommende interesser vedr. vandforsyning.
Miljøministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget tages der ikke stilling til den konkrete placering af kommende
naturnationalparker.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ophævelse af hegnspligt i naturnationalparker (ændring af færdselslovens § 88
(lovforslagets § 5))
Færdselssikkerheden i naturnationalparkerne
En række borgere har udtrykt en generel bekymring for færdselssikkerheden i de kommende
naturnationalparker, herunder særligt kombinationen med færdsel på veje og stier, hvor
større planteædere skal kunne gå frit rundt.
Transportministeriet bemærker, at det fremgår af pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at det er Transportministeriets opfattelse, at man i forhold til udsætning af
store planteædere, som skal gå frit rundt i store sammenhængende naturområder, ikke må
gå på kompromis med færdselssikkerheden, da man skal kunne bevæge sig trygt rundt på
vejene i naturnationalparkerne. På vejstrækninger med megen trafik og høj hastighed vil
det være farligt for bilisterne, hvis store planteædere bevæger sig ind på vejen. Efter
Transportministeriets vurdering vil det derfor ikke være færdselssikkerhedsmæssigt
forsvarligt at ophæve færdselslovens hegnspligt på vejstrækninger med megen trafik, og
hvor der køres med høj hastighed. Derfor er der med den foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 88, stk. 2, alene givet mulighed for, at indhegning af større dyr kan
undlades i naturnationalparker for de veje, der ikke udgør væsentlige færdselsårer.
41
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0042.png
Det fremgår endvidere af pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der med
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 88, stk. 3, vil blive stillet krav
om, at der foretages en trafiksikkerhedsrevision af vejnettet forud for meddelelse af
tilladelse til etablering af en naturnationalpark efter lov om naturbeskyttelse. Ved
trafiksikkerhedsrevisionen vil der ske en gennemgang af det eksisterende vejnet i det
område, som ønskes etableret som en naturnationalpark, særligt med fokus på den
færdselssikkerhedsmæssige udfordring, der er forbundet med større dyr på vej.
Trafiksikkerhedsrevisionen vil blive foretaget af en certificere trafiksikkerhedsrevisor,
typisk en ingeniør ansat i Vejdirektoratet, en kommune eller en privat virksomhed, som til
dagligt beskæftiger sig med trafiksikkerhedsarbejde.
Det er på denne baggrund Transportministeriets opfattelse, at de foreslåede regler sikrer,
at ophævelse af hegnspligten i naturnationalparker sker på en færdselssikkerhedsmæssig
forsvarlig måde.
Trafikafvikling på det omkringliggende vejnet
Der udtrykkes blandt flere borgere bekymring for, om etableringer af naturnationalparker vil
medføre, at en stor del af den nuværende færdsel i disse områder vil komme til at foregå på
større omkringliggende veje, og om den øgede trafikmængde vil indebære en forhøjet risiko
for ulykker.
Transportministeriet bemærker, at der ved vurderingen af, om en vej skal nedklassificeres,
blandt andet tages hensyn til, om omlægning af gennemgående trafik til det
omkringliggende vejnet kan ske, uden at dette medfører store gener. Transportministeriet
skal herved henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 5.
Transportministeriet bemærker endvidere, at der ikke umiddelbart synes at være noget,
der tyder på, at f.eks. nedsættelse af hastighedsgrænsen på en vejstrækning medfører, at
trafikanter fravælger denne vejstrækning. Nedsættelse af hastighedsgrænsen vil således
ikke nødvendigvis medføre, at trafikmængden mindskes på de pågældende vejstrækninger
med en deraf følgende forøgelse af trafikmængden på omkringliggende vejstrækninger.
Muligheden for at frahegne stier
Danmarks Idrætsforbund (DIF) anfører, at det skal være muligt permanent at frahegne
vigtige rekreative gennemgående stier og veje, som er meget anvendte. Det kan både være
meget benyttede stier til f.eks. cykeltransport (ruter til skoler og andre faciliteter) eller
deciderede rekreative anvendte cykle-, ride- eller løberuter. Tilsvarende bør der være
mulighed for periodevist at frahegne stier og veje ved særlige foreningsarrangementer.
Transportministeriet bemærker, at de foreslåede regler om ophævelse af hegnspligten i
naturnational ikke indebærer et forbud mod hegning. De foreslåede regler giver alene
mulighed for under visse betingelser at undlade hegning. Ejeren af de pågældende områder
vil således i samarbejde med vejejeren i medfør af de foreslåede regler have mulighed for
42
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0043.png
både permanent og periodevist at frahegne veje og stier, hvis der måtte være anledning
hertil. Det gælder også i tilfælde, hvor betingelserne for at undlade hegning i medfør af de
foreslåede regler ellers er opfyldt.
Finansiering af eventuelle ændringer på vejnettet
Randers Kommune henviser til, at udgifter til trafiksikkerhedsrevision ifølge udkastet til
lovforslag afholdes af staten som lodsejer, mens udgifter til f.eks. fartdæmpere og skiltning
afholdes af den statslige lodsejer efter udlæg fra kommunen. Kommunen foreslår i stedet, at
eventuelle ændringer på vejnettet sker efter en udbygningsaftale, hvor ejeren af arealerne
direkte finansierer ændringer på vejnettet i området efter trafiksikkerhedsrevision og
godkendelse af vejmyndighed og politi.
Miljøministeriets bemærkninger:
I forlængelse af forslaget fra Randers Kommune er lovforslagets bemærkninger justeret,
således at det fremgår, at udgifter som følge af anbefalingerne i de gennemførte
trafiksikkerhedsrevisioner til nedskiltning og etablering af færdselskompenserende
foranstaltninger samt udgifter i forbindelse med eventuel nedklassificering af veje sker på
baggrund af refusion, medmindre andet aftales mellem den statslige lodsejers
ressortministerium og vejmyndigheden.
Ændring af mark- og vejfredsloven
Danmarks Idrætsforbund (DIF), udtrykker bekymring over forslaget om, at
naturnationalparker undtages fra reglerne om hegning i mark- og vejfredsloven, der sigter
mod at undgå trafikulykker forårsaget af husdyr og placerer erstatningsansvar over for ejere
af tilstødende arealer. DIF giver udtryk for, at når der udsættes dyr, er det afgørende vigtigt,
at ansvarsforholdet afklares i tilfælde af ulykker.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger:
For så vidt angår spørgsmålet om erstatning, kan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri oplyse, at erstatningsreglerne i mark- og vejfredsloven alene finder anvendelse på
skader, som dyr forvolder på fremmed mands grund, jf. mark- og vejfredslovens § 4, 2.
pkt., jf. § 3, stk. 1. Skader, som udsatte dyr måtte forvolde inde i naturnationalparker, vil
derfor ikke skulle afgøres i henhold til mark- og vejfredslovens bestemmelser. I forhold til
hegning vil lovforslagets § 5 medføre, at der inde i naturnationalparker ikke vil være pligt
til at opsætte hegn eller foretage andre foranstaltninger, som kan hindre de udsatte husdyr
i at bevæge sig ud på veje, der er åbne for offentlig og almindelig trafik. Såfremt det måtte
findes fornødent permanent eller periodevis at hegne arealer inde i en nationalpark, kan
lovlige hegn- og tøjringsmetoder anvendes.
Obligatorisk digital kommunikation
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det tydeliggøres i bemærkninger, hvordan det
sikres, at personer med handicap, stærkt ordblinde eller personer, som bor i dele af
Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig til internettet, kan dispenseres fra
kravet om digital kommunikation, og hvordan de pågældende informeres om, at de har
mulighed for at ansøge om dispensation.
43
 L 229 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2383570_0044.png
Institut for Menneskerettigheder bemærker endvidere, at myndighederne har pligt til at
informere eksempelvis ældre personer med ringere kendskab til og fortrolighed med IT om,
hvordan de kan få eksempelvis en rådgiver til at hjælpe dem, eller om det er muligt for en
person at lade sig repræsentere ved fuldmagt. Institut for Menneskerettigheder anbefaler
derfor, at Miljøministeriet skriver ind i lovbemærkningerne, at den relevante myndighed skal
oplyse og vejlede personer om deres muligheder for at lade sig repræsentere, og hvorledes
der skal være mulighed for en fuldmagtsløsning i digitale ansøgningsprocesser.
Miljøministeriets bemærkninger
Miljøministeriet er opmærksom på, at de konkrete digitale ordninger, der etableres med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse, skal anvendes og administreres af myndighederne i
overensstemmelse med de relevante forvaltningsretlige regler og principper. Det indebærer
bl.a., at myndighedens vejledningspligt skal tilrettes således, at denne tager højde for
kravet om digital kommunikation m.v. Den foreslåede bestemmelse skal således læses og
forstås i overensstemmelse hermed samt i overensstemmelse med andre relevante regler,
f.eks. databeskyttelsesregler. Derudover har Miljøministeriet noteret sig bemærkningerne
om rammerne for at opnå dispensation og information herom. Miljøministeriet bemærker i
den forbindelse, at der er behov for en vis fleksibilitet, da den enkelte digitale ordning skal
kunne tilrettelægges på mange forskellige måder, herunder med forskellige krav og deraf
afledte dispensationsordninger. Det bemærkes samtidig, at rammerne for dispensation skal
beskrives detaljeret i forbindelse med den enkelte ordning, der fastsættes med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse. Det bemærkes tilsvarende, at de udmøntende regler med digitale
ordninger vil blive sendt i forudgående offentlig høring.
Danske Handicaporganisationer bemærker, at det er vigtigt, at Miljøministeriet sikrer, at den
digitale kommunikation bliver tilgængelig for mennesker med handicap, herunder at
udmøntende regler lever op til lov om webtilgængelighed, der stiller krav til offentlige
organers websteder og apps om, at disse skal være tilgængelige for borgere med handicap.
Miljøministeriets bemærkninger
Miljøministeriet er enig i Danske Handicaporganisationers bemærkninger og vil derfor
også sikre, at udmøntende regler tager hensyn til mennesker med handicap og i øvrigt lever
op til de relevante forskrifter herom i den henseende. Miljøministeriet bemærker, at de
udmøntende regler vil blive sendt i forudgående offentlig høring.
44