Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 5425
Den 29. april 2021
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar og høringsnotat
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove,
dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang til at etablere
naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.).
Formålet med lovforslaget er at skabe en retlig ramme for etablering og forvaltning
af naturnationalparker på statsejede områder i Danmark. Hovedformålet med
naturnationalparkerne er at styrke områdernes natur og biodiversitet ved at give
mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i
højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan udsættes
store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion.
Herved tilstræbes så vidt muligt naturlige økosystemer. Naturnationalparkerne
skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere
friluftsliv og øget turisme i de pågældende områder. Endvidere foreslås regler i
naturbeskyttelsesloven om digital kommunikation.
Lovforslaget har været i høring i perioden fra 15. januar 2021 til 12. februar 2021.
Lovforslaget fremsættes den 29. april 2021.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk