Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 3. behandling af lovforslag nr. L 229:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven. (Adgang til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 29.04.2021. 1. behandling 04.05.2021. Betænkning 19.05.2021. 2. behandling 27.05.2021).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Under udvalgsarbejdet sagde vi, at vi ville tilkendegive vores endelige stillingtagen her under tredjebehandlingen, og det var af den simple grund, at vi havde stillet et ændringsforslag, fordi vi mente, der var rum til klar forbedring, og at vi selvfølgelig lige ville se, hvordan det ændringsforslag udviklede sig, og hvilken skæbne det led. Derfor vil jeg nu tilkendegive, hvordan vi stiller os til det samlede lovforslag.

Der er ikke nogen tvivl om, at for vores vedkommende i Venstre ønsker vi også at give den danske natur mere plads til at udvikle sig og også til at støtte biodiversiteten – den er under pres – og derfor er vi sådan set tilhængere af konceptet naturnationalparker, det, at man laver nogle samlede områder, hvor der er plads til, at naturen kan udvikle sig. Men et koncept er jo ikke stærkere end det indhold, som det giver, og konceptet blev også startet op under VLAK-regeringen, så det er ikke underligt, at vi er tilhængere af den del.

Vi har også haft mange drøftelser omkring det her forslag, og selv om miljøministeren i hvert fald har givet udtryk for, at man ønskede at have en bred dialog med inddragelse af både partier, eksperter og borgere osv., er det ikke helt den oplevelse, vi står tilbage med, og det var så også derfor, vi stillede et ændringsforslag for at rette op på det.

Der er to hovedårsager til, at vi har en bekymring med hensyn til forslaget. Der er sådan en principiel grund, nemlig at vi synes, det er forkert, at man laver særlovgivning, lempelser inden for dyrevelfærdsloven lige præcis rammende statens egne områder, for det er det, man lægger op til med lovforslaget: at dyrevelfærdslovgivningen skal være mere lempelig inden for naturnationalparkerne, mens man i resten af landet stadig væk skal leve op til den almindelige lovgivning. Det synes vi helt principielt er forkert. Der skal selvfølgelig være ens regler for alle.

Og så kan man sige, at der måske er en mere materiel begrundelse, nemlig bekymringen for dyrevelfærden i naturnationalparkerne med den lovgivning, der nu bliver lagt op til. Vi har jo set skrækeksemplet fra Mols Bjerge, hvor vi har set helt forfærdelige billeder af dyr, der har sultet og er døde under Naturstyrelsens forvaltning, og nu er der så heldigvis også en politisag, der håndterer den del, men ikke desto mindre er det et eksempel, som i hvert fald har rejst en del bekymring. Man kan også se, når man kigger ned over de vel 400 sider høringssvar, der er blevet givet, at der også er en stor, stor bekymring, og det er jo ikke, jeg var ved at sige hr. hvem som helst, der har afgivet de høringssvar. Lad mig bare give nogle eksempler. Det er Dyrenes Beskyttelse, og de siger bl.a., at lovgivningen her er et historisk tilbageslag for dyrevelfærdslovgivningen; det er Det Dyreetiske Råd; det er Det Veterinære Sundhedsråd; det er Forum for hestevelfærd, Foreningen nyt Hesteliv m.fl.; det er Den Danske Dyrlægeforening; Dyrenes Venner og DOSO; det er Hestens værn; det er Landbrug & Fødevarer, og listen er lang. Det er selvfølgelig en bekymring, som der bliver rejst her, som vi jo ikke bare kan sidde overhørig, også med Mols Bjerge in mente.

Det er jo derfor, at Venstre som parti stillede et ændringsforslag, det var netop for at rette op på den del, som så vil sige, at dyrevelfærdslovgivningen skulle gælde, som den stadig væk gælder, også inden for naturnationalparkerne. Det var det så desværre ikke opbakning til, men tak til de partier, der har støttet det; det er vi glade for.

Ud over hele dyrevelfærdsspørgsmålet har vi også bekymringer omkring, hvordan naboerne skal forholde sig til områderne, der støder op til deres arealer, som bliver indhegnet, adgangsforhold, friluftsliv etc., hvor der også er striber af bekymringer.

Så alt i alt er vi nået til den konklusion, at på trods af, at vi sådan set er glade for og støtter op om konceptet naturnationalparker med min indledende begrundelse, stemmer Venstre imod L 229.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Mette Gjerskov.

Tak. Jeg kan høre, at Venstre har rigtig mange bekymringer – bekymringer, som alle sammen er adresseret i lovforslaget, og som alle sammen er besvaret af ministeren. Dyrevelfærden bliver sikret, offentlighedens adgang bliver sikret. Alt det er gjort fuldstændig klart.

Det, der undrer mig, er, at Venstre tilsyneladende ikke har nogen bekymring for naturen og for biodiversiteten, for det er jo det, det her lovforslag handler om: Vi vil sikre en mangfoldig natur med massevis af arter, med ufattelig mange unikke naturoplevelser for os mennesker. Hvor ligger det henne i Venstres overbevisning? Jeg hører kun alverdens bekymringer for alt mulig andet end lige netop naturen, som det her lovforslag jo drejer sig om.

Ordføreren.

Men man bliver jo nødt til at forholde sig til det lovforslag, der ligger, og hvilke konsekvenser det kan få. Jeg synes også, det er rimeligt, at man så forholder sig til de kommentarer, der kommer tilbage, i de høringssvar, der kommer tilbage, og som ret enslydende siger, at det her ikke er godt nok, hvad dyrevelfærden angår. Vi er helt med på at tale om, hvad vi kan gøre for at fremme biodiversiteten i Danmark, men det må ikke ske på bekostning af dyrevelfærden. Det er derfor, vi er imod det her forslag.

Fru Mette Gjerskov.

Vi kunne ikke drømme om i Socialdemokratiet at fremme naturen på bekostning af dyrevelfærden. Det her er nogle naturområder, som vi ikke har set før i Danmark, hvor der kommer til at blive nogle græsningsarealer på ikke kun hundreder, men for nogles vedkommende tusinder af hektar. Det bliver en hel ny måde at holde dyr på – dyr, der skal hjælpe os med at skabe biodiversiteten.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Altså, vi er med på at tænke nyt og innovativt, og det er sådan set også derfor, vi siger, at vi gerne vil se på, hvad det er for nogle muligheder, man kan bringe i anvendelse for netop at fremme biodiversiteten. Og som jeg startede med at sige, er vi sådan set tilhængere af konceptet, altså det at skabe nogle områder, hvor det giver god mening.

Men det ændrer ikke på, at der er en indhegning, og det er jo ikke naturligt for dyrene. Og i de situationer, hvor der ikke længere er foder nok – og det er jo det, vi har set skrækeksemplet på i Mols Bjerge – er der en udfordring med dyrevelfærden. Det er derfor, vi siger, at vi gerne ville have været med, men det med dyrevelfærden skulle have været bedre. Det er det desværre ikke, og derfor stemmer vi imod.

Tak for det. Så er det fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og også tak for ordførertalen. Jeg vil bare gerne lige være sikker på, at ordføreren bekræfter en ting, for vi har jo netop også sammen været med til at forsøge at sikre, at der netop bliver fokus på dyrevelfærden og i øvrigt også borgerinddragelse. Jeg føler mig jo meget betrygget ved, at ministeren meget klart og tydeligt i svarene på de spørgsmål, vi har stillet her til sidst for også at være helt sikre, har tilkendegivet, at de udsatte kreaturer og heste vil blive tilset mindst hver anden dag, hvis der skulle være behov for at kigge på fødevaredelen og under foling, at der skal foretages en evaluering af velfærden for de udsatte dyr, og at man sikrer, at der ikke bliver sat det antal heste ud, som der rent faktisk burde være mulighed for, men at man maksimum sætter halvdelen ud. Det kunne jeg bare godt tænke mig at få helt bekræftet. For det er lige præcis der, nøglen er til, at der er fokus på dyrevelfærden i det lovforslag, der ligger her nu.

Ordføreren.

Men fru Mona Juul, det ændrer jo ikke på, at man med den her lovgivning lægger op til, at dyrevelfærdsloven, som er det, der er rammen for, hvordan man skal håndtere dyrene, bliver lempet. Den bliver lempet for naturnationalparkerne, mens man i resten af landet søreme skal leve op til den standard, som vi kender i dag. Og det ligger paradoksalt nok i forlængelse af den erfaring, man har fra Mols Bjerge. Jeg synes, det skurrer i mine ører, at man ser et så grelt eksempel, og så kommer man med svaret: Vi lemper på lovgivningen. Jeg hører det godt og har læst svarene, og det er fint alt sammen, men det ændrer ikke på vores position.

Mona Juul.

Nej, og det er selvfølgelig helt fair, men jeg vil bare lige have lov at påpege, at § 2 i dyrevelfærdsloven bliver der jo ikke ændret på. Den sikrer jo, at der ikke er nogen dyr, hverken på statens arealer eller på andres arealer, der på nogen som helst måde må lide. Det er jo helt afgørende for, at vi kan stemme for lige præcis det her forslag. Og det vil jeg selvfølgelig også gerne have at ordføreren bekræfter.

Ordføreren.

Ja, jeg kan jo ikke bekræfte, at De Konservative stemmer for. Det ser vi formentlig om lidt, men der tager jeg så fru Mona Juuls ord for pålydende: Det gør De Konservative.

Jeg forholder mig bare til det lovforslag, der ligger, og så forholder jeg mig ikke mindst til den stribe af høringssvar, der er givet – og jeg har læst rækken op. Det er ikke hr. eller fru hvem som helst, det er altså folk, der har forstand på de her ting. Og jeg noterer mig, at den bekymring, der bliver givet udtryk for, er ret enslydende, og det er det, vi også har taget bestik af.

Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren for talen. Det er egentlig en opfølgning på det spørgsmål, der blev stillet af fru Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet, som jo sagde, at det her bliver fantastisk for alle arter. Det bliver det også for nogle arter. Men kan ordføreren ikke bekræfte, at Naturstyrelsen har bevist, at nogle arter jo ikke har fået det bedre? Flere køer er døde af sult; flere køer har aborteret kalve, fordi der ikke har været fødegrundlag nok.

Hvorfor er de her dyr så døde? Det er de, fordi Naturstyrelsen ikke har holdt øje med dem. Man har ikke ført tilsyn med de her dyr. Og hvad er det, der ligger i det her forslag? Der ligger netop, at man nu mindsker tilsynet med de her dyr, altså, at der skal være mindre opsyn med dem, selv om man nu har bevis på, at når der er mindre opsyn, ser man, at nogle arter – i det her tilfælde er det så kvæg og heste – får en væsentlig dårligere dyrevelfærd.

Ordføreren.

Jo, helt præcist. Det er jeg fuldstændig enig med hr. René Christensen i, og det er også derfor, vi har stillet det her ændringsforslag, som vi desværre ikke fik flertal for. Det var netop for at rette op på det forhold. For konceptet om, hvordan man håndterer de her ting, altså også at sætte dyrene ud at græsse osv., kan vi sådan set godt gå ind og arbejde med; men vi vil ikke gå ind og lave et kompromis i forhold til den dyrevelfærdslovgivning og den standard, der ligger. Vi har desværre set eksempler på, hvor galt det kan gå. Det er derfor, vi siger tak, men nej tak.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg vil bare gerne have hr. Jacob Jensen til ligesom at bekræfte, at dyrevelfærdsloven, som vi kender den, jo ikke gælder for vilde dyr. Altså, vilde dyr, naturens fugle, naturens rådyr osv. har ikke krav på at blive fodret af mennesker om vinteren.

Her har vi så at gøre med nogle hybridområder. Man ønsker, at det skal være vild natur; man ønsker, at der skal være vilde græssere; man anerkender, at der er en indhegning osv. Så man laver nogle hybridregler, fordi regeringen jo også vil sikre, at der er tilsyn med dem, altså at der sker noget, hvis der ikke er foder nok osv. Hvorfor bakker Venstre ikke op om det?

Der er jo ikke nogen regler for, at der skal fodres gråspurve om vinteren. Der er heller ikke nogen regler om, at der skal fodres rådyr om vinteren. Og vi må jo anerkende, at vi har brug for noget natur i Danmark, og at den natur også kræver, at der er nogle vilde græssere.

Tak. Ordføreren.

Men det er jo ikke naturligt at sætte dyr ud og så hegne dem ind. Dyrene har jo en begrænsning med den indhegning, der bliver etableret. Det tror jeg at hr. Ole Birk Olesen vil være enig med mig i. Og det er jo derfor, vi siger, at det har den begrænsning, når man så i lovforslaget lægger op til, at man lemper på det tilsyn, der skal føres med de dyr, i forhold til det tilsyn, som skal føres med dyr, som også er indhegnet, alle andre steder i landet. Det er den forskel, og det er derfor, vi ikke kan acceptere det.

Ole Birk Olesen.

Derfor laver man jo også nogle hybridregler her, hvor der faktisk er et tilsyn med dyr, der lever vildt, fordi man anerkender, at der er en indhegning. Derfor er der et tilsyn, og derfor tager man hånd om dyr, der måtte sulte.

Men hvis vi skal have vild natur i Danmark, kommer vi ikke uden om – og det forstår jeg ikke at Venstre tror man kan komme uden om – at vi så også må have nogle store græsædere, som går ude og plejer naturen og lever i naturen som vilde dyr.

Ordføreren.

Jo, men det kunne man sådan set også sagtens for vores skyld, hvis man bare havde et tilsyn med dyrene på individniveau, som man skal have i resten af landet. Men det er jo det, der lægges op til man ikke skal have, for man skal kigge på dem på bestandsniveau – og det er ikke godt nok. Det er det, vi kan konstatere at hele den stribe af ekspertgrupper og organisationer, der arbejder med det her, siger, når de råber vagt i gevær. Det er det, vi forholder os til, og det er derfor, vi stemmer nej.

Så er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

Tak. Det er jo fantastisk, som Venstre lige pludselig går enormt meget op i dyrevelfærd, når det handler om naturnationalparker. Det vil sige, at det gør vi andre nu også, og jeg kunne godt tænke mig lige at starte med en lille korrektion. Ordføreren sagde, at Det Dyreetiske Råd ikke bakker op om den model, som ligger i lovforslaget. Det er altså ikke korrekt. Bengt Holst har jo bakket op om den her måde at lave tilsyn med dyrene på, og han er alt andet lige formand for Det Dyreetiske Råd.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke lige kan bekræfte, at der jo i lovforslaget ligger, at der skal laves proaktive forvaltningsplaner, altså, at der aldrig kommer til at blive sat flere dyr ud, end der er fødegrundlag til i naturnationalparkerne, og at der også er reaktive forvaltningsplaner, som skal indtænkes i naturnationalparkerne. Så hvis det lige pludselig bliver koldt, eller hvis det lige pludselig bliver en tør sommer, piller vi dyr ud, så der ikke er nogen, der sulter. Derudover skal der laves huldscore på dyrene, der skal meget jævnligt være dyrlægetilsyn, og vi har sørget for, at dyreværnsorganisationer og dyrlæger kommer ind over, både i den nationale interessentgruppe, men også i de arbejdsgrupper, der er til de enkelte naturnationalparker.

Ordføreren.

Så må jeg lige korrekse ordføreren. Det Dyreetiske Råd udtaler i høringssvaret, at Det Dyreetiske Råd på den baggrund ikke ser behovet for at undtage naturnationalparkerne for kravene i dyrevelfærdslovens §§ 3 og 9, stk. 1 og stk. 2, særlig set i lyset af den risiko, som dette indebærer for dyrenes velfærd.

Det er det, der står, og det er det, vi forholder os til. Så kan jeg i øvrigt bekræfte alle de andre ting, som der bliver nævnt, og det er ting, som er udmærkede og trækker i den rigtige retning. Men det ændrer ikke ved vores principielle synspunkt, for hvorfor i alverden skal der være anderledes regler, lempeligere regler, hvad dyrevelfærdslovgivning angår, på statens arealer, mens resten af danskerne skal leve op til nogle strengere krav? Det forstår jeg simpelt hen ikke Enhedslisten ikke kan se.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Nu er intentionen jo her, som ordføreren lige har bekræftet mig i, at der bliver sat en lang række hegn for dyrevelfærden, fordi vi også er bekymrede for dyrevelfærden, og vi er opmærksomme på, at der skal være en ordentlig dyrevelfærd i naturnationalparkerne. Men er ordføreren ikke også enig i, at der jo er forskel på at være en højtydende malkeko, der skal levere 15.000 l mælk om året, og så være et kvæg, der går på et naturareal, altså at der ikke er det samme pres på dyrets system og vi derfor godt kan lave en model, hvor vi ikke har det samme daglige tilsyn, men selvfølgelig sørger for, at der er fødegrundlag nok, og at der er tilsyn, så hvis der sker en skade i en klov eller andet, håndterer vi det selvfølgelig?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte forskellen mellem produktionsdyret og så de dyr, vi taler om her. Det er absolut rigtigt. Men det tror jeg altså ikke dyrene fra Mols Bjerge helt havde opfattet – undskyld, jeg siger det lidt firkantet – og det er jo derfor, vi kan se eksemplet på, hvor galt det kan gå. Nu er der en politisag, og den skal så gå sin gang, men vi er bare bekymret for med det in mente og med alle de bekymringer, der i øvrigt er rejst i høringssvarene, at man ikke fra regeringens side kan se, at her skal vi lige trække i bremsen og så ellers lave alle de andre gode ting inden for naturnationalparkerne, som vi også støtter.

Der er ikke flere spørgsmål. Så siger vi tak til ordføreren, og vi går over til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti, som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her er jo egentlig en rigtig god sag, som faktisk er blevet rigtig skidt, og det ærgrer os i Dansk Folkeparti, at man ikke vil lytte en lille smule. Først var vi sådan lidt sure over, at vi ikke var en del af det – vi kunne bare se, at der blev holdt et pressemøde – og så fortalte regeringen, at man sammen med sine støttepartier nu havde fundet 888 mio. kr., og at man nu ville lave naturnationalparker. Det syntes vi sådan set lød rigtig spændende, og det ville vi gerne være en del af. Så kom lovforslaget, og der er også rigtig meget godt i det. Der er ingen tvivl om, at vi får meget biodiversitet, og at vi får nogle naturområder, og det bliver rigtig spændende at se, hvordan det udvikler sig. Det kommer til at give nogle muligheder for både dyr, men jo også mennesker – hvordan kan vi bruge de her store arealer, som nu bliver til rådighed, både i forhold til det rekreative og igen i forhold til biodiversiteten, naturen, dyrelivet og andet?

Det, der så også ligger i det – og det kan man jo sige er en lille ting; det er i hvert fald ikke det, der fylder mest – er jo, at man gerne vil have nogle dispensationer. Og hvorfor vil man så det? Det vil man jo nok, fordi man har fået læst lovgivningen, og så har man set, hvad det egentlig er, vi udsætter resten af erhvervet for. Der står sådan set i lovgivningen, at man skal tilse de her dyr hver dag, og at man skal gøre det individuelt, på individniveau, altså at man skal være sikker på, at det enkelte dyr har det godt. Vi synes sådan set, det er ganske udmærket, at man, når man ejer dyr og har dyr, så også skal sørge for, at de har det godt.

Det er så Naturstyrelsen, som desværre er kommet i uføre. For man har jo prøvet det her lidt af, bl.a. i Mols Bjerge, hvor Naturstyrelsen står for at køre det. Naturstyrelsen er jo en statslig styrelse, som ligger under ministerens ressortområde ovre i Miljøministeriet – de har et logo med en kongekrone og det hele på – og det er staten, der har ført tilsyn med de her dyr, og det er så også staten, der er blevet politianmeldt. Hvorfor er staten så blevet det? Det er, fordi statens udsendte medarbejdere ikke har ført tilsyn med de dyr. Der er køer og heste, der er døde af sult, imens de har været under statens opsyn. Og så siger man fra statens side: Vi bliver da nødt til at lempe det tilsyn, for det går jo ikke; vi kan jo ikke overholde reglerne, så derfor skal vi have lempet tilsynet; nu skal vi ikke komme hver dag og se til de dyr; nu skal vi ikke tilse på individniveau, for det har vi jo beviset på at vi ikke kan.

Staten er endda blevet politianmeldt, fordi man ikke har kunnet overholde loven. Og hvad gør man så fra regeringens side? Ja, så lemper man loven. Det er jo helt skørt. Jeg tror sådan set, der er noget rigtigt i, at når man har de store arealer, så giver det nogle andre udfordringer, end hvis man har en mindre indhegning. Det er sådan set fagligt rigtigt nok. Men det er da fuldstændig galt, at man lader sig rådgive af en styrelse, som er blevet politianmeldt, fordi den ikke kan løse opgaven. Man lader sig rådgive, og man siger så, at man ændrer lovgivningen.

Vi vil meget hellere gå den anden vej. Vi synes sådan set, at vi som stat skulle starte helt heroppe, og så må vi se, om Naturstyrelsen kan løse opgaven, og hvis Naturstyrelsen kan det, vil vi gerne være en del af en diskussion om, hvordan man får det her til at virke i praksis. Man gør her det omvendte. Først beviser man, at man ikke kan, og så får man lov til at udføre det tilsyn, som man har bevist at man ikke kunne på et lavere niveau. Det havde Folketinget aldrig – aldrig – gjort, hvis det havde været en privat. Så havde vi strammet lovgivningen, og vi havde sagt, at der skulle være mere tilsyn, vi havde givet store bøder, og vi havde ikke fundet os i det. Men det gør man ikke her. Når det er staten, der ikke kan finde ud af at følge reglerne, så lemper man lovgivningen, for så kan staten igen leve op til lovgivningen, og så kan man komme uden om, at man bliver politianmeldt. Det synes vi er rigtig ærgerligt.

For den her sag er god. Der bliver brugt over 800 mio. kr. på at købe de her arealer fri, for at vi kan få noget natur. Udfordringen er jo bare, at Danmark er et relativt lille land, og at det, selv om vi kommer op på 3.000, 4.000, 5.000 ha, så stadig væk er nogle områder, som bliver indhegnet, og selv om der, når man sætter de her flokke ud, om sommeren og om foråret er masser af føde til dem, så er der om efteråret ikke føde til dem, og man er derfor nødt til at tilskudsfodre i nogle kortere eller længere perioder, og derfor bliver man nødt til at have et bedre tilsyn med de dyr, end man lægger op til i lovgivningen. Derfor kan Dansk Folkeparti desværre ikke støtte det her forslag, som jo ellers er et godt forslag. Men vi forstår simpelt hen ikke, at når man har en styrelse, der er blevet politianmeldt, når staten har bevist, at man ikke kan følge lovgivningen, så gør man det, at man i stedet for at rette op på de fejl, man har lavet, ændrer lovgivningen for sig selv. Det plejer vi aldrig at gøre i den her sal, men der gør vi sådan set det modsatte: Når nogen ikke kan følge reglerne, strammer vi op, og så kan man jo altid slække igen.

Så vi må bare sige, at vi synes, det er en ærgerlig sag, at man ikke kan få et gerne enigt Folketing til at lave noget, som er så spændende som at lave naturnationalparker, og det bliver også spændende at følge fremadrettet, hvad vi får ud af det her. Jeg tror sådan set, at der kan komme meget godt ud af det, men vi frygter selvfølgelig, at det her omkring dyrevelfærden går fløjten, og desværre må man jo sige, at Naturstyrelsen har bevist, at de ikke kan løfte opgaven, og de får nu så bare et lempeligere regelsæt at udføre opgaven efter. Det er sørgeligt, og derfor bliver vi fra Dansk Folkepartis side nødt til at stemme nej.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi skal lige have sprittet af, og imens hr. René Christensen spritter af, skal jeg lige høre, om der er andre ordførere, der ønsker ordet. Det ser det ikke ud til, og vi går så over til fru Pia Kjærsgaard som privatist. Værsgo.

Tak til de to foregående ordførere. Mange ting er sagt, og meget er rigtigt sagt. Jeg håber virkelig, ministeren tager ordet, til sidst i hvert fald, for det synes jeg at den her debat i allerhøjeste grad fortjener.

Jeg forstår ikke, at man tillader vanrøgt af dyr på statens arealer, for det er jo reelt det, man gør med det her forslag, og som hr. René Christensen sagde meget tydeligt, lemper man nu loven, fordi Naturstyrelsen er blevet anmeldt for vanrøgt af dyr. Det er jo i virkeligheden det, der er sket. Man tilretter loven, altså at der nu skal være færre tilsyn med dyr. Det synes jeg er forkasteligt. Jeg er sikker på, at de biologer, der er tilknyttet Naturstyrelsens arealer på Mols og i Molslaboratoriet, ved en masse om natur, om biller, larver, sommerfugle og blomster. Men de ved ikke noget om kvæg og heste. Det har i hvert fald klart været tilkendegivet i forhold til den her debat. Hvis man vil det her, skal dyrene naturligvis have fodring efter deres behov. Det siger sig selv. Det er et eksperiment, man er ude i, og det betyder så en dispensation fra dyreværnsloven. Nu er husdyr så lige pludselig blevet til vilde dyr, og man stopper med at fodre og passe dem, men man hegner ind.

Altså, det er et underligt sammensurium, man laver i forhold til alt det her, og jeg vil godt understrege meget – for jeg har jo også været indskiftet i udvalget, som jeg ellers ikke er medlem af, på baggrund af den her sag – at der, når ministeren har svaret, jo hele tiden er blevet sagt, at man går ind for biodiversitet, og at man gerne vil have mere natur. Ja, det tror jeg vi alle sammen kan være interesserede i, og vi er godt klar over, at det halter mange steder, men den måde, man her gør det på, duer altså ikke. Så kan dyrene jo bare gå i gang med at spise løs af buske, træer, bark og blade, når der ikke er mere græs om vinteren. Men man ved ikke, at heste og kvæg har en anden fordøjelse end f.eks. hjorte.

Man har i Molslaboratoriet fjernet over halvdelen af bestanden – 15 heste og 27 stykker kvæg – som var så udmagrede, at de ellers ville dø af sig selv. Så kan man selvfølgelig livestreame dem, som biologen Morten D.D. Hansen har gjort sig til talsmand for, imens de ligger og dør. Jeg synes, det her har været en meget, meget kynisk måde at gøre det på. Jeg synes, man skal lytte til dyreværnsforeningerne, til dyrlægerne, som jo har forstand på det her. Så kunne man jo blive enige med biologerne om, hvordan man gjorde det for at få mere biodiversitet. Hvorfor kan vi ikke læne os op ad hinanden, rette os lidt ind efter dem, der fagligt har forstand på dyr, dyrlægerne, alle dyreværnsorganisationerne og biologerne, der har forstand på, hvordan vi får mere natur? Det ville have været kønt, og det er skammeligt, at man nu begynder at ændre på dyrevelfærdslovens § 3, som lyder:

»Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.«

Jeg synes ikke, vi kan være det her bekendt. Der har været meget debat om det, og jeg tror også, at miljøministeren har modtaget rigtig mange henvendelser om det her. Det skal jeg hilse og sige at jeg har gjort, og jeg tror også, at rigtig mange, der har været inde over det her, har fået mange henvendelser. Hvad er det dog, der foregår? Jeg synes, vi bliver nødt til at sige nej til det her og så finde ud af en anden ordning. Tak.

Der er spørgsmål fra fru Mette Gjerskov.

Jeg har jo set ordføreren på alle mulige udvalgsmøder, men jeg kan også se, at ordføreren tilsyneladende ikke har hørt efter de svar, der kom på udvalgsmøderne, for hun bliver ved med at gentage de samme totale misforståelser, hvor hun blander Molslaboratoriet ind i noget, som ikke har noget som helst med sagen at gøre. Morten D.D. Hansen er ikke ansat i Naturstyrelsen. Nej, der er sket en forfærdelig ting med dyrene på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge, og det må ikke ske igen. Det skete under de nuværende regler, og det, vi gør, er 1) at sidestille græssende kvæg med græssende heste af robuste racer, så de skal tilses jævnligt – sådan er det allerede nu – og 2) at sikre, at der ikke kommer for meget menneskelig indgriben i de har de dyrs liv, så de skal tilses på flokniveau. Har ordføreren overhovedet fanget det?

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Det tror jeg nok jeg har. Jeg har jo faktisk også, som fru Mette Gjerskov måske ved, været oppe at besøge både Naturstyrelsen og Molslaboratoriet, så jeg tror faktisk, at jeg efterhånden ved en del om det her emne, som interesserer mig meget.

Vi ved alle sammen, hvad der er sket på Naturstyrelsens arealer, og jeg har den holdning, at det ikke må ske igen. Jeg har talt med de folk, og de er meget, meget ærgerlige og skamfulde over det, der er sket. De var meget flove, da jeg var deroppe. Jeg fornemmer ikke helt det samme hos Molslaboratoriet, må jeg så sige, og der har man jo fjernet rigtig mange dyr fra bestanden – som jeg sagde, var det 15 heste og 27 stykker kvæg – for ellers ville de have ligget og været døde. Altså, det er jo det, der er sandheden, fru Mette Gjerskov – det er det, man har gjort. Så jeg har ikke respekt for den måde, man gør det på.

Fru Mette Gjerskov.

Jamen det er jo ikke bare flovt. Det er efter alt at dømme ulovligt, og det er i hvert fald politianmeldt. Og det er jo helt uden for rimelighedens grænser. Det er det, man er nødt til at forholde sig til.

Det, jeg synes er mærkeligt, er, at ordføreren ikke forholder sig til, at dyrenes naturlige behov jo skal dækkes ude i naturnationalparkerne, hvor der ikke skal være flere dyr, end der er fødegrundlag til hele året. Og skulle der derfor komme en isvinter eller tørke om sommeren, så tager man nogle dyr ud. Det er overhovedet ikke meningen, at de skal sulte.

Tak. Så er det ordføreren.

Men man har jo ikke taget dem ud, før de var så udmagrede, at de skulle tages ud. Og til det der med, at det er ren natur, vil jeg sige: Jo jo, men så hegner man lige naturen ind. Jeg har svært ved at få det til at hænge sammen.

Og lad mig sige en ting, fru Mette Gjerskov. Da jeg var oppe at besøge Molslaboratoriet, gik jeg forbi den hest, som der har været meget tale om, som havde en gps, der sad fast rundt om hovedet og ikke om halsen. Jeg påtalte det og fik at vide, at det var, fordi der er forskel på hestenes huld om sommeren og om vinteren, hvor den enten taber noget eller får noget mere, så den ville glide på plads af sig selv. Et par dage efter kom der en dyrlæge og bedøvede dyret og fjernede den, og hesten havde det her berømte sår. Jeg blev simpelt hen bundet en historie på ærmet, og sådan noget vil jeg ikke finde mig i som politiker, når jeg kommer op og besøger et sted. Det beviser jo klart, at man kører fuldstændig efter biodiversiteten, og at man ikke bekymrer sig om dyrene, og det er utrolig skuffende.

Tak. Så er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Tak. Det er jo fantastisk, at Dansk Folkepartis ordfører går så meget op i dyrevelfærd. Sidst jeg så et billede på sociale medier, stod fru Pia Kjærsgaard ude i en svinestald med en so, der var fikseret bagved. Jeg håber, at den her opmærksomhed gælder for alle dyr. Men vi deler sådan set i Enhedslisten, at dyrevelfærd er enormt vigtig, og derfor er det jo lige præcis også, at vi synes, det er rigtig, rigtig positivt, at der er indlagt både proaktive og reaktive forvaltningsplaner. Men jeg synes ikke, ordføreren skal blande det sammen. For det, man f.eks. har gjort på Molslaboratoriet, er jo lige præcis, at man har sagt: Okay, inden for det her areal, hvor vi laver natur, er der ikke længere fødegrundlag til de her dyr, og derfor tager vi dem ud. Det er det, der er hele grundintentionen, fordi man ud fra en faglighed, som enten agronomen eller landmanden har, kan sige, at så får vi nogle dyr, som ikke kan leve her i fremtiden. Er det sådan set ikke en meget fornuftig måde at gøre det på?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg jo altså ikke det er. Og jeg må sige, at hvis man vil det her, kunne man måske lande på et kompromis, i forhold til at man først og fremmest ikke vedtog det her, hvor man nu laver dispensation fra dyreværnsloven, for det er jo det, man gør – det bryder jeg mig bestemt ikke om. Så kunne man jo gøre det, at man satte dem ud om sommeren, men i det øjeblik, hvor det begynder at knibe om vinteren, kunne man tage dem på stald, man kunne sælge dem, man kunne slagte dem. Altså, man kunne godt lave en løsning, som ville formilde alle. Det tror jeg på man kunne; men det gør man ikke, man vil slet ikke diskutere det.

Lad mig lige sige i forhold til den svinestald, jeg var ude at besøge, at det hverken er blevet værre eller bedre, efter jeg var der. Og jeg skal hilse mange gange og sige, at den landmand, jeg besøgte, lige havde haft besøg af hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Så jeg er da glad for, at vi er nogle, der interesserer os også for produktionsdyrene, for det synes jeg også der er behov for. Det er typisk, at man blander tingene sammen – det har jeg hørt før, men jeg synes bare ikke, at det hører til i den her debat.

Jeg er nødt til at sige, at der er lidt for meget snak ude i sidefløjene. Det gælder også fru Inger Støjberg og justitsministeren. Der er rigeligt med larm udenfor – vi behøver ikke også have det i Folketingssalen, for så er det svært for ordførere og spørgere at høre, hvad der bliver sagt. Så hvis man skal snakke højt, går man ind i lokalerne lige bagved – det er det, de er der til.

Så er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Jeg håber, ordføreren har læst lovforslaget – det er jo ikke givet, at der skal være mulighed for en dispensation fra dyrevelfærdsloven. Der kan gives en mulighed for det, og fordi vi så foreslår den mulighed, bliver der indlagt en lang række af hegn, som jeg har ridset op, og som jo skal sørge for, at vi stadig sikrer, at dyrene har det ordentligt.

Ordføreren spørger, om vi så ikke bare kunne sætte dyrene på græs om sommeren. Jamen det er jo den strategi, man hele tiden har kørt med – at man kun skulle sætte dyrene på græs om sommeren. Men hvis vi for alvor også skal have en ordentlig biodiversitet, er det jo, at vi faktisk skal have dyrene til at græsse i bund om vinteren. Og det er rigtigt, at det er en balancegang, og det er jo også derfor, at vi i Enhedslisten har stået meget fast på, at vi skulle have hegnet dyrevelfærden ordentligt ind, så vi både kan få en ordentlig og mere naturlig dyrevelfærd for de dyr, der skal sættes ud, men samtidig også får løst nogle af de problemer, der er i forhold til biodiversiteten.

Tak. Ordføreren.

Jo, men vi vil jo gerne det hele. Altså, Dansk Folkeparti vil også gerne biodiversitet, ingen tvivl om det. Og lad mig bare minde om, at da Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995, var vi det første parti, som havde dyrevelfærd på programmet. Vi var det første parti, som fik en dyrevelfærdsordfører – det kan ikke nytte noget, at der bliver rystet på hovedet, for det kan jeg sådan set bevise. Senere er andre partier kommet til, og det er godt – det er jo rigtig godt, at dyrevelfærd er blevet et emne. Det var det ikke for 25 år siden, inden Dansk Folkeparti kom med det. Så det har faktisk altid været noget, der har interesseret os, og jeg vil godt sige i særdeleshed mig.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål.

Så skal jeg høre, om der er flere, der ønsker at udtale sig. Det ser det ikke ud til. Og da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 61 (S, SF, RV, EL, KF, LA, ALT, Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 32 (V, DF, NB og Inger Støjberg (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (KD).

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.