Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 228 Bilag 1
Offentligt
2384478_0001.png
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og
integrationsloven
(Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse
visumsager og tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til
diplomater m.v. og forskellige justeringer af reglerne for beskæftigelse, privat
indkvartering og indkvartering i egen finansieret bolig for asylansøgere,
tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller
samlevende mindreårige udlændinge og fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse
af uledsagede mindreårige samt genindførelse af erklæringsadgang for tidligere
danske statsborgere m.v.)
29. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. november 2020 til den 11.
december 2020 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og
organisationer mv.
Lovforslagets element om tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat
indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge har været sendt i
høring hos de samme myndigheder og organisationer i perioden fra den 10. februar
2021 til den 10. marts 2021.
Lovforslagets element om fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede
mindreårige udlændinge har været sendt i høring hos de samme myndigheder og
organisationer i perioden fra den 26. marts 2021 til den 23. april 2021.
Lovforslagets element om berigtigelse af ordlyden i bestemmelsen om danskbonus
efter integrationslovens § 22 har ikke været sendt i høring, idet Udlændinge- og
Integrationsministeriet først sent i processen er blevet opmærksom på, at der er
behov for denne lovændring.
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International,
Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Asylret, Bedsteforældre for Asyl,
Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforeninger,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK
–
Dansk
Side
1/17
Sagsbehandler
Anne-Marie Træholt
Sags nr.
Akt-id
2020 - 8935
1506947
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Missionsråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,
Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den
Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det
Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY
–
Dansk Institut
Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DSI, Ejendomsforeningen
Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, European Communications Office (ECO),
European Environment Agency, Fagbevægelsens Hovedorganisation
–
FH (tidl. LO),
Familieretshuset,
Finansrådet,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels, Transport og Serviceerhvervene,
HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International
Community / Erhverv Aarhus, International Council for the Exploration of the Sea
(ICES), International Organization for Migration (IOM), Kirkernes
Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
(Kvindefredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”,
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Lejernes Landsorganisation i
Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Universitetshospital, Plums Fond for
fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU
–
Livet efter ulykken, RED
Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome,
Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet
for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, samtlige byretter, SOS
Racisme, Sundhedskartellet, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR
(Regional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund
(UNICEF), United Nations Development Programme (UNDP), United Nations
Environment Programme (UNEP), United Nations Office for Project Services
(UNOPS), United Nations Population Fund (UNFPA), United Nations Women, World
Food Programme (WFP), World Health Organization (WHO), Work-live-stay
southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune
–
Socialforvaltningen, Aarhus Erhverv / International Community, 3 F, 3F Privat
Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).
Udlændinge- og Integrationsministeriet
bemærkninger til lovforslaget fra:
har modtaget
høringssvar med
Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Danes Worldwide, Dansk Psykolog Forening,
Dansk
Socialrådgiverforening,
Datatilsynet,
Foreningen
af
Udlændingeretsadvokater,
Færøernes
Landsstyre,
Institut
for
Side
2/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Menneskerettigheder,
Udlændingenævnet.
KL,
Rigspolitiet,
Røde
Kors,
SOS
Racisme,
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,
eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:
Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Den Katolske
Kirke i Danmark, Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Københavns Byret, Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rådet for
Etniske Minoriteter, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret, Aarhus
kommune - Socialforvaltningen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de
modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets
bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til
høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke
vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og
Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg og til Folketingets Indfødsretsudvalg.
2. Høringssvarene
2.1. Udstedelse af langtidsvisum til udlændinge, der nyder diplomatiske
rettigheder, m.fl.
Datatilsynet
har i forhold til lovforslagets § 1, nr. 14, hvorved foreslås indsat en ny
bestemmelse i udlændingelovens § 45 a, stk. 5, om udveksling af oplysninger
mellem Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet
og efterretningstjenesterne fra en sag omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1,
noteret sig ministeriets bemærkninger og vurderinger og på baggrund deraf fundet,
at ændringsforslaget ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.
2.2. Karensperiode i visse visumsager
SOS Racisme
finder, at den foreslåede mulighed for at give karens i tre år til en
kvinde, der har født et barn under et visumophold i Danmark, vil gøre det meget
vanskeligere for forældrene at mødes, herunder da de tre års karenstid fra at få
visum til Danmark, efter SOS Racismes opfattelse, også gælder karens fra visum til
andre Schengenlande. SOS Racisme finder endvidere ikke, at den foreslåede
bestemmelse, der giver myndighederne mulighed for at fravige karens, er
tilstrækkelig.
Side
3/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter
SOS Racismes
opfattelse er derudover såvel den eksisterende praksis med at
afkorte visumperioder for at forhindre, at gravide visumansøgere føder under
opholdet i Danmark, som den foreslåede ændring næppe i overensstemmelse med
Kvindekonventionens regler om at sikre kvinder adgang til passende
–
og om
nødvendigt
–
gratis bistand i forbindelse med bl.a. graviditet og nedkomst eller
Børnekonventionens regler om hensynet til barnets tarv samt sikringen af, at
barnet ikke adskilles fra sine forældre.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.2, er det efter Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse ikke rimeligt, at personer, der ikke har været
ærlige over for udlændingemyndighederne om det reelle formål med visumopholdet
i forbindelse med en ansøgning om visum, fremadrettet blot skal have mulighed for
at opnå visum til Danmark på ny. Det er på den baggrund Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse, at der bør indføres en ny mulighed for
meddelelse af karens for opnåelse af visum til Danmark, der kan finde anvendelse i
situationer, hvor en visumansøger under et tidligere visumophold har født et barn
her i landet uden på forhånd at have indgået en aftale med et privat fødested om
fødslen og på forhånd at have betalt herfor.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at den
foreslåede mulighed for at meddele karens
–
som de gældende karensregler
–
alene
vil have betydning for udlændingens mulighed for at opnå Schengenvisum til
Danmark. Det vil således fortsat være muligt for en udenlandsk kvinde, der af de
danske myndigheder er blevet pålagt karens efter den foreslåede ordning, at søge
Schengenvisum hos et af de øvrige Schengenlande og opnå visum dertil.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede
ordning efter ministeriets opfattelse er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, idet der i hvert enkelt tilfælde vil blive foretaget en
konkret og individuel vurdering af visumansøgningen, og der samtidig indføres
mulighed for at fravige karens efter en konkret vurdering, og idet der ikke vil skulle
gives karens, hvis dette i øvrigt strider mod Danmarks internationale forpligtelser.
2.3. Asylansøgeres adgang til beskæftigelse
Røde Kors
har generelt forståelse for ønsket om at sikre, at adgangen til
beskæftigelse sker på et gennemsigtigt og lige grundlag, men opfordrer samtidig
regeringen til at overveje en langsigtet løsning for de mennesker, der befinder sig i
Danmark på tålt ophold. Røde Kors bemærker, at de i forhold til forslaget om at
indføre tidsbegrænsning af adgangen til beskæftigelse finder det væsentligt, at den
nye procedure sker ved en smidig sagsbehandling, så der ikke opstår problemer i
relationen til arbejdsgiverne på grund af det ekstra sagsskridt, og de derfor finder
det positivt, at asylansøgerne kan fortsætte deres arbejde, mens ansøgningen om
forlængelse behandles, når ansøgning indgives rettidigt. Røde Kors anbefaler i den
forbindelse, at der etableres en ordning, så der automatisk gives besked, når det er
tid til at søge om forlængelse. I forhold til de foreslåede regler om inddragelse af
adgangen til beskæftigelse i tilfælde af svig, eller hvis betingelserne ikke længere er
Side
4/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
opfyldt, anfører Røde Kors, at det er vigtigt, at der som foreslået, arbejdes med en
nedre grænse på 14 dage i forhold til opholdspligten.
SOS Racisme
bemærker, at forslaget om at indføre en tidsbegrænsning på et år for
tilladelser for beskæftigelse ikke kan anses for andet end en fælde for asylansøgere,
der ikke altid kan huske de mange begrænsninger i den danske
udlændingelovgivning udenad, og som nemt kan komme til at glemme at søge om
forlængelse, inden tilladelsen udløber.
SOS Racisme
bemærker endvidere, at det er urimeligt, at man for asylansøgere og
afviste asylansøgere vil ophæve kontrakten, hvis de forlader asylcentret i 14 dage
eller mere
–
uanset om de har oplyst, hvor de bor. Dette anser SOS Racisme for at
være ubegrundet og urimeligt, da almindelige asylansøgere ikke har lige så nøje
overvåget opholdspligt, som udlændinge på udrejsecentrene.
SOS Racisme
stiller sig endvidere kritisk over for, at en tilladelse til beskæftigelse
bortfalder, hvis asylansøgeren ikke betaler for sit og for sin families ophold på
asylcentret, og bemærker i den forbindelse, at man hellere burde sikre et
mindstebeløb af lønnen til eget brug, ud over de midler asylansøgere får som
lommepenge eller kostpenge, så asylansøgeren fik en lille smule ud af at arbejde,
også da arbejdet tit er forbundet med ekstra udgifter.
Som det fremgår af pkt. 2.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
hensigten bag forslaget om en tidsbegrænsning af adgangen til beskæftigelse at
øge kontrollen af meddelte godkendelser og mindske risikoen for, at ordningen
misbruges. For så vidt angår det anførte om, at der bør indføres en ordning,
hvorefter asylansøgere, der er i beskæftigelse, orienteres, når det er tid til at ansøge
om forlængelse, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den
foreslåede ordning på dette punkt ikke adskiller sig fra, hvad der gælder på det
ordinære
beskæftigelsesområde,
og
det
efter
Udlændinge-
og
Integrationsministeriets opfattelse tilkommer beskæftigelsestageren at sikre sig, at
der ansøges rettidigt. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 14 a, stk. 3, jf. lovforslaget § 1, nr. 5, har præciseret, at det
forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en meddelelse af
godkendelse til beskæftigelse efter § 14 a vejleder ansøgeren om reglerne for
forlængelse.
For så vidt angår SOS Racismes bemærkning om, at det vil være urimeligt at ophæve
en kontrakt efter de pågældende bestemmelser, hvis udlændingen forlader
asylcentret i 14 dage eller mere, uanset om udlændingen har oplyst, hvor
vedkommende bor, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at en
udlænding, som det bl.a. fremgår af pkt. 2.4.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, efter ministeriets opfattelse ikke skal kunne støtte ret på en
godkendelse i de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen ikke er bekendt med, hvor
vedkommende opholder sig, eller hvor den pågældende uden tilladelse har taget
ophold uden for et indkvarteringssted. Som asylansøger skal man naturligvis følge
Side
5/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsens anvisninger, idet dette dog ikke skal forveksles med den
opholds- og meldepligt, der kan gælde for udlændinge, der er indkvarteret på
udrejsecentrene.
For så vidt angår SOS Racismes bemærkning om, at en godkendelse til beskæftigelse
vil kunne bortfalde, såfremt en udlænding ikke betaler de udgifter til husleje, som
vedkommende er blevet pålagt at betale efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1.
pkt., bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, som det fremgår af pkt.
2.4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det efter ministeriets
opfattelse er uacceptabelt, at en udlænding kan oppebære lønindkomst som følge
af en godkendelse til beskæftigelse, når vedkommende samtidig ikke betaler de
udgifter, som vedkommende er blevet pålagt af Udlændingestyrelsen at betale. Det
er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der bør gribes konsekvent
ind over for misbrug og omgåelse af reglerne, og at loven derfor bør udformes i
overensstemmelse hermed.
2.4. Asylansøgeres adgang til at flytte i egen bolig og til privat indkvartering
Røde Kors
har generelt forståelse for ønsket om at ligestille de udelukkelsesgrunde,
der gælder for udlændinge, der søger eller har søgt om tilladelse til at være
indkvarteret uden for asylcentrene, som indført med asylaftalen i 2013, ligesom de
anerkender behovet for at kunne inddrage alle former for tilladelser, der er opnået
ved svig. Røde Kors opfordrer imidlertid regeringen til at overveje en langsigtet
løsning for de mennesker, der befinder sig i Danmark på tålt ophold.
SOS Racisme
bemærker, at asylansøgeres ret til at flytte i selvstændig bolig og
privat indkvartering begrænses, idet der hele tiden lægges vægt på, at
asylansøgeren lever op til alle krav om at samarbejde med myndighederne,
herunder at vedkommende yder sit bedste til oplysning af sin sag, medvirker til
hjemsendelse ved en eventuel afvisning, besvarer alle henvendelser fra
Udlændingestyrelsen og ikke tager ophold uden for asylcentret uden tilladelse eller
udviser ”svig”,
hvilket, SOS Racisme i øvrig finder, er et bredt og upræcist ord. SOS
Racisme bemærker i den forbindelse, at det nok er for meget sagt, at de nævnte
begrænsninger i adgangen til at flytte i egen bolig og til privat indkvartering vil
motivere udlændingene til at samarbejde med myndighederne.
Som det fremgår af pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, bør en
udlænding efter ministeriets opfattelse ikke kunne støtte ret på en godkendelse til
at flytte i egen bolig eller blive privat indkvarteret i de tilfælde, hvor vedkommende
ikke medvirker til at oplyse sin sag. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at de
foreslåede konsekvenser for manglende medvirken vil medføre et øget incitament
for udlændinge til at samarbejde med myndighederne. Det bemærkes i den
forbindelse, at det efter udlændingelovens regler er en grundlæggende betingelse,
at en udlænding skal medvirke til oplysningen af sin asylsag, ligesom det bemærkes,
at lovforslaget ikke ændrer på de krav, som stilles til udlændinges medvirken.
Side
6/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.5. Overførsel af klageadgang fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen
Datatilsynet
har i forhold til lovforslagets § 1, nr. 16, hvorved foreslås at indsætte
en ny bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 5, om, at Udlændingestyrelsens
afslag på betaling af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale
foranstaltninger skal kunne påklages til Ankestyrelsen, noteret sig ministeriets
bemærkninger og vurderinger og på baggrund deraf fundet, at ændringsforslaget
ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.
Røde Kors
bifalder forslaget om at ændre klageadgangen over
Udlændingestyrelsens afslag på betaling af udgifter til sundhedsmæssige
foranstaltninger fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen, idet sagstypen minder
om de sager, Ankestyrelsen allerede behandler, hvorfor en overførsel af disse
klagesager til Ankestyrelsen således vil medføre en styrkelse af området.
SOS Racisme
er enig i lovforslagets begrundelse om, at Ankestyrelsen har mange
års rutine i at arbejde med ankesager med sundhedsfagligt indhold.
2.6. Tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte
eller samlevende mindreårige udlændinge
Bedsteforældre for Asyl
finder, at det forekommer irrelevant at lovgive for at
regulere, om mindreårige asylansøgere skal indkvarteres separat, og henviser til, at
en kompetent person, eksempelvis en socialrådgiver, ved samtaler vil kunne
afklare, om en mindreårig part i et samlivsforhold vil foretrække adskilt
indkvartering. Endvidere anfører Bedsteforældre for Asyl, at parterne bør blive
orienteret om muligheden for skilsmisse som noget helt normalt i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til bemærkningerne længere
nedenfor.
Børnerådet
er enig i, at asylansøgende par, hvor den ene er mindreårig, skal
adskilles, hvis det er til barnets bedste. Børnerådet finder, at den mindreåriges ret
til inddragelse efter Børnekonventionens artikel 12 bør skrives frem i lovforslaget,
og at Udlændingestyrelsen i afdækningen af, hvorvidt der er tale om et
tvangsægteskab, skal inddrage den mindreårige, så vedkommendes synspunkter
kommer frem.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, således at det eksplicit fremgår, at den
mindreåriges synspunkter og forklaringer, som disse er kommet til udtryk i
forbindelse med partshøringen, vil skulle inddrages i vurderingen af, om forholdet
er frivilligt, jf. også Danmarks forpligtelse efter Børnekonventionens artikel 12, stk.
1.
Side
7/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Dansk Psykolog Forening
gør opmærksom på, at der altid bør foreligge en konkret
vurdering af, hvorvidt man bør adskille gifte eller samlevende mindreårige
udlændinge ved indkvartering i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 9, hvoraf det fremgår, at afgørelsen altid vil skulle træffes på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder.
Dansk Socialrådgiverforening
anfører, at det er godt, at der nu kommer et eksplicit
og klart lovgrundlag for Udlændingestyrelsens praksis om separat indkvartering af
gifte eller samlevende mindreårige udlændinge i overensstemmelse med Danmarks
forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men
bemærker samtidig, at dette med fordel kunne have været sket på et tidligere
tidspunkt.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at den indledningsvise adskillelse af
asylpar efter instituttets opfattelse aldrig kan betragtes som faktisk
forvaltningsvirksomhed, idet adskillelse er et intensivt indgreb, og at det er
problematisk, at solide retsgarantier ikke automatisk finder anvendelse ved den
indledningsvise indkvartering, når Udlændingestyrelsen ikke på dette tidspunkt har
vished for, at de ikke afbryder et beskyttelsesværdigt familieliv. Instituttet
anbefaler på den baggrund, at det afspejles i lovforslaget, at adskillelsen af asylpar
kræver retssikkerhedsgarantier, der svarer til forvaltningslovens partsrettigheder,
allerede ved den indledningsvise indkvartering, ligesom instituttet anbefaler, at det
præciseres i lovudkastet, hvordan de omfattede udlændinge skal protestere, for at
der træffes en forvaltningsretlig afgørelse.
Institut for Menneskerettigheder
opfordrer endvidere til, at det i lovforslaget
fastslås, at Udlændingestyrelsen er forpligtet til at vejlede asylparrene om deres
rettigheder i forbindelse med indkvarteringsspørgsmålet, herunder at der er
mulighed for at protestere mod den indledningsvise separate indkvartering med
den konsekvens, at der træffes afgørelse om spørgsmålet med tilhørende
grundigere sagsoplysning og partsrettigheder. Instituttet er betænkelig ved, at
Udlændingestyrelsen efter lovforslaget kan træffe afgørelse på et relativt
begrænset grundlag, hvis der er behov for hurtigt at effektuere den separate
indkvartering. Instituttet anbefaler derfor, at det sikres, at Udlændingestyrelsen
træffer afgørelse på et oplyst grundlag under inddragelse af de i lovforslaget
oplistede kriterier i alle sager. Instituttet anfører hertil, at i sager, hvor der
foreligger konkrete indikationer på eller mistanke om tvang, vil der i
overensstemmelse med forvaltningsretten kunne træffes en foreløbig afgørelse om
separat indkvartering uden partshøring eller anden sagsoplysning, der snarest
muligt efterfølgende følges op af en endelig afgørelse på baggrund af en
fuldstændig oplysning af sagen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at iværksættelse af separat
indkvartering af en gift eller samlevende mindreårig i strid med den mindreåriges
ønske vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse. Udlændinge- og
Side
8/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 9, således at det fremgår, at det forudsætter et helt utvivlsomt
grundlag
–
vurderet under behørig hensyntagen til parternes situation
–
at antage,
at et par selv ønsker separat indkvartering. Hvis der således blot er indikationer,
herunder stiltiende, på, at den ene eller begge af parterne ikke ønsker separat
indkvartering, vil Udlændingestyrelsen skulle træffe en afgørelse herom, forinden
den separate indkvartering vil kunne effektueres. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har endvidere fundet anledning til at præcisere, at
Udlændingestyrelsen vil skulle vejlede parterne om muligheden for at få truffet en
afgørelse om spørgsmålet. Der henvises endvidere til bemærkningerne længere
nedenfor.
Røde Kors
anfører, at vurderinger af tvang i ægteskaber og udnyttelse af
mindreårige ligger inden for det socialfaglige felt, og at det derfor klart anbefales
at lade den eksisterende socialfaglige samarbejdsmodel håndtere alle former for
bekymring for mistrivsel hos asylansøgere. Røde Kors anfører endvidere, at
Udlændingestyrelsen bør have et bedre beslutningsgrundlag, end hvad der kan lade
sig gøre inden for få timer, hvis der skal træffes en saglig og proportional afgørelse
i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv og retten til familieliv. Røde Kors
finder derfor, at den nuværende praksis for indkvartering af gifte eller samlevende
mindreårige asylansøgere bør ændres, således at der som udgangspunkt foretages
en grundig socialfaglig vurdering af, om der skal ske separat indkvartering, eller om
der skal iværksættes anden støtte til den mindreårige, forinden separat
indkvartering iværksættes. I forhold til vurderingen af lovforslagets
overensstemmelse med Børnekonventionen bemærker Røde Kors, at det ikke på
forhånd kan afgøres, at hensynet til den mindreårige forælder vil have forrang for
hensynet til parrets barn.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at iværksættelse af separat
indkvartering efter lovforslaget skal ske på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af de foreliggende omstændigheder og henviser samtidig til pkt. 3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at i tilfælde, hvor
hensynet til den mindreårige forælders tarv og hensynet til parternes børns tarv
taler henholdsvis for og imod separat indkvartering, vurderes Børnekonventionen
ikke at være til hinder for en praksis, hvorefter der efter en konkret og individuel
vurdering kan iværksættes separat indkvartering af hensyn til at sikre, at den
mindreårige forælder ikke fastholdes i et tvangsægteskab eller et tvangssamliv. Der
henvises endvidere til bemærkningerne længere nedenfor.
SOS Racisme
finder, at lovforslaget har et politisk formål. SOS Racisme ser således
ikke beskyttelse af den mindreårige som en del af formålet med lovforslaget, idet
dette vil kræve, at begge parter udtaler sig hver for sig ved en reel partshøring inden
en eventuel adskillelse. SOS Racisme finder, at lovforslaget hviler på politikernes og
myndighedernes fordomme om, at unge kvinder fra tredjelande altid er
undertrykte og behandles dårligt af deres mænd.
Side
9/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den nuværende praksis for
indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge, som lovforslaget
tydeliggør det retlige grundlag for, ligger inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser og danske forvaltningsretlige principper, samt at denne
praksis afspejler en politisk stillingtagen til spørgsmålet om, hvilken ordning for
indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige, der skal gælde.
I forhold til bemærkningerne fra Bedsteforældre for Asyl og Røde Kors om
socialfaglige vurderinger bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
Udlændingestyrelsen efter Børnekonventionens artikel 3 er forpligtet til at sætte
barnets tarv i første række i forbindelse med afgørelser om indkvartering af
mindreårige asylansøgere. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker
endvidere, at de sociale myndigheder vil kunne iværksætte sociale foranstaltninger
over for asylansøgere under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, i det
omfang Udlændingestyrelsen ikke kan imødekomme asylansøgerens behov inden
for asylsystemet.
I forhold til bemærkningerne fra Bedsteforældre for Asyl, Institut for
Menneskerettigheder og SOS Racisme om vejledningspligt bemærker Udlændinge-
og Integrationsministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 9, at en afgørelse efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt., som med lovforslaget bliver til 4.
pkt., vil indebære, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af høringssvarene fundet
anledning til at uddybe bemærkningerne, således at det fremgår, at også
forvaltningslovens øvrige regler om partsrettigheder, herunder begrundelse,
vejledningspligt og klagevejledning, skal iagttages, herunder at partshøringerne vil
skulle gennemføres med parterne hver for sig, og at Udlændingestyrelsen i den
forbindelse vil skulle vejlede om de gældende regler for skilsmisse.
I forhold til I stitut for Me eskerettigheders og Røde Kors’ be ærk i g o
Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag ved den indledningsvise indkvartering
bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, vil afgørelsen herom ofte træffes blot få
timer efter parternes ankomst, og Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag vil
derfor ofte være relativt begrænset. Afgørelse om separat indkvartering sker af
hensyn til at sikre, at den mindreårige ikke udsættes for tvang under den
indledningsvise indkvartering i asylsystemet, hvor Udlændingestyrelsen endnu ikke
har haft mulighed for grundigt at vurdere, om samlivet er frivilligt. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere, at når der træffes en
afgørelse om separat indkvartering som en foreløbig afgørelse af hensyn til hurtigt
at skabe et grundlag for at effektuere den indledningsvise separate indkvartering,
vil den foreløbige afgørelse skulle følges op af en endelig afgørelse, når
Udlændingestyrelsen har et bedre grundlag herfor.
2.7. Fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige
udlændinge
Side
10/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
så helst, at indholdet af lovforslaget
forblev omfattet af den almindelige lovgivning, idet overførsel af reglerne til
udlændingeloven således, at tvangsanbringelse af uledsagede mindreårige børn
med eller uden lovligt ophold i Danmark fremover skal ske efter udlændingeloven
og ikke efter lov om social service, eventuelt vil kunne forstås som en diskriminering
af udenlandske mindreårige uledsagede børn i forhold til danske børn i samme
situation.
Udlændinge- og Integrationsministeriets henviser til bemærkningerne længere
nedenfor.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
bemærker, at den mindreårige
uledsagede udlændings repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, efter det foreslåede skal
inddrages for at sikre opnåelse af forståelse af afgørelser og en skånsom
fuldbyrdelse, men at der ikke til denne repræsentant stilles særlige betingelser til
eksempelvis ansvarlighed, professionalisme mv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den personlige
repræsentants rolle ikke er at yde juridisk bistand, men at yde støtte til barnet under
myndighedernes sagsbehandling, f.eks. ved at være til stede under en asylsamtale
og støtte barnet i mere personlige forhold. Repræsentanten skal støtte og vejlede
og kan i øvrigt træffe alle de beslutninger, som en forældremyndighedsindehaver
normalt kan træffe. Der henvises til pkt. 3.5.1 i bemærkningerne til lov nr. 1543 af
21. december 2010 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Revision
af reglerne om uledsagede mindreårige udlændinge m.v.), jf. Folketingstidende
2010-2011, A, L 37 som fremsat, side 21.
Der er med den foreslåede ændring af udlændingeloven ikke tiltænkt en udvidelse
af repræsentationsordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen efter
lovforslaget skal afsøge mulighederne for at opnå den uledsagede mindreårige
udlændings og eventuelt den pågældendes repræsentants, jf. udlændingelovens §
56 a, stk. 1, andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til
afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til den uledsagede mindreårige
udlændings tarv vil tale afgørende imod, så det så vidt muligt helt undgås, at det
bliver nødvendigt at rekvirere politiets bistand ved fuldbyrdelsen af sådanne
afgørelser.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
bemærker desuden, at begrebet i den
foreslåede § 62 l,
stk. 7, ”afgørelse
til den mindreårige udlændings bedste”
er
forholdsvis vagt og elastisk.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 62 l, stk. 7, vil det blive
tydeliggjort i udlændingeloven, at fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse og
ændring af anbringelsessted uden samtykke samt foreløbige afgørelser herom skal
varetage den uledsagede mindreårige udlændings tarv og skal ske så skånsomt,
som omstændighederne tillader. Det vil bl.a. indebære, at afhentningen af den
uledsagede mindreårige udlænding på indkvarteringsstedet eller på
Side
11/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
anbringelsesstedet skal tilrettelægges og gennemføres på en måde, der er så
skånsom som muligt over for den uledsagede mindreårige udlænding,
indkvarteringsstedet, anbringelsesstedet samt eventuelle øvrige børn og unge på
indkvarteringsstedet eller anbringelsesstedet og med størst mulig hensyntagen til
den uledsagede mindreårige udlændings integritet. Der kan f.eks. være behov for,
at den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1,
kontaktpædagoger eller andre, som den uledsagede mindreårige udlænding er tryg
ved, er til stede ved afhentningen af den pågældende og sammen med en
sagsbehandler ledsager den uledsagede mindreårige udlænding.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vil gælde i tillæg til reglerne i §§ 2-8
i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, herunder proportionalitetsprincippet, som således vil finde
anvendelse.
Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage tvangsindgreb efter den foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 62 l må således kun anvendes, hvis mindre
indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt
forhold til formålet med indgrebet.
Foreningen for Udlændingeretsadvokater
bemærker endelig, at den gældende
bemyndigelsesbestemmelse om, at udlændinge- og integrationsministeren efter
forhandling med social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
gratis advokatbistand, bør ændres til, at kommunalbestyrelsen
–
som det følger af
§ 72 i lov om social service
–
skal tilbyde den unge, der er fyldt 12 år, gratis
advokatbistand.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der i § 10 i bekendtgørelse nr.
1019 af 28. august 2017 om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse
af uledsagede mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne, der er
fastsat i medfør af bl.a. udlændingelovens § 62 l, stk. 8, der med lovforslaget ændres
til § 62 l, stk. 10, er fastsat regler om advokatbistand, hvorefter
Udlændingestyrelsen skal tilbyde den uledsagede mindreårige udlænding gratis
advokatbistand under en sag om 1) anbringelse efter udlændingelovens § 62 l, stk.
1, jf. § 62 m-62 o, 2) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter udlændingelovens
§ 62 l, stk. 3, 2. pkt., 3) gennemførelse af en undersøgelse efter udlændingelovens §
62 q, stk. 6, 4) opretholdelse af en afgørelse efter § 8 (fornyet afgørelse ved
opretholdelse af længerevarende foranstaltninger), 5) ændring af anbringelsessted
efter § 14 og 6) afbrydelse af forbindelsen mv. efter § 20, stk. 4-6.
KL
finder det uhensigtsmæssigt, at der er udarbejdet en række bestemmelser i
udlændingeloven, der stort set er identiske med de bestemmelser, som
kommunerne arbejder efter i serviceloven, når et udsat barn eller ung skal
anbringes uden for hjemmet. Efter
KL’s
vurdering vil det være hensigtsmæssigt, hvis
man i udlændingeloven alene henviser til reglerne i serviceloven, så kommunerne
kun har ét regelsæt, de skal følge, når et barn eller ung skal anbringes på et
anbringelsessted, da det vil betyde mindre forvirring og mindre bureaukrati.
Side
12/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til bemærkningerne længere
nedenfor.
KL
anfører, at det foreslåede om, at kommunernes fuldbyrdelse af en afgørelse om
anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge og afgørelse om ændring af
anbringelsessted, hvor politiet yder bistand til kommunen, skal registreres og
indberettes til Ankestyrelsen, vil medføre et ikke ubetydeligt ressourcetræk for
kommunerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at kommunerne allerede i dag
efter reglerne i § 64, stk. 7, i lov om social service har en forpligtelse til at foretage
en lignende indberetning. Udlændinge- Integrationsministeriet har fundet
anledning til at præcisere, at alene fuldbyrdelse af afgørelser truffet efter regler
fastsat i medfør af stk. 10, nr. 7, om ændring af anbringelsessted under opholdet og
foreløbige afgørelser om ændring af anbringelsessted, hvor politiet yder bistand til
kommunen efter stk. 8, 1. pkt.
–
som efter servicelovens § 64, stk. 7
–
skal registreres
og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen.
Røde Kors
finder det meget positivt, at der med de foreslåede ændringer i
udlændingeloven kommer et helt klart hjemmelsgrundlag for fuldbyrdelse af børn
og ungeudvalgenes afgørelser truffet efter udlændingeloven, idet Røde Kors i
forbindelse med deres arbejde med uledsagede mindreårige udlændinge har været
vidner til, at der har været usikkerhed om retsgrundlaget i forbindelse med
fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse. Røde Kors mener dog fortsat, at alle
regler vedrørende sociale indsatser bør være samlet i lov om social service.
Røde Kors
finder endvidere, at det er positivt, at det fremgår af bemærkningerne,
at tvangsindgreb alene må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke
er tilstrækkelige, og at politiet kun må anvende magt, hvis den findes nødvendig og
forsvarlig, ligesom der er en vigtig fremhævning af, at både den mindreåriges
repræsentant, familie eller andet netværk kan spille en vigtig rolle i forbindelse med
sociale sager. Røde Kors anfører afslutningsvist, at det foreslåede om, at
fuldbyrdelser skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen, er en
god måde at sikre tilsyn med området og en god retssikkerhedsmæssig
foranstaltning.
I forhold til bemærkningerne om, at regler om tvangsanbringelse af uledsagede
mindreårige udlændinge bør fremgå af serviceloven fremfor af udlændingeloven,
bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
reglerne
i serviceloven som
udgangspunkt ikke er fastsat med henblik på tvangsmæssig anbringelse af
uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, og
som befinder sig her i landet uden deres forældre eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted.
Reglerne i udlændingelovens kapitel 9 b om anbringelse af uledsagede mindreårige
udlændinge blev derfor ved lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ændring af
Side
13/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om
socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige
udlændinge m.v.) indsat for at sikre en klar hjemmel til at tvangsanbringe
uledsagede mindreårige udlændinge med enten processuelt ophold eller ulovligt
ophold. Herunder da der på en række punkter er behov for at tilpasse reglerne om
anbringelse til den særlige situation, som uledsagede mindreårige befinder sig i. Der
henvises herved til Folketingstidende 2016-2017, A, L 204 som fremsat, side 24 ff.
Det er i forlængelse heraf Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en
klar lovfæstet angivelse af, hvilken myndighed der er ansvarlig for fuldbyrdelsen af
børn og ungeudvalgets afgørelser efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, herunder
hvilke beføjelser denne myndighed har i den forbindelse, ligeledes bør fremgå af
udlændingeloven.
2.8. Genindførsel af erklæringsadgangen for tidligere danske statsborgere
Danes Worldwide
mener, at man bør indføre en generhvervelsesmulighed for
dansk statsborgerskab for tidligere danske statsborgere uden tidsbegrænsninger.
Danes Worldwide foreslår derfor, at generhvervelse af det danske statsborgerskab
for tidligere danske statsborgere, som opfylder de fastsatte betingelser i
indfødsretsloven, skal være muligt til enhver tid fremover, som i de andre nordiske
lande. Danes Worldwide har endvidere anført, at der bør indføres en mulighed for,
at ansøgninger indkommet til Udlændinge- og Integrationsministeriet i den
mellemliggende periode vil blive imødekommet på samme vilkår, som ansøgninger
indgivet i perioden før den 31. august 2020 eller efter 1. april 2021, således at disse
personer ikke skal betale gebyr igen og indsende en ny erklæring.
SOS Racisme
har anført, at man kunne overveje at forlænge ordningen med 10 år
eller eventuelt gøre den tidsubegrænset.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den foreslåede
erklæringsadgang er en genindførsel af den erklæringsadgang for tidligere danske
statsborgere, der gjaldt i den 5-årige periode fra den 1. september 2015 til den 31.
august 2020. Med en genindførsel af erklæringsadgang for en ny 5-årig periode vil
tidligere danske statsborgere, der ikke benyttede sig af den tidligere
erklæringsadgang, og som måtte ønske at generhverve det danske
statsborgerskab, have mulighed herfor. Såfremt der efter denne periode viser sig
fortsat at være behov for en erklæringsadgang, vil det kunne overvejes at forlænge
erklæringsadgangen på det tidspunkt.
For så vidt angår spørgsmålet om gebyrbetaling følger det af indfødsretslovens §
12, stk. 1, 4. pkt., at der kun betales gebyr én gang for afgivelse af erklæring om
dansk indfødsret.
Side
14/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra
de udkast, der har været sendt i høring, på nedenstående punkter.
3.1.
Karensperiode i visse visumsager
Under lovforslagets pkt. 3 (Forholdet til Grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser) er et tidligere pkt. 3.2 om karensperiode i visse visumsager udgået,
idet det allerede af lovforslagets pkt. 2.2.3 og af bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, følger, at
den foreslåede karensregel ikke finder anvendelse i særlige tilfælde, f.eks. hvis det
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel
8. Bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk.
8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, er samtidig hermed uddybet med eksempler på
tilfælde, hvor meddelelse af afslag på visum med karensperiode vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
3.2.
Asylansøgeres adgang til beskæftigelse
For så vidt angår § 14 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om forlængelse af
godkendelse til beskæftigelse, er det i lovforslaget præciseret, at det forudsættes,
at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en meddelelse af godkendelse til
beskæftigelse efter § 14 a vejleder ansøgeren om reglerne for forlængelse.
3.3.
Overførsel af klageadgang fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen
I lovforslagets § 5, stk. 7, er der tilføjet en ordensforskrift, hvorefter regler fastsat i
medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22.
oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9. Baggrunden for ordensforskriften er,
at udlændingelovens § 46 a, stk. 8, rykkes som følge af forslaget om at indsætte et
nyt stykke i § 46 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
3.4.
Tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af
gifte eller samlevende mindreårige udlændinge
Som følge af indsættelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, af et nyt punktum, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, er der foretaget konsekvensrettelser i udlændingelovens §
25 a, stk. 1, nr. 1, og § 60, stk. 1, 1. pkt., hvorefter henvisningen til
udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., er ændret til en henvisning til § 42 a, stk. 7,
5. pkt. Konsekvensrettelserne fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7.
Som følge af indsættelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, af et nyt punktum, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, er der foretaget konsekvensrettelser i udlændingelovens §
34, stk. 2, nr. 4, § 36, stk. 2, 1. pkt., § 36, stk. 5, § 36, stk. 6, § 46 a, stk. 6, nr. 1, og §
60, stk. 1, 1. pkt., hvorefter henvisningen til udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.,
Side
15/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
er ændret til en henvisning til § 42 a, stk. 7, 4. pkt. Konsekvensrettelserne fremgår
af lovforslagets § 1, nr. 8.
Der er i udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, indsat en
hjemmel til, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 42 a, stk.
7, 4. pkt., der er truffet i henhold til § 42 a, stk. 7, 3. pkt., om, at indkvarteringen af
en mindreårig udlænding, der er samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs
vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, sker af
hensyn til den mindreåriges tarv, herunder hensynet til at give den mindreårige en
betænkningsperiode, medmindre hensynet til familiens enhed tilsiger fælles
indkvartering, og dette ikke er i strid med den mindreåriges tarv, vil kunne påklages
til Udlændingenævnet.
Bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 7,
3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er præciseret som beskrevet ovenfor under pkt.
2.6.
3.5.
Fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige
udlændinge
Som følge af indsættelsen af nye stykker 7 og 8 i udlændingelovens § 62 l, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, er der foretaget konsekvensrettelser i udlændingelovens §
56 b, stk. 1, og § 56 e, stk. 1, hvorefter henvisningen til udlændingelovens § 62 l,
stk. 8, er ændret til en henvisning til § 62 l, stk. 10. Konsekvensrettelserne fremgår
af lovforslagets § 1, nr. 24.
Det nye stk. 8 i udlændingelovens § 62 l, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, er præciseret
således, at det ligesom i servicelovens § 64, stk. 7, fremgår, at fuldbyrdelse af
afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 10, nr. 7, om ændring af
anbringelsessted under opholdet og foreløbige afgørelser om ændring af
anbringelsessted, hvor politiet yder bistand til kommunen efter stk. 8, 1. pkt., skal
registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen.
I lovforslagets § 5, stk. 8, er der tilføjet en ordensforskrift, hvorefter regler fastsat i
medfør af udlændingelovens § 62 l, stk. 7-9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22.
oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af udlændingelovens § 62 l, stk. 9-11. Baggrunden for ordensforskriften er,
at udlændingelovens § 62 l, stk. 7-9, rykkes som følge af forslaget om at indsætte
to nye stykker i § 62 l, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
3.6.
Berigtigelse af bestemmelsen om den personkreds, der efter ansøgning kan
modtage danskbonus efter integrationsloven
I lovforslagets § 3 er der indsat en berigtigelse af integrationslovens § 22, stk. 1, om
danskbonus i overensstemmelse med lovens forarbejder, således at det
udtrykkeligt fremgår, at det er udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, 3 eller 4, der er
blevet tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et
Side
16/17
 L 228 - 2020-21 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
introduktionsprogram, jf. § 16, stk. 1, 2 eller 9, der udgør persongruppen omfattet
af muligheden for danskbonus, såfremt bestemmelsens øvrige betingelser er
opfyldt.
I lovforslagets § 4 er der indsat en ny bestemmelse om lovforslagets
ikrafttrædelsestidspunkt. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at loven træder i
kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Af bestemmelsens stk. 2
fremgår det, at lovens §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. juli 2021. Endelig fremgår det
af bestemmelsens stk. 3, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Det betyder, at lovforslagets § 3 om berigtigelse af bestemmelsen om danskbonus
efter integrationsloven § 22 vil træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Det
betyder endvidere at lovforslagets § 1 om ændring af udlændingeloven og
lovforslagets § 2 om ændring af indfødsretsloven træder i kraft den 1. juli 2021.
Side
17/17