Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 228:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og integrationsloven. (Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse visumsager og tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til diplomater m.v. og forskellige justeringer af reglerne for beskæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egen finansieret bolig for asylansøgere, tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge og fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige samt genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 29.04.2021).

Forhandlingen er åbnet, og første taler er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget er et såkaldt samlelovforslag, hvor der foreslås en række mindre ændringer og justeringer af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret. Lovforslaget har til formål at forenkle sagsbehandlingen, gribe ind over for muligt misbrug af reglerne og skabe større klarhed om reglerne.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at genindføre erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere frem til april 2026, i forbindelse med at de har erhvervet et fremmed statsborgerskab. Lovforslaget indeholder desuden andre rettelser og ændringer, f.eks. at indføre en almindelig klageadgang i alle kategorier af visumsager, så visumansøgere fremadrettet kan påklage et visum i alle tilfælde. Et andet eksempel kunne være, at udlændinge på tålt ophold udelukkes fra adgang til beskæftigelse, ophold i egenfinansieret bolig og privat indkvartering. Et tredje eksempel, jeg vil nævne, er, at det gøres klart, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for fuldbyrdelsen af afgørelser truffet efter udlændingeloven om anbringelse uden samtykke af uledsagede mindreårige udlændinge, og at politiet kan hjælpe til med at fuldbyrde disse afgørelser. Derudover rummer lovforslaget en række andre justeringer og ændringer af udlændingeloven.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Morten Dahlin fra Venstre, som jeg kan se er på vej herop. Værsgo.

Tak for det, formand. Formålet med det her lovforslag er at gennemføre en række ændringer og præciseringer af udlændingelovens regler på visum- og asylområderne, som bl.a. skal bidrage til at forenkle sagsbehandlingen, gribe ind over for muligt misbrug af reglerne og selvfølgelig også skabe en større klarhed. Derudover er der, som ordføreren før mig sagde, en række andre ting, og derfor er betegnelsen samlelov eller bunkebryllup, alt efter temperament, nok det rigtige.

Det er vigtigt, at vi får skabt nogle rammer, som sikrer, at vores myndigheder har de rette beføjelser til at skabe klarhed om reglerne, så vi sikrer, at de regler, der skal komme borgerne til gode, rent faktisk gør det, og at reglerne sætter ind de rigtige steder med så få uhensigtsmæssigheder som overhovedet muligt. Vi finder det positivt, at vi forlænger muligheden for generhvervelse af dansk statsborgerskab. Det er jo noget, bl.a. Danes Worldwide flere gange har bragt op, og derfor synes vi, det er positivt, at man med det her lovforslag adresserer den udfordring. Forslaget her indeholder også en tydeliggørelse af hjemmelen til at iværksætte separat indkvartering af gifte og samlevende mindreårige udlændinge. Vi mener overordnet set, at man, såfremt det er til barnets bedste, skal kunne adskille asylsøgende par, hvis den ene er mindreårig. Vi mener, det er godt, at der nu kommer et tydeligt og klart lovgrundlag for den praksis, Udlændingestyrelsen anvender, når den adskiller ægtefæller eller andre samlevende, når den ene part er mindreårig.

Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg tror, der er blevet ryddet op i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Man har fundet alt muligt frem, som har skullet rettes til, og så har man smidt det ned i en bunke her og kaldt det L 228. Så det er alt muligt godt fra havet. Der er ti forskellige ting, og meget af det synes vi er rigtig fornuftigt. At give karens til folk, der søger visum, som har misbrugt visumadgangen til Danmark ved at blive for længe eller ved at udnytte vores sundhedssystem på en urimelig måde, er ganske fornuftigt. At sørge for, at asylansøgere og folk på tålt ophold ikke kan arbejde, er også fornuftigt. At man ikke kan indkvarteres privat i samme situation, er også fornuftigt. Der er rigtig mange små fornuftige stramninger i det.

Der er kun én lempelse, som vi ikke er særlig glade for, og det er den her forlængelse af erklæringsadgangen for at få sit danske statsborgerskab tilbage. Vi synes generelt, det er en uskik med dobbelt statsborgerskab. Et statsborgerskab er en skæbne, det er et liv, det er en kæmpestor ting. Det er ikke noget, man bare går rundt og får, og som man gerne vil have et ekstra af og især et i forhold til Schengen. Det risikerer man det udvikler sig til, når man accepterer, at folk har adskillige statsborgerskaber. Den her erklæringsadgang er jo netop for folk, som har frasagt sig deres tidligere danske statsborgerskab. Men eftersom det kun er en 5-årig forlængelse og vi har været inde og se på listen, som er med i bemærkningerne til lovforslaget, at det primært er folk, som har haft vestlige statsborgerskaber, der nu kommer tilbage til det danske, er vi ikke så bekymrede for det. Men generelt mener vi, at det er en uskik at have flere statsborgerskaber.

Men da der trods alt er flere stramninger end lempelser, kan vi støtte oprydningsforslaget her.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF, der bedes gøre sig klar. Værsgo.

Tak. Det er også en tale fremført på vegne af vores ordfører, som ikke kan være her i dag.

Der er bunkeforslag, og så er der voldsomme bunkeforslag, og her har vi godt nok at gøre med et stort et – tror jeg. Generelt mener jeg og SF, at det er en uskik at klumpe så meget sammen, men givet antallet af behandlinger i salen skal vi nok holde os fra at foreslå det splittet op i atomer. Det skyldes nok også, at man faktisk kan finde en del fornuft, når man får sorteret i forslagene. Så vi anerkender, at der lader til at have været et fokus fra ministeriets side i forhold til at få relativt ukontroversielle forslag lagt sammen, alt taget i betragtning.

Når jeg siger fornuftige og ukontroversielle forslag, mener jeg f.eks., at det gælder for den del, der handler om at overdrage klagesager om f.eks. udgifter til Sundhedsstyrelsen til Ankestyrelsen, men sådan set også for, at vi endelig får et klart lovgrundlag til adskillelse af mindreårige asylansøgere fra ældre. Her kunne vi i SF godt ønske, at det blev ordnet i serviceloven og ikke som en del af udlændingeloven, sådan at der bliver tale om et generelt princip og ikke en eller anden specifik lov for nytilkomne. Men det skal ikke skille os ad, i forhold til om vi bakker forslaget op eller ej, for indholdet er sådan set langt hen ad vejen rigtig fornuftigt.

Jeg synes ikke, at det er videre meningsfuldt at gå ind i hver enkelt del af forslaget her, da vi har udvalgsarbejdet til detaljepilleriet. Der er dog nogle detaljer, som undrer SF. Eksempelvis virker det fornuftigt, at man forlænger ordningen med erklæringsadgang til tidligere danske statsborgere, men jeg er lidt uforstående over for, hvorfor man vælger at lade ordningen udløbe efter 5 år. Hvis ordningen i øvrigt har været fornuftig og uproblematisk, hvad er så grunden til, at man ikke bare gør den permanent? Det er en undren, som jeg deler med Danes Worldwide, og jeg synes ikke rigtig, at ministeriet svarer på den undren i deres bemærkninger til høringssvaret. Derudover er der også hele det element, der hedder tålt ophold. Selv om det meste af lovforslaget er en ukontroversiel rodebutik, synes vi i SF, at elementerne om tålt ophold fortjener at blive behandlet for sig. Jeg tror egentlig, at SF ender med at bakke op om alle de her elementer, men når man kigger på resten af forslagene, stikker de her ting ud, og man kan også se på høringssvarene, at de elementer har en særlig karakter.

Med de ord forventer SF indledningsvis at kunne støtte forslaget, men vi afventer udvalgsarbejdet, før vi lægger os fast på en endelig indstilling. En anden gang tænker jeg også at ministeriet af egen drift gerne må tage initiativ til en teknisk gennemgang, når man har sat sine bedste strikkekoner til at flette et så stort pjaltetæppe sammen.

Tak til SF's ordfører. Den næste taler er hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Normalt holder jeg rigtig meget af bland selv-slik. Der kan man tage lige det, man gerne vil have – der er alt godt fra havet. Selv plejer jeg at tage til de vingummier, der ligner en fersken, eller de skumvingummier, der ligner frøer. Men på trods af min forkærlighed for bland selv-slik og ting, der er blandet sammen, så må jeg nok sige, at det her lovforslag er lige lovlig meget alt godt fra havet, hvor der både er ændringer af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og integrationsloven. Og det stritter lidt i forskellige retninger. Det er jo ikke, fordi vi skal behandle lovforslag, der er bittesmå sandkorn, men det her kunne godt have været indrettet lidt mere hensigtsmæssigt.

Fra Radikale Venstres side er vi selvfølgelig tilfredse med den del, der har at gøre med genindførelse af erklæringsadgang fra tidligere danske statsborgere, men vi er noget uforstående over for, når man siger, at det er en velfungerende ordning, og lovpriser den og roser den, at man ikke gør den permanent. Så lad os da gøre den permanent, altså, det er da sund fornuft. Hvorfor skal ting, der virker, have et udløb?

Så er der også nogle andre ting, vi er mindre glade for, men nu når der er så mange ting i spil her, vil vi redegøre nærmere for det i selve udvalgsbehandlingen. Men jeg synes, det er vigtigt at pointere, at det her altså tenderer noget til lovsjusk, når der er så mange ting, der er blandet sammen – ikke i slikbutikken, men i rodebutikken.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten, som bedes holde sig klar. Værsgo.

Tak. Jeg vil ligesom de to foregående ordførere gerne starte med at udtrykke min store utilfredshed over den her type bunkelovforslag, kludetæppe, bland selv-slik, rodebutik – jeg synes, der var mange fine billeder, som betegner det her lovforslag.

Jeg synes ikke, det er holdbart at fremsætte et enkelt lovforslag, der ændrer på så mange områder og lovgivninger på én gang. Det er ikke første gang, det sker. Og jeg er med på, at corona har skabt mere travlhed for alle og har skabt en kø her i salen af lovforslag, men jeg synes godt nok, at den her bunke lige er at presse citronen. Det skal jeg ikke gå mere ind i; men fordi lovforslaget indeholder så mange ting, er det jo også begrænset, hvor meget af det man kan nå at kommentere, men jeg vil komme med et par enkelte nedslagspunkter her.

Jeg vil sige, at man lærer noget nyt hver dag. Og i dag har jeg f.eks. lært, at unge gravide kvinder kommer her på turistvisum for at få lov til at føde på vores underbemandede hospitaler. Jeg tænker, at det forslag, der er fremsat her, har meget karakter af enkeltsagslovgivning, og det kan næppe være et stort problem, siden ingen nogen sinde har hørt om det før nu; især også henset til, at udlændinge jo får en regning med i hånden fra hospitalet, også selv om de er ude for en akut medicinsk behandling. Så det er virkelig svært at se, hvad fidusen her skulle være for de her kvinder, som er omtalt i lovforslaget.

I stedet for at regeringen bruger krudt på at straffe en håndfuld gravide kvinder med 3 års indrejseforbud, kunne det måske være fornuftigt at bruge krudtet på at sikre ordentlige vilkår på fødegangene – det vil vi i hvert fald meget gerne være med til i Enhedslisten – både for de fødende, men jo især også for alle de jordemødre og sygeplejersker, som hver dag bliver slidt op i det system, vi har skabt. Med andre ord: Det er jo ikke det, der er beskrevet i lovforslaget her, der er problemet på vores fødegange – det er jo nogle andre ting, og det tror jeg også godt regeringen ved.

Når vi så kommer til de foreslåede ændringer i forhold til muligheden for beskæftigelse, kan jeg konstatere, at ministeren synes, at det er urimeligt, at nogle af dem på tålt ophold gerne må arbejde, mens andre, der er på tålt ophold af andre årsager, ikke må arbejde. Jeg er sådan set enig i betragtningen, men jeg er – nok ikke så overraskende – lodret uenig i løsningen. I stedet for at lade folk, vi alligevel ikke kan sende ud, gå på arbejde, vil man nu placere endnu flere på passiv forsørgelse. De her mennesker lider rigeligt under de såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger, som vi jo i øvrigt ved fra politiet ikke virker, og mange af dem kan ikke udsendes, fordi de risikerer dødsstraf m.v. Så lad os stoppe med at gøre livet så surt som muligt for nogle mennesker, der i forvejen ikke har meget tilbage at leve for, og som aldrig frivilligt kommer til at rejse ned til deres egen henrettelse.

Det samme gør sig gældende i forhold til adgangen til at bo i egen bolig. Det er, som om regeringen aktivt ønsker at ødelægge mennesker og spilde skattekroner på at holde mennesker fanget på udrejsecentre, selv om vi udmærket godt ved, at de aldrig kommer til at rejse ud.

Det her lovforslag indeholder som sagt så mange forskellige elementer, at jeg ikke kan nå at gennemgå dem alle sammen her fra talerstolen, men jeg kan jo sige, at jeg har det – nok ikke så overraskende – omvendt af fru Marie Krarup. Der er ligesom en del stramninger i det her lovforslag, som vi ikke kan støtte, og så er der en lempelse, som vi kan støtte, nemlig det, der handler om statsborgerskab. Og der er jeg fuldstændig enig med de foregående talere, som siger: Lad os da lave en ordning på det her område, der virker.

Jeg vil også meget gerne bakke op om, at der kommer en teknisk gennemgang, for man stiller jo Folketingets partier, som jo ikke har en hel hær af embedsmænd til at gennemtygge tingene for sig, i en rigtig svær situation, synes jeg, når man kommer med sådan et lovforslag. Så jeg vil bare udtrykke Enhedslistens opbakning til SF's ønske om en teknisk gennemgang i udvalget, for det vil vi i hvert fald også meget gerne have, så vi er helt sikre på, hvad det er, vi stemmer om.

For nuværende kan jeg sige, at vi ikke kommer til at støtte forslaget, men vi vil jo meget gerne f.eks. at have det delt op, så vi kan stemme for de ting, som vi støtter, og imod de ting, vi ikke støtter. Jeg synes som sagt, at det er en lidt urimelig situation, man sætter Folketinget i, når man kommer med sådan en gang kludetæppe her – eller hvad det var, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fik sagt. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg skal gøre det her kort. Lovforslaget her er jo allerede blevet beskrevet som alt godt fra havet og andre interessante ting, og det er jeg meget enig i. Der er nogle dele, som vi faktisk synes er positive. Det gælder f.eks. den mulighed, man har, for at generhverve dansk statsborgerskab, ikke mindst set i lyset af brexit. Det kan også være, at Henrik Fogh Rasmussen ønsker at komme tilbage fra USA og få sit danske statsborgerskab tilbage; han skal i hvert fald være meget velkommen. Det er noget, jeg har talt med Danes Worldwide om, og jeg ved, at der er mange tidligere danskere derude, som rent faktisk ville være glade for at få deres danske statsborgerskab tilbage. Som Dansk Folkeparti påpegede, er det altovervejende folk fra vestlige lande, men jeg håber selvfølgelig, at ministeren holder et vågent øje med, at der ikke pludselig er nogle, der begynder at, lad os sige misbruge den her ordning, i forhold til hvordan vi synes den skal bruges. Og så er der en række andre mindre ting, som vi synes det er rigtig fint at gøre noget ved: misbrug af Schengensamarbejdet, folk, der rejser til Danmark for at føde, langtidsvisum til diplomater, osv. osv.

I det store hele kan vi støtte det her lovforslag.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Jeg vil ikke bruge så meget tid, for det her er, som det er blevet sagt tidligere, virkelig et kludetæppe, altså virkelig et bunkebryllup, der vil noget, med hel masse forskellige ændringer og småjusteringer i lovgivningen.

Der er rigtig mange gode ting. Vi kunne godt tænke os, at man opdelte lovforslaget, sådan at det her med erklæringsadgangen blev udskilt i et særskilt lovforslag, sådan at vi havde mulighed for at stemme imod det. For vi mener ikke, at man skal lempe på tilgangen til danske statsborgerskaber – tværtimod. Alternativt kunne man stille et ændringsforslag.

Men som det ligger her, har vi i hvert fald de her småændringer, vi vil kigge på, når forslaget kommer til udvalgsbehandling.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste på talerstolen er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak, formand. Og tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget. Jeg er glad for at kunne konstatere, at der er et flertal for lovforslaget, og lad mig starte med at sige det, som det er: Det her er, som det er blevet sagt, et typisk alt godt fra havet-lovforslag med flere forskellige ændringer af både udlændingelov, integrationslov og indfødsretslov.

På asylområdet indeholder lovforslaget bl.a. en tydeliggørelse af hjemmelen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge i asylsystemet. Instrukskommissionen har måske som bekendt fundet, at Udlændingestyrelsens praksis for iværksættelse af separat indkvartering ikke har den fornødne lovhjemmel. Den vurdering deler ministeriet ikke, men for at sikre en højere grad af forudsigelighed i retsstillingen for både myndigheder og de berørte parter tydeliggør vi nu alligevel hjemmelsgrundlaget.

Det foreslås derudover at indføre en klageadgang for de her afgørelser til Udlændingenævnet. Udlændingestyrelsens nuværende praksis vil altså blive videreført.

Med lovforslaget indfører vi også klare regler for, hvilken myndighed der er ansvarlig for fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgets afgørelser om tvangsanbringelser af uledsagede mindreårige, og vi sikrer, at politiet kan bistå, så der ikke opstår tilfælde, hvor afgørelse om anbringelse ikke bliver effektueret, fordi der er tvivl om politiets mulighed for at yde bistand; det er noget, jeg har været i dialog med en borgmester, som står med de her udfordringer til daglig, om.

På asylområdet foreslår vi endvidere en række forskellige justeringer af reglerne for beskæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egenfinansieret bolig for asylansøgere, herunder for udlændinge på tålt ophold.

På visumområdet retter vi bl.a. op på en uhensigtsmæssig anvendelse af reglerne om Schengenvisum, og vi sikrer, at der sker en ensartet kontrol af diplomater, der skal til Danmark for at bo og arbejde.

Vi indfører en ny mulighed for at give karens i 3 år for opnåelse af visum til Danmark for dem, der tidligere ikke har været ærlige over for de danske myndigheder; det kan f.eks. være kvinder, der tidligere har benyttet et dansk Schengenvisum til at indrejse i Danmark og føde et barn her i landet, uden at de har oplyst de danske myndigheder om graviditeten.

Ligeledes indfører vi almindelig klageadgang i alle kategorier af visumsager for at sikre en mere hensigtsmæssig brug af myndighedernes, Udlændingestyrelsens, ressourcer på klagesagsbehandling.

Formålet med lovforslaget er også at genindføre den erklæringsadgang for visse tidligere danske statsborgere, der gjaldt i en 5-årig periode fra den 1. september 2015 til sommeren 2020. Derved får tidligere danske statsborgere og deres mindreårige børn mulighed for i en fornyet periode at kunne generhverve deres danske statsborgerskab på samme betingelser, som gjaldt ved den erklæringsordning, som udløb i efteråret.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af integrationsloven i form af en berigtigelse af integrationslovens bestemmelser om dansk bonus.

Med de ord vil jeg sige tak for debatten i dag om de – og det erkender jeg – mange forskellige initiativer i lovforslaget. Og jeg er selvfølgelig glad for at høre, at der er opbakning til lovforslaget.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet til en kort bemærkning.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.