Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 til L 226 efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Vil folketingets skulle godkende eventuelt land og aftale inden flygtninge sendes
videres til asylbehandling i tredjeland?
Svar:
En omlægning af det danske asylsystem vil forudsætte indgåelse af en folkeretligt
bindende aftale med et tredjeland om den foreslåede ordning. Regeringen forhand-
ler og indgår folkeretligt bindende aftaler. Folketingets samtykke er efter grundlo-
vens § 19, stk. 1, bl.a. påkrævet, hvis Folketingets medvirken til opfyldelse af trak-
tatforpligtelsen er påkrævet, eller hvis traktatforpligtelsen i øvrigt er af større be-
tydning.
Spørgsmålet om, hvorvidt Folketingets samtykke efter grundloven § 19 skal indhen-
tes, vil bero på en vurdering af den konkrete overenskomst eller det hertil svarende
arrangement, der skal foretages, forud for, at en sådan overenskomst mv. måtte
blive indgået. Det er imidlertid regeringens holdning, at uanset aftalegrundet for en
overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland om overfør-
sel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i
det pågældende tredjeland, vil Folketinget skulle have mulighed for forudgående
at forholde sig til den indgåede overenskomst eller et hertil svarende arrangement.
17. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 8331
1626023
Mattias Tesfaye
/
Grith Nørgaard
Side
1/1