Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 226
Offentligt
2407027_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. juni 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 25 til L 226 efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
Vil ministeren forpligte sig til at sikre, at der
når en overenskomst med et tredje-
land måtte være indgået
ikke sker overførsler af udlændinge i henhold til den
pågældende overenskomst, før Folketinget har været inddraget, og hvordan vil
ministeren i givet fald sikre dette? Vil ministeren desuden holde Det Udenrigspoli-
tiske Nævn løbende orienteret om udviklingen i arbejdet med en kommende af-
tale, indtil en sådan aftale måtte blive indgået?
Svar:
1.
Ja, regeringen vil forelægge den indgåede overenskomst med et tredjeland eller
et hertil svarende arrangement for Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg, før overførsel af udlændinge i henhold hertil indledes. Folketinget vil således
få mulighed for forudgående at forholde sig til ordningen, før overførslerne indle-
des.
2.
Som det desuden er anført i min besvarelse af spørgsmål nr. 5 til lovforslag nr. L
226, vil en omlægning af det danske asylsystem forudsætte en indgåelse af en fol-
keretligt bindende aftale med et tredjeland om den foreslåede ordning. Regeringen
forhandler og indgår folkeretligt bindende aftaler. Folketingets samtykke er efter
grundlovens § 19, stk. 1, bl.a. påkrævet, hvis Folketingets medvirken til opfyldelse
af traktatforpligtelsen er påkrævet, eller hvis traktatforpligtelsen i øvrigt er af større
betydning.
Spørgsmålet om, hvorvidt Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 skal ind-
hentes, vil bero på en vurdering af den konkrete overenskomst eller det hertil sva-
rende arrangement, der skal foretages, forud for, at en sådan overenskomst mv.
måtte blive indgået.
1. juni 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 9649
1657072
Side
1/2
L 226 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om ministeren vil forpligte sig til at sikre, at der – når en overenskomst med et tredjeland måtte være indgået – ikke sker overførsler af udlændinge i henhold til den pågældende overenskomst, før Folketinget har været inddraget, og hvordan vil ministeren i givet fald sikre dette? Vil ministeren desuden holde Det Udenrigspolitiske Nævn løbende orienteret om udviklingen i arbejdet med en kommende aftale, indtil en sådan aftale måtte blive indgået, til udlændinge- og integrationsministeren
Det er imidlertid regeringens holdning, at uanset aftalegrundet for en overens-
komst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland om overførsel af asyl-
ansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i det pågæl-
dende tredjeland, vil Folketinget skulle have mulighed for forudgående at forholde
sig til den indgåede overenskomst eller det hertil svarende arrangement.
Det følger endvidere af grundlovens § 19, stk. 3, at regeringen, forud for enhver
beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, skal rådføre sig med Udenrigspo-
litisk Nævn.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 23 til lovforslag nr. L 226, vil jeg
tage initiativ til oprettelse af en politisk følgegruppe med henblik på et første møde
umiddelbart inden sommerferien.
Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at der fra regeringens side ikke vil blive
indgået en aftale med et tredjeland om den foreslåede ordning, uden at Folketinget
på behørig vis har været inddraget.
Mattias Tesfaye
/
Grith Nørgaard
Side
2/2