Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 16 til L 226 efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
Vil ministeren redegøre for, om der skal fastsættes yderligere lovgivning, hvis eller
når der er indgås en aftale med et tredjeland? Hvorfor så ikke afvente med et sam-
let lovforslag, til en sådan aftale måtte være indgået?
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, vil der, afhængigt af bl.a. den nærmere
udformning af ordningen i tredjelandet og den overenskomst eller det hertil sva-
rende arrangement, Danmark måtte indgå med et tredjeland, kunne være behov
for yderligere regulering. Det er min vurdering, at det vil have en væsentlig signal-
værdi for drøftelserne med tredjelande, at lovforslaget, som regeringen her har
fremsat, vedtages i Folketinget, idet det bekræfter, at der er opbakning til regerin-
gens ambition om et mere retfærdigt og humant asylsystem fra det danske folke-
ting.
17. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 8360
1626370
Mattias Tesfaye
/
Grith Nørgaard
Side
1/1