NOTAT
26. april 2021
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om bemyn-
digelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde
ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende af-
taler i forbindelse med COVID-19
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at give erhvervsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om fristudskydelse for indsendelse af årsrapporter for visse
virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven samt en bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse af
visse vedtægtsbestemmelser. Loven forventes at træde i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende og ophøre den 31. december 2021.
Lovforslaget er sendt i høring den 16. april 2021 med høringsfrist den 21.
april 2021 til i alt 107 organisationer, foreninger, m.v.
Der er modtaget 14 høringssvar fra de hørte organisationer, foreninger m.v.
Heraf har 10 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslag.
De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås og kommenteres
nedenfor i afsnit 2. Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovud-
kastet gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 3.
2. Generelle bemærkninger
Der er generel opbakning til forslagets formål om at udskyde fristen for
indsendelse af årsrapporter med en måned fra den 31. maj 2021 til den 30.
juni 2021 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår. Enkelte in-
teressenter ser dog gerne, at fristudskydelsen forlænges med tre måneder.
Finans Danmark støtter som den eneste organisation, der har afgivet hø-
ringssvar, ikke forslaget om 1 måneds fristudskydelse.
3. Fristudskydelse for indsendelse af årsrapporter
FDR Foreningen Danske Revisorer opfordrer til, at fristforlængelsen æn-
dres fra 30. juni 2021 til 31. august 2021, således at der skabes sammen-
hæng mellem de udskudte frister for oplysningsskema (selvangivelse) og
indsendelse af årsrapporter, idet særligt SMV-segmentet arbejder med
disse 2 opgaver i én proces/arbejdsgang.