Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 224 Bilag 4
Offentligt
2390184_0001.png
Bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede
produkter
1)
I medfør af §§ 3, 6, 7, 8 a og 9, § 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 3 og 5, § 14, stk. 8 og 9, og § 15, stk. 2, i
lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 1. november
2019, som ændret ved lov nr. xx af 2021 og efter forhandling med miljøministeren fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på energirelaterede produkter, der er omfattet af
markedsovervågningsforordningen og foranstaltninger vedtaget af Unionsmyndighederne, hvori der
fastlægges krav til energieffektivitet og miljøvenligt design eller krav til miljømæssige aspekter deraf,
og som bringes i omsætning eller ibrugtages her i landet.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på transportmidler til befordring af personer eller
varer.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Regler om ecodesign:
Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, regler fastsat i
medfør af loven eller gennemførelsesforanstaltninger.
.
Overensstemmelsesvurdering, -erklæring og CE-mærkning
§ 3.
Inden et energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages, skal den, der er ansvarlig
for produktet,
1) sikre, at der foretages en vurdering af produktets overensstemmelse med regler om ecodesign
(overensstemmelsesvurdering),
2) sikre, at der udarbejdes teknisk dokumentation for og en erklæring om, at produktet er i
overensstemmelse med regler om ecodesign (overensstemmelseserklæring), jf. § 4, og
3) forsyne produktet med CE-mærkning, som attesterer, at produktet er i overensstemmelse med
regler om ecodesign, jf. § 5 og bilag 1.
Stk. 2.
Overensstemmelsesvurderingen, den tekniske dokumentation og
overensstemmelseserklæringen foretages efter proceduren i bilag 2 om intern designkontrol eller
proceduren i bilag 3 om forvaltningssystemet, medmindre den relevante gennemførelsesforanstaltning
foreskriver andet.
Stk. 3.
Overensstemmelsesvurderingen, den tekniske dokumentation og
overensstemmelseserklæringen udfærdiges på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk.
§ 4.
En overensstemmelseserklæring skal henvise til den relevante gennemførelsesforanstaltning og
indeholde følgende oplysninger:
1) Navn og adresse på den ansvarlige.
2) En beskrivelse af modellen, således at denne kan identificeres entydigt.
3) Anvendte harmoniserede standarders referencer.
4) Øvrige anvendte tekniske standarder og specifikationer.
5) Henvisninger til anden EU-lovgivning, der indeholder bestemmelser om den anvendte CE-
mærkning.
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0002.png
6) Navn på den person, der er bemyndiget til at forpligte den ansvarlige, og den bemyndigedes
underskrift.
Stk. 2.
Tekniske standarder og specifikationer kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de
ligger til gennemsyn hos Sikkerhedsstyrelsen.
§ 5.
CE-mærkningen anbringes synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan slettes. Hvis det ikke er
muligt at anbringe CE-mærkningen på produktet, anbringes mærkningen på emballagen og på
ledsagedokumenterne. CE-mærkningen udformes som vist i bilag 1.
Stk. 2.
Energirelaterede produkter må ikke påføres anden mærkning, der er egnet til at vildlede med
hensyn til betydningen eller den grafiske udformning af CE-mærkningen.
Stk. 3.
Er et energirelateret produkt omfattet af anden EU-lovgivning, som også foreskriver CE-
mærkning, må CE-mærkningen kun foretages, hvis produktet også opfylder reglerne i denne anden EU-
lovgivning.
Kontrol og oplysningspligt m.v.
§ 6.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at energirelaterede produkter, som bringes i omsætning
eller ibrugtages her i landet, er i overensstemmelse med regler om ecodesign.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver indbefatter at:
1) Koordinere og administrere kontrol med produkters overholdelse af krav til energieffektivitet i
henhold til ecodesignkravene.
2) Opkræve betaling for måling, kontrol og øvrige udgifter efter § 11.
3) Indhente dokumentation for produkters overensstemmelse med ecodesignkravene, herunder
overensstemmelsesvurderinger, overensstemmelseserklæringer og teknisk dokumentation samt
gennemføre kontrol af dokumentationen.
4) Varetage besvarelse af henvendelser fra producenter og fabrikanter m.fl. angående kravene om
ecodesign.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan ved offentligt udbud tildele sagkyndige virksomheder opgaver
vedrørende måling, prøvning og akkrediteret certificering.
§ 7.
Kontrollen foretages på grundlag af foreskrevne standarder eller måleteknikker, som angivet i
den relevante gennemførelsesforanstaltning.
§ 8.
Den, der er ansvarlig for produktet, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen give alle
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af Sikkerhedsstyrelsens opgaver efter § 6.
Stk. 2.
Enhver, der markedsfører eller ibrugtager et energirelateret produkt, skal efter anmodning fra
Sikkerhedsstyrelsen give alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig
for produktet.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger efter stk. 1 og 2.
§ 9.
Den, der bringer komponenter eller delkomponenter i omsætning, skal stille relevante
oplysninger, herunder om komponenternes eller delkomponenternes materialesammensætning og
energi-, materiale- eller ressourceforbrug til rådighed for den, der er ansvarlig for et energirelateret
produkt, som er omfattet af regler om ecodesign.
§ 10.
Den, der er ansvarlig for produktet, skal uden betaling stille eksemplarer af produktet til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen med henblik på måling og kontrol samt dække transport og øvrige
udgifter ved udtagelsen af de pågældende eksemplarer. Udtager Sikkerhedsstyrelsen eksemplarer hos
forhandlere med henblik på måling og kontrol, herunder ved brug af skjult identitet, skal den ansvarlige
ligeledes afholde udgifterne herved.
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0003.png
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsens udgifter i forbindelse med måling og kontrol af produktet skal dækkes af
den, der er ansvarlig for produktet, medmindre måle- eller kontrolresultater bekræfter rigtigheden af
dennes oplysninger.
Offentliggørelse
§ 11.
Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre resultater af kontrol om den, der er ansvarlig for
produktet, har overholdt regler om ecodesign. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere offentliggøre
afgørelser om påbud og forbud efter § 11, stk. 1, i lov om miljøvenligt design af energirelaterede
produkter. Resultater af kontrol og afgørelser om påbud og forbud kan offentliggøres i deres helhed eller
delvis.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1 af resultater af kontrol og afgørelser om påbud og forbud kan
omfatte
1) navn og adresse på den, der er ansvarlig for produktet,
2) tidspunkt og sted for kontrollen,
3) en beskrivelse af det kontrollerede produkt, som skal være tilstrækkelig til en entydig
identifikation af modellen,
4) resultater af kontrollen, herunder resultater af stikprøvekontrol og måle- og kontrolresultater for
yderligere kontrol af den pågældende produkttype,
5) eventuelt meddelt påbud eller forbud, herunder indhold og begrundelse, og
6) navne på fysiske og juridiske personer, som påbuddet eller forbuddet er rettet til.
Stk. 3.
Offentliggørelse efter stk. 1 kan ske i elektronisk form. Offentliggørelse kan tillige ske ved
udsendelse af en pressemeddelelse.
§ 12.
Offentliggørelse kan ske, uanset om afgørelser om påbud eller forbud indbringes for
domstolene.
Stk. 2.
Når den, der er ansvarlig for produktet i forhold til offentliggjorte resultater af kontrol og
afgørelser om påbud eller forbud, har dokumenteret, at det energirelaterede produkt er i
overensstemmelse med regler om ecodesign, vil dette blive offentliggjort.
§ 13.
Hvis Sikkerhedsstyrelsen modtager oplysninger om resultater af kontrol fra andre danske eller
udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner, organisationer eller virksomheder, kan
Sikkerhedsstyrelsen offentliggøre disse resultater, når resultatet af kontrollen er meddelt den, der er
ansvarlig for produktet, eller når de omhandlede oplysninger allerede er offentliggjort af afsenderen.
Videregivelse af oplysninger
§ 14.
Sikkerhedsstyrelsen kan videregive oplysninger om resultater af kontrol til andre danske eller
udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner, organisationer eller virksomheder, der
varetager opgaver vedrørende miljøvenligt design af energirelaterede produkter.
Stk. 2.
Videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol efter stk. 1 kan ske, når resultatet af
kontrollen er meddelt den, der er ansvarlig for produktet.
Klager
§ 15.
Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Energiklagenævnet.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 2.
Klager efter stk. 1 kan ikke tillægges opsættende virkning, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Hvis Energiklagenævnet beslutter at stille behandlingen af en klage over en afgørelse om
påbud eller forbud efter § 11, stk. 1, i lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, i bero,
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0004.png
indtil Europa-Kommissionen har meddelt synspunkter om den påklagede afgørelse, kan
Energiklagenævnet tillægge klagen opsættende virkning.
Stk. 4.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne bekendtgørelse skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at endelig afgørelse er meddelt.
Straf
§ 16.
Med bøde straffes den, der
1) i strid med § 3, stk. 1, jf. § 4 eller § 5, bringer et energirelateret produkt i omsætning eller
ibrugtager det,
2) undlader at tilvejebringe overensstemmelsesvurdering, som foreskrevet i § 3, stk. 2,
3) undlader at tilvejebringe overensstemmelseserklæring og teknisk dokumentation som foreskrevet i
§ 3, stk. 2, og § 4,
4) undlader at forsyne et energirelateret produkt med CE-mærkning, som foreskrevet i § 5, stk. 1,
5) påfører et energirelateret produkt anden mærkning, der er egnet til at vildlede med hensyn til
betydningen eller den grafiske udformning af CE-mærkningen, jf. § 5, stk. 2,
6) uberettiget forsyner et energirelateret produkt med CE-mærkning, jf. § 5, stk. 3,
7) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 3, stk. 2, §§ 4, 5 og 8,
8) undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter §§ 8 og 9,
9) undlader at udarbejde overensstemmelsesvurdering, teknisk dokumentation og
overensstemmelseserklæring på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk som foreskrevet i § 3, stk. 3.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 17.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1274 af 19. november 2010 om miljøvenligt design af energirelaterede
produkter ophæves.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den xx. xx 2021
/
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0005.png
Bilag 1
CE-mærkning, jf. § 5
CE-mærkningen skal være mindst 5 mm høj. Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal
modellens størrelsesforhold som anført ovenfor overholdes.
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0006.png
Bilag 2
Intern designkontrol til overensstemmelsesvurdering og overensstemmelseserklæring, jf. §§ 3 og 4 1)
1. I dette bilag beskrives den procedure, hvorved den producent eller dennes repræsentant 2), der er
ansvarlig for opfyldelsen af de i punkt 2 i dette bilag anførte forpligtelser, sikrer og erklærer, at
produktet opfylder de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning. EU-
overensstemmelseserklæringen kan omfatte et eller flere produkter og skal opbevares af producenten.
2. Producenten skal udarbejde et sæt teknisk dokumentation, der gør det muligt at vurdere produktets
overensstemmelse med kravene i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning.
Denne dokumentation skal navnlig indeholde:
a) en generel beskrivelse af produktet og dets påtænkte anvendelse
b) resultaterne af relevante miljøvurderingsundersøgelser gennemført af producenten og/eller
henvisninger til miljøvurderingslitteratur eller case studies, der anvendes af producenten ved
evalueringen af, dokumentationen for og fastsættelsen af løsningerne for produktdesign
c) miljøprofilen, hvis gennemførelsesforanstaltningen foreskriver det
d) elementer af produktdesignspecifikationen vedrørende produktets miljømæssige
designaspekter
e) en fortegnelse over de i artikel 10 omhandlede standarder, der er anvendt helt eller delvis, og
en beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at opfylde kravene i den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning, hvis de i artikel 10 omhandlede standarder ikke er anvendt, eller
hvis disse standarder ikke fuldt ud dækker kravene i den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning
f) en kopi af de oplysninger vedrørende produktets miljømæssige design-aspekter, som stilles
til rådighed i overensstemmelse med kravene i den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning, og
g) resultaterne af de gennemførte målinger i forbindelse med kravene til miljøvenligt design,
herunder nærmere oplysninger om disse målingers overensstemmelse sammenlignet med de
krav til miljøvenligt design, der er fastsat i den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning.
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0007.png
3. Producenten skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktet fremstilles i
overensstemmelse med de designspecifikationer, der er omhandlet i punkt 2, og med kravene i den for
produktet gældende foranstaltning.
__________________________________
1) Bilaget er en afskrift af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.
oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter
(omarbejdning), EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10. Bilaget indeholder redaktionelle tilpasninger af
pkt. 2.f), hvor »bilag 1, del 2« er erstattet med »den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning«.
2) Bilaget gælder for den, der er ansvarlig for produktet.
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0008.png
Bilag 3
Forvaltningssystemet til overensstemmelsesvurdering og overensstemmelseserklæring, jf. §§ 3 og 4 1)
1. I dette bilag beskrives den procedure, hvorved den producent eller dennes repræsentant 2), der
opfylder kravene i punkt 2 i dette bilag, sikrer og erklærer, at produktet opfylder kravene i den for
produktet gældende gennemførelsesforanstaltning. EU-overensstemmelseserklæringen kan omfatte et
eller flere produkter og skal opbevares af producenten.
2. Under forudsætning af at producenten iværksætter de miljøelementer, der er anført i punkt 3 i dette
bilag, kan der anvendes et forvaltningssystem til overensstemmelsesvurdering af produktet.
3. Miljøelementer i forvaltningssystemet
I dette punkt specificeres de elementer i et forvaltningssystem og de procedurer, hvormed
producenten kan påvise, at produktet er i overensstemmelse med kravene i den for produktet
gældende gennemførelsesforanstaltning.
3.1. Politik for produktets miljømæssige egenskaber
Producenten skal kunne dokumentere overensstemmelse med kravene i den gældende
gennemførelsesforordning. Producenten skal også kunne etablere en ramme for fastsættelse og
revision af målsætninger og indikatorer for produktets miljømæssige egenskaber, med henblik på
at forbedre produktets generelle miljømæssige egenskaber.
Alle de tiltag, som producenten foretager for at forbedre produktets generelle miljømæssige
egenskaber og fastlægge produktets miljøprofil, hvis gennemførelsesforanstaltningen kræver det,
under design- og fremstillingsprocessen, skal dokumenteres systematisk og grundigt i form af
skriftlige procedurer og instruktioner.
Disse procedurer og instruktioner skal specielt indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
a) en liste over de dokumenter, der skal udarbejdes for at påvise produktets overensstemmelse, og
som - hvis det er relevant - skal være tilgængelige
b) målsætningerne og indikatorerne for produktets miljømæssige egenskaber og ledelsens
organisationsstruktur, ansvarsområde og kompetence samt ressourcetildelingen i spørgsmål
vedrørende gennemførelsen og ajourføringen af dem
c) den kontrol og de afprøvninger, der skal gennemføres efter fremstillingen for at kontrollere
produktets miljømæssige egenskaber i forhold til indikatorerne for de miljømæssige egenskaber
d) procedurerne til kontrol af den krævede dokumentation og sikring af, at den er ajourført, og
e) metoden til kontrol af gennemførelsen og effektiviteten af miljøelementerne i
forvaltningssystemet.
3.2. Planlægning
Producenten skal fastlægge og ajourføre:
a) procedurer til fastlæggelse af produktets miljøprofil
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0009.png
b) målsætninger og indikatorer for produktets miljømæssige egenskaber, der tager hensyn til de
teknologiske løsningsmuligheder, som de tekniske og økonomiske krav lægger op til, og
c) et program for opfyldelse af disse målsætninger.
3.3. Gennemførelse og dokumentation
3.3.1. Dokumentationen vedrørende forvaltningssystemet bør navnlig omfatte følgende:
a) ansvarsområderne og beføjelserne skal defineres og dokumenteres, således at produktets
miljømæssige egenskaber sikres effektivt, og således at der rapporteres om dets anvendelse med
henblik på ajourføring og forbedring
b) der skal udarbejdes dokumenter med beskrivelse af de designkontrolteknikker, der er indført,
og de processer og systematiske foranstaltninger, der anvendes ved produktdesignet, og
c) producenten skal udarbejde og ajourføre oplysninger til beskrivelse af de grundlæggende
miljøelementer i forvaltningssystemet og procedurerne for kontrol af samtlige krævede
dokumenter.
3.3.2. Dokumentationen vedrørende produktet skal navnlig indeholde:
a) en generel beskrivelse af produktet og dets påtænkte anvendelse
b) resultaterne af relevante miljøvurderingsundersøgelser gennemført af producenten og/eller
henvisninger til miljøvurderingslitteratur eller case studies, der anvendes af producenten ved
evalueringen af, dokumentationen for og fastsættelsen af produktdesignløsninger
c) miljøprofilen, hvis gennemførelsesforanstaltningen kræver det
d) dokumenter, der beskriver resultaterne af de gennemførte målinger i forbindelse med kravene
til miljøvenligt design, herunder nærmere oplysninger om disse målingers overensstemmelse
sammenlignet med de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning
e) producenten skal fastlægge specifikationer, hvoraf det specielt fremgår, hvilke standarder der
er anvendt; hvis de standarder, der er omhandlet i artikel 10, ikke er anvendt, eller hvis de ikke
fuldt ud omfatter kravene i den relevante gennemførelsesforanstaltning, skal det beskrives, hvilke
midler der er anvendt for at sikre overensstemmelse, og
f) en kopi af de oplysninger vedrørende produktets miljømæssige designaspekter, der stilles til
rådighed i overensstemmelse med kravene i den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning.
3.4. Kontrol og afhjælpning
3.4.1. Producenten skal:
a) træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktet fremstilles i overensstemmelse
med designspecifikationerne og med kravene i den gennemførelsesforanstaltning, der gælder for
det
b) fastlægge og ajourføre procedurer til undersøgelse og håndtering af manglende
overensstemmelse og gennemføre de ændringer i de dokumenterede procedurer, som
afhjælpningen af mangler kræver, og
c) mindst hvert tredje år gennemføre en fuldstændig intern revision af forvaltningssystemets
miljøelementer.
L 224 - 2020-21 - Bilag 4: Orientering om udkast til to nye bekendtgørelser om henholdsvis tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter og bekendtgørelse om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
2390184_0010.png
_________________________________
1) Bilaget er en afskrift af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.
oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter
(omarbejdning), EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10. Bilaget indeholder redaktionelle tilpasninger af
pkt. 2.f), hvor »bilag 1, del 2« er erstattet med »den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning«.
2) Bilaget gælder for den, der er ansvarlig for produktet.
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni
2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og
305/2011/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning),
EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om
energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende
2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210.