L 223 - 2020-21 - Bilag 9: Oversigt over steder i købeloven, hvor det er salgsgenstanden, der definerer, hvilken type køb der er tale om (civil-, handels- eller forbrugerkøb), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 223 Bilag 9
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

19. maj 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann

Bæk

Sagsnr.: 2021-0037-0120

Dok.:

1980063

Besvarelse af spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF)

Hermed sendes besvarelse af et spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF)

vedrørende forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsfø-

ring (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af

varedirektivet og direktivet om digitalt indhold) (L 223), som blev stillet

under 1. behandling af lovforslaget den 7. maj 2021.

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Side 1/3

L 223 - 2020-21 - Bilag 9: Oversigt over steder i købeloven, hvor det er salgsgenstanden, der definerer, hvilken type køb der er tale om (civil-, handels- eller forbrugerkøb), fra justitsministeren

Svar:

Under 1. behandling af forslag til lov om ændring af købeloven og lov om

markedsføring (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af imple-

mentering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold) (L 223) den 7.

maj 2021 anmodede Morten Messerschmidt (DF) mig om til brug for Rets-

udvalgets behandling af lovforslaget at sende en oversigt over steder i kø-

beloven, hvor det er salgsgenstanden, der definerer, hvilken type køb der er

tale om (dvs. civil-, handels- eller forbrugerkøb). Anmodningen blev frem-

sat i forbindelse med en drøftelse af den foreslåede bestemmelse i købelo-

vens § 4 a, stk. 8, hvorefter køb af levende heste ikke anses som forbruger-

køb.

Købeloven indeholder tre kategorier af køb: Forbruger-, handels- og civil-

køb. Forbrugerkøb er køb, hvor en forbruger handler med en erhvervsdri-

vende, mens handelskøb er køb mellem to handlende erhvervsdrivende. Ci-

vilkøb udgør restgruppen, der navnlig omfatter køb mellem to ikke-er-

hvervsdrivende parter.

Købeloven er opbygget sådan, at den indeholder en almindelig regulering af

alle kategorier af køb. For handelskøb og forbrugerkøb er den almindelige

regulering suppleret eller fraveget af specifikke bestemmelser for netop

disse køb. Købeloven indeholder i den forbindelse et afsnit, som kun gælder

i forbrugerkøb.

For at sikre udvalget det fulde overblik vil jeg både nævne relevante bestem-

melser i den gældende købelov og i det fremsatte lovforslag.

Det fremgår af den gældende købelovs § 54, stk. 3, og § 83, stk. 2, at den

absolutte reklamationsfrist ikke finder anvendelse ved køb af byggemateri-

aler. Førstnævnte bestemmelse gælder i handels- og civilkøb, mens sidst-

nævnte bestemmelse gælder i forbrugerkøb. Forholdet reguleres i stedet af

forældelseslovens regler og almindelige principper om retsfortabende pas-

sivitet. Der er således ikke tale om, at salgsgenstanden (byggematerialer)

definerer, om købet karakteriseres som handels-, civil- eller forbrugerkøb,

men genstanden har betydning for, om bestemmelserne finder anvendelse.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i købelovens § 4 a, stk. 3, at som

forbrugerkøb anses (under i øvrigt samme betingelser som nævnt i § 4 a, stk.

1 og 2), aftaler om levering af digitalt indhold eller en digital tjeneste, når

leveringen er forbundet med en modydelse i form af et pengebeløb eller et

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 2/3

digitalt udtryk for værdi eller personoplysninger, medmindre oplysningerne

udelukkende behandles med henblik på levering af det digitale indhold eller

den digitale tjeneste eller for at give mulighed for at opfylde retlige krav.

Det foreslås dermed at udvide anvendelsesområdet for reglerne om forbru-

gerkøb i købeloven, så reglerne som udgangspunkt udtrykkeligt kommer til

at gælde for køb af digitalt indhold og digitale tjenester. Den foreslåede be-

stemmelse i købelovens § 4 a, stk. 4, indeholder en række undtagelser hertil.

Det betyder, at aftaler om de forhold, som er opregnet i stk. 4, ikke anses

som forbrugerkøb, uanset om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det

gælder f.eks. andre tjenesteydelser end digitale tjenesteydelser, uanset om

der anvendes digitale former eller midler til at skabe resultatet af tjeneste-

ydelsen eller til at levere eller overføre det til forbrugeren, visse sundheds-

ydelser, der leveres af autoriserede sundhedspersoner til patienter for at vur-

dere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand og finansielle tjeneste-

ydelser.

Side 3/3