Retsudvalget 2020-21
L 223 Bilag 3
Offentligt
2389174_0001.png
Til: Folketingets retsudvalg
6. maj 2021
km/20-00738
Supplerende information vedrørende Den Danske Dyrlægeforenings henvendelse til
retsudvalget om købelovens bestemmelser for handel med levende dyr.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) takker retsudvalget for muligheden for foretræde for udvalget i
forbindelse med den aktuelle revision af købeloven, herunder med særligt fokus på reglerne for køb af
heste.
DDD er stærkt bekymret over formuleringen i det netop fremsatte lovforslag, hvoraf det fremgår, at heste
skal undtages fra købelovens bestemmelser om forbrugerkøb. Et forslag, der går stik imod et fagligt og
uafhængigt udvalg nedsat af Justitsministeriet selv. DDD deler, på baggrund af indgående kendskab til emnet,
derfor
ikke
Justitsministeriets opfattelse af de særlige forhold, som ifølge lovbemærkningerne taler for
undtagelse af heste fra købelovens regler om forbrugerkøb.
Dyrlægens rolle
Dyrlægen indtager den veterinærfaglige og neutrale rolle i situationen, hvor en sælger og en køber skal
indgå en handel om et levende dyr og i den forbindelse ønsker hesten handelsundersøgt. Dyrlæger besidder
også, i kraft af deres udførende funktion i handelsundersøgelser, indgående viden om indholdet og
kvaliteten af undersøgelserne.
DDD har som repræsentant for dyrlægerne ingen økonomisk interesse i forbrugerreglernes udformning,
men ser de foreslåede regelændringer som en direkte trussel imod god hestevelfærd, ligesom DDD mener,
at der er tale om en klar forringelse af forbrugerbeskyttelsen på området, idet forslaget stiller sælger og
køber mere ulige, end det er tilfældet i dag. Disse forhold kan i sidste ende få store konsekvenser for
velfærden hos de heste, der handles.
Da DDD også i stor stil bidrager til udpegning af syns- og skønsmænd i forbindelse med handelstvister,
sidder vi som forening også inde med indgående viden om de problemstillinger, der ofte opstår i kølvandet
på handel med heste.
Heste bør ikke undtages reglerne om forbrugerkøb
DDD prioriterer høj dyrevelfærd for alle dyrearter og ser Danmark som et foregangsland på mange
områder inden for dyrevelfærd. Imidlertid frygter DDD, at man med den foreslåede ændring risikerer en
forringelse af hestevelfærden i Danmark. Dette fordi:
a. Der vil blive solgt flere fejlbehæftede heste, der ikke burde sælges som rideheste, idet der med
aftalefrihed er en stor og reel risiko for, at en køber vil acceptere for ugunstige vilkår.
b. Der vil opstå et større segment af ”nomadeheste”, hvor køberen ikke kan/magter at reklamere
eller har ”købt som beset” og derfor handler hesten igen.
 L 223 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 3/5-21 fra Den Danske Dyrlægeforening om manglende grundlag for at undtage køb af levende dyr fra købelovens regler om forbrugerkøb
2389174_0002.png
c. Der forventes en stigning i antallet af handelstvister som følge heraf. Ændrede regler vil betyde, at
køber skal reklamere hurtigere fremfor at afvente og se, om hesten tilpasser sig de nye omgivelser
mv., og der er en reel risiko for, at der vil startes flere sager end nødvendigt.
d. Civilkøbsaftaler vil drive hestekøbere til at træffe hurtige beslutninger og dermed presse hestene
unødigt umiddelbart efter overtagelsen.
DDD er generelt uenig i Justitsministeriets argumenter om, at der for køb af heste gør sig særlige forhold
gældende, der taler for denne undtagelse fra reglerne. Herunder særligt:
1. At det anføres, at der i forbindelse med køb af heste
sædvanligvis
foretages en handelsundersøgelse af en
autoriseret dyrlæge.
-
Mange heste handelsundersøges
ikke
i forbindelse med køb, idet der ikke stilles krav herom. Det
gælder fx det hestesegment, hvor værdien af hesten ikke er udpræget stor, ligesom føl og plage
typisk heller ikke handelsundersøges. Derfor er lovbemærkningen om, at heste
sædvanligvis
undersøges
ikke tilstrækkeligt underbygget til, at det retfærdiggør, at heste skal undtages fra
reglerne.
I de tilfælde, hvor der rent faktisk udføres en handelsundersøgelse, er det væsentligt at bemærke,
hvad en sådan undersøgelse kan bidrage med.
Handelsundersøgelsen er en
klinisk
undersøgelse af hesten foretaget af en uvildig dyrlæge, og den
giver et øjebliksbillede af hestens sundhedstilstand. Almindeligvis ses hesten ikke under rytter i
forbindelse med handelsundersøgelsen.
Når man således i lovbemærkningerne antager, at der
både
sædvanligvis laves en
handelsundersøgelse og implicit antager, at denne vil opveje forbrugerens manglende
professionalisme på området, er dette altså ikke korrekt. Tværtimod giver det forbrugeren en falsk
tryghed i, at dette måtte være tilfældet.
-
Dyrlæger ser en del heste, der
ikke
er handelsundersøgt forud for køb. Dyrlægen møder i disse
situationer hesten
efter,
at handlen er udført, når køber opdager fejl og mangler ved hesten, der skal
udredes og/eller behandles.
Disse eventuelle fejl og mangler, der opdages efter, handlen er indgået, medfører ofte en stor
omkostning til afprøvning, udredning og/eller behandling for køber, der langt kan overstige hestens
egentlige værdi. Dyrlæger oplever i den forbindelse også, at det har negative konsekvenser for
hestevelfærden, hvis en sådan hest ikke kan returneres jf. købelovens bestemmelser, og der opstår
tvister som følge heraf.
-
2. At det i lovbemærkningen antages, at der indgås en købsaftale, der ofte er reguleret af
standardkontrakter, og at dette medvirker til, at køber og sælger har drøftet og afklaret relevante
forhold. DDD er uenig i denne betragtning, da:
 L 223 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 3/5-21 fra Den Danske Dyrlægeforening om manglende grundlag for at undtage køb af levende dyr fra købelovens regler om forbrugerkøb
2389174_0003.png
-
Man har i mange år anvendt standardkontrakter, og på trods af dette ser DDD til stadighed mange
handelstvister og ikke mindst en markant stigning i indeværende år, hvor antallet af sager er næsten
tre-doblet sammenlignet med samme periode sidste år.
Anvendelsen af de af sælgersiden udarbejdede standardkontrakter bidrager derfor i DDDs optik
ikke
til at understøtte argumentet for at sikre, at køber og sælger står lige i en handelssituation,
hvor den sælgende part til enhver tid vil være den mest professionelle og vidende part.
3. Handel med heste foregår ofte i et meget specialiseret og professionelt miljø, hvorfor styrkeforholdet i
sådanne handler er anderledes end i traditionelle forbrugerkøb. DDD er generelt uenig i denne
betragtning, da:
-
Det er DDD’s opfattelse, at styrkeforholdet på ingen måde er ligeværdigt mellem sælger og køber i
størsteparten af de forbrugerkøb, der foretages med heste, idet det professionelle miljø
altovervejende er repræsenteret på sælgersiden. Der er altså på ingen måde tale om økonomisk
ligeværdige parter med samme indsigt i handelsobjektet, som det ellers fremføres af Landsudvalget
for Heste og SEGES Heste.
Eksempelvis vil sælger i mange tilfælde sende en hest i professionel træning forud for et salg. Det vil
sige, at når hesten fremvises for køber, vil den fremstå som den allerbedste version af sig selv og
blive fremvist af en professionel person overfor en køber, som i forbrugertilfældet betegnes som
amatør. Denne uligevægt kan
ikke
opvejes af, at køber rekvirerer en autoriseret dyrlæge til at
foretage en handelsundersøgelse af hesten, idet handelsundersøgelsen er et øjebliksbillede af
hestens tilstand, og fordi dyrlæger ikke vurderer hesten under rytter i forbindelse med
undersøgelsen. Det er ikke dyrlægens opgave at vurdere hestens ridelighed, hvilket dyrlægerne
heller ikke er uddannet til.
4. At man i Justitsministeriet mener, at formodningsreglen i forbindelse med køb af heste forårsager en
ulige balance mellem køber og sælger, fordi en professionel sælger i den forbindelse pålægges at
redegøre for forhold, der med sandsynlighed kan antages at have været til stede på købstidspunktet.
-
DDD kan ikke genkende, at der i syns - og skønssagerne vedrørende heste, som DDD udpeger til,
er tale om, at formodningsreglen udgør et problem eller på nogen måde medvirker til, at andelen af
handelstvister øges, som det ellers er fremført af eksempelvis Landsudvalget for heste og SEGES
Heste.
DDD stiller sig på baggrund af dette totalt uforstående overfor, hvorfor Justitsministeriet således
mener, at netop heste bør undtages fra den generelle konklusion i ministeriets kommenterede
oversigt over høringen vedrørende delbetænkningen, hvor man anfører, at:
”det er Justitsministeriets vurdering, at et kompromis, hvor man undlader at undtage
levende dyr helt fra forbrugerkøbsreglerne, men omvendt ikke forlænger
formodningsperioden til et år,….., udgør en passende balance mellem forbrugere,
sælgere og dyrevelfærd”
 L 223 - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 3/5-21 fra Den Danske Dyrlægeforening om manglende grundlag for at undtage køb af levende dyr fra købelovens regler om forbrugerkøb
2389174_0004.png
På baggrund af ovenstående mener DDD, at der ikke er tilstrækkeligt
fagligt
eller
uvildigt
grundlag for, at
heste bør undtages fra reglerne om forbrugerkøb, idet de argumenter, som er fremført af Justitsministeriet,
og som ligger til grund for denne undtagelse, ikke formår at sikre opretholdelse af god hestevelfærd og
forbrugerbeskyttelse.
Det er Den Danske Dyrlægeforenings inderlige ønske, at retsudvalget med denne baggrundsviden vil sikre,
at heste også fremadrettet omfattes af købelovens bestemmelser for forbrugerkøb og dermed sikre en
ligeværdig balance mellem den professionelle sælger og amatøren med det formål for øje, at hestene ikke
bliver de store tabere, når handler skal indgås på dansk jord.
Med venlig hilsen
Ginnie Holmes Hørning
Formand for Faggruppe Heste, Den Danske Dyrlægeforening
_________________________________________________________________________
Øvrig information
Det typiske forbrugerkøb af heste foregår ved, at sælger og køber etablerer kontakt, og køber får hesten
fremvist – evt. af en professionel, der bistår sælger. Viser køber interesse, kan denne rekvirere en
handelsundersøgende dyrlæge, der foretager en klinisk undersøgelse af hesten en given dag. Dyrlægen
udarbejder en handelsattest, hvoraf det fremgår, om der er fundet tegn på abnormaliteter under den
kliniske sundhedsundersøgelse. I den forbindelse har sælger oplysningspligt for kendte fejl og mangler.
Køber kan beslutte sig for, om man vil indgå handlen på det forhåndenværende grundlag.
Der er i dag ikke som tidligere tradition for, at en hest kan udlånes på prøve, før køber bestemmer sig.
Efter køb flyttes hesten permanent til købers opstaldning og indgår i det miljø, som køber byder hesten.
Relevante links
DDD: Det får vidtrækkende konsekvenser at undtage heste fra købeloven | Den Danske Dyrlægeforening
DDD: Vigtig balance mellem særregulering og forbrugerbeskyttelse | Den Danske Dyrlægeforening
DDD: Heste bør fortsat være et forbrugerkøb | Dansk Veterinærtidsskrift
Delbetænkning I om gennemførelse af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold (justitsministeriet.dk)
– side 97+
Høringssvar fra DDD vedr. delbetænkning
DDD brev
Udtalelse til Justitsministeriet
DDD til JM 2020.pdf