Retsudvalget 2020-21
L 223 Bilag 2
Offentligt
2382916_0001.png
Justitsminister Nick Hækkerup
[email protected]
18. februar 2021
Dok. 205802
Kære Nick Hækkerup.
Forlængelse af købelovens reklamationsret
Vi skriver til dig i forbindelse med den forestående revision af købeloven, som Folketinget
skal færdigbehandle her i foråret. Her er spørgsmålet om reklamationsrettens længde cen-
tralt for forbrugerne.
Vi må desværre konstatere, at det ikke i det nedsatte udvalg om revision af købeloven var
muligt at vinde gehør for forbrugernes synspunkter, som af flertallet blev afvist med argu-
menter, som vi mener er fejlagtige. Nu er bolden spillet over til regeringen og Folketinget,
der skal træffe et politisk valg.
I dag er reklamationsfristen to år på alle varer uanset varens forventede levetid eller pris. Fri-
sten er udtryk for en EU-fastsat minimumsbestemmelse, hvorfor Danmark kan vælge at for-
længe fristen.
Som situationen er i dag, er reklamationsfristen den samme for en elektrisk tandbørste som
for en elbil. Dette er efter vores opfattelse både urimeligt og uhensigtsmæssigt
set ud fra
såvel et forbrugerperspektiv som ud fra hensynet til vores miljø/klima. Vi mener, at der bør
gælde en differentieret reklamationsfrist afhængig af hvilket produkt, der er tale om.
For produkter med en forventet længere levetid, som eksempelvis biler, hårde hvidevarer el-
ler større elektronikprodukter, bør reklamationsretten sættes op fra de nuværende to år til
seks år. For øvrige produkter ønsker vi en forlængelse af reklamationsretten fra de nuvæ-
rende to år til tre år.
En række af de lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med - alle de øvrige nordi-
ske lande samt Storbritannien, Irland og Holland - har en længere reklamationsfrist for disse
produkter end de to år, der gælder i Danmark. Dermed har danske forbrugere de dårligste
forhold i Norden, og det er ikke rimeligt, at man som forbruger står uden rettigheder, hvis
eksempelvis ens bil eller vaskemaskine går i stykker efter to år.
Udvalgsflertallet har hævdet, at biler, elektronik og hvidevarer bliver langt dyrere, hvis man
giver forbrugerne bedre forhold. Men det er ikke et billede, vi kan genkende fra de øvrige
nordiske lande eller Storbritannien og Holland, som alle har længere reklamationsret.
Tværtimod er meldingerne fra Norge, som har en reklamationsfrist på disse produkter på fem
år, at forhandlerne siden reglen blev indført i 1988 i højere grad vælger at forhandle de produk-
ter, de ved kan holde længe. Dermed går der også længere tid imellem, at forbrugerne skal skifte
eksempelvis vaskemaskinen eller fjernsynet ud
og det gør faktisk varerne billigere set over et
helt forbrugerliv.
L 223 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 9/3-21 Forbrugerrådet TÆNK om en udvidelse af reklamationsretten
Det er desuden påfaldende, at mens langt de fleste bilmærker i Danmark som fx Audi, VW
eller Peugeot kun sælges med en to års garanti
der i realiteten blot svarer til den lovfast-
satte reklamationsret
har bilmærker som KIA eller Hyundai hhv. syv og fem års garanti.
Heller ikke dette tyder på, at en længere reklamationsret fordyrer produktet. Dette eksempel
viser også, at en forlænget reklamationsfrist fint lader sig rumme inden for en afbalancering
af forbrugerinteresser og erhvervsinteresser. For så vidt angår de nævnte producentgarantier
er disse i øvrigt ikke et relevant alternativ til en lovbestemt reklamationsret, da det er frivil-
ligt, om den enkelte erhvervsdrivende vil give en sådan garanti. Det bør ikke være den en-
kelte producents forretningsmodel, der er afgørende for, hvilke rettigheder forbrugerne har.
Omkostningerne for den enkelte ved at have en bil er for langt de fleste store, når der er tale
om en almindelig privatøkonomi. Den nuværende reklamationsret harmonerer ikke med de
særlige økonomiske forhold, der gør sig gældende for langt de fleste bilejere. Dette og øvrige
særlige forhold, der vedrører biler (biløkonomi) er uddybet af FDM i et bilag til dette brev.
At omkostningerne og frustrationerne for forbrugere, der har investeret i bl.a. hårde hvideva-
rer, der går i stykker 2-3 år efter købet, også er store, er tydeligt fra de mange henvendelser,
Forbrugerrådet Tænk har. En længere reklamationsret på alle produkter med forventet lang
levetid vil stimulere et mere holdbart og reparerbart produktdesign med udskiftelige reserve-
dele. Dette er et vigtigt element i Danmarks grønne omstilling, idet den største belastning af
miljø og klima ligger i produktionsleddet. Og lige nu ser vi passivt til voksende affaldsbjer-
gene med elektronikskrot i Europa.
Yderligere peger udvalgsflertallet på, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for, at
længere reklamationsret fører til længere produktholdbarhed. Det er for så vidt rigtig nok.
Men der findes heller ikke dokumentation for det modsatte, da området stadig er nyt, og der
mangler viden.
Vi kan i den forbindelse oplyse, at forskere fra blandt andet SDU og Aalborg Universitet vur-
derer, at en længere reklamationsret, udover at være grundlæggende mere rimelig, også vil
gavne den grønne omstilling. Det samme er antagelsen i en rapport om spørgsmålet fra Eu-
ropaparlamentet.
Vi håber, at regeringen, når den nu skal behandle ændringsforslagene til købeloven, vil be-
nytte muligheden for at understøtte den grønne omstilling også på dette område. Hvis Dan-
mark vil være et europæisk foregangsland på det grønne område, kan man ikke samtidig
følge EU`s minimumsniveau på et så centralt område og forblive i Nordeuropas bagtrop.
Vi uddyber meget gerne ovenstående ved et møde med dig og stiller os naturligvis til rådig-
hed såfremt vores henvendelse giver anledning til yderligere spørgsmål.
Med venlig hilsen
Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk
Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør, FDM
2
L 223 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 9/3-21 Forbrugerrådet TÆNK om en udvidelse af reklamationsretten
Dette brev sendes i kopi til klima- og (fungerende) erhvervsminister Dan Jørgensen og Miljø-
minister Lea Wermelin.
3