L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 223 Bilag 1
Offentligt

Dato:

28. april 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann

Bæk

Sagsnr.: 2021-709-0270

Dok.:

1850557

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar over delbetænkning I (nr. 1576/2021) om

gennemførelse af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold

1. Høringen

Delbetænkning I (nr. 1576/2021) om gennemførelse af varedirektivet og di-

rektivet om digitalt indhold med udvalgets lovudkast har i perioden fra den

27. januar 2021 til den 24. februar 2021 været i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, APPLiA Danmark, AutoBranchen Dan-

mark, Autobranchens Handels- og Industriforening (AUTIG), Boxer TV

ApS, Business Danmark, Canal Digital Danmark A/S, Coop A/S, Copenha-

gen Business School (Juridisk Institut), Dagrofa, Dansk Byggeri, Dansk De-

tail, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Folkeoplys-

nings Samråd, Dansk Industri, Dansk Internet Forum, Dansk IT, Dansk

Kennel Klub, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføring, Danske Advokater,

Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Mediedistributører, Danske

Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Frie

Energiselskaber, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Disco-

very Network Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Dyrenes beskyttelse, Dyreværnet, Evida, Finans Danmark, Finans og

Leasing, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet

Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske Motorejere

(FDM), Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Forsikring og

Side 1/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Pension, Forsyningstilsynet, Franchise Danmark, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Kreati-

vitet & Kommunikation, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Nordic Entertainment

Group, Optikerforeningen, Radius Elnet, Retspolitisk Forening, Rigsom-

budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Salling Group,

SEGES Heste, SMVdanmark, Stofa, Syddansk Universitet (Juridisk Insti-

tut), TDC Group, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Teleindustrien,

Telenor A/S, Telia, TV2 Danmark A/S, Viasat, Waoo, Ørsted, Aalborg Uni-

versitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet (Juridisk

Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, APPLiA

Danmark og Consumer Electronics Danmark, AutoBranchen Danmark, Bil-

branchen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Autogenbrug, Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Erhverv, Danske Medier, Dansk Galop, Dansk Indu-

stri, Dansk Ride Forbund, Dansk Travsports Centralforbund, Datatilsynet,

De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyr-

lægeforening, Domstolsstyrelsen, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Forbrugerrådet Tænk, Hestens Værn, Landbrug & Fødevarer, Landsudval-

get for Heste og SEGES Heste, Motorcykel Forhandler Foreningen, Rådet

for Grøn Omstilling, SMVdanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Vedvaren-

deEnergi og WWF Verdensnaturfonden.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører delbetænkningen med udvalgets lovudkast, indgår ikke i

høringsoversigten.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet

Domstolsstyrelsen

har ikke haft eller ønsket at afgive bemærkninger til del-

betænkningen med udvalgets lovudkast.

Side 2/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

APPLiA Danmark og Consumer Electronics Danmark

tilslutter sig ge-

nerelt indholdet af høringssvaret fra Dansk Erhverv.

AutoBranchen Danmark

bemærker generelt, at en del af de bestemmelser,

der skal implementeres, ikke er bestemmelser, der ændrer dansk ret eller

praksis, hvorfor organisationen ikke har bemærkninger hertil. Andre be-

stemmelser er med til at præcisere købelovens bestemmelser, hvilket bifal-

des.

Bilbranchen

støtter generelt udvalgets lovudkast med henblik på imple-

mentering af de to direktiver. Udkastet er overordnet udtryk for en passende

balance mellem de involverede hensyn til forbrugere og erhvervsliv og er

samtidig så vidt muligt en fortsættelse af den gældende, hensigtsmæssige

danske regulering af forbrugerkøb.

Dansk Autogenbrug

anfører, at der er et stigende behov for at sondre mel-

lem nye og brugte varer ved lovgivning, der generelt skærper forbrugerbe-

skyttelsen.

Dansk Bilbrancheråd

bifalder generelt, at udvalget i det væsentligste har

tilstræbt en gennemførelse af direktiverne, der ikke indebærer overimple-

mentering, og at udvalget har haft fokus på sproglig forenkling i lovudka-

stet. Lovforslaget vil dog have en række konsekvenser, herunder negative,

bl.a. for miljøet, idet forbrugere som følge af højere priser vil beholde ældre,

mindre miljøvenlige biler i længere tid, ligesom et større antal biler vil blive

skrottet, fordi det ikke kan betale sig at sælge dem til forbrugere. Derudover

forventes der flere civilkøb mellem private, hvor reglerne om forbrugerkøb

ikke gælder. Justitsministeriet opfordres til at foretage en gennemgang af

lovforslaget med fokus på bilbranchen og de udfordringer, som navnlig køb

og salg af brugte biler giver, herunder med afsæt i praksis fra Ankenævn for

Biler.

Dansk Erhverv

bemærker generelt, at organisationen gerne vil understøtte

den grønne omstilling, men at dette ikke bør ske via en dansk implemente-

ring af særregler. Den grønne omstilling bør derimod fremmes ved fælles

europæiske krav til producenterne. Detailhandlen i Danmark er i forvejen

hårdt presset, og flere økonomiske byrder vil gøre det endnu sværere. Dansk

Side 3/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Erhverv har svært ved at se et europæisk land, hvor forbrugere er bedre be-

skyttede end Danmark, hvilket blandt andet skyldes en meget aktiv forbru-

gerombudsmandsinstitution.

Dansk Industri

støtter generelt udvalgets lovudkast og anfører, at der så

vidt muligt bør undgås danske særregler i forbindelse med implementerin-

gen af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold. Derudover bør man

bevare balancen i de nuværende danske regler samt sikre hensigtsmæssig-

hed og proportionalitet, hvis man går videre, end direktiverne kræver. Det

er Dansk Industris opfattelse, at udvalgets lovudkast efterlever disse prin-

cipper. Ens regler medfører fordele for erhvervsdrivende, som sælger eller

ønsker at sælge til forbrugere på tværs af grænserne i EU. Det skyldes, at en

række omkostninger reduceres, bl.a. omkostningerne til at finde ud af hvad

retsstillingen er i øvrige lande og ved at tilpasse produkter, forhandlerstruk-

tur, procedurer mv. til reglerne i det enkelte EU-land. Ens regler medfører

endvidere klare fordele for forbrugerne, da det bl.a. øger forbrugertilliden

ved grænseoverskridende nethandel. Øget nethandel over grænserne med-

fører samtidig lavere priser pga. øget konkurrence og produktudvalg. Nati-

onale særregler underminerer det indre marked og øger omkostningerne for

både erhvervsdrivende og forbrugere, hvilket koster ordrer, vækst og ar-

bejdspladser i Danmark, og giver forbrugerne mindre udvalg og højere pri-

ser. Både danske forbrugere og erhvervsdrivende har interesse i, at forbru-

gerkøbsreglerne balancerer hensynene til forbruger- og erhvervsinteresser.

De Danske Bilimportører

anfører generelt, at organisationen ikke har be-

mærkninger til gennemførelsen af de totalharmoniserende dele af direkti-

verne, og at bestemmelserne i direktiverne som udgangspunkt bør gennem-

føres så tekstnært som muligt i købeloven. Hvor der er tvivl om eksisterende

bestemmelser i købeloven kan opretholdes som følge af gennemførelsen af

totalharmoniserende dele af direktiverne, bør købeloven som udgangspunkt

ændres.

Den Danske Dommerforening

kan på de områder, hvor udvalget har delt

sig i et flertal og et mindretal, tilslutte sig flertallets overvejelser og forslag.

Foreningen ønsker i øvrigt ikke at udtale sig om betænkningen.

FDM

bemærker generelt, at forbrugerrettigheder i dansk ret bør forbedres,

hvor direktiverne giver adgang hertil. Derudover er FDM tilfreds med, at

der indføres specifikke regler for aftaler om levering af digitalt indhold og

digitale tjenester.

Side 4/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at det er vigtigt, at der allerede nu indføres

regler i købeloven, der understøtter den grønne omstilling og forbedrer for-

brugerbeskyttelsen.

SMVdanmark

Motorcykel Forhandler Foreningen

kan tilslutte sig

indholdet af høringssvaret fra Dansk Bilbrancheråd. Sidstnævnte anfører en

række forhold, der gør sig særligt gældende for motorcykler.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle bemærkninger

til lovudkastet. Justitsministeriet bemærker, at det af regeringen fremsatte

lovforslag med få ændringer, jf. nedenfor om købsaftaler om levende heste

og sælgerbegrebet ift. onlineplatforme samt et par tekniske tilpasninger,

svarer til udvalgets lovudkast.

2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne om forbrugerkøb i

købeloven ift. digitalt indhold og digitale tjenester

Danske Medier

bemærker, at det er mest hensigtsmæssigt, at begge direk-

tiver implementeres i købeloven, så forbrugere og erhvervsdrivende alene

skal forholde sig til en samlet lov om forbrugerkøb for at forstå deres ret-

tigheder og pligter. Danske Medier foreslår,

at begreber som ”digitalt ind-

hold” og ”digitale tjenester” uddybes nærmere i bemærkningerne

til lov-

forslaget og ser gerne, at bemærkningerne udvides med flere praktiske ek-

sempler for at sikre, at erhvervsdrivende og forbrugere har den fornødne

indsigt i, hvilke regler der gælder for en specifik aftale.

De Danske Bilimportører

støtter, at direktivet om digitalt indhold gennem-

føres i købeloven fremfor i en ny hovedlov.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte og bemærker hertil, at lov-

forslaget lægger op til, at både varedirektivet og direktivet om digitalt ind-

hold gennemføres i købeloven.

I forhold til høringssvaret fra Danske Medier bemærker Justitsministeriet

endvidere, at udarbejdelse af bemærkningerne skal ske i overensstemmelse

med direktiverne. Hvis et direktiv er totalharmoniserende, sætter direktiv-

tekst og præambelbetragtninger rammerne for, hvad der kan beskrives i be-

mærkningerne, og hvor uddybende disse kan være. Det betyder, at der må

udvises varsomhed med f.eks. at indsætte eksempler i bemærkningerne, der

Side 5/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ikke fremgår af direktivet, da det i sidste ende er EU-domstolen, der fortol-

ker EU-retten. På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til

at foreslå at indsætte yderligere eksempler i bemærkningerne.

2.3. Sælgerbegrebet ift. onlineplatforme

Dansk Industri

Danske Medier

tilslutter sig udvalgsflertallets anbefa-

ling om, at det nuværende danske sælgerbegreb opretholdes.

Dansk Industri

bemærker derudover, at de almindelige aftaleretlige regler

for, hvornår en onlineplatform betragtes som forbrugerens aftalepart, alle-

rede beskytter forbrugeren i de tilfælde, hvor det ikke står klart, hvem der er

den egentlige aftalepart. Det følger heraf, at en onlineplatform bliver bundet

af en aftale med en forbruger og dermed aftalepart, hvis det ikke fremgår

tydeligt ved aftaleindgåelsen, at det er en anden end platformen, der er for-

brugerens aftalepart. En udvidelse af begrebet til at omfatte både sælgeren

og platformen vil udgøre et grundlæggende brud med princippet om kon-

trakters relativitet, dvs. at en aftale kun skaber rettigheder og pligter for af-

talens parter, hvilket bør undgås.

Dansk Erhverv, FDM

Forbrugerrådet Tænk

tilslutter sig mindretal-

lets forslag om, at sælgerbegrebet udvides til at omfatte onlineplatforme, der

er aktivt involverede i salg af produkter på vegne af en tredjepart, uanset om

platformen efter de almindelige aftaleretlige regler vil blive anset som for-

brugerens aftalepart eller ej.

Dansk Erhverv

anfører, at det ofte er svært for forbrugerne at gennemskue,

hvem de reelt handler med på en onlineplatform. Det gør sig ikke mindst

gældende på udenlandske platforme, hvor sælgerne også kan være virksom-

heder, der ikke er etableret i et EU-land. Dansk Erhverv mener, at det er at

gå for langt at kræve, at alle onlineplatforme, uanset hvor passive eller ak-

tive de er, skal anses for sælgere i købelovens forstand, men det er rimeligt,

at onlineplatforme, der aktivt involverer sig i tredjeparters salg til forbru-

gere, får et øget ansvar og behandles som sælgere i juridisk forstand.

FDM

anfører, at det er et grundlæggende princip, at handelsparter skal

kunne identificere hinanden som led i vurderingen af, hvem man ønsker at

indgå aftaler med. Dette er i praksis ikke altid muligt ved onlinesalg og for-

midlingssalg, der efter omstændigheden kan fremstå uigennemsigtige, selv

om handelsbetingelser konkret kan leve op til de gældende aftaleretlige krav

Side 6/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

til identifikation af sælger. Flere onlineplatforme må forventes i sig selv at

etablere så kendte og tillidsvækkende brands, at mange forbrugere reelt

overser et formidlingsforbehold. I praksis sikres forbrugernes interesser

bedst ved, at onlineplatformen tager direkte ansvar for de køb, de medvirker

til at gennemføre. Det er med til at understøtte forbrugerens tillid til at købe

også meget kostbare genstande, f.eks. biler, online.

Justitsministeriet bemærker, at det følger af varedirektivet og direktivet om

digitalt indhold, at udbydere af onlineplatforme anses som sælger i henhold

til direktiverne, hvis udbyderen handler som led i egen forretning og som

direkte aftalepart over for forbrugeren. Det svarer til den retstilstand, der

følger af den almindelige obligationsret, herunder aftaleretten, i Danmark.

En onlineplatform bliver ifølge dansk ret bundet af en aftale med en forbru-

ger, hvis det ikke fremgår tydeligt ved aftaleindgåelsen, at onlineplatformen

handler på vegne af en anden (dvs. den reelle sælger). Såfremt en online-

platform vil gøre gældende, at aftalen ikke er indgået på egne vegne, men

på tredjemands (dvs. sælgerens) vegne, har platformen bevisbyrden herfor.

Justitsministeriet bemærker, at sælgerbegrebet i det fremsatte lovforslag

svarer til udvalgets lovudkast og dermed ikke indeholder en udvidelse af

sælgerbegrebet i forhold til onlineplatforme, der ikke allerede betragtes som

sådan ifølge direktiverne. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lov-

forslaget, at Justitsministeriet finder, at det af hensyn til forbrugerbeskyttel-

sen bør overvejes, om muligheden for at udvide sælgerbegrebet til at omfatte

onlineplatforme, der ikke allerede betragtes som forbrugerens aftalepart i

henhold til varedirektivet og direktivet om digitalt indhold, skal benyttes.

Justitsministeriet finder, at spørgsmålets kompleksitet tilsiger, at en even-

tuel udvidelse af sælgerbegrebet forudsætter en nærmere undersøgelse af

effekten for forbrugerbeskyttelsen og implikationerne for erhvervslivet samt

en nærmere afdækning af, hvilken form for udvidelse, der i givet fald bedst

vil kunne opfylde det ønskede formål.

2.4. ”Betaling” med personoplysninger

Danske Medier

opfordrer til, at det afklares, hvad retsvirkningen er af, at

forbrugeren trækker sit samtykke tilbage, når digitalt indhold eller digitale

tjenester er betalt med personoplysninger.

Side 7/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Datatilsynet

bemærker, at der på nuværende tidspunkt pågår drøftelser i

Det Europæiske Databeskyttelsesråd om de retlige rammer for indsamling

og brug af personoplysninger mod betaling.

I forhold til høringssvaret fra Danske Medier bemærker Justitsministeriet

indledningsvis, at implementeringen af direktivet om digitalt indhold ikke

berører EU-retten om personoplysninger og danske regler, der gennemfø-

rer denne.

Det fremgår således af direktivets præambelbetragtning nr. 39, at retten til

sletning og forbrugerens ret til at trække sit samtykke til behandling af per-

sonoplysninger tilbage også gælder fuldt ud i forbindelse med de aftaler,

der er omfattet af direktivet. Forbrugerens ret til at ophæve en aftale i hen-

hold til direktivet berører ikke forbrugerens ret til i henhold til databeskyt-

telsesforordningen at tilbagetrække ethvert samtykke, der er afgivet til be-

handling af forbrugerens personoplysninger.

Det fremgår videre af direktivets præambelbetragtning nr. 40, at direktivet

ikke regulerer virkningerne for aftaler, der er omfattet af direktivet, såfremt

forbrugeren trækker sit samtykke til behandlingen af sine personoplysninger

tilbage. Sådanne virkninger er et spørgsmål, som henhører under national

ret.

Justitsministeriet har forstået høringssvaret således, at Danske Medier øn-

sker at vide, hvordan sælgeren er stillet i tilfælde, hvor forbrugeren har

”betalt” med personoplysninger og efterfølgende trækker sit samtykke til

behandling heraf tilbage.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at der ikke med lovforslaget

lægges op til at fastsætte særlige regler for den omtalte situation. Det vil

således afhænge af de almindelige aftaleretlige regler, herunder princippet

om gensidighed, hvordan sælgeren er stillet. Der vil i alle tilfælde skulle

foretages en konkret vurdering, som i de fleste tilfælde må antages at føre

til, at bl.a. sælgerens fremadrettede forpligtelse til at levere det digitale ind-

hold eller den digitale tjeneste ophører.

Justitsministeriet har noteret sig det af Datatilsynet anførte om drøftelser i

Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Side 8/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2.5. Løbende levering eller enkeltstående levering af digitalt indhold og

digitale tjenester

Danske Medier

bemærker, at den præcise afgrænsning mellem løbende le-

vering og enkeltstående levering af digitalt indhold ikke er klar og med for-

del kan uddybes. Det bør desuden overvejes, om kriterierne kan medføre en

uhensigtsmæssig forskelsbehandling ved, at medieindhold kan være under-

lagt forskellige regler afhængig af leveringsformen.

Justitsministeriet bemærker, at udtrykkene løbende levering over en peri-

ode, en enkelt levering og en række enkeltstående leveringer er beskrevet i

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i købelovens § 75 d, stk. 1.

Heraf fremgår bl.a., at løbende levering over en periode omfatter tilfælde,

hvor sælgeren stiller en digital tjeneste til rådighed for køberen for en be-

stemt eller ubestemt periode, såsom en toårig cloudlagringsaftale eller et

tidsubestemt medlemskab af en social medieplatform. I sådanne tilfælde er

det pågældende digitale indhold eller den pågældende digitale tjeneste kun

til rådighed eller tilgængelig for køberen i den fastsatte aftaleperiode, eller

så længe den tidsubestemte aftale er i kraft.

Løbende levering over en periode kræver ikke nødvendigvis langsigtet (på

engelsk long-term) levering. Webstreaming af et videoklip betragtes som lø-

bende levering over en periode uanset varigheden af den audiovisuelle fil.

Vurderingen er således løsrevet fra f.eks. varigheden af det enkelte video-

klip.

Tilfælde, hvor bestemte elementer af det digitale indhold eller den digitale

tjeneste stilles til rådighed med jævne mellemrum eller ved flere lejligheder

under aftalens fastsatte varighed eller i den periode, hvor en aftale på ube-

stemt tid er gældende, betragtes også som løbende levering over en periode.

Som eksempler kan nævnes, at aftalen fastsætter, at en kopi af antivirussoft-

ware kan anvendes i et år og automatisk opdateres den første dag i hver

måned i denne periode, eller at sælgeren automatisk vil foretage opdaterin-

ger, når der foreligger nye elementer af et digitalt spil, og det digitale ind-

hold eller den digitale tjeneste kun er tilgængelig for køberen under aftalens

fastsatte varighed eller er tilgængelig for køberen, så længe den tidsube-

stemte aftale er i kraft.

Side 9/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Et eksempel på en enkelt levering vil være, at køberen downloader en e-bog

og lagrer den på sin personlige enhed. Et eksempel på en række enkeltstå-

ende leveringer vil være, at køberen modtager et link, hvorfra køberen kan

downloade en ny e-bog hver uge. Disse tilfælde er karakteriseret ved, at

køberen derefter har mulighed for at få adgang til og bruge det digitale

indhold eller den digitale tjeneste uden tidsbegrænsning.

Justitsministeriet bemærker hertil, at direktiverne ikke beskriver nærmere,

hvorledes enkelte leveringer af digitalt indhold og digitale tjenester afgræn-

ses overfor løbende levering af samme. Udarbejdelse af lovbemærkninger

skal ske i overensstemmelse med direktiverne. Hvis et direktiv er totalhar-

moniserende, sætter direktivtekst og præambelbetragtninger rammerne for,

hvad der kan beskrives i bemærkningerne, og hvor uddybende disse kan

være. Det betyder, at der må udvises varsomhed med f.eks. at indsætte ek-

sempler i bemærkningerne, der ikke fremgår af direktivet, da det i sidste

ende er EU-domstolen, der fortolker EU-retten.

Endelig bemærker Justitsministeriet, at direktiverne sætter rammerne for,

hvilke regler de forskellige typer af salgsgenstande, herunder digitalt ind-

hold og digitale tjenester, skal behandles efter, da direktiverne er totalhar-

moniserende.

2.6. Køb og salg af levende dyr

Landsudvalget for Heste og SEGES Heste

samt

Landbrug & Fødevarer

foreslår, at handel med levende dyr fremover ikke skal anses som forbru-

gerkøb. Det skyldes, at levende dyr adskiller sig fra de fleste andre handels-

objekter ved, at det handlede er levende og derfor kan ændre sig som følge

af de forhold, dyret befinder sig i. Der gør sig således særlige forhold gæl-

dende ved køb af levende dyr, herunder i forhold til heste. Navnlig formod-

ningsreglen udfordrer balanden mellem køber og sælger, fordi sælgeren på-

lægges at redegøre for forhold, som sælger måske ingen mulighed har for at

undersøge. Ved køb af heste er der normalt tale om økonomisk ligeværdige

parter med samme indsigt i handelsobjektet. Desuden er det normal praksis,

at der udfærdiges en tilstandsrapport for hesten af en dyrlæge, ligesom langt

størstedelen af hestehandler reguleres af branchens standardiserede kontrak-

ter.

Side 10/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Galop, Dansk Ride Forbund, Dansk Travsports Centralfor-

bund, Hestens Værn

TEKNIQ Arbejdsgiverne

tilslutter sig hørings-

svaret fra Landsudvalget for Heste og SEGES Heste.

Hestens Værn

anfører derudover, at det er et problem, at retssager om han-

del med heste ofte trækker ud over flere år, da hestene, mens sagen står på,

oplever markante negative ændringer i adfærd og fysisk tilstand.

Dansk Dyrlæge Forening

ser med stor tilfredshed på, at udvalgets flertal

ikke finder grundlag for helt at undtage køb af levende dyr fra købelovens

regler om forbrugerkøb og kan tilslutte sig flertallets forslag om, at formod-

ningsperioden fastsættes til seks måneder i stedet for et år ved sådanne køb.

Køb og salg af levende dyr er efter gældende ret omfattet af købelovens reg-

ler om forbrugerkøb. Det betyder, at f.eks. formodningsreglen finder anven-

delse. Varedirektivet giver mulighed for at undtage aftaler om køb af le-

vende dyr fra direktivets anvendelsesområde i forbindelse med gennemfø-

relsen af direktivet.

Udvalget har overvejet, om muligheden skal anvendes. Udvalget finder på

baggrund af en række modtagne udtalelser fra interessenter ikke, at der er

grundlag for helt at undtage køb af levende dyr fra købelovens regler om

forbrugerkøb.

Af udtalelserne fremgår bl.a., at flere af købelovens regler om forbrugerkøb,

herunder særligt formodningsreglen, giver anledning til problemer ved køb

og salg af levende dyr. Omvendt fremgår det, at det kan forringe dyrevel-

færden, hvis sådanne køb undtages helt fra forbrugerkøbsreglerne.

Udvalget har desuden inddraget overvejelser fra det svenske udvalg om im-

plementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold. Den nuvæ-

rende svenske retstilstand svarer til den danske. Det svenske udvalg har på-

peget, at der er en række faktorer ved køb af levende dyr, som adskiller sig

fra køb af andre varer, herunder at der er tale om levende objekter, hvis

udvikling over tid naturligt er sværere at vurdere end for andre varer. Styr-

keforholdet mellem sælger og køber er desuden typisk anderledes end på

andre markeder, idet mange sælgere driver forretning i en meget lille skala.

Omvendt er der et beskyttelsesbehov for forbrugere, som ville risikere at

skulle acceptere meget ugunstige vilkår, hvis der var fuld aftalefrihed på

Side 11/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

området. Nogle dyr er så efterspurgte, at sælger kan finde en køber, der

ønsker at købe dyret for enhver pris.

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og i, at køb af levende dyr

ikke bør undtages helt fra købelovens regler om forbrugerkøb af hensyn til

forbrugerbeskyttelsen. Justitsministeriet finder dog, at der ved køb af le-

vende heste gør sig helt særlige forhold gældende. Ved sådanne køb foreta-

ger en autoriseret dyrelæge sædvanligvis en undersøgelse af hesten, ligesom

købsaftalen ofte vil være reguleret af branchens standardkontrakter, der sik-

rer, at køber og sælger har drøftet og afklaret relevante forhold. Handel

med heste foregår ofte i et meget specialiseret og professionaliseret miljø,

hvorfor styrkeforholdet i sådanne handler er anderledes end i traditionelle

forbrugerkøb.

Disse særlige forhold begrunder efter Justitsministeriets vurdering, at køb

og salg af levende heste ikke fremover bør være omfattet af købelovens reg-

ler om forbrugerkøb, selv om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Lov-

forslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

2.6.1. Formodningsreglen ved køb og salg af levende dyr

Dansk Dyrlæge Forening

tilslutter sig det af udvalgsflertallet foreslåede

kompromis, hvorefter den gældende formodningsperiode på seks måneder

fastholdes ved køb af levende dyr, forudsat at levende dyr fortsat generelt er

omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb.

Landsudvalget for Heste og SEGES Heste

samt

Landbrug & Fødevarer

anfører, at der ikke bør gælde en formodningsperiode ved køb og salg af

levende dyr.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at formodningsperioden ved køb af levende

dyr bør være den samme som ved køb af andre salgsgenstande, da det må

antages, at sælgeren har en større viden om dyret end køberen. Det er ikke

rimeligt, at forbrugere på dette område skal have en ringere beskyttelse end

på andre områder.

Justitsministeriet bemærker, at udvalget særligt har overvejet, om forlæn-

gelsen af formodningsreglen fra seks måneder til mindst et år, som følger af

varedirektivet, også skal gælde ved køb af levende dyr. Eftersom varedirek-

tivet på den ene side medfører, at formodningsreglen skal forlænges til

Side 12/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

mindst et år, men på den anden side tillader, at levende dyr helt undtages

fra forbrugerkøbsreglerne, vurderer udvalget,

at det ud fra en ”det mindre

i det mere”-betragtning

er muligt at undlade at forlænge formodningsperi-

oden ved køb af levende dyr.

Udvalgets flertal anfører, at da dyr er levende væsner og i høj grad påvirkes

af det miljø, den træning og behandling, som dyret får hos forbrugeren efter

salget, er det ikke er hensigtsmæssigt, at formodningsperioden forlænges

for sådanne køb. I modsætning til andre salgsgenstande, som ikke på samme

måde er afhængig af omgivelserne, er det vurderingen, at en længere for-

modningsperiode kan virke særlig byrdefuld ved køb og salg af levende dyr,

herunder særligt for små erhvervsdrivende.

Det er Justitsministeriets vurdering, at et kompromis, hvor man undlader at

undtage levende dyr helt fra forbrugerkøbsreglerne, men omvendt ikke for-

længer formodningsperioden til et år, hvilket ellers følger af varedirektivet,

udgør en passende balance mellem forbrugere, sælgere og dyrevelfærd.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

Justitsministeriet bemærker hertil, at da lovforslaget undtager køb af le-

vende heste fra reglerne om forbrugerkøb, vil formodningsreglen tilsva-

rende ikke finde anvendelse for sådanne køb.

2.7. Sælgers forpligtelse til at give besked om og levere opdateringer

AutoBranchen Danmark

foreslår, at sælgere af brugte biler undtages fra

forpligtelsen til at give besked om og levere opdateringer til forbrugeren,

eller at producenten i stedet pålægges forpligtelsen. Det skyldes, at brugt-

bilsforhandlere i mange tilfælde ikke vil være i besiddelse af opdateringerne,

særligt hvis forhandleren ikke har et værksted. I mange tilfælde er det svært

for uautoriserede forhandlere at få oplysninger om opdateringer på grund af

den hårde konkurrence mellem autoriserede og uautoriserede forhandlere.

Man frygter derfor, at forpligtelsen kan forvride konkurrencen.

Dansk Autogenbrug

bemærker, at ethvert køretøj af nyere beskaffenhed

må anses som omfattet af definitionen af varer med digitale elementer. En

pligt for sælgeren til at orientere sig om og levere opdateringer til forbrugere

vil virke uforholdsmæssigt bebyrdende for særligt uafhængige bilforhand-

lere, værksteder og leverandører. Da der er tale om implementering af en

Side 13/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ufravigelig direktivbestemmelse, foreslår Dansk Autogenbrug, at man ind-

arbejder en parallel til den foreslåede bestemmelse i købelovens § 75 d, stk.

5, således at sælger og køber kan indgå en aftale om, at en bestemt egenskab

afviger fra kravene til varens egenskaber i den foreslåede bestemmelse i kø-

belovens § 75 d, stk. 1, hvis forbrugeren samtykker hertil.

Dansk Bilbrancheråd

foreslår, at sælgere af brugte biler undtages fra for-

pligtelse til at give besked om og levere opdateringer. Det forslås derudover,

at forpligtelsen til at sikre opdateringer kobles sammen med køberens for-

pligtelse til at få foretaget service, herunder at få foretaget de opdateringer,

et værksted anviser. Det anføres, at forpligtelsen til at sikre opdateringer vil

medføre enorme omkostninger for sælgerne, som i praksis vil skulle over-

våge samtlige solgte biler i en periode på mindst to år efter salget for at

kunne meddele køberen, om der er tale om en opdatering med funktionsre-

levans. En sådan forpligtelse er helt uoverskuelig og vil kræve enorme tids-

mæssige og økonomiske ressourcer hos bilforhandlere, hvilket vil medføre

forhøjede priser. Derudover vil forpligtelsen for sælgeren ikke stå mål med

de forbrugerhensyn, som bærer forslaget. Desuden er det i mange tilfælde

vanskeligt for forhandlerne at få adgang til opdateringerne på grund af bl.a.

den store konkurrence mellem autoriserede og uautoriserede forhandlere.

Dansk Bilbrancheråd er opmærksom på, at varedirektivet er totalharmoni-

serende, men vurderer, at der ikke er noget til hinder for at koble opdate-

ringsforpligtelsen til, at køberen forpligtes til at få foretaget service og ved-

ligeholdelse af bilen, herunder få foretaget de opdateringer, som et værksted

anviser.

De Danske Bilimportører

bemærker, at det er essentielt, at bilfabrikanter

om nødvendigt kan stille krav til køberen om, at særligt sikkerhedsmæssige

opdateringer ikke kan undlades, hvis garantier og/eller andre køberetlige ret-

tigheder skal opretholdes.

SMVdanmark

bemærker, at hvor en vare, der indeholder digitale elemen-

ter, ikke er forbundet med internettet, eller hvor en opdatering kræver en

særlig viden og forbindelse via kabel til en producents beskyttede opdate-

ringer, giver forpligtelsen for sælger en betydelig praktisk og administrativ

udfordring samt store omkostninger. Det gør sig i endnu højere grad gæl-

dende, hvis sælger ikke er en del af producentens lukkede forhandlernetværk

og dermed ikke automatisk får besked om eller adgang til opdateringer.

Denne situation gør sig i udpræget grad gældende på brugtbilsmarkedet,

Side 14/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

hvor en bil skal indleveres til service hos en mekaniker for at kunne opdate-

res, og hvor producenterne i stort omfang lægger hindringer i vejen for, at

de frie, mærkeuafhængige værksteder kan servicere bilerne. SMVdanmark

støtter derfor Dansk Bilbrancheråds forslag om, at sælgers forpligtelse til at

give besked om og levere opdateringer betinges af, at forbrugeren forpligter

sig til at få foretaget service og vedligeholdelse i henhold til producentens

forskrifter.

Det fremgår af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold, at en sælger

af varer med digitale elementer, digitalt indhold eller digitale tjenester skal

sikre, at forbrugeren får besked om og leveret opdateringer, herunder sik-

kerhedsopdateringer, i en given periode. Sælgers forpligtelse i forhold til

opdateringer udgør et objektivt krav til salgsgenstandens overensstem-

melse. Det følger af direktiverne, at der er ikke tale om manglende overens-

stemmelse, hvis forbrugeren på tidspunktet for indgåelsen af købsaftalen er

blevet gjort tydeligt opmærksom på, at en bestemt egenskab ved salgsgen-

standen afveg fra de objektive krav til overensstemmelse, og forbrugeren

udtrykkeligt og særskilt har accepteret denne afvigelse ved indgåelsen af

købsaftalen.

Justitsministeriet bemærker, at direktivernes bestemmelser om sælgers for-

pligtelse til at sikre, at forbrugeren får besked om og leveret opdateringer,

herunder sikkerhedsopdateringer, er totalharmoniserende, hvorfor det ikke

er muligt at fravige disse i forbindelse med gennemførelsen af direktiverne

i dansk ret.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre lov-

forslaget, men bemærker hertil, at der ikke er tale om en mangel i henhold

til den foreslåede bestemmelse i købelovens § 75 d, stk. 1, hvis parterne har

indgået en aftale, der opfylder kravene i den foreslåede bestemmelse i kø-

belovens § 75 d, stk. 5.

2.8. Ændring af digitalt indhold og digitale tjenester

Danske Medier

bemærker, at adgangen til at ændre aftaler om digitalt ind-

hold og digitale tjenester giver anledning til tvivl og derfor bør defineres

nærmere. Det anføres, at det er uklart, hvilke ændringer sælger har ret til at

foretage uden en udtrykkelig godkendelse fra forbrugeren.

Side 15/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i købelovens

§ 77 b, om ændring af digitalt indhold og digitale tjenester, at bestemmelsen

finder anvendelse, når sælger ensidigt ændrer indholdet eller tjenesten i lø-

bet af aftalens løbetid på en sådan måde, at den ikke længere lever op til

kravene til salgsgenstandens overensstemmelse som fastsat i de foreslåede

bestemmelser i købelovens §§ 75 b-75 d. Bestemmelsen giver sælgeren mu-

lighed for at ændre digitalt indhold og digitale tjenester ud over, hvad der

er nødvendigt for at holde denne eller dette fri for mangler, hvis betingel-

serne i den foreslåede bestemmelse i købelovens § 77 b, er opfyldt.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse i de tilfælde, hvor køber og

sælger indgår aftale om en ny levering af det digitale indhold eller den di-

gitale tjeneste, f.eks. som følge af udsendelse af en ny version af indholdet

eller tjenesten.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af delbetænkningen, at det er

udvalgets forståelse, at begrebet ”ændring” omfatter ændringer af sælgers

aftalemæssige forpligtelser, dvs. ændringer, der ikke ligger inden for det

oprindeligt aftalte. Som eksempel kan nævnes, at hvis sælger og forbruger

har indgået aftale om, at forbrugeren har adgang til det til enhver tid væ-

rende indhold på en streamingtjeneste, vil sælger kunne fjerne eller tilføje

materiale, uden der er tale om en ændring i direktivets forstand.

Justitsministeriet bemærker derudover, at hvis en ændring har negativ virk-

ning på køberens adgang til eller anvendelse af det digitale indhold eller

den digitale tjeneste, vil køberen være berettiget til at ophæve købet, med-

mindre den negative virkning er uvæsentlig. Justitsministeriet finder, at vur-

deringen af, i hvilket omfang en ændring har negativ indvirkning på en kø-

bers anvendelse af eller adgang til det digitale indhold eller en digital tje-

neste, skal fastslås objektivt under hensyn til arten af og formålet med det

pågældende indhold eller den pågældende tjeneste og til den kvalitet, funk-

tionalitet, kompatibilitet samt de øvrige hovedegenskaber, der er alminde-

lige for digitalt indhold eller digitale tjenester af samme type.

Justitsministeriet bemærker afslutningsvis, at bestemmelsen om ændring af

digitalt indhold og digitale tjenester i direktivet om digitalt indhold er total-

harmoniserende. Direktivet beskriver ikke nærmere, hvad der skal betragtes

som en ændring i direktivets forstand, end hvad allerede fremgår af lov-

forslaget. Udarbejdelse af lovbemærkninger skal ske i overensstemmelse

med direktivet. Hvis et direktiv er totalharmoniserende, sætter direktivtekst

Side 16/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

og præambelbetragtninger rammerne for, hvad der kan beskrives i bemærk-

ningerne, og hvor uddybende disse kan være. Det betyder, at der må udvises

varsomhed med f.eks. at indsætte eksempler i bemærkningerne, der ikke

fremgår af direktivet, da det i sidste ende er EU-domstolen, der fortolker

EU-retten. På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at

foreslå at indsætte yderligere eksempler i bemærkningerne.

2.9. Handelsmæssige garantier

Dansk Bilbrancheråd

opfordrer til, at der laves en henvisning til markeds-

føringslovens § 17 i købelovens § 86 a, eller at varedirektivets artikel 17

implementeres fuldt ud i købeloven for at sikre forståelsen, særligt set i lyset

af, at sælger risikerer bødestraf for ikke at udstede en egentlig garantierklæ-

ring.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i købelovens §

86 a ikke pålægger hverken sælgeren eller producenten at give forbrugeren

en handelsmæssig garanti, ligesom det er op til garantigiveren, hvilket nær-

mere indhold en eventuel handelsmæssig garanti skal have.

Udvalget har vurderet, at varedirektivets artikel 17, stk. 1, der regulerer

parternes aftalemæssige forpligtelser i relation til garantier, bør implemen-

teres i købeloven, da loven i forvejen regulerer netop parternes rettigheder

og forpligtelser i forbindelse med købsaftaler og retsvirkningerne heraf.

Udvalget har vurderet, at varedirektivets artikel 17, stk. 2 og 3, der inde-

holder regler om formkrav til garantier og virkningen af manglende over-

holdelse heraf, bør implementeres i markedsføringsloven. Det skyldes bl.a.,

at markedsføringsloven allerede indeholder bestemmelser om netop form-

krav.

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser om implementering af va-

redirektivets artikel 17 i henholdsvis købeloven og markedsføringsloven, og

lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Det bemærkes i den

forbindelse, at kun overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser om

handelsmæssige garantier er strafsanktioneret.

2.10. Sælgers ret til at ophæve købet

Side 17/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Autobranchen Danmark

Dansk Bilbrancheråd

foreslår, at sælgeren

skal have ret til at ophæve et køb, hvis omkostningerne til udbedring af flere

mangler over en periode samlet set bliver uforholdsmæssige.

SMVdanmark

bemærker, at det inden for markedet for salg af brugte gen-

stande, herunder især komplicerede teknologiske genstande, såsom biler,

ikke sker sjældent, at der konstateres flere køberetlige mangler ved en gen-

stand inden for reklamationsperioden. SMVdanmark foreslår derfor, at der

indføres en ret for sælger til at ophæve aftalen, hvis omkostningerne til ud-

bedre forskellige mangler samlet set når et omfang, der må anses for ufor-

holdsmæssigt. Det bemærkes, at dette vil være særlig relevant ved species-

køb, hvor sælger ikke har mulighed for at foretage omlevering.

Ifølge varedirektivets artikel 13, stk. 2, kan forbrugeren for at få varen bragt

i overensstemmelse vælge mellem afhjælpning og omlevering, medmindre

den valgte beføjelse ville være umulig eller i forhold til den anden beføjelse

ville påføre sælgeren udgifter, der ville være uforholdsmæssigt store under

hensyn til alle omstændigheder, herunder den værdi, varen ville have, hvis

den var mangelfri, manglens betydning, og om den alternative beføjelse

kunne foretages uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

Ifølge direktivet om digitalt indholds artikel 14, stk. 2, har forbrugeren ret

til at få det digitale indhold eller den digitale tjeneste bragt i overensstem-

melse (dvs. få salgsgenstanden gjort fri for mangler), medmindre dette vil

være umuligt eller vil påføre den erhvervsdrivende omkostninger, der vil

være uforholdsmæssigt store, under hensyntagen til alle sagens omstændig-

heder, herunder værdien, som det digitale indhold eller den digitale tjeneste

ville have, hvis der ikke var tale om manglende overensstemmelse, og den

manglende overensstemmelses betydning.

De nævnte bestemmelser i direktiverne er implementeret i den foreslåede

bestemmelse i købelovens § 78 a. Justitsministeriet bemærker, at direktiver-

nes bestemmelser er totalharmoniserende, hvorfor det ikke er muligt at fra-

vige disse i forbindelse med implementeringen. Ministeriet bemærker tillige,

at der altid skal foretages en konkret vurdering af, hvad der betragtes som

uforholdsmæssigt under inddragelse af alle sagens omstændigheder.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre lov-

forslaget.

Side 18/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2.11. Ikke uvæsentlighed som betingelse for ophævelse

AutoBranchen Danmark, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, De Danske Bilimportører

SMVdanmark

tilslutter sig

mindretallets opfattelse, hvorefter det ikke vil være i overensstemmelse med

varedirektivet og direktivet om digitalt indhold at opretholde en bestem-

melse om, at køberen i visse tilfælde kan hæve købet, selv om manglen er

uvæsentlig.

AutoBranchen Danmark

foreslår, at forbrugeren i tilfælde af, at der er tale

om en ikke-væsentlig mangel, kun kan kræve et forholdsmæssigt afslag.

Dansk Bilbrancheråd

foreslår, at forbrugere af motorkøretøjer fratages

muligheden for ophævelse i tilfælde af uvæsentlige mangler og i stedet hen-

vises til at kræve manglen udbedret andetsteds for sælgers regning eller et

forholdsmæssigt afslag. Forslaget vil tilgodese forbrugerhensynet, sam-

fundsøkonomien (da ophævelse i sådanne tilfælde har væsentlige økonomi-

ske konsekvenser for sælgeren) og den grønne omstilling. Alternativt kan

der gives sælgeren en udvidet afhjælpningsret på teknisk komplicerede kø-

retøjer. Dansk Bilbrancheråd bemærker desuden, at ophævelse på baggrund

af uvæsentlige mangler kan give særlige problemstillinger ved forhandle-

rens konkurs, hvor forbrugerens krav på købesummen er et simpelt krav,

mens konkursboet har krav på at få bilen tilbageleveret.

Dansk Erhverv

vurderer, det vil være i strid med direktiverne at tillade hæ-

veadgang ved uvæsentlige mangler. Vurderingen er baseret på direktivernes

opbygning, ordlyd, præambelbetragtninger og tilblivelse, hvor EU-Kom-

missionen i første udkast havde en bestemmelse, der tillod forbrugerne at

hæve købet, selv om manglen var uvæsentlig. Denne bestemmelse blev dog

fjernet undervejs og erstattet af en bestemmelse, der slår fast, at der ikke kan

hæves, hvis manglen er uvæsentlig. Det er endvidere Dansk Erhvervs klare

opfattelse, at den foreslåede bestemmelse i købelovens § 78 b, stk. 2, 4. pkt.,

er mere vidtgående end den gældende § 78, stk. 4, da forbrugeren vil kunne

hæve købet, selv om manglen er uvæsentlig, når der ikke er sket afhjælpning

eller omlevering

–også

når manglen ikke kan afhjælpes eller varen ikke kan

ombyttes, eller dette er uforholdsmæssigt. Dansk Erhverv anfører tillige, at

det er uhensigtsmæssigt i forhold til den grønne omstilling at tillade forbru-

gerne at hæve købet for en mangel, der er uvæsentlig og dermed ikke har

indflydelse på produktets brugbarhed.

Side 19/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Industri

finder det tvivlsomt, om den nuværende retstilstand kan

opretholdes og henstiller til, at man holder øje med, hvordan dette punkt i

direktiverne implementeres i de øvrige lande, og om nødvendigt ændrer den

danske implementering.

Efter den gældende købelovs § 78, stk. 1, nr. 4, kan et køb ophæves, hvis

salgsgenstanden lider af en mangel, der ikke er uvæsentlig. Købelovens §

78, stk. 4, omhandler den situation, hvor salgsgenstanden lider af en man-

gel, og hvor sælgeren ikke opfylder krav eller tilbud om afhjælpning eller

omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for

køberen. I de situationer kan køberen bl.a. kræve ophævelse af købet

–

også

selv om manglen i udgangspunktet kun var uvæsentlig.

Af varedirektivets artikel 13, stk. 5, og direktivet om digitalt indholds artikel

14, stk. 6, fremgår, at forbrugeren ikke er berettiget til at ophæve aftalen,

hvis manglen kun er uvæsentlig (dog kun, når der er betalt en pris for digi-

talt indhold eller digitale tjenester). Dette svarer til den gældende købelovs

§ 78, stk. 1. Der tages ikke i direktivernes artikler specifik stilling til den

efterfølgende situation, hvor sælgeren ikke afhjælper en mangel eller omle-

verer salgsgenstanden inden for rimelig tid, som beskrevet i den gældende

købelovs § 78, stk. 4.

Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af varedirektivets præambelbetragtning

nr. 50, der omhandler forbrugerens rettigheder ved konstaterede mangler,

at forbrugeren bør have ret til at kræve og opnå et afslag i prisen eller op-

hævelse af aftalen uden yderligere ventetid, hvis sælgeren ikke har afhjulpet

eller omleveret varen inden for rimelig tid. Betragtningen retter sig mod alle

mangler uanset omfang. Der kan også henvises til præambelbetragtning nr.

65 i direktivet om digitalt indhold.

Med støtte heri og i det i øvrigt anførte i præambelbetragtning nr. 50-52 i

varedirektivet og nr. 62-65 i direktivet om digitalt indhold, er det Justitsmi-

nisteriets vurdering, at retstilstanden efter den gældende købelovs § 78, stk.

4, kan opretholdes i forbindelse med direktivernes gennemførelse i dansk

ret.

Den ret til enten et forholdsmæssigt afslag i prisen eller til ophævelse af

købsaftalen, som forbrugeren har efter ordlyden af varedirektivets artikel

13, stk. 4, når sælgeren ikke vil bringe varen i overensstemmelse inden for

Side 20/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

en rimelig tid, må således nødvendigvis skulle eksistere ved siden af bestem-

melsen i varedirektivets artikel 13, stk. 5, hvorefter forbrugeren ikke er be-

rettiget til at ophæve aftalen, hvis manglen kun er uvæsentlig. Udover at

dette resultat støttes af den udtrykkelige ordlyd i varedirektivets præambel-

betragtning nr. 50, støttes resultatet også af en formålsfortolkning, jf. hen-

synet til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, som er fremhævet i formålsbe-

stemmelserne i artikel 1 i begge direktiver. Endelig støttes resultatet af en

konsekvensbetragtning, da det ville kunne hindre direktivets effektive virk-

ning, hvis sælgeren bevidst kunne undlade at bringe varen i overensstem-

melse inden for en rimelig tid ved mangler af mindre væsentlig karakter.

Dette resultat er med andre ord udtryk for den balance mellem rettigheder

og forpligtigelser mellem aftaleparterne, som søges opnået, jf. varedirekti-

vets præambeltragtning nr. 53, der knytter sig til varedirektivets artikel 13,

stk. 5.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger. Det er

dog ministeriets vurdering, at den danske retstilstand kan og bør oprethol-

des af hensyn til forbrugerbeskyttelsen.

Det foreslås i § 78 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., at køberen ikke er berettiget til at

ophæve købet, hvis manglen er uvæsentlig, og at sælgeren har bevisbyrden

for, at manglen er uvæsentlig. Det betyder, at ud over at betingelserne i det

foreslåede stk. 1 skal være opfyldt, er det endvidere som udgangspunkt et

krav, at manglen ikke er uvæsentlig, for at køberen skal kunne ophæve kø-

bet. Det er i den forbindelse sælgeren, der har bevisbyrden for, at manglen

er uvæsentlig.

Det foreslås endvidere i § 78 b, stk. 2, 4. pkt., at 1. pkt. i øvrigt ikke berører

køberens ret til ophævelse af købet, når afhjælpning eller omlevering ikke

er sket. Det betyder, at køberens ret til ophævelse af købet, når afhjælpning

eller omlevering slet ikke er sket, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1, 1. led, ikke

berøres af det foreslåede stk. 2, 1. pkt. Når afhjælpning eller omlevering slet

ikke er sket, vil køberen således have ret til at ophæve købet, uanset om

manglen er uvæsentlig.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at forslaget om, at købe-

ren skal have ret til at ophæve købet, når en uvæsentlig mangel ikke udbed-

res ved afhjælpning eller omlevering, er en videreførelse af gældende ret,

jf. den gældende købelovs § 78, stk. 4, hvorefter køberen kan hæve, hvis

Side 21/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

afhjælpning eller omlevering ikke er sket inden for rimelig tid, uanset om

manglen er uvæsentlig eller ej.

2.12. Tilbagelevering og tilbagebetaling ved ophævelse af aftaler

AutoBranchen Danmark

Dansk Bilbrancheråd

foreslår, at forbruge-

ren i de tilfælde, hvor købsaftalen om en bil ophæves, men bilen hændeligt

går under, jf. den gældende købelovs § 58, inden bilen tilbageleveres til sæl-

geren, skal forpligtes til at tilbagelevere det, der er trådt i stedet for bilen

(dvs. forsikringssummen) til sælgeren, hvis bilen er kaskoforsikret. Det an-

føres, at i mange tilfælde har køberen fået udbetalt en forsikringssum fra sit

forsikringsselskab. I sådanne tilfælde bør køber ikke have ret til både købe-

summen og forsikringssummen ved bilens hændelige undergang.

Danske Medier

opfordrer til, at den foreslåede bestemmelse i købelovens

§ 78 c, stk. 2, udvides til andre produkter, hvor det af hensyn til varens be-

skaffenhed ikke giver mening at kræve en tilbagelevering af salgsgenstan-

den, og hvor det ofte er rimeligt, at sælger får tilkendt en værdi af den nytte,

som køberen har haft af genstanden. Det kan f.eks. være relevant ved leve-

ring af trykte medieproduktioner såsom aviser, tidsskrifter og magasiner.

I forhold til høringssvaret fra AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbran-

cheråd bemærker Justitsministeriet indledningsvis, at den foreslåede be-

stemmelse i købelovens § 78 e viderefører den gældende § 58 om salgsgen-

standens hændelige undergang mv. i forbrugerkøb. Bestemmelsen medfører

således ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Det foreslås i § 78 e, at når køberen tilbageleverer salgsgenstanden, skal

denne være i væsentlig samme stand og mængde, som den var i ved leverin-

gen, medmindre salgsgenstanden er gået til grunde eller forandret som

følge af en hændelig begivenhed, genstandens egen beskaffenhed eller for-

anstaltninger, der var nødvendige for dens undersøgelse, eller som blev

truffet, inden den mangel, der medfører ophævelse af købet, blev opdaget

eller burde være opdaget. Det indebærer, at køberen i de nærmere angivne

tilfælde ikke er forpligtet til at tilbagelevere salgsgenstanden i væsentlig

samme stand og mængde, som den var i ved leveringen. I disse tilfælde kan

køberen således hæve købet og få købesummen tilbage, selv om salgsgen-

standen leveres tilbage til sælgeren i forringet stand eller eventuelt slet ikke

leveres tilbage, fordi den er gået til grunde.

Side 22/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Den af Den af AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd skitserede

situation synes alene at omfatte tilfælde, hvor en bil f.eks. totalskades i pe-

rioden mellem, at køberen ophæver købet og tilbageleverer bilen. Den skit-

serede situation må antages at opstå i et relativt begrænset antal tilfælde i

praksis. På den baggrund, og da forslaget ikke ændrer gældende ret, finder

Justitsministeriet ikke anledning til at ændre lovforslaget.

I forhold til høringssvaret fra Danske Medier bemærker Justitsministeriet,

at den foreslåede bestemmelse i købelovens § 78 c, stk. 2, hvorefter sælgeren

ved ophævelse af købet skal tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold

til aftalen, og køberen for sælgerens regning skal tilbagelevere salgsgen-

standen til sælgeren, jf. dog de foreslåede bestemmelser i købelovens § 78

d, stk. 5, og § 78 e, gennemfører varedirektivets artikel 16, stk. 3, som er

totalharmoniserende. Det er således ikke muligt at fastsætte nationale reg-

ler om, at køberen ikke skal tilbagelevere salgsgenstanden.

Direktivet giver dog mulighed for at regulere andre konsekvenser af at op-

hæve en aftale end dem, der er fastsat i direktivet, f.eks. konsekvenserne ved

forringelse af varernes værdi eller ødelæggelse eller bortkomst af varen.

Denne mulighed er udnyttet i den foreslåede bestemmelse i købelovens § 78

e, hvorefter salgsgenstanden skal tilbageleveres i væsentlig samme stand og

mængde, som den var i ved leveringen, medmindre salgsgenstanden er gået

til grunde eller forandret som følge af en hændelig begivenhed, genstandens

egen beskaffenhed eller foranstaltninger, der var nødvendige for dens un-

dersøgelse, eller som blev truffet, inden den mangel, der medfører ophæ-

velse af købet, blev opdaget eller burde være opdaget.

Det fremgår videre af den foreslåede bestemmelse i købelovens § 78 c, stk.

2, 2. pkt., at når digitalt indhold eller en digital tjeneste skal leveres over en

periode, og indholdet eller tjenesten i en periode forud for ophævelsen af

købet var fri for mangler, omfatter tilbagebetalingen til køberen den peri-

ode, hvor indholdet eller tjenesten var mangelfuld, og den periode, der ville

have resteret, hvis købet ikke var blevet ophævet. Bestemmelsen gennemfø-

rer direktivet om digitalt indholds artikel 16, stk. 1, som er totalharmonise-

rende.

Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at der med det foreslåede

stk. 2 ikke tilsigtes ændringer i gældende dansk retspraksis i relation til an-

det end digitalt indhold og digitale tjenester. Efter gældende retspraksis kan

Side 23/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

en køber, der har haft nytte af en salgsgenstand, mens den har været i kø-

berens besiddelse, således efter omstændighederne blive pålagt at godtgøre

sælgeren værdien af nytten, når aftalen ophæves (i praksis som et fradrag

for nytteværdi i den købesum, som sælgeren skal tilbagebetale). Det gælder

også for varer med digitale elementer.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at ændre lov-

forslaget.

2.13. Mangler der konstateres inden for 30 dage

Bilbranchen, Dansk Industri, De Danske Bilimportører

SMVdan-

mark

tilslutter sig flertallets anbefaling om, at der ikke skal indføres en sær-

regel om mangler, der konstateres inden for 30 dage.

Forbrugerrådet Tænk

tilslutter sig mindretallets forslag om, at forbruge-

ren skal have ret til at vælge en specifik misligholdelsesbeføjelse, hvis en

mangel opdages inden for en periode efter levering, der ikke overskrider 30

dage. Der bør således indføres hjemmel til, at forbrugeren kan kræve øje-

blikkelig omlevering eller ophævelse undtagen i de tilfælde, hvor det er

umuligt eller påfører sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Baggrun-

den for forslaget er bl.a., at det ikke er rimeligt, at en forbruger skal indle-

vere en helt ny vare til reparation umiddelbart efter at have modtaget varen.

Varedirektivet giver mulighed for at indføre en bestemmelse, hvorefter for-

brugeren kan vælge en specifik misligholdelsesbeføjelse, hvis en mangel

konstateres inden for 30 dage efter leveringen. Justitsministeriet har noteret

sig, at et stort flertal af udvalgets medlemmer ikke finder, at der bør sondres

mellem mangler, der opdages inden henholdsvis efter 30 dage. Justitsmini-

steriet er enig i flertallets vurdering og finder derfor ikke anledning til at

ændre lovforslaget.

2.14. Undersøgelsesgebyr

APPLiA Danmark og Consumer Electronics Danmark, Dansk Erhverv

Dansk Industri

tilslutter sig flertallets indstilling om, at der ikke bør

indføres et totalforbud mod undersøgelsesgebyrer.

Dansk Erhverv

bemærker, at danske detailhandlende i nogle situationer

forbeholder sig retten til at opkræve et undersøgelsesgebyr, hvis det viser

Side 24/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

sig, at den mangel, som forbrugeren klager over, er selvforskyldt eller ud-

tryk for almindelig slitage. Det er rimeligt, at den enkelte forhandler kan

opkræve et undersøgelsesgebyr i tilfælde, hvor produktet viser sig ikke at

have en køberetlig mangel, men forhandleren alligevel har haft udgifter til

undersøgelse heraf. Det giver også forbrugerne et incitament til at overveje

klagens rimelighed. Det bemærkes, at forbrugeren i forbindelse med rekla-

mation skal være oplyst om risikoen for et gebyr og gebyrets størrelse. Der-

udover må gebyret ikke være urimeligt stort. Dansk Erhverv bemærker, at

muligheden for at opkræve et undersøgelsesgebyr ikke udgør en risiko for

forbrugerens rettigheder, men at manglende mulighed for at kunne opkræve

undersøgelsesgebyrer vil føre til flere uberettigede klager og påføre de er-

hvervsdrivende store omkostninger.

Dansk Industri

bemærker, at et totalforbud vil pålægge sælgeren at betale

for omkostningerne ved undersøgelse af salgsgenstanden i tilfælde, hvor

genstanden viser sig ikke at lide af en mangel, dvs. i tilfælde, hvor sælgeren

har opfyldt sin del af aftalen ved at levere en mangelfri ydelse til forbruge-

ren. Det vil være urimeligt og stille danske detailsælgere ringere end langt

hovedparten af de europæiske konkurrenter. Et totalforbud vil udelukke

muligheden for at foretage en konkret vurdering af det enkelte gebyrs rime-

lighed i situationer, hvor salgsgenstanden ikke lider af en køberetlig mangel.

Et totalforbud vil åbne en mulighed for chikanøs adfærd fra forbrugere, der

af den ene eller anden grund har set sig sure på en sælger. Undersøgelses-

gebyrer kan, hvis der er et politisk ønske om at regulere området, reguleres

på en mere proportional måde end ved et totalforbud.

Autobranchen Danmark, SMVdanmark

Dansk Bilbrancheråd

til-

slutter sig flertallets indstilling om, at der ikke bør indføres et totalforbud

mod undersøgelsesgebyrer og foreslår desuden, at der indføres en hjemmel

i købeloven til, at sælger kan opkræve et undersøgelsesgebyr og eventuelt

andre uberettigede afholdte omkostninger, hvis det solgte ikke lider af en

køberetlig mangel, såfremt forbrugeren er varslet herom på forhånd. Auto-

branchen Danmark foreslår alternativt, at kunden afskæres retten til at få

manglen afhjulpet, hvis kunden afviser betaling af et rimeligt undersøgel-

sesgebyr.

Forbrugerrådet Tænk

tilslutter sig mindretallets forslag om, at der indfø-

res et totalforbud mod undersøgelsesgebyrer. Dette begrundes med hensynet

til forbrugerbeskyttelsen, da sådanne gebyrer udhuler forbrugernes ret til at

udøve deres misligholdelsesbeføjelser, fordi mange forbrugere vil afholde

Side 25/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

sig fra at reklamere, hvis det indebærer, at de løber en økonomisk risiko.

Det må særligt antages at gøre sige gældende for produkter af ringere værdi.

Baggrunden for forslaget er endvidere hensynet til den grønne omstilling,

da det er Forbrugerrådet Tænks opfattelse, at undersøgelsesgebyrer er en

dørstopper for gennemførelse af levetidsforlængende reparationer. Det skyl-

des, at der er tilfælde, hvor det bedre kan betale sig for forbrugerne at købe

et nyt produkt end at løbe risikoen for at skulle betale et undersøgelsesgebyr.

I de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at forbrugeren udøver chikane mod den

erhvervsdrivende eller lignende, kan der indføres en undtagelse til totalfor-

buddet.

FDM

tilslutter sig mindretallets forslag om, at der bør indføres et totalfor-

bud mod undersøgelsesgebyrer og fremhæver, at der i det mindste bør ind-

føres et forbud mod undersøgelsesgebyrer i formodningsperioden. Bilers

høje pris, de høje reparationsomkostninger og forbrugerens behov for bilen

hver dag gør, at forbrugerne ofte nødsages til at acceptere krav om undersø-

gelsesgebyrer for at undgå uoverskueligheden ved, at bilen f.eks. er uanven-

delig i en periode som følge af fejlen. Det kan medføre retstab for visse

forbrugere og vil i praksis betyde, at forbrugeren risikerer

–

stik mod lovens

intentioner

–

at komme til at deltage økonomisk i egentlig afhjælpning. Hen-

synet til at sikre forbrugeren mod de beskrevne urimeligheder vægter efter

FDMs vurdering højere end hensynet til beskyttelse af den erhvervsdrivende

mod tilsvarende misbrug fra forbrugerens side.

Justitsministeriet bemærker, at det følger af gældende retspraksis, at hvis

en salgsgenstand indleveres til undersøgelse med henblik på afhjælpning

mv., og det ved undersøgelse af salgsgenstanden konstateres, at den er be-

hæftet med en mangel, må sælgeren ikke opkræve et undersøgelsesgebyr.

Hvis det derimod konstateres enten, at salgsgenstanden ikke er defekt eller,

at genstanden måske nok er defekt, men at der ikke foreligger en køberetlig

mangel, f.eks. fordi defekten skyldes forbrugerens forkerte håndtering af

genstanden, kan sælgeren kræve et undersøgelsesgebyr, hvis forbrugeren

på forhånd er blevet gjort udtrykkeligt bekendt hermed.

Justitsministeriet har noteret sig, at et stort flertal af udvalgets medlemmer

finder, at der ikke bør indføres et totalforbud mod undersøgelsesgebyrer.

Justitsministeriet er enig i flertallets overvejelser og bemærker, at gældende

retspraksis balancerer hensynet til forbrugere og erhvervsliv.

Side 26/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2.15. Den absolutte reklamationsfrist

APPLiA Danmark og Consumer Electronics Danmark, AutoBranchen

Danmark, Bilbranchen, Dansk Autogenbrug, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, De Danske Bilimportører

SMVdanmark

tilslutter sig fler-

tallets anbefaling om, at den absolutte reklamationsfrist ikke bør forlænges

ud over, hvad direktiverne kræver, da der ikke er fornødent grundlag herfor.

APPLiA Danmark og Consumer Electronics Danmark

anfører, at der

ikke er evidens for, at en forlængelse af reklamationsfristen vil have en ef-

fekt på den grønne omstilling, og at en forlængelse formentlig vil fordyre

produkterne og skabe urealistiske forventninger hos både forbrugere og po-

litikere. Det anføres, at 22 af 26 EU-lande har samme reklamationsfrist som

Danmark. Det anføres bl.a., at man er uenig i mindretallets anvendelse af

data om den grønne effekt af en længere reklamationsfrist, og at den gen-

nemsnitlige levetid for hvidevarer ifølge Energistyrelsen er 9-18 år.

AutoBranchen Danmark

bemærker, at der ikke er evidens for, at produ-

center ikke generelt laver produkter, der er langtidsholdbare, og at reklama-

tionsfristen ikke er en holdbarhedsgaranti. Dertil kommer, at et produkts

holdbarhed afhænger af, hvor godt det er blevet behandlet og vedligeholdt.

Det gør sig især gældende for biler. Herudover er det ofte ikke producenten

selv, der sælger produktet, men forhandlere, som ikke har noget med pro-

duktionen at gøre. En længere reklamationsfrist vil derfor ikke bidrage til

den grønne omstilling, men vil tværtimod bevirke, at flere gamle biler vil

blive skrottet før tid, fordi det ikke er rentabelt at sælge dem, eller blive

eksporteret til udlandet. En forlængelse af reklamationsfristen vil føre til, at

flere mindrebemidlede forbrugere ikke vil have råd til en bil, eller måske vil

bevæge sig ud i et civilkøb, hvor bilen købes som beset, og de dermed ingen

rettigheder eller klagemuligheder har. Endelig vil en forlængelse af fristen

medføre, at virksomhederne skal bruge endnu flere ressourcer på uberetti-

gede reklamationssager, hvilket i sidste ende kan gøre, at de må hæve prisen.

Bilbranchen

bemærker, at en længere reklamationsfrist ikke i sig selv fører

til mere holdbare produkter. Fristen har alene betydning for, hvor lang tid

efter et køb en forbruger kan klage over en fejl. Det bemærkes også, at langt

de fleste fejl opstår inden for kortere tid efter købet. Tiltag, der skal øge

produkters levetid og dermed bidrage til den grønne omstilling, skal der-

imod være mere målrettede. En række fornuftige, målrettede tiltag er i gang

på EU-niveau, hvilket også er det rette lovgivningsniveau for sådanne tiltag.

Side 27/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Da biler og motorcykler er teknisk komplicerede varer, kan det være for-

bundet med betydelige omkostninger for forhandlerne bare at håndtere en

reklamation og undersøge varen. Jo længere reklamationsfrist, jo længere

tid er forhandleren forpligtet til at håndtere reklamationen. Omkostningerne

hertil vil ende hos forbrugerne i form af højere priser. Dertil kommer risi-

koen for konflikter med forbrugerne. Ved en ændring af balancen mellem

forbruger- og erhvervssidens interesser, f.eks. i form af længere reklamati-

onsfrist, kan det også blive sværere for forbrugere at sælge deres brugte bil

eller motorcykel. Den erhvervsdrivende vil enten give mindre for den, kun

formidle salget eller helt afstå fra at købe den eller formidle salget. Hvis

flere salg sker ved de såkaldte formidlingssalg, vil det ikke være til gavn for

forbrugernes interesser, da køber så skal rette sit krav mod en privat sælger.

Dansk Erhverv

bemærker, at der ikke er dokumentation for, at en længere

reklamationsfrist vil føre til længere produktholdbarhed og gavne den

grønne omstilling. Der er ikke under udvalgsarbejdet fremlagt dokumenta-

tion for, at produkterne holder længere i de lande, hvor reklamationsfristen

er længere end i Danmark, og langt størstedelen af EU’s medlemslande har

en reklamationsfrist på to år. En længere reklamationsfrist vil påføre danske

forhandlere store omkostninger i en tid, hvor de i forvejen er hårdt pressede

på grund af coronapandemien. Dertil kommer, at to års reklamationsfrist er

udtryk for en passende balance mellem forbrugernes rettigheder og virk-

somhedernes forpligtelser. Dansk Erhverv henviser til en undersøgelse fo-

retaget af EU-Kommissionen, som viser, at mangler i 87 pct. af sagerne viste

sig inden for det første år, mens kun 4 pct. viste sig efter to år. Dansk Er-

hverv bemærker i den forbindelse, at det er vigtigt at holde sig for øje, at

reklamationsfristen ikke er en holdbarhedsgaranti. Man risikerer, at en læn-

gere reklamationsfrist blot vil føre til flere reklamationer, som forbrugeren

ikke får medhold i, men som vil kræve store ressourcer for de erhvervsdri-

vende at behandle, og som vil føre til flere sager i Forbrugerklagenævnet.

Desuden er det ikke sandsynligt, at det danske marked skulle være i stand

til at presse store internationale producenter til at ændre deres produktions-

metoder. En længere reklamationsfrist vil i mange tilfælde betyde, at danske

forhandlere selv vil skulle dække omkostningerne ved mangler, der viser sig

efter to år, da leverandører i langt de fleste tilfælde kun dækker mangler de

første to år. Det vil medføre forhøjede priser for forbrugerne og gøre de

danske forhandlere ekstra sårbare i forhold til udenlandske konkurrenter.

Side 28/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Industri

bemærker, at en forlængelse af reklamationsfristen vil for-

skyde balancen mellem forbruger- og erhvervsinteresser i de danske forbru-

gerkøbsregler væsentligt uden, at de erhvervsdrivende får totalharmonise-

ring i EU til gengæld. Der er endvidere ingen dokumentation for, at en for-

længelse af reklamationsfristen generelt skulle have en hverken direkte eller

indirekte positiv effekt på den grønne omstilling

–

så meget desto mindre

må dette gælde en isoleret dansk forlængelse. Som også udvalgets flertal

peger på, er der behov for mere målrettede tiltag for at øge produkters leve-

tid og dermed bidrage til den grønne omstilling. En række fornuftige, mål-

rettede tiltag er i gang på EU-niveau, hvilket er det rette lovgivningsniveau-

for sådanne tiltag.

De Danske Bilimportører

mener ikke, at hensynet til den grønne omstilling

kan anvendes som et særligt velunderbygget argument for en forlængelse af

reklamationsfristen, da der ikke er dokumentation for en effekt på den

grønne omstilling, og da det er vanskeligt at kvantificere de positive effekter

ved en forlængelse af reklamationsfristen. De Danske Bilimportører anser

antagelserne om, at en forlænget reklamationsfrist vil bidrage til bedre hold-

barhed, som tvivlsomme, særligt når dette ikke er omfattet af totalharmoni-

seringen i direktiverne Derudover påpeges det, at en forlængelse af rekla-

mationsfristen kan risikere at forøge omkostningerne i salgsleddet og med-

føre forhøjede forbrugerpriser. De Danske Bilimportører anfører, at nye

drivlinjer i form af elbiler vil bidrage til produktmæssig forenkling og der-

med forbedret holdbarhed og færre reparationer. Potentialet for en generel

forbedring af bilers holdbarhed gennem nationale særregler er desuden be-

grænset, henset til at det danske marked ingen selvstændig effekt har på fa-

brikanterne, som producerer til hele det europæiske marked. Forbedringer i

holdbarhed er i højere grad påvirket af den tekniske regulering i EU, herun-

der gennem retten til reparation og reguleringen af producentansvar.

SMVdanmark

bemærker, at der ikke er dokumentation for, at en forlæn-

gelse af reklamationsfristen vil have betydning for den grønne omstilling.

En ændring af reklamationsfristen i Danmark vil ikke have en tilstrækkelig

betydning for producenterne til, at de vil ændre på holdbarheden af deres

produkter på internationalt plan. Til dette formål er fælleseuropæiske krav

til produktholdbarhed og fremstilling mere egnede instrumenter. En forlæn-

gelse af fristen vil også medføre en såkaldt reklamationsklemme, forhøjede

priser for forbrugerne og skade den danske konkurrenceevne. Endelig be-

mærkes, at en differentieret reklamationsfrist vil komplicere købeloven.

Side 29/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Danmarks Naturfredningsforening, FDM, Forbrugerrådet Tænk, Rå-

det for Grøn Omstilling

WWF Verdensnaturfonden

støtter mindre-

tallets forslag om en forlængelse af den absolutte reklamationsfrist til seks

år for varige forbrugsgoder, f.eks. biler og hårde hvidevarer, og tre år for

resterende forbrugsgoder, f.eks. tøj. Subsidiært foreslår Forbrugerrådet

Tænk, at man ved en forlængelse af reklamationsfristen ud over to år, kan

indføre en regel om reparation som den primære eller eneste misligholdel-

sesbeføjelse, som forbrugeren kan gøre gældende efter de to år.

FDM

bemærker, at de særlige forhold, der er gældende for biler og andre

varige forbrugsgoder, ikke synes at være tilstrækkelig adresseret i delbe-

tænkningen. FDM henviser til, at mange af de samme hensyn bag, at der for

byggemateriel ikke eksisterer nogen absolut reklamationsfrist, også gør sig

gældende for varige forbrugsgoder, herunder biler. FDM er ikke bekymret

for eventuelle afgrænsningsproblemer i forbindelse med en differentieret re-

klamationsfrist og mener, at det bør være muligt at definere kategorierne, så

vanskeligheder minimeres.

FDM’s

viden om norske forhold inden for bil-

området giver heller ikke anledning til bekymring i relation til afgrænsnin-

gen ved en differentieret reklamationsfrist. En forlængelse af reklamations-

fristen vurderes ikke at have betydning for danske virksomheders konkur-

renceevne inden for bilhandel, ligesom det sjældent forekommer, at en bil-

forhandler pålægges at omlevere en fabriksny bil. Det bemærkes, at en

række udenlandske bilproducenter frivilligt tilbyder forbrugerne en garanti

og fortsat er konkurrencedygtige. FDM er således ikke bekymret for, at en

længere reklamationsfrist vil skade danske virksomheders konkurrence-

evne.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at en ændring af reklamationsfristen vil

sikre en bedre balance mellem forbrugere og erhvervsdrivende, og at den

nuværende reklamationsfrist på to år ikke er udtryk for en rimelig balance

–

særligt ikke for varige forbrugsgoder. Det har formodningen imod sig, at de

fleste mangler vil vise sig inden for to år, hvilket understøttes af IDA’s ana-

lyse om reparation af varige forbrugsgoder, der bl.a. viser, at 36 pct. af de

produkter, der gik i stykker, var mellem to og fem år gamle, og at 26 pct.

var mellem fem og ti år gamle. Hvis man vil sikre, at forbrugere kan anvende

holdbarhed som et objektivt kriterium ved mangelsvurderingen, bør man

forlænge reklamationsfristen, så forbrugeren får mulighed for at reklamere

efter to år. En forlængelse af reklamationsfristen vil desuden have en positiv

indvirkning på den grønne omstilling, da det vil skabe adfærdsændringer

hos både erhvervsdrivende og producenter, som vil have incitament til at

Side 30/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ændre varesortiment og produktdesign hen imod mere holdbare produkter,

og forbrugere, som i højere grad vil få repareret produkter frem for at købe

nye. Dette vil formentlig i højere grad gøre sig gældende, jo ældre produktet

er. Dette mønster vil således føre til, at produktionsbelastningen falder, idet

udskiftningen af produkter vil ske sjældnere, når de ældre produkter repare-

res i stedet for at blive kasseret og/eller ombyttet. Forbrugerrådet Tænk be-

mærker, at udvalgsflertallet peger på, at der ikke er fremlagt dokumentation

for, at en forlængelse af reklamationsfristen vil føre til mere holdbare pro-

dukter. Hertil bemærkes, at der heller ikke findes dokumentation for det

modsatte, da området er nyt, og der fortsat mangler viden herom. Desuden

er det et kendt argument fra erhvervslivet, at øgede forbrugerrettigheder

medfører højere priser og dårligere konkurrenceevne. Det er dog sjældent

tilfældet, når reglerne rent faktisk udrulles. Det er f.eks. ikke tilfældet i Stor-

britannien, hvor man har en reklamationsfrist på seks år. Derimod vil de

samlede omkostninger for forbrugeren som udgangspunkt blive reduceret

pga. øget produktlevetid og færre udgifter til reparation. En forlænget rekla-

mationsfrist kan vise sig at være et konkurrenceparameter, der styrker de

danske butikker på markedet.

Rådet for Grøn Omstilling

anfører, at en forlængelse af reklamationsfri-

sten vil understøtte Ecodesigndirektivet. Som et alternativ eller supplement

til en forlængelse af reklamationsfristen bør det desuden undersøges, om det

er muligt at fjerne moms fra reparation på visse produktgrupper.

VedvarendeEnergi

finder, at reklamationsfristen for varige goder bør for-

længes til seks år. Det er vurderingen, at for mange produkter, som burde

holde mere end seks år, går i stykker kort tid efter, at reklamationsfristen på

to år er udløbet. Det gælder også større produkter såsom computerudstyr og

hårde hvidevarer. Det giver anledning til, at relativt nye produkter kasseres,

og at der skal bruges energi og ressourcer til at producere nye.

Justitsministeriet bemærker, at reklamationsfristen er en klagefrist. Ved at

reklamere inden for fristen har forbrugeren adgang til at forsøge at gøre

gældende, at der er en mangel ved salgsgenstanden. Når fristen er udløbet,

uden at der er reklameret, har forbrugeren ikke længere adgang til at gøre

en eventuel mangel gældende over for sælgeren, medmindre der f.eks. er

givet en garanti, der rækker ud over to år. Parternes mellemværende er der-

med endeligt afsluttet. En reklamation inden for reklamationsfristen er ikke

ensbetydende med, at der foreligger en køberetlig mangel, som sælgeren er

Side 31/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

forpligtet til at udbedre ved afhjælpning (reparation), omlevering eller an-

dre misligholdelsesbeføjelser. For at forbrugeren får misligholdelsesbefø-

jelser, skal forbrugeren bl.a. bevise, at der er en kvalitetsafvigelse/fejl mv.

ved salgsgenstanden, og at denne var til stede på leveringstidspunktet. Det

bemærkes hertil, at i formodningsperioden formodes fejlen at have været

tilstede på det relevante tidspunkt.

Den absolutte reklamationsfrist i købeloven er to år, jf. § 83, stk. 1. Ud-

gangspunktet efter varedirektivet er en reklamationsfrist på mindst to år for

varer og varer med digitale elementer. Det gælder dog ikke, hvis en aftale

om varer med digitale elementer foreskriver løbende levering af det digitale

indhold eller den digitale tjeneste i mere end to år. I så fald skal forbrugeren

kunne gøre mangler ved det digitale element gældende i hele den periode,

hvor det skal leveres ifølge aftalen.

Udgangspunktet efter direktivet om digitalt indhold er en reklamationsfrist

på mindst to år for digitalt indhold og digitale tjenester, der leveres ved en

eller flere enkeltstående leveringer. Er der tale om løbende levering af di-

gitalt indhold eller digitale tjenester, skal forbrugeren kunne gøre mangler

gældende i hele leveringsperioden.

Ifølge varedirektivet og direktivet om digitalt indhold må reklamationsfri-

sten ikke afskære forbrugeren fra at gøre mangler, som skyldes sælgerens

manglende eller forkerte opdatering, gældende i den periode, hvor sælgeren

er forpligtet til at give forbrugeren besked om og levere opdateringer, her-

under sikkerhedsopdateringer. Perioden kan være længere end den periode,

hvor sælgeren normalt er ansvarlig for mangler, dvs. længere end den sæd-

vanlige absolutte reklamationsfrist.

Ifølge varedirektivet og direktivet om digitalt indhold skal reklamationsfri-

sten være mindst to år i de tilfælde, der ikke er nævnt ovenfor, men direkti-

verne giver mulighed for at indføre en længere frist. Direktiverne giver både

mulighed for en generel forlængelse af reklamationsfristen og for at fast-

sætte reklamationsfrister af forskellig længde for f.eks. forskellige produkt-

kategorier, dvs. en såkaldt differentieret reklamationsfrist.

Justitsministeriet har noteret sig de særlige forhold, der gør sig gældende,

på området for køb og salg af motorkøretøjer, men finder imidlertid ikke

grundlag for at foreslå særlige regler herom.

Side 32/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har noteret, at et flertal af udvalgets medlemmer finder, at

der ikke er grundlag for at forlænge reklamationsfristen ud over direktiver-

nes udgangspunkt på to år

–

heller ikke ved en differentieret reklamations-

frist.

Justitsministeriet bemærker på den ene side, at en forlængelse af reklama-

tionsfristen kan være til gavn for forbrugerbeskyttelsen, og at der eventuelt

kan være en afledt effekt heraf på den grønne omstilling, men der ses ikke

at være dokumentation for en sådan effekt.

Justitsministeriet bemærker på den anden side, at en forlængelse af rekla-

mationsfristen vil medføre merudgifter for staten i form af udgifter til flere

sager ved Forbrugerklagenævnet og udgøre en økonomisk byrde for et i for-

vejen hårdt trængt erhvervsliv. Erhvervslivet kan efter omstændighederne

blive nødt til at sætte prisen på deres produkter op for at imødegå risikoen

for tab, hvilket kan skade danske virksomheders konkurrenceevne, ligesom

der er risiko for, at byrden overvæltes på forbrugerne. Dertil kommer, at en

differentieret reklamationsfrist, hvor der f.eks. sondres mellem varige for-

brugsgoder og øvrige forbrugsgoder, vil kunne give anledning til en række

vanskelige afgrænsningsproblemer med deraf følgende uklarhed og øget po-

tentiale for tvister.

Efter en samlet vurdering finder Justitsministeriet ikke anledning til at fore-

slå en forlængelse af den absolutte reklamationsfrist ud over direktivernes

udgangspunkt.

2.16. Den relative reklamationsfrist

De Danske Bilimportører

tilslutter sig udvalgets vurdering, hvorefter den

relative reklamationsfrist ikke kan opretholdes for så vidt angår digitalt ind-

hold og digitale tjenester, og forslaget om, at der fastsættes en periode på to

måneder efter endt løbende levering af digitalt indhold og digitale tjenester,

hvor forbrugeren kan reklamere over mangler ved indholdet eller tjenesten.

Justitsministeriet er enig heri, og lovforslaget er udarbejdet i overensstem-

melse hermed.

2.17. Formodningsreglen

Side 33/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

AutoBranchen Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Danske

Bilimportører

SMVdanmark

tilslutter sig flertallets anbefaling om, at

formodningsperioden ikke forlænges ud over et år på varedirektivets om-

råde.

AutoBranchen Danmark

anfører, at det er særdeles byrdefuldt, at formod-

ningsperioden skal udvides til mindst et år, og at der er tale om en fordobling

af den gældende periode. Det kan være meget svært for en sælger at bevise,

om en påberåbt mangel vedrørende en sliddel på en brugt bil var til stede på

leveringstidspunktet/under udvikling eller ikke var til stede. En udvidelse af

formodningsperioden vil medføre, at bilforhandlere ikke tør sælge ældre,

brugte biler af frygt for, at de ikke kan løfte bevisbyrden og dermed får flere

udgifter til udbedring af mangler. Det vil betyde, at forhandlerne er nødt til

at sætte priserne op på bilerne for, at de kan få dækket deres meromkostnin-

ger til reklamationssager. AutoBranchen Danmark opfordrer på det kraftig-

ste til, at formodningsperioden ikke udvides til længere end et år, da en læn-

gere periode vil ødelægge det professionelle brugtbilssalg i Danmark og

uomtvisteligt fordyre bilernes pris. Det forudses, at salget af ældre biler mel-

lem private, hvor forbrugerbeskyttelsen ikke gælder, vil forøges. Autobran-

chen opfordrer til, at der laves en særbestemmelse for brugte varer, hvis det

er muligt, eller at ændre de nuværende regler, således at forbrugerens ret-

tigheder og sælgeres forpligtelser er mere afbalancerede.

Dansk Autogenbrug

anfører, en forlængelse af formodningsperioden til ét

år er byrdefuld i almindelighed og for autobranchen i særdeleshed. En for-

modningsperiode på et år kan medføre, at der markedsføres færre brugte

genstande og stigende priser, hvilket vil resultere i en ringere konkurrence-

evne. Øgede omkostninger ved en længere formodningsperiode kan desu-

den indebære, at forhandlere vil afstå fra at markedsføre billigere, men fort-

sat levedygtige biler.

Dansk Bilbrancheråd

bemærker, at den af direktiverne følgende forlæn-

gelse af formodningsperioden fra seks måneder til et år vil medføre forøgede

omkostninger til reparation for sælgerne og mærkbare konsekvenser for for-

brugerne i form af højere priser for det billigere bilsegment, dvs. biler i pris-

klassen op til 30.000 kr. Dansk Bilbrancheråd opfordrer til, at der i højere

grad tages hensyn til, at bilmarkedet er et særegent marked. Stort set enhver

defekt, som en bil lider af, vil have været under udvikling siden produktion,

og biler slides generelt i en helt anden grad end andre produkter, som følge

af deres anvendelse. Det er f.eks. Dansk Bilbrancheråds opfattelse, at sælger

Side 34/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

kun i ganske få tilfælde vil være i stand til at løfte sin bevisbyrde ved for-

modningsreglen. Da Danmark ikke er et bilproducerende land, vil længere

frister til forbrugerne ikke medføre produkter med en længere holdbarhed.

Tværtimod kan det føre til, at der sælges færre billige biler. Desuden er der

relativt få tvister om køb af biler. Samlet set frygter man dyrere biler, at

færre billigere biler sælges brugt, og at flere bilsalg vil foregå som civile

salg uden om købelovens regler om forbrugerkøb.

Dansk Erhverv

bemærker, at udgangspunktet i dansk ret er, at den part, der

fremsætter et krav, også har bevisbyrden for, at kravet er berettiget. For-

modningsreglen er en afvigelse fra dette princip, og princippet bør ikke fra-

viges mere, end direktivet kræver. Derudover har det formodningen imod

sig, at et produkt skulle fungere upåklageligt i op til to år for så at gå i styk-

ker på grund af en mangel, der var til stede på købstidspunktet.

De Danske Bilimportører

bemærker, at der ikke foreligger dokumentation

for, at en forlængelse af formodningsperioden vil kunne understøtte den

grønne omstilling.

SMVdanmark

bemærker, at forlængelsen af formodningsperioden til et år

i forvejen vil udgøre en stor udfordring for det danske marked for billigere

brugte biler. Ved sådanne biler kan omkostningerne ved forlængelsen af for-

modningsperioden risikere at udgøre beløb, der nærmer sig bilens pris. Den

øgede forbrugerbeskyttelse er således ikke uden omkostninger og kan skade

mobiliteten i det danske samfund, hvis det medfører, at de billigere brugte

biler ikke længere kan sælges i Danmark, men skal ophugges eller sendes

til udlandet. Dette har tillige negative miljømæssige konsekvenser.

VedvarendeEnergi

støtter, at formodningsperioden forlænges fra seks må-

neder til et år for relevante produkter.

Forbrugerrådet Tænk

FDM

tilslutter sig mindretallets forslag om, at

formodningsperioden forlænges til to år på varedirektivets område.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at en forlængelse af formodningsperioden

vil sikre en bedre og mere rimelig balance i forholdet mellem forbrugerne

og de erhvervsdrivende, ligesom det vil støtte den grønne omstilling. Den

erhvervsdrivende vil i langt de fleste tilfælde have bedre kendskab til pro-

dukterne end forbrugerne. Den erhvervsdrivende, som den professionelle og

sagkyndige part, bør have det nødvendige kendskab til f.eks. et komplekst

Side 35/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

produkt og er derfor er den nærmeste til at be- eller afkræfte, om produktet

lider af en oprindelig mangel.

Formodningsreglen regulerer, om det er sælgeren eller forbrugeren, der

har bevisbyrden for, at en fejl, kvalitetsafvigelse mv. forelå på leveringstids-

punktet og derfor udgør en mangel i køberetlig forstand. I formodningspe-

rioden er det sælgeren, der har bevisbyrden for, at fejlen mv. ikke var til

stede på leveringstidspunktet. Når formodningsperioden udløber, er det for-

brugeren, der skal bevise, at fejlen mv. var til stede på leveringstidspunktet.

En reklamation inden for en eventuel forlænget formodningsperiode er ikke

ensbetydende med, at der foreligger en køberetlig mangel, som sælgeren er

forpligtet til at rette op på ved afhjælpning (reparation), omlevering eller

andre misligholdelsesbeføjelser. For at forbrugeren får misligholdelsesbe-

føjelser, skal forbrugeren således fortsat føre bevis for, at der foreligger en

fejl/kvalitetsafvigelse mv.

Formodningsperioden i gældende dansk ret er seks måneder.

Ifølge varedirektivet skal formodningsperioden for varer forlænges til

mindst et år, men medlemsstaterne kan vælge at forlænge perioden til to år.

Det følger af varedirektivet, at ved varer med digitale elementer, hvor købs-

aftalen foreskriver en løbende levering af det digitale indhold eller den di-

gitale tjeneste i en periode på op til to år, er sælgeren ansvarlig for eventu-

elle mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der opstår

eller bliver synlige inden to år, efter at varerne med digitale elementer blev

leveret. Hvis aftalen foreskriver løbende levering i mere end to år, er sæl-

geren ansvarlig for mangler i det digitale indhold eller den digitale tjeneste,

der opstår eller bliver synlige inden for den periode, hvor det digitale ind-

hold eller den digitale tjeneste skal leveres i henhold til købsaftalen. Sælge-

ren har bevisbyrden i hele perioden.

Efter direktivet om digitalt indhold er formodningsperioden et år fra leve-

ringstidspunktet for så vidt angår en eller flere enkeltstående leveringer af

digitalt indhold eller digitale tjenester henholdsvis hele aftalens løbetid for

så vidt angår aftaler om løbende levering over en periode. Direktivet om

digitalt indhold giver ikke medlemsstaterne mulighed for at forlænge for-

modningsperioden.

Side 36/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet er enig i udvalgets vurdering af, at varedirektivet og di-

rektivet om digitalt indhold nødvendiggør en række ændringer af formod-

ningsreglen i dansk ret i relation til varer med digitale elementer og løbende

levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Dertil kommer, at formod-

ningsreglen for digitalt indhold eller digitale tjenester, der leveres ved en

eller flere enkeltstående leveringer skal fastsættes til et år.

Justitsministeriet har noteret sig, at et flertal af udvalgets medlemmer fin-

der, at der ikke er grundlag for at forlænge formodningsperioden ud over

varedirektivets udgangspunkt.

Justitsministeriet bemærker på den ene side, at en forlængelse af formod-

ningsperioden kan være til gavn for forbrugerbeskyttelsen, og at der even-

tuelt kan være en afledt effekt heraf på den grønne omstilling, men der ses

ikke at være dokumentation for en sådan effekt.

Justitsministeriet bemærker på den anden side, at der allerede med direkti-

verne skal indføres en længere formodningsperiode end hidtil i dansk ret.

Direktivernes udgangspunkt er således udtryk for en øget forbrugerbeskyt-

telse, fordi den gældende formodningsperiode for varer fordobles fra seks

måneder til et år, og der indføres en særlig formodningsperiode for digitalt

indhold og digitale tjenester, herunder når de indgår i varer med digitale

elementer. Dertil kommer, at perioden på et år svarer til formodningsperi-

oden for aftaler om en eller flere enkeltstående leveringer i direktivet om

digitalt indhold, hvor medlemsstaterne ikke har mulighed for at forlænge

perioden, hvorfor en forlængelse af formodningsperioden, hvor det er mu-

ligt, kan skabe unødig komplicering.

Efter en samlet vurdering finder Justitsministeriet ikke anledning til at fore-

slå at forlænge formodningsperioden ud over et år i de tilfælde, hvor det er

muligt.

2.18. Reklamationsfristen ved køb af brugte genstande

Dansk Erhverv, FDM

SMVdanmark

og støtter udvalgets anbefaling

om ikke at indføre en kortere reklamationsfrist for brugte genstande end for

øvrige salgsgenstande.

Dansk Erhverv

FDM

anfører dog, at hvis der indføres en længere re-

klamationsfrist end direktivernes udgangspunkt, herunder f.eks. for varige

Side 37/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

forbrugsgoder, kan saglige hensyn tilsige, at der indføres en kortere rekla-

mationsfrist for brugte genstande.

AutoBranchen Danmark

opfordrer til, at der indføres en kortere reklama-

tionsfrist for brugte genstande, da det kan være særdeles byrdefuldt for sæl-

ger at håndtere reklamationer ved biler, som indeholder mange slidkompo-

nenter og bruges dagligt, hvorfor der naturligt er behov for løbende vedli-

geholdelse.

Bilbranchen

foreslår, at der indføres regler, der giver sælger og forbruger

mulighed for at indgå aftale om en reklamationsfrist på ned til et år ved køb

af brugte genstande af en vis alder, og at sælgeren skal bære bevisbyrden for

genstandens alder.

Dansk Autogenbrug

opfordrer til, at der indføres mulighed for, at køber og

sælger ved handel med brugte genstande kan aftale en reklamationsfrist på

ned til et år, da det vil sikre brugte genstande den fornødne konkurrencekraft

og anspore forbrugere til at overveje at købe brugt. For sælgere af ældre,

brugte biler er det særdeles byrdefuldt at bære ansvaret for bilen i to år fra

leveringstidspunktet. Det skyldes, at forbrugere anvender biler på daglig ba-

sis, og at der er mange sliddele i en bil, der løbende, naturligt er nødsaget til

at blive udskiftet.

Den nuværende købelov indeholder ikke en særlig reklamationsfrist for

brugte genstande. Varedirektivet giver mulighed for, at medlemsstaterne

kan fastsætte, at sælgeren og forbrugeren kan indgå en aftale om en kortere

reklamationsfrist for brugte genstande, dog ikke under et år. Direktivet om

digitalt indhold giver ikke en tilsvarende mulighed.

Justitsministeriet bemærker, at en bestemmelse, der knytter retsvirkninger

til sondringen mellem brugte og nye genstande, kan give afgrænsningspro-

blemer i praksis. Desuden handler tvister ved køb af brugte varer ofte om at

fastlægge standarden for varen. En forkortet reklamationsfrist vil forment-

lig ikke bidrage til løsningen heraf.

Flere af hørningsparterne bemærker, at hvis den absolutte reklamationsfrist

forlænges, kan det tale for, at muligheden for, at parterne kan aftale en kor-

tere reklamationsfrist for brugte genstande, skal benyttes. Med lovforslaget

foreslås ikke at forlænge den absolutte reklamationsfrist ud over, hvad di-

rektiverne kræver.

Side 38/39

L 223 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at foreslå en

særregel om reklamationsfristen for brugte genstande. Det foreslås således

at fastholde den gældende reklamationsfrist på som udgangspunkt to år.

2.19. Civilretligt ansvar for producenterne

Forbrugerrådet Tænk

finder, at der bør indføres regler om, at både produ-

center og sælgere skal være ansvarlige over for forbrugeren for mangler ved

salgsgenstanden, således at forbrugeren kan gøre misligholdelsesbeføjelser

gældende over for begge. Selv om det ligger uden for udvalgets kommisso-

rium, mener Forbrugerrådet Tænk, at der bør indføres regler herom, når man

alligevel er i gang med en større revision af købeloven. Regler om produ-

centers civilretlige ansvar vil dels bidrage til en bedre forbrugerbeskyttelse,

dels kunne give en positiv, indirekte effekt på den grønne omstilling.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at gennemføre va-

redirektivet og direktivet om digitalt indhold, der vedrører aftaleforholdet

mellem sælgere og forbrugere.

Justitsministeriet har noteret sig forslaget fra Forbrugerrådet Tænk om, at

både sælgeren og producenten skal være direkte ansvarlig over for forbru-

geren for mangler ved salgsgenstanden. Justitsministeriet bemærker hertil,

at dette vil udgøre et grundlæggende brud med princippet om, at en aftale

kun skaber rettigheder og forpligtelser for dens direkte parter. Justitsmini-

steriet finder derfor ikke anledning til at foreslå et sådant producentansvar.

Side 39/39