Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 223:

Forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 28.04.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, hr. Jeppe Bruus. Velkommen.

Tak for det. Det lovforslag, vi nu skal behandle, handler om implementering af to EU-direktiver: varedirektivet og direktivet om digitalt indhold. Det er to totalharmoniseringsdirektiver, der altså på specifikke områder overlader det til de enkelte medlemsstater at vurdere, om man vil gå længere end direktivets regler. Det handler altså her om balancen mellem hensynet til beskyttelsen af forbrugerne og hensyn til erhvervet. Lovforslaget her bygger oven på arbejdet i det udvalg med en lang række forskellige interessenter, som har behandlet det her, og det lovforslag, vi nu skal behandle, følger altså med få undtagelser udvalgets anbefalinger.

En af de største og mest relevante ændringer, der sker med lovforslaget, er, at man kommer til at udvide anvendelsesområdet , så de regler, der gælder, når vi køber i den fysiske verden, også kommer til at gælde, når vi køber digitalt indhold eller digitale tjenester, og det er jo meget naturligt, da det fylder mere og mere. Og det vil i store træk sige, at de samme regler altså kommer til at gælde, uanset om man køber en vare nede i supermarkedet, eller man køber en digital tjeneste eller et digitalt indhold.

Lovforslaget her viderefører også gældende dansk ret på en række punkter og går faktisk derfor videre end de minimumskrav, der er i direktiverne, og når vi har valgt det, er det også, fordi det jo ville være lidt absurd at skulle til at gå den anden vej. Der er et par enkelte steder, hvor lovforslaget ikke følger de anbefalinger, der var i udvalget. Det handler primært om levende heste, som vi også har haft lejlighed til at drøfte i Folketingets Retsudvalg, og vi har haft besøg af en række interessenter, der har argumenteret for, hvorfor det er en god idé, og hvorfor det er en dårlig idé. Når det ikke er med her, er det, fordi de jo fremover ikke vil være omfattet af reglerne for forbrugerkøb, da der altså overvejende vil være tale om civilretlige regler, altså regler, der handler om køb mellem meget specificerede parter. Det var måske lidt sort snak, men det er et forsøg på at sige, at hestene her altså bliver undtaget fra de regler, der er.

Så har der været en del opmærksomhed omkring reklamationsfristens længde. Lovforslaget forlænger ikke reklamationsfristen og formodningsreglen ud over det udgangspunkt, der er i direktiverne på henholdsvis 2 og 1 år. Endelig har vi jo også haft en drøftelse i forbindelse med en række af høringssvarene og interessenterne, og også i Retsudvalget, om reklamationsfristen, altså om den kan have en positiv effekt på den grønne omstilling, og der er vurderingen i forhold til lovforslaget, at man vil fastholde den reklamationsfrist, der er i dag.

Med de ord og forsøg på at gengive noget af det, som også kan være lidt teknisk, skal jeg sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Anne Honoré Østergaard.

Tak for ordet. Med dette lovforslag skal vi tage stilling til en række ændringer i købelovens regler. I Venstre ønsker vi, at det skal være sikkert at være forbruger i Danmark, samtidig med at vi giver erhvervslivet nogle ordentlige rammevilkår. Med det fremsatte lovforslag mener vi at der er fundet en fin balance mellem de to hensyn.

Lovforslaget har til formål at gennemføre varedirektivet og direktivet om digitalt indhold i dansk ret. Med lovforslaget foreslås det overordnet, at reglerne om forbrugerkøb i købeloven og om handelsmæssige garantier i markedsføringsloven ændres, således at reglerne kommer til at stemme overens med reglerne i de to direktiver.

Det foreslås bl.a. at udvide anvendelsesområdet for reglerne om forbrugerkøb i købeloven, således at reglerne udtrykkeligt kommer til at gælde for køb af digitalt indhold og digitale tjenester. Det betyder, at der i store træk vil komme til at gælde de samme regler, uanset om forbrugeren køber en vare eller digitalt indhold eller digitale tjenester.

Desuden forlænges formodningsperioden i en række tilfælde fra 6 måneder til 1 år. Der har været nedsat et udvalg, som har været bredt sammensat af en kreds af interessenter, som har set på, hvordan man bedst kunne gennemføre de to direktiver i dansk ret. Dette lovforslag svarer med enkelte ændringer til udvalgets lovudkast.

Venstre mener, at lovforslaget er et udtryk for en fornuftig balance mellem hensynet til forbrugere og erhvervsinteresser. Utilstrækkelig forbrugerbeskyttelse giver brodne kar mulighed for at snyde forbrugerne uden sanktioner, og det går også ud over de redelige virksomheder. Omvendt vil overbeskyttelse i forbrugerbeskyttelsesreglerne medføre højere omkostninger for virksomhederne, og det vil i sidste ende føre til høje priser for forbrugerne.

Venstre stemmer for lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Og tak for at gøre klar til næste ordfører, som kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Endnu en gang står vi her og skal implementere et EU-direktiv – denne gang på forbrugerretsområdet. Selv om jeg har brugt det meste af min tilværelse på at holde taler imod EU, og hvad der udgår af dårligdomme fra Bruxelles, så må selv sådan en knarvorn type som mig indrømme, at når man har et indre marked, giver det mening, at man også har nogle fælles regler for de varer, der handles på det indre marked. Det er jo netop det, der er tale om her. Vi har en købelov i Danmark, men den skulle meget gerne lige så vel som markedsføringsloven minde nogenlunde om det, der gælder i de andre lande, som vi handler meget med, og hvis produkter vi jo altså derfor køber. Derfor er vi heller ikke sådan i Dansk Folkeparti automatisk imod, når der kommer et direktiv som det, vi har med at gøre i dag, men vi ser derimod på indholdet.

Indholdet handler jo bl.a. om, at i den nye verden – kan man vel stadig væk godt sige – hvor man kan handle på digitale platforme uden at skulle betale noget, nemlig ved at give et firma adgang til sine data, har der været et spørgsmål til, om det kan betragtes som et forbrugerhandelsforhold. Det bliver slået fast med den her lov, at det er der tale om. Altså, accepterer man at få en ydelse, f.eks. på Facebook, eller hvad det nu måtte være for en digital platform, mod, at modparten så får adgang til at følge en på telefonen, eller hvor det måtte være, ja, så er der tale om et handelsforhold, et debitor-kreditor-forhold. Det gør, at forbrugerne så selvfølgelig også, og det er det, der har været uklarheden, får nogle rettigheder, og det er vi sådan set godt tilfredse med at man nu får præciseret. Så den del af lovforslaget kommer regeringen ikke til at få problemer med os i Dansk Folkeparti med.

Derimod er der et område, som man kan sige er i en helt anden boldgade. Altså, det er nærmest det fjerneste fra det digitale, man kan forestille sig. Det handler nemlig om forbrugersalg af levende heste. Det var lidt en overraskelse for mig, at de to ting er omfattet af samme lovforslag, må jeg indrømme, men det kan der jo selvfølgelig være nogle praktiske årsager til. Jeg kan simpelt ikke gennemskue, hvad det betyder for familier, der måske gerne vil have en hest, for at deres børn kan have glæden af at lære at ride osv., at den handel ikke længere skal betragtes som et forbrugeranliggende med alle de præceptive beskyttelsesregler, der jo ligger i købelovgivningen for forbrugeren, på trods af at det jo i mange tilfælde rent faktisk vil være folk, der handler uden for deres vante erhvervsområdet.

Jeg kan også konstatere, at Den Danske Dyrlægeforening har været bekymret for, hvad det her så kommer til at betyde både for forbrugerbeskyttelsen, men jo også for dyrevelfærden, og derfor er det et område, hvor vi måske ikke helt med samme begejstring siger, at det er noget, vi kan bakke op om. Vi kommer i hvert fald til at stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen og måske også stille et par ændringsforslag til andenbehandlingen.

Så har jeg noteret mig, at autobranchen – der er mange brancher i spil i det her lovforslag – har gjort sig nogle betragtninger, også i forhold til reklamationsperioden, hvor et mindretal i underudvalget, der jo har lavet dataene forud for det her lovforslag, har fremsat tanker om, at man skal have en reklamationsperiode på helt op til 6 år. Det ved jeg godt regeringen ikke følger op på, men vil bare sige, at man skal huske på, at hvis man ønsker at lave en reklamationsperiode, der er så lang, så bliver beviset jo meget, meget vanskeligt. Hvis man er helt ude der, hvor man har købt en vare, og i det her tilfælde jo så nok en bil, som jeg tænker autobranchen primært er optaget af, og efter 6 år skal bevise en mangel, som altså ikke er slitage efter sådan, hvad der almindeligvis må forventes på det tidspunkt, men er noget, som kan henføres til en mangel ved produktet på købstidspunktet, så bliver det meget, meget bureaukratisk og meget, meget vanskeligt, tror jeg. Derfor er vi egentlig tilfredse med, at man ikke er gået ned ad den vej fra regeringens side, og det vil jeg bare lige flage her.

Så alt i alt er det positive ord i forhold til at forbedre forbrugersikkerheden, bekymrede ord, i forhold til at handel med levende heste ikke længere skal betragtes som et forbrugeranliggende, selv om man handler uden for sit vante erhvervsområde, men det glæder vi os til at dykke ned i. Tak, formand.

Tak til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Ina Strøjer-Schmidt. Velkommen.

Tak for ordet. I SF synes vi i modsætning hertil, at det er ærgerligt, at man ikke har valgt at forlænge reklamationsretten, for det er urimeligt, at man som forbruger betaler flere tusind kroner for et produkt, som så kort efter de 2 års reklamationsret går i stykker, og hvor der så ikke er nogen hjælp at hente. Forbrugere i Danmark er dårligere stillet end forbrugere i mange andre europæiske lande. Norge, Island, Finland, Holland, Irland, England, Skotland og Sverige har en længere reklamationsret end Danmark.

Ud over at det ikke er rimeligt set fra et forbrugerperspektiv, ville en forlængelse af reklamationsretten sandsynligvis have en indirekte positiv effekt på klimaet og miljøet, fordi forhandlere får et incitament til at droppe produkter, der har en kort levetid, når de i længere tid skal hæfte for de produkter, som de sælger. Presset på producenterne med hensyn til at producere produkter, der holder længere, vil desuden stige, hvis flere lande indfører en forlænget reklamationsret. Lovforslaget forbedrer forbrugerens retsstilling på nogle områder, og det er vi selvfølgelig glade for, men vi synes, det er ærgerligt, at man ikke har benyttet lejligheden til at forbedre forbrugerens retsstilling i længere tid, når de oplever mangler ved deres produkter.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Det er en fornøjelse at komme på kort efter en i hvert fald efter de standarder EU-begejstret festtale fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Så tak for at præge og sætte lidt kulør på den her debat, hvor der ikke har været de store diskussioner og den store spørgelyst sådan ellers i øvrigt.

Da jeg læste det her lovforslag, dukkede et lyksaligt minde om første år på jurastudiet op .Da jeg startede på studiet, kan jeg huske, der var et fag, der hed Formueret 1, og i det fag skulle man bl.a. læse en hel del om købeloven, og der var det meget vigtigt, at man kunne sondre mellem de tre køb: Handelskøb , civilkøb og forbrugerkøb. Og jeg tænkte på det tidspunkt: Hvornår i alverden får jeg behov for at sondre mellem de tre former for køb? Men nu har jeg fundet ud af, hvorfor det var vigtigt at lære det på studiet, så det var dejligt at blive fuldstændig bekræftet i det.

Derudover synes jeg, det er vigtigt at takke det bredt sammensatte udvalg, der er kommet med et lovudkast, som jo i vid udstrækning danner grundlag for det lovforslag, der er her, og som har få ændringer. Jeg vil i den her tale undlade at gøre nærmere rede for Radikale Venstres holdning til, hvor placeringen af køb af levende heste skal være. Det er ikke noget, der står i vores politiske holdningsprogram, kan jeg afsløre, men jeg synes, det er vigtigt, fordi det er meget vigtigt for nogen, at vi ligesom alligevel får behandlet det grundigt i det forum, hvor det gøres, så det vil vi tage nærmere stilling til i Retsudvalgets behandling af sagen. Det er en implementering af to direktiver, som jo er ret vigtige i forhold til den digitale udvikling, vi oplever, og derfor er de nye definitionsbestemmelser ret væsentlige, ligesom udvidelsen af anvendelsesområdet for forbrugerkøb er det, som gør det meget, meget klart, at det også gælder aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Det er jo godt at få slået det fast i hvert fald i de tilfælde, hvor forbrugeren afgiver sine personoplysninger.

Så med de ord vil jeg sige tak til dem, der har gjort forarbejdet til det her omfattende lovforslag og til implementeringen af det. Jeg har bidt mærke i de mange høringssvar, der også er kommet ind, og dem ser jeg frem til grundigt at behandle med den respekt, de fortjener, i Retsudvalget.

Tak til hr. Kristian Hegaard og Radikale Venstre. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Victoria Velasquez. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gøre det kort. Jeg synes, at der er kommet nogle gode pointer i forhold til noget af det, som der skal ses på i udvalgsbehandlingen. Hvis jeg skal prioritere én ting, som jeg gerne vil lægge vægt på, som er vigtig for os i Enhedslisten, og som jeg også hører er vigtig for flere andre, så er det at gribe muligheden i forhold til at se på reklamationsretten. Og noget af det, som jeg hører regeringen sige som et argument mod at forlænge reklamationsretten, er de negative konsekvenser, som det skulle have for erhvervslivet, og de negative konsekvenser, det kan have i forhold til at sætte sig i priserne, så de kommer til at stige. Men når vi ser på de andre lande, som har grebet muligheden for at forlænge reklamationsretten, så er det faktisk ikke det, vi ser, og derfor synes jeg egentlig, at vi skal tage det op til genovervejelse. Det håber jeg også at regeringen vil gøre.

Det her kunne faktisk i Enhedslistens optik være en rigtig god mulighed for at kombinere det røde og det grønne; det grønne, fordi vi i højere grad gør op med køb nyt og smid ud-kulturen og forbrugskulturen i forhold til bare at smide tingene ud, når de er gået i stykker, men faktisk i højere grad at få dem repareret, og også fordi det vil være med til at skabe nogle bæredygtige arbejdspladser, fordi det tager tid at reparere, og det ville jo også betyde, at det her kunne være et led i en grøn jobplan, som vi også har anmodet regeringen om at fremlægge til forhandling. Så den bider vi os fast i. Men generelt vil vi afvente udvalgsbehandlingen og så se, om vi får delt lovforslaget op, og om vi måske kan få ændret nogle af tingene, før vi tilkendegiver, hvad vi endeligt kommer til at stemme. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre. Værsgo.

Tak for talen. Nu lagde jeg jo mærke til, at ordføreren var inde på problematikken med længere reklamationsret. Så ville jeg egentlig bare høre ordføreren, om ordføreren ikke mener, at det, vi skal, er, at vi skal stille krav til producenterne, for at deres varer kommer til at holde bedre, frem for dem, der sælger dem.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål, der kommer fra Venstre og fra ordføreren. Jeg synes faktisk, vi kan gøre det mere nuanceret end det. Lad os se på, om der ikke også er nogle specifikke ting, hvor man kan have krav på at skulle have det repareret. Det kunne være nogle lidt andre ting. Med tasker ser vi ofte, det kan være lynlåsen, der er gået noget galt med, men at tasken egentlig fungerer fint. Så jeg er egentlig, og det er Enhedslisten også, åben over for at se på det netop i forhold til dem, der producerer varerne, men også at kigge på de forskellige led, og hvordan vi kan sætte det sammen på en fornuftig måde.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Grunden til, jeg lige spørger, er, at hvis vi skal stille krav til producenterne, skal vi gøre det gennem EU, og det er man faktisk i gang med lige nu; der er man i gang med noget revision af det, der hedder ecodesigndirektivet. I Venstre hilser vi det meget velkommen, hvorfor vi mener, at vi ikke skal begynde at pille ved reklamationsretten, før vi har styr på det, der sker nede i EU. Så mener ordføreren ikke, at det kunne være en god idé, at vi kigger den vej og så får gjort noget ved det dernede, hvor man rent faktisk kan løfte noget, frem for i Danmark, hvor vi ikke kan gøre særlig meget ved det?

Ordføreren.

Det er jo en kendt uenighed mellem Venstre og Enhedslisten. I Enhedslisten kan vi altså ikke vente på EU. Vi synes, at det er oplagt, at Danmark går foran og er med til at vise et godt eksempel og sætte nogle gode ting i gang. Derudover er det altså også en god mulighed for at kunne skabe nogle arbejdspladser, at man reparerer de forskellige produkter. Så vi vil byde det velkommen, hvis man lykkes med at finde på noget godt i EU, men det vil vi altså ikke vente på.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Mads Andersen. Velkommen.

Tak, formand, og tak til ministeren for lovforslaget. I Det Konservative Folkeparti synes vi sådan set, at det her lovforslag går ind og tager hånd om nogle af de udfordringer og muligheder, som det store internationale marked og den øgede digitalisering giver. Vi ser med stor tilfredshed på de præciseringer, som er med til at gøre det både bedre og mere smidigt for forbrugeren og egentlig også for erhvervslivet. Vi er også superglade for det her udvalgs arbejde, og vi tror egentlig også, at det har betydet rigtig meget for kvalificeringen af det her forslag, og det ser vi selvfølgelig rigtig positivt på. Vi har hørt fra mange forskellige interessante brancher, som er kommet med deres høringssvar i forhold til det her, og det er de selvfølgelig i deres gode ret til, og det har været med til at gøre det til en rigtig smidig proces. Kunsten i det her er jo at forbedre forbrugervilkårene uden at svække erhvervslivets arbejdsmuligheder for at være konkurrencedygtige, og det ser vi rigtig positivt på.

I forhold til det her meget specifikke spørgsmål om heste vil jeg sige, at vi læner os indtil videre tilbage i hestevognen og afventer udvalgsbehandlingen. Det kan være, at der kommer nogle gode, kloge spørgsmål og betragtninger der, vi kan tage med.

Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Så kan jeg se, at justitsministeren er ved at rejse sig op, og det er helt passende, for der er faktisk ikke flere ordførere til stede i salen, som ikke allerede har fået ordet, og dermed kan jeg give ordet til justitsministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak for de positive bemærkninger. Lad mig vende tilbage til nogle af tingene senere. Hvis vi starter på det helt overordnede, er det her jo et forsøg på at finde en balance mellem på den ene side en høj forbrugerbeskyttelse og på den anden side gode vilkår for dansk erhvervsliv. Det handler om den høje forbrugerbeskyttelse, som vi alle sammen nyder glæde af, men samtidig er der jo et ønske om ikke at stille danske virksomheder ringere end deres europæiske konkurrenter eller risikere, at virksomhederne i for høj grad overvælter omkostningerne på forbrugerne.

Hvor skal den balance så ligge? Ja, altså, i virkeligheden synes jeg, at den måde, som jeg selv gjorde det på, nemlig at lægge det over til et udvalg, hvor der sidder kompetente folk, at sige, hvor snittet skal ligge, er den rigtige måde gøre det på. Det betyder, at vi jo har haft et udvalg, som har haft repræsentanter, der er indstillet af danske universiteter og af vores Dommerforening, men også Forbrugerombudsmanden, Advokatrådet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Foreningen for Dansk Internethandel, Forbrugerrådet Tænk og en række ministerier har siddet og udarbejdet de her regler. Og det, som jeg lægger op til, og som regeringen lægger op til, er, at vi følger udvalget, og at vi der, hvor der er uenighed, følger flertallet i udvalget. Det er også sådan, at vi på en række punkter jo vælger at stå ret skarpt på forbrugernes side. Vi opretholder f.eks. det brede danske forbrugerbegreb, som er bredere end det, der ligger i direktivet. Vi fastholder sælgerens loyale oplysningspligt, og vi anvender det brede anvendelsesområde, som vi kender fra markedsføringsloven, og som omfatter både varer og tjenesteydelser, hvor det, hvis vi havde taget varedirektivet, som det er, kun ville være varerne, der var omfattet. Så på den måde synes jeg i virkeligheden vi rammer en balance her, og det er jo også det, jeg hører der bredt er opbakning til.

Så er der særlig det der med, hvorfor handel med heste ikke skal være et forbrugerkøb, og altså, der er et processuelt svar, og der er et materielt svar. Det materielle svar er, at der gør sig særlige forhold gældende vedrørende heste, al den stund at den type handler ofte foregår i et specialiseret og professionelt miljø, hvorfor styrkeforholdet mellem parterne er anderledes, end det typisk er i forbrugerkøb. Det er det materielle svar. Det processuelle svar er, at jeg er blevet løbet over ende af Venstre, Danmarks Liberale Parti, som har meget stærke interesser i præcis hestehandel og det i et omfang, så jeg til sidst kapitulerede og sagde: Fair nok, så tager vi hestehandel ud. Jeg blev overbevist af de gode argumenter, som partiets mange repræsentanter, der har interesser i det her område, præsenterede mig for. Så det er materielt rigtigt, og det er simpelt hen også en indsats, hvor jeg har lyttet til dem, som er klogere på hestehandel, end jeg er, og det tror jeg stort set alle mennesker i Danmark er.

Tak til justitsministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til justitsministeren, og det er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare høre, om ikke justitsministeren kunne indvie os i nogle af de gode argumenter, han har fået fra Venstre. Når jeg ligesom hr. Kristian Hegaard sidder og tænker tilbage på min studietid, kan jeg ikke erindre nogen andre forhold – måske lige fast ejendom som en undtagelse – hvor man har sagt, at det er købsgenstanden, der afgør købets karakter. Man ser da altid på sælger og køber og deres forudsætninger, altså på, om de handler inden for et område, hvor de har en viden om praksis osv., som forventes for at være en professionel aktør, eller om man netop handler som forbruger.

Man siger, at fordi det er en hest, så er det sådan, men hvis det er et muldyr eller et andet firbenet kreatur, måske en ged, så er der tale om forbrugerhandel. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvor grænsen går, og hvorfor den går der. Hvad med en zebra? Nej, en zebra er selvfølgelig nok et erhvervskøb. Men kan ministeren ikke indvie os i de gode betragtninger, han har fået fra Venstre?

Ministeren.

Det kunne også være et æsel. Det, jeg lod mig overbevise af, var Venstres relativt overbevisende redegørelse for den her type situationer: at langt de fleste heste åbenbart bliver handlet på en måde i Danmark – og det vidste jeg ikke, så derfor refererer jeg alene – hvor det er professionelle eller semiprofessionelle parter og der derfor ikke er den ubalance, som man ser andre steder. Det blev præsenteret meget mere overbevisende end den måde, jeg gennemgår det på nu. Og selvfølgelig er det mit ansvar, at det står i lovforslaget nu, men på det her som på en række andre områder tror jeg, det er mere fair, at det er Venstre, der forklarer Venstres politik, end at jeg skal forklare Venstres politik – trods alt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er helt rimeligt. Jeg vil så bare gerne bede om, at vi kan få oversendt en oversigt over andre steder i købelovgivningen, hvis der er det, hvor det er købsgenstanden, der definerer karakteren af handelen. Jeg tror, at ministeren forstår, hvad jeg mener med det, ikke? (Justitsministeren (Nick Hækkerup): Fuldstændig). Altså, jeg mener der, hvor det ikke er parterne, men det, der handles, der afgør, hvorvidt det er et erhvervsforhold eller et forbrugerforhold?

Ministeren.

Det vil jeg med stor fornøjelse oversende.

Så er der endnu en kort bemærkning, og den er fra fru Anne Honoré Østergaard, Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne takke for roserne fra ministeren. Jeg er altid glad, når man lytter til Venstre – det bør man gøre noget mere, for så bliver det hele rigtig godt i denne verden.

Jeg vil lige informere ministeren og måske også resten af Folketinget om, at det jo ikke kun er Venstre, der synes, at det er en god idé, at man fritager levende dyr, heriblandt heste, især heste. Man har jo netop lavet den undtagelse i EU, fordi man mener, at der kan være et behov herfor. Og blandt høringssvarene er det jo lige præcis Hestens Værn, der synes, at det er en god idé. Hestens Værn varetager hestene. Så er der Dansk Ride Forbund, og hvem varetager Dansk Ride Forbund? Det er netop forbrugerne – dem, der køber, og ikke sælgerne.

Så det her er nok nærmere en bemærkning – og tak for roserne – frem for et spørgsmål. Men ministeren er selvfølgelig velkommen til at svare på det, der her er blevet sagt.

Ministeren.

Jeg synes bare, at det her bekræfter, at også i den her sammenhæng er Venstrefolk bedre til at forklare Venstres politik, end jeg er.

Næste korte bemærkning er til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Jeg ser frem til – fordi jeg oprigtig synes, at det er juridisk interessant – at vi i udvalget skal kigge nærmere på det her med spørgsmålet om køb af levende heste, og hvor det skal placeres. For ministerens holdning til det handler om, at begge parter forudsættes at have en specialiseret viden omkring det. Men normalt defineres handelskøb jo mere sådan, at det er som led i ens erhverv. Så det, der er interessant, er, om det ligesom ændrer på den definition, der ligger i handelskøb. Og derfor vil jeg spørge, om man da vil kunne drage en parallel til eksempelvis bilbranchen – at hvis man f.eks. køber veteranbiler, så forudsætter man, at når man køber dem, har man en særlig specialiseret viden om dem, men ikke i forhold til andre biler. Eller regner ministeren med, at det her ændrer på noget, hvor det drejer sig om forholdet mellem forbrugerkøb og handelskøb?

Ministeren.

Nej, det gør jeg ikke. Altså, helt grundlæggende synes jeg, at det lovforslag, som vi står med, er stort, omfattende, vigtigt og komplekst i forhold til at regulere forholdet, når der bliver handlet, og herunder, som der også er blevet sagt, inddrager det jo det digitale område, som ellers har været ureguleret. Og jeg opfatter i virkeligheden det her med spørgsmålet om heste som en relativt begrænset og afgrænset problemstilling, som er båret af særlige interesser og ønsker.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til justitsministeren. Tak til ministeren.

Der er heller ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen nu sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.