Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 222:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordningen med fartbøder til politiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 28.04.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Den teknologiske udvikling har bragt mange landvindinger med sig og gjort livet meget nemmere og også på mange områder meget sværere for mange af os. I forhold til at opklare kriminalitet har den teknologiske udvikling på mange områder været et gode, forstået på den måde, at den giver politiet flere værktøjer til mere sikkert og hurtigt, men også mere effektivt at kunne opklare forbrydelser. Omvendt betyder det desværre også, at forbryderne, de kriminelle, har langt flere muligheder for at lave mere kriminalitet, også på nettet.

Men i forhold til værktøjerne bruger politiet oplysninger – teleoplysninger, fingeraftryk osv. Det er godt, fordi det jo sådan set opklarer mere kriminalitet og fanger flere forbrydere og dermed også skaber mere tryghed. Omvendt siger det sig selv, at et bevismateriale selvfølgelig skal være korrekt brugt, ligegyldigt om det er den ene eller den anden slags. Og vi har desværre set nogle eksempler, også i de senere år, på, at noget af det bevismateriale, der er blevet brugt i forhold til teledataoplysninger og fingeraftryk, ikke har været helt så effektivt eller sikkert som det, vi måske i virkeligheden havde tænkt os og forestillet os. Måske også, fordi der har været fejl, som ikke er blevet opdaget i tide, og som dermed har givet nogle store sager, ja, sågar nogle skandalesager, i forhold til brugen af de her midler. Det har også givet et betydeligt ressourceforbrug at prøve at gå tilbage og kigge på, om en forkert brug af nogle fejlbehæftede kilder har givet det resultat, at nogle er blevet dømt, måske endda uberettiget. Det er der heldigvis ikke noget, der tyder på.

Men det har rejst en diskussion. Jeg tror, at særlig SF har rejst en diskussion om, om det så ikke bør være rigtigt at have et tilsyn, så man kan føre tilsyn med det, når politiet bruger forskellige værktøjer – om det så er overvågning, om det er fingeraftryk osv., altså det tekniske bevismateriale. Det er, synes vi, en god idé, og måske i virkeligheden også et meget sundt princip, at der, når man får flere værktøjer i kassen, så også bliver holdt øje med det af nogle uafhængige for at se, om myndighederne bruger de værktøjer rigtigt. Det bringer så det her lovforslag på banen, som altså handler om at indføre et bevismiddeltilsyn, der altså skal holde øje med det og have nogle uvildige øjne på, om de her bevismidler bliver brugt korrekt.

Derudover indeholder lovforslaget to andre elementer. Det ene er at udvide antallet af personer, der indgår i politiklagemyndigheden, så det ikke alene er de klassiske politifolk, men altså også andre mennesker, der er ansat, og som bedriver politimæssig virksomhed både i politiet og i anklagemyndigheden. Og et tredje element er, at politipersonale, der kører med udrykning, slipper for at skulle få en bøde i postkassen, hvis de kører forbi en stærekasse. Jeg tror, de fleste af os vil tænke, at det lyder meget rimeligt og fornuftigt. Og hvis ikke det er sådan i dag, er det meget rimeligt, at vi får rettet op på det.

Så det er lovforslaget, som Socialdemokratiet naturligvis kan bakke op om.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Jeg skal gerne sige, at jeg er stærkt tilfreds med, at der nu kommer et tilsyn, hvilket vi jo har peget på i SF, og stor tak for det. Det er jo et lille stykke retssikkerhed, som vi kommer til at vedtage her.

Jeg synes ikke, vi skulle have stoppet ved de tekniske bevismidler, jeg synes, alle bevismidler skulle være omfattet. Hvad tænker ordføreren om det? Kan der ikke være basis for også at tage resten med? Jeg tænker jo altid, det er godt at få en stikprøvekontrol, både i forhold til at kigge på kvaliteten, men også for at kunne justere og forbedre i tide, så man ikke får skandalesager. Så hvad tænker ordføreren om, at vi tager alle bevismidler med og ikke kun de tekniske?

Ordføreren.

Jeg synes, de tekniske har den fællesnævner, at det jo er tekniske bevismidler, og det vil sige, at det, hvis man f.eks. kigger på teledataoplysninger eller fingeraftryk osv., så er at være sikker på den måde, man anvender dem på – i nogle af de sager, vi har set, har man i forhold til de data, der er ført ind i systemerne, ikke været dygtige nok til at opdage, når der har været fejl, eller i virkeligheden når der så har været fejl, har man ikke fået reageret på det i tide. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, at vi får et tilsyn, som fører tilsyn med de tekniske bevismidler. Jeg synes, at det andet løfter en større diskussion af, hvad der så er det mere kvalitative, man skulle gå ind og vurdere. Der kan man jo sige, at der allerede i dag også er klagemuligheder, hvis det er, man føler sig uretfærdigt behandlet.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet igen. Jeg forstår egentlig godt, at der er en forskel på de sådan lidt mere kvalitative bevismaterialer og så de tekniske. De tekniske kan man afklare om er i orden eller ej. Men synes ordføreren, at det er okay, at det bare er politiet selv, der skal holde øje med kvaliteten af de andre bevismidler? Burde der ikke være et uafhængigt blik på det, som kunne se, om kvaliteten er i orden, og om der bliver stillet ledende spørgsmål ved at se i afhøringsrapporter f.eks.? Det tror jeg måske godt kunne forekomme. Men det ville jo vise, at her havde man måske noget, som man skulle arbejde med at inkorporere i politiets arbejde. Pointen er bare, at når vi ikke har et tilsyn, som også kigger på det, bliver vi ikke klogere eller dygtigere nødvendigvis, og det er egentlig bare det, der er min pointe.

Ordføreren.

Nu taler vi jo retssikkerhed, og man kan sige, at de tekniske bevismidler er svære for en forsvarer at udfordre. Det kan selvfølgelig godt lade sig gøre i nogle sager. Men jeg ville tænke sådan, at i de fleste sager, ligger de jo som et faktuelt grundlag, og derfor er der et behov for nogen, der har et uafhængigt blik på dem og også et uafhængigt blik på, om politiet bruger dem korrekt og i de rigtige situationer. Det andet vil jo i en retssag være genstand for en prøvelse mellem en anklager og en forsvarer, hvor man går mere kvalitativt til værks, i forhold til hvad det egentlig er for nogle udsagn, der var, og hvad afhøringen har givet udslag til i forhold til den procedure, man så er igennem.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og det er til spørgsmålet om udrykningskørsel, hvor vi jo er enige i det, der står i lovforslaget. Men nogle af de sager, man har set, har i praksis omhandlet civile politikøretøjer, som netop ikke har haft blåt blink på, fordi det i situationen har været uhensigtsmæssigt. Det er eksempelvis en politibil – og det er citeret efter erindringen – der kørte efter en skolebus, som slingrede faretruende, og hvor politiet besluttede sig for ikke at sætte et blåt blink på, fordi man tænkte, at man så ville risikere, at buschaufføren forsøgte at undslippe, og det ville betyde, at børnene blev bragt i fare osv. Så vil man fra Socialdemokratiets side være villig til at se på, om vi i virkeligheden har fået lavet den her bestemmelse for snæver, fordi der kan være andre eksempler, som også skulle omfattes af ordningen?

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at det så bliver et af de eksempler, der kommer frem i lovbehandlingen. Så villighed eller ej, vi kommer til at kigge på det, og det synes jeg da er fair nok. Jeg er ikke helt skarp nok på, hvordan det er i dag. Jeg antager, at hvis man som politimand eftersætter en skolebus, hvis man er i tvivl om, om chaufføren er beruset af alkohol, og at man ikke sætter blink på af hensyn til at undgå, at der sker en ulykke, så står man med en rimelig god sag på hånden, hvis man skal forklare, hvorfor man så har fået en fartbøde.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jo, jo, men det, man lægger op til i lovforslaget, er jo, at der så skal være en formodningsregel om, at betjentene ikke skal have en fartbøde. For det modsatte er jo, at de skal have en fartbøde og skal bruge en masse tid og ressourcer på at undgå at få den fartbøde i sidste ende. Det er jo det, lovforslaget skal gøre op med.

Et spørgsmål omhandler politikøretøjer, men hvad med beredskabet i øvrigt, altså ambulancer, brandbiler osv. – hvorfor er de ikke omfattet af lovforslaget?

Værsgo.

Jamen jeg ved, at der er et bredt ønske i forhold til at få flere omfattet. Jeg har også fået en del henvendelser om det. Jeg tænker, at det også er noget af det, vi jo kommer til at drøfte i behandlingen. Nu lægger vi op til her, at det er politi med udrykning, fordi det virker lidt omsonst, at der pr. automatik skal klikke en fartbøde ind. I forhold til det andet eksempel med politiet, der ikke sætter blink på og forfølger den her skolebus, skulle vi så udbrede det til, at praksis skulle være, at man pr. automatik ikke får en bøde, hvis man bliver taget af en stærekasse, når man ikke har udrykning på? Det har jeg måske også lidt svært ved at se. Så måske er det en meget fair balance, der dér er ramt.

Tak til hr. Jeppe Bruus. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Jan E. Jørgensen. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til justitsministeren for lovforslaget. Lad mig starte med at sige, at vi i udgangspunktet er positivt indstillet over for lovforslaget, men derfor kan der jo godt være ting, som kan gøres bedre. Altså, vi er tilhængere af, at personkredsen, man kan klage over, udvides, sådan at det ikke kun er politiet selv , men også ikkepolitiuddannet personale hos politiet, man fremover vil kunne klage over. Det er egentlig lidt besynderligt, at det ikke har været sådan hidtil. Det synes vi er rigtig godt. Det kan øge tilliden til politiet og kan øge retssikkerheden for de mennesker, som enten retmæssigt eller uretmæssigt har fået en behandling af politiet, som de ikke mener er i orden.

I forhold til det andet spørgsmål om de tekniske beviser kunne jeg høre på spørgsmålet fra SF, at man kunne overveje, at det ikke kun skulle være tekniske beviser, men også kunne være andre beviser. Det vil vi da gerne drøfte. Det er ikke en problemstilling, vi selv har været opmærksomme på, men lad os da drøfte det under udvalgsbehandlingen. Det synes jeg vi skal være positive over for.

Det sidste er så spørgsmålet om betjente, der blitzes, både af stærekasser og atk'ere. Altså, man kunne jo godt i sit stille sind sige, at så kan de selv mærke, hvordan det er, når vi andre en sjælden gang imellem bliver blitzet – ikke at jeg personligt har erfaring med det, men jeg har hørt om andre, der har haft den slags problemer. Men det giver selvfølgelig sig selv, at det er fuldstændig absurd, at betjente skal bruge tid på en masse administrativt arbejde, fordi de bare har passet deres job, som jo altså indbefatter, at de har mulighed for at overtræde færdselsloven på en række punkter – ikke bare hastigheden.

Men som jeg også nævnte i mit spørgsmål til Socialdemokratiets ordfører, hr. Jeppe Bruus, er der spørgsmålet om, om vi i virkeligheden har fået gjort det for snævert. For der vil også være situationer, hvor betjente kører for stærkt i civile køretøjer uden at have sat blåt blink på taget, fordi formålet med udrykningen ville være forspildt, hvis de satte et blåt blink på. Altså, hvis man f.eks. efterfølger en mistænkelig bil og så sætter det blå blink på taget, kan selv den mest tungnemme forbryder nok regne ud, at der er nogen efter ham, og det kan jo i nogle situationer være rigtig, rigtig usmart. Og det andet spørgsmål er: Hvorfor gælder det kun for politiet? Altså, en ambulanceredder, som bliver blitzet af en stærekasse, skal vel heller ikke have en bøde. En brandmand, som bliver blitzet af en stærekasse, skal vel heller ikke have en bøde. Altså, bør vi ikke udvide kredsen af udrykningskøretøjer, sådan at det omfatter alle udrykningskøretøjer, som kører for stærkt?

Men med de forbehold, som vi jo så kan få afklaret i udvalgsbehandlingen, vil jeg gentage, at vi fra Venstres side synes, at det er et godt lovforslag, der er lagt frem fra regeringen om ændring af retsplejeloven.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Jeg vil bede ordføreren om at gøre talerstolen klar til næste ordfører, som kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Morten Messerschmidt. Velkommen.

Tak, formand. Vi behandler her et lovforslag om henholdsvis bedre behandling af teledata og bedre behandling af vores politifolk, som i tjeneste forfølger mistænkte og i den forbindelse ryger ind i en såkaldt stærekasse og så får tilsendt en bøde, som de selvfølgelig ikke skal betale, men hvor der går vigtig tid, der kunne være gået med politiarbejde og opklaringsarbejde, med at få det håndteret.

Hvad det første angår, har vi jo alle sammen fulgt den såkaldte teledatasag, som om noget afslørede, hvor krævende og komplekst det er at afdække, når der opstår fejl i den tekniske bevisførelse. Derfor er vi sådan set glade for, at regeringen nu fremsætter et forslag her til at ændre på setuppet, sådan at det forhåbentlig bliver lettere at tilgå fremadrettet. Og det er jo sådan set i alles interesse i en sag og derfor noget, vi kan bakke op om.

Hvad angår spørgsmålet om stærekasser, og hvordan politiet skal disponere sin tid, har vi heller ingen betænkeligheder ved at bakke op om forslaget. Men vi deler sådan set den tanke, som hr. Jan E. Jørgensen lagde for dagen, for kan samme argument ikke bruges over for andre dele af den offentlige sektors tjenestemænd, som har en god grund til af og til ikke at overholde fartgrænserne? Det kan være føreren af en ambulance eller en brandbil, hvor vi alle sammen er enige om, at det mere handler om at komme frem til endestationen hurtigst muligt, end om at man måske i den situation kun må køre 50 km/t. gennem byen. Så vi vil i udvalgsbehandlingen gerne se på, om ikke man enten her eller i et parallelt lovforslag kan udvide kredsen af dem, der kan undtages fra at skulle håndtere de her automatiske fartbøder.

Men ellers er det kun positive ord fra Dansk Folkeparti.

Tak for det til Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg beklager på forhånd, hvis det er lidt langt, for jeg er faktisk ret begejstret over det lovforslag, som vi behandler her, fordi det er et lille stykke retssikkerhed, som SF jo flere gange i forbindelse med den såkaldte teleskandale pegede på behovet for, nemlig det her nye tilsyn med tekniske bevismidler. Vi sagde gentagne gange, at der er brug for løbende kontrol og stikprøver af, om de bevismidler, vi bruger i straffesager, er i orden. Og det bliver jo så tilsynets opgave fremover at holde øje med, om kvaliteten af det er i orden.

Det lyder måske tørt, men det er faktisk ret vigtigt, for det vil jo være særdeles indgribende, hvis en person uretmæssigt bliver koblet til kriminalitet på baggrund af teleoplysninger, dna-analyser, registreringer i nummerpladescannerne eller andet, som er forkerte. Og vi har jo desværre et eksempel på, at det er gået galt, for der var en sag med en håndværker, som blev dømt for indbrud på baggrund af et forkert dna-match. Han erklærede sig uskyldig hele vejen til landsretten og nåede at afsone 60 dage, inden man opdagede, at det faktisk ikke var hans dna og altså ikke ham, der havde noget med indbruddet at gøre. Og jeg tror, vi alle sammen vil kunne forstå, hvor forfærdeligt det er at blive anklaget, dømt og blive sat i fængsel for noget, som man ikke har gjort. Det kan have store personlige konsekvenser.

Det er den ene ting – det rent retssikkerhedsmæssige. Men man må jo også sige, at det er omkostningstungt og ressourcekrævende, når man lige pludselig skal gennemgå tusinder af sager om teledata, fordi man finder fejl i dem, som jo potentielt kan rokke ved beviserne i en sag. Det viste sig heldigvis, at man ikke fandt sager, hvor det havde haft en betydning, men det understreger, hvorfor det er bedre at have et tilsyn end ikke at have det, så man får reageret på problemerne tidligt. Og det viste sig jo desværre også, at man havde kendt til problemer i lang tid, men man havde ikke helt fået fulgt op på det. Og det håber jeg nu at det nye tilsyn kan bidrage til.

Når det så er sagt – og jeg er glad for det nye tilsyn, for vi har selv peget på behovet for det – så synes jeg jo, at alle bevismidler skulle have været omfattet, og det har jeg faktisk også ved flere lejligheder sagt, og jeg har spurgt ministeren til det. Jeg ved jo godt, at tekniske bevismidler har en karakter, der gør, at de er meget nemmere at kontrollere, men jeg kunne altså godt se for mig, at vi fik stikprøvekontroller af samtlige efterforskningsmidler, både for at blive klogere på, hvordan de kan forbedres, men også fordi vi ved, at det somme tider kan gå stærkt for politiet i dag, fordi de jo har alt for mange opgaver, og så kan der ske fejl. Og det vil være rigtig godt at få et blik på det.

Vi så i Solbakkesagen – om end den er gammel, og der er forhåbentlig sket mange forandringer i politiet siden – at man kunne sætte spørgsmålstegn ved værdien af de afhøringer, der var sket. Har vi metoder til at sikre, at det ikke kunne blive en udfordring i dag? Det ved jeg faktisk ikke, men det kan vi jo få afklaret. En nyere sag er f.eks. Pusher Street-sagen, hvor en anklager, som nu er dømt, manipulerede med vidner, der var politiagenter. Som det er nu, er det politiet selv, der skal kontrollere det, men det burde måske også være en opgave for et uafhængigt tilsyn.

Vi har også set, at kvaliteten i den indledende efterforskning i f.eks. voldtægtssager ikke var særlig god. Det endte med at føre til minimumsskridt. Det var også et sted, hvor man måske kunne have haft behov for et tilsyn, der kiggede ind på et tidligere tidspunkt. Det kunne være brugen af visitationszoner – hvordan bliver visitationerne rent faktisk udført, dokumenteret og brugt i retten, og hvordan sikrer vi, at de ikke går ud over ikkemistænkte? Jeg synes faktisk, der er brug for at kigge på alle bevismidler.

Det sidste, jeg vil sige om Bevismiddeltilsynet, er, at det ikke rigtig er defineret, hvem det nye medlem af Politiklagerådet skal være, ud over at det skal være en teknisk ekspert. Jeg synes, det ville give god mening, at det bliver Ingeniørforeningen, som udpeger det medlem. Der står lige nu, at det er ministeriet, der skal udpege det medlem, og der står faktisk ikke, hvor eksperten skal komme fra. Det ville være godt med uvildighed i den beslutning.

Så er der et par andre ting, som det her forslag også handler om. Det foreslås jo også, at de uafhængige politiklagenævn fremover kan tage sager, som handler om det civile personale i politiet. Det giver god mening, især fordi der bliver flere og flere af dem. Og nu, hvor vi er ved civile, synes jeg, der skal rettes op på den skævhed, at politiklagemyndighedens jurister er ansat i Justitsministeriet; det er i hvert fald dem, der udsender annoncer, kan jeg se, og de bør i lighed med efterforskerne være ansat direkte i politiklagemyndigheden. Jeg tror ikke, der har været problemer, men jeg synes ikke, det skal være en diskussion om, hvorvidt der er en reel uafhængighed eller ej. Det er skadeligt for tilliden til politiklagemyndigheden og lidt dumt, når det nu kan være anderledes. Det synes jeg også vi kunne rette op på her.

Så synes jeg til sidst, at vi også skal omfatte anklagerne hos Statsadvokaten og Rigsadvokaten af det uafhængige klagenævn. Det forekommer ikke helt gennemtænkt, at når en sag er færdigefterforsket mod en anklager hos Statsadvokaten eller Rigsadvokaten, sendes det til Statsadvokaten, som så skal afgøre spørgsmålet om tiltalerejsning mod egen medarbejder eller undladelse af tiltalerejsning. Det skal godt nok sendes til en anden statsadvokat, men også her vil det være tillidsskabende, hvis vi kunne få det løftet over i det uafhængige politiklagenævn.

Sidst, men ikke mindst, skal forslaget rette op på problemet med de mange færdselssager, hvor politi på arbejde legalt overtræder færdselsreglerne. Det er også en rigtig god idé.

Så jeg vil bare varsle, at vi selvfølgelig støtter forslaget, men også, at der kommer en række ændringsforslag fra SF. Tak for ordet.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra det radikale Venstre, og det er hr. Kristian Hegaard. Velkommen.

Tak for ordet. Teledata var det første ord, jeg lærte som ny retsordfører i sommeren 2019. Og jeg kan huske, at skandalen opstod en solrig julidag, hvor jeg var på vej til Roskilde Festival. Siden har vi fulgt sagen tæt, og ministeren har været i flere samråd. Teknik er godt, den digitale udvikling er fremtiden, det gør rigtig mange ting nemmere, men er den perfekt?

Jeg tror, de mange digitale møder på det seneste har vist, at nogle gange er lyden dårlig, nogle gange virker kameraet ikke, og sådan har det digitale ikke alle perfektheder i sig. Det gør ikke så meget, når man holder et teamsmøde, for man skal alligevel nok få sagt det, man skal. Men hvis usikkerheden i noget teknik betyder skyldig eller ikkeskyldig i en retssag, så er det et problem. Lad mig illustrere det med et eksempel omkring teledata.

Jeg bor i Humlebæk, en skøn by i Nordsjælland. Når jeg begiver mig mod Louisiana eller Krogerup, der ligger på Strandvejen, så sker det ind imellem, at jeg får en sms, hvor der står velkommen til Sverige. Og der er altså, uden at jeg har krydset Øresund – og mig bekendt har Sverige ikke erobret land i det nordsjællandske. Men hvis jeg er koblet på en svensk mast uden at have bevæget mig ud af min by, Humlebæk, og jeg så havde begået kriminalitet – det kunne være vanvidsbilisme eller noget andet – så ville jeg da sige i en retssag: Kig på mine teleoplysninger; jeg var altså i Sverige, det var bestemt ikke mig. Altså hvis det nu var det eneste bevismiddel, der forelå. På den måde har eksempelvis teledata sine indbyggede sårbarheder, og det har vi jo set i den konkrete sag. Og teledata er desværre ikke det eneste tekniske bevismiddel, som der har vist sig at være udfordringer med.

Jeg kan huske – og det er ikke engang særlig sjovt – da der opstod et par sager, at vi på et tidspunkt i Retsudvalget jokede med, at der næsten skulle være et ugentligt punkt på Retsudvalgets møder, hvor der stod: denne uges digitale udfordringer med bevismidler.

Nu er det heldigvis noget tid siden, at der har været noget, men man må bare konstatere, at det er uhensigtsmæssigt, når vi ser, at udfordringer med dna og de forskellige udviklinger i det, kan betyde, at der er en person, der når at afsone, inden man efterprøver det i forhold til det tidligere, og når vi ved, at der samlet set er 800 it-systemer i politiet. Vi har også hørt et konkret eksempel med, at visse tidsangivelser i filer fra beslaglagte mobiltelefoner ikke var præcise. Og når det er, som om de ting hober sig op, kan det udgøre en betydelig udfordring for retssikkerheden. Og derfor er det jo glædeligt, at vi nu i dag sætter ind, som vi nu kan politisk, med et uafhængigt tilsyn, som kan undersøge de her tekniske bevismidler, sådan at vi har størst muligt fokus på retssikkerheden og på, at bevismidler teknisk set ikke bliver brugt til at dømme skyldige uskyldige eller uskyldige skyldige.

Så vil jeg meget kort til sidste lige berøre de to andre elementer i lovforslaget, nemlig at politiklagemyndigheden fremover ud over politipersonale også vil kunne behandle sager om andet personel. Det synes vi er fornuftigt, og tilsvarende synes vi også, det er meget fornuftigt, at politi, der kører i udrykning i en politibil, selvfølgelig ikke får et bødepålæg, såfremt de kører forbi stærekasser. Og vi synes, at nogle af de bemærkninger, der har været rejst i forhold til mulige udvidelser, er noget, som vi bestemt ikke vil være afvisende over for på forhånd.

Så Radikale Venstre ser positivt på nærværende lovforslag.

Tak til hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak til justitsministeren for at fremsætte det her lovforslag, som jeg er helt overbevist om vil styrke befolkningens tillid, ikke bare til politiet, men til hele vores retssystem. Det er nemlig vigtigt, at befolkningen trygt kan stole på, at de beviser, der er en del af retssagerne, også er de rigtige, og vi har jo set, at der har været flere situationer, hvor det senere har vist sig, at de tekniske beviser simpelt hen ikke var egnede til at kunne bevise noget som helst.

Problemet er jo, at det kan advokaterne, anklagerne og dommerne ikke nødvendigvis gennemskue. De er jo trods alt, uden at fornærme nogen i salen her, blot jurister. De har ikke meget med teledata og videnskaben bag dna at gøre. Og det ved jeg, fordi jeg selv har læst jura. Og lige præcis derfor giver det super meget mening, at vi nu får et tilsyn, der kan sikre, at alle beviser, der bliver fremlagt for domstolene, også er reelle beviser.

Vores samfund er indrettet på den måde, at vi har delt magten sådan, at vi både har den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Og jeg synes, vi styrker tilliden over hele linjen med det her lovforslag. Folk kan have tillid til, at vi som lovgivere gør, hvad vi kan for at sikre, at den udøvende og dømmende magt har de bedste forudsætninger for at udøve den magt, de er blevet tildelt. Det er med til at sikre tilliden.

På samme måde er det med til at sikre tilliden, når vi nu udvider den uafhængige politiklagemyndigheds kompetence til at omfatte sager i forhold til alle, der har med politiarbejde at gøre, og ikke kun betjente. Selv om det kun er i meget få sager, at den uafhængige politiklagemyndighed finder anledning til at udtale kritik af hændelser, så er systemet stadig med til at sikre, at alt foregår, som det skal, og – igen – at befolkningens tillid til magten forbliver intakt.

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund man har skal jo ikke afgøre, om ens handling kan undersøges, når man er ansat hos politiet. Hvis man udfører den samme opgave på den samme arbejdsplads, bør alle også blive behandlet ens. Så det synes vi i Enhedslisten er rigtig, rigtig positivt, og jeg kan også huske, da teledatasagen, som flere andre ordførere har nævnt, ligesom kom for dagens lys, at vi faktisk netop stod og manglede lige præcis de her redskaber, som det her lovforslag giver.

Endelig kan jeg i forhold til at få justeret ordningen omkring fartbøder til politiets personale, sådan at den foregår på samme vis som for andre udrykningskøretøjer, godt have en lille bekymring. Ambulancer og brandbiler kører jo kun ud, når der er behov, altså i udrykningssituationen, og så måske en sjælden gang for at hente frokost.

Men som hr. Jan E. Jørgensen var inde på, bruger politiet jo også bilerne som et kontor på hjul. De sidder jo ikke bare og venter på at blive kaldt ud. De kører rundt og er til stede i bybilledet, og det synes jeg er en rigtig god ting. Men det betyder også, at størstedelen af de kilometer, der køres i en politibil, i modsætning til en brandbil jo ikke er udrykningskørsel. Og når der ikke er tale om udrykningskørsel, skal fartgrænserne jo altså overholdes, også af politiet, ellers kan det være til stor fare for andre trafikanter, og hvis der ingen konsekvens er ved at køre uberettiget for stærkt, så kan man hurtigt komme til at glemme foden på speederen. Så den del af lovforslaget er vi lidt skeptiske over for.

Men ellers er vi meget positivt indstillet over for det her lovforslag, og vi er også meget positivt indstillet over for de ændringsforslag, som SF’s ordfører proklamerede skal stilles. Dem regner jeg med Enhedslisten bakker op, så vi kan udvide netop de ting, der gør, at man som borger kan have en stor tillid til både politi og anklagemyndighed. Så opbakning herfra.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er her Mads Andersen.

Tak for det. Der er selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at da jeg fik at vide, at jeg skulle være retsordfører, var det jo godnatlæsning som det her, jeg havde glædet mig til at skulle ligge og hygge mig med. Det er en ordentlig moppedreng, men i sig selv er indholdet af lovforslaget sådan set nogle rigtig gode ting, og jeg tror også, det er det forslag, jeg indtil videre har været med til herinde, hvor der har været sådan den mest positiv stemning fra alle sider, inklusive mig selv.

Forslaget handler jo i al sin enkelhed om at styrke og forbedre kvaliteten, kan man sige, i den tillid, vi har til vores danske politi, og det kan jeg jo så også høre at de fleste er enige i er en god idé. Den tillid tror jeg, uden nødvendigvis at have belæg for det, at rigtig mange lande ude omkring i verden kunne være rigtig misundelige over at vi har i Danmark.

I forhold til den tekniske bevisførelse synes jeg, det giver god mening, og vi tager gerne drøftelserne i udvalget omkring eventuelle ændringsforslag og yderligere snak omkring det. Det vil vi ikke afvise.

Med hensyn til den her idé om at udvide politiklageordningen til også at skulle omfatte administrative medarbejdere tror vi sådan også, at det giver god mening. Jeg vil indrømme, lad os sige i min uerfarenhed og med ikke så lang tid herinde, at jeg faktisk troede, at det var sådan, men lad os da endelig få det med.

I forhold til stærekasserne er vi sådan set også positive omkring det og ønsker egentlig bare at inddrage andre dele af beredskabet. Jeg synes, det var et rigtig godt forslag, som hr. Jan E. Jørgensen kom med, og det synes jeg da bare vi skal prøve at tage med og drøfte videre.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kan ikke se nogen ordførere fra Nye Borgerlige og Liberal Alliance i salen, så dermed kan jeg give ordet til justitsministeren.

Tak, formand. Tak for de positive bemærkninger, som blev givet her. Hr. Kristian Hegaard startede sin tale med at sige, at et af de første ord, han som nyvalgt folketingsmedlem og retsordfører stødte på, var ordet teledata. Jeg må sige, at det også var et relativt nyt begreb for mig, men som jeg til gengæld lærte relativt grundigt at kende. Jeg ved ikke, om det var det, der gjorde mest indtryk på mig, eller om det var, da jeg skulle have fat i de nye retsordførere og ligesom skabe en god relation til dem, at der simpelt hen var en af retsordførerne, som er til stede i salen, og jeg skal lade være med at hænge nogen ud, men måske bare sige en ordfører repræsenterende et parti til venstre for SF, som simpelt hen havde glemt, at det så var mig, der var blevet minister og derfor var meget utilbøjelig til at tage mit telefonopkald. Det gjorde også et vist indtryk på mig – uden at være sådan specielt selvhøjtidelig, vil jeg bare sige. Nå!

Til det her forslag: Tak for modtagelsen. Der er nogle ting, der skal arbejdes med. Der er også nogle ting, som jeg tror vi umiddelbart kan afklare.

Betjente, der kører for stærkt i civile køretøjer, er et spørgsmål, der er blevet rejst. Det forhold er under afklaring, og vi forventer, at det er afklaret før sommerferien. Når det ikke er en del af det her, er det, fordi det kan håndteres administrativt; vi behøver ikke at lave lovændringer. Og det er også svaret i forhold til de øvrige udrykningskøretøjer; det er også håndteret, fordi det kunne håndteres administrativt. Men når vi bliver nødt til at have fat i det her med politiet, er det, fordi det er reguleret i retsplejeloven, og når det er lovreguleret, bliver vi jo også nødt til, hvis vi skal ændre reglerne, at gøre det i loven. Så den problemstilling, der er rejst, mener jeg sådan set er håndteret.

Så rejser SF også det relevante spørgsmål, om alle bevismidler ikke burde være omfattet. Grundliggende er tanken jo her ikke at erstatte, men at supplere de eksisterende kontrol- og tilsynsmekanismer, der er. Når det her kommer op – bl.a. på baggrund af teledatasagen, men også andre sager, vi har været igennem – er det, fordi når man har at gøre med tekniske bevismidler, som præsenteres i en retssag, har de jo typisk været igennem en eller anden form for behandling eller undersøgelse, som dokumenterer noget, som ikke nødvendigvis kan konstateres med det blotte øje. Og hvad kan det være? Ja, det kan være de her oplysninger om, hvilke master man har ringet fra med telefonen, det kan også være fingeraftryk, det kan være dna osv. Så det her handler i virkeligheden om at sikre de tekniske bevisers pålidelighed og deres integritet.

De ikketekniske beviser på den anden side præsenteres jo oftest umiddelbart i retten, altså f.eks.: Hvordan fungerer den foldekniv så, som der blev anvendt, eller hvad det nu måtte være? Og vi har jo ved siden af det her – men det kan være, at det er noget af det, der skal udredes i udvalgsbehandlingen – tilsyn, som vi arbejder med i dag, jo en række forskellige andre måder, hvorunder politiet også kontrolleres, og jeg er ikke sikker på, at jeg kan huske dem alle sammen, men lad mig nævne nogle stykker: Den legalitetskontrol, som vi gerne vil have der skal ske, altså om man holder sig inden for lovens rammer, udføres jo typisk af anklagemyndigheden. Vi har også, for så vidt angår personoplysninger, jo Datatilsynet, der også holder øje med politiet, ligesom de gør med andre myndigheder. Og så har vi jo den uafhængige Politiklagemyndighed, som tager sig af adfærdsklager og spørgsmål om, hvorvidt der er begået strafferetlige forhold i forbindelse med tjenesten. Og så har vi endelig, hvad der er nok så vigtigt, den kontradiktoriske proces i retssagerne, altså det, at man i en konkret retssag kan udfordre, hvad det måtte være, der bliver præsenteret af politiet.

Så derfor er det her tænkt som et supplement, men et vigtigt supplement, til de øvrige processer, som der er, og som i øvrigt, som det også blev sagt af flere af ordførerne, er med til at sikre tilliden til politiet, og sikre tilliden i øvrigt til vores myndigheder, som jo heldigvis i forvejen er tårnhøj, men når vi som her konstaterer, at der altså er et område, hvor vi kan gøre det bedre, er det godt, at vi får det gjort bedre, og det er godt, at vi får taget fat i det i fællesskab her. Og jeg forventer faktisk, at alle partier vil ende med at stemme for det her lovforslag. Jeg er og vi er meget åbne over for at se på tingene, hvis der er noget, som skal bores yderligere ud i den behandling, som forestår.

Tak for bemærkningerne.

Tak til ministeren. Det ser ikke ud til, at der er nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.