Skatteudvalget 2020-21
L 221 Bilag 2
Offentligt
2383428_0001.png
28. april 2021
J.nr. 2021-2518
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 351 af 8. marts 2021 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 221 - 2020-21 - Bilag 2: Kopi af svar på SAU alm. del - spm. 351, 399 og 404 om foretræde fra JTI Danmak vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak
2383428_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. marts 2021 fra JTI Danmark om fore-
træde vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak,
jf. SAU alm. del
bilag 157.
Svar
JTI Danmark bemærker i deres henvendelse af 4. marts 2021, at lovforslaget om skær-
pede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, som har været i høring i
perioden fra og med den 22. januar 2021 til og med den 21. februar 2021, indeholder
konkurrenceforvridende elementer grundet hamstringsreglerne.
Hertil bemærkes:
Lovforslaget udspringer af det faktum, at cigaretproducenterne har indledt en priskrig og
dumpet priserne på tobak, så de afgiftsforhøjelser, som et bredt flertal i Folketinget ved-
tog i forbindelse med finansloven for 2020, ikke er slået igennem i priserne, som man el-
lers kunne forvente. Som reaktion herpå lancerede regeringen en handleplan om
Skærpede
krav og styrket kontrol
med 7 tiltag, der skulle sikre, at afgiftsforhøjelserne i højere grad slår
igennem i priserne.
I det udkast til lovforslag, som har været i høring, blev der lagt op til at gennemføre tre
initiativer fra regeringens handleplan: strammere regler mod hamstring af tobak, forbud
mod salg af tobaksvarer med gamle stempelmærker efter 3 måneder og bødestraf for salg
af tobak med gamle stempelmærker.
Det er såvel den planlagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct., som opret-
holdelse af hamstringsreglen på 5 pct., som JTI Danmark udtrykker bekymring for.
Hertil kan jeg oplyse, at lovforslaget er blevet fremsat den 28. april 2021, og at den plan-
lagte stramning af hamstringsreglen fra 5 pct. til 2 pct. er taget ud af lovforslaget ligesom
den gældende hamstingsregel på 5 pct. foreslås ophævet med virkning fra 1. juli 2021. Ju-
steringen er foretaget på baggrund af de høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget,
og som bl.a. gør opmærksom på, at markedsandelene mellem cigaretproducenterne, som
tidligere har været meget stabile, har ændret sig markant på grund af priskrigen. En fast-
holdelse af hamstringsreglerne vil således medføre konkurrenceforvridning mellem ciga-
retproducenterne, hvilket vil være i strid med konkurrencereglerne.
Jeg vil gerne for god ordens skyld bemærke, at det vurderes, at hamstringsreglerne reelt
vil blive overflødiggjort af den foreslåede ”clean market” regel, som gerne skulle sikre, at
afgiftsforhøjelserne slår hurtigere igennem, da der ikke må sælges cigaretter med gammel
afgift 3 måneder efter den kommende afgiftsforhøjelse den 1. januar 2022
altså fra og
med den 1. april 2022.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg på ingen måde er tilfreds med cigaretpro-
ducenternes opførsel, herunder den aggressive priskrig, som cigaretproducenterne har
Side 2 af 3
L 221 - 2020-21 - Bilag 2: Kopi af svar på SAU alm. del - spm. 351, 399 og 404 om foretræde fra JTI Danmak vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak
2383428_0003.png
indledt. Jeg vil derfor fortsat have fokus på, at priserne på tobak afspejler de afgiftsstig-
ninger, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, og jeg forventer derfor også,
at der kommer yderligere tiltag på tobaksområdet i efteråret.
For nuværende kan jeg oplyse, at regeringen bl.a. arbejder på en regulering af cigaretpak-
kestørrelsen, så en pakke cigaretter ikke må indeholde færre eller flere cigaretter end 20
styk., ligesom der arbejdes på de øvrige elementer i handleplanen om fx at indføre en af-
gift på nikotinposer. Jeg håber, at Folketingets partier vil bakke op om det fremsatte for-
slag og kommende forslag på tobaksområdet, der har til formål at reducere antallet af ry-
gere.
Side 3 af 3