Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2398393_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 74:
Hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser vil det have for staten,
for Københavns kommune og for By & Havn, hvis tilførslen af jord til
Lynetteholm bliver mindre end forventet, eller hvis modtageprisen fal-
der markant? Er der gennemført følsomhedsanalyser for jordmængder
og priser?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra By & Havn,
som jeg kan henholde mig til:
”Jorden
modtages i en lang årrække, hvorfor nutidsværdien af ind-
tægten vil afhænge af, hvor meget jord der modtages pr. år. samt
prisen.
I Nordhavn er der modtaget ca. 2,6 mio. tons årligt i gennemsnit.
Der er for Lynetteholm lavet følsomhedsberegninger i indtægtsbe-
regningerne på modtagelse af ned til 1,6 mio. tons årligt i gennem-
snit. Det svarer til, at der vil blive modtaget ca. 1 mio. ton jord min-
dre pr. år, end der modtaget årligt siden år 2013, eller at den
samme mængde jord modtages, men til en pris der er ca. 40 pct. la-
vere end forudsat. Baseret på erfaringer fra Nordhavnsdepotet er
den gennemsnitlige indtægt fastsat til 50 kr. realt pr. modtaget ton
jord. Med en real diskonteringsfaktor på 3% vil det resultere i en
nutidsværdimæssig indtægt på mellem ca. 2 mia. kr. og ca. 2,5 mia.
kr. Samlet set skabes der dermed en løbende driftsindtægt, der
vurderes tilstrækkelig til at opveje anlægsomkostningen over tid.”
L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om juridiske og økonomiske konsekvenser for staten, for Københavns Kommune og for By & Havn, hvis tilførslen af jord til Lynetteholm bliver mindre end forventet, til transportministeren
2398393_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht