L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil oversende referater og mødemateriale fra de ESPOO-samrådsmøder mellem Danmark og Sverige om Lynetteholmprojektet, der har været afholdt i 2021, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

MEMO

Til:

Att.:

Fra:

Projekt

Dato:

Emne:

Rambøll og By & Havn

Michael Lundgaard, By & Havn

Bo Brahtz Christensen, DHI

11823523 Lynetteholm

09-05-2021

Supplerende bemærkninger til Esbo-høringssvar

I forlængelse af Esbo samrådsmødet 22. april er der indkommet en række bemærkninger

og høringssvar fra de svenske miljø-myndigheder. Høringssvarene omhandler primært

bekymringer relateret til blokeringseffekten af vand og salttransporten gennem Øresund,

samt konsekvenser af klapning i Køge Bugt.

Gennemstrømning/blokering i Øresund

Projektets blokerende effekt er blevet belyst i Tekniske baggrundsrapport nr.1 Hydrauliske

undersøgelser. I denne er der fundet en blokering af vandføringen på 0,23-0,25% og for

transport af salt på 0,21-0,23%.

Lynetteholm er en opfyldning ved land, som har som afledt konsekvens at

strømningstværsnittet i Øresund indsnævres helt lokalt. Indsnævringen indebærer en lokal

forøgelse af strømhastigheder og strømningsmodstand og har dermed en svag dæmpende

effekt på dynamikken, som giver sig udslag i den beregnede blokering. For at ændre på

hyppigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen kræves, at projektet har en

egentlig tærskelvirkning, og det har Lynetteholm projektet ikke. Hollænderdybet øst for

Middelgrunden er både dybere og bredere end Kongedybet og vil derfor forsat lede salt i

retning mod Østersøen. De styrende strømningstværsnit for udvekslingen af salt og vand

mellem Østersøen og Kattegat, vil forsat udgøres af Drogdentærsklen. Vurderingen er

derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil ændre på hyppigheden og mængden af

saltvandsindbrud til Østersøen.

Lynetteholm adskiller sig fra Øresundsbroprojektet ved at påvirkningen er af mere lokal

karakter. Øresundsbroen strækker sig tværs over Øresund i området ved

Drogdentærsklen, hvor den egentlige regulering af vandskiftet finder sted.

Øresundsforbindelsen kunne derfor risikere at bidrage yderligere til tærskeleffekten, og

derved gøre det sværere at udveksle vand og salt mellem Østersøen og Kattegat via

Øresund. Dette er ikke tilfældet med Lynetteholm.

I forbindelse med Øresundsbroprojektet blev der udover tunnelen og broen etableret en ny

ø, Peberholm og opfyldt i et større område øst for Københavns lufthavn, hvor

tunnelportalen er etableret, se Figur 1. Opfyldningen medførte en indsnævring af Drogden

renden i et område, hvor nogle af de højeste strømhastigheder optræder, jf. Figur 2 og

Figur 3. Strømningsmodstanden er proportional med kvadratet på strømningshastigheden.

Opfyldningen ved lufthavnen er dermed placeret i et område, hvor det indsnævrede

tværsnit har væsentlig betydning for strømningsmodstanden. Lynetteholm opfyldningen er

placeret i et område, hvor strømforholdene er langt mere moderate og derved af mindre

dhi notat - 09-05-2021 opfølgning pa esbo bh-2 (003) / bbc / 2021-04-12

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil oversende referater og mødemateriale fra de ESPOO-samrådsmøder mellem Danmark og Sverige om Lynetteholmprojektet, der har været afholdt i 2021, til transportministeren

betydning for strømningsmodstanden igennem Øresund. Som en del af broprojektet blev

der udført kompensationsafgravning for at afbøde projektets blokerende effekt.

Kunststykket i beregningerne var at beregne, hvordan der skulle kompensationsafgraves,

bropiller udformes og placeres samt øen Peberholms udformning og placering. En ganske

kompleks beregningsmatrix. Kompensationsafgravning giver ikke mening i forbindelse

med Lynetteholm, idet der for at minimere gravemængderne vil skulle udvælges et område

med forekomst af høje strømhastigheder med stor spredning af gravespild til følge. Et

sådant område vil som det fremgår af Figur 2 og Figur 3 være beliggende langt væk fra

Lynetteholm projektets primære påvirkningsområde og dermed introducere en ny og større

og ikke mindst uønsket miljøpåvirkning.

Figur 1

Drogden før (1985) og efter Øresundsforbindelsen (2020).

dhi notat - 09-05-2021 opfølgning pa esbo bh-2 (003) / bbc / 2021-04-12

Figur 2

Årsmiddel af dybdemidlet strøm regnet uden retning (bruttostrøm) for

nuværende forhold i 2018.

Figur 3

Dybdemidlet maksimalstrøm i 2018.

De i forbindelse med Lynetteholm projektet udførte blokeringsberegninger har vist, at det

er nødvendigt at regne på en periode af minimum 5-6 måneders varighed for at opnå et

stabilt blokeringsmål. De til dette projekt angivne blokeringsmål er fundet på baggrund af

et helt år, således at sæsonvariationer er indeholdt og der er opnået en asymptotisk værdi

for påvirkningen. Blokeringsberegningerne fra Øresundsforbindelsen, blev udført for en

periode af 2-3 måneders varighed. Der er derfor en større usikkerhed på de dengang

udførte beregninger, idet modelperioden har brug for en længere periode til at konvergere

fuldt mod en asymptotisk værdi. I de dengang udførte beregninger blev blokeringskravet

(som skulle opnås ved kompensationsafgravning) fastsat til mindre end 0,1% med et

usikkerhedsspænd estimeret til +/- 0,25% indenfor en usikkerhed begrænset til et 95 %

dhi notat - 09-05-2021 opfølgning pa esbo bh-2 (003) / bbc / 2021-04-12

konfidensinterval. Den ved nulløsningen accepterede usikkerhed er dermed større eller af

samme størrelse, som den estimerede blokering af Lynetteholm. Her 20 år efter

forbindelsens etablering, har der ikke kunne konstateres nogen betydende påvirkning af

forholdene syd for Drogdentærsklen. Det samme vil gøre sig gældende for Lynetteholm.

SMHI angiver i deres høringssvar, at de er enige i, at en blokeringseffekt på 0,25 % isoleret

set er acceptabelt. De udtrykker dog bekymringer om, at der kan være andre projekter

(broer, vindmølleparker og rørledninger), som vil kunne bidrage til en mereffekt. Der er pt.

ingen broprojekter i Øresundsregionen, som vil bidrage til en blokeringseffekt. Rørledninger

vil typisk være nedgravet og dermed heller ikke bidrage til en blokering. HOFOR har planer

om at etablere en vindmøllepark på Nordre Flint med en kapacitet på 160 MW, svarende

til 16 vindmøller a 10 MW. Den blokerende effekt fra vindmølleparken (hvis opført) må

vurderes at være marginal og ikke give anledning til en revurdering af blokerings-

estimaterne. Endelig vil havspejlsstigninger i de kommende årtier foranledige at

ledningsevnen for transport af vand og salt igennem Øresund øges og dermed relativt

hurtigt udligne den beregnede blokeringseffekt.

DHI anser ligeledes påvirkningen som acceptabel, idet den estimerede blokering af

Lynetteholm er mindre end den tilladte største usikkerhed i Øresunds beregningerne – og

der er ikke observeret miljøkonsekvensen efter 20 år med Øresundsbroen

Sedimentspredning i forbindelse med klapning af materiale i Køge Bugt.

En stor del af de modtagne høringssvar går på en bekymring af for stor spredning af

klapmaterialet. Her er det vigtigt at understrege, at den forurenede del af materialet, som

opgraves i forbindelse med bundudskiftning langs Lynetteholms perimeter, anbringes i

Lynettens deponi for havnesediment. Sediment som klappes, vil være sediment som har

indhold af forureninger, der er under ”Øvre aktionsværdi” i henhold til klapvejledningen.

Mere specifikt vil 2,3 mio. m

af klapmaterialet være under nedre klapniveau, mens 0,2 mio

vil være mellem nedre og øvre klapniveau.

Tabel 1

Vejledende aktionsniveauer for klapningsmateriale

Der er udført sedimentspredningsberegninger i forbindelse med klapning af materiale i

Køge Bugt. Beregningerne er udført med en koblet nærfeltsbeskrivelse, hvor

klapmaterialets bevægelse mod bunden er beskrevet ved en nærfeltsmodel, som overføres

til ”far-field” modellen, på det tidspunkt hvor klapmaterialet bevægelse ikke længere er

bestemt af densitetsdrevne effekter. Klapmaterialet er vurderet at have et relativt højt

vandindhold, hvilket indebærer et stort tab i forbindelse med selve klapningen, idet

tørstofdensiteten ikke er stor nok til at sende klapmaterialet direkte ned på bunden, hvorfor

dhi notat - 09-05-2021 opfølgning pa esbo bh-2 (003) / bbc / 2021-04-12

det i stedet lægger sig som en sedimentsky lige over bunden, hvorfra det gradvist

sedimenterer. Det skal her bemærkes, at det i modelberegningerne er antaget at tørstoffet

kun udgør 23% af klapmængden. Det relative tab fra klapområdet vil derfor blive mindre,

såfremt tørstofmængden viser sig at udgøre en større del af klapmaterialet, idet den

densitetsdrevne effekt i faldet mod bunden i så fald forstærkes. Ydermere vil der være en

tendens til at tørstoffet komprimeres i den nedre del af splitprammens magasin under

sejladsen til klappladsen, hvilket gør at det lettere vil kunne aflejres direkte på bunden.

Dette er der ikke taget højde for i modelberegningerne, som er baseret på at klapmaterialet

er blandet jævnt op i splitprammens magasin, når der klappes. Den faktiske

tørstofmængden/densitet af klapmaterialet kan bestemmes, når der er kendskab til

klapvolumen og massen af det opgravede materiale i splitprammen.

Modelberegningerne viser, at der vil være tidsvinduer, hvor spredningen af klapmaterialet

er stor. Det vil derfor være muligt at reducere spredningen af klapmaterialet, såfremt man

undgår at foretage klapning på tidspunkter, hvor det giver anledning til stor eller uønsket

spredning til eksempelvis Natura 2000 området ved Falsterbo. Stor spredning i retning

mod nordøst er som det fremgår af Figur 4 i høj grad relateret til isolerede hændelser af

op mod en dags varighed. Hvis der eksempelvis anvendes en tærskelværdi som

indikeret, vil der være enkelt dage, hvor der ikke kan klappes og enkelte dage, hvor der

blot er tale om en periode af varighed nogle timer.

Figur 4

Modelleret tidsserie af den dybdemidlede koncentration i sedimentfanen

nordøst for klappladserne.

Usikkerhederne i modelberegninger relaterer ikke til modelbeskrivelsen, som udgøres af

en 3D strømningsbeskrivelse og en nærfeltsberegning af klapskyens bevægelse mod

bunden, men i stedet til usikkerheden på klapmaterialet. Herunder dets tørdensitet under

klapning, da dette influerer på opførslen af klapskyen og dens spredning.

For at sikre optimal klapning og en reduceret spredning foreslås det at etablere en TMG

(Turbidity Management Group) med repræsentation af interessenter, der løbende kan følge

klapningerne og deres påvirkning. Til at vurdere påvirkningen foreslås der etableret fire

stationer med turbiditetsmålere. Den ene måler placeres vest for klapplads områderne og

har til formål at måle den naturlige baggrundskoncentration. Den anden turbiditetsmåler

placeres lidt inde i Natura 2000 ved Falsterbo øst for klappladserne. Denne måler har til

formål at registrere og sikre at området ikke påvirkes i noget betydende omfang. De to

sidste turbiditetsmålere placeres nordøst og sydvest for klappladserne og har til formål at

registrere og monitere spredningen af klapmaterialet.

Sideløbende med dette etableres der et planlægningsværktøj, hvor det er muligt at

forecaste spredningen af planlagte klapninger i eksempelvis et 2-5 døgns vejrvindue.

dhi notat - 09-05-2021 opfølgning pa esbo bh-2 (003) / bbc / 2021-04-12

Planlægningsværktøjet er understøttet af detaljerede 3D beregninger af strømfelter og

resultatet af en forecast beregning for sedimentspredningen vil efterfølgende kunne bruges

til at revurdere, hvornår der bør klappes, således det sikres at sedimentspredningen

mindskes. Planlægningsværktøjet giver dermed mulighed for at tilpasse klapningen mens

den pågår, så risikoen for uønsket spredning minimeres. Planlægningsværktøjet er tænkt

som et mitigerende tiltag, hvor man på baggrund af forecast for planlagte klapninger som

viser sig at have en uønsket stor spredning, har mulighed for at flytte dem til en anden

tidsperiode indenfor de efterfølgende 24 timer, såfremt det med et revideret forecast kan

vises, at spredningen hermed er væsentligt reduceret.

Den løbende monitering af klapningernes påvirkning giver ligeledes mulighed for at

etablere en hindcast model, som kan kalibreres på baggrund af målinger og derved bruges

til at estimere og dokumentere den egentlige påvirkning af klapningerne. Ligeledes bør der

foretages pejlinger af klappladserne med mellemrum, så det kan vurderes, hvor stor en del

af klapmaterialet der fastholdes på klappladsen. Pejlingerne vil også kunne være med til at

afdække om klappladserne bliver fyldt til et niveau, hvor der opstår risiko for en betydende

re-suspension og klappladsens kapacitet er opbrugt.

DHI anser effekterne af spredning af sediment fra klapning ind i svensk farvand for

ubetydelige, særligt hvis det sikres ved brug af et forecast system, at der ikke klappes i

perioder med uønsket spredning i retning mod nordøst eller i retning mod de svenske

Natura 2000 områder ved Falsterbo. For at skabe den største sikkerhed herom, kan der

etableres en TMG-følgegruppe med deltagelse af repræsentanter af de svenske

myndigheder, der løbende kan følge klapninger, deres påvirkninger og de mitigerende

tiltag.

dhi notat - 09-05-2021 opfølgning pa esbo bh-2 (003) / bbc / 2021-04-12