L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil oversende referater og mødemateriale fra de ESPOO-samrådsmøder mellem Danmark og Sverige om Lynetteholmprojektet, der har været afholdt i 2021, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

MEMO

Til:

Att.:

Fra:

Projekt

Dato:

Emne:

Rambøll og By & Havn

Michael Lundgaard, By & Havn

Bo Brahtz Christensen, DHI

11823523 Lynetteholm

12-04-2021

Supplerende vurderinger i forbindelse med ESPOO-høring

På ESPOO-samrådet d. 23. marts 2021 tilkendegav de svenske miljø-myndigheder, at de

havde vanskeligt ved at danne sig et overblik over miljøkonsekvenserne for de svenske

vandområder, idet det udarbejdede materiale kun foreligger på dansk, og især fokuserer

på danske forhold. Det aftaltes derfor, at der skulle udarbejdes et supplerende notat, der

sammenfatter miljøvurderingerne i forhold til de svenske vandområder.

Dette notat indeholder en række uddybende præciseringer og kort som giver en bedre

dækning af de svenske vandområder. Notatet er ligeledes udarbejdet i en engelsksproget

version, så de svenske myndigheder, der ikke er helt komfortable med de danske

miljøkonsekvensrapporter, kan benytte den engelske udgave.

Miljøvurdering af vandområdernes hydromorfologiske kvalitet

Der er fra svensk side rejst spørgsmål om hvorvidt etableringen af Lynetteholm, kan have

betydning for den litorale transport, bølgeforhold og erosion af de svenske kyster.

Den litorale transport og kysterosion er primært bestemt af de lokale bølgeforhold og den

strøm som dannes af bølgerne indenfor brydningszonen.

Bølger i Øresund er vindgenererede og dermed bestemt af vindretning og vindhastighed,

samt det frie stræk hvorover vinden virker. Lynetteholm er placeret på den vestlige side af

Øresund, langt væk fra de svenske kyster og vil derfor ikke have nogen betydende

indvirkning på vind og bølgeforhold langs med den svenske kyst.

Nedenstående figurer viser simulerede bølgehøjder i Øresund i modelåret 2018 som følger:

•

Figur 1 viser den årsmidlede signifikante bølgehøjde for henholdsvis nuværende

og fremtidige forhold med Lynetteholm.

Figur 2 viser den største signifikante bølgehøjde i 2018 for henholdsvis nuværende

og fremtidige forhold med Lynetteholm.

Figur 3 viser den årsmidlede ændring som følge af Lynetteholm.

Som det fremgår af plottene, er forskellene ubetydelige. Det ses, at der er en mindre

skyggevirkning (dvs. svækkelse af bølgerne) i området syd for Lynetteholm ud for

Prøvestenen og en mindre forstærkning i området nord for Lynetteholm. Påvirkningen er

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil oversende referater og mødemateriale fra de ESPOO-samrådsmøder mellem Danmark og Sverige om Lynetteholmprojektet, der har været afholdt i 2021, til transportministeren

af helt lokal karakter. Der kan ikke konstateres nogen påvirkning langs den svenske kyst.

Figur 4 viser ændring af den største forekommende signifikante bølgehøjde i løbet af 2018.

Her er påvirkningsområdet lidt større, men igen helt lokalt i området omkring Lynetteholm.

Det kan hermed sandsynliggøres, at Lynetteholm ikke vil påvirke bølgeforholdene langs de

svenske kyster og dermed heller ikke vil medføre ændringer i litoral transport. Dette betyder

at Lynetteholm ikke inducerer erosion langs svenske kyster.

Figur 1

Årsmidlet bølgehøjde. Øverst: nuværende forhold. Nederst: fremtidige forhold

med Lynetteholm.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

Figur 2

Maksimal signifikant bølgehøjde. Øverst: nuværende forhold. Nederst:

fremtidige forhold med Lynetteholm.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

Figur 3

Ændring af de årsmidlede signifikante bølgehøjder.

Figur 4

Ændring af den maksimale signifikante bølgehøjde.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

Sedimentspredning i forbindelse med klapning af materiale i

Køge Bugt

Der er udført sedimentspredningsberegninger i forbindelse med klapning af materiale i

Køge Bugt. Beregningerne er udført med en koblet nærfeltsbeskrivelse, hvor

klapmaterialets bevægelse mod bunden er beskrevet ved en nærfeltsmodel, som overføres

til ”far-field” modellen,

på det tidspunkt hvor klapmaterialet bevægelse ikke længere er

bestemt af densitetsdrevne effekter. Klapmaterialet er vurderet at have et relativt højt

vandindhold, hvilket indebærer et stort tab i forbindelse med selve klapningen, idet

tørstofdensiteten ikke er stor nok til at sende klapmaterialet direkte ned på bunden, hvorfor

det i stedet lægger sig som en sedimentsky lige over bunden, hvorfra det gradvist

sedimenterer. Det skal her bemærkes, at det i modelberegningerne er antaget at tørstoffet

kun udgør 23% af klapmængden. Det relative tab fra klapområdet vil derfor blive mindre,

såfremt tørstofmængden viser sig at udgøre en større del af klapmaterialet, idet den

densitetsdrevne effekt i faldet mod bunden forstærkes. Ydermere vil der være en tendens

til at tørstoffet komprimeres i den nedre del af splitprammens magasin under sejladsen til

klappladsen, hvilket gør at det lettere vil kunne aflejres direkte på bunden. Dette er der ikke

taget højde for i modelberegningerne, som er baseret på at klapmaterialet er blandet jævnt

op i splitprammens magasin, når der klappes.

I klapningsrapporten, ref. /1/ er der i kapitel 4 vist strømroser, som beskriver

strømforholdene på de to klappladser ved havbunden, midt i vandsøjlen og ved overfladen.

Ydermere er det vist hvordan saltholdigheden kan variere over tid i de to områder ved bund,

midt i vandsøjlen og ved havoverfladen. Østersøen er et brakvandsområde, hvor tilførslen

af vand fra floder indebærer, at der er en nettotransport af vand mod nord (fra Østersøen

til Kattegat). Nettotransporten finder primært sted i den øvre del af vandsøjlen pga.

vekselvirkningen mellem det tungere saltholdige vand fra Kattegat og det lettere brakvand

fra Østersøen. I klappladsområderne er nettodriften ved havbunden rettet mod sydvest.

Kraftig strøm ved havbunden i klappladsområdet er altid rettet mod sydvest.

Primærspredningen af klapmaterialet vil derfor være rettet mod sydvest, idet klapskyen

overlejres lige over havbunden og advekteres med strømmen. Klapskyerne vil derfor som

oftest bevæge sig som vist på figuren nedenfor (Figur 5), hvor man ser sporet af 6

klapninger med en tidsforskydning på en time mellem hver.

Figur 5

Eksempel på sedimentspredningen i forbindelse med klapning.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

Aflejringskortene i ref. /1/ og kortet i Figur 6 viser ligesom ovenfor viste sedimentfane, at

materialet primært aflejres på dybere vand i retning mod sydvest. Da spredningen af

klapmaterialet er tilknyttet bundstrømmen finder aflejringerne primært sted i det dybere

vandområde sydvest for klappladserne. Ved sekundær spredning, vil sedimentet primært

flytte sig i de dybere render i retning videre ind i Østersøen. Uden for det viste område er

aflejringerne så tynde at sekundær og tertiær erosion er uden betydning for

koncentrationerne i vandsøjlen. Hvirvles der sediment op i disse områder vil det være

domineret af det i forvejen tilstedeværende bundsediment og ikke bidraget fra

klapmaterialet.

Vanddybderne i Natura 2000 områderne er lavvandede i forhold til vanddybderne i

klapområderne, det vil derfor primært være i forbindelse med selve klapningerne, at der

kan være en risiko for at dele af klapskyen kan nå ind i Natura 2000 områderne. Her viser

kort med overskridelsesvarighed af sedimentkoncentrationer på 5 mg/l og en tidsserie fra

modelberegningerne udtrukket i den vestlige del af Natura 2000 området ved Falsterbo (se

Figur 8 og Figur 8), at det kun vil forekomme sporadisk. Kriteriet for en synlig sedimentfane

er typisk 2-5 mg/l.

Figur 6

Aflejringskort som følge af klapning, ref. /1/.

Figur 7

Overskridelsesvarigheder af 5 mg/l i vinterhalvåret (oktober-marts) ved brug

af klapplads Ka.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

Figur 8

Tidsserie af sedimentkoncentrationer ved bund, midt i vandsøjle og ved

overfladen i punktet E 350.000 m og N 6.146.000 (UTM-33) beliggende i den

yderste del af Natura 2000 området ved Falsterbo.

Bundfaunaen oplever også skyggevirkning om natten og da dagens længde er kortere i

vinterhalvåret (hvor der klappes), vil over halvdelen af de sporadiske hændelser optræde

på tidspunkter, hvor der alligevel ikke er lystilførsel. Da der ikke finder nogen aflejring af

betydning sted i Natura 2000 områderne og da en eventuel skyggevirkning kun

forekommer sporadisk, kortvarigt og uden for vækstsæsonen, vurderes klapningen ikke at

have en egentlig påvirkning af Natura 2000 områderne.

Gennemstrømning/blokering i Øresund

Lynetteholm er en opfyldning ved land, som har som afledt konsekvens at

strømningstværsnittet i Øresund indsnævres helt lokalt. Indsnævringen indebærer en lokal

forøgelse af strømningsmodstanden og dermed en svag dæmpende effekt på dynamikken,

som giver sig udslag i den beregnede blokering. For at ændre på hyppigheden og

mængden af saltvandsindbrud til Østersøen kræves, at projektet har en egentlig

tærskelvirkning, og det har Lynetteholm projektet ikke. Hollænderdybet øst for

Middelgrunden er både dybere og bredere end Kongedybet og vil derfor forsat lede salt i

retning mod Østersøen. De styrende strømningstværsnit for udvekslingen af salt og vand

mellem Østersøen og Kattegat, vil derfor forsat udgøres af Drogdentærsklen. Vurderingen

er derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil ændre på hyppigheden og mængden af

saltvandsindbrud til Østersøen.

Lynetteholm adskiller sig fra Øresundsbroprojektet ved at påvirkningen er af mere lokal

karakter. Øresundsbroen strækker sig tværs over Øresund i området ved

Drogdentærsklen, hvor den egentlige regulering af vandskiftet finder sted.

Øresundsforbindelsen kunne derfor risikere at bidrage yderligere til tærskeleffekten, og

derved gøre det sværere at udveksle vand og salt mellem Østersøen og Kattegat via

Øresund. Dette er ikke tilfældet med Lynetteholm.

Lynetteholms påvirkning på strømforholdene i Øresund er beskrevet i ref. /2/ og de

følgende figurer:

•

Figur 9 viser årsmiddel af den dybdemidlede strøm regnet uden retning

(bruttostrøm) for henholdsvis nuværende forhold og fremtidige forhold med

Lynetteholm.

Figur 10 viser den største forekommende maksimalstrøm (dybdemiddel) i løbet af

2018 for nuværende forhold og fremtidige forhold. Plottet er ikke udtryk for et

•

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

øjebliksbillede, da den maksimale strømhastighed ikke vil optræde samtidigt alle

steder. Af plottene ses, at det er området omkring Øresundsforbindelse, der udgør

det regulerende tværsnit i Øresund, idet det er i dette område at de største

strømhastigheder optræder på grund af Drogdentærsklen og det smallere tværsnit.

•

Figur 11 viser ændringen af den årsmidlede strøm. Det ses, at der finder en

forstærkning sted i området øst for Lynetteholm, som strækker sig ud i

Hollænderdybet og en lokal svækkelse i området lige nord og syd for opfyldningen.

Figur 12 viser ændringen af den maksimale strøm. Billedet er det samme som for

den årsmidlede strømændring, blot er påvirkningsområdet lidt større. Her skal man

dog huske på at maksimalstrømmen relaterer til et øjebliksbillede, mens

middelstrømmen angiver den mere permanente påvirkning.

•

Figur 9

Årsmiddel af dybdemidlet strøm regnet uden retning (bruttostrøm). Øverst:

nuværende forhold. Nederst: fremtidige forhold med Lynetteholm.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

Figur 10

Dybdemidlet maksimalstrøm i 2018. Øverst: nuværende forhold. Nederst:

fremtidige forhold med Lynetteholm.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

Figur 11

Ændring af årsmidlet strøm (dybdemidlet bruttostrømændring).

Figur 12

Ændring af dybdemidlet maksimalstrøm.

Lynetteholmens påvirkning på strømforholdene i Øresund er set i Øresundsskala af lokal

karakter. Ydermere er påvirkningen ikke ensidig, idet der både er områder med

strømforstærkning og strømsvækkelse. Påvirkningen vurderes at have en ikke-signifikant

betydning for udvekslingen af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen. Vurderingen

er derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil ændre på hyppigheden og mængden af

saltvandsindbrud til Østersøen.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12

Referencer

/1/:

/2/

DHI: ATR-11-klapning Køge bugt - spredningsberegninger. 16. december 2020.

Anlæg af Lynetteholm. VVM

–

Teknisk Baggrundsrapport nr. 1. Hydrauliske

undersøgelser. Endelig rapport version 1.6, 2. november 2020.

dhi notat - 12-04-2021 opfølgning på espoo.docx / bbc / 2021-04-12