L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil oversende referater og mødemateriale fra de ESPOO-samrådsmøder mellem Danmark og Sverige om Lynetteholmprojektet, der har været afholdt i 2021, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

NOTAT

Til:

Fra:

Trafikstyrelsen

By & Havn

Bemærkninger til høringssvar fra svenske myndigheder i forbindelse med

Espoo-høring af miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm samt uddybning

af sejlrende og klapning i Køge Bugt

12. marts 2021

S-20181109-1649

D-20210304-029905

Baggrund

Miljøkonsekvensrapporten (MKR) for Lynetteholm og tillæg til MKR om uddybning

af sejlrender og klapning i Køge Bugt, har samlet været i Espoo høring hos sven-

ske myndigheder i perioden 30. november 2020 til 19. februar 2021. Der er i alt

kommet 11 høringssvar.

By & Havn har noteret sig, at ud af de 11 høringssvar har 7 myndigheder ingen be-

mærkninger. Det gælder Jordbrugksverket, Sveriges Geologiska Undersökningar

(SGU), Havs- ogc Vattenmyndigheten (HaV), Havsmiljöinstitutet, Sveriges Meteo-

rologiska och Hydrologiska Institut (SMHI), Trafikverket samt Sjöfartsverket .

Fire myndigheder, Statens Geotekniska Institut (SGI), Länsstyrelsen i Skåne,

Malmö Stad og Vattenmyndigheten Södra Östersjön har indsendt høringssvar med

bemærkninger til de to MKR, der har været i høring.

De fire svenske høringssvar vedrører særligt følgende emner, som By & Havn vil

kommenterer i dette notat med bidrag fra By & Havns rådgivere Rambøll og DHI.

Afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten (MKR)

Klimapåvirkning og udledning af CO

Opfyldelse af miljømål for danske og svenske vandområder

Miljøvurdering af vandområdernes hydromorfologiske kvalitet

Begrænsning af forurenende sedimenter i anlægsfasen

Beregning af sedimentspredning som følge af klapning i Køge Bugt og på-

virkning af Natura 2000 område

7. Gennemstrømning i Øresund / blokering

8. Påvirkning af Ålegræs i Øresund Nord

1) Afgrænsning af miljøkonsekvensvurderingen

Vattenmyndighetan Södra Östersjön og Länsstyrelsen i Skåne har i deres hø-

ringsssvar bemærket, at det er vanskeligt at vurdere de samlede miljøkonsekven-

ser af Lynetteholm, når de tilknyttede projekter, som er omtalt ikke indgår i miljø-

vurderingen, herunder projekterne,

- Indvinding af sand på Kriegers Flak

- Klapning af havbundsmateriale i Køge Bugt

- Ny ø ved Avedøre Holme til rensningsanlæg

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil oversende referater og mødemateriale fra de ESPOO-samrådsmøder mellem Danmark og Sverige om Lynetteholmprojektet, der har været afholdt i 2021, til transportministeren

Flytning af udløbspunkt for spildevandsledninger, bl.a. for Renseanlæg Ly-

netten

Stormflodsport mellem Lynetteholm og Nordhavn

Metroforbindelse

Østlig Ringvej

Byudvikling på Lynetteholm

Side 2

By & Havns bemærkninger:

By & Havn har i overensstemmelse med reglerne for miljøkonsekvensvurderinger

af konkrete projekter udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering, der omhandler an-

læg af Lynetteholm med jordopfyld og kystsikring. Der er herudover udarbejdet et

tillæg til miljøkonsekvensvurderingen om uddybning af sejlrender og klapning af

havbundsmaterialer i Køge Bugt. Nærværende notat forholder sig til begge milj-

konsekvensvurderinger. Det er Trafikstyrelsen som dansk myndighed, der har af-

grænset miljøvurderingernes indhold.

Indvindingen af sand fra Kriegers Flak er et selvstændigt projekt, hvis relation til Ly-

netteholm alene er at levere marint sand til indbygning i konstruktionen af dæmnin-

ger. De danske miljømyndigheder har vurderet, at indvindingen af sand skal be-

handles som et selvstændigt projekt, der skal have sine egen miljøvurdering. Ind-

vindingen af sand er ikke en del af anlægsloven.

Råstofområdet Kriegers Flak er beliggende ca. 7,5 km fra svensk farvand (EEZ).

På baggrund af miljøundersøgelserne af sandindvinding er det vurderet, at der ikke

vil være risiko for påvirkning af vandkvalitet eller havbund fra suspenderet sedi-

ment eller sedimentation eller af andre forhold indenfor svensk farvand. Det er for-

ventningen, at en MKR for indvinding af sand vil komme i offentlig høring i løbet af

foråret 2021.

Københavns Kommune og den danske regering har indgået en aftale i oktober

2018 om anlæg af Lynetteholm, hvori der en vision for Lynetteholm, der bl.a. om-

fatter bidrag til kystsikring af København, Østlig Ringvej og metrolinjer og en efter-

følgende byudvikling. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke muligt at fore-

tage en konkret miljøvurdering af trafikanlæg og byudvikling, fordi projekterne

endnu ikke er planlagt eller politisk besluttet. Det samme gælder også for omlæg-

ning af spildevandsledninger, anlæg af en ny ø ved Avedøre Holme og flytning af

Renseanlægget Lynetten. Det har derfor ikke været muligt at inddrage disse pro-

jekter i miljøvurderingen for Lynetteholm.

Det er grunden til, at By & Havns udarbejdede miljøkonsekvensvurdering netop

kun omhandler anlægget af Lynetteholmen, som er et selvstændigt projekt, der

meningsfuldt kan gennemføres for sig selv.

Såfremt det bliver besluttet at gennemføre en byudvikling, vil denne blive miljøkon-

sekvensvurderet i overensstemmelse med alle miljøretlige krav, herunder også be-

lysning af eventuelle kumulative effekter i forhold til Lynetteholm.

2) Klimapåvirkning og CO

-udledning

Malmö Stad har i deres høringssvar bemærket, at de beklager at etableringen af

Lynetteholm har en stor klimapåvirkning i form af et samlet CO

-udslip på 350.000

ton CO

for både anlægs- og driftsfasen. De ønsker tiltag, der kan reducere projek-

tets CO

-udledning.

By & Havns bemærkninger:

De samlede emissioner for etableringen af Lynetteholm er i MKR vurderet til

242.920 tons CO

, svarende til 0,7% af Danmarks udslip i 2018. Heraf udgør selve

anlægsprojektets direkte og indirekte udledninger kun 35.926 ton CO

eller 15 pct.

af den samlede udledning. De øvrige ca. 85 pct. af CO

udledningerne kommer fra

driften af anlægget i ca. 30 år med jordmodtagelse og opfyldning på stedet og

transport af jord på lastbiler fra byggepladser.

Jordtransportens andel på ca. 22 pct. er en indirekte udledning, der alt andet lige

også vil foregå, uden etableringen af Lynetteholm, hvor jorden, der er overskuds-

jord fra byggepladser, skal transporteres til en anden destination for jordmodta-

gelse.

Netto merudledningen af CO

som følge af Lynetteholm er således ca. 188.670

tons CO

, hvis man ser bort fra jordtransport. Hvis ikke Lynetteholm skal etableres,

skal overskudsjorden, ud over transport, ligeledes behandles et andet sted, hvilket

kan indebære at nettoudledning af CO

vil være endnu lavere.

By & Havn er i gang med at udarbejde en miljø- og bæredygtighedsstrategi relate-

ret til etableringen af Lynetteholm. Heri indgår også indsatser med henblik på at

begrænse CO

-udledning. Strategien vil bl.a. blive anvendt ved kommende udbud

af entrepriser for anlæg af Lynetteholm. Som led i arbejdet indgår By & Havn dialog

med relevante interessenter og markedets aktører om de bedste tilgængelige me-

toder og teknologier relateret til de processer, teknologier og materiel, der skal an-

vendes ved By & Havns anlægsarbejde.

I driftsfasen, hvor Lynetteholms nyttiggørelsesdepot fyldes med overskudsjord, vil

jorden blive transporteret på lastbiler fra de byggepladser, hvor jorden bliver gene-

reret. Det vil være den enkelte bygherre, som vælger transporten af jorden. Som

kommende jordmodtager følger By & Havn med interesse udviklingen inden for

drivmidler relateret til tung transport. Selskabet vil indgå i strategiske netværk og

brancherelaterede partnerskaber, som understøtter udviklingen og kan fremme løs-

ninger, der sikrer en bæredygtig transport af jord til Lynetteholm.

Side 3

3) Opfyldelse af miljømål for danske og svenske vandområder

Vattenmyndighetan Södra Östersjön påpeger i deres høringssvar, at der i MKR

savnes en vurdering af, hvordan de udpegede vandområder i Danmark og Sverige

påvirkes af projektet. Der henvises til Vandrammedirektivet og Weser-dommen.

By & Havns bemærkninger:

Det fremgår af MKR for Lynetteholm kapitel 12, at vandmiljøet i Københavns Havn

og Øresund ikke vil blive påvirket væsentligt. Dvs. at krav til udledning af miljøforu-

renende stoffer og næringsstoffer (N og P) vil overholde de gældende grænsevær-

dier. Det fremgår desuden af MKR for Lynetteholm, at bundvegetation og marin

fauna, herunder ålegræsforekomster, ikke vil blive påvirket væsentligt.

By & Havn vurderer, at påvirkningerne som følge af det samlede projekt Lynette-

holm ikke vil føre til forringelse af overfladevandområderne Øresund Nord, Køge

Bugt og Østersø. Projektet er altså også på dette punkt i overensstemmelse med

den gældende danske lovgivning og EU’s vandrammedirektiv. By & Havn er over

for de danske miljømyndigheder ved at udarbejde (supplerende) dokumentation

herfor. By & Havn kan sende dokumentationen til de svenske myndigheder, når

den er tilvejebragt.

4) Miljøvurdering af vandområdernes kystmorfologiske kvalitet

Vattenmyndigheten Södra Östersjön har i deres høringssvar bemærket, at der hos

de svenske myndigheder har været et stort fokus på vandområdernes kystmorfolo-

giske kvalitet, og at der til vurdering af vandområders miljøstatus, derfor er indført

kvalitetsfaktorerne ”konnektivitet”, hydrografiske vilkår” og ”morfologisk tilstand”.

Vattenmyndigheten Södra Östersjön erkender, at disse kvalitetsfaktorer ikke er ind-

ført i de danske regler, men at der savnes en vurdering af kystmorfologien i MKR

for Lynetteholm.

By & Havns vurdering

Det følger af dansk lovgivning, at bygherre skal vurdere, om påvirkninger som følge

af projektet kan indebære en forringelse af berørte overfladevandområders økolo-

giske og kemiske tilstand, herunder om påvirkningerne kan hindre opfyldelse eller

fastholdelse af områdernes miljømål.

By & Havn har fået foretaget kystmorfologiske vurderinger, der fremgår af MKR for

Lynetteholm og tilhørende baggrundsrapport om hydrologi. Øst for Lynetteholm

etableres der et kystlandskab bestående af sandstrande, ralstrande og hardpoints.

Udformningen er tilpasset de kystmorfologiske forhold, således at strandene kan

holde på materialet. Lynetteholm opfyldningen påvirker kun bølgeforholdene (ret-

ninger og bølgehøjder) i et udviklet havneområde, hvor indfatninger udgøres af

spuns eller stenkastninger. Der forventes derfor ingen betydende kystmorfologiske

effekter, da vanddybderne for foden af disse konstruktioner overstiger den aktive

dybde (den aktive dybde definerer den del af kystprofilet, hvor der vil være en lito-

ral transport).

Der er ingen påvirkning af bølgeforholdene ved Amager Strand syd for opfyldnin-

gen eller ved Hellerup strand nord for opfyldningen. Lynetteholm vil derfor ikke for-

årsage nogle egentlige kystmorfologiske ændringer, men da opfyldningen indebæ-

rer en generel strømforstærkning på åbent vand, vil der være en generel morfolo-

gisk påvirkning i form af potentiel erosion over et større område på Middelgrunden.

Middelgrunden består fra kote -5 m til -10 m af Københavnerkalk, der er aflejret i

kridttiden. Denne kalk er under den sidste istid blevet overlejret af moræneler, sand

og kalkmoræne (omlejret kalk) i varierende tykkelse. Hvor bunden er uberørt, af-

sluttes den af et tyndt dække af sand på mellem 0-30 cm.

Lynetteholm begrænser gennemstrømningen i Kongedybet. Der finder derfor en

omfordeling sted, således at der opstår en væsentlig strømforstærkning langs den

østlige perimeter. Ydermere flyttes en del af flowet til Hollænderdybet. Det af Ly-

netteholm skabte morfologiske påvirkningsområde på åbent vand er fundet ved at

se på middelændringen af den årsmidlede bruttostrømning (middel af strøm uden

hensyntagen til retning). I områder, hvor bruttostrømmen forstærkes, vil der være

en tendens til erosion, mens der i områder med svækkelse vil være tendens til af-

lejring. Det primære påvirkningsområde er på Middelgrunden, hvor Københavner-

kalken stikker højt og der kun er tynde eroderbare sedimentlag. Det vurderes der-

for at bygningen af Lynetteholm vil føre til en mindre erosion af Middelgrunden,

men omfanget vil hovedsagelig være begrænset til det øvre tynde sanddække som

typisk udgør 0-30 cm. Endelig vil de vegetationsdækkede område af Middelgrun-

den ligeledes forebygge en egentlig erosion.

Side 4

5) Begrænsning af forurenende sedimenter i anlægsfasen

SGI og Länsstyrelsen i Skåne bemærker i deres høringssvar, at der bør gøres en

større indsats for at begrænse spredningen af forurenende stoffer i anlægsfasen,

f.eks. med siltgardiner. SGI bemærker endvidere, at der ikke bør anvendes forure-

net jord som konstruktionsmateriale i dæmningerne. Der er desuden bekymring for

udledning af forurenede stoffer med overskudsvand i driftsfasen.

By & Havns bemærkninger

Beregninger af udledning af overskudsvand viser, at miljøkvalitetskravene overhol-

des indenfor en opblandingszone på 50 m, som beskrevet i MKR afsnit 12.4. Der

er lavet en BAT analyse for at undersøge mulighederne for at rensning af over-

skudsvandet, jf. MKR, afsnit 12.6; analysen viser, at rensning vil indebære store

etablerings- og driftsomkostninger, og kun med usikker effektivitet, og vil medføre

energi- og miljøbelastninger.

Perimeteren bygges op af sandfyld og sprængsten. Jord anvendes hvor der etable-

res kystlandskab, og her anvendes kun ren jord. Indbygning af jord sker i lukket

bassin, for at forhindre spredning til nærområdet, som illustreret i MKR afsnit 3.5.

Der hvor Lynetteholm skal etableres er havbunden blød, dvs. den består af mange

meter aflejrede postglaciale materialer (gytje/mudder). For at give dæmningerne til-

strækkelig stabilitet er det nødvendigt at fjerne den bløde havbund og erstatte

denne med marint sand. De øverste lag af den bløde bund er forurenet. Ved op-

gravningen af blød bund vil der ske et spild til vandområdet (sedimentspild), der

kan sprede forurenende stoffer til omgivelserne.

Der er anvendt en del konservatisme i de antagelser, der er gjort om spildprocenter

i de udførte modelberegninger, som udgør grundlaget for MKR. De antagne spild-

procenter er sat til mellem 8-10% alt afhængig af bundsedimentets tørdensitet for

at tillade en vis fleksibilitet for entreprenørens valg af gravemetode. Der vil blive an-

vendt materiel, der reducerer spildprocenten, forventeligt vil der blive anvendt grab,

som blot har et gravespild af størrelsesordenen 3%. Afgravning ved brug af en op-

sugningsmetode sikrer kun et lavt gravespild, såfremt der ikke er overflow af betyd-

ning.

By & Havn vil begrænse spredning af sedimenter i anlægsfasen ved at foretage

udgravningen af havbunden i vinterhalvåret, hvor miljøpåvirkningen er mindst. Her-

udover vil der blive anvendt arbejdsmateriel, så påvirkninger af havbunden og sedi-

ment minimeres. By & Havn skal indsende en redegørelse for dette til tilsynsmyn-

digheden, inden anlægsarbejdet igangsættes.

Det er By & Havns vurdering, at anvendelse af siltgardiner og lignende tiltag ikke er

velegnet til at begrænse sediment spredning i åbent vand, hvor der er strøm og

bølger.

By & Havn vil desuden udfører et overvågningsprogram, der før, under og efter an-

lægsarbejderne, måler på sedimentspredning og forurening i projektområdet.

Side 5

6) Beregning af sedimentspredning som følge af klapning i Køge Bugt

SGI og Länsstyrelsen i Skåne stiller spørgsmål ved beregningsgrundlaget for

spredning af sedimenter ved klapning, herunder for den valgte modelperiode. Der

bør i beregningsgrundlaget inddrages påvirkningen af sekundær spredning/re-su-

spension og når strømmen går syd gennem Øresund. Der er også bekymring for

påvirkning af Natura 2000 områder i Sverige.

By & Havns bemærkninger:

Der er i spredningsberegningerne til grundlag for MKR om klapning i Køge Bugt

valgt modelperioden 1. og 4. kvartal 2018 ud fra følgende årsager:

Klapninger vil kun blive foretaget udenfor vækstsæsonen, dvs. i vinterhalvåret. Mo-

dellen er kalibreret for den valgte periode, hvilket er med til at sikre en god beskri-

velse af de hydrauliske forhold.

Strømforholdene i Øresund er bestemt af:

•

Tidevand, som har en gentagelsesperiode på 12,5 timer.

•

Afstrømning af overskudstilførslen af ferskvand fra floder og vandløb med

udmunding i Østersøen.

•

Regionale vind og lufttrykforhold omkring Østersøen og Kattegat.

Den regionale vindpåvirkning bevirker, at der stuver vand op i enten den vestlige

Østersø eller Kattegat alt afhængig af vindretningen. Vandopstuvningen bestem-

mer dermed om der vil være en strømning rettet mod Kattegat eller mod Øster-

søen. Tidsskalaen for passage af regionale vejrsystemer (lavtryk) er typisk af varig-

hed nogle dage. De styrende strømningsfænomener i Øresund og i klappladsområ-

det vil derfor være repræsenteret adskillige gange i løbet af en vinterhalvårsperi-

ode. Det er derfor ikke af afgørende betydning om man vælger 2018 eller et andet

år. Det vigtige er, at der vælges et vinterhalvår, hvor vindpåvirkningen altid vil være

kraftigere end i sommerhalvåret.

Bølger i Øresund er lokalt vindgenerede bølger, som er kendetegnet ved korte bøl-

geperioder (i modsætning til dønninger). Vindgenererede bølgers orbital bevæ-

gelse svækkes i modsætning til dønninger væsentligt gennem vandsøjlen og vil

derfor ikke kunne mærkes i nævneværdig grad ved bunden i klappladsområderne,

hvor vanddybderne overstiger 10 meter. Re-suspension vil derfor altovervejende

være styret af de lokale strømforhold. De kraftigste strømme vil være tilknyttet ren-

derne, som står for udvekslingen af vand mellem Kattegat og Østersøen.

Strømningstværsnittet og tværsnitsarealet hvorigennem udvekslingen sker er dog

meget stort set i forhold til området omkring Drogdentærsklen. For at presse den

samme vandmængde igennem tværsnittet kræves der derfor en væsentlig mindre

strømhastighed. Erosionseffekter på det aflejrede materiale i klappladsområdet vil

derfor være relativt beskedne. Ydermere opstår de kraftigste strømme ved bunden

i forbindelse med saltvandsindbrud og transporten vil derfor i disse situationer være

rettet mod sydvest, som det også fremgår af aflejringskortene, altså væk fra Natura

2000 området ved Falsterbo.

Det konkluderes i tillæg til MKR vedr. uddybning af sejlrende og klapning af hav-

bundsmateriale, at der vil være en sedimentspredning til de svenske Natura 2000-

områder Falsterbohalvön og Faltsterbo-Foteviken med 5 mg/l i 1-2 døgn, men at

det ikke vil have nogen påvirkning på udpegningsgrundlaget.

Bundforholdene i området som domineres af sand og grus er formentlig formet og

bestemt af forholdene årtusinder tilbage i tid i forbindelse med at Østersøen blev

åbent ud til Kattegat og dermed ikke et udtryk for at området er at betegne som et

erosionsområde i dag.

Side 6

7) Gennemstrømning i Øresund / blokering

Flere myndigheder, Malmö Stad, Vattenmyndigheten Södra Östersjön og Länssty-

relsen i Skåne er bekymret for Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømnin-

gen i Øresund. Herudover er der kritik af beregningsgrundlaget for vurdering af

gennemstrømning samt at Lynetteholm ifølge MKR vil reducerer gennemstrømnin-

gen med 0,25 pct. Myndighederne er kritisk over for argumentet om, at blokeringen

vil blive udlignet som følge stigningen i havspejlet som følge af klimaforandrin-

gerne.

Side 7

By & Havns bemærkninger:

Det er By & Havns vurdering, at Lynetteholms påvirkningen på gennemstrømnin-

gen af Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen mærkbar effekt for havmil-

jøet, da den ligger inden for den almindelige variation over årene. På længere sigt,

vil der heller ikke være en mærkbar påvirkning af havmiljøet på grund af havspejls-

stigninger.

I ekstremsituationer vil det begrænsende tværsnits (området omkring Drogden

tærsklen) relative modstandseffekt (som vokser med kvadratet på strømhastighe-

den) altid øges mest set i forhold til alle øvrige tværsnit - også det meget brede

Øresundstværsnit, hvori Lynetteholm indgår. I ekstremsituationer vil blokeringsef-

fekten derfor være relativt mindre end når man betragter alle strømningssituationer

samlet. De gennemførte beregninger viser, at man ikke kan se på kortvarige en-

keltsituationer i vurderinger af blokering. Det er nødvendigt at regne på sammen-

hængende perioder af minimum 5-6 måneders varighed for at finde en asymptotisk

værdi for den faktiske blokering. Til brug for Lynetteholm MKR er der regnet på et

helt år for at sikre, at sæsonvariationer er inkluderet.

Beregningerne viser helt naturligt en lokal påvirkning, idet Lynetteholm opfyldnin-

gen begrænser gennemstrømningen af Kongedybet. Beregningerne viser også at

det samme vand i stedet ledes øst om Lynetteholm hen over Middelgrunden og

gennem Hollænderdybet. For det samlede Øresundstværsnit er påvirkningen me-

get lille.

Ser man frem i tid vil vandstandsniveauet i Øresund gradvist øges over tid, som

følge af klimarelaterede havspejlsstigninger. Dette løft at vandstand vil mindske

den blokerende effekt af Drogden tærsklen og dermed øge Øresunds lednings-

evne. I 2072 vil effekten af havspejlstigninger have langt større indvirkning på ud-

vekslingen af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Lynetteholm op-

fyldningen.

Lynetteholm opfyldningen indebærer en generel strømforstærkning på åbent vand,

hvilket medfører, at der vil være en generel morfologisk påvirkning i form af poten-

tiel erosion over et større område på Middelgrunden. Middelgrunden består fra kote

-5 m til -10 m af Københavnerkalk, der er aflejret i kridttiden. Denne kalk er under

den sidste istid blevet overlejret af moræneler, sand og kalkmoræne (omlejret kalk)

i varierende tykkelse. Hvor bunden er uberørt, afsluttes den af et tyndt dække af

sand på mellem 0-30 cm. Strømforholdene er i dag af en sådan karakter, at det

ville kunne opfattes som et erosionsområde, såfremt det ikke var for den højtlig-

gende Københavnerkalk, der gør området modstandsdygtigt for erosion. Meget af

det materiale der gennem tiden er blevet klappet på Middelgrunden, er derfor i dag

for længst blevet eroderet væk og spredt ud over store områder.

Blokering af Øresund

I MKR angives, at vandgennemstrømningen af Øresund blokeres med 0,23-0,25

pct, hvilket vil blive udlignet med en havvandsstigning på 1,6 cm. For transporten af

salt er blokeringen 0,21-0,23%, hvilket udlignes ved en havvandstigning på 2 cm.

De angivne estimater er udelukkende baseret på strømningen i Øresund. Tages

der udgangspunkt i det nuværende estimat for havspejlsstigninger korrigeret for ef-

fekt af landhævning, vil effekten på vandgennemstrømningen udlignes efter 10 år

og salttransporten efter 13 år ved en betragtning alene for Øresund.

De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømningen i Storebælt og

Lillebælt. Storebælt er af større betydning for udveksling af vand, salt og ilt mellem

Kattegat og Østersøen end Øresund. Betragter man alle tre danske bælter under et

(Lillebælt, Storebælt og Øresund), vil man finde at blokeringseffekten på udvekslin-

gen med Østersøen reelt set vil blive udlignet ved en mindre havspejlsstigning end

de ovenfor angivne. En udligning af effekten må derfor forventes opnået hurtigere

og formentlig efter blot 5-6 år.

Ideen om en nulløsning er baseret på en antagelse om, at forholdene ikke må/vil

ændre sig over tid. Virkeligheden er dog at havspejlsstigninger har og på sigt vil få

stor betydning for udvekslingen af vand, salt og ilt gennem de tre bælter, som sty-

rer udvekslingen af vand mellem Østersøen og Kattegat. De angivne estimater er

med til at tydeliggøre, at effekten af Lynetteholm er lille, set i forhold til de klimare-

laterede effekter som indtræder de kommende år. Uddybning af sejlrenden syd for

Middelgrunden, ”Svælget”, vil desuden have en lille kompenserende effekt for den

reducerede gennemstrømning som følge af Lynetteholm.

Havmiljøet i Øresund og Østersøen er generelt præget af fluktuerende indhold af ilt

og salt og temperaturen varierer hen over året. I den tekniske baggrundsrapport

om hydrauliske forhold, ses eksempler på perioder i balance, perioder med salt-

vandsindbrud og perioder med tab af salt, og det ses at variationen i saltholdighed

varierer fra under 10 PSU til over 20 PSU i yderpunkterne.

Den tilstedeværende flora og fauna er således tilvænnet forhold med skiftende

temperatur, salinitet og iltindhold, og det vurderes derfor, at de afledte effekter af

den ændrede hydrografi ikke påvirker tilstedeværende arter af flora og fauna, og

det vurderes som i MKR, at effekten af ændring af strømforhold for bundvegetation

og bundfauna, fisk og fugle er lille.

Det er alt i alt vurderingen, at Lynetteholms påvirkning af vand- og salt gennem-

strømningen i Øresund, ikke foringer overfladevandområderne Øresund Nord,

Køge Bugt og Østersø, da der ikke er en betydende påvirkning af hverken den

økologiske eller kemiske tilstand.

8) Påvirkning af Ålegræs i Øresund

Malmö Stad og Länsstyrelsen i Skåne bemærker i deres høringssvar, at Lynette-

holm kan medfører en stor påvirkning af økosystemer i Øresund, herunder åle-

græs, der ikke er tilstrækkeligt belyst i MKR.

By & Havns bemærkninger

Påvirkningen af ålegræsset ved Trekroner er vurderet i MKR til at være begrænset.

Placeringen af Lynetteholm er rykket mod øst for at bevare ålegræsområdet om-

kring Trekroner. Trekroners bølgebrydere fjernes/bortgraves efter etableringen af

Lynetteholms perimeter. Tabet af ålegræs i dette område er bl.a. relateret til at fan-

gedæmningerne fjernes og det store tab i dette trace er derfor et artefakt, da der

ikke vokser ålegræs på bølgebryderne. På sigt må det forventes at ålegræsset vil

brede sig til området, hvor der i dag er bølgebrydere. Der vil være en påvirkning af

ålegræsset i området, men der er ikke tale om at det forsvinder.

Ålegræsforekomsten ved Trekroner vil desuden blive påvirket af aflejring af sedi-

ment i forbindelse med bundudskiftningen under perimeterkonstruktionen i anlægs-

fasen. Bundudskiftningen vil finde sted i vinterhalvåret uden for vækstsæsonen,

hvorfor påvirkningen vil blive mindsket. Det er vurderingen i MKR, at ålegræsfore-

komsten forventeligt vil komme sig igen i løbet af nogle år, og at påvirkningen såle-

des er reversibel. Der vurderes ikke at være væsentlige påvirkninger af ålegræsfo-

rekomsterne fra miljø-forurenende stoffer.

Lynetteholm opfyldningen vil bevirke en mindre strømforstærkning på dele af Mid-

delgrunden. Store område af Middelgrunden er dækket af ålegræs og oplever alle-

rede i dag perioder med kraftig strøm uden at det har ført til en erosion og ødelæg-

Side 8

gelse af ålegræsset. I de to analyser med henholdsvis kraftig nordgående og kraf-

tig sydgående strøm, er strømforstærkningen lille i området på Middelgrunden med

ålegræsforekomst set i forhold til de absolutte strømhastigheder som optræder i de

pågældende strømsituationer. Risikoen for erosion af ålegræsområderne vurderes

derfor at være lille.

Etableringen af Lynetteholms dæmninger med stenbeskyttelse og et kystlandskab

mod øst, vil i sig selv bidrage med nye hårde overflader, der kan skabe en rev-lig-

nende effekt med ral, større sten og sandstrande, hvor der kan udvikles nye fore-

komster af makroalger og muslingebanker.

By & Havn vil i samarbejde med den pågældende entreprenør, der skal udføre an-

lægsarbejderne på dæmningerne, forsøge at tilrettelægge arbejdet, så sedimentaf-

lejringen på ålegræsforekomsten ved Trekroner begrænses.

Som nævnt i afsnit 3, vil By & Havn udarbejde supplerende dokumentation for på-

virkningen af overfladeområderne Øresund Nord, Køge Bugt og Østersø, herunder

om ålegræs. By & Havn kan sende dokumentationen til de svenske myndigheder,

når den er tilvejebragt.

Side 9