Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2398447_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2021-3537
20. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 60:
I besvarelsen af TRU alm. del - spørgsmål 50 fremgår det, at depo-
tet i Nordhavn er blevet tilført ca. 2,6 mio. tons jord årligt i perio-
den 2012-2019. Heraf er i årene 2018 og 2019 kommet ca. 70 pct.
fra byggepladser i Københavns Kommune og Frederiksberg Kom-
mune. Er disse to år repræsentative for hele perioden, og hvorledes
ser den viste tabel ud, såfremt alle årene fra 2012-2019 inddrages?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra By & Havn,
som jeg kan henholde mig til:
”Det
er By & Havns opfattelse, at årene 2018-2019 overordnet set
er repræsentative for så vidt angår fordelingen af kilder til den jord
som er modtaget i Nordhavn. By & Havn har ikke umiddelbart ad-
gang til tilsvarende kildemateriale for tidligere år. Som det fremgår
af besvarelse af TRU-spørgsmål 50 udgjorde jord fra metro ca. 10
pct. af de tilførte mængder i 2018-2019, mens tilførslerne fra metro
og Nordhavnsvej i gennemsnit har udgjort ca. 25 pct. for hele peri-
oden 2012-2019. Derfor må det formodes, at en større andel af de
tilførte jordmængder kommer fra København og Frederiksberg,
når hele perioden 2012-2019 ses under ét.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht