L 220 - 2020-21 - Spørgsmål 55: Spm. om at kommentere svarskrivelsen fra Ellen Margrethe Basse og inddrage Kammeradvokaten, Miljøministeriet og Justitsministeriet i en vurdering af de enkelte kritikpunkter, der rejses, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220 Spørgsmål 55
Offentligt

NOTAT

6 . maj 2021

Kommentar til artiklen ”Lovforslaget om an-

læg af Lynetteholm” af Ellen Marie Basse fra

Tidsskrift for Miljø, april 2021

Nedenfor vil Transportministeriet gennemgå og kommentere på

artiklen.

Helt overordnet synes artiklen at bære præg af at være udarbejdet

på et tidspunkt, hvor det supplerende tillæg endnu ikke var sendt i

offentlig høring, hvilket skete d. 31. marts 2021 med høringsfrist d.

2. maj 2021. Endvidere er flere af henvisningerne til høringsversio-

nen heraf og ikke det endelige lovforslag, som blev fremsat d. 28.

april 2021.

Nedenfor kommenteres på diverse punkter fra artiklen:

Under pkt. 1.1 står der, at konsulentfirmaet Rambøll i november

2020

–

på vegne af By & Havn

–

indsendte en ansøgning om en

miljøgodkendelse. Det var rettelig i 2019.

Under pkt. 1.1 står der følgende:

”Det er Folketinget, der med vedtagelsen af anlægsloven meddeler

miljøgodkendelsen til anlægsprojektet, som er beskrevet i forsla-

gets § 1, jf. § 4, stk. 2. Det fremgår heraf, at det er Folketinget, der

optræder som den relevante godkendelsesmyndighed

–

dvs. en for-

valtningsmyndighed!”.

Transportministeriet antager, at artiklens forfatter er bekendt med,

men vælger ikke at nævne, at VVM-direktivet ikke er til hinder for,

at en miljøgodkendelse kan gives via vedtagelsen af en lov i stedet

for ved en administrativ tilladelse, jf. direktivets art. 2, stk. 5. Det

kræver dog, at det følger procedurerne i direktivet, hvilket er inkor-

poreret i bekendtgørelse om vurdering af virkning af miljøet (VVM)

af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn mv.,

som netop er den bekendtgørelse, som Trafikstyrelsen følger.

L 220 - 2020-21 - Spørgsmål 55: Spm. om at kommentere svarskrivelsen fra Ellen Margrethe Basse og inddrage Kammeradvokaten, Miljøministeriet og Justitsministeriet i en vurdering af de enkelte kritikpunkter, der rejses, til transportministeren

Side 2/7

Endvidere er det ikke ualmindeligt, at miljøgodkendelsen gives i

forbindelse med Folketingets vedtagelse af anlægslove. Der kan

f.eks. henvises til seneste lov om anlæg af en Nordhavnstunnel og

lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn.

Under pkt. 1.2 står der følgende:

”Lynetteholmen kan efter lovforslaget etableres ved opfyldning

et nærmere angivet havneareal med overskudjord. Det etableres

som et kystlandskab med et nyt boligområde, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1-2.”.

Det er forkert, når der i artiklen står omtalt, at der etableres et

kystlandskab med et nyt boligområde. Lovforslaget giver ikke

hjemmel til, at der kan ske byudvikling på Lynetteholm.

Under pkt. 1.2 står der følgende:

”Loven skal –

når forslaget er vedtaget

–

sikre Udviklingsselskabet

ret til at etablere nye arealer efter opfyldning af dele af Københavns

Havn til etablering af boliger og virksomheder, der kan sælges på

markedsvilkår, samt sikre finansieringen både af den tidligere in-

vestering i Cityringen og andre nødvendige investeringer infra-

struktur.”

Det er ikke korrekt, at loven giver hjemmel til, at By & Havn må by-

udvikle på Lynetteholm. Loven hjemler, at By & Havn må anlægge

Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn, jf. § 1, stk.

1, nr. 1. I den forbindelse bemyndiges selskabet til at etablere den

østlige del som et kystlandskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Under pkt. 1.2 står der følgende:

”Det fremgår endvidere i lovforslaget om ”miljøgodkendelsen”, at

Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan oprette et nyt dattersel-

skab, Lynetteholmen I/S, der skal forestå selve anlægsarbejdet”.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det er korrekt, at et så-

dan selskab er omtalt. Der er i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger under pkt. 2 om lovforslagets baggrund, hvor det står om-

talt, at det følger af den politiske aftale af 25. oktober 2018, at der

skal oprettes et nyt selskab, Lynetteholmen I/S, til at forestå anlæg

af Lynetteholmen. Det samme gør sig gældende i de specielle be-

mærkninger til § 16.

Side 3/7

Lovforslaget indeholder ikke en hjemmel til at oprette et sådant

selskab.

Under pkt. 3 er det nævnt, at der aktuelt foreligger to indbyrdes

uafhængige miljøkonsekvensrapporter.

For en god ordens skyld bemærkes det, at et supplerende tillæg,

som bl.a. omhandler de samlede og indbyrdes kumulative påvirk-

ninger af projektet, efterfølgende har været i offentlig høring, hvor

fristen for høringssvar var søndag d. 2. maj 2021.

Under pkt. 3 står der følgende:

”Der er således udarbejdet én miljøkonsekvensrapport, der vedrø-

rer uddybning af sejlrende og klapning, der var i høring i perioden

30. november 2020 til 25. januar 2021, hhv. én miljøkonsekvens-

rapport, der vedrører klimasikring, areal til byudvikling, dispone-

ring af overskudsjord og bidrag til finansiering af overordnet infra-

struktur.”.

Det er ikke korrekt, når der står skrevet, at den ene miljørapport

omhandler areal til byudvikling og bidrag til finansiering af over-

ordnet infrastruktur. Rapporten omhandler de miljømæssige kon-

sekvenser af etableringen af halvøen Lynetteholm.

Under pkt. 3 står der:

”Det fremgår af lovforslaget, at store dele af

projektet

–

herunder

den omfartsvej, der skal etableres

–

ikke er omfattet af de to fore-

tagne miljøkonsekvensvurderinger, ligesom lovforslaget lægger op

til, at der kan foretages ændringer efterfølgende, som eventuelt

skal underkastes en selvstændig miljøkonsekvens- og habitatvur-

dering.”

Det er faktuelt forkert. Lovforslaget omtaler ikke en omfartsvej

–

der tænkes formentlig på Østlig Ringvej.

Endvidere bemærkes det for en god ordens skyld, at den sidste del

af det citerede kan læses sådan, at lovforslaget skulle indeholde en

hjemmel til, at en Østlig Ringvej vil kunne etableres med hjemmel i

anlægsloven. Det er der ikke hjemmel til i loven.

Under pkt. 3 står der følgende:

”Der henvises ifm. høring

af rapporterne som det relevante retlige

grundlag for de foretagne miljøkonsekvensvurderinger til Espoo-

Side 4/7

konventionen

–

der er en folkeretlig aftale

–

og ikke det langt mere

forpligtende VVM-direktiv.

Det er ikke korrekt, hvilket man også kan se af Trafikstyrelsens hø-

ringsbrev af 30. november 2020. En kopi vedlægges.

10)

Under pkt. 3 står der følgende:

”VVM-direktivet

indeholder endvidere krav om, at der skal sikres

en funktionel uafhængighed i forholdet mellem den udførende og

den besluttende myndighed, ligesom der er et krav om, at miljø-

konsekvensvurderingen skal udarbejdes og betales af bygherren,

der i denne sammenhæng må antages at være Udviklingsselskabet

By & Havn I/S. Hvis myndighederne udfører undersøgelserne for

bygherren er det ulovlig statsstøtte.”

Transportministeriet kan forsikre, at behandlingen af miljøvurde-

ringerne er sket i overensstemmelse med reglerne. Herunder har

By & Havn stået for undersøgelserne, herunder også for betaling

heraf.

11)

Under pkt. 3.1 står der følgende:

”Den første miljøkonsekvensvurdering, der i opstartsfasen blev fo-

retaget af Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen, startede som en koor-

dineret proces, som Trafikstyrelsen senere gennemførte som ho-

vedansvarlig for den samlede vurderingsproces.”.

For klarhedens skyld bemærker Transportministeriet hertil, at der

forud for igangsættelsen af miljøvurderingerne var drøftelser mel-

lem Transportministeriet og Miljøministeriet vedrørende mulighe-

derne for at lave en samlet miljøproces af:

1) Jordopfyldet i Københavns Kommunes område.

2) Nyttiggørelsesprojektet.

3) Adgangsvejen.

Drøftelserne endte ud i, at det blev besluttet, at kompetencen blev

samlet i Trafikstyrelsen, men det var under den forudsætning, at

Miljøstyrelsen varetog det miljøfaglige ansvar i sagen i forhold til

nyttiggørelsesdelen.

Ved brev af 2. juli 2020 delegerede miljøministeren Københavns

Kommune myndighedskompetence efter henholdsvis miljøvurde-

ringsloven og miljøbeskyttelsesloven til Trafikstyrelsen.

Side 5/7

Forud for høringerne af miljøvurderingerne har der løbende været

afholdt møder med deltagelse fra By & Havn, Trafikstyrelsen og

Miljøstyrelsen.

12)

Under pkt. 3.1. står der følgende:

”Den 31. marts 2021 offentliggjorde Trafikstyrelsen en sammenfat-

tende redegørelse ”Miljørapport for etablering af Lynetteholm,

samt temarapport for uddybning af sejlrende og klapning”, der er

en tilføjelse til den første miljøkonsekvensvurdering. Tilføjelserne

er bl.a. begrundet i kommentarer, som er modtaget fra Miljøstyrel-

sen. Det oplyses i rapporten, at høringen er foretaget efter Espoo -

konventionen, og at der er modtaget ca. 900 høringssvar, som ind-

går

som bilag.”.

Transportministeriet henviser til sin kommentar under pkt. 11 ved-

rørende påstanden om, at der er foretaget høring af offentligheden

efter Espoo-konventionen. Ministeriet skal for en ordens skyld be-

mærke, at det af rapportens s. 6 fremgår at:

”Offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten samt temarappor-

ten Miljøkonsekvensrapporten har været i offentlig høring og i

høring hos berørte myndigheder samt ESPOO-høring i Sverige i

perioden fra den 30. november 2020 til den 25. januar 2021. Te-

marapporten har været i høring fra 23. december 2020 til 17. fe-

bruar 2021. Trafikstyrelsen har modtaget ca. 900 høringssvar,

som alle er listet i bilag 1 ”Oversigt over indkomne høringssvar”.

Den sammenfattende redegørelse vil sammen med miljøkonse-

kvensrapporten, temarapporten og implementeringsredegørelsen

indgå i beslutningsgrundlaget for vedtagelse af lov om anlæg af

Lynetteholm.”

[ministeriets understregning]

Det kan efter ministeriets opfattelse vanskeligt læses på anden

måde, end at høring efter Espoo-konventionen er en del af grund-

laget for høringerne.

13)

Under pkt. 3.1 står der følgende:

”Hvordan sådanne aktiviteter kan foregå uden negativ påvirkning,

er vanskeligt at forestille sig. Når man sammenholder med alle de

øvrige vurderinger, som indgår i forberedelsen af lovforslaget

–

som alle når frem til, at der ikke er tale om nogen påvirkning, der

vil være i strid med de miljøkvalitetskrav, der er opstillet i miljødi-

rektiverne

–

er det på den anden side ikke så overraskende, at det

også er resultatet ift. vandrammedirektivet og havstrategiramme-

direktivet.

Side 6/7

Det kan imidlertid betvivles, at den påvirkning, der er tale om i de

ca. 30 år, anlægsprojektet forudsættes at vare

–

dvs. længe efter, at

der senest i november 2027 skal være opnået en god økologisk og

god kemisk tilstand i de relevante vandområder

–

vil være i over-

ensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4 […].”.

For en ordens skyld bemærker Transportministeriet, at der i for-

bindelse med den supplerende høring d. 31. marts 2021 bl.a. blev

sendt

et dokument ud omhandlende ”Vurdering af påvirkninger af

tilstand, og målsætninger i vandplaner og Danmarks havstrategi

fra etablering af Lynetteholm”.

Herudover bemærkes det, at der indarbejdes et vilkår i implemen-

teringsredegørelsen

–

efter ønske af Miljøministeriet

–

som netop

skal sikre, at projektet ikke indebærer en forringelse af kystvande-

nes økologiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømålet god

økologisk tilstand i 2027 og senere. Vilkåret er juridisk bindende

for bygherre.

14)

Under pkt. 3.1 står der følgende:

”Det, Trafikstyrelsen oplyser

om Miljøstyrelsens kommentar til

indsigelsen, er ikke baseret på en habitatvurdering. Reglerne om

håndtering af havbundsmateriale er i øvrigt fastlagt ved en be-

kendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget hav-

bundsmateriale, som burde være fulgt, idet reglerne først ophæves

ift. Lynetteholmprojektet, når Folketinget vedtager anlægsloven.

Vurderingen af ansøgningerne skal foretages med respekt for de

for området opstillede miljømål ift. kvaliteten af havmiljøet samt

respekt for habitatreglerne.”.

Transportministeriet har forstået på By & Havn, som har stået for

udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingerne, at der har været

drøftelser med Miljøstyrelsen om vurderingernes indhold, da Mil-

jøstyrelsen af fagmyndighed for klapning.

15)

Under pkt. 3.1. står det nævnt, at det fremgår, at ministeriet

skulle have modtaget mere end 800 høringssvar i forbindelse med

den offentlige høring af lovforslaget. Der blev dog modtaget ca. 130

høringssvar til lovforslaget, men det kan oplyses, at Trafikstyrelsen

modtog ca. 900 høringssvar til den første miljøkonsekvensrapport.

16)

Under pkt. 3.4. står der følgende:

”Det fremgår af Trafikstyrelsens supplerende sammenfattende mil-

jøredegørelse af 31. marts 2021, at miljøkonsekvensrapporterne,

Side 7/7

temarapporten, den sammenfattende redegørelse og implemente-

ringsredegørelsen vil blive en del af Folketingets beslutningsgrund-

lag ved behandling af forslag til lov om anlæg af Lynetteholm. De

nævnte elementer har ikke været underkastet en samlet høring

–

implementeringsredegørelsen synes endvidere ikke forudsat un-

derkastet en offentlig høringsproces.

Transportministeriet bemærker hertil, at de supplerende høringer

er foretaget netop på baggrund af indkomne høringssvar, hvoraf

det er udledt, at der var mangler, som påkrævede en supplerende

høring. Ministeriet kan ikke udlede af gældende ret, at der skal ske

en samlet høring af materialet på samme tid.

Det bemærkes, at implementeringsredegørelsen var i offentlig hø-

ring i perioden 21. april til 5. maj 2021.

17)

Under pkt. 4 omtales et notat udarbejdet af Transportministe-

riets Lovkontor. Herunder synes forfatteren at benytte en henvis-

ning i ministeriets notat ukorrekt.

I artiklen henvises til et citat fra ministeriets notat, hvor der står

følgende:

”Det

er dog en forudsætning herfor, at eventuelle kommende pro-

jektdele eller projekter endnu ikke er planlagt. Begrundelsen her-

for er, at ved en screening af, om en projektdel eller et projekt skal

undergives en miljøvurdering, kan der i sagens natur alene med-

tages øvrige projektdele eller projekter, som er planlagt på det

pågældende tidspunkt, herunder alene oplysninger herom, som er

tilgængelige på det pågældende tidspunkt. Det vil selv sagt ikke

være muligt at vurdere ikke-planlagte projekters indvirkning på

miljøet.”

Herefter anføre det, at argumentationen støttes med formulerin-

gen ”i den retning ligeledes VVM-direktivets

bilag I, nr. 24 og bilag

II, nr. 13 a og sag C-2/07”,

hvorefter forfatteren påpeger, at intet

heri støtter det førnævnte citat.

Det er imidlertid ikke en korrekt gengivelse af ministeriet notat, da

henvisningen ikke benyttes til at understøtte argumentationen i ci-

tatet oven for.

18)

Under pkt. 5 gennemgås diverse love, som loven fraviger. Det

bemærkes dog, at gennemgangen ikke er i overensstemmelse med

den version af lovforslaget, som er fremsat for Folketinget. Det an-

tages, at der er taget udgangspunkt i høringsversionen.