Transportudvalget 2020-21
L 220 Spørgsmål 55
Offentligt
2394936_0001.png
NOTAT
6 . maj 2021
Kommentar til artiklen ”Lovforslaget om an-
læg af Lynetteholm” af Ellen Marie Basse fra
Tidsskrift for Miljø, april 2021
Nedenfor vil Transportministeriet gennemgå og kommentere på
artiklen.
Helt overordnet synes artiklen at bære præg af at være udarbejdet
på et tidspunkt, hvor det supplerende tillæg endnu ikke var sendt i
offentlig høring, hvilket skete d. 31. marts 2021 med høringsfrist d.
2. maj 2021. Endvidere er flere af henvisningerne til høringsversio-
nen heraf og ikke det endelige lovforslag, som blev fremsat d. 28.
april 2021.
Nedenfor kommenteres på diverse punkter fra artiklen:
1)
Under pkt. 1.1 står der, at konsulentfirmaet Rambøll i november
2020
på vegne af By & Havn
indsendte en ansøgning om en
miljøgodkendelse. Det var rettelig i 2019.
2)
Under pkt. 1.1 står der følgende:
”Det er Folketinget, der med vedtagelsen af anlægsloven meddeler
miljøgodkendelsen til anlægsprojektet, som er beskrevet i forsla-
gets § 1, jf. § 4, stk. 2. Det fremgår heraf, at det er Folketinget, der
optræder som den relevante godkendelsesmyndighed
dvs. en for-
valtningsmyndighed!”.
Transportministeriet antager, at artiklens forfatter er bekendt med,
men vælger ikke at nævne, at VVM-direktivet ikke er til hinder for,
at en miljøgodkendelse kan gives via vedtagelsen af en lov i stedet
for ved en administrativ tilladelse, jf. direktivets art. 2, stk. 5. Det
kræver dog, at det følger procedurerne i direktivet, hvilket er inkor-
poreret i bekendtgørelse om vurdering af virkning af miljøet (VVM)
af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn mv.,
som netop er den bekendtgørelse, som Trafikstyrelsen følger.
L 220 - 2020-21 - Spørgsmål 55: Spm. om at kommentere svarskrivelsen fra Ellen Margrethe Basse og inddrage Kammeradvokaten, Miljøministeriet og Justitsministeriet i en vurdering af de enkelte kritikpunkter, der rejses, til transportministeren
2394936_0002.png
Side 2/7
Endvidere er det ikke ualmindeligt, at miljøgodkendelsen gives i
forbindelse med Folketingets vedtagelse af anlægslove. Der kan
f.eks. henvises til seneste lov om anlæg af en Nordhavnstunnel og
lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn.
3)
Under pkt. 1.2 står der følgende:
”Lynetteholmen kan efter lovforslaget etableres ved opfyldning
af
et nærmere angivet havneareal med overskudjord. Det etableres
som et kystlandskab med et nyt boligområde, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1-2.”.
Det er forkert, når der i artiklen står omtalt, at der etableres et
kystlandskab med et nyt boligområde. Lovforslaget giver ikke
hjemmel til, at der kan ske byudvikling på Lynetteholm.
4)
Under pkt. 1.2 står der følgende:
”Loven skal –
når forslaget er vedtaget
sikre Udviklingsselskabet
ret til at etablere nye arealer efter opfyldning af dele af Københavns
Havn til etablering af boliger og virksomheder, der kan sælges på
markedsvilkår, samt sikre finansieringen både af den tidligere in-
vestering i Cityringen og andre nødvendige investeringer infra-
struktur.”
Det er ikke korrekt, at loven giver hjemmel til, at By & Havn må by-
udvikle på Lynetteholm. Loven hjemler, at By & Havn må anlægge
Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn, jf. § 1, stk.
1, nr. 1. I den forbindelse bemyndiges selskabet til at etablere den
østlige del som et kystlandskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.
5)
Under pkt. 1.2 står der følgende:
”Det fremgår endvidere i lovforslaget om ”miljøgodkendelsen”, at
Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan oprette et nyt dattersel-
skab, Lynetteholmen I/S, der skal forestå selve anlægsarbejdet”.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at det er korrekt, at et så-
dan selskab er omtalt. Der er i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger under pkt. 2 om lovforslagets baggrund, hvor det står om-
talt, at det følger af den politiske aftale af 25. oktober 2018, at der
skal oprettes et nyt selskab, Lynetteholmen I/S, til at forestå anlæg
af Lynetteholmen. Det samme gør sig gældende i de specielle be-
mærkninger til § 16.
L 220 - 2020-21 - Spørgsmål 55: Spm. om at kommentere svarskrivelsen fra Ellen Margrethe Basse og inddrage Kammeradvokaten, Miljøministeriet og Justitsministeriet i en vurdering af de enkelte kritikpunkter, der rejses, til transportministeren
2394936_0003.png
Side 3/7
Lovforslaget indeholder ikke en hjemmel til at oprette et sådant
selskab.
6)
Under pkt. 3 er det nævnt, at der aktuelt foreligger to indbyrdes
uafhængige miljøkonsekvensrapporter.
For en god ordens skyld bemærkes det, at et supplerende tillæg,
som bl.a. omhandler de samlede og indbyrdes kumulative påvirk-
ninger af projektet, efterfølgende har været i offentlig høring, hvor
fristen for høringssvar var søndag d. 2. maj 2021.
7)
Under pkt. 3 står der følgende:
”Der er således udarbejdet én miljøkonsekvensrapport, der vedrø-
rer uddybning af sejlrende og klapning, der var i høring i perioden
30. november 2020 til 25. januar 2021, hhv. én miljøkonsekvens-
rapport, der vedrører klimasikring, areal til byudvikling, dispone-
ring af overskudsjord og bidrag til finansiering af overordnet infra-
struktur.”.
Det er ikke korrekt, når der står skrevet, at den ene miljørapport
omhandler areal til byudvikling og bidrag til finansiering af over-
ordnet infrastruktur. Rapporten omhandler de miljømæssige kon-
sekvenser af etableringen af halvøen Lynetteholm.
8)
Under pkt. 3 står der:
”Det fremgår af lovforslaget, at store dele af
projektet
herunder
den omfartsvej, der skal etableres
ikke er omfattet af de to fore-
tagne miljøkonsekvensvurderinger, ligesom lovforslaget lægger op
til, at der kan foretages ændringer efterfølgende, som eventuelt
skal underkastes en selvstændig miljøkonsekvens- og habitatvur-
dering.”
Det er faktuelt forkert. Lovforslaget omtaler ikke en omfartsvej
der tænkes formentlig på Østlig Ringvej.
Endvidere bemærkes det for en god ordens skyld, at den sidste del
af det citerede kan læses sådan, at lovforslaget skulle indeholde en
hjemmel til, at en Østlig Ringvej vil kunne etableres med hjemmel i
anlægsloven. Det er der ikke hjemmel til i loven.
9)
Under pkt. 3 står der følgende:
”Der henvises ifm. høring
af rapporterne som det relevante retlige
grundlag for de foretagne miljøkonsekvensvurderinger til Espoo-
L 220 - 2020-21 - Spørgsmål 55: Spm. om at kommentere svarskrivelsen fra Ellen Margrethe Basse og inddrage Kammeradvokaten, Miljøministeriet og Justitsministeriet i en vurdering af de enkelte kritikpunkter, der rejses, til transportministeren
2394936_0004.png
Side 4/7
konventionen
der er en folkeretlig aftale
og ikke det langt mere
forpligtende VVM-direktiv.
Det er ikke korrekt, hvilket man også kan se af Trafikstyrelsens hø-
ringsbrev af 30. november 2020. En kopi vedlægges.
10)
Under pkt. 3 står der følgende:
”VVM-direktivet
indeholder endvidere krav om, at der skal sikres
en funktionel uafhængighed i forholdet mellem den udførende og
den besluttende myndighed, ligesom der er et krav om, at miljø-
konsekvensvurderingen skal udarbejdes og betales af bygherren,
der i denne sammenhæng må antages at være Udviklingsselskabet
By & Havn I/S. Hvis myndighederne udfører undersøgelserne for
bygherren er det ulovlig statsstøtte.”
Transportministeriet kan forsikre, at behandlingen af miljøvurde-
ringerne er sket i overensstemmelse med reglerne. Herunder har
By & Havn stået for undersøgelserne, herunder også for betaling
heraf.
11)
Under pkt. 3.1 står der følgende:
”Den første miljøkonsekvensvurdering, der i opstartsfasen blev fo-
retaget af Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen, startede som en koor-
dineret proces, som Trafikstyrelsen senere gennemførte som ho-
vedansvarlig for den samlede vurderingsproces.”.
For klarhedens skyld bemærker Transportministeriet hertil, at der
forud for igangsættelsen af miljøvurderingerne var drøftelser mel-
lem Transportministeriet og Miljøministeriet vedrørende mulighe-
derne for at lave en samlet miljøproces af:
1) Jordopfyldet i Københavns Kommunes område.
2) Nyttiggørelsesprojektet.
3) Adgangsvejen.
Drøftelserne endte ud i, at det blev besluttet, at kompetencen blev
samlet i Trafikstyrelsen, men det var under den forudsætning, at
Miljøstyrelsen varetog det miljøfaglige ansvar i sagen i forhold til
nyttiggørelsesdelen.
Ved brev af 2. juli 2020 delegerede miljøministeren Københavns
Kommune myndighedskompetence efter henholdsvis miljøvurde-
ringsloven og miljøbeskyttelsesloven til Trafikstyrelsen.
L 220 - 2020-21 - Spørgsmål 55: Spm. om at kommentere svarskrivelsen fra Ellen Margrethe Basse og inddrage Kammeradvokaten, Miljøministeriet og Justitsministeriet i en vurdering af de enkelte kritikpunkter, der rejses, til transportministeren
2394936_0005.png
Side 5/7
Forud for høringerne af miljøvurderingerne har der løbende været
afholdt møder med deltagelse fra By & Havn, Trafikstyrelsen og
Miljøstyrelsen.
12)
Under pkt. 3.1. står der følgende:
”Den 31. marts 2021 offentliggjorde Trafikstyrelsen en sammenfat-
tende redegørelse ”Miljørapport for etablering af Lynetteholm,
samt temarapport for uddybning af sejlrende og klapning”, der er
en tilføjelse til den første miljøkonsekvensvurdering. Tilføjelserne
er bl.a. begrundet i kommentarer, som er modtaget fra Miljøstyrel-
sen. Det oplyses i rapporten, at høringen er foretaget efter Espoo -
konventionen, og at der er modtaget ca. 900 høringssvar, som ind-
går
som bilag.”.
Transportministeriet henviser til sin kommentar under pkt. 11 ved-
rørende påstanden om, at der er foretaget høring af offentligheden
efter Espoo-konventionen. Ministeriet skal for en ordens skyld be-
mærke, at det af rapportens s. 6 fremgår at:
”Offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten samt temarappor-
ten Miljøkonsekvensrapporten har været i offentlig høring og i
høring hos berørte myndigheder samt ESPOO-høring i Sverige i
perioden fra den 30. november 2020 til den 25. januar 2021. Te-
marapporten har været i høring fra 23. december 2020 til 17. fe-
bruar 2021. Trafikstyrelsen har modtaget ca. 900 høringssvar,
som alle er listet i bilag 1 ”Oversigt over indkomne høringssvar”.
Den sammenfattende redegørelse vil sammen med miljøkonse-
kvensrapporten, temarapporten og implementeringsredegørelsen
indgå i beslutningsgrundlaget for vedtagelse af lov om anlæg af
Lynetteholm.”
[ministeriets understregning]
Det kan efter ministeriets opfattelse vanskeligt læses på anden
måde, end at høring efter Espoo-konventionen er en del af grund-
laget for høringerne.
13)
Under pkt. 3.1 står der følgende:
”Hvordan sådanne aktiviteter kan foregå uden negativ påvirkning,
er vanskeligt at forestille sig. Når man sammenholder med alle de
øvrige vurderinger, som indgår i forberedelsen af lovforslaget
som alle når frem til, at der ikke er tale om nogen påvirkning, der
vil være i strid med de miljøkvalitetskrav, der er opstillet i miljødi-
rektiverne
er det på den anden side ikke så overraskende, at det
også er resultatet ift. vandrammedirektivet og havstrategiramme-
direktivet.
L 220 - 2020-21 - Spørgsmål 55: Spm. om at kommentere svarskrivelsen fra Ellen Margrethe Basse og inddrage Kammeradvokaten, Miljøministeriet og Justitsministeriet i en vurdering af de enkelte kritikpunkter, der rejses, til transportministeren
2394936_0006.png
Side 6/7
Det kan imidlertid betvivles, at den påvirkning, der er tale om i de
ca. 30 år, anlægsprojektet forudsættes at vare
dvs. længe efter, at
der senest i november 2027 skal være opnået en god økologisk og
god kemisk tilstand i de relevante vandområder
vil være i over-
ensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4 […].”.
For en ordens skyld bemærker Transportministeriet, at der i for-
bindelse med den supplerende høring d. 31. marts 2021 bl.a. blev
sendt
et dokument ud omhandlende ”Vurdering af påvirkninger af
tilstand, og målsætninger i vandplaner og Danmarks havstrategi
fra etablering af Lynetteholm”.
Herudover bemærkes det, at der indarbejdes et vilkår i implemen-
teringsredegørelsen
efter ønske af Miljøministeriet
som netop
skal sikre, at projektet ikke indebærer en forringelse af kystvande-
nes økologiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømålet god
økologisk tilstand i 2027 og senere. Vilkåret er juridisk bindende
for bygherre.
14)
Under pkt. 3.1 står der følgende:
”Det, Trafikstyrelsen oplyser
om Miljøstyrelsens kommentar til
indsigelsen, er ikke baseret på en habitatvurdering. Reglerne om
håndtering af havbundsmateriale er i øvrigt fastlagt ved en be-
kendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget hav-
bundsmateriale, som burde være fulgt, idet reglerne først ophæves
ift. Lynetteholmprojektet, når Folketinget vedtager anlægsloven.
Vurderingen af ansøgningerne skal foretages med respekt for de
for området opstillede miljømål ift. kvaliteten af havmiljøet samt
respekt for habitatreglerne.”.
Transportministeriet har forstået på By & Havn, som har stået for
udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingerne, at der har været
drøftelser med Miljøstyrelsen om vurderingernes indhold, da Mil-
jøstyrelsen af fagmyndighed for klapning.
15)
Under pkt. 3.1. står det nævnt, at det fremgår, at ministeriet
skulle have modtaget mere end 800 høringssvar i forbindelse med
den offentlige høring af lovforslaget. Der blev dog modtaget ca. 130
høringssvar til lovforslaget, men det kan oplyses, at Trafikstyrelsen
modtog ca. 900 høringssvar til den første miljøkonsekvensrapport.
16)
Under pkt. 3.4. står der følgende:
”Det fremgår af Trafikstyrelsens supplerende sammenfattende mil-
jøredegørelse af 31. marts 2021, at miljøkonsekvensrapporterne,
L 220 - 2020-21 - Spørgsmål 55: Spm. om at kommentere svarskrivelsen fra Ellen Margrethe Basse og inddrage Kammeradvokaten, Miljøministeriet og Justitsministeriet i en vurdering af de enkelte kritikpunkter, der rejses, til transportministeren
2394936_0007.png
Side 7/7
temarapporten, den sammenfattende redegørelse og implemente-
ringsredegørelsen vil blive en del af Folketingets beslutningsgrund-
lag ved behandling af forslag til lov om anlæg af Lynetteholm. De
nævnte elementer har ikke været underkastet en samlet høring
implementeringsredegørelsen synes endvidere ikke forudsat un-
derkastet en offentlig høringsproces.
Transportministeriet bemærker hertil, at de supplerende høringer
er foretaget netop på baggrund af indkomne høringssvar, hvoraf
det er udledt, at der var mangler, som påkrævede en supplerende
høring. Ministeriet kan ikke udlede af gældende ret, at der skal ske
en samlet høring af materialet på samme tid.
Det bemærkes, at implementeringsredegørelsen var i offentlig hø-
ring i perioden 21. april til 5. maj 2021.
17)
Under pkt. 4 omtales et notat udarbejdet af Transportministe-
riets Lovkontor. Herunder synes forfatteren at benytte en henvis-
ning i ministeriets notat ukorrekt.
I artiklen henvises til et citat fra ministeriets notat, hvor der står
følgende:
”Det
er dog en forudsætning herfor, at eventuelle kommende pro-
jektdele eller projekter endnu ikke er planlagt. Begrundelsen her-
for er, at ved en screening af, om en projektdel eller et projekt skal
undergives en miljøvurdering, kan der i sagens natur alene med-
tages øvrige projektdele eller projekter, som er planlagt på det
pågældende tidspunkt, herunder alene oplysninger herom, som er
tilgængelige på det pågældende tidspunkt. Det vil selv sagt ikke
være muligt at vurdere ikke-planlagte projekters indvirkning på
miljøet.”
Herefter anføre det, at argumentationen støttes med formulerin-
gen ”i den retning ligeledes VVM-direktivets
bilag I, nr. 24 og bilag
II, nr. 13 a og sag C-2/07”,
hvorefter forfatteren påpeger, at intet
heri støtter det førnævnte citat.
Det er imidlertid ikke en korrekt gengivelse af ministeriet notat, da
henvisningen ikke benyttes til at understøtte argumentationen i ci-
tatet oven for.
18)
Under pkt. 5 gennemgås diverse love, som loven fraviger. Det
bemærkes dog, at gennemgangen ikke er i overensstemmelse med
den version af lovforslaget, som er fremsat for Folketinget. Det an-
tages, at der er taget udgangspunkt i høringsversionen.