Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
–
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 39:
Har Miljøministeriet vurderet beslutningsgrundlaget og lovteksten
i forhold til Habitatdirektivet, Vandrammedirektivet og Havstrate-
gidirektivet og den kommende vandplaner for 2021-2027? Og skal
alle andre forureningskilder ’rette ind’ efter den planlagte forure-
ning fra Lynetteholm i 3. vandområdeplanperiode? Regeringen be-
des fremsende kopi af korrespondance og telefonnotater fra og til
Miljøministeriet.
Svar:
Jeg kan oplyse, at
–
foruden den ministerielle høring
–
har Trans-
portministeriet løbende været i dialog med Miljøministeriet under
udarbejdelsen af anlægsloven.
For så vidt angår spørgsmålet om forureningskilder i 3. vandområ-
deplanperiode kan jeg oplyse, at der ikke
–
så vidt det er Trans-
portministeriet bekendt
–
er taget stilling hertil endnu.
Jeg bemærker, at der i implementeringsredegørelsen er fastsat vil-
kår om, at By & Havn inden udgangen af 2022 skal præsentere bin-
dende planer for kompensation af merudledning for perioden her-
efter. Vilkår er netop indsat for at sikre, at projektet også kan leve
op til den kommende vandplan, men også længere ud i fremtiden.
Herudover kan jeg desuden henvise til Miljøministeriets notat af
25. maj 2021 om udledning af næringsstoffer ved etablering og
drift af nyttiggørelsesanlægget Lynetteholm. Notatet blev vedlagt
min besvarelse af L 220 spørgsmål nr. 33.