Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
–
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 26:
Vil regeringen i forlængelse af planerne for biodiversitetsforbed-
rende tiltag langs Lynetteholms perimeter stille yderligere krav til
forbedringer, f.eks. udlægning af stenrev samt genopretning af åle-
græs på et areal, der er f.eks. dobbelt så stort som det havbunds-
areal, der tabes under Lynetteholmen? Der henvises i den forbin-
delse til, at det lykkedes Socialdemokratiet og Socialistisk Folke-
parti at få forøget den kompenserende skovrejsning i forbindelse
med fældning af skov med vedtagelsen og opfølgningen på anlægs-
loven for Østerild testmøllerne. Vil regeringen fremsætte tilsva-
rende nødvendige ændringsforslag gældende for Lynetteholm-pro-
jektet til L 220? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bi-
stand til udformning af ændringsforslag herom.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra By & Havn,
som jeg kan henholde mig til:
”Som
det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 220 skal By &
Havns ejere, dvs. Københavns Kommune og staten, i samarbejde
med selskabet, sikre at der gennemføres yderligere tiltag for mini-
mum 30 mio. kr. som skal bidrage til at forbedre vandmiljøet. Af
lovforslagets bemærkninger fremgår det også at det endnu ikke er
konkret besluttet, hvilke initiativer selskabet vil udmønte og at der
løbende vil blive arbejdet med dette under Lynetteholmens anlægs-
og driftsfase.
Lynetteholm placeres i et område, hvor der er meget sporadisk fo-
rekomst af ålegræs og muslinger, dette er beskrevet i Miljøkonkse-
kvensrapportens kapital 17 vedr. bundvegetation og bundfauna.