L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil give et skøn over de samfundsøkonomiske omkostninger ved de mange ledningsarbejder, som lovforslaget og implementeringsredegørelsen nævner, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

28. maj 2021

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 7. maj 2021 stillet mig følgende

spørgsmål vedrørende L 220

–

Forslag til lov om anlæg af Lynette-

holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).

Spørgsmål nr. 2:

Den samfundsøkonomiske manual for infrastrukturprojekter - som

formodes at finde anvendelse, da projektet henhører under Trans-

portministeriet foreskriver, at alle væsentlige samfundsøkonomi-

ske omkostninger skal indregnes, uanset hvem i samfundet der

skal bære dem, så man kan holde projektets samlede effekt op mod

alternative løsninger for jorddeponi og klimasikring. Vil ministeren

give et skøn over de samfundsøkonomiske omkostninger ved de

mange ledningsarbejder, som lovforslaget og implementeringsre-

degørelsen nævner?

Svar:

I lovforslagets almindelige bemærkninger står der under punkt 5

om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v., at projektets gennemførelse berører en række forsyningsled-

ninger og nødvendiggør, at der skal foretages en række ledningsar-

bejder, herunder flytninger og omlægninger. Fordelingen af udgif-

ter til ledningsarbejder afhænger af den enkelte lednings retsstil-

ling. Det kan derfor have økonomiske konsekvenser for lednings-

ejerne. Dette beror på, om der er taget stilling til spørgsmålet i

eventuelle tilladelser eller aftaler. Såfremt der ikke er taget stilling

til spørgsmålet, er det Transportministeriets vurdering, at led-

ningsejer vil skulle betale for omlægningen, da det såkaldte gæste-

princip vil gælde i det tilfælde.

Det er derfor også korrekt, at der ikke er anført et beløb for, hvor

meget disse omkostninger i sidste vurderes at ville ende ud i. Dette

er i øvrigt ikke uset i Transportministeriets anlægslove, idet den

endelige afklaring af behovet for ledningsarbejder

–

og dermed

muligheden for at have kendskab til omkostningerne hertil

–

ofte

ikke foreligger, før anlægsloven er vedtaget, jf. herved beskrivelse

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil give et skøn over de samfundsøkonomiske omkostninger ved de mange ledningsarbejder, som lovforslaget og implementeringsredegørelsen nævner, til transportministeren

Side 2/6

nedenfor. Jeg kan som eksempler nævne, at lov om anlæg af en ny

Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro og

lov om Aarhus Letbane ikke omtaler, hvor meget det forventes, at

ledningsomlægninger vil koste.

Det er også på den baggrund den altovervejende hovedregel, at an-

lægsloven ikke udgør en tilladelse til ledningsomlægninger. Det er

en proces, der kører efter anlægslovens vedtagelse efter almindeligt

gældende regler herom. Dette gælder også for L 220

–

Forslag til

lov om anlæg af Lynetteholm.

Generelt i forhold til ledninger og miljøvurderinger bemærkes

det, at der i miljøvurderingen screenes for, om et projekt vil invol-

vere flytning af større og kritiske forsyningsledninger, miljøkonse-

kvensrapporten vil så indeholde en overordnet vurdering af flyt-

ningen.

Men vurderingen af om det konkret er nødvendigt at flytte de en-

kelte ledninger i forbindelse med et anlægsprojekt, kan typisk først

ske, når projektet er endeligt vedtaget. Når anlægsprojektet kan re-

aliseres eller påbegyndes, udarbejdes detaljerede ledningsprotokol-

ler for alle ledninger i de berørte ejendomme/arealer. Der tages

konkret stilling til hver ledning. Omlægning af ledninger aftales

med anlægsmyndigheden. Hvis det er nødvendigt at flytte en led-

ning til en placering uden for anlægsområdet, er det op til led-

ningsejer at identificere og aftale placering med ejer af den ejen-

dom, hvor ledningen ønskes placeres. Kan der ikke opnås aftale,

skal der enten eksproprieres med hjemmel i den særlovgivning, der

gælder for den pågældende forsyning eller ledningsejer må finde

anden placering. Hvis en ledningsflytning skal miljøvurderes, er

dette ledningsejer ansvar.

Hvis miljøvurderingen for anlægsprojektet også skal være en miljø-

vurdering af alle potentielle ledningsflytninger, vil der i miljøvur-

deringsfasen skulle indhentes oplysninger om alle ledninger på alle

arealer for alle de respektive alternativer, der miljøvurderes på. Og

alle ledningsejerne vil skulle involveres i forhold til vurdering af en

ny placering. Dette vil være yderst vanskeligt, da der er erfaringer

med, at ledningsejerne typisk er tilbageholdende med at medvirke

til dette arbejde, før der foreligger et endeligt projekt for og dermed

afklaring af, at ledningerne rent faktisk skal flyttes. De enkelte led-

ningsflytninger vil desuden ofte vil være projekter, som i sig selv

ikke vil være omfattet om kravet om miljøvurderinger.

Dertil kommer det forhold, at der kan lang tid fra udarbejdelse af

en miljøvurdering med de forskellige potentielle alternativer til den

Side 3/6

politiske beslutning om et endeligt anlægsprojekt, herunder linje-

føringen. Herefter vil der gå yderligere tid til anlægsloven udarbej-

des og vedtages, til beslutning om finansiering og derefter til start

på selve anlægsprojektet. I denne periode kan der blive etableret

nye ledningsanlæg på de pågældende ejendomme. Det er derfor of-

test vanskeligt at opgøre, hvad ledningsarbejderne i sidste ende vil

komme til at koste i forbindelse med fremsættelse af anlægslove.

I forhold til L 220

–

Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm re-

guleres ledninger på nøjagtig samme måde som i andre anlægslove

på Transportministeriet område.

Således foreslås det i § 11, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller

over arealer i området, hvor projektet nævnt i § 1 skal gennemfø-

res, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse

med arbejder, der iværksættes af Udviklingsselskabet By og Havn

I/S under gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.

I stk. 2 foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er

særligt bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en ekspropriati-

onskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom. § 12, stk. 1, foreslås det, at

Udviklingsselskabet By & Havn I/S i forbindelse med gennemførel-

sen af projektet nævnt i § 1 skal tage hensyn til ledninger omfattet

af § 11 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med led-

ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet

kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge

parter.

I stk. 2 foreslås det, at kan der ikke opnås enighed mellem Udvik-

lingsselskabet By & Havn I/S og ejere af ledninger omfattet af § 11

om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller

hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transport-

ministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte

arbejde påbegyndes, træffe afgørelse om gennemførelse anlægsar-

bejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningseje-

ren.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget står der under

punkt 3.5.2 om Transportministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning bl.a., at:

”I

forbindelse med etableringen af Lynetteholm vil flere ledninger

bl.a. på søterritoriet blive påvirket.

Side 4/6

Transportministeriet er ikke bekendt med, at der findes trykt rets-

praksis, som har taget stilling til, om gæsteprincippet også er

gældende for ledninger på søterritoriet.

[…]

For så vidt angår betaling for udgifter til at sikre eller flytte led-

ningsanlæg vurderes det at være afgørende, hvad der fremgår

om dette forhold i en eventuelt givet tilladelse til ledningsanlæg-

gets etablering i sin tid sammenholdt med lovgivningen på dette

tidspunkt.

Såfremt der ikke heri er taget stilling til andet, er det ministeriets

vurdering, at retsstillingen for den pågældende ledning i vand må

svare til den, der gælder for ledninger, som er etableret på land

under lignende omstændigheder.

Det vurderes derfor også, at en ledningsejer, der vederlagsfrit har

fået tilladelse til at etablere et ledningsanlæg i vandet, ikke kan

modsætte sig at sikre eller fjerne anlægget igen for egen regning,

hvis statens råden over søterritoriet gør dette nødvendigt. Statens

højhedsret (rådighedsret) i forhold til søterritoriet indebærer, at

staten generelt har adgang til at regulere forholdene og varetage

det offentliges interesser på søterritoriet, hvorfor det i forhold til

ledninger i vand

–

i lighed med, hvad der gælder for ledninger

etableret på land

–

må være udgangspunktet, at ledningsejeren

(med et rimeligt varsel) er forpligtet til for egen regning at gen-

nemføre nødvendige ledningsarbejder, hvis statens udøvelse af

rådighedsretten nødvendiggør sådanne arbejder. Dette udgangs-

punkt kan som nævnt fraviges i fastsatte regler, myndighedsafgø-

relse eller aftaler mellem staten og den pågældende ledningsejer.”

Spørgsmålet om betaling er også omtalt i Transportministeriets

høringsnotat til lovforslaget, hvor der om betalingsspørgsmålet for

flytning af ledninger under pkt. 2.4.1. står følgende:

”Transportministeriet

skal hertil samlet bemærke, at ministeriet

anerkender, at spørgsmålet om betaling for omlægning af lednin-

ger i nærværende lovforslag har ledningsejernes særlige inte-

resse, særligt i forhold til ledninger, som er placeret i søterritoriet.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over area-

ler i området, hvor projektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herun-

der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbej-

der, der iværksættes af Udviklingsselskabet By og Havn I/S, un-

der gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren.

Side 5/6

I stk. 2 foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er

særligt bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en ekspropriati-

onskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

En lignende bestemmelse findes også i tidligere anlægslove fra

Transportministeriet. Der henvises bl.a. til lov om anlæg af en

Nordhavnstunnel og lov om anlæg af en ny jernbane over Vest-

fyn.

Ministeriet lægger derfor til grund i loven, at det som udgangs-

punkt er ledningsejer, som skal betale for gennemførelsen af nød-

vendige arbejder på ledninger i forbindelse med projektet. Undta-

gelsen hertil er, hvis andet er særligt bestemt ved aftale eller ken-

delse afsagt af en ekspropriationskommission.

Det afspejler det såkaldte gæsteprincip. Et princip som domsto-

lene har taget stilling til mange gange i forhold til ledninger på

land.

Ministeriet har ikke kendskab til, at der er taget stilling til retsstil-

lingen for ledninger på søterritoriet i forhold til betaling for nød-

vendige arbejder i forbindelse med et projekt. Som beskrevet i de

almindelige bemærkninger under pkt. 3.5.1.2. om ledninger på sø-

territoriet, så gælder statens højhedsret på søterritoriet, og det

følger heraf bl.a., at det kræver særlig tilladelse fra staten at an-

bringe faste anlæg på søterritoriet, herunder ledningsanlæg. Høj-

hedsretten er bl.a. indført i kystbeskyttelsesloven, der i § 16 a, stk.

1, nr. 2, fastslår, at der på søterritoriet til andre formål end kyst-

beskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren (Kystdirektora-

tet under Naturstyrelsen) må udføres anlæg eller anbringes faste

eller forankrede indretninger eller genstande. Det er i forhold til

visse forsyningstyper Energistyrelsen, der har kompetencen til at

give tilladelse til etablering af den pågældende forsyning på sø-

territoriet, hvilket gælder i forhold til rørledninger, hvori der

fremføres olie, naturgas, fjernvarme samt i øvrigt ved etablering

af elforsyning på alle spændingsniveauer, jf. vejledningen om ud-

lægning af telekabler og visse rørledninger på søterritoriet.

For så vidt angår betaling for udgifter til at sikre eller flytte led-

ningsanlæg vurderes det at være afgørende, hvad der fremgår

om dette forhold i en eventuelt givet tilladelse til ledningsanlæg-

gets etablering i sin tid sammenholdt med lovgivningen på dette

tidspunkt.

Side 6/6

Såfremt der ikke heri er taget stilling til andet, lægger ministeriet

til grund, at retsstillingen for den pågældende ledning i vand må

svare til den, der gælder for ledninger, som er etableret på land

under lignende omstændigheder

[…]”

I overensstemmelse med vanlig praksis for Transportministeri-

ets anlægslove skal Udviklingsselskabet By & Havn I/S og led-

ningsejerne i anlægsområdet på den baggrund og efter forventet

vedtagelse af L 220

–

Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm i

samarbejde finde løsninger på nødvendige ledningsomlægninger.

Der må om nødvendigt søges om tilladelse til sådanne ledningsom-

lægninger, herunder evt. udarbejde miljøvurderinger heraf, efter

almindeligt gældende regler herfor. Omkostningerne til lednings-

omlægninger dækkes efter gæsteprincippet af ledningsejer, med-

mindre ledningsejer kan dokumentere et retligt grundlag, f.eks. af-

tale eller kendelse fra en ekspropriationskommission, som fraviger

herfra.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht