Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2409172_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. juni 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del) til L 220, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen
(EL).
Spørgsmål nr. 192:
Vil ministeren kommentere på svaret til den svenske Riksdag på
spørgsmålet ”Skriftlig fråga 2020/21:2932 av Elin Segerlind (V) –
Lynetteholm
i Öresund” af 20 maj 2021, der fremgår af den sven-
ske Riksdags hjemmeside, som den svenske miljø- og klimamini-
ster har afgivet den 2. juni 2021, hvor den svenske minister påpe-
ger, at han over for den danske regering har understreget vigtighe-
den i, at de svenske synspunkter tages i betragtning, især med hen-
syn til håndtering af muddermateriale og indvirkningen på strøm-
ningsforholdene, og at Folketinget ikke træffer en beslutning, før
miljøeffekterne er undersøgt, og høringen kan betragtes som af-
sluttet. Mener ministeren i at de svenske forbehold er blevet op-
fyldt? Og vil ministeren samtidig redegøre for baggrunden for, at
det omtalte møde i den svenske ministers besvarelse, der skulle
have foregået den 1. juni 2021, er blevet aflyst, og om ministeren
har i sinde at afholde et møde med den svenske minister inden den
endelige vedtagelse af L 220?
Svar:
Som jeg tidligere har oplyst, så er jeg blevet orienteret om, at der
pågår en god dialog imellem danske og svenske miljømyndigheder
vedrørende svenskernes bekymringer. I den forbindelse kan jeg
henvise til min besvarelse af L 220 spørgsmål nummer 7, hvor jeg
har vedlagt diverse materiale fra dialogen.
Jeg mener, at vi på de tekniske gennemgange henholdsvis 25. maj
og 31. maj 2021 af By & Havns rådgivere er blevet behørigt oplyst
om, hvorfor man i konsekvensvurderingerne vurderer, at de græn-
seoverskridende effekter ved klapning og i forhold til vandgennem-
strømning i forbindelse med Lynetteholm er ubetydelige.
L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm., om ministeren vil kommentere på svaret til den svenske Riksdag på spørgsmålet om Lynetteholm af 20. maj 2021, der fremgår af den svenske Riksdags hjemmeside, til transportministeren
2409172_0002.png
Side 2/2
Herudover er der indarbejdet vilkår i forhold til klapningen i im-
plementeringsredegørelsen, som netop skal være med til at imøde-
komme de svenske bekymringer. Således er det indarbejdet, at By
& Havn skal etablere en overvågning, der sikrer, at der alene klap-
pes sediment, når der ikke er strømforhold, som indebærer at sedi-
mentspredningen kan medføre skade på svenske Natura 2000-om-
råder. Hertil skal de svenske myndigheder have mulighed for at
indgå i en overvågningsgruppe.
Det er korrekt, at den svenske miljø- og klimaminister har hen-
vendt sig til miljøministeren om Lynetteholm, bl.a. omkring klap-
ning af materiale i Køge Bugt.
På baggrund af henvendelsen havde vi oprindelig aftalt et møde
den 1. juni, men her var jeg beklageligvis optaget af 2. behandlin-
gen af L 220 i Folketinget.
Det er heldigvis lykkedes at få et nyt møde i stand med miljømini-
steren og den svenske miljø- og klimaminister og mig selv torsdag
den 3. juni 2021.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht