Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. juni 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del) til L 220, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 191:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/6-21 fra Per Hen-
riksen, København S vedrørende flytning af rensningsanlægget Ly-
netten, jf. L 220 - bilag 40?
Svar:
Som bekendt omhandler L 220 etableringen af Lynetteholm som et
nyttiggørelsesprojekt for overskudsjord, der samtidig kan indgå i
den fremtidige stormflodssikring af København. Dette anlæg er,
som jeg har redegjort for i en række svar til Transportudvalget,
selvfinansierende
–
uanset om rensningsanlægget Lynetten flyttes
eller ej.
Inden der kan ske byudvikling på Lynetteholm skal en række for-
hold være på plads
–
bl.a. skal den nødvendige infrastruktur etab-
leres og der skal være en lokalplan for byudviklingen. Der er endnu
ikke truffet politisk beslutning herom endnu. Den konkrete udvik-
ling og anvendelse af Lynetteholm besluttes på et senere tidspunkt
med inddragelse af borgere og interessenter m.fl.
Som jeg tilkendegav under 2. behandlingen på baggrund af et
spørgsmål stillet af SF’s ordfører, er regeringen indstillet på, at
der
bliver gennemført en strategisk miljøvurdering (SMV) af de sam-
lede fremtidige projekter i forbindelse med de videre undersøgelser
af infrastrukturen, der
–
som bekendt
–
har en tæt sammenhæng
til en kommende byudviklingsfase for Lynetteholm. Men det forud-
sætter naturligvis at der er tilslutning til at gå videre med projek-
terne, sådan som regeringen har lagt op til i infrastrukturudspillet
Danmark fremad.
Det vil være op til ejerne af BIOFOS at vurdere, om det giver me-
ning at flytte rensningsanlægget. Heri ser jeg ingen modstrid med
Lynetteholmprojektet.