Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2021-3537
28. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del) til L 220, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen
(EL).
Spørgsmål nr. 173:
Vil ministeren fremsende følsomhedsberegninger, der viser konse-
kvensen for anlægsloven af en faldende pris for modtagelse af over-
skudsjord?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn, der oplyser nedenstå-
ende. Derudover vil jeg også henvise til svar på spørgsmål 167.
”By & Havn har tidligere bidraget til svar på blandt andet spørgs-
målene 57, 74, 86, 124, 127, 138, 142 og 167 til L 220 vedr. økono-
mien samt business casen for Lynetteholm.
I de ovennævnte bidrag til svar fremgår det, at der i Nordhavn er
modtaget ca. 2,6 mio. tons jord årligt i gennemsnit. Der er for Ly-
netteholm lavet følsomhedsberegninger i indtægtsberegningerne
på f.eks. modtagelse af ned til 1,6 mio. tons årligt i gennemsnit. Det
svarer til, at der vil blive modtaget ca. 1 mio. ton jord mindre pr. år,
end der er modtaget årligt siden år 2013.
Følsomhedsberegninger kan ses af nedenstående tabel, der beskri-
ver nutidsværdien af businesscasen ved differentierede mængder
jord modtaget samt differentierede nettoindtægter. Der er regnet
med anlægsomkostninger som beskrevet i svar til spørgsmål 142,
hvor den nutidsværdimæssige anlægsomkostning diskonteret med
3 pct. realt, fratrukket garantien fra Københavns Kommune på 400
mio. kr., vil være mindre end 2 mia. kr. Tabellen viser heraf, i
hvilke scenarier der er et overskud i businesscasen, og i hvilke sce-
narier der er et underskud, angivet ved de positive eller negative
værdier.