Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2021-3537
28. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del) til L 220, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 167:
Vil ministeren redegøre for, om der vil være jord nok i hovedstads-
området til anlæg af både Holmene ud for Avedøre Holme og Ly-
netteholm-projektet, eller om det er den samme jord, der er tænkt
ind i de to projekter?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn, der oplyser følgende:
”Der
henvises til besvarelsen af spørgsmål 87 til L 220.
Efter det oplyste består den planlagte 1. etape af ”Holmene” af fire
øer med en samlet kapacitet på ca. 20 mio. tons jord. Arealet er på
1,1 mio. m2 til industriformål og 0,3 mio. m2 til rekreative og mari-
time formål. Biofos planlægges eventuelt placeret på den største af
de tre øer og vil optage ca. halvdelen af det samlede areal til indu-
striformål på 1,1 mio. m2.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 57 er der gennemført
følsomhedsberegninger for mængden af jord, som modtages til Ly-
netteholm.
I Nordhavn er der modtaget ca. 2,6 mio. tons årligt i gennemsnit.
Der er for Lynetteholm lavet følsomhedsberegninger i indtægtsbe-
regningerne på modtagelse af ned til 1,6 mio. tons årligt i gennem-
snit. Det svarer til, at der vil blive modtaget ca. 1 mio. ton jord min-
dre pr. år, end der modtaget årligt siden år 2013, eller at den
samme mængde jord modtages, men til en pris der er ca. 40 pct. la-
vere end forudsat.