Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del) til L 220, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 164:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/5-21 fra Sejlklub-
ben Lynetten vedrørende etablering af en akvædukt i forbindelse
med Lynetteholm-projektet, jf. L 220 - bilag 27?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn, der oplyser følgende:
”Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten og bidrag til besva-
relsen af spørgsmål 14 er By & Havn meget opmærksomme på, at
etableringen af dæmningen og en oplukkelig bro henover indsejlin-
gen til Margretheholms Havn medfører en stor begrænsning for
havnens brugere og S/K Lynetten.
By & Havn og selskabets tekniske rådgiver, COWI, har, som det
fremgik af besvarelsen af spørgsmål 14, 23 og 130, løbende været i
dialog med S/K Lynetten. Herunder også om klubbens forslag om
en akvædukt samt økonomiske og tekniske, beregninger vedrø-
rende dette forslag.
I forhold til S/K Lynetteholms henvendelse af 25. maj 2021 og det
fremsendte materiale fra Witteveen+Bos noteres det, at der er be-
tydelige forskelle mellem vurderingen af mængder, priser og risiko
for såvel enkelte elementer, som akvædukten som helhed.
Uagtet om sejlklubben og Witteveen+Bos’ anlægsoverslag måtte
lægges til grund, hvilket By & Havn fortsat ikke mener bør være til-
fældet, er der for en akvædukt fortsat tale om en dyrere løsning end
en klapbro.