Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
–
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 144:
Forventes der ved fjernelsen af gytjen at ske en udledning af foru-
renet materiale til Øresund, og hvor stor en andel er der i givet fald
tale om?
Svar:
Jeg har indhentet nedenstående udtalelse fra By & Havn, som jeg
kan henholde mig til:
”Forurenet
sediment udgør en mindre del (ca. 20 %) af den
mængde, der bortgraves i anlægsfasen, og er primært beliggende i
de øvre sedimentlag.
Omfanget af forurenet blødbund er størst langs den nordlige og
vestlige perimeter, hvor der på en stor del af strækningen er truffet
1-1,5 m forurenet blødbund. Langs den østlige perimeter er der
truffet 0,2-0,4 m forurenet blødbund på størstedelen af stræknin-
gen. Det forurenede sediment vil derfor blive afgravet først og de-
poneret i Lynettens sedimentdeponi.
Når der under anlægsarbejdet opgraves gytje og indbygges sand, vil
der ske et vist spild af sediment. På baggrund af erfaringer fra et
tidligere projekt estimeres sedimentspildet til at være 5-15% ved
opgravning af gytje.
Forurenet sediment fra spild aflejret under afgravningen vil blive
overlejret eller opblandet med spild af rent sediment, som opgra-
ves efterfølgende. Det rene sediment vil udgøre omkring 80% af
den samlede mængde.