L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en redegørelse for de praktiske, retlige og økonomiske konsekvenser i tilfælde af, at det ved EU afgøres, at Danmark ikke har overholdt VVM-direktivet i forbindelse med Lynetteholm, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

25. maj 2021

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 7. maj 2021 stillet mig følgende

spørgsmål vedrørende L 220

–

Forslag til lov om anlæg af Lynette-

holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).

Spørgsmål nr. 1:

Selvom regeringen mener, at opdelingen af principaftalens elemen-

ter ikke strider imod VVM-direktivet, så ser juridiske eksperter an-

derledes på det, og flere organisationer har eller planlægger at ind-

klage Danmark til EU for manglende overholdelse af VVM-direkti-

vet. Der er således en risiko for, at den nuværende proces erklæres

ugyldig, herunder når EU fra 1. behandlingen af lovforslaget kan

høre, hvordan man taler om det samlede projekt med boliger og in-

frastruktur. Uanset uenighed om sandsynligheden for, at processen

erklæres for at være i strid med VVM-direktivet, finder spørgeren

det vigtigt for udvalgets behandling af lovforslaget at kende konse-

kvenserne af en eventuel EU-omgørelse. Vil ministeren redegøre

for de praktiske, retlige og ikke mindst økonomiske konsekvenser i

tilfælde af, at det ved EU afgøres, at Danmark ikke har overholdt

VVM-direktivet?

Svar:

Først og fremmest er det vigtigt for mig at bemærke, at regeringen

naturligvis ikke ville fremsætte lovforslaget for Folketinget, hvis

det var vurderingen, at lovforslaget var i strid med vores EU-retlige

forpligtelser.

Der lægges op til, at de udførte miljøvurderinger ikke skal tillades

administrativt, men ved lov, som træder i stedet for administrativ

miljøgodkendelse af projektet. De bagvedliggende udførte miljø-

vurderinger kan derfor ikke prøves administrativt, men det ændrer

ikke ved, at sagerne fortsat kan indbringes for domstolene.

Jeg har for så vidt angår de retlige konsekvenser har jeg indhentet

et bidrag fra Miljøministeriet, som oplyser:

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en redegørelse for de praktiske, retlige og økonomiske konsekvenser i tilfælde af, at det ved EU afgøres, at Danmark ikke har overholdt VVM-direktivet i forbindelse med Lynetteholm, til transportministeren

Side 2/3

”Beskrivelsen af de retlige konsekvenser tager udgangspunkt i, at

Danmark i en traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolens afgørelse

anses for at have handlet i strid med VVM-direktivet ved at fore-

tage en opdeling af projektet Lynetteholmen.

I henhold til princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i arti-

kel 4, stk. 3, TEU, skal medlemsstaterne bringe ulovlige følgevirk-

ninger af en tilsidesættelse af EU-retten til ophør. Denne forplig-

telse påhviler enhver myndighed i den pågældende medlemsstat og

navnlig de nationale myndigheder, som inden for rammerne af de-

res kompetence er forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstalt-

ninger for at råde bod på, at der ikke er blevet foretaget en sådan

vurdering af indvirkningerne på miljøet f.eks. ved at tilbagekalde

eller suspendere en tilladelse, der allerede er givet, med henblik på

at gennemføre en sådan vurdering, jf. EU-Domstolens domspraksis

i dom af 12. november 2019, Kommissionen mod Irland, C-261/18,

EU:C:2019:955, præmis 75 med henvisning til dom af 7.1.2004,

Wells, C-201/02, EU:C:2004:12, præmis 64, og af 26.7.2017, Co-

mune di Corridonia m.fl., C-196/16 og C-197/16, EU:C:2017:589,

præmis 35.

I henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, er der ikke fastsat nogen

frist for, hvornår en dom skal være opfyldt, men det fremgår af EU-

Domstolens retspraksis, at hensynet til en øjeblikkelig og ensartet

anvendelse af EU-retten kræver, at denne opfyldelse iværksættes

med øjeblikkelig virkning og gennemføres hurtigst muligt, jf. EU-

Domstolens dom af 22.2.2018, Kommissionen mod Grækenland,

C-328/16, EU:C:2018:98, præmis 100.

Ved manglende opfyldelse af EU-Domstolens afgørelse tilkommer

det Domstolen i et nyt traktatbrudssøgsmål på grundlag af den en-

kelte sag og af de konkrete omstændigheder, der er forelagt den,

samt ud fra den grad af pression og prævention, den finder fornø-

den, at fastsætte egnede økonomiske sanktioner, navnlig for at fo-

rebygge gentagelse af tilsvarende tilsidesættelser af EU-retten, jf.

EU-Domstolens dom af 14.11.2018, Kommissionen mod Græken-

land, C-93/17, EU:C:2018:903, præmis 107 og den deri nævnte

retspraksis.

VVM-direktivet er ikke hinder for, at nationale regler i visse til-

fælde giver mulighed for at lovliggøre transaktioner eller handlin-

ger, der er ulovlige, henset til EU-retten, på betingelse af, at den

ikke giver de berørte anledning til at omgå de EU-retlige regler el-

ler til at undlade at anvende dem, og at en sådan lovliggørelse kun

sker undtagelsesvis, jf. således EU-Domstolens dom af 12. novem-

ber 2019, Kommissionen mod Irland, C-261/18, EU:C:2019:955,

Side 3/3

præmis 76 med henvisning til dom af 26.7.2017, Comune di Corri-

donia m.fl., C-196/16 og C-197/16, EU:C:2017:589, præmis 37 og

38.”

I forhold til spørgsmålet om økonomiske og praktiske konsekven-

ser kan man forestille sig mange scenarier alt afhængig af præmis-

serne i en given dom. Jeg mener derfor, at det bliver for hypotetisk

at besvare.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht