L 220 - 2020-21 - Bilag 9: Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse vedrørende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm, temarapport for uddybning af sejlrende og klapning samt supplerende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 9
Offentligt

Sammenfattende redegørelse

Miljøkonsekvensrapport for

etablering af Lynetteholm,

temarapport for uddybning af

sejlrende og klapning samt

supplerende miljøkonsekvensrapport

for etablering af Lynetteholm

14. maj 2021

L 220 - 2020-21 - Bilag 9: Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse vedrørende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm, temarapport for uddybning af sejlrende og klapning samt supplerende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm, fra transportministeren L 220 - 2020-21 - Bilag 9: Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse vedrørende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm, temarapport for uddybning af sejlrende og klapning samt supplerende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm, fra transportministeren

Sammenfattende redegørelse

Indhold

1.1

1.2

Baggrund

Retsgrundlag

Offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten, temarapporten samt

supplerende miljøkonsekvensrapport

Bemærkninger der skal indarbejdes i

implementeringsredegørelsen

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af

miljøkonsekvensrapport og temarapport

Fund og fortidsminder

Sejlads

Klima og luftkvalitet

Byudvikling og byggegrunde

Trafik og jordtransport

Vandkvalitet, klapning og marine forhold

Støj og lugt

Kultur, befolkning og sundhed

Visuelle forhold

Natur

Råstoffer og deponeringsmateriale

Andre arealinteresser

Kumulative effekter

Miljøvurderingsproces

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af

supplerende miljøkonsekvensrapport

Fund og fortidsminder

Trafik og jordtransport

Vandkvalitet/marine forhold

Natur

Andre arealinteresser

Kumulative effekter

Miljøvurderingsproces

ESPOO-proces

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

3.11

3.12

3.13

3.14

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

5.1

5.2

Høringssvar indkommet ifm. miljøkonsekvensrapport og temarapport 57

Høringssvar indkommet ifm. supplerende miljøkonsekvensrapport samt

supplerende notater

Bilag 1 Oversigt over indkomne høringssvar ved høring af

miljøkonsekvensrapport og temarapport

Sammenfattende redegørelse

Indhold

Bilag 2 Oversigt over indkomne høringssvar ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

Sammenfattende redegørelse

Baggrund

Den daværende regering og Københavns Kommune indgik i oktober 2018 en

principaftale om at anlægge en ny ø

–

Lynetteholmen - i Københavns Havn. Projektet

skal give mulighed for disponering af overskudsjord og på sigt give plads til

byudvikling, bidrage til klimasikring mv.

Der vil for størstedelen være tale om et nyttiggørelsesanlæg, hvori der kan opfyldes

overskudsjord fra anlægsprojekter i København. Opfyldet forventes at vare 30-40 år,

alt efter anlægsaktiviteten i byen.

Jordopfyldet er omfattet af miljøvurderingsloven

, og By & Havn anmodede i sin tid

derfor Miljøstyrelsen om at gennemføre en miljøvurderingsproces af det konkrete

projekt. Da Trafikstyrelsen i medfør af Metroloven

er myndighed for uddybning,

opfyldning samt etablering af faste anlæg inden for Københavns Havns søområde,

aftalte de to styrelser indledningsvis en fælles koordineret miljøvurderingsproces.

Det er efterfølgende valgt at samle flere af myndighedskompetencerne hos

Trafikstyrelsen, som så har gennemført en samlet miljøvurderingsproces for etablering

af perimeteren og jordopfyldet og de aktiviteter, der er forbundet hermed, herunder

uddybning af sejlrende og klapning af større mængder havbundssediment.

Miljøstyrelsen har bistået Trafikstyrelsen med vurderinger af konsekvenserne af

modtagelse og opfyldning med ren og forurenet jord og klapning af havbundsediment

og med forslag til vilkår for disse dele af det samlede projekt.

Projektet har været i foroffentlighedsfase i efteråret 2019, hvor ideer og forslag til

alternativer blev indsamlet og behandlet. Der er desuden udarbejdet et

afgrænsningsnotat, som har været i myndighedshøring i sommeren 2020.

Bygherre, By & Havn, har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport og en temarapport

for klapning og ændring af sejlrende (benævnt temarapport fremadrettet), som har

været i offentlig høring vinteren 2020/2021.

Som opfølgning på ovenstående høringer blev der udarbejdet en supplerende

miljøkonsekvensrapport. Rapporten uddyber og besvarer spørgsmål, der blev rejst i

høringsperioderne. Denne supplerende rapport har været i offentlig høring i april 2021.

Alle dokumenter er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside.

1.1

Retsgrundlag

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning

indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i metroloven samt myndighed

for miljøvurderingen.

Med brev af 3. juli 2020 har miljøministeren i det konkrete tilfælde delegeret

nedenstående til Trafikstyrelsen efter forudgående call-in af København Kommunes

myndighedskompetence:

•

myndighedskompetence i henhold til miljøbeskyttelsesloven jf. § 82, stk. 2, jf. §

80, stk. 1 og

LBK nr. 973 af 25/06/2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Lov nr. 551 af 06/06/2007 om Metroselskabet I/S og udviklingsselskabet By og Havn I/S med senere

ændringer

Sammenfattende redegørelse

Baggrund

•

myndighedskompetence i henhold til miljøvurderingsloven, jf. § 17, stk. 5, jf. §

43, stk. 1

Københavns Kommunes myndighedskompetence efter henholdsvis

miljøvurderingslovens § 17, stk. 5 og miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 2 er ved call-

in overført til Miljøministeren og siden delegeret til Trafikstyrelsen, der således har den

fulde myndigheds-kompetence efter henholdsvis miljøvurderingslovens § 17, stk. 5 og

miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 2.

Den endelige tilladelse til anlæg af Lynetteholm vil ske via en anlægslov.

1.2

Offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten,

temarapporten samt supplerende

miljøkonsekvensrapport

Miljøkonsekvensrapporten har været i offentlig høring og i høring hos berørte

myndigheder samt ESPOO-høring i Sverige i perioden fra den 30. november 2020 til

den 25. januar 2021. Temarapporten har været i høring fra 23. december 2020 til 17.

februar 2021.

Trafikstyrelsen har modtaget ca. 900 høringssvar, som alle er listet i bilag

1 ”Oversigt

over indkomne høringssvar”.

Som opfølgning på ovenstående høringer blev der udarbejdet en supplerende

miljøkonsekvensrapport. Rapporten uddyber og besvarer spørgsmål, der blev rejst i

høringsperioderne. Denne supplerende rapport har været i offentlig høring i april 2021

og der indkom 96 høringssvar.

Den sammenfattende redegørelse vil sammen med miljøkonsekvensrapporten,

temarapporten, den supplerende miljøkonsekvensrapport og

implementeringsredegørelsen indgå i beslutningsgrundlaget for vedtagelse af lov om

anlæg af Lynetteholm.

Sammenfattende redegørelse

Bemærkninger der skal indarbejdes i implementeringsredegørelsen

Bemærkninger der skal indarbejdes i

implementeringsredegørelsen

I forbindelse med anlægsloven for etablering af Lynetteholm udarbejdes en

implementeringsredegørelse, der redegør for de miljøhensyn, som projektet skal

forholde sig til og hvordan By & Havn implementerer vilkår og

afværgeforanstaltninger af hensyn til miljøinteresser. Her indsættes også de vilkår

Trafikstyrelsen normalt ville stille i en administrativ tilladelse til projektet.

Formålet med implementeringsredegørelsen er at sikre en effektiv og målrettet

implementering af relevante vilkår og afværgeforanstaltninger, da dele af den

almindelige miljølovgivning ikke finder anvendelse på anlægsprojektet.

Implementeringsredegørelsen indeholder en uddybende anvisning på, hvordan

anlægsprojektet skal gennemføres. By & Havn og andre involveret i projektet er

forpligtet til at gennemføre projektet i overensstemmelse med anlægsloven, de

forudsætninger, der er lagt til grund for de gennemførte miljømæssige vurderinger

og implementeringsredegørelsen.

Miljøstyrelsen har stillet en række vilkår om bl.a. miljøbeskyttelse, som vil indgå i

implementeringsredegørelsen.

På baggrund af de indkomne høringssvar fra miljøkonsekvensrapporten og

temarapporten vurderer Trafikstyrelsen, at følgende vilkår bør indarbejdes i

implementeringsredegørelsen:

•

Afværgeforanstaltninger i forhold til sejladssikkerhed i Kronløbet skal drøftes

med havnens brugere inden etablering af perimeteren påbegyndes. Yderligere

skal sikkerhedsforholdene aftales med Søfartsstyrelsen inden etablering af

perimeteren.

Såfremt der ikke etableres akvædukt eller anden tunnelløsning, skal der via

dialog med S/K Lynetten sikres supplerende åbningstider for klapbroen ved

Margretheholm Havn inden jordkørsel kan påbegyndes.

Pramsejlads af jord skal principielt være muligt gennem hele driftsfasen.

Mellemdeponeret jord fra Nordhavnsdepotet skal transporteres med pram.

Jordtransport på land skal foregå ad ny adgangsvej. Dog kan eksisterende

vejnet anvendes i en begrænset og midlertidig periode, hvis anlæg af

adgangsvejen bliver forsinket.

By & Havn skal overholde Københavns Kommunes retningslinjer for støj ifm.

anlægsarbejdet.

Der er en række forhold vedr. adgangsvejens placering på Kraftværksøen, som

skal afklares inden etableringen af ny adgangsvej igangsættes. Herunder skal

det sikres, at vitale forsyningsledninger og tekniske anlæg kan opretholdes og

vedligeholdes.

•

Sammenfattende redegørelse

Bemærkninger der skal indarbejdes i implementeringsredegørelsen

På baggrund af de indkomne høringssvar fra den supplerende

miljøkonsekvensrapport vurderer Trafikstyrelsen, at følgende vilkår bør indarbejdes

i implementeringsredegørelsen:

•

Inden anlægget påbegyndes skal der fastlægges en model for overvågning af de

relevante blandingszoner.

Der skal etableres en overvågning, der sikrer, at der alene klappes sediment,

når der ikke er strømforhold, som indebærer at sedimentspredningen kan

medføre skade på svenske Natura 2000-områder. Hertil skal de svenske

myndigheder have mulighed for at indgå i en Turbidity Management Group.

•

Endvidere kan Trafikstyrelsen oplyse, at de svenske myndigheder anbefaler, at der

arrangeres en 3. parts granskning af strømningsberegningerne og påvirkning af

saltbalance i Østersøen. Dette forslag indgår i det fortsatte ESPOO-samråd.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Vurdering af indkomne

bemærkninger ved høring af

miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Der er i offentlighedsfasen indkommet ca. 900 høringssvar til

miljøkonsekvensrapporten og temarapporten.

I offentlighedsfasen har der floreret forkerte oplysninger omkring øget lastbiltrafik

på bl.a. Vesterbro, hvilket afspejles i en del af de indkomne høringssvar. Trods

dette behandles alle indkomne høringssvar nedenfor, hvor essensen af de

indkomne høringssvar er gengivet og behandlet inden for opdelte emner.

Miljøstyrelsen har bidraget med faglig kommentering af de dele af høringssvarene,

der omhandler jordopfyldning og klapning.

3.1

Fund og fortidsminder

3.1.1

Høringssvar vedr. påvirkning af eksisterende kulturmiljø og

fortidsminder

Slots- og Kulturstyrelsen har i deres høringssvar bemærket, at etableringen af

Lynetteholm påvirker det historiske kulturmiljø i den ydre del af Inderhavnen

negativt. Vikingeskibsmusset har yderligere bemærket, at der skal foretages

forundersøgelser og eventuelle udgravninger inden opstart af anlæggelsesperioden.

Museet anser den skitserede tidsplan for stærkt urealistisk.

By & Havns bemærkninger:

Ved placering af Lynetteholm er der taget hensyn til det særlige kulturmiljø i den

nordlige del af Inderhavnen. Således vil Lynetteholm i givet fald ligge i ca. samme

afstand herfra som Nordhavn, og den vestlige afgrænsning af Lynetteholm vil ligge

i en afstand fra Trekroner på ca. 300 m, hvor fortidsmindebeskyttelsen af Trekroner

foreskriver, at der skal holdes en afstand på 100 m.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er mulighed for påvirkninger af

kulturarv og arkæologiske fund, og at Københavns Museum, Vikingemuseet og

Slots- og Ejendomsstyrelsen vil blive inddraget på behørig vis. Der er således dialog

med Vikingeskibsmuseet vedr. planlægning og udførelse af omfattende

arkæologiske undersøgelser på vandarealet forud påbegyndelse af

anlægsarbejderne.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at By & Havn er i dialog med Vikingeskibsmuseet vedr.

planlægning og udførelse af arkæologiske undersøgelser forud for anlægsarbejdet.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.2

Sejlads

3.2.1

Høringssvar vedr. AIS-data/datagrundlaget

Søfartsstyrelsen har i sit høringssvar påpeget, at der er uoverensstemmelser

mellem skibstrafikanalysen præsenteret i høringsmaterialet for Lynetteholmen og

skibstællinger, som Søfartsstyrelsen opnår på baggrund af de samme

bagvedliggende AIS-data.

By & Havns bemærkninger:

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Rambøll har undersøgt datagrundlaget for analysen i høringsmaterialet og kan

konstatere, at de totale optællinger af skibe, som registreret af Rambøll i AIS-data,

er sammenlignelige med Søfartsstyrelsens tilsvarende optællinger for

sammenlignelige passagelinjer. Små forskelle vurderes at skyldes, at placeringen af

linjerne, over hvilke der tælles trafik, ikke er 100% sammenfaldende. Antallet af

lystsejlere er dog i skibstrafikanalysen opskaleret, da der ikke er krav om

anvendelse af AIS for lystsejlere, og det reelle antal af lystsejlere dermed vil være

højere end registreret i de bagvedliggende AIS-data.

Rambøll noterer dog også, at fordelingen af skibe på forskellige typer

–

passagerskibe, lystsejlere, fragtskibe, etc.

–

afviger imellem skibstrafikanalysen i

høringsmaterialet og Søfartsstyrelsens opgørelser. Et større antal skibe har i

Rambølls analyse fremgået uden angivelse af type, hvorefter der er gjort antagelser

om fordelingen af ukendte skibstyper, som beskrevet i skibstrafikanalysen.

Fordelingen vurderes primært at have givet anledning til, at en for stor andel af de

ukendte skibe er blevet identificeret som lystsejlere, og en for lille andel som bl.a.

fragtskibe, tankskibe og passagerskibe. En del skibe er dog korrekt registreret eller

bibeholdt som ukendte, kommercielle skibe. Den primære konsekvens er, at de

nøjagtige trafikmønstre og opgørelser for specifikke skibstyper i forskellige områder

omkring den kommende Lynetteholm kan afvige fra præsentationen i

høringsmaterialet.

Påvirkninger og konklusioner som beskrevet i miljøkonsekvensrapporten vurderes

dog uændrede, og de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes stadig gældende

og relevante for både anlægs- og driftsfasen. De største påvirkninger af en ændret

trafikfordeling synes at vedrøre Kronløbet og lukning af Lynetteløbet. Her vurderes

sårbarheden og intensiteten af påvirkningen for lystsejlere stadig at være hhv. høj

og stor på trods af et eventuelt lidt mindre antal lystsejlere end estimeret.

Tilsvarende vurderes konklusionerne for den kommercielle trafik i dette område at

være uændret, og som allerede konkluderet i Miljøkonsekvensrapporten vurderes

sejladserne fortsat at kunne gennemføres, men manøvrering vil være vanskeligere

end i dag. Der vurderes således stadig en moderat påvirkning af den kommercielle

trafik i Kronløbet. Påvirkning af vandflyver, sejlads øst om Lynetteholmen og til

Prøvestenen, sejlads til/fra Margretheholm og Københavns Motorbådsklub, samt

arbejdsfartøjers påvirkning af sejladsen vurderes ikke ændret.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Høringssvar vedr. sikkerhed og tryghed i Kronløbet

Mange høringssvar omhandler bekymring for ændringer i sejladsforholdene i

Københavns Havn ved etablering af Lynetteholm og herunder de

sikkerhedsmæssige aspekter ved, at erhvervs- og fritidssejlads skal deles om

Kronløbet, når Lynetteløbet lukkes. Høringssvar om emnet er blandt andet indsendt

af CMP, Dansk Havne- og Shippingvirksomheder, Dansk Sejlunion, Dansk Kano og

Kajak Forbund, Dansk Forening for Rosport samt flere klubber og brugere af

havnen.

3.2.2

By & Havns bemærkninger:

I miljøkonsekvensrapporten er det vurderet, at lukningen af Lynetteløbet ikke er en

væsentlig påvirkning af sejladsforholdene. Udgangspunktet for denne vurdering er

en lang række undersøgelser og analyser, herunder en HAZID-workshop med

repræsentanter for farvandets brugere, besejlingssimuleringer med store

erhvervsskibe og sejlbåde, samt andre trafikundersøgelser og tællinger af trafikken

indenfor og udenfor havnen.

Forholdene i Kronløbet er blevet tilpasset for at øge sikkerheden og trygheden.

Derfor bliver spidsen på Levantkaj fjernet og udformningen af Lynetteholms

nordlige afgrænsning ændret, så Kronløbet bliver bredere end først planlagt og

manøvremulighederne forbedret. Lynetteholms kajkanter er ligeledes på det

smalleste stykke ændret til en stensætning frem for hårde spuns-kanter, for at

minimere reflekterende bølger.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Jf. miljøkonsekvensrapporten vil By & Havn gennemføre en række

afværgeforanstaltninger, herunder etablere redningskæder og redningstiger langs

Lynetteholms kant mod Kronløbet. Der vil ligeledes blive etableret ventepladser for

lystfartøjer på begge sider af Kronløbet og det forventes, at der bliver etableret en

lysregulering, der kan advare fritidssejlere og bløde brugere, når der skal passere

store skibe som f.eks. Oslobåden og krydstogtsskibe fra Langelinie eller Oceankaj

på Nordhavn.

By & Havn vil i dialog med Søfartsstyrelsen tilvejebringe sikkerhedsanalyser og

sikre, at sejladssikkerheden i både anlægs- og driftsfasen foregår på betryggende

vis, herunder også for små både.

På møder med Dansk Sejlunion og Partnerskab for Sikker Havn er det aftalt, at der

i forbindelse med det videre arbejde tilrettelægges en proces, hvor brugerne af

havnen involveres. I den forbindelse vil dialog om forventet trafik, ventepositioner,

sejlads i fremtidige kanaler i Nordhavn mv. også kunne indgå.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at By & Havn vil etablere redningskæder og

redningstiger langs Lynetteholms kant mod Kronløbet, ventepladser for lystfartøjer

på begge sider af Kronløbet samt forventeligt lysregulering, der kan advare

fritidssejlere og bløde brugere, når der skal passere store skibe i Kronløbet.

Styrelsen gør opmærksom på, at afværgeforanstaltningerne skal etableres i dialog

med havnens brugere inden etablering af perimeteren påbegyndes. Yderligere skal

sikkerhedsforholdene udformes i samarbejde med Søfartsstyrelsen inden etablering

af perimeteren.

3.2.3

Høringssvar vedr. bevaring af Lynetteløbet

En del høringssvar fra blandt andet CMP, Refshaleøens Ejendomsselskab, Dansk

Sejlunion, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, borgere som sejler i havnen

mv. omhandler bevaring af Lynetteløbet, således at blanding af erhvervstrafik og

lystsejlads i Kronløbet kan reduceres.

By & Havns bemærkninger:

Lynetteholm er udformet som en opfyldning, der er landfast med Refshaleøen,

hvilket bl.a. medfører at Kronløbet bliver eneste gennemsejlingsmulighed for større

både mellem Inderhavnen og Øresund da, Lynetteløbet lukkes. Baggrunden for

dette skyldes primært følgende forhold:

Hensynet til klimasikring

Der er valgt en udformning af Lynetteholm, så der på sigt kan etableres en dokport

mellem Lynetteholm og Nordhavn i Kronløbet, der kan lukkes i forbindelse med

stormflod. Hvis der er en yderligere åbning, f.eks. hvor Lynetteløbet er i dag, skal

der etableres en ekstra dokport med en størrelse, der muliggør ud og indsejling af

sejlskibe. Ud fra en såvel sikkerhedsmæssig som økonomisk betragtning har By &

Havn fravalgt at gå videre med en løsning, der kræver etablering af to dokporte.

Hensynet til evt. kommende infrastrukturanlæg

En større åbning eller sejlmulighed på tværs af Lynetteholm vil betyde væsentlige

meromkostninger til påtænkte etableringer af Østlig Ringvej og metrobetjening af

Lynetteholm.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Det er Trafikstyrelsens forståelse, at beslutningen om at lukke Lynetteløbet er en

konsekvens af beslutningen om, at ændre Lynetteholm fra en 2 km

ø til en 2,8

halvø.

På den baggrund har Trafikstyrelsen ikke yderligere bemærkninger.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Høringssvar vedr. en ny kanal mellem Nyholm og

Margretheholm Havn

I flere høringssvar indgår forslag om en ny kanal mellem Nyholm og Margretheholm

for brugere, der ikke er mastebærende, dvs. kano og kajakker, SUP mv. som

afværgeforanstaltning for, at Lynetteløbet lukker.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn er opmærksom på, at etableringen af Lynetteholm vil forlænge og

vanskeliggøre turen fra inderhavnen til f.eks. Amager Strand. En ny kanal mellem

Nyholm og Margretheholm Havn er imidlertid ikke en del af Lynetteholm projektet,

og er ikke undersøgt. Det samme gælder for andre nye kanaler, der kan forbinde

Inderhavnen eller Sydhavnen med Østhavnen og Amager Strand.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.2.4

Høringssvar vedr. inddragelse af vandareal øst for

Trekroner der bruges til bl.a. kapsejlads

Dansk Sejlunion gør opmærksom på, at etableringen af Lynetteholm inddrager et

større vandareal øst for Trekroner, der i dag anvendes af sejlerne til kapsejlads og

andre rekreative aktiviteter, og at arealet kan betragtes som en slags Fælledparken

på vand. Der er endvidere bekymring for den rekreative sejlads nord/syd gående i

den del af Kongedybet, der ikke inddrages til Lynetteholm.

By & Havns bemærkninger:

Det er ikke en del af miljøkonsekvensrapporten at undersøge alternativer til det

areal, som Dansk Sejlunion påpeger, bliver anvendt til kapsejlads og andre

rekreative aktiviteter for sejlerne. Det er aftalt mellem By & Havn og Dansk

Sejlunion, at parterne sammen ser på alternative placeringer for et sådan areal.

I forhold til rekreativ sejlads i Kongedybet, efter Lynetteholm er etableret, er det By

& Havns vurdering, at denne passage stadigvæk vil være tilstrækkelig dyb for

rekreativ sejlads, og at den er mere sikker end før, fordi de store erhvervsskibe,

der stikker dybere, skal sejle øst om Middelgrunden via Hollænderdybet.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at By og Havn vil se på alternative vandarealer til

kapsejlads mv. sammen med Dansk Sejlunion, samt at passagen i Kongedybet vil

være tilstrækkelig dyb for rekreativ sejlads efter etablering af Lynetteholm.

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.2.5

Høringssvar vedr. etablering af dæmning med oplukkelig

bro over indsejlingen til Margretheholm Havn

Flere høringssvar herunder fra Sejlklubben S/K Lynetten, Dansk Sejlunion og

Amager Øst Lokaludvalg er utilfredse med etableringen af en dæmning med en

klapbro over indsejlingen til Margretheholm Havn, og at ud- og indsejlingen dermed

bliver begrænset. I flere høringssvar er det foreslået at føre adgangsvejen for

jordtransport under vandet som en tunnel eller akvædukt og på den måde sikre

uhindret passage for sejlbåde og lastbiler.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn er meget opmærksomme på, at etableringen af dæmningen henover

indsejlingen til Margretheholm Havn medfører en stor begrænsning for havnens

brugere, hvilket også er påpeget i miljøkonsekvensrapporten.

By & Havn vil som afværgeforanstaltning og i dialog med S/K Lynetten sikre

supplerende åbningstider for klapbroen indenfor modtageanlæggets almindelige

arbejdstid.

Det har ikke indgået i Lynetteholm projektet eller i miljøkonsekvensrapporten at

undersøge alternative muligheder til en dæmning med klapbro i form af en tunnel

3.2.6

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

eller akvædukt. By & Havn har efterfølgende, på baggrund af høringssvar, fået

udført en vurdering af konsekvenserne ved etablering af en akvædukt. På den

baggrund er det By & Havns vurdering, at en akvædukt (eller tunnel) vil forsinke

tidsplanen væsentligt, i op til 1-2 år, hvilket vil betyde, at der i en periode skal køre

jordtransport på det eksisterende vejnet, eller at modtagelse af jord til Lynetteholm

må udskydes. Forsinkelsen skyldes behov for yderligere tid til projektering, en

supplerende miljøvurdering samt en længere anlægsproces.

Herudover vurderes en alternativ løsning som tunnel eller akvædukt at være

forbundet med væsentlige meromkostninger på i størrelsesordenen 200 mio. kr.

sammenlignet med projektets dæmning med klapbro. Lynetteholms økonomi er

baseret på et ”hvile-i-sig-selv” princip, og der er ikke indeholdt en buffer, som vil

kunne finansiere merudgifterne til en akvædukt- og rampeløsning.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at By & Havn i dialog med S/K Lynetten vil fastlægge

yderligere åbningstider for klapbroen inden for modtageanlæggets almindelige

arbejdstid. Styrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at såfremt der ikke

etableres akvædukt eller anden tunnelløsning, skal der fastlægges supplerende

åbningstider for klapbroen inden jordkørsel kan påbegyndes.

Høringssvar vedr. Erhvervssejlads - Indsejling til

Prøvestenen når dele af Kongedybet blokeres af

Lynetteholm

HOFOR og CMP har i deres høringssvar gjort opmærksom på, at etableringen af

Lynetteholm vil blokere for den normale sejladsrute til Prøvestenen og

Kraftværkshalvøen via Kongedybet for erhvervsskibe, og at det vil påvirke deres

aktiviteter negativt.

By & Havns bemærkninger:

Med etableringen af Lynetteholm, vil skibe til Prøvestenen skulle sejle øst om

Middelgrunden. Ved Middelgrundens sydlige ende vil skibene skulle lave et skarpt

drej for at komme fra Hollænderdybet ind i Kongedybet eller sejle ud i

Hollænderdybet og sejle mod nord. På baggrund af manøvresimuleringer, er disse

sejladsforhold i miljøkonsekvensrapporten vurderet som acceptable. By & Havn vil

foretage uddybninger af den eksisterende sejlrende i området ”Svælget” syd for

Middelgrunden, så vanddybden bliver 12,5 meter. Uddybningen behandles i den

nye supplerende miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende

og kumulative effekter.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at der er foretaget manøvresimuleringer, og en

vurdering af sejladsforholdene som acceptable, samt at By & Havn vil foretage

uddybninger af den eksisterende sejlrende i området ”Svælget”.

Styrelsen henviser endvidere til, at der udarbejdes en ny supplerende

miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative

effekter.

Høringssvar vedr. besejlingsmulighed ved Amagerværket i

Prøvestenskanalen

HOFOR bemærker i deres høringssvar, at dæmningen med en ny adgangsvej over

Prøvestenskanalen kan påvirke indsejlingsforholdene til Amagerværket.

HOFOR mener endvidere ikke, at det er belyst, om sedimentaflejringer i forbindelse

med anlægsprojektet vil formindske sejldybden ind til Amagerværket eller medføre

øget oprensningsaktivitet fremover.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn vil etablere dæmningen for den nye adgangsvej for jordtransport over

Prøvestensdæmningen, så der samtidig sikres en tilstrækkelige

vandgennemstrømning i Prøvestenskanalen, og at en evt. sedimentation undgås.

3.2.8

3.2.7

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Hvis der mod forventning kommer problemer med vanddybden, vil By & Havn sørge

for den nødvendige oprensning.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

I miljøkonsekvensrapportens kapitel 9 er der redegjort for sedimentaflejringer i

forbindelse med opgravning af blød bund i forbindelse med anlæg af perimeteren. I

tillægsrapporten fremgår det desuden, at der skal foretages en uddybning af

sejlrenden ved Svælget og i Kronløbet mod Levantkaj. Det er vurderet, at der er

tale om begrænsede mængder, der skal optages, samt at det foretages over en

begrænset tidsperiode. Uddybningen vil blive foretaget i vinterhalvåret, hvor

biologisk aktivitet er begrænset.

Et aflejringskort for gravespildet er vist i Miljøkonsekvensrapportens figur 9-9. Af

kortet fremgår, at der er en tendens til aflejring i området lige øst for Trekroner,

som følge af strømlævirkning. Ligeledes er der tendens til svag aflejring i Kronløbet,

Yderhavnen og Kongedybet. Desuden er der svag aflejring fra den nordgående

sedimentfane i et område af større udstrækning nord for Nordhavnsopfyldningen.

Som det fremgår af figur 9-9 forventes der at være en aflejring på op til 8 mm i

området ud for området ved indsejling til Amagerværket og et kort stykke ind i

sejlkanalen til Amagerværket.

På baggrund af de fremlagte resultater af modelleringen af sedimentaflejring er

vurderer Miljøstyrelsen, at det estimerede bidrag fra anlægsprojektet til

sedimentaflejring ved indsejling til Amagerværket skønnes ikke at være i en sådan

størrelsesordning, at det i sig selv vil have betydning for hyppigere oprensninger.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at By & Havn vil sørge for den nødvendige oprensning

såfremt der mod forventning skulle opstå problemer med vanddybden.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Høringssvar vedr. forslag om anlæg af lystbådehavne på

Lynetteholm

Flere høringssvar, herunder FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark),

foreslår, at der planlægges lystbådehavne på Lynetteholm, bl.a. for at kompensere

for de vanskeligere vilkår inde i havnen.

By & Havns bemærkninger:

Belysningen af lokalisering af lystbådehavne i forbindelse med Lynetteholm ligger

uden for denne miljøkonsekvensrapports afgrænsningsområde. Dette vil kunne

belyses i forbindelse med en evt. senere strukturplan for byudvikling på

Lynetteholm.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at nærværende projekt alene omhandler anlæg

af Lynetteholm, herunder etablering af perimeter, jordopfyld, ny adgangsvej,

modtageanlæg, arbejdshavn samt uddybning af sejlrende. Med hensyn til eventuel

etablering af lystbådehavne i fremtiden ligger dette uden for nærværende projekt.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.2.9

3.3

Klima og luftkvalitet

3.3.1

Høringssvar vedr. klimapåvirkning og begrænsning af CO

udledning

Københavns Kommune, Danmarks Naturfredningsforening (DN), lokaludvalg og

flere borgere, er bekymret for den påvirkning, som Lynetteholm har på klimaet, og

ønsker tiltag, der kan reducere projektets CO

-udledning.

By & Havns bemærkninger:

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

De samlede emissioner for etableringen af Lynetteholm er i

miljøkonsekvensrapporten vurderet til 242.920 tons CO

, svarende til 0,7% af

Danmarks udslip i 2018. Heraf udgør selve anlægsprojektets direkte og indirekte

udledninger kun 35.926 ton CO

eller 15 pct. af den samlede udledning. De øvrige

ca. 85 pct. af CO

udledningerne kommer fra driften af anlægget i ca. 30 år med

jordmodtagelse og opfyldning på stedet og transport af jord på lastbiler fra

byggepladser.

Jordtransportens andel på ca. 22 pct. er en indirekte udledning, der alt andet lige

også vil foregå, uden etableringen af Lynetteholm, hvor jorden, der er overskuds-

jord fra byggepladser, skal transporteres til en anden destination for

jordmodtagelse.

Netto merudledningen af CO

som følge af Lynetteholm er således ca. 188.670 tons

, hvis man ser bort fra jordtransport. Hvis ikke Lynetteholm skal etableres, skal

overskudsjorden, ud over transport, ligeledes behandles et andet sted, hvilket kan

indebære at nettoudledning af CO

vil være endnu lavere.

By & Havn er i gang med at udarbejde en miljø- og bæredygtighedsstrategi

relateret til etableringen af Lynetteholm. Heri indgår også indsatser med henblik på

at begrænse CO

-udledning. Strategien vil bl.a. blive anvendt ved kommende

udbud af entrepriser for anlæg af Lynetteholm. Som led i arbejdet indgår By &

Havn dialog med relevante interessenter og markedets aktører om de bedste

tilgængelige metoder og teknologier relateret til de processer, teknologier og

materiel, der skal anvendes ved By & Havns anlægsarbejde.

I driftsfasen, hvor Lynetteholms nyttiggørelsesdepot fyldes med overskudsjord, vil

jorden blive transporteret på lastbiler fra de byggepladser, hvor jorden bliver

genereret. Det vil være den enkelte bygherre, som vælger transporten af jorden.

Som kommende jordmodtager følger By & Havn med interesse udviklingen inden

for drivmidler relateret til tung transport. Selskabet vil indgå i strategiske netværk

og brancherelaterede partnerskaber, som understøtter udviklingen og kan fremme

løsninger, der sikrer en bæredygtig transport af jord til Lynetteholm.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.4

Byudvikling og byggegrunde

3.4.1

Høringssvar vedr. boligudbygning og boligpriser i

København

I flere høringssvar bemærkes, at etableringen af Lynetteholm ikke vil løse

udfordringen med at tilvejebringe flere boliger i København og dermed holde

boligpriserne nede.

By & Havns bemærkninger:

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, eller truffet beslutning om,

udformningen af den eventuelle byudvikling på Lynetteholm. I forlængelse heraf

indgår dette ikke som en del af miljøkonsekvensrapporten vedr. etablering af

Lynetteholm. Der vil derfor først skulle tages stilling til boligudviklingen samt

boligsammensætningen i en eventuel senere byplanlægning af området. Dette vil i

givet fald ske i overensstemmelse med Københavns Kommunes generelle regler,

hvor der

–

som i andre byudviklingsområder

–

vil blive opstillet krav med henblik

på at sikre en forskelligartet bolig- og beboersammensætning inklusiv f.eks. almene

boliger og studieboliger.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at boligpriser og boligudbygning ikke er en del

af nærværende projekt.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

3.4.2

Høringssvar vedr. proces for fremtidig byudvikling

Arkitektforeningen og Akademirådet har i deres høringssvar bemærket, at der forud

for en kommende byudvikling bør gennemføres en proces med

arkitektkonkurrencer for både en overordnet masterplan og for konkrete bydele og

byrum.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn har tradition for at gennemføre konkurrencer om de

byudviklingsprojekter selskabet gennemfører, og at engagere rådgiverteams med

brede kompetencer, herunder arkitekter. En kommende byudvikling vil i givet fald

tage udgangspunkt i lignende processer og samarbejder med rådgivere.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at byudvikling ikke er en del af nærværende

projekt.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.5

Trafik og jordtransport

3.5.1

Høringssvar vedr. trafikale forhold i nærområdet

En række høringssvar, herunder fra Københavns Kommune og mange beboere ved

Margretheholm og Quintus Bastion, omhandler bekymring vedr. trafik på

Nordøstamager til Lynetteholm, i særdeleshed i anlægsfasen indtil en adgangsvej

via Prøvestenen og Kraftværkshalvøen er etableret. Dette gælder i særdeleshed de

smalleste dele af Refshalevej.

By & Havns bemærkninger:

For så vidt angår mertrafikken i anlægsperioden er der i gennemsnit tale om i

størrelsesorden 33 lastbiler om dagen hver vej og ca. 100 personbiler. Det er ikke

alle disse køretøjer, som skal færdes ad Refshalevejs smalleste dele til

Lynetteholm. Anlægstrafik i forbindelse med anlæg af vejen over Prøvestenen,

dæmningen i Prøvestenskanalen samt til vejanlæg på Kraftværkshalvøen vil køre ad

andre ruter. Den nye adgangsvej via Prøvestenen forventes etableret i 2023,

hvorefter anlægstrafik til etableringen af Lynetteholm kan anvende denne vej i

stedet for Refshalevej.

I miljøkonsekvensrapporten er denne ekstra trafik som følge af anlægsarbejderne

ikke vurderet som en væsentlig påvirkning, og By & Havn påtænker derfor ikke at

foretage særlige afværgeforanstaltninger i den forbindelse.

Det skal bemærkes, at typisk vil de største mængder materiale i forbindelse med

etablering af perimeterdæmning og udskiftning af bundmateriale vil blive

transportereret ad søvejen med pram/skib.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig bekymringen om trafiksikkerhed på Refshalevej fra bl.a.

Københavns Kommune, men vurderer at det er et kommunalt anliggende.

Trafikstyrelsen noterer sig i øvrigt, at der den 24. marts 2021 er indgået aftale i

borgerrepræsentationen vedrørende de trafikale forhold på Refshalevej.

3.5.2

Høringssvar vedr. jordtransport

En lang række høringssvar, herunder fra lokaludvalg, borgere, grundejerforeninger

og interesseorganisationer udtrykker bekymring overfor mængden af tung trafik

(jordtransport) i driftsfasen, hvor overskudsjord transporteres til Lynetteholm.

Bemærkningerne knytter sig hovedsageligt til:

1. Generel trafikbelastning i København

2. Trafikbelastning af Nordøstamager

3. Mulighed for pramtransport

By & Havns bemærkninger

Generel trafikbelastning i København

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Lynetteholm etableres som et nyttiggørelsesanlæg for modtagelse af ren og lettere

forurenet jord, som erstatning for jordmodtagelse i Nordhavn. De eksisterende

jordtransporter, der kører til Nordhavn i dag, køres i stedet til Lynetteholm. Der er

således ikke tale om at transporten af jord til Lynetteholm skaber ny trafik. Så på

det overordnede vejnet, et stykke fra Lynetteholm vil trafikbilledet være uændret.

Nogle strækninger vil opleve et fald i trafikken kraftigst i nærheden af det

eksisterende jorddepot i Nordhavn, mens andre vil opleve en stigning. Dette vil

også afhænge af den konkrete placering af de enkelte byggeprojekter som leverer

jord til Lynetteholm samt placeringen af f.eks. karteringsanlæg.

Generelt set vurderes det, at transporter af jord og byggematerialer til Lynetteholm

i anlægs- og driftsfasen har ingen eller kun mindre miljømæssig betydning.

Miljøkonsekvensrapporten vurderer, at trafiksikkerheden og trygheden ikke vil blive

påvirket væsentligt, selvom der nogle steder kommer mere trafik. Det skyldes, at

der i forvejen er meget trafik de pågældende steder, så de nye kørsler kun er en

mindre procentvis forøgelse, som ikke vil påvirke trafiksikkerheden negativt.

Det skal bemærkes, at Københavns Kommune har forberedt håndtering med pram

af den jord der mellem-deponeres i Nordhavn så den kan sejles til Lynetteholm.

Herved undgås at vejnettet nærmest Lynetteholm samtidig belastes af transport af

både mellemdeponeret overskudsjord samt overskudsjord som produceres i den

aktuelle periode.

Trafikbelastning af Nordøstamager

Etableringen af en ny adgangsvej via Prøvestenen og Kraftværkshalvøen reducerer

behovet for lastbilkørsel på andre strækninger på Nordøstamager, herunder

Refshalevej.

For at sikre, at jordtransport sker ad adgangsvejen, skal By & Havn etablere et

anlæg til nummerpladegenkendelse, eller tilsvarende system, som betinger

lastbilernes aflevering af jord ved modtageanlægget.

By & Havn er i dialog med andre aktører med betydelig lastbiltrafik på

Nordøstamager f.eks. ARC om mulighed og vilkår for også at benytte

adgangsvejen.

Mulighed for pramtransport

I miljøkonsekvensrapporten er sejlads af jord undersøgt. Heraf fremgår det, at

sejlads af jord ikke er rentabelt hverken miljømæssigt elle økonomisk. Udfordringen

med sejlads er, at hver gang jorden skal flyttes/håndteres, f.eks. fra en lastbil til en

båd og igen fra en båd til en dumper, kræver det maskiner (gravemaskiner og

dumpere), og det koster på både miljøet og økonomien. Sejladsen i sig selv er også

-udledende men i forskellig grad afhængigt af båden.

Et høringssvar beskriver et koncept for transport med eldrevne splitpramme.

Generelt er konceptet beskrevet i høringssvaret i et tidligt stadie og behæftet med

operationelle og teknologiske usikkerheder. Det vurderes tvivlsomt, om konceptets

faciliteter til sejlads med pramme og tilhørende udstyr vil kunne etableres, inden

der er behov for at påbegynde jordtransport til opfyld af Lynetteholm.

Det er efter By & Havns opfattelse ikke som foreslået muligt at dumpe

overskudsjord til Lynetteholm direkte fra splitpramme, hvilket er at betragte som

såkaldt klapning. Det er By & Havns opfattelse, at Østersøkonventionen ikke tillader

at klappe forurenede materialer på søterritoriet, da det vil medføre for stor risiko

for spredning af forurenende materialer. Splitpramme er desuden uforenelig med

anlægsmetoden for Lynetteholm, hvor der først etableres en ydre afgrænsning,

hvorefter der fyldes op med overskudsjord, som nyttiggøres indenfor denne

perimeter. Pramme vil ikke kunne krydse en anlagt perimeter.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Selv hvis der etableres en dokport i perimeteren, så prammene kan sejle ind i

området indenfor perimeterens afgrænsning, vurderes klapning i dette område,

efter By & Havns opfattelse, ikke at være i overensstemmelse med

Østersøkonventionen.

Der skal i givet fald benyttes en anden type pramme end beskrevet i konceptet,

hvilket betyder, at der skal ske omlastning over kaj fra pram til dumpere på

Lynetteholm. Det betyder, at reduktionen i CO

-udledning og de økonomiske

fordele som anføres i konceptet, næppe kan realiseres fuldt ud. I

miljøkonsekvensrapporten er pramning med deraf følgende ekstrahåndtering af

jorden beskrevet.

Det indgår i planlægningen af Lynetteholms jordmodtageanlæg, at der etableres en

kaj med mulighed for losning af jord fra pramme. Denne mulighed er tiltænkt

pramme med jord fra det mellemlager for overskudsjord, der etableres i Ydre

Nordhavn, men kan også bruges af pramme fra andre udskibningssteder. Hvis en

privat operatør på kommercielle vilkår vil etablere pramtransport af jord, evt. med

eldrevne slæbebåde til Lynetteholm, er det således muligt. Såfremt pramtransport

skal ske med økonomisk støtte må det forventes, at det vil forudsætte

konkurrenceudsættelse eller udbud.

Overskudsjord skal i forbindelse med eventuel pramning fortsat køres fra de

byggepladser, hvor den skabes til en udskibningshavn. For dele af jorden vil kørsel

direkte til Lynetteholm, uanset placeringen af en udskibningshavn være

kortere/hurtigere/billigere, hvorfor en pramløsning ikke vil overflødiggøre behovet

for en direkte adgangsvej for lastbiler.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at transporten af jord til Lynetteholm ikke i sig

selv genererer ny trafik, men at trafikken vil omfordeles således at jordtransporten

der i dag kører til Nordhavn vil køre til Lynetteholm. Dette vil give anledning til øget

lokal trafik på Amager.

Styrelsen noterer sig, at andre aktører med tung lastbilstrafik vil få mulighed for at

anvende den nye adgangsvej.

Styrelsen noterer sig desuden, at pramsejlads af jord principielt vil være muligt

gennem hele driftsfasen, da der i anlægsfasen etableres en kaj med mulighed for

losning af jord fra pramme.

Yderligere gør styrelsen opmærksom på, at mellemdeponeret jord fra

Nordhavnsdepotet skal transporteres med pram samt at jordtransport på land skal

foregå ad ny adgangsvej. Dog kan eksisterende vejnet anvendes i en begrænset og

midlertidig periode, hvis anlæg af adgangsvejen bliver forsinket.

3.6

Vandkvalitet, klapning og marine forhold

3.6.1

Høringssvar vedr. vandgennemstrømning i Øresund og

påvirkning af salttransporten til Østersøen

Flere høringssvar, herunder fra Danmarks Naturfredningsforening, påpeger at

etablering af Lynetteholm ikke må påvirke vandgennemstrømningen og

saltbalancen i Øresund. Ved etablering af Øresundsforbindelsen var det et

myndighedskrav, at der ikke måtte være en påvirkning, en såkaldt 0-løsning,

hvilket også bør gælde for Lynetteholm.

By & Havns bemærkninger:

Det er By & Havns vurdering, at Lynetteholms påvirkning på gennemstrømningen af

Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen mærkbar effekt for havmiljøet,

da den ligger inden for den almindelige variation over årene. På længere sigt, vil

der heller ikke være en mærkbar påvirkning af havmiljøet på grund af havspejls-

stigninger.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

I miljøkonsekvensrapporten angives, at vandgennemstrømningen af Øresund

blokeres med 0,23-0,25 pct, hvilket vil blive udlignet med en havvandsstigning på

1,6 cm. For transporten af salt er blokeringen 0,21-0,23%, hvilket udlignes ved en

havvandstigning på 2 cm. De angivne estimater er udelukkende baseret på

strømningen i Øresund. Tages der udgangspunkt i det nuværende estimat for

havspejlsstigninger korrigeret for effekt af landhævning, vil effekten på

vandgennemstrømningen udlignes efter 10 år og salttransporten efter 13 år ved en

betragtning alene for Øresund.

De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømningen i Storebælt og

Lillebælt. Storebælt er af større betydning for udveksling af vand, salt og ilt mellem

Kattegat og Østersøen end Øresund. Betragter man alle tre danske bælter under et

(Lillebælt, Storebælt og Øresund), vil man finde at blokeringseffekten på

udvekslingen med Østersøen reelt set vil blive udlignet ved en mindre

havspejlsstigning end de ovenfor angivne. En udligning af effekten må derfor

forventes opnået hurtigere og formentlig efter blot 5-6 år.

Ideen om en nulløsning er baseret på en antagelse om, at forholdene ikke må/vil

ændre sig over tid. Virkeligheden er dog at havspejlsstigninger har og på sigt vil få

stor betydning for udvekslingen af vand, salt og ilt gennem de tre bælter, som

styrer udvekslingen af vand mellem Østersøen og Kattegat. De angivne estimater

er med til at tydeliggøre, at effekten af Lynetteholm er lille, set i forhold til de

klimarelaterede effekter som indtræder de kommende år. Uddybning af sejlrenden

syd for Middelgrunden, ”Svælget”, vil desuden

have en lille kompenserende effekt

for den reducerede gennemstrømning som følge af Lynetteholm.

Havmiljøet i Øresund og Østersøen er generelt præget af fluktuerende indhold af ilt

og salt og temperaturen varierer hen over året. I den tekniske baggrundsrapport

om hydrauliske forhold, ses eksempler på perioder i balance, perioder med

saltvandsindbrud og perioder med tab af salt, og det ses at variationen i

saltholdighed varierer fra under 10 PSU til over 20 PSU i yderpunkterne.

Den tilstedeværende flora og fauna er således tilvænnet forhold med skiftende

temperatur, salinitet og iltindhold, og det vurderes derfor, at de afledte effekter af

den ændrede hydrografi ikke påvirker tilstedeværende arter af flora og fauna, og

det vurderes som i miljøkonsekvensrapporten, at effekten af ændring af

strømforhold for bundvegetation og bundfauna, fisk og fugle er lille.

Det er alt i alt vurderingen, at Lynetteholms påvirkning af vand- og

saltgennemstrømningen i Øresund, ikke foringer overfladevandområderne Øresund

Nord, Køge Bugt og Østersø, da der ikke er en betydende påvirkning af hverken

den økologiske eller kemiske tilstand.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Der henvises i øvrigt til, at der

udarbejdes en supplerende miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi,

sejlrende og kumulative effekter.

Høringssvar vedr. ændrede strømforhold i Københavns

Havn

Flere høringssvar, herunder fra Dansk Sejlunion ønsker en bedre undersøgelse af

strømningsforholdene i Københavns Havn.

By & Havns bemærkninger:

Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømning i og omkring Københavns Havn

samt påvirkning af badevandskvalitet fremgår af miljøkonsekvensrapportens kapitel

10 om Hydrografi og kapitel 12 om Vandkvalitet. De bagvedliggende undersøgelser

fremgår af Baggrundsrapport nr. 1 vedr. hydrologi og nr. 2 vedr. vandkvalitet.

Konklusionen på de meget grundige beregninger og undersøgelser er, at

Lynetteholms påvirkning af strømningsforhold er meget lokal og kun i begrænset

omfang påvirker gennemstrømningen i Københavns Havn, da denne reguleres af

stigbordene i den sydlige del af havnen, hvor tværsnittet er mindre end det nye

3.6.2

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Kronløb efter etableringen af Lynetteholm. Set over et år, vil der være en svag

stigning i gennemstrømningen i havneløbet.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.6.3

Høringssvar vedr. påvirkning af badevandskvalitet

Gentofte Kommune bemærker i deres høringssvar, at der i

miljøkonsekvensrapporten mangler en belysning af påvirkning af

badevandskvaliteten ved badesteder i Gentofte Kommune, herunder med

tangspredning og sedimenttransport.

Miljøstyrelsen bemærker, at det skal sikres, at påvirkningen på

badevandsforholdene af den kommende ”Svanemøllen Skybrudstunnel” er

medtaget i vurderingen af nærværende projekt. Herunder i forhold til de opstillede

modelberegninger samt i forhold til tidsfasen for udførelsen af anlægsprojektet.

Endvidere skal det sikres, at alle nuværende og planlagte badevandsstationer er

medtaget i vurderingen af badevandskvaliteten, herunder bør fremstilles kort, der

synliggør beliggenhed for alle eksisterende og planlagte badevandsstationer

sammen med alle nuværende og planlagte udledningspunkter.

Der findes nogle udledningspunkter, som i dag udleder, der hvor der i henhold til

projektet vil blive opfyldt. Disse udledningspunkter skal flyttes. Det skal derfor

sikres, at udledningspunkterne flyttes til lokaliteter, hvor badevandskvaliteten ikke

påvirkes negativt. Dette skal sikres i de udførte modelberegninger og vurderinger.

I vurderingen af projektets påvirkning af vandkvaliteten på badevandsstationerne

(eksisterende og planlagte) skal det yderlig sikres, at der også er foretaget

vurdering af badevandskvaliteten i forhold til de stoffer, der måtte blive frigivet

under anlægsfasen. Det skal derfor undersøges hvilke miljøfremmede stoffer, der er

tale om. Det skal sikres, at badevandskvaliteten ikke påvirkes negativt af disse

stoffer.

By & Havns bemærkninger:

Badevandskvaliteten ved badesteder i Gentofte Kommune

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten og baggrundsrapport nr. 2 om

badevandskvalitet, at badevandskvaliteten ikke påvirkes væsentligt. Ved en

placering af Renseanlægget Lynettens og HOFORs to store spildevandsledninger ca.

500 meter øst for Lynetteholms kyst, vil badevandskvaliteten på planlagte strande

ved Lynetteholm, samt i Københavns Havn være udmærket eller god. Det er

ligeledes illustreret på figur 4.15 i baggrundsrapporten, at badevandskvaliteten

også er udmærket eller god umiddelbart nord og syd for Lynetteholm, herunder

også i Gentofte, hvis udløbspunkterne placeres som foreslået i

miljøkonsekvensrapporten.

Den endelige placering af spildevandsledningerne vil blive fastlagt i forbindelse med

en konkretisering af anlægsprojekt for omlægning af ledningerne.

Spredning og ophobning af tang som følge af etablering af Lynetteholm vurderes i

miljøkonsekvensrapporten, at have en lille miljøpåvirkning, da påvirkningen er lokal

og med lille intensitet. Nord for København, bl.a. Gentofte, vurderes ophobningen

af tang således at blive reduceret med Lynetteholm.

Badevandsforholdene af den kommende ”Svanemøllen Skybrudstunnel”

De udførte modelberegninger indeholder kun eksisterende udledninger.

Svanemøllen Skybrudstunnel er endnu ikke i drift og har dermed ingen

sammenhørende udledning med de belastninger, som er anvendt i

modelberegninger.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Det er korrekt, at udledning fra Skybrudstunnelen på Østerbro ikke er med i de

badevandsvurderinger, der er gennemført for udbygning af Lynetteholm. Imidlertid

er det vigtigt at påpege, at udledning fra skybrudstunnelen sker til

Kalkbrænderihavnen og derfor er det stærkt begrænset, hvordan udledningen fra

den vil kunne påvirke badesteder i Københavns Havn. I forbindelse med en tidligere

vurdering af effekter af bygning af Nordhavnstunnelen blev Skybrudsledningen og

udledning fra den vurderet. Her var konklusionen, at selv om der periodisk kan

være relativt store vandmængder er det med en lav bakteriemæssig belastning. I

nedenstående figur ses den modellerede udledning fra Skybrudstunnelen til

Kalkbrænderihavnen. Beregningen blev gennemført, så den dækkede den særdeles

store regnhændelser, der fandt sted i Københavnsområdet i 2011 og som

oversvømmede store dele af København. Selv i den situation ville udledningen fra

Skybrudstunnelen kun medføre en kortvarig peak på godt 17 m3/s. Dertil lægges

en relativt lille bakteriebelastning på kun ca 5.000 E.coli/100 ml.

I undersøgelsen af Nordhavnstunnelen blev der også regnet på bakteriebelastning

af Svanemøllebugten og i nedenstående figur ses det antal timer, hvor en

badevandskvalitet på 500 E.coli/100 ml er overskredet i forbindelse med hændelser

hen over en badesæson.

Det ses af figuren, at der er en meget ringe indtrængen af vand fra

Svanemøllebugten ind i den indre havn, og at påvirkningerne fx ved spidsen af den

nye Nordhavn kun ville medføre en overskridelse af badevandskriterierne imellem

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

5-10 timer. Samtidig ses i figurens nedre højre hjørne, at påvirkninger fra Lynetten

Renseanlæg er langt større.

Ud fra ovenstående ses det, at badevandskvaliteten i den indre havn ikke i

nævneværdig grad påvirkes af udledninger fra Skybrudstunnelen, men i højere

grad af andre kilder, som er inkluderet i modellen i Lynetteholm studiet.

Badevandsstationer og udledningspunkter

En vurdering af badevandskvaliteten på alle nuværende og planlagte

badevandsstationer, kan foretages med de i Teknisk Baggrundsrapport nr. 2

–

Badevandskvalitet, vandkvalitet og risiko for ophobning af tang, kap. 4 Helt

generelt vil der være en enten god eller udmærket badevandskvalitet både i dag og

med Lynetteholm i kombination med en udflytning af U1 og U4, hvor de er rykket

cirka 500 meter væk fra Lynetteholm.

Der er i Teknisk Baggrundsrapport nr. 2 tilvejebragt et kort over nuværende

badevandsstationer, samt angivet på kort, og hvordan påvirkningen af Lynetteholm

bliver på badevandskvaliteten jf. svar til nr. 2. Her vises, at der ikke er negative

påvirkninger på eksisterende badestationer, og heller ikke langs kajkanter eller

kysten, hvor badning kunne være mulig.

Ved etablering af Lynetteholm, er det nødvendigt at omlægge ledninger, der i dag

har udløb inden for Lynetteholms afgrænsning. Det er i miljøkonsekvensrapporten

for Lynetteholm undersøgt og vurderet, at hvis udløbspunktet for

spildevandsledningerne flyttes ca. 500 meter øst for Lynetteholm, hvor strøm og

dermed fortynding er stor, vil badevandskvaliteten ikke blive påvirket.

Omlægning af ledningerne er et særskilt projekt, der bliver håndteret i samarbejde

med ledningsejerne. I forbindelse med planlægningen af ledningsomlægningerne vil

der blive fundet en ny placering af ledningerne, der vil blive miljøvurderet, og som

skal sikre at badevandskvaliteten ikke bliver påvirket væsentligt.

Der graves kun i vinterhalvåret og dermed uden for badevandssæsonen. Der

frigives en række miljøfremmede stoffer i forbindelse med anlægsfasen. Men

gravearbejdet vil være underlagt restriktioner, som sikrer at de i BK. 1625 angivne

maksimum koncentrationer ikke overskrides. Ingen af de nuværende eller planlagte

badevandsstationer vil opleve nogen betydende negativ påvirkning af disse stoffer.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Det forudsættes ved omlægning af spildevandsledningerne, at der ikke sker en

væsentlig påvirkning af badevandskvaliteten. Yderligere noterer styrelsen sig, at

der kun graves i vinterhalvåret, hvilket er uden for badevandssæsonen.

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Høringssvar vedr. kumulativ påvirkning af vandkvalitet ift.

andre virksomheders udledninger og opblandingszoner

ARC påpeger i deres høringssvar, at etableringen af Lynetteholm og dennes

påvirkning af vandkvaliteten kan påvirke opblandingszonen omkring ARCs

spildevandsudledning negativt.

By & Havns bemærkninger:

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, afsnit om kumulative påvirkninger, at

der i anlægsfasen, når der opgraves forurenet sediment vil være et kortvarigt

forhøjet indhold med forurenende stoffer, der kan medføre en kumulativ påvirkning

i relation til udpegede blandingszoner, herunder for ARC, Prøvestenen, og for

planlagt blandingszone for KMC Nordhavnsdeponiet.

Under og efter opfyldningen af Lynetteholm vurderes der ikke risiko for kumulative

påvirkninger, da blandingszonen fra Lynetteholms punktudledning ligger for langt

fra de øvrige opblandingszoner. I miljøkonsekvensrapporten vurderes den

kumulerede miljøpåvirkning af vandkvaliteten fra udledning af suspenderet stof,

forureninger og næringsstoffer at være ubetydelig.

3.6.4

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henviser til, at der udarbejdes en ny supplerende

miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative

effekter.

3.6.5

Høringssvar vedr. risiko for erosion og oversvømmelse

Kystdirektoratet bemærker, at der ved etableringen af Lynetteholmen vil

introduceres en risiko for erosion og oversvømmelse, som der ikke er i området i

dag. Kystdirektoratet efterspørger materiale som omhandler, hvorvidt Lynetteholms

kystbeskyttelser er designet i forhold til erosionen i den betragtede levetid.

By & Havns vurdering:

Der er i miljøkonsekvensrapporten og baggrundsrapport nr. 1 om hydrologi

redegjort for, at vandstandsniveauerne i havneløbet under stormflod forventes at

blive forøget med nogle få centimeter som følge af etableringen af Lynetteholm.

Det er udviklingen i havspejlsstigninger, som er bestemmende for oversvømmelse,

og hvornår det bliver nødvendigt at etablere en stormflodsport mellem Lynetteholm

og Nordhavn.

Perimeteren omkring Lynetteholm er designet til at modstå påvirkning fra erosion

og oversvømmelse.

Lynetteholms opbygning er designet bl.a. med udgangspunkt i modelforsøg til at

bestemme opbygningen af stenkastninger og størrelsen på stenene heri, så erosion

undgås.

Der er taget udgangspunkt i et adaptivt design, således at beskyttelsen kun er

designet for de første 50 år af anlæggets levetid. Det vil derfor være nødvendigt at

lave en løbende tilpasning af stenkastninger og spuns i takt med at

havspejlsstigninger udmønter sig. Selve niveauet af opfyldningen er designet til at

modstå stormflodsniveauer i år 2200.

I den bagvedliggende designrapport er designet forholdt til vandstand og bølger,

Bodil stormen og 1872 stormen i kombination med havspejlsstigninger og en lang

række andre faktorer.

Bølgerne i Øresund er vindgenererede og begrænset af det frie stræk henover

Øresund. Ydermere er kystlandskabet østvendt og derfor i mindre grad eksponeret

end en vestvendt kyst. Bølgehøjderne er bestemt af vindhastighed og vindretning,

men er helt generelt altid små i forhold til vanddybderne langs med Lynetteholm.

Der finder derfor ikke en dybdebegrænset brydning sted uden for de

kystbeskyttende stenkastningsprofiler, som kunne give et væsentlig bidrag til den

lokale strøm. Eneste undtagelse er kystlommerne, hvor der anlægges sandstrande.

Men her er der etableret ”hardpoints”, som

sikrer at sandet fastholdes indenfor

området.

Vindbølgers orbital hastighed på større vanddybde er lille ved havbunden, set i

forhold til dønningsbølger. De vindgenererede bølger vil derfor ikke kunne føles i

nævneværdig grad på 8-12 meters vanddybde. Strømmen i Øresund er drevet af

vandspejlsgradienten mellem vandstanden i Kattegat og Østersøen og er ofte

ganske kraftig. Lynetteholm udgør en blokerende effekt, som fører til en generel

strømforstærkning i området øst for Lynetteholm. Denne effekt vurderes at være

væsentlig mere betydende for en erosionseffekt end effekter fra bølger.

Stenkastningerne vil generelt være gode til at absorbere bølgeenergien og er

dimensioneret med udgangspunkt i designbølger og erfaringer fra de i projektet

udførte modelforsøg. Perimeteren langs med Lynetteholm er derfor designet til at

modstå bølgepåvirkningen. Ydermere er profilet designet med en tå, som sikrer at

profilet kan tåle en lokal erosion foran tåen.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at Lynetteholm etableres med det formål at

kunne indgå som stormflodssikring af København. Det er oplyst af By & Havn, at

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

perimeteren omkring Lynetteholm er designet med henblik på at kunne modstå

påvirkning fra erosion og oversvømmelse.

Høringssvar vedr. påvirkning af ålegræsforekomster og

marin natur

Flere høringssvar, herunder fra DN og Østerbro Lokaludvalg, er bekymret for

Lynetteholms negative påvirkning af ålegræsforekomster og bundvegetation på

lavvandede områder.

Københavns Kommune og Verdensnaturfonden WWF bemærker, at Lynetteholms

påvirkning af vandmiljø og natur bør overvåges, og at der bør arbejdes med nye

tiltag, der kan styrke den marine biodiversiteten omkring Lynetteholm.

By & Havns bemærkninger:

Ifølge miljøkonsekvensrapporten, er der en væsentlig forekomst af ålegræs

omkring Trekroner og en mindre forekomst vest for Middelgrunden. Der er ikke

ålegræsforekomster, hvor selve Lynetteholm skal etableres.

Ålegræsforekomsten ved Trekroner vil blive påvirket af aflejring af sediment i

forbindelse med bundudskiftningen under perimeterkonstruktionen i anlægsfasen.

Bundudskiftningen vil finde sted i vinterhalvåret uden for vækstsæsonen, hvorfor

påvirkningen vil blive mindsket. Det er vurderingen i miljøkonsekvensrapporten, at

ålegræsforekomsten forventeligt vil komme sig igen i løbet af nogle år, og at

påvirkningen således er reversibel. Der vurderes ikke at være påvirkning af

ålegræsforekomsterne fra miljøforurenende stoffer.

Det vurderes i miljøkonsekvensrapporten, at den samlede miljøpåvirkning af

ålegræs, øvrige blomsterplanter og makroalger (tang) som følge af spredningen af

sedimenter i anlægsprocessen er lille, da den kun udgør en ubetydelig del af den

samlede forekomst i Øresund, og fordi der er tale om en reversibel påvirkning.

Etableringen af Lynetteholms dæmninger med stenbeskyttelse og et kystlandskab

mod øst, vil i sig selv bidrage med nye hårde overflader, der kan skabe en rev-

lignende effekt med ral, større sten og sandstrande, hvor der kan udvikles nye

forekomster af makroalger og muslingebanker.

By & Havn vil inden anlægsarbejderne går i gang tilrettelægge et

overvågningsprogram, der på udvalgte fysiske stationer kan foretage en løbende

monitering af miljøstilstanden for bundvegetation og bundfauna i driftsfasen.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henviser til, at der udarbejdes en ny supplerende

miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative

effekter.

Høringssvar vedr. uddybning af Kronløbet og Svælget

En borger har i sit høringssvar efterlyst formålet og nødvendigheden af

uddybningen af Kronløbet og Svælget. Der er intet kort, der viser det påtænkte

uddybningsområde, og den påtænkte uddybnings kote fremgår ikke klart.

3.6.6

3.6.7

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Oversigtstegningen i temarapporten giver ikke et præcist billede af

opgravningsområderne. By & Havn har i den nye supplerende

miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative

effekter fremlagt reviderede oversigtstegninger over diverse opgravningsområder

samt en oversigt over prøveanalyser med reference til optagningsstedet og en

redegørelse for, hvilke data der indgår i beregning af de viste gennemsnitsværdier.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henviser til, at der udarbejdes en ny supplerende

miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative

effekter.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Høringssvar vedr. uddybning af sejlrende og klapning af

havbundsmaterialer i Køge Bugt

Østerbro Havnekomité og DN har i deres høringssvar bemærket, at de mener at der

er flere problemer i forhold til anlæg af Lynetteholmen, uddybning af sejlrender og

klapning af havbundsmaterialer i Køge Bugt. Indsigelserne omfatter bl.a.:

3.6.8

−

Mængden af sediment, der skal flyttes

Indhold af miljøfarlige stoffer

Områder, der bliver påvirket af sedimentflytning

Afværgeforanstaltninger

Støj over og under vandet

Betydning af sedimentklapning for havskov, bunddyr, fisk og fugle

Påvirkning på Natura 2000-områder i Øresund

Klapning af materiale i eksisterende sandsugehuller i Køge Bugt

Uvildig vurdering af modelleringen af sedimentspredning

Næringssalttilførsel og tilførsel af organisk iltforbrugende materiale

Manglende miljøkonsekvensvurdering af klappladser

Manglende afværgeforanstaltninger

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Indledningsvist skal Miljøstyrelsen bemærke, at klapning af havbundsmaterialer er

tilladt ifølge Havmiljølovens §26 efter en konkret vurdering, hvor miljøpåvirkningen

skal vurderes under hensyn til de forhold som fremgår af lovens bilag 1 og 2.

Herunder skal også mængderne af klapmateriale vurderes i forhold til klappladsens

placering og spredning af materialet ved opgravning og efterfølgende klapning af

materialet. Der er foretaget en hydraulisk modellering af spredningen af materialer

med udgangspunkt i de aktuelle mængder som ønskes afgravet og klappet på de to

klappladser i Køge bugt. I miljøkonsekvensrapporten med tilhørende temarapport

om klapning og afgravning af materiale i sejlløb er der gennemført en

miljøvurdering af de miljømæssige konsekvenser for det marine miljø på

henholdsvis opgravningsstedet og klappladsen.

Mængden af sediment som flyttes

Af miljøkonsekvensrapporten fremgår det, at sedimenterne, der skal flyttes,

kommer dels fra havbunden inde langs perimeteren af den foreslåede Lynetteholm,

dels fra uddybning af sejlrenden i Svælget mellem Middelgrunden og Prøvestenen

samt Kronløbet langs Nordhavn. Der er taget 66 bundprøver. Høringsparterne

mener dette er utilstrækkeligt, ligesom høringsparterne ikke har kunnet lokalisere

analysedata fra området.

Miljøstyrelsen vurderer, at antallet af udførte prøver langs perimeteren af

Lynetteholmen som tilstrækkeligt jf. klapvejledningen, som angiver det vejledende

antal prøver ved klapning af havbundsmaterialer. Hver prøve er analyseret og

vurderet separat. Gennemsnitsberegninger tjener til at give et overblik over den

samlede mængde klappet forurening.

Hertil bemærker By & Havn, at analyseresultater og beregninger fremgår af

baggrundsrapport fra COWI: Datarapport, miljøkemi, som blev offentliggjort

sammen med miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm.

Indhold af miljøfarlige stoffer

Det anføres i høringssvaret, at miljøkonsekvensrapporten angiver

gennemsnitsværdier for forurening i de undersøgte afgravningsområder, og at det

ikke er tilstrækkeligt, samt at der mangler analyser for et af sejlløbene som skal

oprenses (Kronløbet).

Hertil bemærker By & Havn, at de efterspurgte data kan findes i baggrundsrapport

fra COWI, jf. ovenfor.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Miljøstyrelsen vurderer, at miljøkonsekvensrapporten har forholdt sig til

forureningsniveauet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om

dumpning af optaget havbundsmateriale. Her tages der udgangspunkt i

klapvejledningens såkaldte aktionsniveauer for forureningsindhold. I vejledningen

tages der udgangspunkt i, at alt materiale, som overstiger vejledningens øvre

aktionsniveau, deponeres på land, samt at materiale, som ligger under øvre

aktionsniveau, kan klappes, hvis en konkret vurdering godtgør, at klapningen kan

udføres. Dette kræver bl.a., at der foretages en vurdering af, om klapning vil være

til hinder for målopfyldelsen af god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, som

beskrevet i vandområdeplanen for relevante vandområder i henhold til

vandrammedirektivet, samt en vurdering af om habitatdirektivet er overholdt.

Det anføres i høringssvaret, at de miljøfarlige stoffer i sedimentet kan være

skadelige for det marine miljø, og at N og P kan øge væksten af fytoplankton og

hæmme ålegræssets vækst. Der rejses ikke spørgsmål, eller kritikpunkter af

miljøkonsekvensrapporterne, hvorfor Miljøstyrelsen ikke har yderligere

bemærkninger til punktet.

Områder, der bliver påvirket af sedimentflytning

Det anføres i høringssvaret, at ca. 1.4 mio. m

klapmaterialer føres videre fra

klappladserne og kommer til at dække havbunden andre steder i Øresund, også i

de nærtliggende Natura 2000 områder, og at der ikke er taget tilstrækkeligt højde

for finkornet materiale i modelleringen.

Miljøstyrelsen vurderer, at modelberegningerne tager højde for de finkornede

fraktioner, idet der i tillæg til MBL afsnit 5.2.2.1 tages udgangspunkt i, at det mest

forurenede materiale knyttes til det finkornede materiale. Det fremgår dog ikke

klart af teksten, hvordan denne forudsætning er udmøntet i den hydrauliske

modellering.

Hertil bemærker By & Havn, at det er forklaret i baggrundsrapport fra DHI:

Klapning Køge Bugt, spredningsberegninger, som er offentliggjort med temarapport

for klapning og sejlrende.

Afværgeforanstaltninger og overvågning områder

Det er anført i miljøkonsekvensrapporten, at det skal afklares nærmere, om der

skal iværksættes afværgeforanstaltninger til reduktion af mængden af

klapmateriale, som aflejres uden for klapområderne. I rapporten er anført, at det

skal afklares nærmere, hvorvidt der skal iværksættes afværgeforanstaltninger til

reduktion af mængden af klapmateriale, der føres med strømmen og aflejres uden

for klapområderne. Det er ikke beskrevet, hvordan det skal foregå.

Miljøstyrelsen bemærker, at de nærmere krav til undersøgelserne er angivet

implementeringsbekendtgørelsen.

Klapning af materiale i eksisterende sandsugehuller i Køge Bugt

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at sandsugehuller som udgangspunkt, men dog

efter en konkret vurdering, er velegnede til at klappe materialer. Klapplads KBH A

er netop et tidligere sandsugehul, som nu fyldes i forbindelse med klapningen.

Klapplads KBH B er løbende benyttet til klapning og Miljøstyrelsen vurderer, at

klappladsen fortsat skal kunne benyttes frem for at oprette en ny klapplads.

Uvildig vurdering af modelleringen af sedimentspredning

Det er normalt, at ansøgers rådgiver udfører modelleringer af sedimentspredning

ved større klapninger. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at der i det konkrete projekt er

behov for en uvildig vurdering af det udførte modelarbejde for spredning af

sediment fra grave- og dumpningsarbejder.

Næringssalttilførsel og tilførsel af organisk iltforbrugende materiale

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

By & Havn har uddybet vurderingen af effekterne af næringssalttilførsel og tilførsel

af organisk iltforbrugende materiale i den nye supplerende miljøkonsekvensrapport

vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative effekter.

Manglende miljøkonsekvensvurdering af klappladser

Der foretages en miljøvurdering af klappladserne hver gang, der udstedes en ny

klaptilladelse. Der er foretaget en miljøvurdering af klappladserne i Køge Bugt 2011

i forbindelse med, at pladserne blev benyttet første gang. Der er efterfølgende

foretaget en ny miljøvurdering i forbindelse med udpegning af de to klappladser i

Køge Bugt. Temarapporten omhandler netop klapningen og er dermed en

miljøvurdering af klappladsen.

Manglende afværgeforanstaltninger

Mulige afværgeforanstaltninger og overvågning af klapningen beskrives i

implementeringsbekendtgørelsen og er derfor ikke medtaget i rapporten.

By & Havn har i den nye supplerende miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner,

havstrategi, sejlrende og kumulative effekter redegjort for prøvetagningssteder og

analysedata.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henviser til, at der udarbejdes en ny supplerende

miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative

effekter.

Høringssvar vedr. alternative lokaliteter til modtagelse af

forurenet sediment og klappladser

Vejdirektoratet anfører i sit høringssvar, at der er behov for klarlægning eller

udpegning af alternative lokaliteter til modtagelse af forurenet sediment.

Direktoratet angiver, at det bør klarlægges om anvisningsmyndigheden har

anvisningspligt til By & Havns Havnesedimentdepot, når det forurenede

havnesediment kommer fra Københavns Havne. Nordhavnstunnel-projektet

forventes desuden at have et overskud af rene intakte havbundsmaterialer, hvortil

der søges klaptilladelse. Lynetteholmens store behov for klapningsplads på ca. 2,5

mio. m

og den forventede opfyldning af de nærmeste klappladser i Køge Bugt,

giver Nordhavnstunnel-projektet en usikkerhed omkring afstanden til nærmeste

klapplads i Øresund med tilstrækkelig modtagekapacitet.

3.6.9

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Miljøstyrelsen kan oplyse, at det er kommunen, som har anvisningspligt for så vidt

angår materialer som skal deponeres på land. Miljøstyrelsen giver tilladelser til

klapning af havbundsmaterialer jf. Havmiljølovens §26. De benyttede klappladser

er benyttet af Københavns Havn, som har foretaget de nødvendige

forundersøgelser af de to klappladser. Andre havne kan benytte klappladserne efter

forudgående ansøgning i det omfang, der er kapacitet på klappladsen.

Klappladserne vil med klapningen have fyldt klapplads KBH A, mens der forventes

en mindre restkapacitet på klapplads KBH B

–

se dog Miljøstyrelsen kommentar til

3.11.3.

Ved behov for ekstra kapacitet er det op til nye ansøgere at forestå undersøgelser

af mulighederne for at oprette nye klappladser. Dette ansøges hos Miljøstyrelsen.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.6.10

Høringssvar vedr. deponering på land

Det anføres i indsigelsen fra en borger, at alt materiale bør deponeres på land i

stedet for klapning.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Klapning er tilladt efter Havmiljølovens §26, efter en konkret vurdering af de

miljøforhold, som angives i lovens bilag 1 og 2. Det vurderes ikke at være realistisk

at deponere 2.5 mio. kubikmeter på land. På grund af materialets manglende

stabilitet er materialet uegnet til nyttiggørelse i anlægsprojekter. Det er derfor ikke

en mulighed at bringe alt materialet på land.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.7

Støj og lugt

3.7.1

Høringssvar vedr. støjbelastning af boliger og nærområder

fra anlægsaktiviteter

Mange høringssvar omhandler bekymring for, at selve anlæggelsen af Lynetteholm

vil belaste boliger i nærområdet og dermed forstyrre beboernes nattesøvn og

helbred. Høringssvar om emnet er bl.a. indsendt af fra Gentofte Kommune,

Østerbro- og Amager Øst Lokaludvalg, Refshaleøens Ejendomsselskab samt mange

boligforeninger og beboere.

By & Havns bemærkninger:

Anlægsaktiviteterne til etableringen af Lynetteholm er planlagt til at vare fra ultimo

2021 til medio 2024, dvs. ca. 3,5 år.

Der vil være forskellige støjkilder på land og i Københavns Havn i forbindelse med

anlægsarbejderne. By & Havn vil sørge for at tilrettelægge anlægsarbejdet, så

støjpåvirkningen af omgivelserne overholder de gældende regler og vejledninger for

grænseværdier for støj. Støjende anlægsarbejder vil kun foregå i dagtimerne

mellem kl. 7-18 på hverdage, hvilket er i overensstemmelse med Københavns

Kommunes forskrift for bygge- og anlægsarbejder.

Miljøkonsekvensrapporten viser, at støjen fra anlægsaktiviteterne, med undtagelse

af ramning af spuns, vil ligge under 55 dB i de nærmeste omgivelser.

Grænseværdien for anlægsstøj er 70 dB i henhold til kommunens forskrift.

Det mest støjende arbejde er at nedramme pæle og spuns. Der i Københavns

Kommunes forskrift ikke fastsat en øvre grænseværdi for nedramning af spuns i

anlægsarbejder, men forskriften anviser, at nedramning skal foregå i tidsrummet

kl. 8-17. Lydniveauet for nedramning af spuns kan sammenlignes med støjen fra

andre byggepladser i København. Modsat dem, vil det støjende arbejde på

Lynetteholm foregå længere væk fra boliger.

Hovedparten af nedramningen af spuns vil ske i Kronløbet, hvor afstanden til

beboelse på Margretheholm er 2,5 km og 1,5 km. til Sundmolen i Nordhavn.

Arbejdet vil foregå over en periode på ca. syv måneder. I ca. to måneder

nedrammes der pæle og spuns til en ny adgangsvej og til en arbejdskaj ud for

B&Ws tørdok, hvor der er en afstand på 800 meter til beboelse. I ca. én måned

rammes der pæle og spuns ifm. anlæg af en oplukkelig bro hen over

Margretheholm Havn, hvor afstanden er 500 meter til nærmeste beboelse.

Anlægsarbejderne vil blive gennemført med det mest støjsvage materiel.

Nedbringning af spunsprofiler foretages typisk ved den mere støjsvage vibrering,

hvorefter der efterfølgende kan skiftes til egentlig ramning for det nederste stykke,

hvis jordmodstanden bliver for stor til vibrering.

Inden opstart af anlægsarbejderne vil By & Havn i samarbejde med den valgte

entreprenør udarbejde en støjredegørelse, der skal dokumentere hvordan

støjgrænser bliver overholdt, og som vil blive sendt til den relevante myndighed.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at By & Havn vil overholde Københavns Kommunes

”Bygge-

anlægsforskrift i København, december 2016” Bilag 1 for aktiviteter, der

gennemføres på land. Herunder må der alene spunses i dagtimerne mandag-fredag

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

kl. 7-17 og ikke i weekender og helligdage, jf. § 8 stk. 1 i forskriften. Yderligere

noterer styrelsen sig, at der inden opstart af anlægsarbejderne vil blive udarbejdet

en støjredegørelse, som vil blive sendt til den relevante myndighed.

3.7.2

Støj fra jordtransport

Mange høringssvar vedrører en bekymring for øget støjpåvirkning fra jordtransport

med lastbiler til Lynetteholm.

By & Havns bemærkninger:

Det er konkluderet i miljøkonsekvensrapporten, at jordtransporten helt overvejende

vil foregå via mere trafikerede veje, hvilket vil resultere i en forøgelse af

trafikstøjen med 1-2 dB på flere veje og 3 dB for Prøvestensbroen og den ny

adgangsvej, der forløber gennem et industriområde. De berørte veje er bl.a.

Uplandsgade, Vermlandsgade Vest og Ved Stadsgraven. Jordtransporten vil opleves

som en netop hørbar ændring til en meget lille ændring af trafikstøjen. De boliger

der ligger langs de berørte veje vurderes at ville opleve en netop hørbar ændring til

en meget lille ændring af støjen. Udgangspunktet for støjvurderingen er

hovedscenariet med ca. 350 lastbiler om dagen frem og tilbage til Lynetteholm, der

skal køre via den nye adgangsvej via Prøvestenen.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at jordtransporten overvejende vil foregå via trafikerede

veje med en forøgelse af trafikstøjen på 1-3 dB.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Støj fra driftsaktiviteter på modtageanlæg og

opfyldningsområde

I flere høringssvar frygtes støj fra behandlingen af jord på modtageanlægget og

ved opfyld af jord i Lynetteholm.

By & Havns bemærkninger:

I driftsfasen vil der være støj fra aktiviteter på modtagepladsen og i

opfyldningsområdet. Støjen kommer fra entreprenørmaskiner som gravemaskiner,

dumpere og lastbiler, der skal håndtere jorden. Reglerne for støj fra

modtagerpladsen og opfyldningsområdet reguleres via anlægsloven, og By & Havn

skal overholde vilkår for støj fastsat af transportministeren. Vilkårene indebærer, at

By & Havn skal tilrettelægge arbejdet, så Miljøstyrelsens grænseværdier- og

tidspunkter for virksomhedsstøj følges, men med mulighed for en grænseværdi på

50 dB for offentlige tilgængelige rekreative områder.

Undersøgelserne i miljøkonsekvensrapporten viser, at grænsen på 50 dB vil kunne

overholdes i første fase ved driftsarbejde længst mod sydøst. Ved driftsarbejde i

nordvest, er der i miljøkonsekvensrapporten påvist en risiko for overskridelse af

støjgrænsen ved et planlagt boligområde på Levantkaj i Nordhavn.

By & Havn vil som afværgeforanstaltning sørge for, at valg af maskiner,

arbejdsmetoder og indretning af driften bliver tilrettelagt således, at omgivelserne

generes mindst muligt. Når der skal indbygges jord i den nordvestlige del af

Lynetteholm vil arbejdet tilrettelægges, så grænseværdierne for støj overholdes

ved nærmeste boliger.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Der fastsættes støjgrænser for de enkelte områder i overensstemmelse med

Miljøstyrelsens støjvejledning og ved at stille krav om fremsendelse af

dokumentation for overholdelse af støjgrænser forud for påbegyndelse af drift på

anlægget. I forhold til vejledende støjgrænser skal det bemærkes, at der i dagtimer

på hverdage fastsættes grænser på op til 50 dB(A) i rekreative områder, jf. vejl.

3/2003 om støj i byomdannelsesområder.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at By & Havn skal tilrettelægge arbejdet, så

Miljøstyrelsens grænseværdier- og tidspunkter for virksomhedsstøj følges, men

med mulighed for en grænseværdi på 50 dB for offentlige tilgængelige rekreative

3.7.3

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

områder, samt at By & Havn vil tilrettelægge arbejdet således, at omgivelserne

generes mindst muligt.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Høringssvar vedr. lugtgener fra opfyldning af forurenet

havbundsmateriale i havneslamsdepotet på Refshaleøen

Refshaleøens Ejendomsselskab spørger i deres høringssvar, om der kommer

lugtgener fra havneslamsdepotet på Refshaleøen, når der opfyldes med forurenet

havbundsmateriale fra bundudskiftningen ved anlæg af Lynetteholms perimeter.

By & Havns bemærkninger:

Ved opfyldning af havnesedimentsdepotet på Refshaleøen forventes der ingen

yderligere lugtpåvirkning af Refshaleøen. Såfremt lugtgener skulle opstå uventet,

vil der foretages afværgende foranstaltninger således at lugtgenerne ikke vil

påvirke området.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Deponiet for havbundssediment i Københavns Havn er et eksisterende deponi

omfattet af en miljøgodkendelse, med vilkår for støj og lugt. Eventuelle problemer

håndteres af tilsynsmyndigheden.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henholder sig til Miljøstyrelsens bemærkninger.

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.7.4

3.8

Kultur, befolkning og sundhed

3.8.1

Høringssvar vedr. gener fra arbejdsareal

Flere borgere ved Margretheholmen har i deres høringssvar udtrykt bekymring over

hvilke gener de kan forvente fra det arbejdsareal, der er udlagt tæt ved rekreative

områder i nærheden af Margretheholm.

By & Havns bemærkninger:

Arbejdsarealet vil blive indrettet, så støjende og støvende aktiviteter med på- og

aflæsning af byggematerialer mv. vil foregå længst mod øst, dvs. i størst mulig

afstand fra boliger og lystbådehavn. På den øvrige del af arbejdsarealet indrettes

skurby og parkeringsarealer. Aktiviteterne på arealet vil skulle overholde bygge- og

anlægsforskrift for København.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at By & Havn i anlægs- såvel som

driftsperioden skal overholde de vejledende støjgrænser samt vande såfremt der

opstår støvgener.

Høringssvar vedr. rester af ammunition eller farlige

genstande (UXO)

Forsvarets Ejendomsstyrelsen har i deres høringssvar, gjort opmærksom på, at

konstateres der i forbindelse med gravearbejde på havbunden rester af ammunition

eller genstande, der kan være farlige (UXO), skal arbejdet straks indstilles, og der

skal tages kontakt til Forsvarets Operationscenter, jf. BEK 1351 af 29. november

2013 § 14, om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i

danske farvande.

Desuden gør Forsvarets Ejendomsstyrelse opmærksom på, at de udstedte

tilladelser samt kontaktoplysninger til det eller de skibe, der skal udføre arbejdet,

skal være tilgængeliggjort for Forsvarets Operationscenter via den myndighed, der

udsteder tilladelsen.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

I de danske farvande kan der være områder, hvor der tidligere er dumpet

ammunition på. Denne ammunition udgør primært en sikkerhedstrussel, men kan

også være en potentiel kilde til kemisk forurening. De områder, hvor det er kendt,

3.8.2

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

at der kan forefindes ueksploderet ammunition, kan henføres til de såkaldte

forbudsområder, hvor det er forbudt at sejle, fiske, dykke, indvinde råstoffer etc.

Viden om områder med ueksploderet ammunition vil typisk henhøre under

Søfartsstyrelsen. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det er op til Trafikstyrelsen at

tage kontakt til Søfartsstyrelsen med henblik på at indgå en dialog og aftale om,

hvordan bygherren skal forholde sig i tilfælde af, at der under gravearbejde stødes

evt. ueksploderet ammunition, herunder standse det aktuelle arbejde.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.9

Visuelle forhold

3.9.1

Høringssvar vedr. visuelle forhold

Slots- og Kulturstyrelsen samt flere borgere har i deres høringssvar bemærket, at

de er betænkelig ved de visuelle konsekvenser, som en anlæggelse af Lynetteholm

og den efterfølgende byudvikling af området vil få for byens havnenære kvarterer

og for søforterne, Trekroner og Middelgrundsfortet. Det findes problematisk, at

analyserne udelukkende vedrører etableringen af perimeteren og jordopfyldningen,

da dette kun udgør anlægsfaser og ikke er projektets endemål.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at projektet ikke er på et stadium i

planlægningen af efterfølgende projekter, som kan danne grundlag for at blive

inddraget i miljøvurderingen på nuværende tidspunkt. Det er ikke muligt at

foretage en konkret miljøvurdering af f.eks. byudvikling, som endnu ikke er

planlagt eller politisk besluttet. Såfremt der skal foretages byudvikling på

jordopfyldet, vil dette blive miljøvurderet efter gældende regler.

Dette er grunden til, at By & Havns udarbejdede miljøkonsekvensvurdering kun

omhandler anlægget af Lynetteholmen. Projektet, som det foreligger nu, er et

selvstændigt projekt, som meningsfuldt kan gennemføres for sig selv. Projektet

skal således anvendes til opfyld af den overskudsjord, som byggeprojekter i

Københavnsområdet genererer, og derefter medvirke til at skabe en

stormflodssikring af København fra nord.

3.10

Natur

3.10.1 Høringssvar vedr. påvirkningen af Natura 2000-områder

DN bemærker i deres høringssvar, at vurderinger og undersøgelser i forhold til

miljøpåvirkningen af Natura 2000 område nr. 142 Saltholm og omkringliggende hav

er utilstrækkelig.

Det anføres endvidere af Østerbro Havnekomité, at bevaringsmålsætningerne i det

svenske Natura 2000-område SE0430095 ikke opfyldes i forslaget til uddybning af

sejlrende og klapning af havbundsmateriale.

Miljøstyrelsen bemærker, at det af rapporten fremgår, at der forekommer ingen

eller ganske små ændringer i de hydrografiske forhold og vandkvalitet indenfor

N142. Det fremgår imidlertid ikke af redegørelsen, hvilke betragtninger og hensyn

der ligger til grund for ovenstående vurdering og hvad menes der med, at der kun

vil ske små ændringer i de hydrografiske forhold og vandkvalitet indenfor N142.

Det er Miljøstyrelsen opfattelse, at redegørelsen for de mulige ændringer i

hydrografiske forhold og vandkvalitet samt den potentielle påvirkning af marine

naturtyper bør uddybes og argumenteres.

Miljøstyrelsen bemærker, at selvom tærskelværdier giver en god formodning for, at

påvirkningen ikke vil indebære en væsentlig påvirkning af de relevante

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

habitatnaturtyper, skal der dog under alle omstændigheder i hver enkel tilfælde

foretages en konkret vurdering af, om der er er konkret forhold som bevirker at der

sker en væsentlig påvirkning af naturtypen og Natura 2000-området, herunder i

kumulation med andre planer og projekter.

By & Havns vurdering:

Det er i miljøkonsekvensvurderingen blevet undersøgt og vurderet, at

miljøpåvirkningen af Natura 2000 området ved Saltholm hverken påvirker

terrestriske eller marine naturtyper i væsentlig grad. Der er undersøgt for

deposition af kvælstof fra anlægsaktiviteterne og for påvirkning med sediment og

forurenende stoffer.

Deposition af kvælstof er målt til under tålegrænsen for de pågældende naturtyper

og modelleringen af strøm og bølgeaktivitet som følge af Lynetteholm viser at

påvirkning med strøm, sedimentaflejring og miljøforurenende stoffer kun har en

påvirkning lokalt omkring Lynetteholm.

Vurderingen af N142 er beskrevet og vurderet i N2000 baggrundsrapporten under

ændringer i habitat afsnit 4.3.1 og 4.4.2 med henvisning til DHIs tekniske

baggrundsrapport og således behandlet for N142 og N143.

Ammoniak vurderes ikke at være relevant, da kilder til ammoniak fortrinsvist

stammer fra landbruget. I baggrundsrapporten for Natura 2000 er redegjort for

konkret påvirkninger på hver naturtype som følge af kvælstofs (NOx) deposition.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Det anføres i afsnit 11.5 i tillæg til miljøkonsekvensrapporten, at

sedimentspredning ind i de svenske Natura 2000 områder, Habitatområde

SE430095 Falsterbohalvøen og Fuglebeskyttelsesområde SE0430002 Falsterbo

–

Fotevigen som følge af klapningen vurderes at være kortvarig, 1-2 døgn med 5

mg/l sediment og derfor ikke har nogen påvirkning af udpegningsgrundlaget.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.10.2 Høringssvar vedr. bilag IV-arter

DN og flere borgere har i deres høringssvar bemærket, at der i

miljøkonsekvensrapporten mangler at blive redegjort for påvirkningen af

grønbroget tudse, der er en beskyttet såkaldt bilag IV-art.

Det anføres endvidere af Østerbro Havnekomité, at marsvin, havlit og edderfugle vil

blive generet af støj fra klapaktiviteterne, og at dette ikke er belyst i

miljøkonsekvensrapporten.

Miljøstyrelsen bemærker også, at ved vurderingen af, om adfærdsændringen ved

undervandsstøj påvirker marsvin i området, bør den tidsmæssige udbredelse af

aktiviteterne som medføre undervandsstøj inddrages i vurderingen af betydningen

af fortrængning fra potentielle ophold- og fødesøgningsområder. For at kunne

vurdere omfanget af undervandsstøj, vil en beskrivelse/angivelse af, i hvilke

periode og i hvilket omfang de forskellige typer undervandsstøj foregår, være

givtig.

Det bemærkes af Miljøstyrelsen, at Bilag IV arter, herunder flagermus, ikke er

medtaget som receptor i Tabel 6-3. Ydermere etableres der i forbindelse med

projektet et arbejdsareal på Kraftværksøen, hvor der bl.a. ifølge figur 21-3

inddrages et naturareal B. Det fremgår ikke af redegørelsen, om der i forbindelse

med projektet fjernes træer og bygninger, som potentielt kan være yngle-

rasteområder for flagermus.

Det fremgår, at der er registreret en enkelt fredet art - orkidéen skov-hullæbe i

undersøgelsesområde D, og som beskrevet er det i henhold til

artsfredningsbekendtgørelsen ikke tilladt at beskadige eller fjerne voksestedet for

fredede plantearter uden forudgående dispensation, jf.§§ 14 og 15 i Bek. Nr. 1466

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

af 06/12/2018. Det fremgår imidlertid ikke klart af redegørelsen om

undersøgelsesområde D inddrages i forbindelse med projektet eller på anden måde

påvirkes, så der sker beskadigelse eller voksested for skov-hullæbe fjernes.

By & Havns bemærkninger:

Grønbroget tudse

Der er tidligere registreret grønbroget tudse på det nordøstlige Amager, bl.a. har

undersøgelser vist, at grønbroget tudse i 2006 forekom på det nordøstlige Amager

ved bl.a. Kløvermarken og Lynetten. På Kløverparken, er der senere (igen) fundet

grønbroget tudse, og Skanska, der er grundejer af arealet, har fået tilladelse til at

flytte tudserne i forbindelse med en fremtidig udnyttelse af arealet.

By & Havns rådgivere har på den baggrund, og i forbindelse med placering af

modtageanlæg og ny adgangsvej, kortlagt grønbroget tudses udbredelse i området

ved brug af Danmarks Miljøportal og Naturbasen og ved eftersøgning i felten. Der

blev ikke registreret grønbroget tudse ved feltundersøgelserne (eller i

databaserne). Det er derfor vurderingen, at projektet ikke påvirker bestanden af

grønbroget tudse.

Marsvin

Som beskrevet i baggrundsrapport for Marine pattedyr afsnit 3.4 forventes

varigheden af støjende aktiviteter (spunsning) at være halvandet år.

Støjpåvirkningen af marine pattedyr vurderes at være størst ved etablering af den

nordlige perimeter og den interne væg, der etableres mellem fase 1 og fase 2. I alt

forventes der at skulle ske spunsning i halvandet år. Der etableres en midlertidig

sand/raldæmning langs den nordlige del af den østlige perimeter inden den nordlige

perimeter etableres. Denne raldæmning vurderes at skærme støjen fra den nordlige

perimeter. Der er således tale om en midlertidig og kort påvirkning.”

Som beskrevet i baggrundsrapporten er varigheden af spunsarbejder halvandet år

og området er vurderet at ikke have nogen særlig betydning som yngle- eller

rasteområde eller for sæler og marsvin generelt. Der er kun sporadiske

observationer af sæler og der er ikke tale om et kerneområde for marsvin.

Flagermus

Det er korrekt, at flagermus ikke er medtaget i tabel 6-3, men den er medtaget i

tabel 6-5 for receptorer på land, og flagermus er behandlet under natur på land.

Område B indeholder ruderat-natur med buske og unge træer, der ikke blev

vurderet at have værdi for flagermus. På hele arbejdsarealet arealet er der ingen

permanente bygninger, kun telte og containere, der ikke er flagermusegnede.

Skov-hullæbe

Område D påvirkes formentlig slet ikke. Og fundet af skovhullæbe ligger yderst i

den vestlige side af området, mens vejen passerer område D helt ude ved den

østlige spids.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

For så vidt angår konsekvenser af klapning behandler miljøkonsekvensrapporten

emnet marsvin og støj i kapitlet 9.2.1 om fysiske forstyrrelser og undervandsstøj.

Rapporten vurderer, at marsvin kun vil blive midlertidigt påvirket af støj og i den

forbindelse midlertidigt vil søge andre fourageringsområder.

Forekomster af havlit og edderfugl behandles i afsnit 10 i tillæg til

miljøkonsekvensvurdering. Der er vedlagt kort med udbredelse af edderfugl og

havlit på klappladsen og i klappladsens omgivelser. Kortene viser en lav forekomst

af de to arter på klappladserne og i påvirkningsområdet omkring klappladsen.

Påvirkningen af de to arter forventes derfor at være begrænset.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.10.3 Høringssvar vedr. øvrig natur

Østerbro Havnekomité anfører i deres høringssvar, at der nævnes mange skader på

havskov og dyr, herunder

•

iltforholdene reduceres

suspenderet materiale i vandet forværrer lysforhold på bunden

sedimenteret materiale skader havskove, muslinger, fiskeæg på bunden

substratsammensætningen kan ændres i en grad, hvor det påvirker

reetablering af eksisterende

havskov og bundfauna

undervandsstøj.

•

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Miljøstyrelsen har gennemgået hvert af de nævnte emner og kan se, at de er

behandlet i miljøkonsekvensrapporten fsva følger af klapningen. Endvidere henviser

Miljøstyrelsen til den nye supplerende miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner,

havstrategi, sejlrende og kumulative effekter

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henviser til, at der udarbejdes en ny supplerende

miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative

effekter.

Høringssvar vedr. nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-

områder

Miljøstyrelsen bemærker, at i basisanalyserne for planperiode 2022-27, som udkom

11, juni 2020, er der sket en opdatering af udpegningsgrundlaget, hvor en række

fugle, arter og naturtyper er foreslået tilføjet eller fjernet. Miljøstyrelsen bemærker,

at indtil udpegningsgrundlaget er endeligt godkendt af EU, skal en vurdering tage

højde for både de fugle, arter og habitater, som tilføjes og fjernes fra

udpegningsgrundlaget.

By & Havns bemærkninger:

Der er desværre sket fejl i opdatering af tabeller i miljøkonsekvensrapport og

baggrundsrapporter. For arter (bortset fra fugle) og naturtyper er det angivet med

**/*** hvorvidt en art er tilføjet eller fjernet.

For N141 er Hængesæk og vandløb forslået fjernet, men fremgår stadig af

udpegningsgrundlag for 22-27 og er medtaget i vurderingen. For N142 er marsvin

tilføjet, men ved en fejl er tabeller i miljøkonsekvensrapporten ikke opdateret,

vurderingen af påvirkninger er dog foretaget se afsnit 4.4.1 i baggrundsrapport

Natura 2000 væsentlighedsvurdering. Marsvin er også omtalt i teksten for

miljøkonsekvensrapporten. På grund af afstanden er der ingen påvirkning af

marsvin i N142.

Krikand er tilføjet og mosehornugle er fjernet. Krikand fremgår af

udpegningsgrundlaget i baggrundsrapporten. Mosehornugle og krikand påvirkes

ikke af projektet.

For N143 fremgår ændringer i udpegningsgrundlag for H127 i baggrundsrapporten.

Ændringer i udpegning af fugle fremgår ikke, som beskrevet i baggrundsrapporten

vurderes der dog ikke at være påvirkninger af arter, herunder fugle eller

terrestriske naturtyper, som følge af afstanden.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.10.4

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

3.11

Råstoffer og deponeringsmateriale

3.11.1 Høringssvar vedr. råstoffer

Region Hovedstaden har i deres høringssvar bemærket, at der i

miljøkonsekvensrapporten ikke er foretaget en fyldestgørende vurdering af behovet

for primære råstoffer som sand, sten og grus. Regionen finder heller ikke, at der er

foretaget en fyldestgørende vurdering af, om behovet for råstoffer til dette projekt

kan påvirke den øvrige råstofforsyning i området.

Region Hovedstaden mener, at råstofressourcer til køreveje og andre anlæg til

modtageanlæg for overskudsjord bør fremgå af miljøkonsekvensrapporten.

Region Hovedstaden stiller spørgsmål ved, om Lynetteholm kan etableres som et

nyttiggørelsesanlæg, da Region Hovedstaden finder, at By & Havn ikke ville have

anlagt projektet, hvis der skulle have været brugt rene råstoffer. Der stilles hermed

spørgsmålstegn ved, om projektet opfylder kriterierne for nyttiggørelse.

Region Hovedstaden ønsker en vurdering af, hvilken konsekvens projektet vil have

på prisdannelsen for bortskaffelse af jord.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn skal anvende store mængder af materialer til anlæg af Lynetteholm,

særligt marint sand og sprængsten. By & Havn forventer at hente marint sand fra

Kriegers Flak, som af Miljøstyrelsen er udlagt til bygherreområde. By & Havn

forventer at modtage en indvindingstilladelse på baggrund af en selvstændig

miljøkonsekvensvurdering i juli/august 2021. Det er By & Havns entreprenører, der

selv sørger for tilvejebringelse af sprængsten, der erfaringsmæssigt hentes fra

stenbrud i Norge. By & Havn vil så vidt muligt genbruge materialer i anlægsfasen

fra f.eks. fjernelse af bølgebrydere ved Trekroner og fra midlertidig

perimeterdæmning mod øst.

Lynetteholm er et nyttiggørelsesanlæg, der modtager ren og lettere forurenet

overskudsjord. Modtagelsen af ren jord sker på markedsvilkår og udelukker ikke, at

der kan være nyttiggørelsesprojekter andre steder i regionen der kan modtage

overskudsjord til nyttiggørelse.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Nyttiggørelsesanlæg af affald er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens

listepunkt K206 - Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald. Kriterierne for at en

bortskaffelsesoperation kan betegnes som nyttiggørelse, er som følger:

At der er tale om et anlæg, herunder

at projektet/udlægningen af affald er varig

at projektet udføres over en periode

At affaldet kan erstatte råstoffer

At det primære formål udgør en funktion, og funktionen er dokumenteret,

(fx at det primære formål er opfyldning, terrænregulering eller etablering af

en støjvold, og kun det nødvendige for at opnå formålet)

At affaldet er egnet til formålet, og egnetheden er dokumenteret (fx hvis

der kræves en geoteknisk funktion, at affaldet er geoteknisk egnet til at

sikre stabilitet.)

Miljøstyrelsen vurderer, at disse forudsætninger er til stede.

Det følger af EU praksis, at jord enten skal håndteres som nyttiggørelse eller

bortskaffelse (deponering), og at det ikke kan være begge dele. Hvis projektet går

videre end den nødvendige funktion, dvs. f.eks. at en støjvold etableres større end

nødvendigt, så vil denne overdimensionering være deponering. Hvis affaldet ikke

egner sig til formålet, fordi affaldet f.eks. ikke har de rette fysiske eller geotekniske

egenskaber, så vil projektet også skulle godkendes som deponering.

Miljøstyrelsen har vurderet, at der er flere formål med etablering af Lynetteholm.

Man kan ikke se af projektmaterialet, om nogle af formålene med projektet er

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

primære. Formålet om bortskaffelse af jord er et konkurrerende formål i forhold til

byudvikling, klimasikring og infrastruktur. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en

afklaring af, om der er tale om ligeværdige formål, og hvorledes konkurrerende

formål vægtes, er et politisk og juridisk spørgsmål mere end et egentligt teknisk

spørgsmål.

Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at beslutningen om at der skal etableres en halvø

ved opfyldning af et område på 280 ha over en periode på 30-40 år til bl.a.

klimasikrings- og byudviklingsformål, er truffet ved politisk aftale, at By & Havn har

redegjort for behovet for klimasikring, og at nyttiggørelsesprojektet ikke går videre

end nødvendigt (en nødvendig kote for nyttiggørelsesanlægget på 4 meter over

havspejlet (kaldet +4,0 m DVR90). Miljøstyrelsen har derfor behandlet ansøgningen

om etablering af et nyttiggørelsesanlæg, og Miljøstyrelsen har vurderet, at

påvirkningen fra anlægget vil være i overensstemmelse med hensynet til

omgivelserne, hvis anlægget indrettes og drives i overensstemmelse med de vilkår,

som Miljøstyrelsen har foreslået i implementeringsredegørelsen.

Som nævnt ovenfor så er By & Havns miljøkonsekvensrapport og deres ansøgning

om miljøgodkendelse af nyttiggørelsesanlæg Lynetteholm i høj grad baseret på

erfaringerne fra KMC Nordhavnsdeponiet. De vilkår, som Miljøstyrelsen har

foreslået, skal fastholde forudsætninger for indholdsstoffer i jord svarende til KMC

Nordhavnsdeponiet i anlægsloven og implementeringsredegørelsen for

Lynetteholmen. I miljøkonsekvensrapporten antages derfor også en årlig tilførsel af

hhv. ren og ikke-rensningsegnet forurenet jord til Lynetteholm svarende til den

nuværende tilførsel af samme typer jord til KMC Nordhavnsdeponiet (8-årigt

gennemsnit).

Miljøstyrelsen finder, at Region Hovedstaden rejser relevante spørgsmål til

anvendelsen af jord og ressourcer, når et anlæg forudsætter tilførsel af jord og

ressourcer over mange år. Disse problemstillinger er i høj grad politiske og ligger

uden for de tekniske og faglige vurderinger af nyttiggørelsesanlægget, som

Miljøstyrelsen foretager. Ligeledes må det forventes, at de øvrige tre formål med

projektet Lynetteholmen, klimasikring, infrastruktur og byudvikling, inddrages og

vægtes i den politiske beslutning.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det er et politisk spørgsmål, om ren og

forurenet jord skal bruges til at etablere Lynetteholm eller til andre projekter, hvor

man har brug for jord til erstatning for råstoffer.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.11.2 Høringssvar vedr. deponeringsmateriale

ARC har i deres høringssvar bemærket, at det bør undersøges om slagger fra

affaldsforbrænding kan anvendes til opfyld.

Yderligere har DI Dansk Byggeri ønsket en tydeliggørelse af, at der udelukkende vil

blive modtaget jord, som er ikke-rensningsegnet. De grænseværdier, der fremgår i

miljøgodkendelsen, er væsentligt højere end modtagekriterier i KMC Nordhavn i

dag. DI mener ikke, at der bør være lavere grænseværdier for Lynetteholm, da det

vil sætte udvikling af rensningsteknologi i stå.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Hverken By & Havns miljøkonsekvensrapport eller deres ansøgning om

miljøgodkendelse af nyttiggørelsesanlæg nævner slagge fra affaldsforbrænding.

Miljøstyrelsen har derfor ikke taget stilling til, om slagge fra affaldsforbrænding kan

komme på positivlisten over, hvad nyttiggørelsesanlæg Lynetteholm må modtage.

Miljøstyrelsen bemærker, at såfremt nyttiggørelsesanlægget også skal kunne

håndtere slagge, så kræver det opdatering af ansøgningsmateriale både i forhold til

miljøkonsekvensvurdering (VVM) og oplysninger svarende til det, der skal leveres

ved ansøgning om miljøgodkendelse herunder en vurdering af, om påvirkningen af

det målsatte overfladevandområde vil være i overensstemmelse med

vandplanlægningen.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Miljøstyrelsen er enig i, at det skal sikres, at jordopfyldet i nyttiggørelsesanlæg

Lynetteholmen ikke må udvikle sig til at indeholde forureninger i væsentligt højere

koncentrationer, end det er tilfældet i KMC Nordhavnsdeponiet. Dette foreslås sikret

med vilkår, som er tilsvarende eller strammere end for KMC Nordhavnen.

Der er ansøgt om et nyttiggørelsesanlæg, som både kan modtage ren og forurenet

jord, og der er ikke stillet vilkår om, at der alene vil blive tilført ikkerensningsegnet

jord. Modtagekriterierne forholder sig ikke til, om der findes teknologi til at rense

forurenet jord, men alene til miljøkvalitet, så det sikres at nyttiggørelsesanlægget

etableres i overensstemmelse med hensynet til omgivelserne.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.12

Andre arealinteresser

3.12.1

Høringssvar vedr. adgangsvejens krydsning af

Kraftværkshalvøen

Flere høringssvar fra ejere af tekniske anlæg og ledninger på Kraftværkshalvøen,

herunder HOFOR, ARC, Energinet, CTR og Radius bemærker, at placeringen af en

ny adgangsvej henover Kraftværkshalvøen vil påvirke vitale forsyningsledninger og

tekniske anlæg.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn er i dialog med forsyningsselskaberne og Københavns Kommune om den

præcise placering af vejen.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at der er en række forhold vedr. adgangsvejens

placering på Kraftværksøen, som skal afklares inden etableringen af ny adgangsvej

igangsættes. Herunder skal det sikres, at vitale forsyningsledninger og tekniske

anlæg kan opretholdes og vedligeholdes.

Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.12.2 Høringssvar vedr. risiko for kollaps af dæmning mod nord

BIOFOS udtrykker bekymring for risikoen for kollaps af dæmning mod nord ved

fjernelse af stensætning.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Såfremt der sker brud på dæmningen ved fjernelse af stensætning, kan der være

risiko for udledning af miljøfremmede stoffer fra deponiet Lynetten til det

inddæmmede område i Lynetteholms etape 2. Det vil kunne medføre, at de

foreslåede udlederkrav for nyttiggørelsesanlægget ikke vil kunne overholdes.

Miljøstyrelsen har taget til efterretning, at By & Havn som ansvarlig for både anlæg

og drift vurderer det sikkert at fjerne stensætning og efterfølgende fylde jord på

ydersiden af eksisterende dæmning.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Høringssvar vedr. omlægning af spildevandsledninger mv.

ved etablering af Lynetteholms perimeter

HOFOR og BIOFOS har i deres høringssvar bemærket, at etablering af Lynetteholm

forudsætter en omlægning af spildevandsledninger og et eltransmissionskabel, der

ligger under den planlagte placering af Lynetteholm og Lynetteholms østlige

perimeter, hvilket vil medføre store omkostninger til omlægning, koordinering af

anlægstidsplan og miljøvurdering. HOFOR gør desuden opmærksom på

tilstedeværelsen af et udluftningstårn, der ikke må blive påvirket ved fjernelse af

bølgebrydere fra Trekroner.

By & Havns bemærkninger:

3.12.3

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Ved etablering af Lynetteholm, er det nødvendigt at omlægge ledninger, der i dag

har udløb inden for Lynetteholms afgrænsning. Omlægning af ledningerne er et

særskilt projekt, der bliver håndteret i samarbejde med ledningsejerne.

I forbindelse med fjernelse af bølgebrydere/stenmoler ved Trekroner vil

udluftningstårnet tilknyttet spildevandsledningen blive stående.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.12.4 Høringssvar vedr. påvirkning af vindmøller

HOFOR og Energistyrelsen bemærker i deres høringssvar, at etableringen af

Lynetteholm ikke bør påvirke vindmøllerne på Prøvestenen og planlagte vindmøller

”Nordre Flint Vindmøllepark”.

HOFOR har i deres høringssvar peget på, at der er et

overlap mellem klapplads København Nordhavn B’s sydlige del og

området

Aflandshage, hvor der forventes opført en havvindmøllepark. HOFOR mener ikke, at

der vil være adgang til klappladsen i den periode, hvor vindmølleparken vil blive

etableret.

Slutteligt nævner HOFOR, at en uddybning af sejlrende ved Krondybet vil krydse

det sydlige kabeltrace fra Nordre Flint.

By & Havns bemærkninger:

HOFORS vindmøller på Prøvestenen er placeret i stor afstand til Lynetteholm

projektet, herunder den planlagte adgangsvej langs vestsiden af Lynetteholm, og

vil ikke blive påvirket.

Udgravningen af sejlrende i svælget skal foretages tidligt i anlægsfasen,

forventeligt i perioden oktober 2021

–

januar 2022. Det fremgår af ny supplerende

miljøkonsekvensrapport om uddybning af sejlrende, at uddybningen af sejlrenden i

svælget forventes overstået inden søkablet til Nordre Flint Havmøllepark skal

etableres.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Vindmøllepark og klapplads

HOFOR fik i marts 2019 tilladelse fra Energistyrelsen til at undersøge mulighederne

for at etablere to havvindmølleparker i Øresund. De to vindmølleparker forventes

opført i perioden 2023-24. En af vindmølleparkerne forventes placeret i en del af

det areal, hvor klapningen planlægges gennemført.

Områderne, hvor de to vindmølleparker planlægges at blive etableret, forventes at

fremgå at den kommende første danske havplan. Planen er bindende i det øjeblik,

den er sendt i høring.

Inden, der meddeles en klaptilladelse, skal det konkret vurderes, om de to

projekter kan sameksistere.

Kystdirektoratets bemærkninger:

Kystdirektoratet vurderer, at der bør indledes dialog med HOFOR vedr.

problemstillingen med, at sejlrenden krydser et kommende kabeltrace.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Høringssvar vedr. etablering af ny adgangsvej henover

Prøvestenen

CMP og flere virksomheder på Prøvestenen har i deres høringssvar bemærkninger

vedr. den ny adgangsvejs krydsning af Prøvestenen og betydningen for

virksomhedernes aktiviteter og påvirkningen af godstrafik.

By & Havns bemærkninger:

3.12.5

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

Arealet på Prøvestenen ejes af By & Havn, men lejes af CMP med en ejers

rettigheder. Placeringen af vejen vil blive aftalt mellem By & Havn og CMP, så CMPs

virksomhed på arealet fortsat kan drives, herunder vedr. ISPS-hegn og

trafikafvikling m.v.

By og Havn har i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der vil ske en

merbelastning af vejstrækninger på Nordøstamager som følge af jordtransport i

driftsfasen dvs. fra 2023 og ca. 30 år frem, herunder særligt strækningerne, Ved

Stadsgraven, Christmas Møllers Plads, Vermlandsgade, Uplandsgade, Prags

Boulevard og Prøvestensbroen frem til den nye adgangsvej. Mertrafikken er i

miljøkonsekvensrapporten ikke vurderet som en væsentlig påvirkning, og det er

derfor ikke By & Havns vurdering, at Lynetteholm vil medføre en forringelse af

adgangsforhold for godstransport.

By & Havn vil i projekteringen af vejkryds ved Prøvestensbroen og i øvrigt langs

den nye adgangsvej, tage de nødvendige hensyn til en hensigtsmæssig

trafikafvikling, herunder for godstrafik.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Høringssvar vedr. genplacering af landingsbane for

vandflyver

Nordic Seaplanes, der driver en vandflyver virksomhed med start og landing i

Københavns Havn, hvor Lynetteholm skal etableres, har i deres høringssvar

bemærket, at de som et alternativ kan lette og lande vest og syd for Trekroner.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn er indstillet på, at vandflyveren kan lette og lande vest og syd for

Trekroner som angivet i høringssvaret. By & Havn vil ligeledes være behjælpelig i

dialog med relevante myndigheder om tilladelsen til nye lette- og landingsforhold.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at der i det fremlagte lovforslag er indarbejdet en

hjemmel til helt eller delvist at tilbagekalde tilladelser, såfremt tilladelsen tillader

anvendelse af området, hvor Lynetteholm anlægges, og det er nødvendigt af

hensyn til anlægsprojektet.

Spørgsmål om tilbagekaldelse og/eller udstedelse af ny tilladelse forudsætter en

konkret sagsbehandling af de relevante myndigheder, og styrelsen kan ikke på det

foreliggende grundlag vurdere bygherres forslag til alternativ placering.

3.12.7 Høringssvar vedr. erstatning ifm. inddragelse af søterritorie

Østerbro Fiskeriforening anfører i deres høringssvar, at de er berettiget til

erstatning ifm. inddragelse af søterritorie i henhold til Fiskeriloven.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn er bekendt med Fiskerilovens § 76-80, der beskytter erhvervsfiskeri

mod indgribende foranstaltninger fra større anlægsarbejder. By & Havn tager

høringssvaret til efterretning, og vil give erstatning til berørte erhvervsfiskere, hvis

de relevante myndigheder vurderer det som påkrævet.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.12.8 Høringssvar vedr. flytning af renseanlæg Lynetten

BIOFOS anfører at det ikke er korrekt at Renseanlæg Lynetten er ved at være

forældet.

Der er vedtaget investeringer for ca. 1,3 mia. ifm. med ”BIOFOS’

Udbygningsplan 2025”.

Det fremgår desuden af miljøkonsekvensrapporten, at

renseanlægget ryddes fra 2033-2037, hvilket kommer som en overraskelse for

BIOFOS, da der ikke er truffet beslutning om fraflytning og BIOFOS ikke har været

inddraget i spørgsmålet.

3.12.6

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

By & Havns bemærkninger:

By & Havn tager høringssvaret fra BIOFOS til efterretning.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

3.13

Kumulative effekter

3.13.1 Høringssvar vedr. kumulative effekter

Det anføres i høringssvar fra DN, HOFOR og borgere, at der ikke er lavet en samlet

vurdering af kumulerede effekter ved Lynetteholmen, herunder efterlyses en

vurdering af de kumulative påvirkninger på de store arealer med lavt vand og

værdifuld bundvegetation, især ålegræs, omkring Trekroner, som følge af

ophvirvling og tab af bundsediment i forbindelse med uddybningen af Ydre

Nordhavn, anlæg af Lynetteholm perimeteren og nu uddybningen af Svælget og

Kronløbet samt om det kan udelukkes, at der er væsentlige kumulative effekter

mellem henholdsvis opgravningsområdet i Københavns Havn og suspenderet

sediment fra klappladserne.

DN nævner, at uddybningsarbejdet foregår samtidigt med bortgravning af

bundmateriale fra Lynetteholm, og der er et vist tidsmæssigt sammenfald med

andre anlægsprojekter (etablering af perimeter spuns, Nordhavnstunnel og

udflytning af containerterminal) kan det ikke afvises, at sedimentspredningen fra

disse tilsammen kan have en negativ indflydelse på bundvegetation og fauna.

DN mener, at selvom sedimentspredningen fra det enkelte projekt er beskedent, og

selv om påvirkningen er forholdsvis lokal, kan selv mindre sedimentpåvirkninger

spredt over en årrække tilsammen have en negativ indvirkning på det samlede

økosystem, herunder ikke mindst på ålegræsområder i Øresund.

Endvidere gøre opmærksom på, at ikke er foretaget en vurdering af bunddyrs

gydning i klapområdet i Køge Bugt.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

Der skal foretages en vurdering af den kumulative effekt af den samlede påvirkning

af gravearbejdet i forbindelse med bundudskiftning langs perimeteren og i de

sejlrender som uddybes, herunder sedimentspredning fra alle projekter, hvor der

graves i havbunden i projektperioden.

Miljøstyrelsen mener ikke, at det kan betragtes som en mangel, at bunddyrenes

gydning er ikke beskrevet, idet en vis dødelighed og midlertidig reduktion i

artsantal og biomasse af bunddyr accepteres i forbindelse med klapning. Dette

betragtes som en accepteret påvirkning, da bunddyrene erfaringsmæssigt hurtigt

genindvandrer på klappladsen efter endt klapning. Dette er beskrevet i DTU Aqua

rapport 336-2018, som sammenstiller effekter af klapning i danske og udenlandske

studier.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henviser til, at der udarbejdes en ny supplerende

miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative

effekter.

3.14

Miljøvurderingsproces

3.14.1

Høringssvar vedr. opdeling af Lynetteholm i flere projekter

ift. VVM-reglerne (salami/slicing)

Flere høringssvar, herunder fra DN, Lokaludvalg og mange borgere påpeger, at de

øvrige formål med Lynetteholm og projekter under planlægning, dvs. Østlig

Ringvej, Metro til Lynetteholm og fremtidig byudvikling bør betragtes som et samlet

projekt, og derfor miljøvurderes i sammenhæng med etablering af en ny halvø og

bidrag til klimasikring.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

By & Havns bemærkninger:

By & Havn har i overensstemmelse med reglerne for miljøkonsekvensvurderinger af

konkrete projekter udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering, der omhandler anlæg

af Lynetteholmen med jordopfyld og kystsikring.

Jf. den politiske aftale af 25. oktober 2018 indgået af den daværende regering

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om anlæg af

Lynetteholm, er der en vision for Lynetteholm, der bl.a. omfatter Østlig Ringvej og

metrolinjer og en efterfølgende byudvikling. På nuværende tidspunkt er det

imidlertid ikke muligt at foretage en konkret miljøvurdering af trafikanlæg og

byudvikling, fordi projekterne endnu ikke er planlagt eller politisk besluttet. Det har

derfor ikke været muligt at inddrage disse projekter i miljøvurderingen for

Lynetteholm.

Det er grunden til, at By & Havns udarbejdede miljøkonsekvensvurdering netop kun

omhandler anlægget af Lynetteholmen, som er et selvstændigt projekt, som

meningsfuldt kan gennemføres for sig selv.

Såfremt det bliver besluttet at gennemføre en byudvikling, vil denne blive

miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med alle miljøretlige krav, herunder

også belysning af eventuelle kumulative effekter i forhold til Lynetteholm.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Lynetteholm projektet indeholder forskellige visioner for byplanlægning,

trafikbetjening mv., men disse er endnu ikke konkret planlagt.

Vi er ikke på et stadium i planlægningen af efterfølgende projekter, som kan danne

grundlag for at blive inddraget i miljøvurderingen på nuværende tidspunkt. Det er

ikke muligt at foretage en konkret miljøvurdering af f.eks. Østlig Ringvej eller

metrolinjer, som endnu ikke er planlagt eller politisk besluttet.

Dette er grunden til, at By & Havns udarbejdede miljøkonsekvensvurdering kun

omhandler anlægget af Lynetteholmen. Projektet, som det foreligger nu, er et

selvstændigt projekt, som meningsfuldt kan gennemføres for sig selv. Projektet

skal således anvendes til disponering af den overskudsjord, som byggeprojekter i

Københavnsområdet genererer, og derefter medvirke til at skabe en

stormflodssikring af København fra nord.

”Slicing” vedrører den situation, at bygherre splitter sit projekt op i mindre

dele

med den hensigt at undslå sig pligten til at foretage miljøvurderinger, idet de

enkelte dele

–

vurderet hver for sig

–

ikke medfører væsentlige miljømæssige

konsekvenser. Hvorimod projektet

–

hvis det vurderes samlet

–

kan medføre

væsentlige miljømæssige konsekvenser; og dermed krav om miljøundersøgelser

efter reglerne herom. Dette har ikke relevans i forhold til Lynetteholmen, da der i

overensstemmelse med alle relevante miljøundersøgelsesregler er gennemført

fuldstændige miljøkonsekvensvurderinger af Lynetteholmen.

Der er således på ingen måde en hensigt om at splitte et større projekt op i mindre

bidder for at undgå at gennemføre miljøundersøgelser.

Dernæst vil evt. anlæg af en metroforbindelse, Østlig Ringvej mv. efterfølgende

også blive miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med alle miljøretlige krav,

herunder også belysning af eventuelle kumulative effekter i forhold til

Lynetteholmen.

3.14.2 Høringssvar vedr. manglende borgerinvolvering

Østerbro Lokaludvalg og flere borgere har i deres høringssvar bemærket, at de ikke

føler sig involveret i forbindelse med planlægningen og beslutningen om

Lynetteholm. Baggrunden er bl.a. en undersøgelse, lokaludvalget har gennemført

blandt et borgerpanel med deltagelse af indbyggere på Østerbro. Ydermere mener

flere, at høringsfristen skulle været forlænget grundet COVID-19.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og

temarapport

By & Havns bemærkninger:

Lynetteholm blev lanceret efter en principaftale mellem regeringen og Københavns

Kommune tilbage i oktober 2018, og den endelige udformning af Lynetteholm skal

godkendes af Folketinget og af Københavns Borgerrepræsentation. Den proces

forløber forventeligt frem til sommeren 2021. Samlet set varer den politiske

beslutningsproces for Lynetteholm ca. 3 år.

Der har undervejs været gennemført en inddragelsesproces og en bred dækning i

medierne af Lynetteholm. Der har bl.a. været afholdt forhøring i 2019, arkitektur-

workshops og projektet er justeret til på baggrund af inddragelsen. Der er oprettet

en følgegruppe, har været høring af miljøkonsekvensrapporten, været afholdt

borgermøder og ca. 35 dialogmøder med interessenter i høringsfasen.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen er opmærksom på, at det har været sværere at mødes og debattere

emner og projekter så som Lynetteholm på grund af coronasituationen. Dog kan

det oplyses, at der er blevet afholdt en række virtuelle borgermøder i forbindelse

med VVM-undersøgelserne for at inddrage borgere og andre interessenter.

Styrelsen vurderer derudover, at den overvældende interesse for at afgive

høringssvar vidner om en stærk borgerinvolvering.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

Vurdering af indkomne

bemærkninger ved høring af

supplerende miljøkonsekvensrapport

Der er i offentlighedsfasen vedr. den supplerende miljøkonsekvensrapport

indkommet 96 høringssvar. Disse høringssvar er kommenteret nedenstående.

En del af de indkomne høringssvar har ikke direkte relation til rapportens faglige

indhold. Der er indlæg, der tilkendegiver modstand mod anlægget og indlæg, der

kommenterer på tidligere dokumenter og høringer. Det vurderes at disse indlæg i

fornødent omfang er kommenteret tidligere i denne sammenfattende redegørelse.

4.1

Fund og fortidsminder

4.1.1

Fortidsminder ifm. evt. projektændringer

I forbindelse med eventuelle projektændringer bemærker Vikingeskibsmuseet, at

alle arealer der direkte eller indirekte berøres af projektet, potentielt kan rumme

fortidsminder beskyttet af Museumsloven. Det gælder perimeter, opfyld,

uddybningsområderne i Svælget og Kronløbet, de fjernede bølgebrydere klapplads

mv.

Desuden bemærker Vikingeskibsmuseet, at det bør sikres at sedimentspild i

forbindelse med marinarkæologiske forundersøgelser også er dækket af

miljøkonsekvensrapporten.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn er i dialog med Vikingeskibsmuseet vedr. planlægning og udførelse af

marinarkæologiske forundersøgelser.

Hvis By & Havn ønsker at foretage projektændringer, ift. hvad der er miljøvurderet

i miljøkonsekvensrapporten med tilhørende tillæg, skal de i henhold til forslag til

anlægslovens § 4 stk. 1 anmelde dem til Trafikstyrelsen, hvis de kan være til skade

for miljøet.

Når der undersøges for uxo-er (ueksploderet ammunition) og for arkæologi under

perimeterkonstruktionerne, arbejdes i de samme områder, hvor der efterfølgende

skal bundudskiftes. Undersøgelserne vil således være dækket af

miljøkonsekvensvurderingen. I praksis betyder det, at dele af opgravningen, vil

blive deponereret lidt tidligere end forventet.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at spørgsmål om arkæologi og fortidsminder

håndteres i Museumsloven. Trafikstyrelsen har derfor ikke yderligere

bemærkninger.

4.1.2

Vrag ifm. uddybning

Søfartsstyrelsen bemærker, at der nævnes et område i Svælget, hvor der skal ske

uddybning til en dybde på 12,6 meter. I området er der i søkortet et vrag med en

dybde på 10,2 meter (se kortbilag i Søfartsstyrelsens høringssvar). Dette vrag er

ikke omtalt i uddybningsbeskrivelsen, og det fremgår ikke om vraget skal fjernes?

By & Havns bemærkninger:

I Svælget fremgår af det gældende søkort, at der ligger et skibsvrag på havbunden

i en vanddybde på 10,2 meter. Ved pejling af Svælget er det konstateret, at

skibsvraget nu er så nedbrudt, at der over vraget er mindst 13 meter vand. Det

bliver derfor ikke påkrævet at fjerne vraget, da projektets garanterede vanddybde

er 12,6 meter.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

I forbindelse med den igangværende sejladsrisikoanalyse i dialog med

Søfartsstyrelsen, vil der indgå en vurdering af den fremtidige besejling og

farvandsafmærkning til Prøvestenen og Amagerværket. Her vil en mulig flytning af

Sydkardinalen, der er en bøjemarkering mellem Kongedybet og Hollænderdybet, til

en mere optimal placering indgå.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.2

Trafik og jordtransport

Danske rederier præsenterer et forslag til hvordan spunsvæggen kan konstrueres

med en gennemsejlingsmulighed for pram, og at der kan etableres en teknisk

løsning, fx et boblegardin, der sikrer at prammen kan passere, men at sedimentet

bliver bag perimeteren. En sådan løsning vil muliggøre at jord kan transporteres

med elektriske splitpramme, som kan klappe jordopfyldet inden for perimeteren. En

pram kan fragte 8.000 tons jord hvilket svarer til 250 lastvognslæs pr. tur.

By & Havns bemærkninger:

Lynetteholm etableres som et nyttiggørelsesanlæg med en lukket perimeter, hvor

jord kan transporteres til modtageanlæg med lastbil, eller til en arbejdskaj med

pram, hvorefter jorden kan med gravemaskine flyttes til dumper eller lastbil for at

blive flyttet om læsset af i opfyldningsbassinnet.

Der gælder som udgangspunkt et forbud, jf. havmiljøloven, mod dumpning af

stoffer og materialer i havet. Loven giver dog mulighed for at der kan meddeles

tilladelse til at dumpe havbundsmaterialer. Havmiljøloven gennemfører en række

internationale aftaler og konventioner, herunder HELCOM, OSPAR og

Londonprotokollen. Havmiljøloven fastsætter en tilladelsesordning for klapning af

havbundmateriale. Udgangspunktet er, at der kun kan meddeles tilladelse til

klapning, hvis havbundsmaterialet indeholde uvæsentlige mængder og

koncentrationer af en række stoffer og materialer, jf. havmiljølovens bilag 1 og 2.

Der kan således ikke tillades dumpning af jord.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.3

Vandkvalitet/marine forhold

4.3.1

Påvirkning af bundvegetation og ålegræs i vandområdet

Nordlige Øresund

Danmarks Naturfredningsforening København (DN), Danmarks Sportsfiskerforbund

(DS) og en borger kommenterer i deres høringssvar, at Lynetteholms påvirkning af

bundvegetation og ålegræs er værre end angivet i tillægget, særligt med hensyn til

påvirkningerne fra sedimentaflejring, konnektivitet af ålegræsforekomster,

udbredelsesområde, reversibilitet og næringsstoffer. BIOFOS har i deres

høringssvar også kommentarer til udledningen af næringsstoffer.

By & Havns bemærkninger:

Det er vurderet, at anlæg og drift af Lynetteholm ikke vil have påvirkning på den

økologiske tilstand i vandområdet Nordlige Øresund, eller påvirke muligheden for at

opnå god økologisk tilstand for ålegræs for Nordlige Øresund. Således vurderes

arealer med ålegræs der bliver påvirket kun at udgøre 0,61 pct. af udbredelsen af

ålegræs og bundvegetation i Nordlige Øresund.

I anlægsfasen vurderes påvirkningen af ålegræs at blive begrænset lokalt til

området omkring Trekroner umiddelbart vest for Lynetteholm som følge af aflejring

af sediment fra opgravningen af havbundsmateriale i forbindelse med etableringen

af Lynetteholms perimeter. Påvirkningen vurderes at være reversibel inden for en

årrække.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

I driftsfasen kan der være påvirkninger af ålegræsforekomster ved Middelgrunden

som følge af ændrede strømforhold og nord for Lynetteholm langs kysten.

Etableringen af Lynetteholm medfører således en stigning i strømhastigheden langs

Middelgrunden, hvilket skaber risiko for erosion. Men et etableret vegetationsdække

vurderes at skabe læ for erosion. Desuden vurderes vegetationen i området

allerede i dag i stand til at modstå sådanne strømhastigheder. Nord for Lynetteholm

langs kysten, vurderes påvirkningerne i driftsfasen at påvirke områder, hvor

vækstbetingelserne både vil blive fremmet og reduceret.

Etableringen af Lynetteholm medfører en udledning af næringsstoffer til Nordlige

Øresund i både anlægs- og driftsfasen, der kan påvirke den økologiske tilstand i

Nordlige Øresund. Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har gennemført

eller besluttet reduktioner/bortfald af retten til at udlede kvælstof fra en række

konkrete anlæg og aktiviteter i kommunen, som samlet set mere end kompenserer

for den merudledning, som Lynetteholm vil medføre. Der er derfor fastsat vilkår i

implementeringsredegørelsens kapitel 6.1 for at sikre, at anlægsprojektet ved

udledning af kvælstof og fosfor kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele

anlægsprojektets levetid.

For at sikre, at Lynetteholms påvirkning af ålegræs og bundvegetation ikke bliver

værre end miljøkonsekvensvurderingerne viser, vil By & Havn udføre et

overvågningsprogram, hvor der på udvalgte prøvestationer måles på påvirkningen

af bundvegetation både før, under og efter etableringen af Lynetteholm.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.3.2

Påvirkning af bundfauna i vandområdet Nordlige Øresund

DN, DS og GeoHav kommenterer i deres høringssvar, at Lynetteholms påvirkning af

bundfauna er værre end angivet i tillægget, bl.a. på grund af ændringer i

strømforhold, aflejring af sediment og påvirkning med forurenende stoffer.

By & Havns bemærkninger:

Det er den overordnede vurdering i tillægget, at hverken anlæg eller drift af

Lynetteholm vil indvirke på mulighederne for at opnå god økologisk tilstand for

bundfauna i vandområdet Nordlige Øresund.

I området hvor Lynetteholm skal etableres er registreret almindeligt forekommende

bundfauna samt muslingebanker på en mindre del af området. Her vil påvirkningen

være væsentlig, da habitatet fjernes, og der vil ske en stor sedimentaflejring lokalt.

Men da der findes arealer med tilsvarende leveforhold og bundfaunaindhold både

nord og syd for projektområdet, vurderes påvirkningen at være lille. I anlægsfasen

vil også ske en spredning af sediment som følge af opgravningen af

havbundsmateriale ved etableringen af Lynetteholms perimeter. Det er vurderet, at

intensiteten af denne påvirkning er lav og påvirkningen kortvarig og derfor

ubetydelig. Ved spredningen af sediment, sker også en frigivelse af forurenende

stoffer til vandet, der vurderes at være lokal og meget kortvarig.

I driftsfasen kan bundfaunaen påvirkes af ændrede strømforhold og udledning af

overskudsvand med forurenende stoffer. Der vurderes kun at være en meget lokal

påvirkning som følge af ændrede strømforhold, og udledningen af forurenende

stoffer og næringsstoffer i driftsfasen vurderes heller ikke at medfører væsentlige

påvirkninger, da påvirkningen herfra er begrænset til området omkring

udledningspunktet (opblandingszonen).

Der er fastsat et vilkår i implementeringsredegørelsens kapitel 5.1, således at By &

Havn kan gennemføre gravearbejdet i havbunden ved etableringen af Lynetteholm

uden overskridelse af maksimumkoncentrationer for gældende miljøkvalitetskrav i

vandområdet, som er fastsat i gældende miljølovgivning. Vilkåret indebærer, at

gravearbejdets intensitet og krav til reduktion af sedimentspild tilpasses indholdet

af forurenende stoffer i havbundsmaterialet, som er undersøgt i miljøboringer.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

4.3.3

Kemisk og økologisk tilstand

DN, DS og GeoHav kommenterer i deres høringssvar, at Lynetteholms påvirkning af

vandkvaliteten med forurenende stoffer er værre end angivet i tillægget, bl.a. på

grund af gravespild og manglende rensning af det udledte overskudsvand.

By & Havns vurderinger:

I beregningerne af sedimentspredning og frigivelse af forurenende stoffer til

vandet, som danner grundlag for miljøvurderingen, er forudsat et bestemt niveau

af gravespild af materiale fra de maskiner, der foretager opgravningen. I

miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm, er gravespildet forudsat til 4 pct. i

vandsøjlen og 4 og 6 pct. ved vandoverfladen, fastsat ud fra vandindholdet.

Beregningerne i miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm viser en kortvarig

overskridelse af maksimumkoncentrationer for gældende miljøkvalitetskrav på 0-5

dage.

Det er i miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm blevet vurderet, om det er

muligt at rense det udledte overskudsvand i driftsfasen. Der er foretaget en såkaldt

BAT-analyse (Best Available Technology). Analysen viser, at der ikke kan udpeges

tilgængelige teknologier som kan rense vandet. Det er dels på grund af meget store

omkostninger forbundet med de tilgængelige metoder, samt en stor usikkerhed

mht. effektiviteten ved rensningen.

Der er fastsat et vilkår i implementeringsredegørelsen kapitel 5.1, således at By &

Havn kan gennemføre gravearbejdet i havbunden ved etableringen af Lynetteholm

uden overskridelse af maksimumkoncentrationer for gældende miljøkvalitetskrav i

vandområdet, som er fastsat i gældende miljølovgivning. Vilkåret indebærer, at

gravearbejdets intensitet og krav til reduktion af sedimentspild tilpasses indholdet

af forurenende stoffer i havbundsmaterialet, som er undersøgt i miljøboringer

Indholdet af forurenende stoffer i det udledte overskudsvand fra Lynetteholm i

driftsfasen, er reguleret i vilkår fastsat af Miljøstyrelsen, se

implementeringsredegørelsen kapitel 7.1. Således er der fastsat vilkår for indholdet

af forurenende stoffer i den jord, der må modtages til indbygning i Lynetteholm, og

der er også krav til, hvor store koncentrationer af forurenende stoffer, som det

udledte vand må indeholde.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.3.4

Påvirkning i forhold til Danmarks Havstrategi

DN, DS og GeoHav kommenterer i deres høringssvar, at Lynetteholms påvirkning af

en række af deskriptorerne i Danmarks Havstrategi, herunder om nr. 1

Biodiversitet, nr. 4 Fødekæder, nr. 5 Eutrofiering samt nr. 7 Hydrografiske forhold

ikke er fyldestgørende beskrevet. DN Bornholm støtter op om kommentarerne vedr.

hydrografiske forhold.

Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at de enkelte presfaktorer ikke kan betragtes

enkeltvis, men må vurderes i forhold til samtidige presfaktorer. Kumulative

effekter af projektets aktiviteter på tværs af deskriptorerne bør adresseres i

henhold til påvirkning af havets økosystemer samt de i Danmarks Havstrategi

beskrevne miljømål og indsatsprogrammer for de relevante deskriptorer.

Der bør ligeledes inkluderes en sammenfattende konklusion for miljøpåvirkning på

tværs af deskriptorerne i Havstrategien samt en vurdering af, hvorvidt projektet på

den baggrund vil være til hinder for opfyldelse af fastsatte miljømål og opnåelsen

eller opretholdelsen af god miljøtilstand.

By & Havns bemærkninger:

I forhold til deskriptorerne nr. 1, 4 og 5, henvises til bemærkninger til disse emner.

I forhold til deskriptor nr. 7 om hydrografiske forhold, kommenterer DN og DS at

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømningen i Øresund og vand- og

salttilførslen til Østersøen kan være negativ. I miljøkonsekvensrapporten for

Lynetteholm, kapitel 12, og i den bagvedliggende baggrundsrapport om

hydrologiske forhold, er de hydrografiske forhold og Lynetteholms påvirkning af

gennemstrømningen i Øresund og påvirkning af Østersøen vurderet til

ingen/ubetydelig.

Baggrunden for vurdering er, at havmiljøet i Øresund og Østersøen generelt er

præget af fluktuerende indhold af ilt og salt og temperaturen varierer hen over

året. I den tekniske baggrundsrapport om hydrauliske forhold, ses eksempler på

perioder i balance, perioder med saltvandsindbrud og perioder med tab af salt, og

det ses at variationen i saltholdighed varierer meget.

Den tilstedeværende flora og fauna er således tilvænnet forhold med skiftende

temperatur, salinitet og iltindhold, og det vurderes derfor, at de afledte effekter af

den ændrede hydrografi ikke påvirker tilstedeværende arter af flora og fauna, og

det er vurderet, at effekten af ændring af strømforhold for bundvegetation og

bundfauna, fisk og fugle er lille.

Det er alt i alt blevet vurderet, at Lynetteholms påvirkning af vand- og

saltgennemstrømningen i Øresund, ikke foringer vandområderne Nordlige Øresund,

Køge Bugt og Østersøen 12 sm, da der ikke er en betydende påvirkning af hverken

den økologiske eller kemiske tilstand.

Der er i notatet foretaget en simpel kvalitativ vurdering af de samlede

påvirkninger fra alle presfaktorer, fra de tre delprojekter, på alle de hidtil

behandlede receptorer.

Ved vurdering af effekten fra de samlede presfaktorer, er det nødvendigt at gøre

en række enkle antagelser. De enkelte receptorer, der er behandlet i

miljørapporten, er gennemgået, og det er vurderet om summen af alle

presfaktorerne, både inden for delprojekterne og projekterne imellem, kan

ændre den vurdering af påvirkning på de enkelte receptorer, der allerede er

foretaget i delrapporterne. Presfaktorerne vurderes i vid udstrækning at have

ensartede effekter, der er umiddelbart additive. At de er umiddelbart additive

betyder, at der ikke er væsentlige forstærkende eller hæmmende effekter af

presfaktorerne indbyrdes.

Resultatet af den samlede vurdering viser, at det oftest er en enkelt presfaktor,

fx arealinddragelse, undervandsstøj eller sedimentspild, der dominerer, og der er

ingen tilfælde hvor en kumulativ betragtning ændrer vurderingen af

påvirkningsgraden i forhold til den vurdering, der er foretaget i de enkelte

delprojekter. Det vurderes således, at der ikke er væsentlige kumulative

påvirkninger fra de samlede presfaktorer.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at der er foretaget en vurdering af de samlede

påvirkninger, og at det oftest er en enkelt presfaktor, der dominerer, samt at disse

er umiddelbart additive. På den baggrund har styrelsen ikke yderligere

bemærkninger.

4.3.5

Påvirkning af vandområdeplaner

Miljøstyrelsen bemærker, at de data, der er tilvejebragt af bygherre viser, at der

ikke er god økologisk tilstand for MFS (miljøfarlige stoffer) for hvilke, der er

fastsat nationale miljøkvalitetskrav, i Nordlige Øresund. Dette fremgår ikke og i

stedet er der fortsat henvist til de i juni 2016 offentliggjorte vandområdeplaner

for VP2, hvorefter at tilstanden er ukendt.

Yderligere er der ikke vurderet kumulation mellem de 2 aktiviteter

Lynetteholmen og sejlrende.

De processer, der bidrager med påvirkning med MFS, er mangelfuldt beskrevet,

og dermed er det heller ikke beskrevet, hvorfor de kumulative påvirkninger ikke

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

vurderes at forværre den kemiske tilstand eller hindre målopfyldelse.

By & Havns bemærkninger:

MiljøGIS viser, at den økologiske tilstand mht. MFS for vandområde Nordlige

Øresund er kategoriseret som ukendt iht. VP2. Prøvetagning fra området omkring

Lynetteholm indikerer, at tilstanden måske kan kategoriseres som ikke god, men

der er ikke en del af det officielle datagrundlag. Prøvetagningen er udtaget i enkelte

punkter og repræsenterer ikke hele området, hvorfor vurderingerne har taget

udgangspunkt kategoriseringen fra VP2. Bemærkning fra Miljøstyrelsen giver derfor

ikke anledning til ændringer af notatets vurderinger og konklusioner.

Baggrunden for vurderingen er, at klapmaterialet generelt er lavere end nedre

aktionsniveau, og indholdet er forurenende stoffer således er lavt. Derfor er

påvirkningen herfra til Østersøen 12 sm lille. Påvirkningen fra opgravning ved

Lynetteholm og uddybning af sejlrender til Østersøen 12 sm er pga. afstand

vurderet som ubetydelig ift. kemisk tilstand i Østersøen 12 sm. De kumulative

påvirkninger indvirker derfor ikke på den kemiske tilstand. Bemærkning fra

Miljøstyrelsen giver derfor ikke anledning til ændringer af notatets vurderinger og

konklusioner.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Påvirkning af vandområderne med næringsstoffer, kvælstof

og fosfor

DN, DS og GeoHav kommenterer i deres høringssvar, at de nævnte mængder af

kvælstof og fosfor, der udledes til vandområder som følge af Lynetteholm-

projektet, vurderes urealistisk lav.

By & Havns bemærkninger:

I tillæg til miljøkonsekvensvurderingen, fremgår udledte mængder af kvælstof og

fosfor til vandområderne som følge af Lynetteholm i anlægs- og driftsfasen. De

udledte mængder, er beregnet ud for gængse beregningsmetoder og godkendt af

Miljøstyrelsen.

Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har gennemført eller besluttet

reduktioner/bortfald af retten til at udlede kvælstof fra en række konkrete anlæg og

aktiviteter i kommunen, som samlet set mere end kompenserer for den

merudledning, som Lynetteholm vil medføre. Der er derfor fastsat vilkår i

implementeringsredegørelsens kapitel 6.1 for at sikre, at anlægsprojektet ved

udledning af kvælstof og fosfor kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele

anlægsprojektets levetid.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.3.7

Påvirkning af blandingsforhold

Miljøstyrelsen bemærker, at det er uklart, om ændrede strømningsforhold i

forbindelse med etablering af Lynetteholmen giver anledning til, at

blandingsforhold ved relevante udpegede blandingszoner ændres væsentligt. Her

tænkes særligt på blandingszonen udpeget ved Amager Ressourcecenter, som

ligger tættest på Lynetteholmen.

Det er angivet, at der i anlægsfasen vil forekomme kumulativ påvirkning i

relation til udpegede blandingszoner. Det bør vurderes nærmere om denne

kumulative påvirkning er en væsentlig påvirkning.

By & Havns bemærkninger:

ARC har en gældende tilladelse til udledning af hhv. processpildevand på 64.000

/år og kondensat på 200.000 m

/år. Der er udlagt en blandingszone omkring

begge udledninger. Blandingszonen er defineret i miljøgodkendelsens vilkår 128:

”Der

må ikke opstå akut toksisk effekt på vandmiljøet indenfor blandingszonen. I

notatet ”Konsekvenser af spildevandsudledning” marts 2011,

er der en fortynding

4.3.6

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

af processpildevand på ca. 0-192 og for kondensat på ca. 0-158 i en afstand fra 0

–

50 m, som er angivet som blandingszonen.”

Fortyndingen indenfor nærfeltet skyldes den såkaldte initialfortynding, der primært

er drevet af fysikken i selve udledningen og den energi, der knytter sig hertil. Det

vil i den forbindelse sige udledningens egen impuls (hastighed og masse) samt

dens densitetsanomali i forhold til omgivelserne (fx opdrift udledning af ferskvand).

Fortyndingen indenfor blandingszonen vil derfor primært være bestemt af fysiske

forhold, der knytter sig til udledningen og ikke i væsentlig grad være påvirket af

tilstedeværelsen af Lynetteholm.

Det er dog angivet, at der ved etableringen af Lynetteholm vil ske en reduktion af

strømhastighederne i Kongedybet ud for Kraftværkskajen. Dette kan have

indflydelse på de absolutte koncentrationsniveauer i området.

I formuleringen af vilkår 128 er der henvist til ”Konsekvenser af

spildevandsudledning”. Det er angivet, at der af forsigtighedshensyn

er anvendt en

konstant strømhastighed, der er halvdelen af 95%-percentilen af målte

strømhastigheder. Der er således anvendt en værdi, der er halvdelen af den

strømhastighed, der overskrides i mere end 95% af tiden. Den anvendte

strømhastighed, der er grundlaget for fortyndingsberegningerne, er fundet til 0.015

m/s og svarer dermed til forhold næsten uden strøm i den omkringliggende

recipient.

Det vurderes derfor ikke på det foreliggende grundlag, at der vil ske forringelse af

blandingsforhold i relation til ARCs gældende vilkår.

Miljøstyrelsens bemærkning giver derfor ikke anledning til ændring af konklusionen

om, at der ikke er en kumulativ effekt, men giver dog anledning til revurdering af

behovet for overvågning, og det anbefales på den baggrund, at der gennemføres

undersøgelser før og under Lynetteholms driftsfase, og at der indskrives et vilkår

herom i implementeringsredegørelsen.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Ovenstående giver anledning til, at der bør indsættes et vilkår i

implementeringsredegørelsen, der fastlægger en model for overvågning af de

relevante blandingszoner.

Kritik af den anvendte model til beregninger af

gennemstrømningen af vand og salt i Øresund

En borger (nr. 82) bemærker, at den anvendte model, som er det bærende element

i arbejdet fremlagt i DHI (2020) samt Rambøll (2020, 2021) ikke giver en

retvisende vurdering af hvor stor en indflydelse, etableringen af Lynetteholm kan

forventes at få på gennemstrømningen af vand og salt i Øresund. Herunder er

følgende tre punkter nævnt:

1. Manglende kalibrering/verificering mht. udvekslingen af vand og salt

gennem Øresund

2. Kalibrering/verificering mht. observationer af salt

3. Manglende hensyntagen til intern hydraulisk kontrol i det nordlige Øresund

By & Havns bemærkninger:

Den anvendte hydrauliske 3D model, som er anvendt til modelleringer af

gennemstrømning i Øresund, dækker området fra Gilleleje-Kullen i nord til Stevns-

Skanör i syd. Modellen er drevet af felter udtrukket fra DHI’s DKBS2-model,

der

dækker Østersøen og de danske farvande. Modellens hovedformål er at beskrive

Lynetteholms lokale påvirkning og blokerende effekt på strømningen igennem

Øresund.

Lynetteholm er placeret i et område, hvor vanddybden varierer mellem 3-15 m og

Øresundstværsnittet er bredt. Modellen indeholder en 3D-beskrivelse af strøm, salt

og temperatur. Vertikalt er der anvendt en sigma-z-beskrivelse, som indebærer at

4.3.8

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

på vanddybder mindre end 15 m, er den vertikale opløsning 1/10 af vanddybden. I

områder med større vanddybde er der anvendt en net vidde, som gradvist

strækkes fra 1,5 m til 3 meter i de dybeste områder, som eksempelvis i tragten ved

Helsingør-Helsingborg.

Modelberegningerne viser at Lynetteholms påvirkning på strømforhold,

saltholdighed og temperatur er af lokal karakter. De i høringssvaret omtalte

processer er af stor vigtighed for salttransporten igennem området ved Helsingør-

Helsingborg. Processer som er indeholdt i modellen. Området er beliggende langt

fra Lynetteholms påvirkningsområde, hvor der ikke kan identificeres betydende

påvirkninger på strømforhold, vandstandsforhold, saltholdighed og temperatur.

Modellen vurderes derfor at opfylde sit formål og estimere projektets blokering på

tilfredsstillende vis.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at DHI konkluderer, at Lynetteholm ikke vil have en

mærkbar påvirkning af strømningsforholdende i Øresund. Emnet drøftes endvidere

med de svenske myndigheder ifm. ESPOO-processen.

4.4

Natur

4.4.1

Væsentlighedsvurdering i forhold til Natura 2000 området

Saltholm 142

Danmarks Naturfredningsforening København (DN) og Danmarks

Sportsfiskerforbund (DS) kommenterer i deres høringssvar, at der i vurderingen af

påvirkning af Natura 2000 området nr. 142 Saltholm, mangler at blive taget højde

for den sekundære sedimentering efter de tre projekter

–

etablering af

Lynetteholm, uddybning af sejlrender, og at forudsætningen om kun at vurdere

gravearbejde og klapning af havbundsmateriale ikke holder.

By & Havns bemærkninger:

Det er i tillægget til miljøkonsekvensvurderingen vedr. vandplaner mv. vurderet, at

sedimentspredning som følge af de tre projekter, etablering af Lynetteholm,

uddybning af sejlrender, klapning af havbundsmateriale, ikke vil have nogen

betydning for tilstanden og bevaringsstatus af de udpegede naturtyper i 142 og de

arter der er tilknyttet naturtyper, og påvirkningen vurderes som uvæsentlige.

Vurderingen bygger på, at de udførte sedimentspredningsberegninger for de tre

projekter viser, at aflejringerne af sediment ved området enten er fraværende, eller

for små og kortvarige til at have en betydning.

I forhold til sekundær aflejring, er det vurderingen, at aflejringerne er så tynde,

under 1 mm, at sekundær og tertiær aflejring er uden betydning for

koncentrationerne i vandsøjlen. Hvirvles der sediment op i disse områder vil det

være domineret af det i forvejen tilstedeværende bundsediment og ikke bidraget

fra klap- eller opgravningsmaterialet.

Sedimentspildet sker i vintermånederne fra oktober til marts, hvor den

fotosyntetiske aktivitet er lavest og hvor skygningen har mindst betydning for alger

og ålegræs. Der er fastsat vilkår i implementeringsredegørelsens kapitel 5.1 og 5.3

at opgravning og klapning af havbundsmateriale kun må ske i vinterhalvåret.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.5

Andre arealinteresser

4.5.1

Påvirkning af vindmølleparker

Miljøstyrelsen bemærker, at der ved beskrivelse af dette projekt og dets tidsplan er

anført, at ”Eventuelle forsinkelser i Lynetteholm projektet vil påvirke anlæg af

vindmølleparken og risikere at

medfører, at projekterne må gennemføres løbende”.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

I lyset af de risici, der er for, at den fastlagte tidsplan for Lynetteholm bliver

udfordret, skal det uddybes, hvad konsekvenserne heraf vil være for den samtidige

gennemførelse af de 2 projekter, herunder hvad det betyder, at ”projekterne må

gennemføres

løbende”.

Det bemærkes, at dele af området i udkast til havplan er udlagt til vindmøllerne, så

mulighederne for anvendelse af disse dele af området skal afklares med

Energistyrelsen og HOFOR.

Miljøstyrelsen vurderer, at disse aktiviteter er en del af projektet, således som det

også er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Omlægninger mv skal derfor

beskrives og vurderes som en del af det samlede projekt Lynetteholm.

By & Havns bemærkninger:

By & Havn er i dialog med HOFOR om koordinering af projekterne i forhold til

tidsplaner og arbejdsområder med en forventning om, at arbejdet kan klapning af

havbundsmateriale, og det planlagte anlægsarbejde for havvindmølleparkerne kan

foregå efterfølgende eller parallelt.

I forbindelse med udarbejdelse af anlægsloven er emnet drøftet med de statslige

myndigheder, som har tilkendegivet, at den gældende tidsplan og proces for

håndtering af risici, herunder eventuelle forsinkelser, er tilfredsstillende.

Miljøstyrelsens bemærkning giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i

notatets vurderinger eller konklusioner.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.6

Kumulative effekter

4.6.1

Kumulative påvirkninger mellem Lynetteholm projektet og

andre planer og projekter

DN København, Danmarks Sportsfiskerforbund, HOFOR og en borger kommenterer i

deres høringssvar, at vurderingen af kumulative påvirkninger mellem Lynetteholm

projektet og andre projekter, konkluderes på et meget usikkert grundlag, da

projekternes miljøgrundlag er ukendte og miljøkonsekvensrapporter ikke er

offentliggjorte. Af projekter nævnes bl.a Nordhavnstunnelen, uddybningen til

containerhavnen på Ydre Nordhavn, skybrudstunnelen til Svanemøllebugten mv.

Endvidere bemærkes det, at man ikke har kigget på de samlede effekter af

gravearbejdet i havbunden omkring Svanemøllebugten fra 2021 og frem.

By & Havns bemærkninger:

Det er korrekt, at By & Havn ikke har det fulde kendskab til

miljøkonsekvensvurderingerne fra en række potentielt projekter, der potentielt kan

medføre kumulative miljøpåvirkninger.

Miljøkonsekvensvurderinger er endnu ikke offentliggjort for de to planlagte

havvindmølleparker Nordre Flint og Aflandshage. By & Havn er i dialog med HOFOR

om koordinering af Lynetteholmprojektet og de to havvindmølleparker i forhold til

tidsplaner og arbejdsområder, og med en forventning om, at anlægsarbejdet for

etableringen af Lynetteholm og klapning af havbundsmateriale, og det planlagte

anlægsarbejde for havvindmølleparkerne kan foregå efterfølgende eller parallelt.

Det er forudsat, at arbejdet med forlængelse af spildevandsledningerne U1 og U4,

isoleret set, har et ubetydeligt omfang sammenlignet med det langt mere

omfattende arbejde med etablering af Lynetteholms perimeter og et nyt

kystlandskab.

Når spildevandsledningerne skal forlænges, forventes de nedgravet i havbunden på

tværs af Lynetteholms østlige perimeter. Derved skal der opgraves

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

havbundsmaterialer i et smalt bælte for hver af de to ledningsanlæg. I forbindelse

med graveprocessen vil der være et spild af materiale, hvoraf noget er forurenet og

vil medføre en negativ miljøpåvirkning.

Imidlertid vil de samtidige og langt mere omfangsrige opgravninger i forbindelse

med anlæg af Lynetteholms perimeter og kystlandskab indebære et gravespild til

samme vandområde, hvorfor gravespillet fra forlængelse af spildevandsledninger

kan anses som ubetydeligt.

Opgravning af havbundsmateriale er i miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm

beskrevet i kapitel 3.5.1 Udskiftning af gytje på havbund og miljøvurderet mht.

påvirkning af vandmiljøet i kapitel 9.3 om påvirkning af sediment i anlægsfasen og

kapitel 12.3 om påvirkninger af vandkvalitet i anlægsfasen.

Derfor er det vurderingen, at på grund af overlap i vandområdet, der påvirkes, er

opgravninger i forbindelse med forlængelse af spildevansledningerne dækket af de

beregninger og vurderinger, som er udført for anlæg af selve Lynetteholm.

Indvinding af sand fra Kriegers Flak til indbygning i dæmningskonstruktioner i

Lynetteholms perimeter, vil blive miljøvurderet som et selvstændigt projekt, og

derfor få sin egen miljøkonsekvensrapport, der forventes sendt i offentlig høring i

løbet af 2021.

Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at opgravningen af havbundsmateriale

ved etableringen af Lynetteholm kan give anledning til sedimentspild med

aflejringstykkelse inden for anlægsområdet for Nordhavnstunnelen omkring

Svanemøllebugten. Det vurderes, at der kun i kort tid (samlet varighed på få timer)

kan forekommesammenfald af suspenderet sediment fra gravearbejder på 2 mg/l

inden for anlægsområdet for Nordhavnstunnelen. Men der vurderes ikke at være

nogen kumulativ påvirkning af miljøet på grund af den korte varighed og effekt.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.6.2

Kumulative påvirkninger ift. badevandskvalitet

Miljøstyrelsen bemærker, at der findes flere badevandsstationer, der

afstandsmæssigt ligger tættere på Lynetteholm end Amager Strandpark.

Der mangler kort med angivelse af beliggenhed for alle badevandsstationer i

nærområdet for Lynetteholm. Miljøstyrelsen vil foreslå, at følgende oversigtskort

indarbejdes:

I tillæg til vurderingen af badevandskvaliteten ved Amager Strandpark, bør der

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

foretages vurdering af badevandskvaliteten på alle badevandsstationer i

nærområdet for Lynetteholm. Eller også skal det detaljeret forklares hvorfor, der

udelukkende har været fokus på badevandskvaliteten ved Amager Strandpark,

når den badevandsstation ligger længere væk fra Lynetteholm end de

ovennævnte badevandsstationer.

En borger har yderligere bemærket, at der i materialet står, at der kun graves i

vinterhalvåret, uden for badesæsonen. Hertil nævnes, at vinterhalvåret er en del af

badesæsonen for en stigende andel af befolkningen, og at dette ikke er belyst i

rapporten.

Endvidere bemærker borgeren, at vandtemperaturen i Inderhavnen og i

Svanemøllebugten vil blive højere om sommeren og lavere om vinteren, samt at

der vil komme en øget ophobning af tang inde i Svanemøllebugten om sommeren.

Om sommeren må det det betyde at de nuværende lugtgener, der i dag kun

optræder periodisk, vil blive forøget på grund af mere tang og højere temperatur.

Varmt vand kan jo ikke indeholde ligeså meget ilt som koldere vand og det må da

formodes at det kan lede til episoder med iltsvind især som følge af de

igangværende klimaforandringerne. Derudover er havet jo med til at afkøle byen

om sommeren, en varmere havtemperatur må lede til en øget varmeøeffekt som

man ser det i mange andre storbyer. Dette kan føre til flere hedeslag og være til

stor gene for borgerne i København.

By & Havns bemærkninger:

Da uddybningen foregår i sejlrenden ud for Prøvestenen, er placeringen af

Lynetteholm ikke vurderet at være relevant i denne sammenhæng. Den

nærmeste strand ift. uddybningsarbejde i sejlrenden er ad vandvejen Amager

Strandpark. Det er vurderet, at det ikke er relevant at vurdere de øvrige

nævnte stationer, da der ikke sker en spredning til disse. Bemærkning fra

Miljøstyrelsen giver derfor ikke anledning til ændring af vurderinger og

konklusioner.

Etablering af Lynetteholm påvirker en række badevandsstationer, hvilket er

vurderet og beskrevet i bl.a.

DHI’ s tekniske baggrundsrapport nr. 2: ”Anlæg af

Lynetteholm. VVM-Teknisk baggrundsrapport nr. 2. Badevandskvalitet, vandkvalitet

og risiko for ophobning af Tang”.

Gravearbejdet ved etableringen af Lynetteholm skal ske i vintermånederne fra

oktober til marts, primært fordi det er på det tidspunkt, hvor den fotosyntetiske

aktivitet er lavest og hvor skygningen for sedimentfaner og

–aflejringer

har mindst

betydning for alger og ålegræs. Dernæst er det en fordel, at det er uden for den

primære badesæson. By & Havn vil i henhold til Implementeringsredegørelsen

foretage overvågning af, hvordan opgravningen påvirker sedimentspredning og

vandkvalitet på repræsentative målestationer, og dermed også holde øje med

påvirkninger af badeforholdene.

I miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm er det vurderet i kapitel 10.4.4, at der

som følge af lokale ændringer i strømforhold vil ske ændringer i vandtemperaturen.

I områder hvor strømmen bliver stærkere vil vandtemperaturen blive ca. 1 ºC

køligere, mens områder, hvor strømmen falder vil blive ca. 1 ºC varmere, som følge

af, at vandet vil blive mere påvirket af solens opvarmning. Der er således ikke tale

om, at vandet generelt bliver varmere.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at Amager Strand badestation er tættest på ift.

uddybning af sejlrende og at der ikke vil ske spredning af sediment til øvrige

badevandsstationer. Endvidere vil gravearbejdet udføres i vintermånederne, hvor

det har mindst mulig gene for de badende samt mindst betydning for alger og

ålegræs. En samlet vurdering af påvirkninger af badevandsforhold, vandkvalitet og

ophobning/drift af tang som konsekvens af udbygningen af Lynetteholmen, viser, at

der er tale om begrænsede påvirkninger i både negativ og positiv retning, og det

forventes, at ikke mindst kommunens eksisterende badepladser fortsat vil kunne

opretholdes med en uændret kvalitet i fremtiden. Slutteligt konstateres at

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

ændringer i temperatur vil være små og lokale. Dette er beskrevet nærmere i

miljøkonsekvensrapporten og bilagsmaterialet.

4.6.3

Kumulative påvirkninger ifm. uddybning af sejlrende

Miljøstyrelsen bemærker, at den kumulative påvirkning fra Lynetteholmen og

sejlrenden ikke er beskrevet og vurderet. Biota er heller ikke vurderet i forhold til

kumulation mellem Lynetteholmen og sejlrenden.

Der kan ske frigivelse af MFS (miljøfarlige stoffer) fra sediment ved klapning, og det

kan derfor ikke nødvendigvis sluttes ud fra sedimentspredning, at der ikke er

kumulative effekter på vand og biota. Vurdering af kumulative effekter på vand og

biota skal uddybes.

By & Havns bemærkninger:

Der er i notatet vurderet ikke at være kumulativ påvirkning af biota mellem

udledningen fra Lynetteholm og klapningen i Køge Bugt. Det skyldes, at begge

påvirkninger hver for sig vurderes at være små, og fordi den nordlige del af

sedimentfanen og dermed også evt. frigivne MFS fra klappladsen i Køge

Bugt/Østersøen går øst om Peberholm og Saltholm, og spildet fra Lynetteholm

spreder sig langs Sjællands Kyst, og således ikke er sammenfaldende (som vist i

Tabel 3-1 under Suspenderet sediment).

Det er i notatet vurderet, at den kumulative påvirkning som følge af

aktiviteterne anlæg af Lynetteholm og uddybning af sejlrende helt generelt er

ubetydelig, fordi arbejdet i forbindelse med uddybning af sejlrende er ganske

kortvarigt.

Bemærkning fra Miljøstyrelsen giver ikke anledning til ændringer af notatets

vurderinger og konklusioner.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

4.6.4

Kumulative påvirkninger ift. Natura-2000

Miljøstyrelsen finder, at vurderingen af det samlede projekts påvirkning af fugle og

havpattedyr, som den fremgår af tabel 3-1, er meget overordnet og generel.

I vurderingen anføres, at påvirkningen ved de enkelte aktiviteter er ubetydelige.

Miljøstyrelsen finder, at der er behov for en mere uddybende og argumenteret

undersøgelse af om denne vurdering ændres, når de samlede aktiviteter ved de tre

delprojekter betragtes under ét, dvs. om flere delprojekter påvirker den samme art

og dermed evt. kan give anledning til større påvirkning på arten. Der er i denne

sammenhæng behov for, at vurderingerne forholder sig til de enkelte relevante

arter af fugle og havpattedyr samt forholder sig til den samlede effekt af alle de

faktorer ved de enkelte delprojekter, som kan påvirke en art.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at de krav om væsentligheds- og

konsekvensvurdering, der følger af habitatbeskyttelsen, også gælder for en plan

eller et projekt uden for Natura 2000-området, når planen eller projektet kan

påvirke arter på udpegningsgrundlaget væsentligt, også når arterne befinder sig

uden for Natura 2000-området.

Der bør også redegøres for den potentielle kumulative påvirkning ved deposition af

kvælstof fra de forskellige aktiviteter på terrestrisk natur på land. Både

naturområder i nærheden af Lynetteholm og i N2000-områder.

Det fremgår, at Natura 2000-område nr.142 Saltholm og omkringliggende hav

potentielt påvirkes af alle tre delprojekter mht. sedimentspild og vandkvalitet.

Ud over sedimentspild og vandkvalitet kan bl.a. støj, forstyrrelse og ændret

fødesøgningsgrundlag medføre fortrængning, som potentielt kan påvirke arter på

udpegningsgrundlaget.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

Det fremgår, at afgravning af sediment giver anledning til sedimentspild, men

nettostrømmen er nordgående i Øresund, og forøgelser af suspenderet sediment i

vandsøjlen overskrider ikke 2 mg/l ved Natura 2000-området N142.

By & Havns bemærkninger:

I det samlede materiale er spørgsmålet om den samlede påvirkning af fugle og

marine havpattedyr grundigt vurderet og beskrevet.

Baggrunden for vurderingen er, at ift. marine pattedyr er aktiviteterne for anlæg af

Lynetteholm størst, idet der indgår nedramning af spuns, som også beskrevet i

miljøkonsekvensrapporten. For øvrige aktiviteter er der tale om meget korte

forstyrrelsesafstande omkring gravefartøjer og klapfartøjer (få hundrede meter).

Set i forhold til den eksisterende skibstrafik og idet aktiviteterne foregår i områder

med lille betydning for marsvin og sæler (sejlrende og havneområder) vurderes en

kumulativ påvirkning at være ubetydelig. Marine pattedyr er desuden meget lidt

følsomme overfor sedimentspild.

Der er ligeledes foretaget en vurdering af påvirkningen af fugle, hvor selve

Lynetteholm medfører den relativt største påvirkning. Øvrige aktiviteter foregår i

områder uden større betydning for fugle eller kun for andre arter end dem der

påvirkes af hovedprojektet.

I modelleringen af kvælstofdeposition fra anlæg af Lynetteholm indgår

tilstedeværelsen af pramme til klapning og gravefartøjer ved Lynetteholm. For de

øvrige aktiviteter, klapning og uddybning af sejlrender, vurderes afstanden fra

klappladsen at være stor og deposition fra klapning i Køge Bugt vil påvirke andre

Natura 2000-områder end dem der er vurderet for hovedprojektet (f.eks Falsterbo).

Mertilførslen fra de øvrige aktiviteter vurderes herudfra at være ubetydelige eller

ikke-eksisterende og langt under de usikkerheder, der ligger i den nuværende

modellering, der i forvejen er meget konservativ.

Bemærkning fra Miljøstyrelsen giver derfor ikke anledning til ændring af notatets

vurderinger og konklusioner.

Det er vurderet, at aktiviteterne klapning og uddybning af sejlrende ved svælget

har ingen eller lille betydning for fugle og marine pattedyr på

udpegningsgrundlaget, da der er tale om havneområder og sejlrender med høj

skibstrafik. Derfor er det vurderet, at der ikke er potentielle påvirkninger af

udpegede fugle og pattedyr og dermed ingen kumulativ virkning.

Det er i materialet således vurderet, at påvirkningen af arter på

udpegningsgrundlaget udenfor N2000 N142 er meget begrænset, da fuglene på

udpegningsgrundlaget fouragerer kystnært og derfor må formodes at søge føde

omkring Saltholm og Peberholm inde i N142. Der er registreret to arter af fugle på

udpegningsgrundlaget for N142 i området tæt ved Lynetteholm (skarv og ederfugl).

Afstanden fra lynetteholm til N142 er ca. 5 km, så det vurderes, at påvirkningen af

fødesøgningsområder er relativt begrænset ift. det samlede fourageringområde i og

omkring N142.

Ift. kumulative påvirkninger vurderes uddybning af sejlrende ikke at påvirke fugle,

da områderne ikke udgør eller kun i begrænset omfang udgør fødesøgningsområder

pga. eksisterende skibstrafik og den store dybde. Klapning af sediment i Køge Bugt

vurderes ikke at påvirke fugle og havpattedyr i og omkring N142, da nedsat sigt

som følge af sedimentspild kun vil forekomme i få dage i området. Ligeledes

vurderes støj fra etablering af Lynetteholm ikke at påvirke fuglene i og ved N142

pga. af afstanden.

Fuglearterne, der påvirkes ved klapningen, er ikke eller kun begrænset omfang

overlappende med udpegningsgrundlaget for N142, da det ligger langt fra kysten

og N142.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Sammenfattende redegørelse

Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende

miljøkonsekvensrapport

4.7

Miljøvurderingsproces

4.7.1

Vurdering af alternativer til Lynetteholm

Danmarks Naturfredningsforening København (DN) og Danmarks

Sportsfiskerforbund (DS) kommenterer i deres høringssvar, at der bør redegøres

mere for alternativerne til Lynetteholm som stormflodssikring af København.

By & Havns bemærkninger:

Det fremgår af miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm, at etableringen af

Lynetteholm som en halvø mellem Nordhavn og Refshaleøen skal bidrage til at

stormflodssikre København fra Nord. Alternativet hertil er et dige, som angivet i

Københavns Kommunes Stormflodsplan fra 2017. I principaftalen om Lynetteholm

indgået i oktober 2018 mellem den daværende regering og Københavns Kommune,

fremgår fire formål med anlæg af Lynetteholm, hvoraf bidrag til stormflodssikring

og etablering af jorddeponi er de to, der bliver miljøkonsekvensvurderet i

nærværende miljøkonsekvensrapporter. De to andre formål med Lynetteholm er at

skabe potentiale for byudvikling og bidrag til infrastruktur.

Ved at etablere Lynetteholm med et større areal og volumen end et dige, er det

muligt at modtage overskudsjord fra Københavns Kommune og omegn over en ca.

30-årig periode, samt potentielt at lægge areal til byudvikling, hvis det bliver

besluttet.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Sammenfattende redegørelse

ESPOO-proces

I forbindelse med projektet har de svenske naturmyndigheder tilkendegivet

interesse for at deltage i miljøvurderingsprocessen. De svenske miljømyndigheder

har afgivet høringssvar både til hovedrapporten, temarapporten om klapning og

sejlrende og til den supplerende miljøkonsekvensrapport.

Der har efterfølgende været afholdt møder mellem myndighederne og udarbejdet

supplerende notater med specielt fokus på de svenske bemærkninger.

Nedenstående er en behandling af de svenske høringssvar Trafikstyrelsen har

modtaget på baggrund af høringerne for miljøkonsekvensrapporten, temarapporten

samt den supplerende miljøkonsekvensrapport. ESPOO-processen er endnu ikke

afsluttet, og der pågår derfor stadig dialog med Sverige.

5.1

Høringssvar indkommet ifm. miljøkonsekvensrapport

og temarapport

5.1.1

Høringssvar vedr. afgrænsning af

miljøkonsekvensvurdering

Vattenmyndighetan Södra Östersjön og Länsstyrelsen i Skåne har i deres

høringsssvar bemærket, at det er vanskeligt at vurdere de samlede

miljøkonsekvenser af Lynetteholm, når de tilknyttede projekter, som er omtalt, ikke

indgår i miljøvurderingen, herunder projekterne:

Indvinding af sand på Kriegers Flak

Klapning af havbundsmateriale i Køge Bugt

Ny ø ved Avedøre Holme til rensningsanlæg

Flytning af udløbspunkt for spildevandsledninger, bl.a. for Renseanlæg

Lynetten

Stormflodsport mellem Lynetteholm og Nordhavn

Metroforbindelse

Østlig Ringvej

Byudvikling på Lynetteholm

By & Havns bemærkninger:

By & Havn har i overensstemmelse med reglerne for miljøkonsekvensvurderinger af

konkrete projekter udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering, der omhandler anlæg

af Lynetteholm med jordopfyld og kystsikring. Der er herudover udarbejdet et

tillæg til miljøkonsekvensvurderingen om uddybning af sejlrender og klapning af

havbundsmaterialer i Køge Bugt. Nærværende notat forholder sig til begge

miljøkonsekvensvurderinger. Det er Trafikstyrelsen som dansk myndighed, der har

afgrænset miljøvurderingernes indhold.

Indvindingen af sand fra Kriegers Flak er et selvstændigt projekt, hvis relation til

Ly-netteholm alene er at levere marint sand til indbygning i konstruktionen af

dæmninger. De danske miljømyndigheder har vurderet, at indvindingen af sand

skal behandles som et selvstændigt projekt, der skal have sine egen

miljøvurdering. Indvindingen af sand er ikke en del af anlægsloven.

Råstofområdet Kriegers Flak er beliggende ca. 7,5 km fra svensk farvand (EEZ).

På baggrund af miljøundersøgelserne af sandindvinding er det vurderet, at der ikke

vil være risiko for påvirkning af vandkvalitet eller havbund fra suspenderet

sediment eller sedimentation eller af andre forhold indenfor svensk farvand. Det er

forventningen, at en miljøkonsekvensrapport for indvinding af sand vil komme i

offentlig høring i løbet af foråret 2021.

Sammenfattende redegørelse

ESPOO-proces

Københavns Kommune og den danske regering har indgået en aftale i oktober 2018

om anlæg af Lynetteholm, hvori der en vision for Lynetteholm, der bl.a. omfatter

bidrag til kystsikring af København, Østlig Ringvej og metrolinjer og en

efterfølgende byudvikling. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke muligt at

foretage en konkret miljøvurdering af trafikanlæg og byudvikling, fordi projekterne

endnu ikke er planlagt eller politisk besluttet. Det samme gælder også for

omlægning af spildevandsledninger, anlæg af en ny ø ved Avedøre Holme og

flytning af Renseanlægget Lynetten. Det har derfor ikke været muligt at inddrage

disse projekter i miljøvurderingen for Lynetteholm.

Det er grunden til, at By & Havns udarbejdede miljøkonsekvensvurdering netop kun

omhandler anlægget af Lynetteholmen, som er et selvstændigt projekt, der

meningsfuldt kan gennemføres for sig selv.

Såfremt det bliver besluttet at gennemføre en byudvikling, vil denne blive

miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med alle miljøretlige krav, herunder

også belysning af eventuelle kumulative effekter i forhold til Lynetteholm.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen kan oplyse, at projektet, som det foreligger nu, er et selvstændigt

projekt, som meningsfuldt kan gennemføres for sig selv. Projektet skal således

anvendes til disponering af den overskudsjord, som byggeprojekter i

Københavnsområdet genererer, og derefter medvirke til at skabe en

stormflodssikring af København fra nord. Dernæst vil evt. anlæg af en

metroforbindelse, Østlig Ringvej mv. efterfølgende også blive

miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med alle miljøretlige krav, herunder

også belysning af eventuelle kumulative effekter i forhold til Lynetteholmen.

5.1.2

Høringssvar vedr. klimapåvirkning og CO

-udledning

Malmö Stad har i deres høringssvar bemærket, at de beklager at etableringen af

Lynetteholm har en stor klimapåvirkning i form af et samlet CO

-udslip på 350.000

ton CO

for både anlægs- og driftsfasen. De ønsker tiltag, der kan reducere

projektets CO

-udledning.

By & Havns bemærkninger:

De samlede emissioner for etableringen af Lynetteholm er i

miljøkonsekvensrapporten vurderet til 242.920 tons CO

, svarende til 0,7% af

Danmarks udslip i 2018. Heraf udgør selve anlægsprojektets direkte og indirekte

udledninger kun 35.926 ton CO

eller 15 pct. af den samlede udledning. De øvrige

ca. 85 pct. af CO

udledningerne kommer fra driften af anlægget i ca. 30 år med

jordmodtagelse og opfyldning på stedet og transport af jord på lastbiler fra

byggepladser.

Jordtransportens andel på ca. 22 pct. er en indirekte udledning, der alt andet lige

også vil foregå, uden etableringen af Lynetteholm, hvor jorden, der er overskuds-

jord fra byggepladser, skal transporteres til en anden destination for

jordmodtagelse.

Netto merudledningen af CO

som følge af Lynetteholm er således ca. 188.670 tons

, hvis man ser bort fra jordtransport. Hvis ikke Lynetteholm skal etableres, skal

overskudsjorden, ud over transport, ligeledes behandles et andet sted, hvilket kan

indebære at nettoudledning af CO

vil være endnu lavere.

By & Havn er i gang med at udarbejde en miljø- og bæredygtighedsstrategi

relateret til etableringen af Lynetteholm. Heri indgår også indsatser med henblik på

at begrænse CO

-udledning. Strategien vil bl.a. blive anvendt ved kommende

udbud af entrepriser for anlæg af Lynetteholm. Som led i arbejdet indgår By &

Havn dialog med relevante interessenter og markedets aktører om de bedste

tilgængelige metoder og teknologier relateret til de processer, teknologier og

materiel, der skal anvendes ved By & Havns anlægsarbejde.

I driftsfasen, hvor Lynetteholms nyttiggørelsesdepot fyldes med overskudsjord, vil

jorden blive transporteret på lastbiler fra de byggepladser, hvor jorden bliver

Sammenfattende redegørelse

ESPOO-proces

genereret. Det vil være den enkelte bygherre, som vælger transporten af jorden.

Som kommende jordmodtager følger By & Havn med interesse udviklingen inden

for drivmidler relateret til tung transport. Selskabet vil indgå i strategiske netværk

og brancherelaterede partnerskaber, som understøtter udviklingen og kan fremme

løsninger, der sikrer en bæredygtig transport af jord til Lynetteholm.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

Høringssvar vedr. opfyldelse af miljømål for danske og

svenske vandområder

Vattenmyndighetan Södra Östersjön påpeger i deres høringssvar, at der i

miljøkonsekvensrapporten savnes en vurdering af, hvordan de udpegede

vandområder i Danmark og Sverige påvirkes af projektet. Der henvises til

Vandrammedirektivet og Weser-dommen.

By & Havns bemærkninger:

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm kapitel 12, at

vandmiljøet i Københavns Havn og Øresund ikke vil blive påvirket væsentligt. Det

fremgår desuden af miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm, at bundvegetation

og marin fauna, herunder ålegræsforekomster, ikke vil blive påvirket væsentligt.

By & Havn vurderer, at påvirkningerne som følge af det samlede projekt Lynette-

holm ikke vil føre til forringelse af overfladevandområderne Øresund Nord, Køge

Bugt og Østersø. Projektet er altså også på dette punkt i overensstemmelse med

den gældende danske lovgivning og EU’s vandrammedirektiv. Dokumentation

herfor findes i den nye supplerende miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner,

havstrategi, sejlrende og kumulative effekter.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henviser til den nye supplerende miljøkonsekvensrapport vedr.

vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative effekter.

Høringssvar vedr. miljøvurdering af vandområdernes

kystmorfologiske kvalitet

Vattenmyndigheten Södra Östersjön har i deres høringssvar bemærket, at der hos

de svenske myndigheder har været et stort fokus på vandområdernes

kystmorfologiske kvalitet, og at der til vurdering af vandområders miljøstatus,

derfor er indført kvalitetsfaktorerne ”konnektivitet”, hydrografiske vilkår” og

”morfologisk tilstand”. Vattenmyndigheten Södra Östersjön erkender,

at disse

kvalitetsfaktorer ikke er indført i de danske regler, men at der savnes en vurdering

af kystmorfologien i miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm.

By & Havns bemærkninger:

Det følger af dansk lovgivning, at bygherre skal vurdere, om påvirkninger som følge

af projektet kan indebære en forringelse af berørte overfladevandområders

økologiske og kemiske tilstand, herunder om påvirkningerne kan hindre opfyldelse

eller fastholdelse af områdernes miljømål.

By & Havn har fået foretaget kystmorfologiske vurderinger, der fremgår af

miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm og tilhørende baggrundsrapport om

hydrologi. Øst for Lynetteholm etableres der et kystlandskab bestående af

sandstrande, ralstrande og hardpoints. Udformningen er tilpasset de

kystmorfologiske forhold, således at strandene kan holde på materialet.

Lynetteholm opfyldningen påvirker kun bølgeforholdene (retninger og bølgehøjder)

i et udviklet havneområde, hvor indfatninger udgøres af spuns eller stenkastninger.

Der forventes derfor ingen betydende kystmorfologiske effekter, da vanddybderne

for foden af disse konstruktioner overstiger den aktive dybde (den aktive dybde

definerer den del af kystprofilet, hvor der vil være en litoral transport).

Der er ingen påvirkning af bølgeforholdene ved Amager Strand syd for opfyldningen

eller ved Hellerup strand nord for opfyldningen. Lynetteholm vil derfor ikke

forårsage nogle egentlige kystmorfologiske ændringer, men da opfyldningen

5.1.4

5.1.3

Sammenfattende redegørelse

ESPOO-proces

indebærer en generel strømforstærkning på åbent vand, vil der være en generel

morfologisk påvirkning i form af potentiel erosion over et større område på

Middelgrunden.

Middelgrunden består fra kote -5 m til -10 m af Københavnerkalk, der er aflejret i

kridttiden. Denne kalk er under den sidste istid blevet overlejret af moræneler,

sand og kalkmoræne (omlejret kalk) i varierende tykkelse. Hvor bunden er uberørt,

afsluttes den af et tyndt dække af sand på mellem 0-30 cm.

Lynetteholm begrænser gennemstrømningen i Kongedybet. Der finder derfor en

omfordeling sted, således at der opstår en væsentlig strømforstærkning langs den

østlige perimeter. Ydermere flyttes en del af flowet til Hollænderdybet. Det af Ly-

netteholm skabte morfologiske påvirkningsområde på åbent vand er fundet ved at

se på middelændringen af den årsmidlede bruttostrømning (middel af strøm uden

hensyntagen til retning). I områder, hvor bruttostrømmen forstærkes, vil der være

en tendens til erosion, mens der i områder med svækkelse vil være tendens til

aflejring. Det primære påvirkningsområde er på Middelgrunden, hvor Københavner-

kalken stikker højt og der kun er tynde eroderbare sedimentlag. Det vurderes

derfor at bygningen af Lynetteholm vil føre til en mindre erosion af Middelgrunden,

men omfanget vil hovedsagelig være begrænset til det øvre tynde sanddække som

typisk udgør 0-30 cm. Endelig vil de vegetationsdækkede område af Middelgrunden

ligeledes forebygge en egentlig erosion.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen kan oplyse, at der pågår dialog mellem de svenske myndigheder og

bygherre vedr. dette emne. Styrelsen afventer denne afklaring.

Høringssvar vedr. begrænsning af forurenende sedimenter i

anlægsfasen

SGI og Länsstyrelsen i Skåne bemærker i deres høringssvar, at der bør gøres en

større indsats for at begrænse spredningen af forurenende stoffer i anlægsfasen,

f.eks. med siltgardiner. SGI bemærker endvidere, at der ikke bør anvendes

forurenet jord som konstruktionsmateriale i dæmningerne. Der er desuden

bekymring for udledning af forurenede stoffer med overskudsvand i driftsfasen.

By & Havns bemærkninger:

Beregninger af udledning af overskudsvand viser, at miljøkvalitetskravene

overholdes indenfor en opblandingszone på 50 m, som beskrevet i

miljøkonsekvensrapportens afsnit 12.4. Der er lavet en BAT analyse for at

undersøge mulighederne for at rensning af overskudsvandet, jf.

miljøkonsekvensrapporten, afsnit 12.6; analysen viser, at rensning vil indebære

store etablerings- og driftsomkostninger, og kun med usikker effektivitet, og vil

medføre energi- og miljøbelastninger.

Perimeteren bygges op af sandfyld og sprængsten. Jord anvendes hvor der

etableres kystlandskab, og her anvendes kun ren jord. Indbygning af jord sker i

lukket bassin, for at forhindre spredning til nærområdet, som illustreret i

miljøkonsekvensrapportens afsnit 3.5.

Der hvor Lynetteholm skal etableres er havbunden blød, dvs. den består af mange

meter aflejrede postglaciale materialer (gytje/mudder). For at give dæmningerne

tilstrækkelig stabilitet er det nødvendigt at fjerne den bløde havbund og erstatte

denne med marint sand. De øverste lag af den bløde bund er forurenet. Ved

opgravningen af blød bund vil der ske et spild til vandområdet (sedimentspild), der

kan sprede forurenende stoffer til omgivelserne.

Der er anvendt en del konservatisme i de antagelser, der er gjort om spildprocenter

i de udførte modelberegninger, som udgør grundlaget for

miljøkonsekvensrapporten. De antagne spildprocenter er sat til mellem 8-10% alt

afhængig af bundsedimentets tørdensitet for at tillade en vis fleksibilitet for

entreprenørens valg af gravemetode. Der vil blive anvendt materiel, der reducerer

spildprocenten, forventeligt vil der blive anvendt grab, som blot har et gravespild af

5.1.5

Sammenfattende redegørelse

ESPOO-proces

størrelsesordenen 3%. Afgravning ved brug af en opsugningsmetode sikrer kun et

lavt gravespild, såfremt der ikke er overflow af betydning.

By & Havn vil begrænse spredning af sedimenter i anlægsfasen ved at foretage

udgravningen af havbunden i vinterhalvåret, hvor effekten af miljøpåvirkningen er

mindst. Herudover vil der blive anvendt arbejdsmateriel, så påvirkninger af

havbunden og sediment minimeres. By & Havn skal indsende en redegørelse for

dette til tilsynsmyndigheden, inden anlægsarbejdet igangsættes.

Det er By & Havns vurdering, at anvendelse af siltgardiner og lignende tiltag ikke er

velegnet til at begrænse sediment spredning i åbent vand, hvor der er strøm og

bølger.

By & Havn vil desuden udføre et overvågningsprogram, der før, under og efter

anlægsarbejderne, måler på sedimentspredning og forurening i projektområdet.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen henviser til den nye supplerende miljøkonsekvensrapport vedr.

vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative effekter.

Høringssvar vedr. beregning af sedimentspredning som

følge af klapning i Køge Bugt

SGI og Länsstyrelsen i Skåne stiller spørgsmål ved beregningsgrundlaget for

spredning af sedimenter ved klapning, herunder for den valgte modelperiode. Der

bør i beregningsgrundlaget inddrages påvirkningen af sekundær spredning/re-

suspension og når strømmen går syd gennem Øresund. Der er også bekymring for

påvirkning af Natura 2000 områder i Sverige.

By & Havns bemærkninger:

Der er i spredningsberegningerne til grundlag for miljøkonsekvensrapporten om

klapning i Køge Bugt valgt modelperioden 1. og 4. kvartal 2018 ud fra følgende

årsager:

Klapninger vil kun blive foretaget udenfor vækstsæsonen, dvs. i vinterhalvåret.

Modellen er kalibreret for den valgte periode, hvilket er med til at sikre en god

beskrivelse af de hydrauliske forhold.

Strømforholdene i Øresund er bestemt af:

•

Tidevand, som har en gentagelsesperiode på 12,5 timer.

Afstrømning af overskudstilførslen af ferskvand fra floder og vandløb med

udmunding i Østersøen.

Regionale vind og lufttrykforhold omkring Østersøen og Kattegat.

5.1.6

•

Den regionale vindpåvirkning bevirker, at der stuver vand op i enten den vestlige

Østersø eller Kattegat alt afhængig af vindretningen. Vandopstuvningen bestemmer

dermed om der vil være en strømning rettet mod Kattegat eller mod Østersøen.

Tidsskalaen for passage af regionale vejrsystemer (lavtryk) er typisk af varighed

nogle dage. De styrende strømningsfænomener i Øresund og i klappladsområdet vil

derfor være repræsenteret adskillige gange i løbet af en vinterhalvårsperiode. Det

er derfor ikke af afgørende betydning om man vælger 2018 eller et andet år. Det

vigtige er, at der vælges et vinterhalvår, hvor vindpåvirkningen altid vil være

kraftigere end i sommerhalvåret.

Bølger i Øresund er lokalt vindgenerede bølger, som er kendetegnet ved korte

bølgeperioder (i modsætning til dønninger). Vindgenererede bølgers orbital

bevægelse svækkes i modsætning til dønninger væsentligt gennem vandsøjlen og

vil derfor ikke kunne mærkes i nævneværdig grad ved bunden i

klappladsområderne, hvor vanddybderne overstiger 10 meter. Re-suspension vil

derfor altovervejende være styret af de lokale strømforhold. De kraftigste strømme

vil være tilknyttet renderne, som står for udvekslingen af vand mellem Kattegat og

Østersøen.

Sammenfattende redegørelse

ESPOO-proces

Strømningstværsnittet og tværsnitsarealet hvorigennem udvekslingen sker er dog

meget stort set i forhold til området omkring Drogdentærsklen. For at presse den

samme vandmængde igennem tværsnittet kræves der derfor en væsentlig mindre

strømhastighed. Erosionseffekter på det aflejrede materiale i klappladsområdet vil

derfor være relativt beskedne. Ydermere opstår de kraftigste strømme ved bunden i

forbindelse med saltvandsindbrud og transporten vil derfor i disse situationer være

rettet mod sydvest, som det også fremgår af aflejringskortene, altså væk fra

Natura 2000 området ved Falsterbo.

Det konkluderes i tillæg til miljøkonsekvensrapporten vedr. uddybning af sejlrende

og klapning af havbundsmateriale, at der vil være en sedimentspredning til de

svenske Natura 2000-områder Falsterbohalvön og Falsterbo-Foteviken med 5 mg/l i

1-2 døgn, men at det ikke vil have nogen påvirkning på udpegningsgrundlaget.

Bundforholdene i området som domineres af sand og grus er formentlig formet og

bestemt af forholdene årtusinder tilbage i tid i forbindelse med at Østersøen blev

åbent ud til Kattegat og dermed ikke et udtryk for at området er at betegne som et

erosionsområde i dag.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen kan oplyse, at der pågår dialog mellem de svenske myndigheder og

bygherre vedr. dette emne. Styrelsen afventer denne afklaring.

5.1.7

Høringssvar vedr. gennemstrømning i Øresund/blokering

Flere myndigheder, Malmö Stad, Vattenmyndigheten Södra Östersjön og

Länsstyrelsen i Skåne er bekymret for Lynetteholms påvirkning af

vandgennemstrømningen i Øresund. Herudover er der kritik af

beregningsgrundlaget for vurdering af gennemstrømning samt at Lynetteholm

ifølge miljøkonsekvensrapporten vil reducere gennemstrømningen med 0,25 pct.

Myndighederne er kritisk over for argumentet om, at blokeringen vil blive udlignet

som følge stigningen i havspejlet som følge af klimaforandringerne.

By & Havns bemærkninger:

Det er By & Havns vurdering, at Lynetteholms påvirkningen på gennemstrømningen

af Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen mærkbar effekt for havmiljøet,

da den ligger inden for den almindelige variation over årene. På længere sigt, vil

der heller ikke være en mærkbar påvirkning af havmiljøet på grund af havspejls-

stigninger.

I ekstremsituationer vil det begrænsende tværsnits (området omkring Drogden

tærsklen) relative modstandseffekt (som vokser med kvadratet på

strømhastigheden) altid øges mest set i forhold til alle øvrige tværsnit - også det

meget brede Øresundstværsnit, hvori Lynetteholm indgår. I ekstremsituationer vil

blokeringseffekten derfor være relativt mindre end når man betragter alle

strømningssituationer samlet. De gennemførte beregninger viser, at man ikke kan

se på kortvarige enkeltsituationer i vurderinger af blokering. Det er nødvendigt at

regne på sammenhængende perioder af minimum 5-6 måneders varighed for at

finde en asymptotisk værdi for den faktiske blokering. Til brug for Lynetteholm

miljøkonsekvensrapport er der regnet på et helt år for at sikre, at sæsonvariationer

er inkluderet.

Beregningerne viser helt naturligt en lokal påvirkning, idet Lynetteholm

opfyldningen begrænser gennemstrømningen af Kongedybet. Beregningerne viser

også at det samme vand i stedet ledes øst om Lynetteholm hen over Middelgrunden

og gennem Hollænderdybet. For det samlede Øresundstværsnit er påvirkningen

meget lille.

Ser man frem i tid vil vandstandsniveauet i Øresund gradvist øges over tid, som

følge af klimarelaterede havspejlsstigninger. Dette løft at vandstand vil mindske

den blokerende effekt af Drogden tærsklen og dermed øge Øresunds lednings-evne.

I 2072 vil effekten af havspejlstigninger have langt større indvirkning på

udvekslingen af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Lynetteholm

opfyldningen.

Sammenfattende redegørelse

ESPOO-proces

Lynetteholm opfyldningen indebærer en generel strømforstærkning på åbent vand,

hvilket medfører, at der vil være en generel morfologisk påvirkning i form af

potentiel erosion over et større område på Middelgrunden. Middelgrunden består fra

kote -5 m til -10 m af Københavnerkalk, der er aflejret i kridttiden. Denne kalk er

under den sidste istid blevet overlejret af moræneler, sand og kalkmoræne

(omlejret kalk) i varierende tykkelse. Hvor bunden er uberørt, afsluttes den af et

tyndt dække af sand på mellem 0-30 cm. Strømforholdene er i dag af en sådan

karakter, at det ville kunne opfattes som et erosionsområde, såfremt det ikke var

for den højtliggende Københavnerkalk, der gør området modstandsdygtigt for

erosion. Meget af det materiale der gennem tiden er blevet klappet på

Middelgrunden, er derfor i dag for længst blevet eroderet væk og spredt ud over

store områder.

Blokering af Øresund

I miljøkonsekvensrapporten angives, at vandgennemstrømningen af Øresund

blokeres med 0,23-0,25 pct, hvilket vil blive udlignet med en havvandsstigning på

1,6 cm. For transporten af salt er blokeringen 0,21-0,23%, hvilket udlignes ved en

havvandstigning på 2 cm. De angivne estimater er udelukkende baseret på

strømningen i Øresund. Tages der udgangspunkt i det nuværende estimat for

havspejlsstigninger korrigeret for effekt af landhævning, vil effekten på

vandgennemstrømningen udlignes efter 10 år og salttransporten efter 13 år ved en

betragtning alene for Øresund.

De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømningen i Storebælt og

Lillebælt. Storebælt er af større betydning for udveksling af vand, salt og ilt mellem

Kattegat og Østersøen end Øresund. Betragter man alle tre danske bælter under et

(Lillebælt, Storebælt og Øresund), vil man finde at blokeringseffekten på

udvekslingen med Østersøen reelt set vil blive udlignet ved en mindre

havspejlsstigning end de ovenfor angivne. En udligning af effekten må derfor

forventes opnået hurtigere og formentlig efter blot 5-6 år.

Ideen om en nulløsning er baseret på en antagelse om, at forholdene ikke må/vil

ændre sig over tid. Virkeligheden er dog at havspejlsstigninger har og på sigt vil få

stor betydning for udvekslingen af vand, salt og ilt gennem de tre bælter, som

styrer udvekslingen af vand mellem Østersøen og Kattegat. De angivne estimater

er med til at tydeliggøre, at effekten af Lynetteholm er lille, set i forhold til de

klimarelaterede effekter som indtræder de kommende år. Uddybning af sejlrenden

syd for Middelgrunden, ”Svælget”, vil desuden have en lille kompenserende effekt