L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 41
Offentligt

Lov om anlæg af Lynetteholm

IMPLEMENTERINGS-

REDEGØRELSE

juni 2021

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

2.10

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

3.11

3.12

3.13

3.14

3.15

3.16

3.17

3.18

3.19

3.20

3.21

3.22

3.23

Indledning

Anlægsloven

Natur- og miljøhensyn

Implementeringsredegørelsens formål

Vilkår i implementeringsredegørelsen

Anlægsprojektet

Etablering af Lynetteholm

Principperne bag Lynetteholms udformning

Klimasikring

Perimeterens udformning

Adgangsvej

Lynetteholms anlægsfase

Lynetteholms driftsfase

Tidsplan

Forbrug af råstoffer og naturressourcer

Klapning af havbundsmaterialer

Miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger og overvågning i projektområdet 28

Projektets anlægsfase

Projektets driftsfase

Miljøpåvirkninger gennem projektforløbet

Geologi og grundvand

Sediment

Hydrografi

Kystmorfologi

Vandkvalitet

Forurenet jord

Klima og luftkvalitet

Støj og vibrationer

Undervandsstøj

Bundvegetation og bundfauna

Fisk

Marine pattedyr

Fugle

Natur på land

Natura 2000

Trafik

Landskab

Kulturarv og arkæologi

Sejlads

Befolkning og menneskers sundhed

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.24

3.25

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

4.10

4.11

4.12

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

Materielle goder

Skema over afværgeforanstaltninger og overvågning

Miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger og overvågning på klappladser

Sediment

Vandkvalitet

Bundvegetation og bundfauna

Fisk

Marine pattedyr

Fugle

Natura 2000

Sejlads

Befolkning og menneskers sundhed

Materielle goder

Havstrategi og vandplanlægning

Kumulative påvirkninger

Vilkår for anlægsfasen

Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af havbundsmateriale

under Lynetteholms perimeter og dæmninger

Vilkår for uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden (Svælget) uden for

Københavns Havn

Vilkår for klapning af havbundsmaterialet i Køge Bugt

Vilkår for arkæologiske forundersøgelser

Vilkår for fjernelse af bølgebrydere ved Trekroner Fort

Vilkår for anlægs- og driftsfasen

Vilkår for håndtering af kvælstof (N) og fosfor (P) fra Lynetteholm i forhold til

vandplanlægning

Vilkår for driftsfasen

Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg

Referencer

177

7.1

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

1.1

Indledning

Anlægsloven

Med Folketingets vedtagelse af lov om anlæg af Lynetteholm (anlægsloven) bemyndiges By & Havn til at

anlægge Lynetteholm i overensstemmelse med bestemmelserne i anlægslovens § 1, jf. lovens bilag 1-3,

projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger, den samlede miljøkonsekvensrapport og

denne implementeringsredegørelse.

I anlægslovens § 1 bemyndiges By & Havn til følgende, at:

›

ter.

Anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn.

Etablere den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab.

Anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af ren og ikke rensningsegnet forurenet jord på Refshale-

øen med tilhørende arbejdskaj.

Anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen, der går via Kraft-

værkshalvøen, omfattende en dæmning nord for Prøvestenen, en dæmning med tilhørende oplukke-

lig bro øst for Margretheholm Havn og en vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen mod øst.

Benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal med tilhørende arbejdskaj

Foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden (Svælget).

Foretage klapning af materiale i Køge Bugt.

Foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af anlægsprojektet.

Der henvises i øvrigt til anlægslovens almindelige bemærkninger kapitel 3 om lovforslagets hovedpunk-

1.2

Natur- og miljøhensyn

Et anlægsprojekt som Lynetteholm vil uundgåeligt påvirke natur og miljø. By & Havn har derfor fået ud-

arbejdet en samlet miljøkonsekvensvurdering, som indeholder en vurdering af miljøpåvirkninger i an-

lægs- og driftsfasen af Lynetteholm. Miljøkonsekvensvurderingen indeholder også forslag til afværgefor-

anstaltninger, som skal minimere natur- og miljøpåvirkningen, og forslag til overvågningsprogram, som

skal vise, hvorvidt der sker en utilsigtet påvirkning af natur og miljø. Den samlede miljøvurdering udgø-

res af tre rapporter: Miljøkonsekvensrapport for etableringen af Lynetteholm (By & Havn, 2020a), et til-

læg til miljøkonsekvensrapport for klapning af det opgravede materiale (By & Havn, 2020b), samt tillæg

til miljøkonsekvensrapport vedrørende vandplaner, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender (By

& Havn 2021).

Miljøpåvirkningerne er vurderet efter en firedelt skala:

Ingen/ubetydelig

Lille

Moderat

Væsentlig.

På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen er der i implementeringsredegørelsen indarbejdet afværge-

foranstaltninger og overvågning for de moderate og væsentlige miljøpåvirkninger af anlæg og drift af Ly-

netteholm. For miljøemner, hvor der er ingen/ubetydelig eller lille påvirkning, er der ikke tilknyttet af-

værgeforanstaltninger eller overvågning.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Afværgeforanstaltninger:

Foranstaltninger til at undgå, mindske eller kompensere for væsentlige

miljøpåvirkninger. Afværgeforanstaltningerne skal være konkrete.

Overvågning:

For miljøpåvirkninger, hvor der hersker usikkerhed omkring det reelle omfang, kan

påvirkningen eventuelt overvåges. Det er vigtigt, at overvågningen er konkret, målrettet, tidsbe-

stemt, og at formålet med den er klargjort på forhånd.

1.3

Implementeringsredegørelsens formål

Da beskrivelsen af anlægsprojektet i lovforslaget til anlægsloven

–

under hensyn til anlægsprojektets om-

fang

–

nødvendigvis må være overordnet, er der i tillæg til lovbemærkningerne og projektbeskrivelsen i

miljøkonsekvensvurderingerne udarbejdet nærværende implementeringsredegørelse, som indeholder en

sammenfattende beskrivelse af det projekt, som Folketinget vedtager, samt en opregning af de vilkår in-

den for hvilke, anlægsprojektet skal gennemføres.

I implementeringsredegørelsen er der redegjort for, hvorledes varetagelsen af hensyn til miljø og natur

samt gennemførelse af afværgeforanstaltninger, vil ske af hensyn til de relevante miljø- og naturinteres-

ser, som berøres af anlægsprojektet. Formålet hermed er at sikre en effektiv og målrettet implemente-

ring af disse afværgeforanstaltninger under hensyn til, at dele af den almindelige miljølovgivning ikke fin-

der anvendelse på anlægsprojektet.

Implementeringsredegørelsen indeholder en uddybende anvisning på, hvordan anlægsprojektet, som Fol-

ketinget tilslutter sig, skal udmøntes i praksis. By & Havn er således forpligtet til at gennemføre anlægs-

projektet i overensstemmelse med anlægsloven, herunder gennemførte miljøkonsekvensvurderinger

samt implementeringsredegørelsen.

Implementeringsredegørelsen har været i offentlig høring i perioden 21. april til 2. maj 2021 og tilsendes

Folketinget, som led i behandlingen af lovforslaget og vil være tilgængelig på Folketingets hjemmeside.

1.4

Vilkår i implementeringsredegørelsen

By & Havn skal anlægge Lynetteholm i overensstemmelse med international og national lovgivning og de

rammer, som er fastlagt i anlægsloven, forudsætninger og redegørelser i de tilhørende miljøkonsekvens-

rapporter og denne implementeringsredegørelse.

Anlægsprojektet og de aktiviteter, som er forbundet hermed, påvirker arealer og forhold, der er omfattet

af en række bestemmelser i den almindelige natur- og miljølovgivning. For at By & Havn kan gennemføre

anlægsprojektet uden unødige forsinkelser, indeholder anlægslovens § 5 derfor bestemmelser, hvor dele

af den almindelige natur- og miljølovgivning fraviges. Det betyder, at der for denne lovgivning, som bl.a.

omfatter havmiljølovens regler om tilladelse til klapning af havbundsmateriale og miljøbeskyttelseslovens

krav om miljøgodkendelse af modtageanlægget for jord, ikke skal meddeles særskilt tilladelse fra sektor-

myndighederne (se tabel 1.1). Selvom anlægsloven således indebærer, at dele af den almindelige natur-

og miljøbeskyttelseslovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i anlægsprojek-

tet ved, at By & Havn ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der

fremgår af lovforslagets bemærkninger, forudsætninger og redegørelser i de miljømæssige vurderinger

samt denne implementeringsredegørelse.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

I implementeringsredegørelsen er der fastsat vilkår, som By & Havn, eller dennes entreprenør, skal over-

holde i anlægsprojektet anlægs- og driftsfase. Vilkårene er udarbejdet af de ressortmyndigheder, der ville

havde været tilladelse/godkendelsesmyndigheder, hvis der ikke var blevet udarbejdet en anlægslov for

anlægsprojektet. Endvidere indeholder implementeringsredegørelsen i kapitel 3 afværgeforanstaltninger

og overvågning, som By & Havn skal gennemføre.

I kapitel 5 fremgår de vilkår, som By & Havn skal overholde i anlægsfasen.

I kapitel 6 fremgår de vilkår, som By & Havn skal overholde i anlægs- og driftsfasen.

I kapitel 7 fremgår de vilkår, som By & Havn skal overholde i driftsfasen for driften af nyttiggørelsesan-

lægget for ren og ikke rensningsegnet forurenet jord. Et nyttiggørelsesanlæg er normalt regulereret i en

miljøgodkendelse, men i forhold til Lynetteholm, undtager anlægslovens § 5 nyttiggørelsesanlægget fra

godkendelsespligt, og i stedet fastsættes vilkår for nyttiggørelsesanlægget i denne implementeringsrede-

gørelse. Vilkårene i kapitel 6 er fastsat efter de standarder, der gælder på miljøbeskyttelseslovens og mil-

jømålslovens område, efter formålsbestemmelserne i disse love samt ud fra bekendtgørelser udstedt med

hjemmel i disse love samt vejledning og praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Ved udformning af

vilkår er der særligt lagt vægt på den miljømæssige standard og de hensyn, der almindeligvis ville være

blevet fulgt efter godkendelsesbekendtgørelsens § 18. Derudover er der indsat vilkår til nyttiggørelsesan-

lægget, som opfølgning på miljøkonsekvensvurderingen og som almindeligvis ville have været indsat i en

miljøgodkendelse.

Transportministeren vil føre tilsyn med, at projektet gennemføres i overensstemmelse med anlægsloven,

herunder i overensstemmelse med miljøkonsekvensrapporter samt implementeringsredegørelsen, jf. an-

lægslovens § 20, og ministeren kan udstede påbud til By & Havn, jf. anlægslovens § 22.

Det er intentionen, at transportministeren efter anlægslovens § 21 vil delegere kompetencen til at føre

tilsyn med projektet til de myndigheder, som har specifikke faglige forudsætninger herfor.

Efterfølgende ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, vil efter

anlægslovens § 4 kræve en tilladelse fra Trafikstyrelsen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Tabel 1-1 viser de konkrete bestemmelser, der fraviges i anlægslovens § 5, og hvilke forhold By & Havn kan gennem-

føre i anlægsprojektets anlægs- og driftsfase, og hvor de konkrete vilkår hertil, kan findes i implementeringsredegørel-

sen.

Emne/aktivitet

Relevant lov-

givning, der

er fraveget i

anlægslovens

§5

Vilkår

Udføres i anlægs- eller

driftsfase?

Uddybning af sejlrenden i Kronlø-

bet, optagning af havbundsmate-

riale under Lynetteholms perime-

ter og under dæmninger.

Relevant lovgiv-

ning er ikke fra-

veget i § 5,

men vilkår er

fastsat efter

gældende miljø-

kvalitetskrav.

Kapitel 5.1.

vedr. uddyb-

ning og op-

tagning af

havbunds-

materiale.

Anlægsfasen.

Uddybning og opfyldning samt

etablering af Lynetteholms peri-

meter samt dæmninger i Køben-

havns Havn.

§ 24, stk. 3 og

4 i lov om Me-

troselskabet I/S

og Udviklings-

selskabet By &

Havn I/S.

Ingen, men

afværgefor-

anstaltninger

og overvåg-

ning indsat i

implemente-

ringsredegø-

relsen.

Anlægsfase og driftsfase.

Uddybning af sejlrenden syd for

Middelgrunden (Svælget) uden

for Københavns Havn.

Klapning af havbundsmateriale i

Køge Bugt af materiale optaget

fra Kronløbet, under Lynette-

holms perimeter, Middelgrunden

og dæmninger knyttet til ad-

gangsvejen.

Kulturarv og arkæologi marint og

på land.

§ 16 a, stk. 1, i

kystbeskyttel-

sesloven.

Havmiljølovens

§ 26, stk. 1.

Kapitel 5.2.

Anlægsfasen.

Kapitel 5.3.

Anlægsfasen.

Kapitel 8 og 8 a

i museumslo-

ven.

Kapitel 5.4.

Anlægsfasen.

Fortidsmindebeskyttelse vedr. til-

standen af arealer inden for 100

m fra fortidsminder (Trekroner

Forts bølgebrydere).

§ 65, stk. 2, i

naturbeskyttel-

sesloven.

Kapitel 5.5.

Anlægsfasen.

Jordforurening vedr. kortlagte

arealer, bl.a. adgangsvejen.

Jordforure-

ningslovens §

Ingen, men

afværgefor-

anstaltning

Anlægsfasen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

indsat i im-

plemente-

ringsredegø-

relsen.

Planlægning vedr. lokalplanlagte

arealer for modtageanlæg og ad-

gangsvej.

Planlovens ka-

pitel 4 og 5 om

kommune- og

lokalplaner.

Overholdelsen af regler i lov om

miljøbeskyttelse om støj, vibrati-

oner, støv og lugtgener i forbin-

delse med anlægget af Lynette-

holms perimeter på søterritoriet.

Relevant lovgiv-

ning er ikke fra-

veget i § 5,

men jf. anlægs-

lovens § 19, fø-

rer Københavns

Kommune til-

syn.

Håndtering af kvælstof (N) og

fosfor (P) fra Lynetteholm i for-

hold til vandplanlægning.

Relevant lovgiv-

ning er ikke fra-

veget i § 5,

men vilkår er

fastsat for at

sikre, at an-

lægsprojektet

overholder reg-

ler om vand-

planlægning.

Udledning af spildevand i form af

fortrængningsvand, nettonedbør

og overfladevand fra opfyldnin-

gen af Lynetteholm.

Drift af nyttiggørelsesanlæg.

Miljøbeskyttel-

seslovens § 28,

stk. 1 og 2,

samt § 33.

Miljøbeskyttel-

seslovens § 33.

Kapitel 7.1.

Driftsfasen.

Kapitel 7.1.

Driftsfasen.

Vilkår 6.1.

Anlægsdriftsfasen og drifts-

fasen

Ingen.

Anlægsfasen.

Ingen.

Anlægsfasen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Anlægsprojektet

Anlægsprojektet består overordnet set af en anlægsfase, hvor den ydre afgrænsning af Lynetteholm -

kaldet perimeteren og ny adgangsvej til nyttiggørelsesanlægget på Refshaleøen bliver anlagt, og en

driftsfase, hvor der fyldes op med jord inden for perimeteren.

2.1

Etablering af Lynetteholm

By & Havn etablerer Lynetteholm på et 2,8 km

stort område i Københavns Havn øst for Trekroner Fort

mellem Refshaleøen og Nordhavn.

Perimeteren af Lynetteholm kommer til at bestå af dæmninger og et kystlandskab. Inden for denne peri-

meter bliver Lynetteholm opfyldt med ren og ikke rensningsegnet forurenet jord fra anlægsprojekter i ho-

vedstadsområdet.

Mod vest vil Lynetteholm indramme et nyt bølgebeskyttet vandområde øst for Trekroner Fort, se figur 2-

1. Samtidig holder Lynetteholm afstand til Trekroner Fort og de her eksisterende ålegræsforekomster.

Figur 2-1

Lynetteholms planlagte placering. Illustration fra anlægslovens bilag 1.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Langs Lynetteholms østlige perimeter etablerer By & Havn et kystlandskab, der fungerer som en klima-

og stormflodssikring i stedet for høje dæmninger. Kystlandskabet skaber en naturlig overgang til vandet

og giver mulighed for rekreative områder langs kysten. Kystlandskabet etableres med kystfremspring,

sten- og sandstrande og skaber potentiale for en fremtidig dannelse af forskellige naturtyper.

I anlægsprojektets start anlægges en adgangsvej for jordtransport fra den nuværende Prøvestens bro

langs Prøvestenens vestkyst, over Kraftværksøen til Refshaleøen. Vejen anlægges på en dæmning over

Prøvestenskanalen med en rørgennemføring, en dæmning over Margretheholm Havn med en oplukkelig

bro, og en vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen med øst.

By & Havn forventer, at opfyldningen af Lynetteholm vil tage ca. 30 år. Tidshorisonten afhænger af det

aktuelle omfang af anlægsprojekter og overskudsjord i hovedstadsområdet i de kommende år. By & Havn

forventer at påbegynde etablering af perimeterens dæmninger og kystanlæg i slutningen af 2021 og at

afslutte etableringen af dæmningerne i 2024. Kystanlæggene vil være færdiggjort i 2032. Det er planen

at påbegynde selve opfyldningen i 2023.

2.2

Principperne bag Lynetteholms udformning

Landskabelig udformning

By & Havn etablerer Lynetteholm på et 2,8 km

område i Københavns Havn øst for Trekroner Fort mellem

Refshaleøen og Nordhavn. Lynetteholm etableres som led i klima- og stormflodssikringen af København

og som et led i hovedstadens byudvikling.

Tekniske forudsætninger for udformningen

Den øverste del af havbunden i området består for det meste af gytje, som er en blød og meget organisk

rig aflejringstype. Tykkelsen af dette bløde lag varierer en del og kan inden for projektområdet nå op på

ca. 10 m. Under gytjen optræder der nogle steder ler, sand og grus, og herunder finder man kalk.

Perimeteren af Lynetteholm kan ikke bygges på de bløde gytjeaflejringer, da de kan medføre sætnings-

skader i perimeterkonstruktionerne. Gytjen må derfor fjernes og erstattes med marint sand. Under resten

af Lynetteholm, som bliver fyldt op med jord, er det ikke nødvendigt at fjerne gytjen, da der under op-

fyldningen vil ske en gradvis sammenpresning af gytjen. Opfyldning i driftsfasen kræver her, at det ne-

derste opfyld indbygges i tynde lag for at undgå brud i den underliggende gytje. Herved reduceres unødig

brug af naturressourcen marint sand, som alternativt kunne udlægges over alle områder med gytje.

Anlæg til nyttiggørelse

Lynetteholm anlægges som et nyttiggørelsesprojekt, hvor overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder i

København og omegn nyttiggøres som fyldmateriale.

Erfaringer fra andre større anlægsprojekter i Københavnsområdet viser, at overskudsjord har tilstrække-

lige geotekniske egenskaber til at fungere som opfyldning. Det vil dog - som det også gælder for stort set

hele indre København - være nødvendigt at pælefundere de fleste bygninger og konstruktioner, der

måtte komme efterfølgende.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Til opbygning af en del af kystlandskabet vil der blive brugt ren jord. Selve opfyldningen af Lynetteholm

vil bestå af både ren jord og ikke rensningsegnet forurenet jord, som ikke egner sig til at blive renset.

I hovedstadsområdet er der gennem en del år produceret 2-3 mio. tons ren og ikke rensningsegnet foru-

renet jord årligt i forbindelse med anlægsarbejder.

Københavns Kommune har pligt til at anvise en bortskaffelsesmulighed for jord, der opgraves i kommu-

nen. Kapaciteten for modtagelse af ren jord i By & Havns landvindingsprojekt på Nordhavn er opbrugt, og

restkapaciteten for modtagelse af ikke rensningsegnet forurenet jord i kommunens deponeringsanlæg,

KMC Nordhavn, er også opbrugt, men der er meddelt en miljøgodkendelse til midlertidigt oplag af ren og

ikke rensningsegnet forurenet jord i perioden ved deponeringsanlægget.

I Kommuneplan 2019 fremgår det, at håndteringen af overskudsjord i et projekt så vidt muligt skal ske i

en helhedsorienteret og bæredygtig proces. Overskudsjord skal så vidt muligt håndteres lokalt, så kost-

bar og miljøbelastende flytning undgås, f.eks. gennem nyttiggørelse i klimasikring, støjafskærmning, er-

statning for råstoffer, rekreative landskaber mv. (Københavns Kommune, 2020).

På baggrund af erfaringerne fra jordmodtagelse i Nordhavn forventer By & Havn, at den årlige mængde

jord, der er blevet produceret i København og omegn i de seneste år, vil fortsætte. Opfyldningen af Ly-

netteholm vil derfor betyde, at overskudsjord i mange år fremover kan nyttiggøres lokalt frem for at blive

nyttiggjort eller deponeret andetsteds. I overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer vil Ly-

netteholm medvirke til, at jorden bliver nyttiggjort til klimasikring og til tilvejebringelse af arealer til by-

udvikling.

Etablering af Lynetteholm

Lynetteholms perimeter etableres primært i form af traditionelle dæmninger af jord og sten. Perimeteren

mod nord, kaldet nordlig kaj, bliver dog etableret som en såkaldt fangedæmning, som består af to gensi-

digt forankrede kombineret rørpæle og spunsvægge med sandfyld imellem. I driftsfasen foretages opfyld-

ning med overskudsjord inden for den etablerede perimeter. Opfyldningen af området slutafdækkes med

2 meter rene materialer.

Vanddybden i opfyldsområdet varierer mellem 5 m og 15 m, og den endelige fyldhøjde ligger i kote +4,0

m, altså 4 meter over havspejlet.

By & Havn forventer, at de årlige jordmængder, som er til rådighed for Lynetteholms opfyldning, svarer

til de mængder, der er registreret hos KMC Nordhavn og hos By & Havns modtagelsesanlæg for ren jord.

På de to jordmodtagelsesanlæg er der i perioden 2013

–

2018 registreret en gennemsnitlig tilførsel af ren

og ikke rensningsegnet forurenet jord på 2,6 mio. ton/år, varierende mellem 1,7 mio. ton/år og 3,2 mio.

ton/år.

Baseret på disse tal og en forventet samlet kapacitet i Lynetteholm på ca. 81,8 mio. ton for det færdige

projekt vil opfyldningstiden være ca. 30 år.

Andelen af ren jord forventes at være 40 % i gennemsnit, baseret på registreringer over modtaget jord i

Nordhavn.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Faseopdeling af opfyldningen

Da jorddepotet KMC Nordhavn er fyldt op, er der brug for, at der kan modtages ikke rensningsegnet foru-

renet jord i Lynetteholm, inden hele perimeteren er etableret. Derfor planlægger By & Havn, at jordop-

fyldningen sker fasevis i to områder, som adskilles af en intern spunsvæg.

Som udgangspunkt forventer By & Havn, at Lynetteholm bliver opfyldt fra syd og videre mod nord. Byud-

viklingsarealer kan udskilles fra nyttiggørelsesområdet, efterhånden som de opnår en tilstrækkelig ud-

strækning og opfyldningshøjde. Størrelsen på de udskilte byudviklingsarealer er endnu ikke fastlagt, men

By & Havn forventer, at de typisk vil være mellem 5 og 20 ha.

Fase 1

Opfyldning i fase 1 sker i et mindre område tæt på modtageanlægget på Refshaleøen. Foruden over-

skudsjord fra Københavnsområdet skal Lynetteholm i fase 1 modtage jord fra KMC Nordhavn. KMC Nord-

havn forventer frem til medio 2022 at mellemoplagre ca. 2,7 mio. ton ikke rensningsegnet forurenet jord,

fordi deponeringsanlæggets kapacitet i Nordhavn er opbrugt.

Arealet, som skal benyttes i fase 1, er beregnet til at kunne indeholde 4,3 mio. m³, svarende til 8,6 mio.

tons.

Der fyldes op til kote +4,0 og afsluttes med 2 meter rene materialer.

Den nordlige afgrænsning af fase 1 bassinet (den interne spunsvæg) er placeret ca. 100 m syd for den

eksisterende udløbsledning fra renseanlægget Lynetten, U1.

Under opfyldning af fase 1 bassinet forventes en årlig udledning af overskudsvand fra fortrængning af

jord og nedbør i området på ca. 2 mio. m

. Udledningen forventes at ske dels gennem udsivning gennem

den interne dæmning og den sydøstlige dæmning, dels ved pumpning til bassinet for Fase 2. Alternativt

kan dette ske til pumpestationen for Fase 2 og herfra til den permanente udløbsledning til Øresund. Mid-

lertidig pumpestation etableres i Fase 1-området til bortledning af det overskudsvand, der ikke udsiver

gennem dæmningerne, frem til den permanente pumpestation for Fase 2 er oprettet. Mængden af over-

skudsvand afhænger af nedbør, tidevand, og hvor meget jord der modtages om året. Derfor kan udled-

ningsmængden variere fra 1,6 mio. m³/år til 2,1 mio. m³/år.

Fase 2

Når hele Lynetteholms perimeter er etableret, vil der ske opfyldning af det nordlige område med både ren

og ikke rensningsegnet forurenet jord, som ikke vil blive holdt adskilt. Mindst de øverste to meter fra

kote +2,0 m til kote +4,0 m bliver opfyldt med rene materialer af hensyn til formålet om fremtidig byud-

vikling på arealet. Kystlandskabet vil ligeledes bestå af et renjordsbassin.

Overskudsvand fra opfyldningen i fase 2 udledes til havet. Det sker dels ved pumpning gennem en ud-

løbsledning øst for Lynetteholm og dels ved udsivning gennem perimeterdæmningerne. Den årlige for-

ventede mængde overskudsvand vil være ca. 1,8 mio. m

. Mængden af overskudsvand afhænger af, hvor

meget jord der modtages om året. Derfor forventes udledningsmængden at variere fra 1.4 mio. m³/år til

2,1 mio. m³/år.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Ledninger

I forbindelse med etableringen af Lynetteholm vil flere ledninger på søterritoriet blive påvirket.

BIOFOS’

to parallelle udløbsledninger,

U1, fra renseanlægget Lynetten skal forlænges og forstærkes/ud-

skiftes, før der kan ske opfyldning henover med jordfyld. Et tilhørende nødoverløb for udløbsledningerne

på Refshaleøen skal nedlægges. BIOFOS’

30 kV højspændingskabel mellem Amagerværket og rensean-

læg Lynetten skal omlægges.

HOFOR's aflastningsledning fra Levantkaj/Nordhavn, U4, skal forlænges forbi perimeterkonstruktionen.

HOFOR's trykledning mellem Nordhavnen og Renseanlæg Lynetten forløber under Trekroners bølgebry-

der, hvor der er tilsluttet et udluftningstårn. Bølgebryderen skal fjernes, og udluftningstårnet sikres med

stenkastning.

Desuden er der udløbsledninger på Refshaleøen; en større regnvandsledning fra det tidligere skibsværft

B&W samt mindre ledninger for vejafvanding og pladsafvanding omkring tørdokken. Disse ledninger skal

forlænges gennem det kommende opfyldningsareal frem til udløb ved den nye arbejdskaj.

Inden for projektområdet ligger Energinets 132 kV elkabel. Kablet går fra Svanemøllens koblingsstation

til Amagerværket og er taget ud af drift i foråret 2020. Kablet erstattes af et nyt kabel, som Energinet

etablerer uden for Lynetteholms projektområde. Det nye kabel forventes etableret i 2021 og idriftsat me-

dio 2022. Det gamle kabel vil frem til ultimo 2021 være placeret i området. Kablet er oliefyldt og skal så-

ledes optages fra havbunden efter brug.

Telias kommunikationskabel krydser perimeteren flere steder og omlægges i første halvdel af 2021.

I forbindelse med etableringen af adgangsvejen fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen vil

forsyningsledninger på land på Kraftværksøen blive påvirket, som er afgørende for hovedstadsområdets

forsyning med el, fjernvarme og affaldsbortskaffelse. Der har derfor været en tæt dialog mellem de for-

skellige forsyningsselskaber og By & Havn for at finde det bedst mulige vejtracé, som balancerer de for-

skellige hensyn, så forsyningssikkerheden fastholdes.

2.3

Klimasikring

Lynetteholm skal indgå som en del af fremtidens stormflodssikring af København og sikre mod konse-

kvenserne af havspejlsstigninger. Da der er store usikkerheder på, hvor meget havspejlet stiger efter år

2100, og hvor hyppige og store stormfloder bliver, er Lynetteholm projekteret på en såkaldt adaptiv

måde, så det er muligt senere at forhøje perimeteren og sikre det evt. kommende byudviklingsområde. I

projekteringen af Lynetteholm tager By & Havn udgangspunkt i følgende forhold:

›

Sikring af Lynetteholms terræn er baseret på en fremskrevet vandstand i år 2200 med et beskyttel-

sesniveau svarende til en 10.000 års stormflodshændelse indenfor 200 år.

Terrænkoten (oversiden af jordopfyldningen) anlægges i kote +4,0 m. Oven på opfyldningen vil der

komme vejfyld og overfladedække m.m., så det endelige niveau bliver højere end +4,0 m

Sikring af perimeterkonstruktionerne baseres på en fremskrevet vandstand i 2070 og en acceptabel

mængde bølgeoverskyl for 100 års bølgen. Kronekote af perimeterkonstruktionerne anlægges i in-

tervallet +2,5 til +3,5 m

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

›

Perimeterkonstruktionerne kan forstærkes i perioden op til år 2070 til et nyt beskyttelsesniveau,

f.eks. til en 100-års hændelse i år 2200, baseret på nyeste information om ekstreme bølger og havs-

pejlsstigninger til den tid.

2.4

Perimeterens udformning

Hovedparten af perimeterkonstruktionerne består af dæmninger opbygget med en kerne af sand og min-

dre sten og med større sten på ydersiden. Mod nord består perimeteren af to gensidigt forankrede paral-

lelle kombineret rørpæle- og spunsvægge med sandfyld mellem væggene, en såkaldt fangedæmning. På

ydersiden af den østlige perimeterkonstruktion etablerer By & Havn et kystlandskab med sandstrande og

stenstrande, og mellem strandene optræder der kystfremspring, som skal beskytte strandene mod ero-

sion.

Kystlandskabet

By & Havn opbygger et kystlandskab mod Øresund som en del af Lynetteholms østlige perimeter se Figur

2-2. Kystlandskabet tjener tre formål: Klimasikring, natur og rekreation. Strande og flade kyststræknin-

ger reducerer bølgepåvirkningen og virker derfor som klimasikring. Kystlandskabet bidrager samtidig

med naturområder, som giver borgerne mulighed for at komme tæt på vandet i et rekreativt område.

Figur 2-2

Perimeteren bliver udformet med et kystlandskab mod øst og dæmninger langs den øvrige del. Illu-

stration fra COWI, Arkitema, Tredje Natur (By & Havn, 2020d).

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Lynetteholm er placeret ca. 300 meter øst for Trekroner, hvorved de eksisterende ålegræsenge bevares.

Strandområdernes varierende bundforhold, overflader, dybder og hældninger langs perimeteren bidrager

til nye levesteder for både land- og vandlevende dyr og planter.

Dæmning med stenbeskyttelse

Der anlægges dæmning med stenbeskyttelse på hele den vestlige perimeter, dele af den nordlige perime-

ter samt den sydligste del af den østlige perimeter.

Dæmningerne med stenbeskyttelse består af en kerne af marint sand, og uden på den lægges sten. Un-

der hele dæmningen udskiftes gytje med marint sand.

Fangedæmningen

En del af den nordlige perimeter består af en fangedæmning som forberedes, så den senere kan anven-

des som en kaj. Den konkrete anvendelse er ikke en del af dette projekt.

Fangedæmningen etableres med lodrette for- og bagvægge i en kombination af stålrør og spunsvægge.

Topkoten på den forreste væg er fastlagt til kote +2,5 m, og terrænet bag fangedæmning føres op til

kote +4,0 m af hensyn til klimasikring.

Delelementerne i den østlige perimeter

Perimeteren starter fra sydøst med en lang dæmning med stenbeskyttelse. Denne type dæmning erstat-

tes nordpå af en dæmning med stenstrand på ydersiden. Stenstranden beskyttes af kystfremspring på

midten.

I den nordlige ende af stenstranden etableres et kystfremspring, som har til formål at sikre sandstranden

nord for mod erosion.

Nord for kystfremspringet anlægges en dæmning med sandstrand på ydersiden. Sandstranden beskyttes

på midten af endnu et kystfremspring. Nord for den nordligste strand fastholdes stranden af en dæmning

med stenbeskyttelse. En kort beskrivelse af dæmningerne med sten- og sandstrande og kystfremspring

følger nedenfor.

2.4.4.1

Dæmninger med sten- og sandstrande og kystfremspring

Sten- og sandstrande opbygges af en bagvedliggende permanent dæmning og en midlertidig dæmning,

som afgrænser strandene. I området mellem de to dæmninger, hvor strandene opbygges, foretages der

ingen udskiftning af gytjen med sand. Strandene består af et nedre lag af opfyldt ren jord og et toplag af

enten ral (stenstrand) eller marint sand (sandstrand).

For at begrænse brugen af marint sand, der er et værdifuldt råstof, anvender By & Havn en del ren jord i

konstruktionen af sten- og sandstrande. Ren jord må af hensyn til miljøet kun indbygges i et aflukket

bassin, så der ikke sker spredning og sedimentation af jordpartikler i havområdet. Bassinet konstrueres

ved at anlægge sten- og sandstrandene mellem en permanent dæmning mod vest og en midlertidig

dæmning mod øst. Den midlertidige dæmning består af ral, og den fjernes, når jordopfyldningen med ren

jord er gennemført, og efter strandene med toplag af ral eller marint sand er etableret. Opfyldning med

ren jord vil først ske i driftsfasen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 2-3

Principskitse af midlertidige og permanente dæmninger i forbindelse med konstruktion af kystlandska-

bet mod øst. Baseret på MKR.

Den permanente østlige dæmning samt den midlertidige dæmning etableres på havbund, efter at gytje er

udskiftet med marint sand. Den permanente dæmning består af en kerne af marint sand med sten

udenpå. Den midlertidige dæmning består af ral og sprængstensfyld. De tre kystfremspring, som skal

fastholde sand og ral på de anlagte strande, bliver anlagt med en kerne af sand og ral med sten udenpå.

Tilslutningen til Refshaleøen

Den sydlige del af Lynetteholm tilsluttes Refshaleøen. På hovedparten af strækningen er Refshaleøen i

dag afgrænset af en stenkastning, mens en mindre strækning mod sydøst består af en spunsvægsindfat-

ning.

Tilslutningen af Lynetteholm til Refshaleøen udfører By & Havn ved at opfylde med opfyldningsjord di-

rekte mod den eksisterende stenskråning. Dæksten fra stenkastningerne, som lever op til forudsætnin-

gerne for de nye dæksten, genanvendes i de nye dæmninger.

2.5

Adgangsvej

By & Havn etablerer en adgangsvej, som i driftsfasen skal anvendes til jordtransport med lastvogne (Fi-

gur 2.1). Anlæg af adgangsvejen vil blive igangsat i anlægsfasen. Så snart vejen er etableret, vil trans-

port til og fra Lynetteholm benytte denne vej. Indtil vejen er anlagt, vil det i anlægsfasen være nødven-

digt at benytte de eksisterende veje i området til entreprenørtrafik ifm. anlægsarbejdet.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Adgangsvejen anlægges langs Prøvestenskanalen uden for ISPS-sikringen, og derefter på dæmning over

til Kraftværksøen, tværs over denne, øst om Amager Ressourcecenter og videre på dæmning med opluk-

kelig bro over indsejlingen til Margretheholm Havn.

Herfra videre langs B&W’s gamle dokport til modta-

geanlægget på Refshaleøen syd for det nuværende havneslamsbassin. Vejen anlægges med et vejudlæg

på 9 meter.

Delstrækninger for adgangsvejen:

›

Nyt signalreguleret kryds ved nuværende Prøvestensbro og ny vej langs med den vestlige side af

Prøvestenen ud mod Prøvestenskanalen. Langs vejens østside placeres et hegn mod ISPS-området.

Vejen anlægges i en sådan afstand fra Prøvestenskanalen, at der vil være plads til at konstruere en

4 m høj jordvold. Jordvolden er ikke en del af anlægsprojektet.

Ny vej på dæmning over Prøvestenskanalen. Der anlægges en rørgennemføring under dæmningen

for at sikre vandgennemstrømning i Prøvestenskanalen og for at tilgodese ud- og indsejling til Kø-

benhavns Motorbådsklub.

Vej, der krydser Kraftværkshalvøen via Kraftværksvej, øst om Amager Ressourcecenter og kryd-

sende Vindmøllevej til Margretheholm nordkyst

Ny vej på dæmning over indsejling til Margretheholm Havn til Refshalevej.

Fra Refshalevej skal lastbilerne på en ny vej på dæmning uden om B&Ws gamle dokport og herfra

videre til modtageanlægget.

›

Som led i etableringen af adgangsvejen skal der etableres en dæmning på tværs af indsejlingen til Mar-

gretheholm Havn. Dæmningen forsynes med en oplukkelig bro, så lystbåde med høje master til og fra

Margretheholm Havn kan passere vejen på hverdagsaftener og i weekenden, når vejen på dæmningen

ikke anvendes til jordtransport. Frihøjden under broen er i størrelsesordenen 4,5 meter, så mindre både

vil kunne passere på tidspunkter, hvor vejen benyttes til jordtransport.

Vejen anlægges som en traditionel opbygget vej med cementstabiliseret grusbærelag (på de grund af de

svage jordbundsforhold) og asfaltbelægning på enten eksisterende områder eller på nye dæmninger op-

bygget af sand, sten og grus. Eksisterende områder ryddes for evt. muld/overjord/fyld og gamle belæg-

ninger samt evt. installationer, inden vejen anlægges. De belagte områder for den tunge trafik på modta-

geanlægget opbygges på samme måde som for adgangsvejen.

2.6

Lynetteholms anlægsfase

I anlægsfasen, altså den fase, hvor perimeterkonstruktionerne bliver anlagt, vil der foregå en række akti-

viteter. Disse bliver beskrevet nedenfor sammen med de metoder og maskiner, der forventes at blive be-

nyttet.

Udskiftning af gytje og uddybning af sejlrender

Der optræder blød havbund bestående af gytje på store dele af havbunden i de områder, hvor perimeter-

konstruktionerne ønskes placeret. Gytjen skal skiftes ud med sand for at etablere et stabilt underlag til

perimeterkonstruktionerne. Tilsvarende skal gytjen udskiftes med sand omkring den interne dæmning

mellem fase 1 og fase 2 jordopfyldningen.

Desuden skal der foretages uddybning af sejlrender i Kronløbet mellem Nordhavn og Lynetteholm og i

Svælget syd for Middelgrunden for at garantere de nødvendige vanddybder. I Svælget udgøres havbun-

den primært af kalk.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Bundudskiftningen sker ved, at den eksisterende gytje graves op med specielle uddybningsfartøjer eller

gravemaskiner med grab eller skovl anbragt på pramme.

Herefter bliver gytjen lastet på uddybningsfartøjer eller pramme og sejlet til såkaldt klapning på en udpe-

get klapplads eller til det eksisterende Lynettedepot på Refshaleøen, afhængig af hvor forurenet gytjen

er. Uddybning af Kronløbet og Svælget sker på tilsvarende måde eller ved hjælp af sandsugere.

Afgravning af gytje og uddybningsarbejderne kan medføre, at der opstår opslæmning af fine partikler i

vandet, som vil vise sig som sedimentfaner. Af hensyn til det marine miljø og lysblokering fra sediment-

fanerne er der stillet vilkår om, at By & Havn skal uddybe og afgrave i vinterhalvåret, mens tilbagefyld

med sand også kan gøres om sommeren.

Gytjeafgravningen vil være én af de første aktiviteter og vil foregå forud for etableringen af perimeter-

konstruktionerne.

Sandmaterialer, der skal indbygges under perimeteren i forbindelse med udskiftningen af gytjen, vil blive

sejlet til fra et råstofindvindingsområde og vil blive indbygget i området mekanisk ved hjælp af gravema-

skine fra pram eller ved klapning, alternativt hydraulisk ved indpumpning gennem rør.

Når der under anlægsarbejdet opgraves gytje, vil der ske et vist spild af sediment, der kan frigive forure-

nende stoffer til vandmiljøet. Opgravningen vil blive tilrettelagt således, at de maksimale miljøkvalitets-

krav overholdes. Etablering af dæmning med stenbeskyttelse

Når By & Havn anlægger dæmninger med stenbeskyttelse, sker det i flere faser. Typisk vil de største

mængder materiale blive anlagt fra pramme. Det gælder kernematerialerne som ral- og sprængstensfyld

og marint sandfyld, som vil kunne klappes fra splitpramme. Splitpramme kan ikke placere materialer med

stor præcision, og derfor håndteres stenbeskyttelsen på forsiden af dæmningen med hydraulisk

grab/skovl fra pram eller med gravemaskine fra etableret kørevej på dæmningen.

Etablering af fangedæmning

Fangedæmningen består af en forvæg og en bagvæg af rørpæle med spunsjern imellem. Væggene er

gensidigt forankrede, og mellem væggene fyldes der op med marint sand. På forsiden etableres ligeledes

sandfyld.

Nedbringning af pæle udføres med specialmaskiner på flydende pramme eller jack-up pramme, som har

støtteben på bunden. Pælenedbringningen udføres ved vibrering og ramning. Arbejdet med etableringen

af fangedæmningen vil foregå døgnet rundt, men særligt støjende arbejde vil umiddelbart kun kunne ud-

føres i dagtimerne i henhold til Københavns Kommunes forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige

bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune. Det bemærkes, at Københavns Kommune efter an-

lægslovens § 19, skal være til tilsynsmyndighed for støj, vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med

anlæg af Lynetteholms perimeter på søterritoriet. Det vil derfor være op til kommunen at vurdere, om

forskriften for bygge- og anlægsarbejder, eller reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 42, skal gælde for an-

lægsprojektet.

Opfyldning med marine sandmaterialer sker ved indpumpning eller med gravemaskiner og/eller grabma-

skiner fra flåde. Indbygningen af sand vil evt. også foregå med jordhåndteringsmateriel (lastbiler, gum-

miged, gravemaskiner, bulldozere m.v.).

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Etablering af dæmning med sten- og sandstrand

Princippet i anlæg af en dæmning med stenstrand eller med sandstrand følger en bestemt rækkefølge.

Først etableres dæmninger, så der dannes et lukket bassin til placering af ren jord. Strandene anlægges

dermed nogle år efter anlæg af dæmningerne, når der er fyldt op med ren jord. Der opfyldes ren jord un-

der strandene i driftsfasen som erstatning for marint sand.

De største materialemængder er ren jord, som bliver indbygget fra landsiden. Da renjordsfyld skal ind-

bygges direkte oven på havbund, som for det meste består af gytje, skal jordfyld indbygges i tynde lag

for at undgå brud i jorden. De tynde lag kan udlægges fra gravemaskine på en pram eller med et trans-

portbånd, som kan bevæges rundt i bassinet på en pram for at få et ensartet tyndt jordlag udlagt. Når

man har fået etableret et sikkert stabiliseringslag på flere meters tykkelse, kan man fortsætte med den

traditionel bagtipning som på Nordhavnsudvidelsen. Efterfølgende opfyldning med ral eller sand for etab-

lering af strandene vil også ske fra landsiden. Sandet blive pumpet ind fra fartøjer på vandsiden gennem

rør. Det planlægges, at ral fra midlertidige dæmninger beskrevet ovenfor genanvendes i anlægsprojektet.

Etablering af kystfremspring

By & Havn etablerer tre kystfremspring, som skal beskytte strandene. Arbejdsgangene er principielt de

samme som for etablering af de permanente dæmninger, hvor først gytjen afgraves og udskiftes med

sand, hvorefter kerne af sand og sprængstensfyld udlægges, efterfulgt af placering af dæksten.

Opfyldning mod eksisterende stenskråninger på Refshaleøen

Dækstenene på eksisterende stenkastninger langs Lynettedepotet fjernes med en gravemaskine og bliver

genanvendt i det omfang det er muligt. Herefter bliver der lagt opfyldt jord direkte op mod skråningen.

Intern væg mellem fase 1 og fase 2 opfyldningen

Da opfyldningen af Lynetteholm sker i to faser, er der behov for en intern væg til afgrænsning af fase 1,

indtil perimeteren for fase 2 er anlagt.

Eksisterende anlæg nær Lynetteholm

I forbindelse med etableringen af Lynetteholm vil der blive ændret eller fjernet enkelte af de eksisterende

anlæg, se Figur 2-4.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 2-4

Eksisterende anlæg i nærområdet til Lynetteholm. Nogle af anlæggene bliver fjernet eller ændret.

Fra MKR.

Yderst på molehovedet ved Levantkaj står styrbordsfyret til indsejlingen. Mellem fyret og Skudeløbet lig-

ger en stenkastning. Styrbordsfyret og dele af stenkastningen fjernes for at rette Kronløbet ud og for-

bedre manøvresikkerheden.

Vest for Lynetteholm ligger Trekroner Fort med nordlig og sydlig bølgebryder. Der ligger et fyr på begge

spidser af bølgebryderne. Såvel bølgebrydere som fyr bliver fjernet. Det eksisterende udluftningstårn pla-

ceret i den sydlige bølgebryder bevares. Omkring Trekroner Fort findes en påsejlingssikringi form af be-

tonklodser, hvoraf nogle allerede er fjernet. De resterende fjernes.

Arbejdsarealer og arbejdspladser

Arbejdsarealer, som skal bruges i anlægsfasen, fremgår af Figur 2.1.

En del af området, som i driftsfasen skal bruges til modtageanlæg, vil blive brugt som midlertidigt ar-

bejdsareal og mellemdepot i anlægsfasen.

På Kraftværkshalvøen etablerer By & Havn en arbejdsplads, eventuelt med mellemoplag. Den eksiste-

rende kaj anvendes til arbejdskaj. Desuden forventes det, at der vil blive behov for arbejdsplads og evt.

mellemoplag på Prøvestenen i forbindelse med etablering af adgangsvejen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Mellemoplag i Nordhavn etableres, da der indgår leverancer af store mængder spuns og materialer til

bygning af Lynetteholms perimeter.

Byggepladsen forsynes med indhegning og porte.

Modtageanlæg

På Refshaleøen anlægger By & Havn et modtageanlæg, hvor jorden kan vejes og eventuelt analyseres,

inden den indbygges i Lynetteholm. Da kapaciteten i depotet i Nordhavn snart er opbrugt, er der behov

for at modtage jord i Lynetteholm, inden hele perimeteren er anlagt. Modtageanlægget skal derfor være

etableret og klar til drift, før hele Lynetteholms afgrænsning er anlagt.

Modtageanlægget omfatter:

›

Administrationsbygning i to etager med kontorarbejdspladser, frokoststue/mødelokale, køkken, toi-

letter, omklædnings- og baderum. Bygningen udføres som en permanent bygning.

Garage og værksted i hal med minimum 8 meter indvendig højde, rulleporte, depotrum og tæt gulv

med opsamling af spild.

Tre brovægte med selvbetjeningsterminaler.

Bygning med vejebod med kontorarbejdspladser, toilet og bad. Fra bygningen skal der være udsyn

over brovægtene, så de indkomne læs kan kontrolleres.

Eventuelt lastvognsvaskeanlæg med recirkulation af vaskevand.

Modtageområdet sikres med indhegning og adgang via fjernbetjente porte, og der etableres pladsbe-

lysning af hele området på master af 6-8 meters højde.

Alle belægninger på modtageområdet og på vaskepladsen forsynes med tæt belægning og opsam-

ling af overfladevand. Dette ledes via sandfang og olieudskiller til kloak.

2.7

Lynetteholms driftsfase

I driftsfasen modtager Lynetteholm jord inden for den perimeter, By & Havn har etableret i anlægsfasen.

I driftsfasen vil nyttiggørelsesanlægget være åbent for modtagelse af lastbiler med jord mandag til fredag

i tidsrummet 7.00 til 16.00. Lørdag og søndag vil der ikke være aktivitet. I det omfang, at støjbidraget til

omgivelserne ikke overskrider gældende støjgrænser, må der på nyttiggørelsesanlægget håndteres jord

inde på anlægget uden for åbningstiden, ligesom der kan tilføres jord fra pram. Der kan i enkelte tilfælde

være behov for at arbejde uden for disse tidsrum. Internt arbejde på nyttiggørelsesanlægget samt mod-

tagelse af jord fra pram kan ske, når de gældende støjgrænser overholdes.

Via modtageanlægget på Refshaleøen køres jord direkte til jordtippen i Lynetteholm. Her aflæsses jorden

på terræn og indbygges med entreprenørmaskiner i den vandfyldte lagune. Det forventes udført med

gravemaskine på pram i lagune eller transportbånd på pram, når der skal udlægges tynde jordlag som

stabiliseringslag. Når stabiliseringslaget er udlagt på de områder, hvor der er store tykkelser af gytje, vil

der være mulighed for at tippe direkte i lagunen.

Under afvikling af mellemdepotet af jord fra KMC Nordhavn forventer By & Havn, at der vil være behov

for at modtage jord med pram i 1–3 år. Efter pramsejlads til arbejdskaj på den sydlige del af Lynetteholm

læsses jorden med gravemaskine eller frontlæsser på dumper og køres til jordopfyldningsområde og ind-

bygges med gravemaskine i den vandfyldte lagune, med gravemaskine på pram i lagune eller transport-

bånd på pram når der skal udlægges tynde jordlag som stabiliseringslag.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Materialer til opfyldning

By & Havn anvender både ren jord og ikke rensningsegnet forurenet jord til opfyldning af Lynetteholm.

Den jord, der ønskes nyttiggjort som opfyldning i Lynetteholm, er overskudsjord primært fra bygge- og

anlægsarbejder i København og omegn. Det vil sige, at det er jord, som er tilovers i de enkelte projekter

og derfor skal bortskaffes. Jorden består både af ren jord (ca. 40%) og ikke rensningsegnet forurenet

jord (ca. 60%).

Den ikke rensningsegnet forurenet jord stammer typisk fra de øverste ca. 2 m og svarer dermed til den

jord, som i dag ligger i og umiddelbart under overfladen i byen. Den rene jord findes typisk i dyberelig-

gende jordlag.

Erfaringerne fra Nordhavnsdeponiet viser, at den forurenede del af jorden i gennemsnit ligger meget tæt

på at kunne betegnes som ren jord.

I Lynetteholm bliver ren og ikke rensningsegnet forurenet jord blandet i opfyldningen, men dækket af et

lag ren jord øverst på min. 2 m.

2.7.1.1

Ren jord til kystlandskab og til øverste dæklag

By & Havn benytter ren jord til indbygning i kystlandskabet og som øverste dæklag af opfyldningen fra

kote +2,0 m til kote +4,0 m i driftsfasen, dog ligger opfyldningen lavere langs den østlige perimeter,

hvor kystlandskabet breder sig ind over nyttiggørelsesanlægget. Kystlandskabet og opfyldningen med ren

jord uden for den østlige perimeter under landskabet regnes ikke for en del af nyttiggørelsesprojektet

2.7.1.2

Ikke rensningsegnet forurenet jord

Ifølge Københavns Kommunes jordregulativ skal jord som udgangspunkt renses ned til de anførte græn-

seværdier i regulativet. Det gælder også ved blandingsforureninger. Københavns Kommune kan dog i

særlige tilfælde vurdere, at et jordparti ud fra geotekniske egenskaber ikke er rensningsegnet.

By & Havn vil i nyttiggørelsesanlægget modtage ikke rensningsegnet forurenet jord til indbygning i Ly-

netteholms Fase 1 og Fase 2 op til kote +2,0 m. Jorden indbygges sammen med ren jord.

2.7.1.3

Ikke rensningsegnet kulbrinteforurenet jord til særskilt celle

Nyttiggørelsesanlægget kan modtage og indbygge ikke rensningsegnet forurenet jord i en særskilt celle i

Lynetteholm med et indhold af kulbrinter (C6

–

C35) på op til 2.500 mg/kg TS (tørstof).

Dette svarer til KMC Nordhavns miljøgodkendelse. Den særskilte celle forventes opbygget på samme

måde som i Nordhavn. Cellen vil først blive placeret, når det opfyldte areal er stort nok til, at der kan

graves et hul i opfyldningen, som kan bruges til indbygning af den ikke rensningsegnet forurenet jord.

Herved sikres det, at cellen indkapsles i den øvrige jordopfyldning, så udsivningen af forurenende stoffer

fra cellen bliver meget lav.

Der kan modtages op til 100.000 tons af denne type af forurenet jord. Mængden

svarer til ca. 1,2 ‰ af

den samlede jordmængde til Lynetteholm.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

2.7.1.4

Tungmetalforurenet jord

Der vil indgå tungmetalforurenet jord i opbygning af Lynetteholm, ligesom der fra 2012 til 2020 blev

modtaget tungmetalforurenet jord i KMC Nordhavns deponi. KMC Nordhavn har opbygget en database

med et omfattende erfaringsmateriale over det faktiske indhold af metal i den modtagne jord.

Den modtagne jord i Nordhavnsdeponiet i perioden 2012-2020 svarer i gennemsnit til ikke rensningseg-

net forurenet jord for så vidt angår tungmetalindholdet. Ren jord er ikke indbygget i Nordhavnsdeponiet.

I Lynetteholm forventes den samlede mængde af overskudsjord til indbygning at bestå af ca. 40 % ren

jord og ca. 60 % ikke rensningsegnet forurenet jord. Det gennemsnitlige indhold af tungmetaller forven-

tes derfor at blive mindre end i Nordhavnsdeponiet.

Modtageanlæg på Refshaleøen

På Refshaleøen etablerer By & Havn et modtageanlæg, hvor jorden kan vejes og eventuelt analyseres,

inden den bliver indbygget i Lynetteholm. Indretningen af modtageanlægget er skitseret i Figur 2-5.

Figur 2-5

Den forventede indretning af modtageanlægget på Refshaleøen. Fra MKR.

Da kapaciteten i KMC Nordhavns depot er opbrugt, er der behov for at modtage jord i Lynetteholm, inden

hele perimeteren er anlagt. Modtageanlægget skal derfor være etableret og klar til drift, når opfyldnings-

bassin 1 (fase 1) er etableret.

Der vil blive anvendt en del materiel under driften af modtageanlægget. I Tabel 2-1 vises en oversigt

over det materiel, By & Havn forventer at anvende, og hvor længe det vil blive anvendt.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Tabel 2-1

Oversigt over, det materiel, der forventes anvendt, og hvor længe det vil blive anvendt. Fra MKR.

Tilkørsel af jord i driftsfasen

I driftsfasen forventer By & Havn, at jord til Lynetteholm som udgangspunkt bliver transporteret med

lastbil. By & Havn etablerer en ny adgangsvej, der skal benyttes til lastbiltrafik med jord til Lynetteholm.

Vejforbindelsen forløber over Prøvestenen og Kraftværkshalvøen ud til Refshaleøen (se Figur 2.1).

Adgangsvejen indeholder en dæmning mellem Prøvestenen og Kraftværkshalvøen. Dæmningen forsynes

med en åbning, så både fra Københavns Motorbådsklub kan komme under dæmningen og ud mod Øre-

sund. Der etableres ligeledes en dæmning mellem Kraftværkshalvøen og Refshaleøen på tværs af indsej-

lingen til Margretheholm Havn. Denne dæmning bliver forsynet med en klapbro, så fritidsbåde med mast

kan passere dæmningen.

Afvikling af mellemoplag på KMC Nordhavn

Kapaciteten til modtagelse af ikke rensningsegnet forurenet jord hos KMC Nordhavn blev opbrugt i slut-

ningen af 2020. Herefter vil jorden midlertidigt blive oplagret i Nordhavn, indtil Lynetteholm er klar til at

modtage jord fra primo 2023.

KMC Nordhavn forventer, at der vil være behov for midlertidigt at oplagre ca. 2,5 mio. ton ikke rens-

ningsegnet forurenet jord. Denne jord skal sejles fra Nordhavn til Lynetteholm med pram, når opfyld-

ningsbassin 1 er etableret. Afviklingen af jorden forventes at tage 1-3 år.

Jorden bliver udskibet og sejlet fra Nordhavn fra det område, som er reserveret til en fjerde, endnu ikke

etableret krydstogtterminal.

Udledning af vand fra Lynetteholm

Havvand og regnvand inden for perimeteren fortrænges i takt med, at området fyldes op med jord. Van-

det vil blive udledt ved en kombination af pumpning gennem en ledning til et vandområde øst for Ly-

netteholm samt en mindre del ved udsivning gennem perimeterkonstruktionerne.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

2.8

Tidsplan

Anlægs- og driftsfasen overlapper hinanden, da By & Havn forventer at anlægge perimeteren i årene

2021 til starten af 2024, samtidig med at By & Havn forventer at modtage jord til opfyldning af området

fra primo 2023. Opfyldningen af Lynetteholm forventes at tage i størrelsesordenen 30 år.

En detaljeret tidsplan for anlægsprojektet er vist i Figur 2-6.

Figur 2-6

Forventet tidsplan for etablering af Lynetteholm. Bemærk at anlægsfasen og driftsfasen overlapper.

2.9

Forbrug af råstoffer og naturressourcer

By & Havn skal anvende betydelige mængder råstoffer og naturressourcer til etableringen af Lynette-

holm. Typerne og de tilsvarende mængder fremgår af Tabel 2-2.

Tabel 2-2

Oversigt over materialer til etablering af Lynetteholms perimeter. Herudover opfyld af ren og ikke

rensningsegnet forurenet jord på 81,8 mio. ton. Mængderne til brug for adgangsvejen og dæmninger

er ikke indeholdt i disse mængder.

Mængder fra MKR

17.000 tons

1.550 m³

170.000 m³

1.520.000 m³

505.000 m

1.720.000 m³

4.070.000 m³

1.530.000 m³

Materiale

Stål til fangedæmning og sydlig kaj

Beton

Dæk- og filtersten

Sprængstensfyld/Ral

Geotekstil

Blødbundsmateriale (bortskaffes)

Marint sand

Ren jord

2.10

Klapning af havbundsmaterialer

I forbindelse med anlæg af Lynetteholms perimeter skal den bløde havbund af gytje udskiftes med sand

for at sikre, at dæmningerne etableres på et stabilt grundlag.

De mest forurenede materialer, som graves op fra havbunden, skal deponeres i det eksisterende Lynette-

depot (havneslam) på Refshaleøen. Det planlægges, at de rene og lettere forurenede havbundsmaterialer

bliver klappet på to klappladser i Køge Bugt. For materialerne til klapning skal indholdet af miljøfrem-

mede stoffer være under det øvre aktionsniveau, hvor der kunne være begyndende effekter for havmil-

jøet, i henhold til klapreglerne. For hovedparten af materialerne er indholdet af miljøfremmede stoffer

under det nedre aktionsniveau.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Mængden, der skal klappes, er omkring 1,8-2,5 mio. m³. Klapningen foretages over to år i perioderne

oktober 2021 til marts 2022 og oktober 2022 til marts 2023.

Klapningen forventes foretaget med splitpram. Klapning foregår ved, at fartøjet sejler ind til den ønskede

position på klappladsen, hvor fartøjet tømmer sin last ud igennem bunden af skibet.

Klappladserne og nærmeste omgivelser

Klapningen vil som udgangspunkt foregå på klappladserne ved Køge Bugt KBH Nordhavn A (KA) og KBH

Nordhavn B (KB). Placeringen af klappladserne fremgår af Figur 2-7. I forhold til vandplanlægningen er

klappladserne placeret i vandområde Østersøen 12 sm, der er et territorialfarvand, lige uden for vandom-

råde Køge Bugt. Den ene klapplads er et tidligere sandsugerhul, mens den anden ligger på en flad bund i

13-14 meters vanddybde.

Figur 2-7

Placering af de to klappladser.

By & Havn har foretaget en kapacitetsberegning, som viser, at der på pladserne er en kapacitet på hhv.

867.902 m

for klapplads KA og 1.754.550 m3 for klapplads KB, altså mere en 2,6 mio. m

Der er foretaget beregninger, som viser, at ca. 45 % af det klappede materiale forbliver på klappladsen,

mens resten spredes og aflejres i de omkringliggende områder.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Beskrivelse af klapmaterialet

Sedimentet, som skal klappes, opgraves under Lynetteholms perimeterkonstruktioner samt under den

interne dæmning i adskillelsen mellem fase 1 og 2 bassinerne. Til belysning af det opgravede sediments

sammensætning har By & Havn udført 39 boringer langs perimeteren, hvorfra der er udtaget sediment-

prøver til analyse.

Desuden skal der foretages uddybning af sejlrenden i Kronløbet (mellem Lynetteholm og Nordhavn) og

en sejlrende i området kaldet Svælget syd for Middelgrunden. For Svælget er der udtaget sedimentprøver

fra 11 prøvetagningssteder.

De udtagne sedimentprøver er analyseret for miljøfremmede stoffer. Prøverne er desuden analyseret for

total nitrat (N) og fosfor (P).

Der er i vejledningen om klapning af optaget havbundsmateriale (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) fast-

sat øvre og nedre aktionsniveauer, hvor det nedre niveau svarer til baggrundsniveauet. Det øvre aktions-

niveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter for havmiljøet. Imellem disse to

niveauer kan der som udgangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser, men der skal

foretages en nærmere vurdering af materialet. Materiale, der overstiger det øvre aktionsniveau, depone-

res i Lynettedepotet.

For hovedparten af materialerne til klapning er der ved sedimentundersøgelserne truffet indhold af miljø-

fremmede stoffer under det nedre aktionsniveau, mens en mindre del udgøres af lettere forurenet mate-

riale (sediment under den øvre aktionsværdi for klapning, men over den nedre aktionsværdi).

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger og overvågning i

projektområdet

Projektets anlægsfase

3.1

By & Havn vurderer, at der ikke sker væsentlige miljøpåvirkninger som følge af anlægsaktiviteterne i an-

lægsfasen. Der er dog en række moderate påvirkninger.

Anlægsaktiviteter for anlægsfasen er beskrevet i kapitel 2.5, men overordnet er der tale om, at den så-

kaldte perimeter til Lynetteholm, og ny adgangsvej til nyttiggørelsesanlægget på Refshaleøen, bliver an-

lagt, samt uddybning af sejlrender og klapning af havbundsmaterialer.

Det er By & Havns vurdering, at følgende forhold bliver påvirket i op til moderat grad i Lynetteholms an-

lægsfase:

›

Hydrografi: Strøm.

Klima: Den samlede klimapåvirkning fra direkte emissioner og indirekte kilder.

Støj: Nedbringning af spuns.

Bundvegetation og bundfauna: Inddragelse og ændringer af habitat.

Fugle: Habitattab, forstyrrelse og fortrængning og fødegrundlag.

Landskab: Påvirkning af havbunden ved fysiske indgreb. Visuel påvirkning som følge af anlægsar-

bejde og anlæg af perimeteren set fra nærzonen og mellemzonen.

Kulturarv: Visuel og fysisk påvirkning på kulturmiljøer.

Sejlads: Ændring af Kronløbet og lukning af Lynetteløbet, kommercielle fartøjer og lystfartøjer.

Start- og landingsbane for vandflyver. Adgang til Margretheholm Havn og Københavns Motorbåds-

klub og Margretheholm Havn.

Befolkning og sundhed: Rekreative interesser for småbåde.

Materielle goder: Støjgener for erhverv på land.

Herudover er der i projektet indarbejdet afværgeforanstaltninger og/eller overvågning for følgende områ-

der, selvom der kun er vurderet at være en ubetydelig eller lille påvirkning:

›

Geologi og grundvand

Sediment

Vandkvalitet

Forurenet jord.

Uddybning af sejlrenden i Svælget, syd for Middelgrunden, sker først i anlægsfasen mens uddybningen af

Kronløbet sker sidst i anlægsfasen. Uddybningen af sejlrender forventes ikke at få væsentlige indvirknin-

ger på miljøet. Sejlrenderne ligger uden for Natura 2000-områder og ligger desuden i et område, der er

forstyrret af sejlads. Endelig foretages uddybningen i vinterhalvåret, hvor biologisk aktivitet er begræn-

set. Optagningen af sediment fra sejlrenderne indgår i sammenhæng med vurderingen af udgravning un-

der Lynetteholms perimeter, og da det optagne sediment skal klappes indgår uddybningen desuden som

en del af miljøvurderingen af klapningen på lige fod med det opgravede materiale fra anlæg af Lynette-

holm, se afsnit 4.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.2

Projektets driftsfase

By & Havn vurderer, at driften af Lynetteholm vil medføre op til en væsentlig visuel påvirkning af land-

skabet set tæt på fra nærzonen, f.eks. fra Trekroner.

Det er også By & Havns vurdering, at det udgør en væsentlig påvirkning for sejlads til og fra Margrethe-

holm Havn, når det ikke er muligt at sejle ind og ud af havnen på hverdage fra kl. 7.00 til 16.00, fordi

broen mellem Kraftværkshalvøen og Refshaleøen er lukket i dette tidsrum. By & Havn vil derfor indgå i

dialog med brugere af Margretheholm Havn med henblik på at fastlægge supplerende åbningstider for

den oplukkelige bor. Med supplerende åbningstider inden for hverdage kl. 7-16, vil miljøpåvirkningen

være moderat. Aktiviteter i driftsfasen er beskrevet i kapitel 2.7, men overordnet er der tale om, at der

køres jord til modtageanlægget ved Lynetteholm, der efterfølgende opfyldes inden for perimeteren til Ly-

netteholm.

Det er By & Havns vurdering, at følgende forhold, ud over adgangen til Margretheholm Havn, bliver på-

virket i op til moderat grad af i Lynetteholms driftsfase:

›

3.3

Hydrografi: Strøm og arealinddragelse til havs

Landskab: Visuel påvirkning som følge af opfyldning af Lynetteholm set fra mellemzonen

Kulturarv: Visuel og fysisk påvirkning på kulturmiljøer

Sejlads: Ændring af Kronløbet og lukning af Lynetteløbet; Kommercielle fartøjer og lystfartøjer. Ad-

gang til Københavns Motorbådsklub.

Klima: Den samlede klimapåvirkning fra direkte emissioner og indirekte kilder.

Miljøpåvirkninger gennem projektforløbet

Miljøpåvirkningerne vil ændre sig i takt med, at projektet skrider frem. Derudover vil der i en periode

være påvirkninger fra både anlægsfasen og driftsfasen, da disse faser overlapper i forventeligt et år.

3.4

Geologi og grundvand

Den aktuelle miljøstatus omkring Lynetteholm

Lynetteholm etableres i et område, hvor de øverste geologiske lag udgøres af havaflejringer aflejret efter

istiden, især gytje. Gytje er et sediment dannet på havbunden af transporteret organisk materiale. Her-

under ligger istidsaflejringer og kalk.

I de dele af området, der er dækket af hav, er der ingen drikkevands- eller grundvandsinteresser i områ-

derne, der grænser op til projektområdet. Grundvandsmagasinerne under landområderne på Refshaleøen

er præget af dårlig vandkvalitet med bl.a. højt indhold af klorid. Der er ikke udpeget områder med drik-

kevandsinteresser eller områder med særlige drikkevandsinteresser i de områder, der grænser op til om-

rådet omkring Lynetteholm, og der er ingen anlæg med aktiv tilladelse til indvinding af grundvand til

drikkevand i områderne, der grænser op til Lynetteholm. I forhold til grundvandspotentiale er vurderin-

gen, at eventuelle forureningskomponenter, der transporteres til kalken, med stor sandsynlighed vil blive

transporteret videre til havnen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Påvirkninger i anlægsfasen

By & Havn vurderer, at etableringen af Lynetteholm lokalt vil medføre vedvarende påvirkning af de øver-

ste geologiske lag. Denne påvirkning vil være af lille betydning.

By & Havn vurderer, at projektet vil have lille eller ingen påvirkning af grundvandet i de tilgrænsende

områder på Refshaleøen og Margretheholm inkl. Kraftværkshalvøen samt omkring en udskibningshavn i

Nordhavn.

Påvirkninger i driftsfasen

Vurderingen i driftsfasen er som i anlægsfasen.

Kumulative påvirkninger

By & Havn har ikke kendskab til projekter eller aktiviteter, som vil bidrage til kumulativ påvirkning af

geologi og grundvand.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Se fastsatte vilkår i kapitel 7.1

”Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg”.

Overvågning

Ingen.

Se fastsatte vilkår i kapitel 7.1

”Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg”.

3.5

Sediment

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Overfladesedimentet inden for projektområdet udgøres i de dybe områder af gytje og sandet gytje, mens

der i højereliggende områder primært forekommer moræneler og sand. Sedimentet i projektområdet er

præget af forurening af metallerne bly, cadmium, kobber, kviksølv og zink, samt i nogen grad organiske

forbindelser. Der er i nogle områder konstateret forurening i en grad som indebærer, at sedimentet skal

deponeres på land.

Påvirkninger i anlægsfasen

Ved anlæg af Lynetteholm inddrages areal på havbunden på i alt 2,96 km

, som ved færdiggørelsen af

perimeterkonstruktionen udgår af det marine havbundsområde for kystvandet Nordlige Øresund. Ændrin-

ger af sedimentforhold fra vandlinjen og ned til eksisterende havbund vil ske i områderne langs perimete-

ren, hvor der etableres dæmninger og kystlandskab. Sammenfattende vurderer By & Havn, at tabet af

eksisterende havbund vil være af lokal udbredelse, vedvarende og af stor intensitet. På baggrund af det

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

begrænsede havbundsareal, som påvirkes, vurderer By & Havn, at den overordnede betydning af på virk-

ningen vil være lille.

Fysiske forstyrrelser af havbunden i forbindelse med fjernelse uddybning af Kronløbet, fjernelse af bølge-

brydere, nordligt- og sydligt fyr ved Trekroner vurderes at medføre en lille påvirkning på sedimentforhol-

dene, herunder selve sedimentsammensætningen.

Sedimentation, der sker som led i anlæg af perimeteren, medfører ændring i sedimentsammensætnin-

gen, hvor grovere sedimenttyper aflejres nær perimeteren, mens finere sedimenttyper spredes med

strømmen og aflejres i et større område. Modellering har vist, at der særligt kan forventes aflejring i om-

rådet øst for Trekroner og i mindre grad i Kronløbet, Yderhavnen og Kongedybet samt i et område nord

for Nordhavnsopfyldningen. Sedimentspredningens påvirkning vurderes at være lille.

Forurenet sediment udgør en mindre del (ca. 20 %) af den mængde, der bortgraves i anlægsfasen, og er

primært beliggende i de øvre sedimentlag. Det forurenede sediment vil derfor blive afgravet først og de-

poneret i Lynettens sedimentdeponi. Forurenet sediment fra spild aflejret under afgravningen vil blive

overlejret eller opblandet med spild af rent sediment, som opgraves efterfølgende. Det rene sediment vil

udgøre omkring 80% af den samlede mængde. By & Havn har oplyst, at de vil tilrettelægge klapningen

således, at der ikke sker overskridelse af de maksimale miljøkvalitetskrav.

Uddybningen af sejlrenden ved Svælget vurderes kun at medfører meget små aflejringstykkelser helt lo-

kalt omkring uddybning, og vurderes som ubetydelig.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen for nyttiggørelsesanlægget vil der udledes vand i takt med, at området opfyldes. Påvirknin-

gen af sedimentkvaliteten fra forurenende stoffer fra udledningen vurderes at være af lille betydning. Der

forventes også en lille positiv effekt af, at den eksisterende forurening af f.eks. kviksølv i sedimentet på

de arealer, der ikke uddybes, vil blive dækket af den overskudsjord, som fyldes ind i Lynetteholm. Der-

med mindskes en fremtidig påvirkning fra forureningen.

Når perimeteren for Lynetteholm er anlagt, vil de hydrografiske forhold, herunder strømforholdene, på-

virke de eksisterende erosions- og aflejringsforhold ved havbunden. Øst for Lynetteholm vil bruttostrøm-

men forstærkes, hvorfor sedimentet i højere grad vil erodere. Nord og syd for Lynetteholm vil brutto-

strømmen aftage, hvorfor sedimentet i højere grad vil aflejres. Påvirkningen af sedimentforholdene vur-

deres at være lille.

Der vurderes ikke at være påvirkning af den kemiske eller økologiske tilstand for vandområdet, ligesom

der ikke vurderes at være en indvirkning på opnåelsen af målsætningen om god tilstand for vandområdet

Nordlige Øresund.

Kumulative påvirkninger

Frigivelsen af suspenderet sediment til vandfasen ved uddybningen af sejlrenden i Svælget vurderes at

være lokal, kortvarig og lille, og den samlede påvirkning at være ubetydelig. Selvom uddybning af sejl-

rende og anlæg af Lynetteholm i princippet er kumulative påvirkninger, er effekten af sejlrendeuddybnin-

gen så ubetydelig, at vurderingen af påvirkningen fra Lynetteholm er uændret.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Der ligger en planlagt kabelkorridor for Nordre Flint havmøllepark, der krydser sejlrenden ved Svælget,

hvilket By & Havn vil tage højde for i planlægningen. Udgravning til kablet kan forstyrre havbunden og

medføre sedimentspild. Uddybningen forventes at ske inden etablering af Nordre Flint og sedimentspild er

lokalt og ubetydelig for sejlrenden. På denne baggrund vurderes den kumulative påvirkning at være ube-

tydelig.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Se vilkår i kapitel 5.1 ”

Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af materiale under Ly-

netteholms perimeter og under dæmninger”.

Overvågning

Inden anlægsarbejdet igangsættes fastlægger By & Havn efter dialog med tilsynsmyndigheden et pro-

gram for overvågning af anlægsarbejdernes påvirkning af sedimentforhold. Programmet vil indeholde føl-

gende:

›

Opmåling af dybdeforhold for områder omkring Lynetteholm, hvor der ikke tidligere er udført målin-

ger, og hvor anlæg af Lynetteholm kan forårsage ændrede erosions- eller aflejringsforhold.

Fastlæggelse af et stationsnet til udtagning af sedimentprøver til fysisk-kemiske analyser, herunder

kornstørrelse, metaller, organiske forureninger og næringsstoffer for overfladesediment. Stationsnet-

tet skal fastlægges på baggrund af resultater fra den matematiske modellering af aflejringsforhol-

dene for sedimentation fra opgravning af sediment langs perimeteren, samt omkring punktudlednin-

gen for Lynetteholm.

Der udføres prøvetagning første gang for dokumentation af de eksisterende forhold, således der er

en solid baseline på plads på prøvestationer jf. det fastlagte stationsnet. Prøvestationerne anvendes

herefter til gentagne prøvetagninger under anlægs- og driftsfasen for at kunne dokumentere påvirk-

ninger for anlæg og drift af Lynetteholm.

Der foretages udtagning af sedimentprøver for fysisk- kemiske analyser jf. det fastlagte stationsnet.

Stationsnet opdateres om nødvendigt løbende på baggrund af resultaterne fra målingerne af dybde-

forhold. Prøvetagningstidspunkter fastsættes nærmere af relevante myndigheder.

Efter færdiggørelsen af fase 1 perimeterkonstruktionen foretages prøvetagninger af overfladesedi-

mentet for fysisk, kemiske analyser jf. fastlagt stationsnet. Der udføres målinger af dybdeforholdene

omkring Lynetteholm/på Middelgrunden i løbet af driftsfasen. Tidspunkter for udførelse af målinger

fastsættes nærmere af relevante myndigheder.

›

3.6

Hydrografi

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Vandskiftet i Københavns Havn drives af strømningerne ind og ud af Østersøen gennem Øresund. Der er

derfor en overvejende nordgående strømning i Københavns Havn, da der er et nedbørsoverskud i Øster-

søen og opland, der strømmer ud gennem de danske sunde og bælter.

Vandgennemstrømning gennem havnen drives mere specifikt af vandstandsforskellen mellem det cen-

trale Øresund og Køge Bugt. Vandgennemstrømningen er kontrolleret af stigbordet og skibsslusen nord

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

for Sjællandsbroen (DHI, Stormflodsstyring i Københavns Sydhavn, Undersøgelse af stigbordets og

skibsslusens betydning for vandstand og strømforhold, Rev, 1.0. , 2015). Gennemstrømningsarealet er

ca. 50 m

. Strømningen gennem havnen er mindre end 100 m

/s i 90 % af tiden.

Det er også påvist at vandgennemstrømningen gennem havnen er meget følsom over for ændringer i

driften af slusen og stigbordene (DHI, Stormflodsstyring i Københavns Sydhavn, Undersøgelse af

stigbordets og skibsslusens betydning for vandstand og strømforhold, Rev, 1.0. , 2015).

Ekstreme vandstande i området, hvor Lynetteholm planlægges etableret, opstår typisk i forbindelse med,

at stormlavtryk fra Nordsøen med et center nord for Danmark bevæger sig mod øst og derved presser

vand ind i Nordsøen og videre ind i Kattegat. Selvom tidevandet i Øresund er relativt beskedent, har det

også en betydning for de opnåede ekstremvandstande.

Øresund fungerer sammen med Storebælt og Lillebælt som en flaskehals mellem Østersøen og Katte-

gat/Nordsøen. Nedbørsoverskuddet i Østersøregionen (Østersøen og opland), der udgør et område på ca.

tre gange Nordsøens areal, skal ud via de danske stræder (Lillebælt, Storebælt og Øresund). Det ud-

strømmende ferskvand vil på dets vej gennem Østersøen trække saltere bundvand med sig, og derved

gradvist blive mere salt. Når det udstrømmende vand når frem til de danske stræder, er saltholdigheden i

overfladevandet øget til ca. 10-12 psu (practical

salinity unit).

Ved passagen gennem Øresund øges salt-

holdigheden i det udstrømmende overfladevand yderligere til en 15 psu.

Bølgeforhold har betydning for en række miljøforhold som for eksempel erosion af kyster og havbund.

Basisbeskrivelsen for bølger er baseret på bølgestatistikker, der er udarbejdet på grundlag af modellering

(simulering) af bølgeforholdene i Øresund og i de øvrige danske farvande (DHI, 2019). I forbindelse med

Lynetteholmprojektet er der anvendt oplysninger fra tre punkter umiddelbart øst for den planlagte place-

ring af Lynetteholm. Af disse data fremgår det, at der er tre dominerende bølgeretninger; fra nord, fra

øst og fra sydsydvest. Bølgehøjden er i mere end 60 % of tiden mindre end 0,25 m, mens den kun over-

stiger 1m i mindre end 0,5 % af tiden.

Påvirkninger i anlægsfasen

Når der i anlægsfasen etables en perimeter omkring Lynetteholm, vil området blive utilgængeligt for

strømning. I løbet af anlægsfasens knap tre år vil arealinddragelse gradvist øges fra ikke at være der, til

at hele arealet er inddraget.

I de modelstudier, som er foretaget for Lynetteholm (By & Havn, 2020c) er der alene beskrevet det fuldt

udbyggede projekt, hvilket svarer til påvirkningen i driftsfasen, og når opfyldning af Lynetteholm er af-

sluttet. Der henvises derfor til afsnittet nedenfor.

Påvirkninger i driftsfasen

Etableringen af Lynetteholm tværs over Kongedybet betyder, at Kongedybet blokeres og at strømha-

stigheder og vandskiftet i Kronløbet bliver mindre, Figur 3-1. Det medfører, at middelvandstanden redu-

ceres med op til 1 cm og ekstremvandstande vil øges med få cm i form af både lavere lavvande og højere

højvande hvilket vurderes at være uden betydning.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 3-1

Beregnet ændring i strømhastighed af nordgående strøm efter etablering af Lynetteholm. Fra MKR.

Når de lokale strømningsforhold påvirkes, vil det også have en effekt på saltholdigheden. Beregninger

viser, at årsmidlet saltholdighed vil forøges med cirka 1 ‰ i Havneløbet i den nordlige indsejling, mens

der i Kongedybet vil være et fald

på 0,5 ‰ ud for Lynetteholm, aftagende til nul på strækningen forbi

Prøvestenen og ned til Amager Strandpark. Maksimalt forekommende saltholdigheder i havneløbet vil re-

duceres med 0,2-0,5

‰. Udenfor Trekroner, som vil være afskærmet fra direkte interaktion

med vandet

i Øresund, vil effekten være kraftigere, cirka 1 ‰.

Maksimale vandtemperaturer

vil blive stedvis forøget med op mod 1˚C. I vinterhalvåret vil nogle områder

blive lidt koldere end i dag, op til 1˚C. Årsmidlet vandtemperatur påvirkes meget lidt, < 0,1˚C, idet ef-

fekterne i vinter og sommerhalvåret udjævner hinanden.

Lokalt vil der ske en ændring af bølgerne, men på grund af skyggevirkninger fra Nordhavn og Refshale-

øen, vil effekten ikke nå de omkringliggende strande som Amager Strand, Hellerup Strand og Charlotten-

lund Strand, og strandenes bredde eller længde vil derfor ikke blive ændret på grund af etablering af Ly-

netteholm.

Vandføringen i Kronløbet reduceres, og der sker en omfordeling af vandføringen, så der strømmer mere

vand gennem Drogden renden øst for Peberholm/Saltholm og der strømmer mere vand gennem Havnelø-

bet i Københavns Havn. Den samlede vandføring gennem Øresund reduceres med 0,23-0,25%. Salttrans-

porten reduceres med 0,21-0,23%. En vandspejlstigning på under 2 cm vil ophæve den reducerede

vandføring. Med den nuværende stigningstakt vil reduktionen være udlignet efter omkring 10 år.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Samlet set vil påvirkningen på strøm og arealinddragelse være moderat. For øvrige forhold vurderer By &

Havn, at påvirkningen vil være ingen/ubetydelig til lille.

Kumulative påvirkninger

Anlæg af Lynetteholm, uddybning af sejlrender og klapning af sediment ændrer hver for sig den lokale

bathymetri (vanddybde) ved hhv. arealinddragelse, uddybning og reduktion af dybden i forskellige områ-

der. Ændringen af strømforhold vil være domineret af Lynetteholm og der forventes ingen eller ubetyde-

lige kumulative påvirkninger.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

3.7

Kystmorfologi

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Området er karakteriseret ved bolværk eller andre former for ”hårde” kystlinjer, der ikke er dynamiske i

forhold til bølgepåvirkninger, men som dog kan være strukturelt påvirkelige hvis bølgepåvirkningen øges

ud over deres styrke. Der er sandstrande ved Charlottenlund, Hellerup, Svanemøllen og Amager Strand,

der er dynamisk påvirkelige af et ændret bølgeklima.

Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen

Vurderingen af kystmorfologien er foretaget på den fuldt ud etablerede perimeter og beskriver således

både driftsfasen og den mest vidtgående påvirkning under anlægsfasen.

Etableringen Lynetteholm påvirker bølgeklimaet lokalt i området. Der forekommer en skyggeeffekt langs

med opfyldningen. Middelbølgeretningen drejes derfor få grader i retning mod uret ved nordsiden af op-

fyldningen og få grader i retning med uret langs den sydlige del.

Der er særligt fokuseret på ændringer i bølgeklimaet i områder med sandstrande. Det skyldes, at bølger i

kombination med vandstand er styrende for de kystmorfologiske processer. I områderne med sand-

strande kan der ikke identificeres signifikante ændringer i bølgeklimaet.

Der vurderes derfor ikke at være nogen påvirkning af kystmorfologien på de omkringliggende kyster her-

under sandstrand ved Charlottenlund, Hellerup, Svanemøllen eller Amager Strand.

Kumulative påvirkninger

Påvirkningen af kystmorfologien er for Lynetteholm vurderet som ingen/ubetydelig, og der vurderes in-

gen påvirkning fra de øvrige aktiviteter, uddybning af sejlrender eller klapning af sediment.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

3.8

Vandkvalitet

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

I basisanalysen for vandområdeplaner 2021

–

2027 er der i forhold til tidligere planer foretaget ændrin-

ger

mht. vandområdet således: ”En

faglig analyse har således vist, at Københavns Havn mere naturligt

hører til Øresund, hvilket betyder, at vandområdet Københavns Havn er lagt sammen med vandområdet

Øresund,

nordlige del”.

Der er ikke foretaget en endelig tilstandsbedømmelse af kystvande i forbindelse med basisanalyse 2021

–

2027. Endelige tilstandsbedømmelser af kystvande vil, for de enkelte kvalitetselementer og samlet set,

indgå som en del af vandområdeplanerne 2021-2027. Således er det i udgangspunktet tilstandsbedøm-

melsen som beskrevet for vandområdeplanerne 2015

–

2021, suppleret med senere relevante data som

indgår i vurderingen.

Miljømålet for vandområdet Nordlige Øresund er god tilstand, god økologisk tilstand og god kemisk til-

stand.

Påvirkninger i anlægsfasen

Vandkvaliteten og herunder sigtbarheden vil blive påvirket under anlægsfasen, når der ophvirvles sedi-

ment til vandsøjlen i forbindelse med en række aktiviteter, herunder særligt bundudskiftningen inden pe-

rimeteren etableres og uddybning af sejlrender. Vandkvaliteten påvirkes også indirekte ved frigivelse af

forurenende stoffer, iltforbrugende stoffer og næringssalte fra sedimentet til vandfasen. Vandkvaliteten

påvirkes samtidig også af ændring af udledningsforhold for spildevand fra Rensningsanlægget Lynetten,

hvis udledningspunkt flyttes, og fra overløbsvand.

Etableringen af Lynetteholm vil ske på et havområde, der gennem en meget stor del af Københavns

Havns historie har været brugt til at dumpe affald. Desuden har området virket som et naturligt sedimen-

tationsområde, hvor blandt andet tungmetaller og miljøfremmede stoffer er endt i sedimentet. Ved ud-

skiftning af havbundssedimenter fjernes store mængder næringsstoffer, metaller og organiske forurenin-

ger fra vandområdet, der placeres i havneslamsdepotet på Refshaleøen. Herudover vil store mængder

forurenede havbundssedimenter blive indkapslet under Lynetteholm.

Ved opgravningen af havbundssedimenter under perimeteren og ved uddybning af sejlrender vil der imid-

lertid blive frigivet forurenende stoffer og næringsstoffer til vandområdet. Der er derfor i kapitel 5.1 stillet

vilkår til gravearbejdets tilrettelæggelse, der skal forhindre, at de maksimale miljøkvalitetskrav overskri-

des.

Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har gennemført eller besluttet reduktioner/bortfald af

retten til at udlede kvælstof fra en række konkrete anlæg og aktiviteter i kommunen, som samlet set

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

mere end kompenserer for den merudledning, som Lynetteholmen vil medføre. Der er i kapitel 6.1. fast-

sat vilkår af Miljøministeriet for at sikre, at anlægsprojektet ved udledning af kvælstof (N) og fosfor (P)

kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele anlægsprojektets levetid.

By & Havn vurderer, at spredning og frigivelse af sedimenter i vandsøjlen vil påvirke sigtbarheden kort-

varigt med lille intensitet, men både lokalt og regionalt. Påvirkningen vurderes at være lille. Da der gra-

ves i vinterhalvåret, fra oktober til og med marts, vil evt. påvirkning af badming i Københavns Havn og

langs kyster minimeres.

Påvirkninger i driftsfasen

Under opfyldning af Lynetteholm med jord kan vandkvaliteten påvirkes af udledning af vand fra opfyld-

ningsområdet og med forurenende stoffer, næringsstoffer og mikroorganismer, herunder bakterier, med

effekt på badevandskvaliteten. Påvirkningen af vandkvaliteten fra frigivelse af forurenende stoffer og næ-

ringssalte vurderes at være lille eller ubetydelig.

I driftsfasen vil der være en diffus udsivning af forurenende stoffer og næringsstoffer fra opfyldningen af

Lynetteholm, så længe dæmningerne er permeable. Efterhånden som der bliver fyldt jord i anlægget, vil

dæmningerne blive mindre permeable. Herefter vil vandet inden for perimeteren blive udledt ved ud-

pumpning. Der vil også ske ændret spredning af mikroorganismer, herunder E. coli, fra omlægning af ud-

løb fra Lynettens renseanlæg. Det er beregnet, at ved en forlængelse på ca. 500 meter af spildevandsud-

løbet fra renseanlægget Lynetten samt overløbsledning fra Nordhavn, vil en udmærket badevandskvalitet

kunne opretholdes ved Lynetteholms kyster, mens badevandskvaliteten i øvrige området vil være upåvir-

ket. Det er vurderet, at den nuværende badevandskvalitet ved eksisterende og potentielle badevandssta-

tioner kan opretholdes.

Vand, som udledes og udsiver fra Lynetteholm, forventes at have en sammensætning og forureningsgrad

som vand, der udledes fra KMC Nordhavn.

Der vil være en merudledning af næringsstoffer fra Lynetteholm i driftsfasen. Påvirkning af vandkvalitet

med næringsstoffer fra udledning og udsivning fra Lynetteholm er væsentlig, hvorfor udledningen skal

kompenseres. Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har gennemført eller besluttet reduktio-

ner/bortfald af retten til at udlede kvælstof fra en række konkrete anlæg og aktiviteter i kommunen, som

samlet set mere end kompenserer for den merudledning, som Lynetteholmen vil medføre. Der er kapitel

6.1. fastsat vilkår af Miljøministeriet for at sikre, at anlægsprojektet ved udledning af kvælstof (N) og fos-

for (P) kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele anlægsprojektets levetid. Den indirekte påvirk-

ning på iltindholdet i vandet er modelleret, og det er vurderet, at der ikke vil forekomme områder med

kritisk iltindhold/iltsvind ved etablering af Lynetteholm og omlægning af spildevands- og overløbslednin-

ger.

Beregninger af tangspredning i Københavns Havn viser en mulig forøgelse af ophobning af drivende tang

i den vestlige del af Lynetteholm samt i den nordlige del af havnen bag Lynetteholm omkring Trekroner

fort og ved Langelinie. Modelberegninger viser, at fra april-september vil tang forhindres i at drive fra

Øresund og ind i havnen, mens der i september kan forekomme en ophobning af tang på den østlige

yderside af Lynetteholm.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

By & Havn vurderer, at hverken anlæg eller drift af Lynetteholm vil medfører en forringelse af den økolo-

giske tilstand for vandområdet Nordlige Øresund, ligesom påvirkninger under anlæg og drift af Lynette-

holm ikke vurderes at indvirke på mulighederne for at bevares eller opnå en samlet god økologisk tilstand

for vandområdet.

Der vurderes heller ikke at være påvirkning af den nuværende kemiske tilstand for vandområdet, ligesom

der ikke vurderes at være en indvirkning på målsætningen om god tilstand for vandområdet Nordlige

Øresund.

Kumulative påvirkninger

I anlægsfasen under opgravningen af forurenet sediment vil der kortvarigt være forhøjet indhold med

forurenende stoffer i områderne, hvor opgravningen af det forurenede sediment foretages. Der vil der

forekomme kumulativ påvirkning i relation til udpegede blandingszoner, herunder blandingszonerne for

Amager Ressourcecenter (ARC), Prøvestenen, og for planlagt blandingszone fra udledningspunktet for

KMC Nordhavnsdeponiet. Under og efter opfyldningen af Lynetteholm vurderer By & Havn, at der ikke vil

være risiko for kumulative påvirkninger, da afstanden mellem blandingszonerne er for stor. Det skyldes,

at blandingszonen ifm. punktudledning fra Lynetteholm vil være begrænset til <50 m fra udlednings-

punktet, som vil være beliggende umiddelbart øst for Lynetteholm og vest for Middelgrunden.

Som følge af etableringen af Lynetteholm, og blokeringen af Kongedybet, vil der lokalt opstå ændrede

strømforhold, hvilket bl.a. medfører at strømhastigheden nedsættes i området ud for Kraftværkshalvøen

og Prøvestenen. Dette medfører at eksisterende opblandingszoner kan påvirkes negativt. Det er vurderet,

at der ikke er negative påvirkninger på de aktuelle opblandingszoner, men at der er behov for overvåg-

ning af vandkvaliteten i området.

Der vil tidsmæssigt i 2023 være et direkte overlap mellem aktiviteter i anlægs- og driftsfasen for Lynette-

holm, hvorfor der vil være risiko for kumulative påvirkninger af det marine miljø fra aktiviteter, som ud-

føres samtidigt for anlæg og drift. På grund af den korte varighed og dermed begrænsede overlappende

miljøpåvirkninger vurderer By & Havn de kumulative påvirkninger af vandkvaliteten fra udledning af su-

spenderet stof, forureninger og næringsstoffer at være ubetydelig.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

For vilkår i anlægsfasen se

kapitel 5.1 ”Vilkår for uddybning

af sejlrenden i Kronløbet, optagning af hav-

materiale under Lynetteholms perimeter og dæmninger”.

For vilkår i driftsfasen se kapitel 7.1

”Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg”.

Overvågning

Inden anlægsarbejderne sættes i gang vil By & Havn foretage monitering af baggrundstilstanden (IFF) på

udvalgte stationer.

By & Havn fastlægger efter dialog med tilsynsmyndigheden et program for overvågning af påvirkning af

vandkvaliteten i anlægs- og driftsfasen, herunder for påvirkningen af relevante blandingszoner ved Kraft-

værkshalvøen og Prøvestenen, som følge af ændrede strømforhold.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.9

Forurenet jord

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Der er registreret forureningskortlagte grunde på eller langs med arealer på Refshaleøen, det nordlige

Amager, Prøvestenen og i Nordhavn, hvor der bl.a. skal etableres perimeter, byggeplads, adgangsvej og

mellemoplag og foretages ledningsomlægninger.

Påvirkninger i anlægsfasen

I det omfang, eksisterende større forureninger i jorden måtte blive fjernet i forbindelse med anlægsarbej-

der, vil dette overordnet have en positiv effekt på miljøet lokalt, hvor jorden fjernes. Fjernelse af min-

dre/ikke kraftige forureninger vil imidlertid ikke have nogen mærkbar effekt på miljøet i anlægsområdet,

da den opgravede ord vil indgå som opfyldningsmateriale i Lynetteholm.

Den eneste kendte jordforurening ligger i det område, hvor der anlægges modtageområde. Dette vil som

udgangspunkt ikke blive gravet op, hvorfor der ikke vil være en påvirkning.

Hvis der i forbindelse med etableringen af adgangsvejen findes forurenet jord, vil det blive håndteret ef-

ter Københavns Kommunes retningslinjer. Det betyder, at det køres til KMC Nordhavnsdepotets mellem-

lager, for senere at blive ført tilbage i Lynetteholm, når Fase 1 åbner for modtagelse af jord.

Idet det forudsættes, at alle aktiviteter i anlægsfasen bliver udført efter gældende lovgivning vedr. jord-

håndtering og i henhold til specifikke vilkår i tilladelser/godkendelser for etablering og indretning samt

drift af de forskellige anlæg (arbejdskaj modtagelsesanlæg), vurderer By & Havn, at eventuel forurening

fra f.eks. spild kun vil have en kortvarig påvirkning, idet forureningen forudsættes fjernet omgående jf.

miljøbeskyttelseslovens § 71.

Påvirkninger i driftsfasen

Idet det forudsættes, at alle aktiviteter i driftsfasen bliver udført efter gældende lovgivning vedr. jord-

håndtering og i henhold til specifikke vilkår i tilladelser/godkendelser for etablering og indretning samt

drift af de forskellige anlæg (arbejdskaj modtagelsesanlæg), vurderer By & Havn, at eventuel forurening

fra f.eks. spild kun vil have en kortvarig påvirkning, idet forureningen forudsættes fjernet omgående jf.

miljøbeskyttelseslovens § 71.

Kumulative påvirkninger

By & Havn har ikke kendskab til projekter eller aktiviteter, som vil bidrage til kumulativ påvirkning af

jordforurening. Det skyldes, at håndtering af jord forventes foretaget i henhold til gældende retningelinjer

og lovgivning og at forureningen er af lokal karakter.

Afværgeforanstaltninger

Inden By & Havn igangsætter anlægsarbejder, vil der efter gældende lovgivning vedr. jordhåndtering

blive gennemført forureningsundersøgelser, så omfang og art af forureninger på de relevante arealer er

afdækket. Derudover skal der inden anlægsstart udarbejdes en jordhåndteringsplan, herunder plan for

klassificering af jord til opgravning/håndtering.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Overvågning

Ingen.

3.10

Klima og luftkvalitet

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

De aktuelle (2018) udledninger af en række væsentlige forureningsstoffer og fremskrivningen af udled-

ninger til 2040 er vist i Tabel 3-1.

Tabel 3-1

Aktuelle (2018) udledninger af en række væsentlige forureningsstoffer og fremskrivningen af udlednin-

ger til 2040 (ton). Fra MKR baseret på en række kilder.

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen påvirkes klima og luftkvalitet af anvendelse af entreprenørmaskiner, der medfører emis-

sion af CO

, samt luftforurenende stoffer (primært NO

) og støv, som kan påvirke menneskers sundhed

og naturen.

Den direkte udledning af CO

i projektområdet ved anlægsfasen er i sig selv moderat, i størrelsesordenen

35.000 tons samlet set, svarende til ca. 0,1% af den samlede nationale CO

-udledning i 2018. Da der

dog er tale om en midlertidig udledning (over ca. 3 år), er det vurderet, at bidraget til påvirkning af det

globale klima som følge af direkte udledning af CO

i anlægsfasen er lille.

Udledning af luftforureningsstoffer (primært NO

) i anlægsfasen har et betydeligt omfang som følge af de

store anlægsarbejder, i størrelsesordenen 113 tons per år. Der er ikke beregnet koncentrationer som

følge af anlægsaktiviteter,

der overskrider EU’s gældende grænseværdier i nærliggende boligområder, og

påvirkningen af luftkvaliteten i form af støv og lugtgener vurderes at være ubetydelig.

Påvirkninger i driftsfasen

driftsfasen påvirkes klima og luftkvalitet ligeledes af anvendelse af entreprenørmaskiner på jordopfyl-

det, der ligesom for anlægsfasen medfører emission af CO

, samt luftforurenende stoffer (primært NO

)

og støv.

Den direkte udledning af CO

i driftsfasen er samlet estimeret at være i størrelsesordenen 3.200 tons år-

ligt, svarende til 0,01-0,02% af den samlede nationale CO

-udledning i 2018. Da påvirkningen skal ses i

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

et globalt perspektiv, er det vurderet, at bidraget til påvirkning af det globale klima som følge af udled-

ning af CO

i driftsfasen er lille. Det kan her nævnes, at aktiviteterne på Nordhavn forsvinder, når Ly-

netteholm er i drift.

Projektets samlede klimapåvirkning for anlægs- og driftsfasen, som inkluderer både direkte emissioner

og indirekte kilder relateret til transport og produktion af materialer, medfører en anslået CO

emission i

størrelsesordenen 350.000 tons. Det er vurderet, at projektet samlede påvirkning af det globale klima

som følge af udledning af CO

er moderat.

Driftsaktiviteterne på jordopfyldet vil ske i et åbent område, hvor der naturligt sker effektiv spredning af

luftemissioner og støv, og påvirkningen vil reduceres ved anvendelse af almindelige afværgeforanstalt-

ninger for denne type anlægsarbejder. Det vurderes derfor, at påvirkningen af luftkvaliteten som følge af

emissioner i driftsfasen af jordopfyldet er ubetydelig.

Den planlagte adgangsvej for jordtransport begynder ved Prøvestensbroen, fortsætter via Prøvestenen til

Kraftværkshalvøen, og ender ved modtageanlægget på Refshaleøen. Der forventes ca. 350 lastbiler i

hver retning per døgn til og fra modtageanlægget. Der er gode muligheder for fortynding af emissionerne

fra trafikken i det relativt åbne område. Koncentrationen af forurenende stoffer og støv vil derfor hurtigt

aftage med afstanden fra vejen, og påvirkning af den lokale luftkvalitet fra den forøgede lastbiltrafik vur-

deres at være lille.

Kumulative påvirkninger

Havvindmølleprojekterne Nordre Flint og Aflandshage i Øresund vil antagelig være forbundet med an-

lægsaktiviteter i 2023

–

24. Påvirkninger fra disse projekter kendes ikke, da miljøkonsekvensvurderin-

gerne er under udarbejdelse. Anlægsaktiviteterne for vindmølleprojekterne vurderes at kunne medføre en

kumulativ effekt for kvælstofdeposition. Vindmølleprojekterne vurderes ikke at have en væsentlig kumu-

lativ effekt på emission, da afstandene til vindmølleprojekterne er relativt store.

Der vurderes at kunne forekomme en mindre kumulativ effekt internt mellem anlæg af Lynetteholm, ud-

dybning af sejlrender og klapning og med øvrig lastbiltrafik og skibstrafik samt øvrige havneaktiviteter.

Afværgeforanstaltninger

By & Havn er i gang med at udarbejde en miljø- og bæredygtighedsstrategi relateret til etableringen af

Lynetteholm. Heri indgår også indsatser med henblik på at begrænse CO2-udledning. Strategien vil bl.a.

blive anvendt ved kommende udbud af entrepriser for anlæg af Lynetteholm. Som led i arbejdet indgår

By & Havn dialog med relevante interessenter og markedets aktører om de bedste tilgængelige metoder

og teknologier relateret til de processer, teknologier og materiel, der skal anvendes ved By & Havns an-

lægsarbejde.

I driftsfasen, hvor Lynetteholms nyttiggørelsesdepot fyldes med overskudsjord, vil jorden blive transpor-

teret på lastbiler fra de byggepladser, hvor jorden bliver genereret. Det vil være den enkelte bygherre,

som vælger transporten af jorden. Som kommende jordmodtager følger By & Havn med interesse udvik-

lingen inden for drivmidler relateret til tung transport. Selskabet vil indgå i strategiske netværk og bran-

cherelaterede partnerskaber, som understøtter udviklingen og kan fremme løsninger, der sikrer en bære-

dygtig transport af jord til Lynetteholm.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Overvågning

Ingen.

3.11

Støj og vibrationer

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Når perimeteren i anlægsfasen omkring Lynetteholm skal etableres, vil der forekomme støjende aktivite-

ter fra almindeligt entreprenørmateriel som lastbiler, gravemaskiner, ramning af spuns mv. Efter at peri-

meteren er etableret, skal der i driftsfasen transporteres jord til området enten på lastbiler eller via pram,

og jorden skal modtages og eventuel om lastes inden det kan sejles til Lynetteholm. Alle disse aktiviteter

vil give anledning til forskellige kilder af støj og vibrationer, som bl.a. vist i tabel 15-1.

Det bemærkes, at der ikke skal etableres en arbejdshavn, som nævnt i tabellen, men en arbejdskaj.

Støjens udbredelse for de eksisterende forhold er ikke kortlagt. I vurderingen af påvirkninger har By &

Havn taget udgangspunkt i områdets eksisterende støjgrænser, som er defineret af arealanvendelserne i

området.

Påvirkninger i anlægsfasen

Der er gennemført støjberegninger for anlægsfasen. Beregningerne er gennemført for helt fladt og hårdt

terræn, hvor det er forudsat at bygninger og lignende ikke giver nogen afskærmning eller refleksioner af

støjen. Størstedelen af støjkilderne er forudsat at være i 100% drift i hele perioden. Støjudbredelsen er

således beregnet under konservative forudsætninger og det aktuelle støjniveau kan være lavere, hvis det

senere viser sig at en støjkilde har en lavere driftstid end 100%. Figur 3-2 viser støjudbredelsen for an-

lægsaktiviteter i 1. kvartal år 2023, hvor ramning er medtaget.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 3-2

Eksempel på støj fra anlægsaktiviteter i dagperioden i 1. kvartal år 2023. Områder inden for grøn, gul,

orange, rød kurve mv. kan blive udsat for støj over henholdsvis 40, 45, 50 og 55 dB(A) mv. Fra MKR.

3.11.2.1 Støj fra anlægsaktiviteter

Anlægsarbejder medfører ofte høje støjniveauer i begrænsede tidsrum. Københavns Kommune har en

forskrift for anlægsstøj, som er angivet i Bygge- og anlægsforskrift i København fra december 2016. Af

forskriften fremgår, at grænseværdierne for støj fra bygge- og anlægsforskrifter er på 70 dB(A) indenfor

almindelig arbejdstid. I forhold til nedramning af spuns, pæle eller lignende har disse karakter af særligt

støjende aktiviteter i forskriften, der er omfattet at begrænsede arbejdstider, og må derfor kun finde sted

på hverdage mandag til fredag kl. 08.00 til 17.00, jf. forskriftens § 3, stk. 2. Det vil derfor umiddelbart

ikke blive nedbragt spuns og pæle i aften- og natperioden.

Grænseværdier for støj i forskriften skal umiddelbart overholdes i anlægsfasen, og for at forskriftens

grænseværdi på 40 dB(A) uden for normal arbejdstid overholdes, vil anlægsarbejder i aften- og natteti-

merne blive begrænset. Alle andre anlægsaktiviteter er forudsat at kunne foregå hele døgnet.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Det bemærkes, at Københavns Kommune efter anlægslovens § 19, skal være til tilsynsmyndighed for

støj, vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlæg af Lynetteholms perimeter på søterritoriet.

Det vil derfor være op til kommunen at vurdere, om forskriften for bygge- og anlægsarbejder, eller reg-

lerne i miljøbeskyttelseslovens § 42, skal gælde for anlægsprojektet.

Der vil blive modtaget stenmaterialer som midlertidigt skal placeres på et mellemdepot på land. Sten-

materialer på et mellemdepot på land vil kun blive modtaget og håndteret i dagperioden. Modtagelse og

håndtering af stenmaterialer på vand kan foregå hele døgnet. Støj fra skibe med materiale, andre skibe i

og omkring anlægsområdet samt støj fra byggeplads herunder også arbejdshavnen er ikke taget med i

beregningerne af støj, da støjbidraget herfra vurderes at være så lille og hermed uden betydning. I byg-

gepladsens sydvestlige hjørne, tættest på boligområdet Margretheholm, må der ikke forgå støjende akti-

viteter i aften- og natperioden.

Der er ikke medtaget impulstillæg ved beregning af støjen fra anlægsaktiviteterne på grund af den store

afstand mellem støjkilder og modtager.

Da materialer (grus, sand, stenmaterialer og spuns) til etablering af Lynetteholm primært bliver sejlet til

vil der i anlægsfasen ikke være nogen væsentlig støj fra øget trafik på offentlige veje.

Generelt er det vurderingen, at der ikke er nogen problemer med at overholde grænseværdien på 70

dB(A) for støj fra anlægsarbejder inde for normal arbejdstid. De beregninger, der er gennemført viser, at

med det planlagte materiel vil der forekomme en overskridelse af grænseværdien på 40 dB(A) uden for

normal arbejdstid ved de nærmeste naboer.

3.11.2.2 Vibrationer

Der forventes ikke at være risiko for bygningsskader eller mærkbare vibrationer som følge af vibrationer

fra anlægsaktiviteterne, da afstanden er stor til nærmeste bygninger. For afstand større end 25 meter

vurderes der ikke at være risiko for bygningsskadelige vibrationer.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil der være støj fra aktiviteter på modtagepladsen og i opfyldningsområdet. Virksomheds-

støj reguleres ud fra forskellige områders arealanvendelse ud fra Miljøstyrelsens Vejledning om ekstern

støj fra virksomheder. Beregninger viser, at vejledningens grænseværdi for blandet bolig- og erhvervsbe-

byggelse i dagperioden på 55 dB(A) vil være overskredet ved den yderste del af Levantkaj. Støjberegnin-

gerne bygger på konservative forudsætninger og de beregnede støjbelastninger beskriver derfor en worst

case situation. Støjbelastningen bør, inden modtage- og nyttiggørelsesanlæg tages i brug, bestemmes

ved beregninger med mere konkrete oplysninger om materiel og åbningstider, eventuelt suppleret med

støjmålinger. Der er i vilkår 7.1 fastlagt en støjgrænse på 50 dB(A) for rekreative områder i overens-

stemmelse med vejledning om støj fra byomdannelsesområder.

Der vil i driftsfasen opstå trafikstøj fra jordtransporter. Ved en fremskrivning af trafikmængder til år 2035

og en opgørelse af trafikmængden, der knyttes til jordtransport, er det beregnet, at påvirkningen fra pro-

jektet kan bidrage med omkring 2 dB på flere vejstrækninger: Prøvestensbroen, Refshalevej, Uplands-

gade, Vermlandsgade Vest og Ved Stadsgraven. Med etablering af ny adgangsvej, vil påvirkningen på

flere veje være omkring 1-2 dB, som er netop hørbar som en meget lille ændring af trafikstøj.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Den øgede transport af jord med lastbiler er vurderet ikke at give anledning til en øget påvirkning af vi-

bration ved naboer til de enkelte veje.

Kumulative påvirkninger

Sammenfald mellem drift af Lynetteholms fase 1 og anlæg af perimeteren for Lynetteholms fase 2 bety-

der, at det første år, mens fase 2 anlægges, vil der blive modtaget jord for opfyld til fase 1. Der vil derfor

være støj fra øget trafik med lastbiler til og fra fase 1 området samt støj fra materiel, som fordeler den

tilkørte jord. Denne vurderes dog at være mindre sammenlignet med de anlægsaktiviteter, som vil foregå

i fase 2 området, hvorfor støjen fra anlægsaktiviteterne i fase 2 området vil være dominerende.

Påvirkning af støj fra skibe med materiel, andre skibe i og omkring anlægsområdet samt støj fra bygge-

plads og arbejdskaj vurderes at være lille. Aktiviteterne vil derfor ikke have nogen betydelig indvirkning

på de beregnede støjpåvirkninger i anlægsfasen.

Andre større projekter, som kan være sammenfaldende med Lynetteholm, og som kan give en støjmæs-

sig kumulativ påvirkning, er flytning af containerterminalen og etablering af Nordhavnstunnelen. Begge

projekter har sammenfaldende anlægsperioder og driftsperioder med Lynetteholm. På baggrund af miljø-

konsekvensvurdering for de to projekter skønnes det, at den oplevede kumulative støjpåvirkning i områ-

det omkring Levantkaj i perioder af anlægsperioden kan være forøget. For driftsfasen vil der ikke være

nogen betydelige kumulativ støjpåvirkning fra de to projekter.

Afværgeforanstaltninger

Anlægsfasen: Københavns Kommune skal efter anlægslovens § 19, være til tilsynsmyndighed for støj,

vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlæg af Lynetteholms perimeter på søterritoriet. Det vil

derfor være op til kommunen at vurdere, om anlægsarbejdet er reguleret af kommunens forskrift for

visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune eller efter reglerne

i miljøbeskyttelseslovens § 42.

Anlægsarbejdet vil blive gennemført med støjsvagt materiel med udgangspunkt i BAT materiel. Nedbring-

ning af spunsprofiler foretages typisk ved den mere støjsvage vibrering, hvorefter der efterfølgende kan

skiftes til egentlig ramning for det nederste stykke, hvis jordmodstanden bliver for stor til vibrering. Ved

opstart af anlægsarbejderne udarbejdes en støjhåndteringsplan, hvor der for de anvendte entreprenør-

maskiner foretages beregning af støjpåvirkningen af naboer, ligesom der løbende foretages støjmålinger

som del af kontrolprogrammet.

Driftsfasen: Se vilkår i kapitel 7.1.

”Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg”, her fremgår, at

støj fra mod-

tageanlægget vil være reguleret af Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomhedsstøj.

Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af driften bliver tilrettelagt således, at omgivelserne ge-

neres mindst muligt.

Overholdelse af gældende grænseværdier for naboområder i driftsfasen vil blive eftervist, inden mod-

tage- og nyttiggørelsesanlæg tages i brug i fase 1. Støjpåvirkningen vil blive bestemt ved beregninger

med mere konkrete oplysninger om materiel og driftstider, eventuelt suppleret med støjmålinger.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Overvågning

Ingen.

3.12

Undervandsstøj

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Den eksisterende undervandsstøj består af motorstøj fra skibstrafik. Kontinuerlig undervandstøj i Øster-

søen blev overvåget i en omfattende undersøgelse ved hjælp af automatiserede hydrofonloggere i 2014

af projektet Baltic Sea Information on the Acoustic Soundscape (BIAS).

Områder med høje lydniveauer identificeres især langs større skibsveje, og inden for disse ses den høje-

ste udbredelse i de sydligste områder af Østersøen.

Påvirkninger i anlægsfasen

Det vil primært være nedramning af spuns og pæle, som vil være mest kritisk i forhold til udbredelsen af

støj under vandet. Desuden vil gravning og ”dredging/cutting” være kilder til undervandsstøj,

som poten-

tielt kan påvirke marsvin og andre havpattedyr.

Afstanden, hvor der kan opstå permanent høretab som følge af undervandsstøj fra spunsramning, er 300

m eller mindre, hvis der tages højde for, at marsvinet bevæger sig væk fra støjkilden. Risikoen for, at et

marsvin skades, vurderes dermed at være ubetydelig.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen.

Kumulative påvirkninger

Anlæg af Lynetteholm vurderes at have en lokal lille eller ubetydelig påvirkning, og sejlrendeuddybninger

og klapning har lokal og ubetydelig påvirkning. Der vurderes derfor ingen kumulativ påvirkning internt

mellem aktiviteterne. By & Havn har ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter, som vil bidrage til

kumulativ påvirkning af undervandsstøj.

Afværgeforanstaltninger

By & Havn vil i samarbejde med entreprenøren sikre sig, at der benyttes nedbringningsmetoder, hvor det

maksimale støjniveau ikke opnås ved start, og dyrene derved har tid til at søge væk fra støjkilden, før

den maksimale støjpåvirkning forekommer.

Overvågning

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.13

Bundvegetation og bundfauna

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Inden for projektområdet er der kortlagt blomsterplanter, makroalger, muslinger og anden bundfauna.

Blomsterplanter, herunder ålegræs, som er den dominerende blomsterplante, er hovedsageligt fundet på

det lavvandede, bølgebeskyttede område omkring Trekroner Fort. Der er desuden områder med bundve-

getation på skråningerne op til, og på selve Middelgrund.

Bundfaunasamfundene på blødbund uden plantedække er relativt ensartede, mens der er større spred-

ning i faunasammensætningen i ålegræsområderne.

Den økologiske tilstand for ålegræs for vandområdet Nordlige Øresund er i vandplanlægningen vurderet

som værende ringe, mens tilstanden inden for havneområdet er ukendt.

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen inddrages knap 3 km

til etablering af Lynetteholm. Gravearbejder vil medføre, at sedi-

mentet ophvirvles, og solens indtrængning gennem vandet reduceres. Desuden vil havbunden uden for

Lynetteholm ændres i kraft af tilføjelse af nye, hårde strukturer. Bundvegetation og bundfauna hvor Ly-

netteholm skal anlægges bliver elimineret. Uden for området vil ændringerne af bundstruktur over en år-

række lede til at en ny sammensætning af bundvegetation og -fauna. Det er vurderet, at arealinddragel-

sen har en lille påvirkning på bundvegetation og -fauna, mens ændringen af havbunden har en moderat

påvirkning på bundvegetation og -fauna.

Påvirkning af bundvegetation fra forhøjet suspenderet sediment og fra aflejring af sediment på havbun-

den er vurderet at være lille. Det skyldes, at området, hvor ålegræs, øvrige blomsterplanter og makroal-

ger påvirkes, kun udgør en ubetydelig del af den samlede forekomst i Øresund, og at der er tale om en

reversibel påvirkning. På baggrund af en kortlægning af bundvegetation i vandområdet Nordlige Øresund,

vurderes der kun at blive påvirket et ålegræsareal på 0,61 pct. af det samlede areal for ålegræs og bund-

vegetation inden for vandområdet Nordlige Øresund. For bundfauna er påvirkningen fra suspenderet se-

diment og fra aflejring af sediment vurderet at være ubetydelig.

Den samlede betydning af påvirkninger i anlægsfasen vurderes at være lille.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil anlægget af Lynetteholm resultere i ændringer af strøm- og bølgeforholdene umiddelbart

omkring Lynetteholm, hvilket lokalt vil resultere i påvirkning af erosions- og/eller sedimentationsforhol-

dene omkring Lynetteholm med deraf følgende påvirkning af plante- og dyresamfund. Beregninger viser,

at der kun vil forekomme mindre ændringer af strøm- og bølgeforhold, og det vurderes, at ændringer i

strømforhold, salinitet, ilt- og temperaturforhold i vandet vil have ubetydelig påvirkning på bundvegeta-

tion og bundfauna.

På Middelgrund er det beregnet, at de ændrede strømforhold kan lede til blotlægning af hård kalkbund,

hvilket formodentlig vil medføre, at ålegræsset forsvinder på dele af Middelgrund tættest på Lynetteholm.

Nogle områder med blødbundsfauna vil blive erstattet med hårdbundfauna, hvilket kan øge kolonisering

af blåmuslinger. Påvirkningen er lokal og begrænset til den vestligste lavvandede del af Middelgrund, og

betydningen er vurderet at være lille.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Den samlede betydning af påvirkninger i driftsfasen vurderes at være lille.

Påvirkningen af ålegræs og bundvegetation vil ikke have påvirkning på den økologiske tilstand, eller på-

virke muligheden for at opnå god økologisk tilstand for ålegræs for vandområdet Nordlige Øresund.

Kumulative påvirkninger

Ved Lynetteholm påvirkes ålegræs lokalt, men væsentligt af arealinddragelse, habitatændringer og skyg-

ning fra suspenderet sediment. På middelgrunden kan ålegræs potentielt påvirkes af ændrede strømfor-

hold. Ålegræs vurderes ikke at blive påvirket af sejlrendeuddybning ved Svælget og klapning i Køge

Bugt/Østersøen, og dermed vurderes, at der helle ikke vil være kumulative påvirkninger med anlæg af

Lynetteholm.

Alle tre aktiviteter, anlæg af Lynetteholm, uddybning af sejlrender, klapning af havbundsmateriale, påvir-

ker bundfaunaen negativt og for Lynetteholm også irreversibelt. Der er forskellige typer bundfaunasam-

fund der påvirkes. Selvom fodaftrykket af de tre aktiviteter samlet er større end de enkelte aktiviteter, er

det samlede baggrundsareal (både Køge Bugt og Øresund) også større, og da det samtidig er forskellige

typer samfund der påvirkes, vurderer By & Havn, at der ikke er kumulative påvirkninger.

Afgravning kan give anledning til sedimentspild med aflejring inden for anlægsområdet for flytning af

containerterminalen fra Levantkaj til ydre Nordhavn. Kumulative påvirkninger af bundvegetation og

bundfauna vurderes at blive ubetydelige uanset tidspunktet for, hvornår afgravningsarbejder udføres

(før, samtidigt, efter hinanden for de to projekter) for container- og ny krydstogtsterminal og Lynette-

holm.

Anlægsområdet for Nordhavnstunnelen samt erstatningshavnen, som skal etableres for en del af anlægs-

perioden, er beliggende nordvest for Lynetteholm ved Kalkbrænderihavnen/Kalkbrænderiløbet og Svane-

møllehavnen/Svanemøllebugten. Der skal for det meste kun udføres gravearbejder inde i selve Svane-

møllehavnen og Kalkbrænderiløbet med sedimentspredning inden for havneområdet og i mindre grad i

bugten ud for Svanemøllestranden. I forbindelse med sedimentopgravningen vil der ved indløbet til Sva-

nemøllehavn blive anvendt siltgardiner. Der vil kun i meget kort tid (samlet varighed på få timer) fore-

komme sammenfald af suspenderet sediment fra gravearbejder på 2 mg/l inden for anlægsområdet for

Nordhavnstunnelen. På baggrund af ovenstående vurderes der ikke at forekomme kumulative påvirknin-

ger på bundvegetation og bundfauna i forbindelse med anlæg af Nordhavnstunnel og Lynetteholm. Det

gælder uanset, hvornår anlægsaktiviteterne for de to projekter forekommer. Tilsvarende vurderer By &

Havn, at der ikke er kumulative påvirkninger for driftsfasen for de to projekter.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

I driftsfasen vil By & Havn foretage monitering af bundvegetation og bundfauna omkring Lynetteholm,

herunder med fokus på Middelgrunden. Analyseprogram og stationer skal planlægges med udgangspunkt

i undersøgelserne udført i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen. Moniteringsprogram med place-

ring og antal af stationer samt parametre, der analyseres for, skal indsendes til Miljøstyrelsens godken-

delse senest to måneder, inden det skal igangsættes.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

By & Havn fastlægger efter dialog med tilsynsmyndigheden et program for overvågning af anlægsarbej-

dernes påvirkning af vandkvaliteten.

3.14

Fisk

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

I områder omkring Trekroner optræder der mere eller mindre tætte bevoksninger med ålegræs, som er

hjemsted for en række arter af fisk, snegle, muslinger og krebsdyr, ligesom de er opvækstområde for fi-

skeyngel. Sigtdybden om sommeren i yderhavnen har forbedret sig markant over de seneste to årtier, og

udbredelsen af undervandsplanter, herunder ålegræs, er forbedret, hvilket har gavnet fiskefaunaen. I

området, hvor Lynetteholm planlægges etableret, er især forskellige almindelige arter af kutling og trepi-

gget hundestejle hyppigt forekommende, og der kan ligeledes findes de kommercielle arter skrubbe, rød-

spætte og torsk. Periodevis kan makrel og hornfisk findes i området. Generelt forekommer de nævnte

kommercielle arter i ringe grad i området.

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen kan fisk, der anvender området til at finde føde eller som gyde- eller opvækstområde, di-

rekte blive påvirket af arealinddragelsen. Ligeledes vil det fødegrundlag, som var knyttet til arealet, gå

tabt.

I områder, hvor der aflejres sediment, vil fødegrundlaget begraves og være utilgængeligt, indtil hav-

bundssamfundet er retableret. Dette er særligt gældende ved bundudskiftningen. Ophvirvling af sediment

og andre forstyrrelser vil midlertidigt ændre forholdene i habitatet, altså fiskenes levested.

Det er vurderet, at arealinddragelsen, frigivelse af sediment og forstyrrelser fra anlægsaktiviteter har lille

og lokal betydning for fisk, herunder fødegrundlag for fisk, da de fiskearter, der primært findes i projekt-

området, er karakteriseret ved at være hurtigt koloniserende og have livskraftige bestande. Der er desu-

den ikke er tale om et vigtigt habitat- eller gydeområde for bundlevende fisk.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil der være tydelige ændringer i habitatet for fisk ved Trekroner, som i fremtiden vil ligge i

en beskyttet bugt inde i havnen. Ændringer i væksten af ålegræs i havnen og introduktion af nye faste

strukturer og hårdt substrat, f.eks. som følge af de nye dæmninger, kan betyde et skift fra de organis-

mer, der foretrækker blød bund til en dominans af makroalger og muslinger. Dette kan have en positiv

indvirkning ved at tiltrække arter af fisk knyttet til sådanne faste strukturer.

Ændring af habitat vurderes at have en lille og lokal betydning for fisk. Intensiteten af påvirkningen ved

arealinddragelsen vurderes at være ubetydelig for den samlede fiskebestand. Den lokale reduktion af de

mindre fisk som fødeemne for større fisk, marine pattedyr og fugle kan dog potentielt føre til en negativ

påvirkning af disse.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Kumulative påvirkninger

Det vurderes, at betydningen for fisk ved permanent arealinddragelse og etablering af perimeter ved Ly-

netteholm er lokal. Det vurderes yderligere at uddybningsområdet for sejlrende ved Svælget ikke har be-

tydning som gydeområde for kommercielle fiskearter og, at uddybningen af sejlrenden vil medføre en

ubetydelig påvirkning af fisk. Der vurderes at være en begrænset og midlertidig påvirkning af gydende

sild i klapområdet i Køge Bugt/Østersøen. By & Havn vurderer, at der ikke er kumulative påvirkninger.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

3.15

Marine pattedyr

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

I Øresund og i projektområdet forekommer de tre arter af marine pattedyr: marsvin, spættet sæl og grå-

sæl. Marsvin er den eneste hval, der yngler i danske farvande, og den eneste hval, der regelmæssigt fo-

rekommer i nærheden af projektområdet. Marsvin har meget høj følsomhed over for høje støjfrekvenser

og kan desuden høre langt op i ultralydsområdet. Marsvin er i Østersøen opført på den danske rødliste

under kategorien sårbar og er desuden en bilag IV-art, som er strengt beskyttet efter EU's habitatdirek-

tiv.

Spættet sæl er den almindeligste sælart i de danske farvande. I Øresund forekommer tre kolonier med

spættede sæler; én på Saltholm, én ved Gråen/Gipsön vest for Landskrona og én ved Falsterbo. Spættet

sæl optræder som ikke truet på den danske rødliste.

Gråsæl forekommer på Saltholm, ved Falsterbo og muligvis også på det sydlige Amager. Gråsæl lever

kystnært, men svømmer ud på længere fødesøgningstogter. Arten bevæger sig således over mange

hundrede kilometer i Østersøen. Gråsæl er fredet, og bevaringsstatus for arten er vurderet ugunstig pga.

en meget lille og svingende bestand. Gråsæl optræder som sårbar art på den danske Rødliste.

Påvirkninger i anlægsfasen

Forstyrrelse fra anlægsarbejdet er lokal og uden for områder, der har særlig betydning for marine patte-

dyr. Den midlertidige og reversible forstyrrelse er derfor vurderet til at have lille betydning for de marine

pattedyrs fødesøgning og fødegrundlag. Konsekvensen af tab og ændringer af habitat og af frigivelse af

sediment og eventuelle miljøfremmede stoffer heri er vurderet at være ubetydelig for marsvin og sæler,

da de kan søge føde i naboområder.

Afstanden, hvor der kan opstå permanent høretab som følge af undervandsstøj fra spunsramning, er 300

m eller mindre, hvis der tages højde for, at marsvinet bevæger sig væk fra støjkilden. Risikoen for, at et

marsvin skades, vurderes dermed at være ubetydelig. Forstyrrelse fra sejlads og øvrige anlægsaktiviteter

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

vurderes at være ubetydelig, da marsvin kun sjældent forekommer i området omkring Lynetteholm. Pro-

jektet vurderes ikke at forringe den økologiske funktionalitet for marsvin og heller ikke at medføre en

væsentlig påvirkning af bestanden.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil der være en lokal ændring af habitat som følge af ændrede strømforhold. Yngle- eller ra-

steområder for marsvin eller sæler påvirkes ikke. Der er tale om et stærkt trafikeret farvand, hvor pram-

sejlads i en begrænset periode vil være et ubetydeligt merbidrag i forhold til den eksisterende fartøjstra-

fik. Marine pattedyr er mobile og jager alle typer af fisk i området og ændringer af habitat vurderes at

være ubetydeligt. Påvirkning af marsvin og sæler i driftsfasen vurderes af være ubetydelig, og projektet

vurderes ikke at forringe den økologiske funktionalitet for marsvin og heller ikke at medføre en væsentlig

påvirkning af bestanden.

Kumulative påvirkninger

Anlæg af Lynetteholm vurderes at have en lokal lille eller ubetydelig påvirkning, og sejlrendeuddybninger

og klapning har lokal og ubetydelig påvirkning. Der vurderes ingen kumulative påvirkninger af havpatte-

dyr mellem disse to projektaktiviteter.

By & Havn har foretaget vurdering af mulige kumulative virkninger med Nordhavnstunnel, udflytning af

containerterminal og Nordre Flint og Aflandshage havvindmølleparker. Der vurderes kun at kunne være

kumulative effekter i anlægsfasen i den periode, hvor perimeteren etableres (2021-2023/2024), da etab-

lering af kystlandskabet forventes kun at have meget lokale påvirkninger.

Nordhavnstunnel, anlægsperiode 2022-27. Miljøvurdering af projektet konkluderer, at der kun er ubety-

delige påvirkninger af marine pattedyr, da de ikke forekommer i anlægsområdet.

Udflytning af containerterminal, anlægsperiode 2021-23, medfører kun ubetydelig påvirkning af marine

pattedyr i den periode på 1-2 måneder, der spunses.

Nordre Flint og Aflandshage havvindmølleparker, anlægsperiode 2023-24. Der kan være et muligt kortva-

rigt overlap for undervandsstøj ved pæleramning til installation af Nordre Flint havvindmøllepark, men

det vurderes ikke væsentligt, da støjen i denne fase af Lynetteholmprojektet vil være begrænset af dæm-

ninger i perimeter.

Afværgeforanstaltninger

By & Havn vil i samarbejde med entreprenøren sikre sig, at der benyttes nedbringsningsmetoder, hvor

det maksimale støjniveau ikke opnås ved start, og dyrene derved har tid til at søge væk fra støjkilden,

før den maksimale støjpåvirkning forekommer.

Overvågning

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.16

Fugle

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

I området øst for Trekroner forekommer knopsvane, gråand, blishøne, edderfugl, troldand, hvinand,

skarv, pibeand og forskellige arter af måger (hættemåge, stormmåge, sølvmåge, svartbag). De marine

fuglearter forekommer som træk/rastefugle primært i efterår og vinter. Området øst for Trekroner kan

ikke betragtes som en nøglelokalitet for trækfugle, da fødegrundlaget er begrænset, og der generelt er

forstyrrelser fra sejlads, havneaktiviteter mv. Fugle er generelt beskyttet af fuglebeskyttelsesdirektivet.

På Refshaleøen Kraftværksøen og Prøvestenen er der mange observationer af landfugle og vandfugle i

søer og kystnære vandområder, omfattende blandt andet ederfugl, hvinand, troldand, bjergand, pibeand,

blishøne, knopsvane, grågås m.fl. Disse fugle forekommer primært i perioden oktober til marts/april. For-

skellige arter af måger og skarv ses hele året. Blandt fugle tilknyttet land ses en stor variation af almin-

deligt forekommende arter, som dels yngler i områdets grønne områder eller i bygninger. Der er observe-

ret en del trækkende landfugle, f.eks. stære, engpibere, gul vipstjert mv., som opholder sig kortvarigt i

området.

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen påvirkes fugle af arealinddragelse på vand og land samt etablering af perimeter. I takt

med inddragelsen vil områdets tidligere egnethed til rast og fouragering ændres som følge af, at ålegræs-

bevoksning og f.eks. muslinger forsvinder. Dette vil betyde, at fuglene fortrænges helt fra områderne.

Flertallet af rastende og/eller fødesøgende fugle forventes at forsvinde fra anlægsområdet som følge af

de fysiske forstyrrelser fra anlægsaktiviteterne.

Det må forventes, at flertallet af fugle, som forekommer i området ved Lynetteholmen og langs kysten

ved Refshaleøen og ved Kraftværksøen, bliver presset til andre lokaliteter, f.eks. omkring Vestamager.

Det er vurderet, at betydning af påvirkningen for fuglenes habitat og af fysiske forstyrrelser vil være lille

til moderat. Betydningen af tab af fødegrundlag vurderes at være lille.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen kan der forekomme påvirkning fra frigivelse af forurenende stoffer i vandet. Der kan også

forekomme påvirkning fra sediment på havbunden, etablering af nye områder med ålegræs og hård-

bundsområder. Desuden kan der ske fysisk forstyrrelse af fugle på og over vand. Aktiviteterne kan med-

føre fortrængning og forringede fourageringsmuligheder. Betydningen vurderes generelt at være lille.

Kumulative påvirkninger

Det er vurderet, at betydning af påvirkningen for tab af fuglenes habitat (fødegrundlag) og af fysiske for-

styrrelser vil være lokal og lille til moderat i anlægsfasen. Påvirkningen ved uddybning af sejlrenden er

ubetydelig og påvirkningen ved klapningen i Køge Bugt/Østersøen vurderes at være lokal og af minder

betydning. Lynetteholm og klapområdet har en afstand af ca. 30 km, og der vurderes ikke at være nogen

kumulativ påvirkning.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

3.17

Natur på land

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Refshaleøen er et relativt ungt landområde baseret på fyldjord, og uden større naturværdier. Området,

der inddrages til modtageanlægget, er ubebygget og dækket af vegetation uden væsentlig naturværdi.

Den planlagte adgangsvej over Prøvestenen vil krydse og dermed inddrage en lille del af et areal, der ved

lavvande fremstår som en smal stribe strandsumpsvegetation på ydersiden af en stejl kant. Der er ingen

yngle- eller overvintringsmuligheder for bilag IV-arterne flagermus på arealet, hvor modtageanlægget

eller vejen anlægges, men det kan ikke udelukkes, at flagermus bruger arealerne til jagt. Der har tidli-

gere været observeret bilag IV-arten grønbruget tudse på Refshaleøen, men de er ikke fundet ved feltef-

tersøgninger, og det vurderes i miljøkonsekvensrapporten, at paddearten ikke p.t. forekommer i områ-

det.

Påvirkninger i anlægsfasen

Trekroner Fort ligger ca. 300 m fra Lynetteholm og påvirkes ikke direkte. Men området kan blive påvirket

af støj i forbindelse med ramning af spunsvægge. Støjen fra ramning af spuns vurderes dog ikke at have

en varighed, styrke eller

ligge i et frekvensområde, der påvirker flagermus’ jagt-

eller sociale adfærd. De

dybe frekvenser eller rystelser forventes heller ikke at påvirke flagermus, der muligvis bruger bygnin-

gerne til dagophold eller vinterkvarter. Projektets anlægsfase vurderes derfor at udgøre en ubetydelig

påvirkning af flagermus, og projektet vurderes ikke at forringe den økologiske funktionalitet for flagermus

og heller ikke at medføre en væsentlig påvirkning af bestanden. Sammenfattende er det vurderet at på-

virkningen af natur på land er ubetydelig.

Påvirkninger i driftsfasen

Der er ingen påvirkninger i driftsfasen.

Kumulative påvirkninger

Det er By & Havns vurdering, at naturindholdet på landarealerne hvor modtageanlæg placeres på Refsha-

leøen og adgangsvej placeres på Prøvestenen, forsvinder helt, og at der ikke er andre projekter i områ-

det, der interfererer med naturen på Trekroner. By & Havn har ikke kendskab til projekter eller aktiviteter

der i øvrigt kan medfører kumulative påvirkninger.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Afværgeforanstaltninger

Hvis bilag IV-arten grønbroget tudse eller andre arter af padder skulle genindvandre på Refshaleøen, vil

de teoretisk kunne vandre ud på Lynetteholm. I forbindelse med den nødvendige hegning af nyttiggørel-

sesanlægget vil hegnet blive indrettet, så padder ikke kan passere ind i området.

Overvågning

Ingen.

3.18

Natura 2000

Projektområdet ligger i Øresund, hvor der forekommer flere Natura 2000-områder med marine naturty-

per og marint tilknyttede arter, både i dansk og svensk farvand. Baseret på en indledende screening er

det fundet relevant at gennemføre en væsentlighedsvurdering for N141 ”Brobæk Mose, Gentofte Sø”

N142 ”Saltholm og omliggende hav”, N143 ”Vestamager og havet syd”, samt N144 ”Nedre Mølleådal og

Jægersborg Dyrehave”.

Terrestiskte naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget, kan potentielt blive påvirket af kvælstofdeposi-

tion som følge af emissioner i anlægs- og driftsfasen. Der kan også ske påvirkning af marine arter og na-

turtyper, der er på udpegningsgrundlaget, som følge af undervandsstøj, sedimentspild og ændringer af

strømforhold.

Da en væsentlig påvirkning er vurderet udelukket, er der ikke indsat ""Afværgeforanstaltninger", "Over-

vågning" og "Eventuelle yderligere vilkår" for Natura 2000-områderne.

N141 Brobæk Mose og Gentofte Sø

3.18.1.1 Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

N141 ligger ca. 7,2 km fra projektområdet og består af Gentofte Sø og vest for denne Brobæk Mose. I

området forekommer elle- og askeskov samt skovebevokset tørvemose og rigkær.

3.18.1.2 Påvirkninger i anlægsfasen

Depositionen i anlægsfasen er lavere end 0,6 kg/ha/år, som er tålegrænsen, hvor der kan forekomme

effekter på tilstanden, og da påvirkningen er midlertidig, er det vurderet, at der ikke er væsentlige nega-

tive påvirkninger af udpegningsgrundlaget og dets målsætninger i anlægsfasen.

3.18.1.3 Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen er depositionen ubetydelig i den afstand der er mellem kilden og N141. På denne baggrund

konkluderes, at det i både anlægs- og driftsfase på forhånd kan afvises, at der vil ske væsentlige nega-

tive påvirkninger af de udpegede naturtyper.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.18.1.4 Kumulative påvirkninger

Da området ligger på land, er det vurderet at uddybning af sejlrende og klapning ikke har betydning for

påvirkningen af området, og de kumulative påvirkninger er ikke vurderet yderligere.

3.18.1.5 Afværgeforanstaltninger

Ingen.

3.18.1.6 Overvågning

Ingen.

N142 Saltholm og omkringliggende hav

3.18.2.1 Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

N142 ligger ca. 4,9 km fra projektområdet og omfatter bl.a. øerne Saltholm og den kunstigt anlagte Pe-

berholm. Området er vigtigt for havfugle, sæler og sandsynligvis marsvin. På Saltholm forekommer store

områder med strandenge og enårig strandengsvegetation, der dækker stort set hele øen. Både spættet

sæl og gråsæl er på udpegningsgrundlaget, og begge arter har hvilepladser i den sydlige del af området

mellem Saltholm og Peberholm. Marsvin er medtaget i vurderingen, da den er foreslået tilføjet til udpeg-

ningsgrundlaget. Ved Saltholm forekommer de seks arter skarv, ederfugl, rovterne, dværgterne, fjord-

og havterne, som finder føde marint og yngler i området.

3.18.2.2 Påvirkninger i anlægsfasen

Depositionen, sammen med baggrundsdepositionen, overskrider ikke tålegrænserne for de udpegede na-

turtyper. Kombineret med den midlertidige karakter af anlægsfasen vurderer By & Havn, at der ikke er

væsentlige negative påvirkninger på udpegningsgrundlaget i anlægsfasen.

Sediment i vandsøjlen, aflejring af sediment og ændringer i strømforhold kan medføre ændringer i habi-

tatet og påvirke følsomme planter og dyr, der er tilknyttet de udpegede naturtyper. Forøgelser af sedi-

ment i vandsøjlen overskrider ikke 2 mg/l. Det er på den baggrund vurderet, at spredning af nærings-

stoffer ikke vil have væsentlig påvirkning, da næringsstofferne er koblet til sedimentspredningen, og

denne ikke sker ind i N142. Der forekommer ingen eller ganske små ændringer i strøm og vandkvalitet

indenfor N142. Det konkluderes, at der ikke vil ske væsentlige påvirkning af de udpegede marine natur-

typer i N142. Der vurderes ikke at ske væsentlige ændringer af vandkvalitet eller habitater, og dermed

vurderes der ikke at kunne forekomme væsentlige påvirkninger af fødegrundlaget for de udpegede arter.

Undervandsstøj kan medføre adfærdsændringer og i værste fald permanente høreskader på marine pat-

tedyr. Modellering af undervandsstøj viser, at støjgrænserne for de udpegede marine pattedyr ikke over-

skrides indenfor N142. På baggrund af dette afvises, at påvirkningen fra undervandsstøj i anlægsfasen vil

medføre en væsentlig påvirkning af marine pattedyr.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.18.2.3 Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen er påvirkningerne af strømforhold og vandkvalitet som for anlægsfasen. I driftsfasen er

kvælstofdepositionen ubetydelige i den afstand, der er mellem kilden og N142. På denne baggrund kon-

kluderes, at der ikke vil ske væsentlige negative påvirkninger af de udpegede naturtyper.

3.18.2.4 Kumulative påvirkninger

N142 ligger ca. 4,9 km øst for Lynetteholm og sejlrendeuddybningen ved Svælget, og ca. 15 km nord for

klappladserne i Køge Bugt. Området kan potentielt påvirkes i sammenhæng af alle tre delprojekter mht.

sedimentspild og vandkvalitet. Dog forventes den tidsmæssige forskydning mellem projekterne at redu-

cerer en samtidig påvirkning.

3.18.2.5 Afværgeforanstaltninger

Ingen.

3.18.2.6 Overvågning

Ingen.

N143 Vestamager og havet syd for

3.18.3.1 Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

N143 ligger ca. 7,3 km fra projektområdet. Da området ligger i stor afstand fra projektet, er det kun de

marine naturtyper bugt og sandbanke, der er vurderet. I området forekommer de to marine naturtyper

sandbanke og bugt. Da området er lavvandet, udgør det et meget væsentligt fourageringsområde for

især rastende trækfugle. Naturtypens konkrete naturindhold er ikke registreret i området.

3.18.3.2 Påvirkninger i anlægsfasen

Spredning af sediment når ikke N143, og beregninger viser ikke ændringer af strømhastighed, bølge-

højde, vandtemperatur eller salinitet. Påvirkningerne er begrænset til havnen omkring Lynetteholm og

omkring Trekroner. På den baggrund konkluderes det, at der ikke vil ske væsentlige påvirkning af de ud-

pegede naturtyper.

3.18.3.3 Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen er påvirkningerne af strømforhold og vandkvalitet som for anlægsfasen. Kvælstofdepositio-

nen er ubetydelig i den afstand, der er mellem kilden og N143. På denne baggrund konkluderes det, at

der ikke vil ske væsentlige negative påvirkninger af de udpegede naturtyper.

3.18.3.4 Kumulative påvirkninger

N143 ligger ca. 7,3 km syd for Lynetteholm og ca. 7 km nordvest for klappladserne. By & Havn vurderer

der ikke er kumulative påvirkninger.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.18.3.5 Afværgeforanstaltninger

Ingen.

3.18.3.6 Overvågning

Ingen.

N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave

3.18.4.1 Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

N144 ligger ca. 8 km fra projektområdet og består af habitatområde H191 Nedre Mølleådal og H251 Jæ-

gersborg Dyrehave. Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave er specielt udpeget for at beskytte de store

forekomster af surt overdrev og skovtyperne bøg på muld, bøg på mor og ege-blandskov.

3.18.4.2 Påvirkninger i anlægsfasen

Depositionen er lavere end 0,6 kg/ha/år, som er tålegrænsen, hvor der kan forekomme effekter på til-

standen. Da påvirkningen desuden er midlertidig, er det vurderet, at der ikke kan forekomme væsentlige

negative virkninger på naturtyperne i anlægsfasen.

3.18.4.3 Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen er depositionerne ubetydelige i den afstand, der er mellem kilden og N144. På denne bag-

grund konkluderes, at der ikke er væsentlige negative virkninger af de udpegede naturtyper i driftsfasen.

3.18.4.4 Kumulative påvirkninger

Da området ligger på land, er det vurderet at uddybning af sejlrende og klapning ikke har betydning for

påvirkningen af området, og de kumulative påvirkninger er ikke vurderet yderligere.

3.18.4.5 Afværgeforanstaltninger

Ingen.

3.18.4.6 Overvågning

Ingen.

3.19

Trafik

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Den trafikale påvirkning af transporter til og fra Lynetteholm er vurderet med udgangspunkt i den trafik-

mængde, man i fremtiden forventer på vejnettet. Det er analyseret, om projektet vil medføre kødannel-

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

ser, og om den øgede trafik vil medføre udfordringer med at passere vejene. Transport til og fra Lynette-

holm er baseret på opgørelser over jordmængder, der skal flyttes, fordelt på almindelige lastvogne. Ud-

gangspunktet er således 350 lastbiler hver vej, til og fra Lynetteholm.

Vejbetjeningen mod den fremtidige Lynetteholm består i dag primært af strækningen Kløvermarksvej-

Forlandet-Refshalevej fra Christmas Møllers Plads samt af strækningen Raffinaderivej-Forlandet-Refshale-

vej fra Amager Strandvej. Strækningen frem til Vindmøllevej benyttes i dag bl.a. af transporter hovedsa-

geligt med affald til og fra Amager Ressourcecenter.

Påvirkninger i anlægsfasen

Under anlægsfasen fra 2021

–

2025 er der kun en begrænset trafik til Lynetteholm, der ikke vil adskille

sig væsentlig for den eksisterende trafik på vejene.

Påvirkninger i driftsfasen

For driftsfasen er der regnet på scenarier, hvor jorden transporteres via den nye adgangsvej via Prøve-

stenen, og som en kombination af den nye adgangsvej og en eventuel Østlig Ringvej fra 2035, som for-

binder Lynetteholm med motorvejsnettet mod nord og syd.

Nogle af de vejstrækninger, der fokuseres på i vurderingen af trafikpåvirkningen, er vist i Figur 3-3.

Figur 3-3

Placering af nogle af de vejstrækninger, der fokuseres på i vurderingen af trafikpåvirkningen i driftsfa-

sen. Fra MKR.

I driftsfasen vil der være en øget trafik som følge af jordtransporter på Christmas Møllers Plads, Verm-

landsgade, Uplandsgade og Forlandets sydlige del og på den ny adgangsvej. Den øgede trafik vil medføre

trængsel på Torvegade og Ved Stadsgraven. Alle gader er i forvejen præget af trængsel for trafikken.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 3-4

Forskel i antal jordtransporter på vejnettet til Lynetteholm via ny adgangsvej i stedet for som i dag til

Nordhavn. Fra MKR.

I Figur 3-4 er betydningen af den nye adgangsvej vist som forskel i antal jordtransporter.

Flytning af aktiviteterne fra Nordhavn til Lynetteholm vil aflaste vejene i Nordhavn for jordtransporter.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har besluttet, at den jord, der mellemdeponeres i Ydre

Nordhavn og senere skal transporteres til opfyld i Lynetteholm, skal transporteres med pram. Herved

undgås den ekstra belastning af trafikken gennem byen. Det bemærkes, at anlægslovens § 18, stk. 1, nr.

4, giver hjemmel til, at Københavns Kommune kan indgå aftaler med leverandører af jord til Lynetteholm

om, at transport af jord foretages med pramme.

Kumulative påvirkninger

Etableringen af Lynetteholm er kun et af en række store planlagte projekter i København. Parallelt med

etableringen af Lynetteholm er det muligt, at der skal etableres en Østlig Ringvej og der kan forventes

byudvikling af Refshaleøen og Kløverparken, samt en fortsat udbygning i Nordhavn. Desuden kan yderli-

gere udbygninger af metroen komme på tale. Alle de ovennævnte projekter er knyttet til et geografisk

begrænset område og vil ikke kunne undgå at påvirke hinanden og at give kumulative påvirkninger af

omgivelserne.

Især en mulig etablering af Østlig Ringvej må forventes at flytte rundt på trafikstrømme og kan således

ændre de vurdering af f.eks. trafikafviklingen, som er foretaget i forbindelse miljøkonsekvensvurderingen

af Lynetteholm.

By & Havn vurderer, at de ovenfor nævnte projekter hverken er besluttede eller konkretiseret i et om-

fang, så de kumulative effekter kan vurderes yderligere.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Afværgeforanstaltninger

Jordtransport på land skal foregå ad den nye adgangsvej. Dog kan det eksisterende vejnet anvendes i en

begrænset og midlertidig periode, hvis anlæg af adgangsvejen bliver forsinket.

For at sikre, at jordtransport sker ad den nye adgangsvej, vil By & Havn etablere et anlæg til nummerpla-

degenkendelse, eller tilsvarende tiltag, som betinger lastbilernes aflevering af jord ved modtageanlæg-

get.

Sejlads af jord fra Nordhavnsdepotet til Lynetteholm skal ske med pram. Det bemærkes, at anlægslovens

§ 18, stk. 1, nr. 4, giver hjemmel til, at Københavns Kommune kan indgå aftaler med leverandører af

jord til Lynetteholm om, at transport af jord foretages med pramme.

Overvågning

Det skal overvåges, at jordtransporterne anvender adgangsvejen til Lynetteholm.

3.20

Landskab

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Den største visuelle og landskabelige påvirkning udgøres af den virkning, Lynetteholm vil have i det åbne

landskab i Øresund. Derudover vil visuelle og landskabelige påvirkninger bl.a. omfatte tilføjelse af et tek-

nisk præg til området fra udgravning med gravemaskiner, kørsel med store maskiner, ramning af spuns,

skibstrafik, opfyldning af jord, belysning og arbejdspladser på Lynetteholm samt i modtageområdet på

Refshaleøen.

Påvirkninger i anlægsfasen

Etablering af en ny halvø med forberedelse til opfyldning inden for perimeteren vil betyde, at en væsent-

lig del af havbunden ud for Københavns Havn permanent ændres og ikke kan genoprettes som havbund.

Påvirkningen på havbunden er vurderet at være af moderat betydning.

Etablering af Lynetteholm vil særligt være synlig set fra nærzonen. De visuelle påvirkninger fra projekt-

området vurderes at variere fra mindre til moderat, set fra nærzonen, hvor den største påvirkning for-

ventes set fra Trekroner Fort og fra havnekanterne vest for projektområdet.

I mellemzonen vurderes de visuelle påvirkninger i anlægsfasen at være mindre grundet afstanden og den

dermed reducerede visuelle forbindelse til projektområdet. De mest synlige aktiviteter forventes at blive

udførelse af ramning, da der her anvendes høje kraner, som vil være synlige på stor afstand. Den største

påvirkning inden for mellemzonen forventes at være set fra Øresund og vandrummene ud for Køben-

havns Havn, hvor både havneudvidelsen i sig selv og tilstedeværelsen af kraner vurderes at udgøre en

moderat påvirkning. Samlet set vurderes de visuelle påvirkninger i mellemzonen at være af mindre til

moderat betydning.

Set fra fjernzonen vil de visuelle påvirkninger i anlægsfasen generelt være mindre eller helt uden betyd-

ning på grund af den store afstand. Der vil dog være områder, hvorfra projektområdet vil være synligt,

og hvor de store maskiner, særligt kraner, vil være synlige, bl.a. set fra den svenske kyst, hvor udsigten

mod København vil få et mere uroligt udtryk end i dag.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vurderes de største påvirkninger ligeledes at fremkomme i nærzonen, bl.a. set fra Trekroner

Fort, hvor den landskabelige påvirkning vurderes at have en stor intensitet i kraft af den fysiske udstræk-

ning på tværs af hovedparten af havnerummet og derfor af væsentlig betydning. Set fra Ydre Nordhavn

er der udsigt mod projektområdet over den åbne vandflade, men der er også tydeligt tekniske anlæg i

baggrunden. Derfor vurderes påvirkningen herfra at være moderat. Set fra andre områder, f.eks. Lange-

linie, medfører Lynetteholm en begrænset reduktion af udsigten over Øresund, og påvirkningen vurderes

at være af lille betydning.

Set fra Middelgrunden vurderes vandrummet at have en høj sårbarhed, og den landskabelige påvirkning

vurderes at have en stor intensitet i kraft af den fysiske udstrækning på tværs af hovedparten af vand-

rummet, og det vurderes at være en væsentlig påvirkning.

Fra visse byrum i mellemzonen, f.eks. Knippelsbro, vil der ikke være nogen visuel påvirkning, idet der

ikke er visuel forbindelse til projektområdet. Fra Tuborg Havn, nord for området, vil Lynetteholm heller

ikke være synlig. Fra andre byrum i mellemzonen, f.eks. Amager Bakke vil der være udsigt over hoved-

parten af Lynetteholm, der markant ændrer oplevelsen af havnerummet og udsigten over Øresund. På-

virkningsgraden vurderes her at være moderat. Set fra Prøvestenen er de visuelle påvirkninger af mindre

betydning grundet afstanden, og fordi Lynetteholm ikke resulterer i betydelige ændringer i oplevelsen af

Øresund og det åbne kig mod Middelgrundsfortet.

Områder langt fra projektområdet, fjernzonen, inkluderer den sjællandske kyst nord for København ved

Skovshoved Havn og den svenske kyst ved Barsebäck. Set fra Skovshoved Havn vil Lynetteholm ikke

være synlig, da Nordhavn dækker udsynet, og der vil derfor ikke være nogen visuel påvirkning. Set fra

Barsebäck Havn vil Lynetteholm ikke være synlig primært grundet afstanden og det bagvedliggende land-

skab, mens den fuldt udbyggede Nordhavn vil være synligt og medvirkende til at fremhæve Københavns

placering på kystlinjen. Set fra den svenske kyst vurderes Lynetteholm at udgøre en lille eller ingen vi-

suel påvirkning.

Kumulative påvirkninger

Det forventes kumulative visuelle påvirkninger fra den øvrige byudvikling i København. De planlagte by-

områder på Nordhavn og bearbejdning af det rekreative landskab omkring bygningerne er indarbejdet på

visualiseringerne. Der er derfor taget højde for de sandsynlige kumulative effekter umiddelbart omkring

Lynetteholm.

Afværgeforanstaltninger

I anlægsfasen skal de visuelle påvirkninger fra byggepladser og belysning herfra reduceres ved at ind-

hegne pladserne og belysningen skal være nedadrettet, så der er så lidt spredning til naboarealerne som

muligt.

Overvågning

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.21

Kulturarv og arkæologi

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Danmark og Sverige var landfaste for godt 11.000 år siden, og havbunden i Københavns Havn har derfor

været landjord, inden Øresund på et senere tidspunkt blev etableret. Derfor kan projektområdet inde-

holde arkæologiske spor, som relaterer sig til kystnære aktiviteter f.eks. udsmidslag, fiskegærder, fiske-

ruser, vragdele og lignende. Da projektområdet ligger ved indsejlingen til en havn, som har eksisteret

siden den tidlige middelalder, er der desuden en høj forekomst af beskyttede vrag. Trekroner Fort og bat-

teriet Lynetten er fredede fortidsminder med en 100 meter beskyttelseslinje på land omkring sig, som

dog er delvist indskrænket for at kunne etablere renseanlægget.

Hovedparten af projektets arealer på land er opfyldte arealer, som er anlagt på sandbanken Refshalen.

Påvirkninger i anlægsfasen

De primære påvirkninger i anlægsfasen på kulturarv og arkæologi omfatter etablering af perimeteren,

arbejdsplads og mellemdepot, der kan påvirke henholdsvis marint og på land. By & Havn vurderer, at det

primært er den visuelle påvirkning af kulturmiljøer, som kan være mærkbar.

Kulturmiljøet Fæstningsringen, der bl.a. rummer Trekroner, Lynetten og Christianshavns Vold, er karak-

teriseret ved grønne byrum. Områderne er generelt sårbare over for ændringer i omgivelserne, hvis de

ikke tager hensyn til den oprindelige funktion inden for kulturmiljøerne. Projektet medfører ikke direkte

påvirkninger inden for de udpegede arealer, men vil medføre markante ændringer i næromgivelserne.

Det gælder især omkring det fredede fortidsminde Trekroner, hvor de nuværende bølgebrydere og det

sydlige fyr fjernes, og hvor der med den nye ø skabes en fysisk og visuel afgrænsning mellem fortet og

Øresund. By & Havn vurderer derfor, at kulturmiljøet bliver moderat påvirket. Lynetteholm ligger uden

for beskyttelseslinjen omkring Trekroner Fort.

Kulturmiljøet Holmen er beliggende syd for Margretheholm Havn og grænser op til den planlagte arbejds-

plads, perimeterkonstruktion og arbejdskajer. Ændringer af holmenes udformning samt anlæg i selve

havnen, som påvirker oplevelsen af kulturmiljøets historie og funktion væsentligt bør undgås. Arbejds-

pladsen er af midlertidig karakter og påvirker ikke det udpegede område. Projektet medfører ikke æn-

dringer i Margretheholm Havn. By & Havn vurderer derfor, at kulturmiljøet samlet set ikke bliver påvir-

ket.

Kulturmiljøet Refshaleøen, B&W grænser op til projektområdet på land og berøres af den planlagte ad-

gangsvej. De bærende bevaringsværdier er sårbare over for en sløring ved opførelse af nye bygninger

eller ændring af de havnerelaterede anlæg og øvrige områder. Projektet medfører opfyldning af områ-

derne nord for kulturmiljøet, hvilket kan påvirke oplevelsen af kulturmiljøet. By & Havn vurderer derfor,

at kulturmiljøet bliver moderat påvirket.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen skyldes påvirkningerne på arkæologi og kulturarv selve opfyldningen af Lynetteholm og fort-

sat anvendelse af arbejdspladser på land. Inden det marine område kan frigives til projektet, vil Vikinge-

skibsmuseet have identificeret alle kulturarvselementer inden for projektområdet og eventuelt have bjær-

get disse. Herefter frigives området af Slot- og Kulturstyrelsen. Under disse forudsætninger er der ingen

betydning af påvirkningen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Museumslovens bestemmelser vedrørende beskyttelse af fund skal overholdes, og påvirkningen af ar-

kæologiske interesser vurderes af være lille eller ubetydelig.

Projektets driftsfase vurderes ikke at påvirke kulturarvsarealer, fortidsminder eller fund på land yderli-

gere, da der ikke foretages jordarbejde.

By & Havn vurderer, at kulturmiljøerne bliver visuelt påvirket i samme grad som beskrevet i afsnit for an-

lægsfasen for så vidt angår den permanente arealopfyldning og visuelle barriereeffekter. Samlet set vur-

deres påvirkningen at være ingen til moderat.

Kumulative påvirkninger

Ved anlæg af Lynetteholm og uddybning af sejlrender vurderes påvirkningen på marin kulturarv at være

lille, når vilkår for arkæologiske forundersøgelser følges, jf. nedenfor. Den marine kulturarv er ikke vur-

deret for klappladserne i Køge Bugt. By & Havn vurderer, at der ikke er kumulative påvirkninger.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Se vilkår i kapitel 5.4 ”Vilkår for arkæologiske forundersøgelser”.

Overvågning

Det er en forudsætning, at Museumslovens § 27, stk. 2 overholdes under anlægsarbejderne, så hvis der

under jordarbejde på land eller vand findes spor af fortidsminder, skal anlægsarbejdet standses, i det

omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen eller

det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum.

3.22

Sejlads

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

De sejladsmæssige forhold er præget af en række typer sejlads, som omfatter:

›

Kommerciel trafik

Lystbåde

Robåde, kajakker og kanoer.

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen vil opførelsen af Lynetteholm medføre en række permanente ændringer af de eksisterende

forhold. Særligt lukningen af Lynetteløbet og deraf afledte flytning af lystsejlere, kajakker, kanoer og ro-

både til Kronløbet er en moderat ændring i forhold til i dag.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

En del af anlægsarbejderne foregår til søs i havnens område, og dette kan give anledning til perioder,

hvor sejladsen reguleres ved flytning til den side, hvor der ikke foregår anlægsarbejder. For den kom-

mercielle trafik vurderes ændringer af Kronløbet at give en moderat ændring af sejladsforholdene i for-

hold til i dag.

Lynetteholm inddrager vandarealer, der i dag benyttes til kapsejlads. De lystsejlere, der i dag deltager i

disse kapsejladser, skal finde nye områder og forventes at flytte længere mod øst omkring Middelgrun-

den, mod farvandet nord for Nordhavn eller i området syd for Lynetteholm. Det vil fortsat være muligt for

lystsejlere at passere igennem Kongedybet mellem Lynetteholm og Middelgrunden, mens kommercielle

skibe skal sejle øst om Middelgrunden. Gennemsejlingen for lystsejlere bliver dermed mere sikker. Det

vurderes at være en lille påvirkning i forhold til de eksisterende forhold.

By & Havn vurderer, at sejlads til og fra Margretheholm Havn får en moderat påvirkning på grund af

etableringen af en dæmning med oplukkelig bro på tværs af indsejlingen til havnen. I forbindelse med

etableringen af dæmningen med oplukkelig bro kan det forventes, at indsejlingen til Margretheholm Havn

skal lukkes i op til to uger i sommeren 2022.

Lynetteholms geografiske placering ligger oveni et område, der i dag er tilegnet start- og landingsbane

for vandflyvere i havnen. Det antages, at vandflyvere fortsat vil skulle lande og lette i Københavns Havn.

By & Havn vurderer, at der er tilstrækkeligt areal i vandrummet vest for Lynetteholm, rundt om Trekro-

ner, hvor de to bølgebrydere fjernes som en del af anlægsarbejderne. By & Havn foreslår derfor at pla-

cere en ny start- og landingsbane i dette område. Den nye start- og landingsbane vil kræve fornyet sags-

behandling hos de relevante myndigheder. Påvirkningen på vandflyveren fra en placering i dette område

vil således være moderat.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil påvirkningerne af sejladsen, der skyldes selve tilstedeværelsen af Lynetteholm, fortsat

gælde. Det vurderes desuden, at sejlads til og fra Margretheholm Havn får en væsentlig påvirkning, da

den vil være afhængig af, hvor meget broen i dæmningen er åben.

Kumulative påvirkninger

Det vurderes, at ny krydstogtterminal og containerterminal på ydre Nordhavn og Nordhavnstunnelen kan

have en kumulativ effekt på de sejladsmæssige forhold, idet de anlægges før eller samtidig med Lynette-

holm. Begge projekter kræver, at der uddybes omkring kajpladserne

Det er uvist, om konstruktionen af Nordhavnstunnellen vil spærre for brugere af kanalen mellem Kalk-

brænderihavnen og Orientbassinet. Disse brugere kan derfor opleve ikke at have adgang ud til Øresund

inde fra Yderhavnen, hvis konstruktionen af Nordhavnstunnellen spærrer for udsejling til Øresund via

Kalkbrænderiløbet.

Afværgeforanstaltninger

Som en del af anlægsprojektet skal By & Havn etablere en dæmning mellem Kraftværkshalvøen og Refs-

haleøen med en oplukkelig bro, som i driftsfasen vil være åben uden for Lynetteholms driftstid, som er

mandag til fredag 7.00 til 16.00. By & Havn skal gå i dialog med S/K-Lynetten om supplerende åbningstid

for den oplukkelige bro inden for almindelig arbejdstid.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

By & Havn skal ved Margretheholm Havn etablere mulighed for, at lystsejlere kan ligge sikkert fortøjet på

ydersiden af den oplukkelige bro

–

f.eks. ved anlæg af en mindre anløbsbro

–

mens der ventes på, at

broen åbnes.

By & Havn skal tilbyde et mindre antal midlertidige erstatningspladser, hvis indsejlingen til Margrethe-

holm Havn evt. må lukkes i en kort periode pga. etableringen af den oplukkelige bro.

By & Havn skal sørge for god kommunikation og koordinering mellem projektets arbejdsfartøjer for at

sikre 3.-parts fartøjer sejlende i havnen.

By & Havn skal sikre, at arbejdsområdet er tydeligt markeret og herved sikre at 3. parts fartøjer sejler

uden om arbejdsområdet.

By & Havn skal fjerne molehovedet på Levantkaj for enden af Kronløbet.

By & Havn skal advisere om anlægsarbejdet af Lynetteholm til erhvervssejlere og lystsejlere.

By & Havn vil i samarbejde med Søfartsstyrelsen og en kommende entreprenør etablere en midlertidig

sejlrute for lystsejlere gennem arbejdsarealet for Lynetteholm.

By & Havn vil i samarbejde med Søfartsstyrelsen og havnens brugere tilrettelægge besejlingsforholdene

således at sejladssikkerheden i anlægs- og driftsfasen foregår på betryggende vis, herunder også for små

fartøjer. Følgende tiltag vil bl.a. blive vurderet:

›

Oprettelse af et system med spærretider for lystfartøjer, når større fartøjer sejler eller lægger til i

Kronløbet af hensyn til lystfartøjernes sikkerhed.

Sikring af, at ventende lystfartøjer har venteplads på begge sider af Kronløbet

–

f.eks. ved anlæg af

anduvningspladser ved den nordlige perimeter af Lynetteholm.

Etablering af redningskæder langs hele spunsen og stiger i et passende afstandsinterval, så nød-

stedte har mulighed for at komme op af havnebassinet.

Etablering af belysning ved knækket på Lynetteholms nordlige perimeter for at tydeliggøre hjørnet.

Placering af et ledelys, så ledelinjen er midt i Kronløbet.

Placering af et ledefyr for lystsejlere, så anløbene både holder sig i den østlige del af Kronløbets ind-

sejling.

Overvågning

By & Havn vil i driftsfasen sammen med Søfartsstyrelsen overvåge og tilsikre, at sejlads gennem Kronlø-

bet foregår på betryggende vis.

3.23

Befolkning og menneskers sundhed

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

Der er i dag en del boligområder tæt på det areal, som Lynetteholm bliver etableret på, Figur 3-5. Øre-

sund og Københavns kanaler bliver desuden anvendt til en række rekreative aktiviteter i form af vand-

sport og lystfiskeri, Figur 3-6.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 3-5

Områder for blandet bolig og erhverv samt områder for husbåde jf. Københavns Kommunes Kommu-

neplan 2019. Fra MKR

Figur 3-6

Kommuneplanrammer (2019) i området omkring projektområdet med angivelse af væsentlige rekrea-

tive områder. Fra MKR

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Fra år 2024 vil der imellem Kalkbrænderihavn og Orientbassinet blive etableret en kanal som mindre

både kan benytte.

Påvirkninger i anlægsfasen

I og omkring projektområdet findes boligområder, som bliver påvirket af støj, særligt fra aktiviteter der

indebærer ramning, Figur 3-7. Støjen vil potentielt kunne høres langt ind i København. I de nærmeste

boligområder vil støjen sandsynligvis være høj og generende, se dog kapitel 3.11.5. Da der ikke rammes

konstant og kun i dagtimerne, vil denne aktivitet ikke forstyrre beboernes nattesøvn. Når der ikke ram-

mes, vil det kun være i de nærmest liggende boligområder, at støjen fra anlægsaktiviteter kan høres, Fi-

gur 3-8.

Figur 3-7

Eksempel på støjens udbredelse og påvirkning af rekreative områder under anlægsarbejdet i perioder,

hvor der rammes. Fra MKR

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 3-8

Eksempel på støjens udbredelse og påvirkning af rekreative områder under anlægsarbejdet i perioder,

hvor der ikke rammes. Fra MKR

By & Havn vurderer, at støjen fra anlægsarbejdet ikke vil medføre påvirkninger på menneskers sundhed.

Entreprenørmateriel, lastbiler og skibe, vil være primære kilder til emissioner. Kvælstofdioxider (NO

) ud-

gør erfaringsmæssigt den største sundhedsbelastning. Det er beregnet, at grænseværdien på 40 μg/m

overholdes med sikker margin i nærliggende boligområder, for eksempel Margretheholmbebyggelsen,

heri medregnet baggrundsniveauet i København (12-13

μg/m

). Timemiddelkoncentrationer af NO

over-

holdes tilsvarende med sikker margin. På den baggrund vurderer By & Havn påvirkningen i anlægsfasen

med samtidig drift af jordopfyld at være lille.

Det er vurderet, at for de rekreative interesser forbundet med små både vil påvirkningen være moderat.

For de rekreative interesser forbundet med lystbådssejlads er det vurderet, at påvirkningen vil være lille,

da der allerede i dag er flere af disse, der benytter Kronløbet, og da sejlads til og fra Margretheholm

Havn kun vil blive påvirket i mindre grad. Områder for lystfiskeri vil blive utilgængelige i anlægsfasen,

men da der er andre mulige fiskepladser i nærheden, er det vurderet at påvirkningen på lystfiskeriet er

lille.

Badevandsforholdene fra anlægsaktiviteter kan påvirkes som følge af forøgelse af sediment, næringsstof-

fer og forureninger i vandet. Badevandskvalitet er beregnet og vurderet

at kunne opretholdes som ”ud-

mærket” langs Lynetteholm, og

vil ikke påvirke badevandskvaliteten på badestationer langs kysten eller i

Københavns Havn.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen kan rekreative områder blive udsat for en støjpåvirkning over 40 dB(A), som er grænsevær-

dien for rekreative områder i dagperioder (områder, der ligger inden for den grønne støjudbredelseskurve

i, Figur 3-9 nedenfor. De berørte områder omfatter blandt andet Langelinie, Kastellet, et område langs

Refshalevej og den ny naturpark ved Nordhavnstippen, hvor der vurderes, at støjniveauet i de fleste af

områderne i dag er over 45-50 dB(A) pga. støj fra trafik. Der er fastlagt vilkår om overholdelse af 50

dB(A) for rekreative områder i driftsperioden.

Figur 3-9

Støj fra modtage- og nyttiggørelsesanlæg under fase 1. Områder inden for grøn, gul, orange, rød

kurve mv. kan blive udsat for støj over henholdsvis 40, 45, 50 og 55 dB(A) mv. Fra MKR

I driftsfasen er udledningen af bl.a. NOX betydeligt mindre end sammenlignet med anlægsfasen, og ud-

ledningen vil ikke give anledning til overskridelse af grænseværdier i nærliggende boligområder. Den ge-

nerelle påvirkning af luftkvaliteten er ligeledes mindre. Driftsaktiviteterne på Lynetteholmen foregår i et

åbent område, hvor der naturligt sker en effektiv spredning af luftemissioner og støv, og By & Havn vur-

derer, at påvirkningen af luftkvaliteten som følge af emissioner i driftsfasen er ubetydelig.

I driftsfasen vil der forekomme jordtransport med ca. 350 lastbiltransporter i døgnet i hver retning. Ad-

gangsvejen for jordtransport til Lynetteholm starter ved Prøvestensbroen, fortsætter hen over Prøveste-

nen til Kraftværkshalvøen og ender ved modtageanlægget på Refshaleøen. Den forøgede påvirkning af

den lokale luftkvalitet fra lastbiltrafikken vil generelt være lille, og koncentrationen af forurenende stoffer

og støv vil hurtigt aftage med afstanden fra vejen. By & Havn vurderer, at påvirkningen af luftkvaliteten

som følge af emissioner fra lastbiltrafik i driftsfasen er lille.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Etableringen af Lynetteholm vil betyde, at vandudskiftningen i Københavns Havn påvirkes. Det vil desu-

den blive nødvendigt at flytte to eksisterende større udløbsledninger fra Lynetten Rensningsanlæg, hvil-

ket vil sikre badevandsforholdene langs Lynetteholms kystlandskab. Påvirkningen af badevandsforhol-

dene andre steder vurderes at være ubetydelig.

Kumulative påvirkninger

Andre større projekter, som kan være sammenfaldende med Lynetteholm, og som kan give en støjmæs-

sig kumulativ påvirkning, er flytning af containerterminalen og etablering af Nordhavnstunnelen. Begge

projekter har sammenfaldende anlægsperioder og driftsperioder med Lynetteholm. På baggrund af miljø-

konsekvensvurdering af de to projekter skønner By & Havn, at den oplevede kumulative støjpåvirkning i

området omkring Levantkaj i perioder af anlægsperioden kan være forhøjet. For driftsfasen vil der ikke

være nogen betydelige kumulativ støjpåvirkning fra de to projekter.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

3.24

Materielle goder

Den aktuelle miljøstatus i projektområdet

I og omkring projektområdet udgøres de materielle goder af et begrænset erhvervsfiskeri og aktiviteter i

Københavns Havn, som varetages af Copenhagen Malmö Port (CMP). Projektområdet og det nærliggende

havneområde anvendes også som søflyveplads. Derudover driver flere firmaer kanalrundfarter i Køben-

havns havn, primært i inderhavnen. Der bliver også i mindre omfang sejlet i yderhavnen.

Trekroner Fort drives i dag som et historisk oplevelsescenter med udstillinger, rundvisninger og teambuil-

ding aktiviteter, møde- og konferencer faciliteter samt festlokaler.

På Refshaleøen står Refshaleøens Ejendomsselskab for udlejning af lokaler på øen, og der drives blandet

erhverv primært med fokus på det oplevelsesmæssige.

Søndre Frihavn rummer en blanding af bolig og serviceerhverv og domineres af større kontorbygninger.

Derudover ligger DFDS-terminalen til Oslofærgen på Amerikakajen.

I Nordhavn varetager CMP driften af blandt andet bilterminalen, containerterminalen på Levantkaj og de

eksisterende krydstogtterminaler langs Oceankaj. Øvrige større erhverv i Nordhavn inkluderer FN-

bygningen på Marmormolen. Indre Nordhavn får i disse år mere og mere præg af områder med blandet

bolig og erhverv i takt med, at de traditionelle havneaktiviteter og industrier er under udflytning.

Området omkring projektområdet er domineret af flere store tekniske anlæg. På Refshaleøen ligger

BIOFOS A/S Renseanlæg Lynetten, mens Kraftværkshalvøen syd for Refshaleøen huser de to store anlæg

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Amagerværket og Amager Bakke. Der findes også højspændingskabler og kommunikations-, regnvands-,

udløbs- og afløbsledninger.

Påvirkninger i anlægsfasen

Til anlægget af perimeterkonstruktionen skal der bruges stål, beton, sten, ral og sand og ren jord. Mæng-

derne er vurderet at være uden betydning sammenlignet med de mængder, der årligt produceres i Dan-

mark. Det marine sand, der anvendes til anlægget af perimeterkonstruktionen, søges indvundet på havet

i reservationsområdet ved Kriegers Flak i et område reserveret til større anlægsprojekter, som vedtages

ved anlægslov. Der skal bruges omkring 4 mio. m

ud af en samlet råstofmængde i reservationsområdet i

størrelsesorden 50 mio. m

grus og sand.

Lynetteholm vil påvirke infrastruktur og tekniske anlæg i anlægsfasen. By & Havn vil i samarbejde med

ejerne finde tekniske løsninger på, hvordan anlæg af Lynetteholm og flytning af ledninger kan foregå,

hvorfor påvirkningen vurderes at være lille.

Oplevelsescentret på Trekroner og flere af de virksomheder, der ligger på Refshaleøen, kan blive påvirket

af støjgener fra anlægsarbejdet. Støjen vil variere igennem anlægsperioden, afhængig af hvilken aktivitet

der udføres, og når der rammes, vil støjen være særligt høj. Der arbejdes periodevis i døgndrift med

etablering af perimeter, og støjen vil kunne høres både i løbet af dagen og i aftentimerne. Virksomheder i

Søndre Frihavn og Nordhavn ligger længere væk fra projektområdet, og støjen vil derfor ikke være lige

så intens som på Refshaleøen. Det er dog muligt, at anlægsstøjen vil kunne høres - særligt i perioder,

hvor der rammes.

By & Havn vurderer, at påvirkningen af de erhverv, der er knyttet til havneområdet, så som krydstogt-

skibe og vandflyveren vil være lille. Det areal, der i dag er tilegnet start- og landingsbane for vandfly-

vere, vil blive inddraget. Efter etablering af Lynetteholm forventes vandflyvere at lette og lande mellem

Lynetteholm og Trekroner efter godkendelse hos relevante myndigheder.

Påvirkningen af de erhverv, der har til huse på Refshaleøen og Trekroner, vurderes generelt at være lille.

Det kan dog ikke afvises, at nærliggende erhverv påvirkes moderat, idet der ligger virksomheder, der er

tilknyttet oplevelseserhverv, som vil have en høj sårbarhed over for støj. For de erhverv, der ligger på

Nordhavn og Søndre Frihavn, vurderer By & Havn, at påvirkningen er lille. Fiskeriaktiviteten i området er

begrænset, og påvirkning på erhvervsfiskeriet vurderes at være lille.

Påvirkninger i driftsfasen

Når Lynetteholms perimeter er etableret, vil sejladsforholdene gennem Kronløbet ændres. Sejladsforhol-

dene for de kommercielle fartøjer vil være acceptable, idet det nordvestlige molehoved ved indsejlingen

fjernes. Sejlads fra Nordhavn til Lynetteholm er koordineret med, at ny containerterminal først forventes

at blive taget i brug primo 2024, og derfor vurderes udskibningen af jord ikke at stå i vejen for driften af

den flyttede containerterminal.

Sejlads flyttes øst om Middelgrunden. Enkelte kommercielle skibe sejler i dag mellem Prøvestenen og

Kronløbet, vest om Middelgrunden. De vil fremover skulle benytte Hollænderdybet, og får en længere

rute end hidtil og i tættere trafik. For øvrige kommercielle skibe, der sejler mellem nationale eller interna-

tionale destinationer, er mervejen ubetydelig.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Adgangsvejen til Lynetteholm føres over Prøvestenen og Kraftværkshalvøen til Refshaleøen. Arealet på

Prøvestenen ejes af By & Havn, men lejes af CMP med en ejers rettigheder. Placeringen af vejen vil blive

aftalt mellem By & Havn og CMP, så CMPs virksomhed på arealet fortsat kan drives. På Kraftværkshalv-

øen skal vejen passere en del tekniske anlæg og installationer, der ejes af HOFOR og Energinet. Vejen vil

blive etableret i dialog med de berørte parter, så driften ikke bliver påvirket under anlæg og drift af ve-

jen, og påvirkningen vurderes at være lille.

Kumulative påvirkninger

By & Havn planlægger det som en mulighed at udskibe spunsjern til Lynetteholm fra Nordhavn fra det

areal, som er reserveret til den fjerde krydstogtterminal. Lynetteholms perimeter forventes at være fær-

digetableret med udgangen af 2023. Jorden fra KMC Nordhavns mellemoplag vil blive udskibet fra samme

areal. Udskibningen vil gå i gang, så snart Lynetteholms fase 1 er etableret, hvilket forventes at være

primo 2023. Containerterminalen forventes at blive flyttet fra dens nuværende placering til ydre Nord-

havn fra midten af 2022 til udgangen af 2024. Anlægsarbejderne fra Lynetteholm samt oplag og udskib-

ning af jord til Lynetteholm vil derfor blive planlagt, så driften af containerhavnen ikke vil blive påvirket.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

3.25

Skema over afværgeforanstaltninger og overvågning

Miljøfaktor

Geologi og

grundvand

Afværgeforanstaltning

Ingen.

Se kapitel 7.1

”Vilkår for drift af nyt-

tiggørelsesanlæg”.

Overvågning

Ingen.

Se kapitel 7.1

”Vilkår for drift af nyttiggørel-

sesanlæg”.

Inden anlægsarbejdet igangsættes fastlæg-

ges et program i dialog med tilsynsmyndig-

heden, for overvågning af anlægsarbejdernes

påvirkning af sedimentforhold og vandkvali-

tet. Programmet vil indeholde følgende:



Opmåling af dybdeforhold for områder

omkring Lynetteholm, hvor der ikke tidli-

gere er udført målinger, og hvor anlæg af

Lynetteholm kan forårsage ændrede ero-

sions- eller aflejringsforhold.



Fastlæggelse af et stationsnet til udtag-

ning af sedimentprøver til fysisk-kemiske

analyser, herunder kornstørrelse, metal-

ler, organiske forureninger og nærings-

stoffer for overfladesediment. Stations-

nettet skal fastlægges på baggrund af re-

sultater fra den matematiske modellering

af aflejringsforholdene for sedimentation

fra opgravning af sediment langs perime-

teren, samt omkring punktudledningen

for Lynetteholm.



Der udføres prøvetagning første gang for

dokumentation af de eksisterende for-

hold, således der er en solid baseline på

plads på prøvestationer jf. det fastlagte

stationsnet. Prøvestationerne anvendes

herefter til gentagne prøvetagninger un-

der anlægs- og driftsfasen for at kunne

dokumentere påvirkninger for anlæg og

drift af Lynetteholm.



Der foretages udtagning af sedimentprø-

ver for fysisk- kemiske analyser jf. det

fastlagte stationsnet. Stationsnet opdate-

res om nødvendigt løbende på baggrund

af resultaterne fra målingerne af dybde-

forhold. Prøvetagningstidspunkter (år)

fastsættes nærmere af relevante myndig-

heder.



Efter færdiggørelsen af fase 1 perimeter-

konstruktionen foretages prøvetagninger

Sediment

Ingen.

Se kapitel 5.1 ”Vilkår for uddybning

af sejlrenden i Kronløbet, optagning

af materiale under Lynetteholms pe-

rimeter og dæmninger”.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

af overfladesedimentet for fysisk, kemi-

ske analyser jf. fastlagt stationsnet. Der

udføres målinger af dybdeforholdene om-

kring Lynetteholm/på Middelgrunden i lø-

bet af driftsfasen. Tidspunkter/år for ud-

førelse af målinger fastsættes nærmere

af relevante myndigheder.

Hydrografi

Kystmorfo-

logi

Vandkvalitet

Ingen.

For anlægsfasen se

kapitel 5.1 ”Vilkår

for uddybning af sejlrenden i Kronlø-

bet, optagning af materiale under Ly-

netteholms perimeter og dæmnin-

ger”.

For driftsfasen se kapitel 7.1

”Vilkår

for drift af nyttiggørelsesanlæg”.

By & Havn fastlægger efter dialog med til-

synsmyndigheden et program for overvåg-

ning af påvirkning af vandkvaliteten i anlægs-

og driftsfasen, herunder for påvirkningen af

relevante blandingszoner ved Kraftværks-

halvøen og Prøvestenen, som følge af æn-

drede strømforhold.

Forurenet

jord

Inden By & Havn igangsætter an-

lægsarbejder, vil der efter gældende

lovgivning vedr. jordhåndtering blive

gennemført forureningsundersøgel-

ser, så omfang og art af forureninger

på de relevante arealer er afdækket.

Derudover skal der inden anlægsstart

udarbejdes en jordhåndteringsplan,

herunder plan for klassificering af

jord til opgravning/håndtering.

Klima og

luftkvalitet

By & Havn er i gang med at udar-

bejde en miljø- og bæredygtigheds-

strategi relateret til etableringen af

Lynetteholm. Heri indgår også indsat-

ser med henblik på at begrænse

CO2-udledning. Strategien vil bl.a.

blive anvendt ved kommende udbud

af entrepriser for anlæg af Lynette-

holm. Som led i arbejdet indgår By &

Havn dialog med relevante interes-

senter og markedets aktører om de

bedste tilgængelige metoder og tek-

nologier relateret til de processer,

Ingen.

Inden anlægsarbejderne sættes i gang vil By

& Havn foretage monitering af baggrundstil-

standen (IFF) på udvalgte stationer.

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

teknologier og materiel, der skal an-

vendes ved By & Havns anlægsar-

bejde.

I driftsfasen, hvor Lynetteholms nyt-

tiggørelsesdepot fyldes med over-

skudsjord, vil jorden blive transporte-

ret på lastbiler fra de byggepladser,

hvor jorden bliver genereret. Det vil

være den enkelte bygherre, som væl-

ger transporten af jorden. Som kom-

mende jordmodtager følger By &

Havn med interesse udviklingen in-

den for drivmidler relateret til tung

transport. Selskabet vil indgå i stra-

tegiske netværk og brancherelate-

rede partnerskaber, som understøtter

udviklingen og kan fremme løsninger,

der sikrer en bæredygtig transport af

jord til Lynetteholm.

Støj og vi-

brationer

Københavns Kommune skal efter an-

lægslovens § 19, være tilsynsmyn-

dighed for støj, vibrationer, støv og

lugtgener i forbindelse med anlæg af

Lynetteholms perimeter på søterrito-

riet. Det vil derfor være op til kom-

munen at vurdere, om anlægsarbej-

det er reguleret af kommunens for-

skrift for visse miljøforhold ved mid-

lertidige bygge- og anlægsarbejder i

Københavns Kommune eller efter

reglerne i miljøbeskyttelseslovens §

42.

Anlægsarbejdet vil blive gennemført

med støjsvagt materiel med ud-

gangspunkt i BAT materiel. Nedbring-

ning af spunsprofiler foretages typisk

ved den mere støjsvage vibrering,

hvorefter der efterfølgende kan skif-

tes til egentlig ramning for det neder-

ste stykke, hvis jordmodstanden bli-

ver for stor til vibrering. Ved opstart

af anlægsarbejderne udarbejdes en

støjhåndteringsplan, hvor der for de

Anlægsfasen:

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

anvendte entreprenørmaskiner fore-

tages beregning af støjpåvirkningen

af naboer, ligesom der løbende fore-

tages støjmålinger som del af kon-

trolprogrammet.

Driftsfasen

Se kapitel 7.1.

”Vilkår for drift af nyt-

tiggørelsesanlæg”, her fremgår, at

støj fra modtageranlægget være re-

guleret af Miljøstyrelsens vejledning

om ekstern støj fra virksomhedsstøj.

Valg af maskiner, arbejdsmetoder og

indretning af driften bliver tilrettelagt

således, at omgivelserne generes

mindst muligt.

Overholdelse af gældende grænse-

værdier for naboområder i driftsfasen

vil blive eftervist, inden modtage- og

nyttiggørelsesanlæg tages i brug i

fase 1. Støjpåvirkningen vil blive be-

stemt ved beregninger med mere

konkrete oplysninger om materiel og

driftstider, eventuelt suppleret med

støjmålinger.

Undervands-

støj

By & Havn vil i samarbejde med en-

treprenøren sikre sig, at der benyttes

nedbringsningsmetoder, hvor det

maksimale støjniveau ikke opnås ved

start, og dyrene derved har tid til at

søge væk fra støjkilden, før den mak-

simale støjpåvirkning forekommer.

Bundvegeta-

tion og bund-

fauna

Ingen.

I driftsfasen vil By & Havn foretage monite-

ring af bundvegetation og bundfauna omkring

Lynetteholm, herunder med fokus på Middel-

grunden. Analyseprogram og stationer skal

planlægges med udgangspunkt i undersøgel-

serne udført i forbindelse med miljøkonse-

kvensvurderingen. Moniteringsprogram med

placering og antal af stationer samt para-

metre, der analyseres for, skal indsendes til

Miljøstyrelsens godkendelse senest to måne-

der, inden det skal igangsættes.

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

By & Havn fastlægger efter dialog med til-

synsmyndigheden et program for overvåg-

ning af anlægsarbejdernes påvirkning af

vandkvaliteten.

Fisk

Marine pat-

tedyr

Ingen.

By & Havn vil i samarbejde med en-

treprenøren sikre sig, at der benyttes

nedbringsningsmetoder, hvor det

maksimale støjniveau ikke opnås ved

start, og dyrene derved har tid til at

søge væk fra støjkilden, før den mak-

simale støjpåvirkning forekommer.

Fugle

Natur på

land

Ingen.

Hvis bilag IV-arten grønbroget tudse

eller andre arter af padder skulle

genindvandre på Refshaleøen, vil de

teoretisk kunne vandre ud på Ly-

netteholm. I forbindelse med den

nødvendige hegning af nyttiggørel-

sesanlægget vil hegnet blive indret-

tet, så padder ikke kan passere ind i

området.

Natura 2000

Trafik

Ingen.

Jordtransport på land skal foregå ad

den ny adgangsvej. Dog kan det ek-

sisterende vejnet anvendes i en be-

grænset og midlertidig periode, hvis

anlæg af adgangsvejen bliver forsin-

ket.

For at sikre, at jordtransport sker ad

den nye adgangsvej, vil By & Havn

etablere et anlæg til nummerplade-

genkendelse, eller tilsvarende tiltag,

som betinger lastbilernes aflevering

af jord ved modtageanlægget.

Sejlads af jord fra Nordhavnsdepotet

til Lynetteholm skal ske med pram.

Det bemærkes, at anlægslo-vens §

18, stk. 1, nr. 4, giver hjemmel til, at

Københavns Kommune kan indgå af-

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

taler med leverandø-rer af jord til Ly-

netteholm om, at transport af jord fo-

retages med pramme.

Landskab

I anlægsfasen skal de visuelle påvirk-

ninger fra byggepladser og belysning

herfra reduceres ved at indhegne

pladserne og belysningen skal være

nedadrettet, så der er så lidt spred-

ning til naboarealerne som muligt.

Kulturarv og

arkæologi

Se kapitel 5.4 ”Vilkår for arkæologi-

ske forundersøgelser”.

Sejlads

Som en del af anlægsprojektet skal

By & Havn etablere en dæmning mel-

lem Kraftværkshalvøen og Refshale-

øen med en oplukkelig bro, som i

driftsfasen vil være åben uden for Ly-

netteholms driftstid, som er mandag

til fredag 7.00 til 16.00. By & Havn

skal gå i dialog med S/K-Lynetten om

supplerende åbningstid for den op-

lukkelige bro inden for almindelig ar-

bejdstid.

By & Havn skal ved Margretheholm

Havn etablere mulighed for, at lyst-

sejlere kan ligge sikkert fortøjet på

ydersiden af den oplukkelige bro

–

f.eks. ved anlæg af en mindre an-

løbsbro

–

mens der ventes på, at

broen åbnes.

By & Havn skal tilbyde et mindre an-

tal midlertidige erstatningspladser,

hvis indsejlingen til Margretheholm

Havn evt. må lukkes i en kort periode

pga. etableringen af den oplukkelige

bro.

By & Havn skal sørge for god kom-

munikation og koordinering mellem

projektets arbejdsfartøjer for at sikre

3.-parts fartøjer sejlende i havnen.

By & Havn vil i driftsfasen sammen med Sø-

fartsstyrelsen overvåge og tilsikre, at sejlads

gennem Kronløbet foregår på betryggende

vis.

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

By & Havn skal sikre, at arbejdsom-

rådet er tydeligt markeret og herved

sikre at 3. parts fartøjer sejler uden

om arbejdsområdet.

By & Havn skal fjerne molehovedet

på Levantkaj for enden af Kronløbet.

By & Havn skal advisere om anlægs-

arbejdet af Lynetteholm til erhvervs-

sejlere og lystsejlere.

By & Havn vil i samarbejde med Sø-

fartsstyrelsen og en kommende en-

treprenør etablere en midlertidig sejl-

rute for lystsejlere gennem arbejds-

arealet for Lynetteholm.

By & Havn vil i samarbejde med Sø-

fartsstyrelsen og havnens brugere til-

rettelægge besejlingsforholdene såle-

des at sejladssikkerheden i anlægs-

og driftsfasen foregår på betryggende

vis, herunder også for små fartøjer.

Følgende tiltag vil bl.a. blive vurde-

ret:



Oprettelse af et system med

spærretider for lystfartøjer, når

større fartøjer sejler eller lægger

til i Kronløbet af hensyn til lyst-

fartøjernes sikkerhed.



Sikring af, at ventende lystfartø-

jer har venteplads på begge sider

af Kronløbet

–

f.eks. ved anlæg

af anduvningspladser ved den

nordlige perimeter af Lynette-

holm.



Etablering af redningskæder

langs hele spunsen og stiger i et

passende afstandsinterval, så

nød-stedte har mulighed for at

komme op af havnebassinet.



Etablering af belysning ved

knækket på Lynetteholms nord-

lige perimeter for at tydeliggøre

hjørnet.



Placering af et ledelys, så ledelin-

jen er midt i Kronløbet.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren



Placering af et ledefyr for lystsej-

lere, så anløbene både holder sig

i den østlige del af Kronløbets

indsejling.

Befolkning

og menne-

skers sund-

hed

Materielle

goder

Ingen.

By & Havn er i dialog med berørte

grund- og ledningsejere om etable-

ring af adgangsvej over Prøvestenen

og Kraftværkshalvøen for at sikre, at

eksisterende drift opretholdes.

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger og overvågning på

klappladser

Analysen af de mulige miljøpåvirkninger i forbindelse med klapning af opgravet materiale på klappladser i

Østersøen viser, at der kun vil ske lille eller ubetydelig påvirkning.

I forbindelse med anlæg af Lynetteholms perimeter skal blød havbund skiftes ud med sand for at etablere

stabilt underlag til dæmningerne, og der skal uddybes i sejlrender. Materialer fra uddybningen af sejlren-

den i Svælget består primært af kalk. De opgravede materialer har dårlige geotekniske egenskaber og er

ikke egnet til nyttiggørelse, hvorfor de skal klappes eller deponeres på land, hvis materialet er forurenet.

De mest forurenede materialer, som graves op fra havbunden, deponeres i det eksisterende havneslam-

depot på Refshaleøen, mens rene og lettere forurenede materialer klappes på to klappladser i Køge Bugt:

KBH Nordhavn A (KA) og KBH Nordhavn B (KB).

For materialerne til klapning gælder det, at indholdet af miljøfremmede stoffer ligger under det niveau,

hvor der kunne være begyndende effekter for havmiljøet. For hovedparten af materialerne er indholdet af

miljøfremmede stoffer under baggrundsniveauet for havområdet.

Klapningen forventes foretaget med splitpram. Det foregår ved, at fartøjet sejler ind til den ønskede posi-

tion på klappladsen, hvor fartøjet tømmer sin last ud gennem bunden af skibet.

Mængden, der skal klappes, er omkring 2,5 mio. m

. Klapningen foretages over to år i perioderne okto-

ber 2021 til marts 2022 og oktober 2022 til marts 2023.

Beskrivelsen af miljøpåvirkningerne nedenfor er baseret på et tillæg til miljøkonsekvensrapporten, som

omhandler klapningen (By & Havn, 2020b) samt tillæg til miljøkonsekvensrapporten, som omhandler

vandplaner, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender (By & Havn, 2021).

4.1

Sediment

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

Overfladesedimentet omkring klapområderne består primært af sand og grus. Vest for klapområderne i

den centrale del af Køge Bugt findes en række områder med blød bund bestående af dynd

–

dyndet sand.

Hård bund med grundfjeldforekomst findes primært syd for Saltholm og mod øst på den svenske side af

Øresund. På den danske side findes en række sten- og klipperevsområder i tilknytning til istidsaflejringer

og tidligere sedimentære dannelser nord og øst for Saltholm og ud for Stevns.

Særligt for klapplads A gælder det, at der kun er kapacitet til at aftage opgravede sedimenter det første

år, hvorfor klapplads A kun kan benyttes i kombination med klapplads B. Klapplads B har kapacitet til at

aftage det fulde volumen, der opgraves.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Påvirkning

Aflejring af sediment, der spildes i forbindelse med klapningen, finder primært sted sydvest for klapområ-

det, hvor vanddybderne er størst. Aflejringstykkelsen uden for klapområderne er mindre end 10 mm i en

afstand af omkring 1,5 km fra klapområderne, og aflejringstykkelsen er mindre end 5 mm i en afstand på

omkring 3 km fra klapområdet. By & Havn vurderer derfor, at påvirkning af sedimentet uden for klapom-

råderne er lille. Det er vurderet, at der ikke aflejres materiale i noget betydende omfang (<1 mm) i Na-

tura 2000-områder.

Spredning af forurenende stoffer (metaller og organisk forurenende) til sedimentet er primært koblet til

spredning af de finere partikler. I områder, hvor der aflejres sedimentlag, som er målbare, er koncentra-

tionen af forurenende stoffer under det nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen, og påvirkningen er vur-

deret lille.

Som følge af klapning af opgravet materiale vil der ske en merudledning fra klapningen i Østersøen til

vandområdet Køge Bugt med op til 1,9 tons kvælstof. Reduktioner i udledning af kvælstof kan som følge

af Københavns Kommunes spildevandsplan medregnes som kompenserende foranstaltninger i forhold til

merudledningen fra Lynetteholmprojektet, jf. dog vilkår 6.1.

Kumulative påvirkninger

Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.5.4.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Se vilkår 5.3 for klapning af havbundsmaterialer i Køge Bugt.

Se vilkår 6.1 for håndtering af kvælstof (N) og fosfor (P) fra Lynetteholm i forhold til vandplanlægning.

Overvågning

Ingen.

Se vilkår 5.3 for klapning af havbundsmaterialer i Køge Bugt.

4.2

Vandkvalitet

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

I basisanalysen for vandområdeplaner 2021

–

2027 er udstrækningen af vandområde Køge Bugt og

vandområde Nordlige Øresund angivet, foruden vandområde Østersøen, 12 sm, som er et territorialfar-

vand. Således er der i forhold til tidligere planer foretaget ændringer mht. vandområdet Nordlige Øresund

således: ”En faglig analyse har således vist, at Københavns Havn

mere naturligt hører til Øresund, hvilket

betyder, at vandområdet

Københavns Havn er lagt sammen med vandområdet Øresund, nordlige del”.

Der foreligger ikke en endelig vurdering af tilstanden for kystvande i forbindelse med basisanalyse 2021

–

2027.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vurdering af kystvandenes tilstand vil, for de enkelte kvalitetselementer og samlet set, ske som en del af

vandområdeplanerne 2021

–

2027. Således er det i udgangspunktet tilstanden som beskrevet for vand-

områdeplanerne 2015

–

2021 som indgår nedenfor. Desuden er egne data indhentet i forbindelse med

forundersøgelserne til nærværende projekt også anvendt.

Klapningen planlægges udført i vandområde Østersøen, 12 sm, der er et territorialfarvand uden for 1-

sømilgrænsen, for dette territorialfarvand er der alene fastsat miljømål for den kemiske tilstand i vand-

planlægningen. Miljømål for det nærliggende vandområdet Køge Bugt er god økologisk og god kemisk

tilstand.

Påvirkning

Frigivelse af sediment til vandfasen påvirker sigtbarheden i vandet. Der vil være synlige sedimentfaner

fra klapningen i op til 30 ud af de 180 dage, hvor der klappes. Fanen eller fanerne vil ikke være en sam-

let fane, men vil opstå som mindre ’pulser’, der afspejler, hvornår klapningen foregår. Der er foretaget

beregninger af antal dage, hvor indholdet af sediment i vandsøjlen overskrider hhv. 2 mg/l, 5 mg/l, 10

mg/l og 15 mg/log på den måde påvirker fisks fødesøgningsadfærd, se et eksempel i Figur 4-1. Arealet

uden for klappladsen, som periodevist påvirkes med mere end 10 mg/l, er opgjort til mindre end 5 km

Påvirkningen er samlet set vurderet som lille.

Figur 4-1

Antal dage med mere end 10 mg/l sediment i vandfasen i vinterhalvåret (oktober-marts) under klap-

ning på begge klappladser samtidig. Rødskraverede områder angiver internationale beskyttede Natura

2000 områder. Fra DHI (2020), ATR11-Klapning Køge Bugt.

Frigivelse af forurenende stoffer (metaller) er vurderet i forhold til vandkvalitetskravet (VKK

Maks

) i hen-

hold til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand. VKK

Maks

overskrides kun i 2-5 dage inden for klappladsen, mens det uden for klappladsen kun

overskrides i få timer og kun inden for få km fra klappladsen. Overskridelsen forekommer kun for kobber

og zink, mens kviksølv, cadmium og bly ikke overskrides. Det er samlet vurderet, at påvirkningen ved

frigivelse af forurenende stoffer er lille.

Tilførsel af næringsstoffer, kvælstof og fosfor til havvandet medfører et iltforbrug, når de omsættes af

bakterier mv. Dermed påvirker de iltforholdet for øvrige organismer, der lever i vandet. Da varigheden af

perioden er beregnet til at være meget begrænset, vurderer By & Havn, at påvirkningen er lille.

Kumulative påvirkninger

Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.8.4.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Se vilkår 5.3 for klapning af havbundsmaterialer i Køge Bugt.

Overvågning

Se vilkår 5.3 for klapning af havbundsmateriale i Køge Bugt.

4.3

Bundvegetation og bundfauna

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

I Køge bugt og den sydlige del af Nordlige Øresund findes store sammenhængende områder med bund-

planter. Typen varierer afhængigt af bundtyperne. På de hårde overflader dominerer algerne, der er fæ-

stet med hæfteskiver, mens blomsterplanterne foretrækker den bløde bund, fordi de er rodfæstede. Den

mest almindelige blomsterplante er ålegræs.

Området er kategoriseret som et macoma-samfund (navngivet efter en musling af samme navn), men da

havbunden og bundfaunaen midt i Køge Bugt i perioder er påvirket af iltsvind, er faunaen domineret af

små havbørsteorme og snegle, som lever oven på bunden. Havbørsteorm er en af de bedst kendte af alle

forureningsindikatorer. Forekomsten af filtrerende muslinger er forholdsvis sparsom.

Påvirkning

Klapningen foregår i vinterhalvåret, hvor den biologiske aktivitet er begrænset. Desuden er afstanden til

områder, hvor der er registreret bundvegetation stor, men rødalger kan potentielt forekomme i området.

Fysiske forstyrrelser fra suspenderet sediment (sediment i vandsøjlen) vil kunne påvirke planters foto-

syntese ved at skygge for solindstråling. Sedimentspredningsmodelleringen viser dog, at der ikke vil fore-

komme påvirkninger i den zone, hvor der forekommer sammenhængende vegetationsdække, og påvirk-

ningen er derfor vurderet som lille.

Fysiske forstyrrelser fra suspenderet sediment vil også kunne påvirke dyrs, særligt muslingers, mulighed

for at optage næring fra føden, hvis deres filtrering blokeres. Da de mest sårbare dyr på havbunden (blå-

muslinger) er relativt tolerante over for især små artikler (silt), er det vurderet, at påvirkningen af su-

spenderet sediment er lille for bundfaunaen.

Fysiske forstyrrelser fra aflejring af sediment vil kunne påvirke dyre- og plantesamfundet på havbunden,

da denne begraves, og samfundet derfor er afhængigt af arternes evne til at bevæge sig tilbage på hav-

bunden. Også for denne påvirkning er blåmuslingen mest sårbar. Da det er vurderet, at blåmuslingesam-

fundet retableres i løbet af få år, er påvirkningen vurderet lille.

Forurenende stoffer frigivet til vandsøjlen vil kunne påvirke dyr, som lever i og af bundsedimentet. Da

tilstedeværelsen af stoffer i vandsøjlen er meget kortvarig, er den overordnede betydning af påvirkningen

lille.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Forurenende stoffer tilført havbunden vil kunne påvirke dyr, som lever i, og som anvender næringsstoffer

i sedimentet som fødegrundlag. Da påvirkningen af bundfauna med forurenende stoffer ikke er med akut

toksiske koncentrationer, er det vurderet, at påvirkningen på de bundlevende organismer er lille.

Kumulative påvirkninger

Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.13.4.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

4.4

Fisk

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

Det er vurderet, at 3-4 fiskearter for Øresund undervejs i deres livscyklus anvender området ved klap-

pladserne som habitat bl.a. pighvar, ål, rødspætte og torsk.

Påvirkning

Sediment i vandsøjlen kan påvirke fisk, særligt kan fiskeæg gå til grunde i forbindelse med forhøjet sedi-

mentindhold. Der er dog ikke sammenfald mellem gydeperiode og klapningsperioden. På denne baggrund

er det vurderet, at påvirkningen er ubetydelig i forhold til at opretholde en bestand af fisk.

Aflejring af sediment på havbunden kan tildække fiskeæg, som lægges på bunden eller falder til bunds.

Det er vurderet at selve klapningen ikke vil påvirke fiskeæg, men at habitatet efterfølgende kan være

uegnet til gydning. På denne baggrund er det vurderet, at påvirkningen på fisk er lille.

Kumulative påvirkninger

Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.14.4.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

4.5

Marine pattedyr

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

Der ses både spættet sæl, gråsæl og marsvin i området i Køge Bugt. Den nærmeste sælkoloni er Må-

kläppen ved Falsterbo. I dansk farvand er den nærmeste koloni Saltholm. I begge kolonier findes både

spættet sæl og gråsæl, men det er kun spættet sæl, der yngler her. Begge arter af sæler er fredede og er

såkaldte bilag IV-arter, som er særlig strengt beskyttet af habitatdirektivet. Marsvin i området omkring

Køge Bugt udgøres primært af Bælthavspopulationen, der hovedsageligt opholder sig i Bælthavet, Øre-

sund, det sydlige Kattegat og den vestlige Østersø.

Påvirkning

Klapning kan potentielt påvirke marine pattedyr i kraft af den fysiske forstyrrelse. Klappladserne ligger

imidlertid ikke i et udpeget yngle- eller rasteområde, og klapningen sker i vinterhalvåret uden for yngleti-

den. Der kan dog forekomme en undvigereaktion, især for marsvin, men forstyrrelserne vurderes dog at

være ubetydelige for både sæler og marsvin, da farvandet i forvejen er meget forstyrret af tilsvarende

aktivitet.

De marine havpattedyr kan også blive påvirket indirekte, fordi deres fødegrundlag påvirkes. Fødegrundla-

get påvirkes både, når der er et øget sedimentindhold i vandsøjlen, og når bundlevende fødeemner be-

graves. Begge påvirkningstyper er begrænsede for marine pattedyr, fordi området generelt ikke er egnet

til føde søgning. Det er derfor vurderet, at påvirkningen på både sælers og marsvins fødegrundlag er

ubetydelig.

Kumulative påvirkninger

Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.15.4.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

4.6

Fugle

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

Der er registreret flere fuglearter i kystområderne i Køge Bugt og Øresund, hvor klappladserne er place-

ret. Det gælder flere arter af havfugle, herunder havlit, sortand, fløjlsand og lom. Observationerne knyt-

ter sig til kystnære lokaliteter med undtagelse af havlit, edderfugl, hvinand og lom, der er observeret

tættest på klappladserne.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Påvirkning

Fysisk påvirkning af fugle består af støj og visuel påvirkning, men da klapområdet ikke har betydning for

fugle, hverken som raste- eller fødesøgningsområde, er det By & Havns vurdering, at påvirkningen er

lille.

Ændring af habitat for fugle kan påvirkes af en reducering af deres fødegrundlag. Da klapområdet ikke

har betydning for fugle som fødesøgningsområde, er det vurderet, at påvirkningen er lille.

Frigivelse af forurenende stoffer kan påvirke fugle indirekte i form af påvirkning af deres fødegrundlag.

Da det er vurderet, at frigivelse af forurenende stoffer er lille, og da området er af lille betydning for

fugle, er påvirkningen af forurenende stoffer vurderet som lille.

Kumulative påvirkninger

Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.16.4.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

4.7

Natura 2000

De Natura 2000-områder i farvandsområdet omkring klappladserne, som potentielt kan påvirkes, er:

N142 Saltholm og omliggende hav, N206 Stevns Rev, samt to svenske Natura 2000-områder; Habitatom-

råde SE0430095 Falsterbohalvön og Fuglebeskyttelsesområde SE0430002 Falsterbo-Foteviken, Figur 4-2.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 4-2

Natura 2000-områder i nærheden af klappladserne. Fra MKR

Påvirkning

De marine naturtypers strukturer er ikke direkte sårbare over for sedimentspild. Den bundflora og -

fauna, der er tilknyttet naturtyperne, kan dog være sårbar, og en påvirkning fra sedimentspild kan såle-

des potentielt forværre naturtypens tilstand og bevaringsstatus. Sedimentmodellering har vist, at aflej-

ring af sediment i Natura 2000-områderne er på mindre end 1 mm, og det vurderes derfor, at det kan

udelukkes, at sedimentation kan medføre en væsentlig påvirkning af bundfloraen eller -faunaen i Natura

2000-områderne.

Der vil ikke ske sedimentation af miljøfremmede stoffer i Saltholm og omliggende hav, Falsterbohalvön,

samt i Falsterbo-Foteviken. I Stevns Rev vil der kunne ske sedimentation af cadmium og bly i ubetydelige

mængder. Klapning ved klapplads Ka og Kb medfører ikke overskridelse af krav i henhold til miljømål in-

denfor Natura 2000-områder.

Den fysiske tilstedeværelse af fartøjer har for stor afstand til Natura 2000-områder, til at fugle forstyrres

af klapfartøjernes tilstedeværelse. Da det er vurderet, at fødegrundlaget ikke påvirkes væsentligt af klap-

ningsaktiviteterne, er det samlet vurderet, at en væsentlig skade på fugle, som optræder på udpegnings-

grundlaget for Natura 2000-områderne, kan udelukkes.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Kumulative påvirkninger

Habitatområdet Falsterbohalvöen og fulgebeskyttelsesområdet Falsterbo-Foteviken ligger begge c. 2 km

fra klapningsområdet. By & Havn vurderer ikke at der er kumulative påvirkninger af områderne.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

4.8

Sejlads

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

Den primære kommercielle erhvervsskibstrafik sker i nord- og sydgående retning øst for klappladserne

mellem Øresund og Falsterbo rev mod Østersøen. Sejlads omkring klappladserne består derudover af

lystsejlads, rekreativ sejlads og mindre kommerciel trafik mellem Amager og Stevns Klint.

Påvirkning

Når prammene er på vej til og fra klapområderne, antages de at indgå i den almindelig trafik og navige-

rer herefter. Dette anses ikke at påvirke den kommercielle eller rekreative sejlads i området mellem Ly-

netteholm og klappladserne. Det er derfor vurderet, at der ikke er påvirkning på sejlads.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

Kumulative påvirkninger

Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.22.4.

4.9

Befolkning og menneskers sundhed

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

Der er badestrande langs hele Køge Bugt og på Stevns ved Rødvig. Badevandskvaliteten er ifølge bade-

vandsprofilen fra kommunerne langs strækningen klassificeret som udmærket eller god.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Påvirkning

Ændringer af badevandskvalitet vil kunne påvirke menneskers sundhed. Da badevandskvaliteten som

følge af klapningen ikke vurderes påvirket, er det By & Havns vurdering, at der ikke er påvirkning af

menneskers sundhed.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

4.10

Materielle goder

Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet

Fiskeri sker primært efter torsk, ål, skrubber, rødspætter, pighvar og stenbider alt afhængigt af sæson.

F.eks. fanges ål fra forår til efterår, torsk især om efteråret og stenbider i forårsperioden.

Kumulative påvirkninger

Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.24.4.

Påvirkning

Da der er registreret yderst begrænset fiskeriaktivitet i området, er det By & Havns vurdering, at påvirk-

ningen på fiskeri er lille.

Der er råstofområder med fællesområdetilladelse ca. 1,3 km nord for klapplads KA og 2,3 km nord for

klapplads KB. Klapplads A ligger inden for et tidligere fællesområde, hvor der potentielt kan ansøges om

indvindingstilladelse.

Påvirkning af aflejring af sediment i råstofområder som følge af klapning er vurderet som lille.

Afværgeforanstaltninger

Ingen.

Overvågning

Ingen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

4.11

Havstrategi og vandplanlægning

Projektets påvirkninger er sammenholdt med de deskriptorer og de belastninger, som klapning på de to

områder giver anledning til. Det er især følgende presfaktorer, der kan blive påvirket af klapning: Biodi-

versitet, Erhvervsmæssig udnyttelse af fisk, Eutrofiering, Havbunden, Hydrografiske ændringer og Foru-

renende stoffer. I forhold til Danmarks havstrategi er det vurderingen, at klapning af havbundsmateriale,

hverken vil påvirke belastninger, kriterier eller mål for de desrikptorer, der skal måles og vurderes på.

Miljømålet for vanområdet Køge Bugt og de omkringliggende vandområder er god økologis og kemisk til-

stand. Det er blevet vurderet, at klapningen kun vil resulterer i en ubetydelig påvirkning af vandområ-

derne, og ikke vil medfører en forringelse overfladevandområdernes tilstand, og ikke vil hindre for opfyl-

delsen af målet om god økologis og kemisk tilstand.

4.12

Kumulative påvirkninger

Der kan potentielt forekomme sammenfald i udbredelse af sedimentspild fra anlæg af følgende projekter:

›

Havvindmølleparkerne Nordre Flint og Aflandshage

Nordhavnstunnelen

Udflytningen af containerterminal.

Påvirkningen kan ske i forhold til havbund, fisk, bundvegetation og bundfauna.

Da der ikke er overlap imellem sedimentspild fra klapningen fra Lynetteholmprojektet og de øvrige pro-

jekter, vurderer By & Havn, at der ikke vil være en kumulativ påvirkning.

By & Havn vil foretage en koordinering med HOFOR vedr. klapning og anlægsproces for vindmølleparken

Aflandshage, da der ellers kan opstå tidsmæssige sammenfald.

Der er tilladelse til klapning af 34.000 m

på klappladserne. Det antages, at klappladserne ikke derudover

benyttes af andre i perioden, og de sejladsmæssige forhold ifm. klapning vil derfor ikke have en Grænse-

overskridende påvirkninger

Ved klapningen vil der være sedimentspredning i svensk farvand, inklusive spild af forurenende stoffer,

næringsstoffer og andre iltforbrugende stoffer. Sedimentationen på havbunden vil være op til 1 mm i tyk-

kelse, og forøget koncentration af suspenderet sediment vil være op til 5 mg/l. Varighed og arealerne,

der påvirkes er begrænsede og påvirkningen vurderes at være ubetydelig.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

5.1

Vilkår for anlægsfasen

Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af

havbundsmateriale under Lynetteholms perimeter og dæmninger

Vilkår er fastsat, for at By & Havn i forbindelse med gravearbejdet ved uddybning af sejlrenden i Kronlø-

bet, under Lynetteholms kommende perimeter- og dæmninger gennemfører arbejdet uden overskridelse

af maksimumkoncentrationer for gældende miljøkvalitetskrav i vandområdet, som er fastsat i bekendtgø-

relse nr. 1625 af 17/12/2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande

og grundvand.

A. Udgravning af sediment må udelukkende ske i vinterhalvåret i perioden oktober til og med marts. Der

må ikke i forbindelse med gravearbejder ske overskridelser af MKK fastsat i bekendtgørelse nr. 1625

af 17/12/2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grund-

vand.

B. Det er i projektet besluttet, at der gennemføres forundersøgelse for at fastlægge en statistisk korre-

lation mellem suspenderet sediment og koncentrationer af forurenede stoffer i vandsøjlen. Minimum

4 prøvegravningssteder udvælges for at skabe repræsentative data for mest forurenet sediment.

Denne prøvegravning forventes foretaget i maj-juni 2021 på baggrund af tilladelse fra Københavns

Kommune.

C. Gravearbejdet skal tilrettelægges, som beskrevet i det følgende:

Resultater af prøvegravninger benyttes til at fastlægge produktionsrate/spildprocenter (suspenderet

sediment), som bliver et udbudskrav for entreprenøren.

ii.

By & Havn udarbejder efter dialog med tilsynsmyndigheden forslag til den endelige produktionsrate,

maksimale spild, overvågningsprogram samt graveprocedurer. Forslag hertil fremsendes til tilsyns-

myndighedens godkendelse.

iii.

Indledende gravefase for overholdelse af produktionsrater og spildprocenter, jf. nedenstående.

•

Hver enkelt graveentreprise for forurenet sediment indledes med en gravefase af forventeligt få

dages varighed, hvor der graves med en produktionsrate og spildprocent specificeret iht. ud-

budsmaterialet for at tilvejebringe erfaringsdata for sammenhængen mellem graveintensitet og

suspenderet stof.

•

Under den indledende gravefase foretages in situ-målinger af produktionsrate og turbiditet. Der

skal udtages stikprøver af vand til bestemmelse af suspenderet stof.

iv. Overvågningsprogram gennemføres under hele produktionsgravning.

•

Under produktionsgravning foretages kontinuert måling af turbiditet og graveintensitet. Derud-

over udtages stikprøver af vand til overvågning af indhold af miljøfremmede stoffer og tungme-

taller og suspenderet stof i vand iht. ovenstående. Resultaterne af overvågningsprogrammet

indrapporteres løbende til Tilsynsmyndigheden efter kadence som fastsat i det godkendte over-

vågningsprogram.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

5.2

Vilkår for uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden (Svælget)

uden for Københavns Havn

Vilkår er fastsat af Kystdirektoratet, da anlægslovens § 5 fraviger kystbeskyttelseslovens § 16, a, stk. 1.

A. By- og Havn skal, når uddybningen er afsluttet, underrette Kystdirektoratet ([email protected]) herom.

Snarest herefter skal By- og Havn sende en færdigmelding til Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen

([email protected]) og Geodatastyrelsen ([email protected]) som indeholder oplysninger om uddybningens ende-

lige positioner.

B. Projektet skal udføres i overensstemmelse med det ansøgte, og det projekt, der konkret er miljøvur-

deret.

C. Uddybningen skal foretages i vinterhalvåret.

D. Uddybningen skal ske inden for de første år af projektets realisering.

5.3

Vilkår for klapning af havbundsmaterialet i Køge Bugt

Vilkår er fastsat af Miljøstyrelsen, da anlægslovens § 5 fraviger havmiljølovens § 26, stk. 1.

Mængder og klaptidspunkter

By & Havn har beregnet, at der skal klappes i alt ca. 2.5 mio. m

havbundsmateriale fra perimeteren af

Lynetteholmen samt fra sejlrenderne Kronløbet og Svælget, der ligger i Københavns Havn. I mængden er

indregnet usikkerhed, spild og bulkning (opblanding med vand). Volumenet kan variere, hvis materialet

opblandes med mere vand end forudset ved opgravning. Det forudsættes, at mængden i fastmål ikke

øges i forhold til det beregnede.

A. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at klapningen foretages over to år i perioderne oktober

2021 til marts 2022 og oktober 2022 til marts 2023.

B. Klapningen skal foregå på klappladserne i Køge Bugt KBH Nordhavn A (KA) og KBH Nordhavn B (KB).

Ændring af klapplads kræver forudgående accept fra Trafikstyrelsen, jf. § 4 i anlægsloven.

C. Klapning skal foregå inden for de af Miljøstyrelsen udstukne GPS

–hjørnekoordinater

for klapplad-

serne. Det forudsættes, at klapmængderne fordeles over minimum to sæsoner og med de maksimale

mængder fordelt på hver plads, der er angivet i miljøkonsekvensrapporten, da dette er forudsætning

i den hydrauliske modellering af sedimentspredningen ved klapning på de to klappladser i Køge Bugt.

D. Klapmaterialet skal spredes jævnt på klappladsen og må ikke indeholde større faste genstande. Der

må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 10 meter i forhold til

middelvandstand - DVR-90.

By & Havn skal sørge for, at den entreprenør, som udfører arbejdet, er gjort bekendt med vilkårene

for klapaktiviteterne.

By & Havn skal sørge for, at de fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret

med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. AIS-udstyret skal til en-

hver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Hvis der sker nedbrud af AIS-

udstyret skal opgravningen/klapningen standses og Miljøstyrelsen underrettes.

Indberetning

Alle klappede mængder skal indberettes til Miljøstyrelsen, som fører statistik over klappede mængder og

positioner. For at muliggøre kontrol skal By & Havn indberette en række oplysninger om klapaktiviteter

og mængder til Miljøstyrelsen. Indberetninger om klapning, jf. § 12 og 13, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse

om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale, skal ske elektronisk efter nærmere

anvisninger fra Miljøstyrelsen. Anvisning findes på www.mst.dk.

Følgende data skal indberettes:

A. Indberetning om opstart af klapning skal være Miljøstyrelsen i hænde senest 8 dage før klapstart, og

skal indeholde oplysninger om fartøjets navn og MMSI-nummer. Hvis der sker ændringer i forhold til

det indberettede, skal Miljøstyrelsen straks underrettes herom. Afbrydes klapningen i mere end tre

måneder, skal der indgives ny underretning. Miljøstyrelsens selvbetjeningsløsning kan anvendes Link:

https://f2-mobil.mst.dk/SelfService/submission/submit/klap_activity. Ved indberetning af klappede

mængder skal den mindste sejldybde på klappladsen medsendes.

B. Når klapaktiviteten er overstået, skal By & Havn senest 14 dage herefter indberette, at klapaktivite-

ten er afsluttet.

C. Fire uger før arbejderne påbegyndes, indsendes oplysninger om arbejdets art, positioner og tidspunkt

til [email protected], så der kan bringes en efterretning i Efterretninger for Søfarende.

D. Hvert år, senest d. 1. februar det efterfølgende kalenderår, skal By & Havn årsindberette den sam-

lede mængde, som der er blevet opgravet og genplaceret for det foregående kalenderår.

Resultatet af opmåling af dybdeforhold (multi beam/side scan sonar) på klappladserne efter endt

klapning (se nedenfor).

Undersøgelser og overvågning af eventuelle effekter af klapning

A. By & Havn skal lade udføre undersøgelser før, under og efter klapningen, som dokumenterer, at klap-

ningens eventuelle påvirkninger af miljøtilstanden ikke forringes eller skades ud over den påvirkning,

der er beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen. Forslag til ændringer af nedenstående rammer for

prøvetagningsplan fremsendes til Miljøstyrelsens accept, inden planen iværksættes. By & Havn skal

fremsende resultaterne vedlagt en vurdering af eventuelle miljøpåvirkninger.

B. By & Havn skal etablere en overvågning, der sikrer, at der alene klappes sediment, når der ikke er

strømforhold, som indebærer at sedimentspredningen kan medføre skade på svenske Natura 2000-

områder. Hertil skal de svenske myndigheder have mulighed for at indgå i en Turbidity Management

Group.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Dybdemålinger af sejlrenden

A. By & Havn skal efter afslutning af klapning på klapplads Ka gennemføre dybdemålinger med multi

beam, eller side scan sonar når den tilladte mængde er klappet. Senest 6 måneder efter endt klap-

ning på klapplads Kb og Ka, skal By & Havn lade denne opmåle med henblik på udarbejdelse af et

dybdekort for de to klappladser.

B. Desuden skal der foretage en dybdekortlægning af havbunden 100 meter fra den yderste rand af

hver af de to klappladser mod nord, syd, øst og vest. Denne måling udføres sammen med opmålin-

gen af den aktuelle klapplads. Et dybdekort udarbejdet på baggrund af opmålingen skal indsendes

elektronisk til Miljøstyrelsen.

C. Opmålingen skal ske med en sejltæthed på højest 25 meter mellem sejllinjerne eller med en teknik,

der giver en tilsvarende dækning af dybdeforholdene i området. Data fra opmålingen skal stilles til

rådighed for Miljøstyrelsen.

D. By & Havn skal løbende lade sejldybden opmåle (fx ekkolod) på de to klappladser, i et omfang der

sikrer, at mindstesejldybden ikke forringes til under 10 meters sejldybde. Hvis der sker en forringelse

af sejldybden til under 10 meter, skal klapning i det aktuelle område standses og sejldybden genop-

rettes.

Overvågning af påvirkning af målsatte vandområder

A. By & Havn skal lade udarbejde et forslag til miljøundersøgelser, som dokumenterer miljøpåvirkningen

ved klapning i forhold til omgivelserne og i forhold til de Natura 2000-områder, som fremgår af miljø-

konsekvensvurderingen. Undersøgelsen skal som minimum indeholde analyser af sediment og bund-

fauna på klappladsen og i transekter bort fra hver af de to pladser.

Undersøgelserne skal rumme en undersøgelse af bl.a. bundfaunaens artssammensætning, antal og

biomassen, samt undersøgelser af sedimentets indhold af kemiske stoffer i samme transekt før- og

efter klapning af havbundsmaterialet fra Københavns Havn og Lynettenholm.

5.4

ven.

Vilkår for arkæologiske forundersøgelser

Vilkår er fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen, da anlægslovens § 5 fraviger kapitel 8 og 8 a i museumslo-

A. Da der er tale om et stort anlægsprojekt i omfang og areal, vil anlægsprojektet blive opdelt i under-

områder (entrepriseområder) på søterritoriet. Inden et underområde kan frigives til anlægsprojektet,

skal Vikingeskibsmuseet have identificeret kulturarvselementer inden for det pågældende underom-

råde samt foreslå relevante afværgetiltag. Afværgetiltag kan f.eks. omfatte udgravning og/eller sik-

ring.

B. Det er en forudsætning, at Museumslovens § 27 og § 29 hoverholdes under anlægsarbejderne, så

hvis der under jordarbejde på land eller vand findes spor af fortidsminder, skal anlægsarbejdet i det

pågældende underområde standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks

anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistori-

ske museum.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

5.5

stk.

Vilkår for fjernelse af bølgebrydere ved Trekroner Fort

Vilkår er fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen, da anlægslovens § 5 fraviger naturbeskyttelseslovens § 65,

By- og Havn skal sikre, at fjernelse af bølgebrydere omkring Trekroner og det sydlige fyr sker efter ind-

beretning til og under fagligt tilsyn af Slots- og Kulturstyrelsen.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

6.1

Vilkår for anlægs- og driftsfasen

Vilkår for håndtering af kvælstof (N) og fosfor (P) fra Lynetteholm i

forhold til vandplanlægning

Vilkår er fastsat af Miljøministeriet for at sikre, at anlægsprojektet ved udledning af kvælstof (N) og fos-

for (P) kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele anlægsprojektets levetid.

A. Forinden anlægsarbejder, drift af anlægget eller klapning kan ske efter 31. december 2022, skal det

dokumenteres over for tilsynsmyndigheden, at nødvendige foranstaltninger for udledning af kvælstof

(N) og fosfor (P) er fastsat i en bindende plan, der sikrer, at udledningen ikke vil indebære forringelse

af kystvandenes økologiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømålet god økologisk tilstand i 2027

og senere.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

7.1

Vilkår for driftsfasen

Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg

Vilkår fastsat af Miljøstyrelsen, da anlægslovens § 5 fraviger miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2, § 28,

stk. 1 og 2 samt § 33.

Vilkår

Vilkårene for drift af nyttiggørelsesanlægget vedrører følgende forhold:

A: Generelle forhold

B: Indretning og drift

C: Luftforurening

D: Lugt

E: Spildevand

F: Støj

G: Affald

H: Jord og grundvand

I: Til- og frakørsel samt transport af jord med pram

J: Indretning/rapportering

Bilag til vilkår

Bilag A: Kravværdier for forurening i jord modtaget på nyttiggørelsesanlægget

Bilag B: Liste over kravværdier for direkte udledning fra Lynetteholm

Bilag C: Støjgrænser

Bilag D: Kort over beliggenhed af Lynetteholm inkl. modtageranlæg. For afgrænsningen af nyttiggørel-

sesanlægget til jord se bilag E.

Bilag E: Kort over områder godkendt til nyttiggørelsesanlæg til jord samt tilhørende UTM koordinater

Bilag F: Kort over beliggenhed af punktudledning

Definitioner:

Ved drift forstås tilførsel af forurenet og ren jord med lastbil eller pram med tilhørende kontrolfunktioner i

form af vejning mv. I driften indregnes også intern transport fra modtagefaciliteter til indbygningssted og

håndtering af jorden inde på anlægget.

Nyttiggørelsesanlægget er det samlede indbyggede rene og forurenede ikke-rensningsegnede jord, her-

under celle til kulbrinteforurenet ikke-rensningsegnet jord. Til nyttiggørelsesanlægget hører ren jord og

eventuelle rene materialer, som bruges i slutafdækningen.

Slutafdækning: Det øverste lag bestående af ren jord eller andre rene materialer, der bruges til at sikre

mennesker og dyr mod kontakt med den underliggende blanding af ren og forurenet jord.

Slutkote: Toppen af nyttiggørelsesanlægget, dvs. slutafdækningens topkote.

Slutafdækningens bundkote: Koten, hvor den underliggende blanding af ren og forurenet jord slutter og

slutafdækningen starter.

Særlig celle med kulbrinteforurenet jord: Celle med ikke-rensningsegnet jord med et indhold af kulbrinter

(C6-C35) på op til 2.500 mg/kg TS.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Tilsynsmyndigheden: Er defineret i anlægsloven, hvor der også gives mulighed for at delegere myndig-

hedskompetencen til faglig kompetent myndighed.

Ibrugtagningsdato: Den dato hvor det første jord tilføres nyttiggørelsesanlægget.

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Generelle forhold

Vilkårene skal til enhver tid være

tilgængelig på virksomheden. Alle

relevante personer skal kende

godkendelsens indhold.

Vilkårene skal være tilgængelig på virksomheden og driftspersonalet skal være orienteret om dem (og be-

grundelse/baggrund i relevant omfang), således at det sikres at ansvarlige for driften sikrer, at de over-

holdes til enhver tid.

Formålet med vilkår er at sikre, at tilsynsmyndigheden oplyses om ændringer, og at der kan føres det

rette tilsyn. Driftsherre defineres som den, der driver virksomheden og er juridisk ansvarlig i forhold til

drift og miljøpåvirkninger.

Ejerskifte af virksomhed

Hel eller delvis udskiftning af

driftsherre

Indstilling af driften af en li-

steaktivitet for en periode

længere end 6 måneder

Ibrugtagningsdato

Tilsynsmyndigheden skal oriente-

res om følgende forhold:

›

Orienteringen skal være skriftlig

og fremsendes senest fire uger ef-

ter offentliggørelse af ændringen

(ejerskifte, driftsherreforhold), el-

ler beslutningen om ændringen i

driftsforhold, herunder ibrugtag-

ningsdato.

101

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Tilsynsmyndigheden skal straks

underrettes, såfremt vilkårene i

denne godkendelse ikke overhol-

des.

Hvis overskridelser af vilkår eller

andre driftsforstyrrelser eller uheld

medfører umiddelbar fare for men-

neskers sundhed, eller i betydelig

omfang truer med at påvirke mil-

jøet negativt, skal driften af an-

lægget i relevant omfang indstil-

les.

Virksomheden skal straks træffe

de fornødne foranstaltninger til

sikring af, at vilkårene igen over-

holdes.

Vilkåret er fastsat for at sikre, at driftsherren straks indberetter til tilsynsmyndigheden, når vilkår ikke

overholdes. Vilkåret er desuden stillet for at sikre at driften i relevant omfang indstilles, hvis der er fare

for menneskers sundhed eller miljøet.

Indretning og drift

Nyttiggørelsesanlægget omfatter

modtageanlægget (bilag D) samt

arealet afgrænset af de UTM koor-

dinater, der er angivet i bilag E.

Renjordsopfyldningen/kystland-

skabet mod øst regnes ikke for en

del af nyttiggørelsesanlægget.

Afgrænsningen af nyttiggørelsesanlægget angives ved UTM koordinater i ansøgningsmaterialets bilag C,

her bilag E. Desuden fremgår beliggenheden af modtageanlægget af bilag D. Derved er der ikke tvivl om

beliggenheden af det godkendte projekt.

Ved ændringer af koordinaterne for projektet pga. detailplanlægning, skal tilsynsmyndigheden vurdere,

om ændringerne er uvæsentlige eller kræver ny miljøgodkendelse.

102

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Anlægsarbejder skal udføres i

overensstemmelse med de specifi-

kationer, der indgår i ansøgnings-

materialet af 10. dec. 2020 og Mil-

jøkonsekvensrapporten af 18. nov.

2020.

Af ansøgningsmaterialet fremgår der specifikationer for etablering af nyttiggørelsesanlægget. Det er de

samme specifikationer der indgår i Miljøkonsekvensvurderingen (herunder om spildevand udarbejdet af

Rambøll for By og Havn og fremsendt som bilag til ansøgning af 10. dec. 2020). For at sikre, at forudsæt-

ningerne i Miljøkonsekvensvurderingen opfyldes, stilles der krav til at anlægsarbejde skal udføres i over-

ensstemmelse med ansøgningsmaterialet.

Tilsynsmyndigheden vurderer, om ændringer i projektet i forhold til miljøkonsekvensrapporten er omfattet

af vilkår eller kræver ny miljøgodkendelse.

Nyttiggørelsesanlægget skal til en-

hver tid være sikret mod uved-

kommende indtrængning fra såvel

land- som vandsiden. Landsiden

skal være omgivet af et som mini-

mum 1,8 meter højt hegn. Ved

indkørsel til pladsen skal der være

aflåselige låger eller tilsvarende

afspærring, som sikrer at uved-

kommende ikke har adgang.

Når et område er slutafdækket og

slutafdækningen er godkendt, ud-

tages området af krav om indheg-

ning.

Uden for anlæggets åbningstid

skal anlægget være låst.

Opmarchområde omfattes ikke af

kravet om indhegning.

Miljøstyrelsen vurderer, at nyttiggørelsesanlægget skal være sikret mod uvedkommende indtrængen, da

der håndteres forurenet jord, og da der kan være opfyldte områder med dårlig bæreevne og risiko for

drukning. Afspærringen skal desuden forhindre udefrakommende i at aflæsse affald eller udføre andre ak-

tiviteter, der ikke har noget med nyttiggørelsesanlægget at gøre. Der er derfor stillet krav til afspærring

og aflåsning af området.

Tilsynsmyndigheden kan løbende stille krav om tilpasning af indhegningens udformning og omfang i for-

bindelse med godkendt slutafdækning og byudvikling på de færdigopfyldte arealer, så det samtidig sikres,

at uvedkommende ikke har adgang til nyttiggørelsesanlægget.

Hvis der på et tidspunkt opstår problemer med indtrængning fra vandsiden, kan tilsynsmyndigheden stille

krav til indhegning langs vandsideperimeteren eller til lignende foranstaltninger.

103

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Drift må ikke påbegyndes før til-

synsmyndigheden har foretaget et

tilsyn på nyttiggørelsesanlægget til

sikring af, at anlægget opfylder re-

levante miljøbeskyttende vilkår i

godkendelsen, og at modtagean-

lægget kan foretage den nødven-

dige kontrol.

Virksomheden skal senest 4 uger

før drift påbegyndes, kontakte til-

synsmyndigheden med henblik på

planlægning af tilsynet.

Der skal føres separat tilsyn inden

drift for hhv. fase 1 og fase 2.

For at sikre, at miljøbeskyttende foranstaltninger samt modtageanlægget er etableret efter anvisningerne,

stilles der krav til, at tilsynsmyndigheden skal føre tilsyn med anlægget inden drift igangsættes.

Detailprojekt for modtageanlægget

skal indsendes til tilsynsmyndighe-

den senest tre måneder før anlæg

af modtageanlægget forventes på-

begyndt.

Anlæg af modtageanlægget må

ikke påbegyndes før tilsynsmyn-

digheden har vurderet, om det er

påkrævet at stille yderligere vilkår

for indretning og drift af anlægget,

Modtageanlægget er ikke detailplanlagt på tidspunktet for lovgivningen. Der er derfor stillet vilkår om, at

der skal indsendes et detailprojekt for modtageanlægget inden anlæg af dette påbegyndes. Tilsynsmyn-

digheden får derved mulighed for at sikre, at projektet kan leve op til krav til modtagekontrol, belægning,

afløb, vaskeplads mv.

104

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

og tilsynsmyndigheden i givet fald

har fastsat disse.

Nyttiggørelsesanlægget må være

åbent for modtagelse af jord (åb-

ningstid):

Der er fastsat vilkår om tilladt åbningstid og om driftsaktiviteter for at sikre, at vilkåret tydeligt definerer,

hvad nyttiggørelsesanlægget har godkendelse til og dermed, hvornår der vil være tale om en udvidelse af

driften, som udløser godkendelsespligt.

Ved drift forstås tilførsel af forurenet og ren jord med lastbil eller pram med tilhørende kontrolfunktioner i

form af vejning mv. I driften indregnes også intern transport fra modtagefaciliteter til indbygningssted og

håndtering af jorden inde på anlægget.

I det omfang, at det kan ske, uden

at støjbidraget i omgivelserne over- Ved åbningstid forstås den del af driftstiden, hvor der må modtages jord med lastbiler.

skrider gældende støjgrænser, må

der på anlægget:

Driften har betydning for overholdelse af støjvilkår, hvorfor der er tæt sammenhæng med støjvilkårene i

afsnit F.

Modtages jord med pram.

Være drift på anlægget i form

af intern flytning og indbyg-

ning af jord, vedligeholdelse af

veje, bortpumpning af vand

mv.

Der skal fremsendes dokumenta-

tion for overholdelse af støjgræn-

serne indenfor og udenfor åbnings-

tiden

–

jf. vilkår F1

–

og denne skal

forudgående accepteres af tilsyns-

myndigheden

–

jf. vilkår F2.

Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten af 18. nov. 2020, afsnit 15.4.1.2 Støj fra drift af anlæg, at:

"Afsnittet omhandler støj fra modtageanlæg og nyttiggørelsesanlæg. Der etableres et modtageområde for

jord på Refshaleøen, hvor jorden kan vejes og evt. analyseres, inden den bliver indbygget i Lynetteholm

(kaldet nyttiggørelsesanlæg). Når jorden ankommer til modtageanlægget, kører lastbilerne over en bro-

vægt og vejes. Derefter køres jorden ud til tippen og læsses af. Inden lastbilen forlader anlægget, vejes

den ud og der sker evt. lastbilvask i et vaskeanlæg. Nedenstående tabel viser det forventede materiel som

benyttes ved modtageanlægget og nyttiggørelsesanlæg.

Tabel 15-16 Oversigt over materiel, som der forventes benyttet ved modtageanlæg og nyttiggø-

relsesanlæg

›

Mandag til fredag kl. 7.00 til

kl. 16.00

›

105

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Hovedproces

Alle aktiviteter inden- og udenfor

åbningstiden skal være beskrevet i

driftsinstruksen og accepteret af til-

synsmyndigheden, jf. vilkår B19.

En ansøgning om midlertidig

dispensation af åbningstider skal

indsendes til tilsynsmyndigheden.

Materiel

Lastbil med op

til 4 aksler

Dumper: 40

tons

Bulldozer

Gravemaskine

40 tons

Traktor

Pumpestation

tal

stk.

Intern transport fra modtagefaciliteter til indbyg-

ningssted

Intern transport fra modtagefaciliteter til indbyg-

ningssted

Håndtering af jord under indbygning. Flytning og

indbygning af jord ved indbygningsstedet.

Vedligeholdelse af veje mv.

Bortpumpning af vand

Driftstid

(% i døg-

net)

100%

10%

40%

20% 80%

Kildestyrke

pr. enhed

(LWA)

106 dB(A)

111 dB(A)

117 dB(A)

110 dB(A)

103 dB(A)

95 dB(A)

10%

100%

Der er åbnet for modtagelse af jord hverdage kl. 07

–

16."

Der er i ansøgningen endvidere oplyst, at der kan blive behov for at "modtage jord med pram i et længere

tidsrum om dagen end med lastbil. Aktiviteten vil alene foregå i driftsfasens første del, mens fase 1 fyldes

op med jord."

I miljøkonsekvensrapporten står endvidere: "Overholdelse af gældende grænseværdier for naboområder i

driftsfasen skal eftervises inden modtage- og nyttiggørelsesanlæg tages i brug i fase 1. Støjpåvirkningen

skal bestemmes ved beregninger med mere konkrete oplysninger om materiel og driftstider, eventuelt

suppleret med støjmålinger."

På baggrund af miljøkonsekvensrapportens oplysninger om drift, jf. tabel 15-16, og oplysninger i ansøg-

ningsmaterialet om miljøgodkendelse (f.eks. svarer tabel 11-25 i ansøgningsmaterialet til tabel 15-16 i

106

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

miljøkonsekvensrapporten), sættes vilkår om, at aktiviteter kan foregå udenfor åbningstiden, såfremt akti-

viteternes støjpåvirkning overholder gældende støjgrænser, jf. vilkår F1. Desuden skal tilsynsmyndigheden

forinden acceptere dokumentation for overholdelse af støjgrænser, jf. vilkår F2. Herudover skal aktivite-

terne være beskrevet i driftsinstruks og accepteret af tilsynsmyndigheden jf. vilkår B19.

Ved behov for ændringer i drift udover ovenstående i forskelligt omfang og åbningstid skal tilsynsmyndig-

heden inddrages som følger:



En permanent udvidelse af åbningstid eller driftsaktiviteter vil som udgangspunkt altid udløse godken-

delsespligt hos tilsynsmyndigheden.

En ansøgning om midlertidig dispensation skal accepteres af tilsynsmyndigheden, f.eks. ved behov for

midlertidige skæve åbningstider i forbindelse med f.eks. metrobyggeri, men hvor gældende støjvilkår

fortsat overholdes.

Ved akut opståede behov for kortvarigt udvidede åbningstider, og hvor gældende støjvilkår ikke over-

skrides, kan tilsynsmyndigheden ligeledes vurdere muligheden for dispensation i forhold til vilkårsfast-

sat åbningstid.



En ansøgning om midlertidig dispensation skal indsendes til tilsynsmyndigheden.

På nyttiggørelsesanlægget må der

til opfyldning kun modtages ren og

ikke-rensningsegnet forurenet

jord.

Den gennemsnitlige forurening af

den modtagne jord må ikke over-

skride ”Generel Kravværdi ” i Bilag

A. Eneste undtagelser er givet i

vilkår B8 og B9.

Påvirkningen på miljøet i Miljøkonsekvensrapporten er vurderet med baggrund i, at der udelukkende mod-

tages ren og ikke-rensningsegnet forurenet jord i nyttiggørelsesanlægget.

Materialer, der modtages til etablering og vedligeholdelse af interne veje, anses ikke for at være opfyld-

ningsmaterialer men skal overholde de samme krav til indhold af forurenende stoffer. Kravene er angivet i

vilkår B8.

For at forudsætningerne i Miljøkonsekvensvurderingen kan opfyldes, er der sat krav til typen af jord, der

må modtages, samt jordens forureningsgrad.

107

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Eventuelle yderligere materialer til

etablering og vedligeholdelse af in-

terne veje skal overholde de

samme kriterier som ren og foru-

renet, ikke-rensningsegnet jord.

Ved ren jord forstås jord, der er kategoriseret i kategori 1 samt jord, der må flyttes uden, at det skal an-

meldes jf. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflyt-

ningsbekendtgørelsen, BEK nr. 1452 af 07/12/2015). Kategorisering af jord fremgår af samme bekendt-

gørelse.

Lettere forurenet jord er afgrænset af de samme kravværdier som kategori 2-jord (som angivet i Jordflyt-

ningsbekendtgørelsen og Københavns Kommunes Jordregulativ1) for de stoffer, der er begge steder.

I tvivlstilfælde om jordens forureningsgrad og kategorisering er det kommunen, der er myndighed.

Nyttiggørelsesanlægget må ikke

modtage farligt affald, og må der-

for ikke modtage forurenet jord,

der overskrider kravværdierne un-

der Maks Kravværdi i bilag A for

de angivne stoffer.

Overholdelse af "Generel Krav-

værdi" opgøres ved beregning af

vægtet gennemsnit af indhold af

forurenende stoffer i bilag A i nyt-

tiggørelsesanlægget.

Med ”vægtet gennemsnit” menes,

at analysen skal vægtes i forhold

Lynetteholmen bliver Danmark største nyttiggørelsesanlæg af sin slags og forventes at modtage jord i ca.

30 år. Der stilles derfor krav til at følge udviklingen i den tilførte jords forureningsprofil og til at sikre, at

forudsætningerne for vilkårene fastholdes. Dermed sikres også på længere sigt mod, at Lynetteholm

f.eks. kunne udvikle sig til at modtage store mængder kraftigt forurenet jord med deraf følgende proble-

mer med overholdelse af miljøkvalitetskrav (MKK) i omliggende vandområder.

Nyttiggørelsesanlæg Lynetteholmen må modtage ren og forurenet jord, der ikke er farligt affald.

I beskrivelsen af projektet forudsættes det, at den modtagne jord er sammenlignelig med jord modtaget

på KMC Nordhavnsdeponiet i perioden 2012-2020. Erfaringstal fra KMC Nordhavnsdeponiet for f.eks. ud-

ledningsvand (fortrængningsvand, overfladevand fra ikke-befæstede arealer, perkolat og drænvand) bru-

ges i dokumentation for f.eks. overholdelse af miljøkvalitetskrav (MKK).

Der stilles derfor vilkår for at sikre, at Nyttiggørelsesanlæg Lynetteholm modtager jord, som er sammen-

lignelig med KMC Nordhavnsdeponiet.

Jordregulativ 2012, Regler for anmeldelse og bortskaffelse af jord i Københavns Kommune, link:

https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=811

108

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

til den vægt, som den repræsente-

rer. Fremgangsmåden skal fremgå

af driftsinstruksen.

Analyser og mængder indregnes

halvårligt fra ibrugtagningsdato i

et 5-årigt rullende gennemsnit.

Der skal senest 2 år fra ikrafttræ-

delse af dette vilkår (tilladelses-

dato) etableres og ibrugtages et

IT-system, der kan håndtere sam-

hørende analysedata og mængde-

registreringer på basis af mod-

tagne analyseresultater fra klassi-

ficeringen af jorden med henblik

på at opgøre det vægtede gen-

nemsnitlige indhold af forurenende

stoffer jf. bilag A i nyttiggørelses-

anlægget. Det skal tilstræbes at

indlæse samtlige analyser. Hvis

det af tekniske årsager ikke er

muligt, kan tilsynsmyndigheden på

baggrund af en redegørelse fra

driftsherre acceptere en lavere

indlæsningsgrad.

Stikprøver, jf. B12, anvendes som

eneste dokumentation for overhol-

delse af Generelle Kravværdier

Forudsætninger jf. KMC Nordhavnsdeponiet

Af ansøgningsmateriale fremgår:

”… Den modtagne jord i

Nordhavnsdeponiet i perioden 2012-2020 svarer i gennemsnit til lettere forurenet

jord for så vidt angår metalindholdet, se Tabel 9.4. By & Havn har i samme periode også modtaget ren

jord til landvinding i Nordhavnen. Den rene jord er modtaget og indbygget separat i Nordhavnen, og re-

sultater fra analysedokumentation af den rene jord indgår ikke i KMCs database eller i nedenstående be-

regning af gennemsnitskoncentrationer."

I Lynetteholm forventes den samlede mængde af overskudsjord til indbygning at bestå af ca. 40 % ren

jord og ca. 60 % ikke-rensningsegnet forurenet jord. Det gennemsnitlige indhold af tungmetaller forven-

tes derfor at blive mindre end i Nordhavnsdeponiet.

Tabel 9.4 Gennemsnitligt indhold (mg/kg TS) af tungmetaller i jord modtaget i KMC Nordhavn i

2012-2020

Bly

Gennemsnitskoncentration i jord

til KMC Nordhavn 2012-2020

Lettere forurenet jord jf. BEK nr.

554 af 19/05/2010 /29/

Jordkvalitetskriterier /42/

…”

Samt:

40-

400

Cad-

mium

0,42

0,5-5

0,5

Chrom-to-

tal

500-1.000

500

Kobber

150

500-

1.000

500

Nik-

kel

Zink

500-

1.000

500

”… KMC Nordhavn (har) opbygget en database med et omfattende erfaringsmateriale over det faktiske

metalindhold i jord, der er modtaget til indbygning fra Nordhavnsdeponiets start i 2012 til 2020. Databa-

sen omfatter mere end 140.000 resultater af analyser for metallerne bly, cadmium, chrom-total, kobber,

nikkel og zink, dvs. de metaller, der indgår i ”standardjordpakken”.”

109

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

indtil ovennævnte IT-system er ta-

get i brug indenfor de første 2 år.

Analyseresultater fra stikprøver

kan i hvert af de 2 første år over-

skride på enkeltstofniveau i 10 %

af antallet af stikprøver.



Det er videre oplyst:

”Ifølge denne database er de maksimale

koncentrationer af jordpakkens metaller i den modtagne jord føl-

gende:

Bly:

Cadmium:

Chrom total:

Kobber:

Nikkel:

Zink:

3.700 mg/kg TS

450 mg/kg TS

3.400 mg/kg TS

52.000 mg/kg TS

3.000 mg/kg TS

44.000 mg/kg TS



I anlæggets 3. hhv. 4. år doku-



menteres overholdelse af Gene-



relle Kravværdi ved vægtet gen-



nemsnit af modtaget jord de første



3 hhv. 4 år.

Stikprøveresultaterne skal endvi-

dere bruges til at sammenholde

med resultater fra IT-systemet.

Redegørelse med sammenholdte

resultater fra IT-systemet og re-

sultater fra stikprøver, skal sendes

til tilsynsmyndigheden.

Hvis det rullende vægtede 3- hhv.

4- hhv. 5-års gennemsnit over-

skrider Generelle Kravværdier i Bi-

lag A eller hvis ovenstående und-

tagelse med 10 % af stikprøverne

i hvert af de første 2 år overskri-

der Generelle Kravværdier i Bilag

A, skal driftsherre

KMC oplyser, at der ikke er tilsvarende data om maksimalt modtagne koncentrationer af arsen, chrom VI

og kviksølv. […] at det også kan udledes af databasen, at det hører til sjældenhederne, at metalindhol-

dene er så høje, og at den modtagne jord derfor i gennemsnit er væsentligt

renere.”

Fastholdelse af forudsætninger

Overholdelse af kravværdier

Der er stillet vilkår om, at den indbyggede jord i nyttiggørelsesanlægget skal overholde "Generel Krav-

værdi" opgjort ved beregning af vægtet gennemsnit af indhold af stoffer angivet i bilag A.

”Vægtet gennemsnit” er defineret ved, at analysen skal vægtes i forhold til den vægt, som den repræsen-

terer. Fremgangsmåden skal fremgå af driftsinstruks. Dermed skal fremgangsmåden også accepteres af

tilsynsmyndigheden.

Med henblik på operationel fleksibilitet i forhold til anmeldelse af jord, er der givet mulighed for at be-

regne gennemsnittet over en rullende 5-års periode. Indtil 5. år benyttes dog kun data fra ibrugtagnings-

110

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

›

dato, så der i afrapportering af 3. hhv. 4. år bruges data fra de første 3 hhv. 4 år. Det rullende gennem-

Straks underrette tilsynsmyn-

digheden.

Senest 2 måneder efter sende

en handlingsplan for nedbrin-

gelse af overskredne forure-

ningsparametre til tilsyns-

myndighedens accept.

Der er givet 2 år til at udvikle og implementere et nyt IT-System. Indtil dette er i brug, anvendes stikprø-

ver jf. vilkår B12 som eneste dokumentation for overholdelse af Generelle Kravværdier. Analyseresultater

fra stikprøver kan i de 2 første år overskride Generelle Kravværdier på enkeltstofniveau i 10 % af antallet

af stikprøver.

Da de udtagne stikprøver ikke knytter sig til en tilført/anmeldt mængde, kan det accepteres, at 10 % af

antallet af stikprøver af både ren og forurenet jord på årsbasis overskrider "Generelle Kravværdier" på en-

keltstofniveau, men stadig skal overholde Maks. Kravværdier. Dvs. hvis to eller flere stoffer i en stikprøve

overskrider "Generelle Kravværdier", tæller det som én overskridelse. Stikprøver, som fører til afvisning af

et jordlæs/-parti, medtages ikke, da jorden så ikke indbygges i nyttiggørelsesanlægget.

KMC Nordhavn har udført ca. 600 stikprøver årligt på forurenet ikke-rensningsegnet jord. Et tilsvarende

niveau, dvs. 1 stikprøve pr. modtaget 3.000 tons jord vurderes som et overkommeligt og tilstrækkeligt

datagrundlag indtil IT systemet er i drift efter maksimalt 2 år.

De 10 % overskridelser for stikprøver har baggrund i følgende oplysninger om, hvor meget jord, der på

KMC Nordhavn har overskredet Generelle Kravværdier: By og Havn oplyser i teknisk høringssvar og på

baggrund af KMCs database, at "Sammenlagt for metallerne bly, cadmium, chrom-total, kobber og zink er

ca. 5,3 % af prøverne (ca. 9,4 % når nikkel også inkluderes) mere forurenede end de angivne generelle

kravværdier for Lynetteholm (for nikkel mere forurenet end afskæringskriteriet). De summerede procen-

ter er ikke helt retvisende, da den samme prøve jo godt kan være forurenet med mere end ét tungmetal,

Der er stillet vilkår om etablering af IT-system/-program til beregning af det vægtede gennemsnit af ind-

holdet af forurenende stoffer i jorden, til opfyldelse af Generelle Kravværdi i Bilag A.

snit skal beregnes halvårligt (pr. 30/6 og 31/12) og afrapporteres helårligt i forbindelse med årsrappor-

ten.

For stoffer, hvor der ikke er angi-

vet "Maks Kravværdi", må "Gene-

rel Kravværdi" ikke overskrides.

Derudover må der modtages kul-

brinteforurenet ikke-rensningseg-

net jord, som placeres i særskilt

celle, jf. vilkår B9, med et indhold

af kulbrinter op til kravværdierne

angivet under "Øvrig kravværdi for

ikke-rensningsegnet til særskilt

celle" i bilag A. For stoffer, hvor

der ikke er angivet "Øvrig Krav-

værdi", må "Generel Kravværdi"

ikke overskrides.

Der må maksimalt modtages

20.000 ton kulbrinteforurenet

ikke-rensningsegnet jord over en

rullende 5-årlig periode og

111

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

100.000 ton i alt i nyttiggørelses-

anlæggets driftstid.

Endelig må der modtages jord

med stoffer, der ikke er nævnt i

bilag A, med et indhold op til Mil-

jøstyrelsens jordkvalitetskriterie.

dvs. nogle prøver vil være talt med flere gange. Men ved gennemgang af databasen fås, at de fleste kraf-

tigt forurenede prøver kun er kraftigt forurenet af ét tungmetal. Blandt samtlige 140.184 prøver i databa-

sen er der således kun én prøve, som overskrider de generelle kravværdier for samtlige fem tungmetaller

(bly, cadmium, chrom-total, kobber og zink). "

Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at der kan ske en overskridelse af Generelle Kravværdier for 10

% af stikprøverne de første 2 år, uden at forudsætningerne for miljøkonsekvensrapporten overskrides.

Herefter vurderes IT- systemets opgørelse af vægtet gennemsnit beregnet med data fra tilladelsesdato at

være tilstrækkeligt og stikprøverne har herefter kun en funktion i forhold til jordejer og anvisningsmyndig-

hed.

Stikprøveresultaterne skal endvidere bruges til at sammenholde med og sandsynliggøre resultater fra IT-

systemet med dokumentationsdata for den tilførte jord. Redegørelse med sammenholdte resultater fra IT-

systemet og resultater fra stikprøver, skal sendes til tilsynsmyndigheden.

KMC Nordhavn oplyser, at det hidtil har givet tekniske vanskeligheder at indlæse analysedata i et IT-

system, hvis det ikke drejer sig om standardanalysepakker. Miljøstyrelsen vurderer, at den teknologiske

udvikling åbner mulighed for inddragelse af data for en væsentlig større andel af den tilførte forurenede

jord, end kun de fraktioner, der er analyseret for jordstandardparametrene (ca. 40 % af jorden i KMC

Nordhavn). En andel på omkring 90 % ville i dag umiddelbart vurderes rimelig (i systemet PULS, link:

https://www.nempuls.dk/,

er det f.eks. muligt for analysefirmaer at indlæse andre analyseresultater end kun

standardpakker), men vilkåret formuleres, så der er plads til tilsynsmyndighedens skøn. Dvs. at tilsyns-

myndigheden kan acceptere, at en mindre andel af dokumentationen for den tilførte jord ikke medtages i

driftsherres efterfølgende dokumentation overfor tilsynsmyndigheden.

Overskrides Generelle Kravværdier af det rullende vægtede gennemsnit eller for de to første års vedkom-

mende af mere end 10 % af stikprøverne, skal driftsherre udarbejde forslag til handlingsplan. Handlings-

112

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

planen skal tage højde for anvisningssystemet for forurenet jord, hvor jord godt kan være anmeldt og an-

vist måske et år før det modtages på nyttiggørelsesanlægget. Handlingsplanen skal kunne accepteres af

tilsynsmyndigheden.

Celler til kulbrinteforurenet ikke-rensningsegnet jord

Der ansøges om tilladelse til at kunne modtage op til 100.000 tons særlig kulbrinteforurenet ikke–rens-

ningsegnet jord. Den ansøgte mængde svarer til ca. 1,2 ‰ af den samlede jordmængde til Lynetteholm.

Der bliver med dette krav givet tilladelse til etablering af celler for særlig kulbrinteforurenet jord i mæng-

der der i størrelsesorden svarer til tilførslen på KMC Nordhavn.

Det oplyses i ansøgningen, at cellen indkapsles i den øvrige jordopfyldning, så udsivningen af forurenende

stoffer fra cellen bliver meget lav. Samtidig stilles der i vilkår B9 krav om placering af cellen langt fra

vandområdet.

I Miljøkonsekvensvurderingen for nyttiggørelsesanlægget indgår der en vurdering af påvirkning fra mindre

celler med særlig forurenet jord med et kulbrinteindhold (C6-C35) på op til 2.500 mg/kg TS.

Generelt mindskes påvirkningen fra celler med særlig kulbrinteforurenet jord ved at kulbrinter adsorberes

og nedbrydes over tid.

For at fastholde forudsætningerne i miljøkonsekvensvurderingen stilles vilkår om at der højest må modta-

ges 20.000 ton over en rullende 5-årlig periode og i alt i nyttiggørelsesanlæggets driftstid 100.000 ton

kulbrinteforurenet ikke-rensningsegnet jord i nyttiggørelsesanlæg Lynetteholm. Lynetteholm-ansøgningen

er baseret på samhørende erfaringer fra KMC Nordhavnsdeponiet mht. forurening i den modtagne jord og

forurening i det fortrængte vand til udledning.

113

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Vilkåret om, at der højest må modtages 20.000 ton kulbrinteforurenede ikke-rensningsegnede jord over

en rullende 5-årlig periode, stilles for at sikre gennemsnitligt fordeling over de forventede ca. 31 driftsår,

og dermed reducere udsving i udsivning til vandområdet.

Definitioner og forhold til ansøgning

Lettere forurenet jord er afgrænset af de samme kravværdier som kategori 2-jord (som angivet i Jordflyt-

ningsbekendtgørelsen og Københavns Kommunes Jordregulativ2) for de stoffer, der er begge steder. An-

søgningsmaterialet viser, at den gennemsnitlige metalforurening af det modtagne jord ligger en faktor 5

–

90 under kravværdierne til kategori 2-jord. For at sikre, at forureningsniveauet ikke øges, stilles vilkår om

at kravværdierne for kategori 2-jord suppleret med krav til enkelte yderligere stoffer angivet i bekendtgø-

relse om definition af lettere forurenet jord og i ansøgningsmaterialet som udgangspunkt ikke må over-

skrides. For nikkel tilføjer MST en generel kravværdi for Ni på 30 mg/kg TS svarende til afskæringskrite-

riet, jf. MSTs jordkvalitetskriterier og MSTs afskæringskriterier, jf. liste over kvalitetskriterier i relation til

forurenet jord, juni 2018. Naphtalen medtages fra miljøgodkendelse af KMC Nordhavn efter anbefaling fra

driftsherre for KMC Nordhavn. Disse kravværdier er samlet i bilag A i kolonnen "Generel Kravværdi".

Da der lejlighedsvis modtages jord, der er mere forurenet end kategori 2, stilles der vilkår til at begrænse

mængderne af dette og kravværdier til at sikre, at det ikke er farligt affald. Disse kravværdier er samlet i

bilag A i kolonnen Maks Kravværdi. Værdierne er taget fra DAKOFA-listen 2018 og dermed opdateret i

henhold til Affaldsbekendtgørelsens3 HP14 om inddragelse af økotoks-data. I forhold til ansøgningsmateri-

alet betyder det reducerede kravværdier for kobber og zink.

Stoffer, der ikke er nævnt i bilag A:

Der er stillet vilkår til, at jord, der indeholder stoffer, der ikke er nævnt i bilag A, skal overholde Miljøsty-

relsens til enhver tid gældende jordkvalitetskriterier. Vilkåret er sammenligneligt med vilkår i KMC Nord-

havns miljøgodkendelse af 2011. Jordkvalitetskriterier anses for en lav grænse, der tillige omfatter mange

Jordregulativ 2012, Regler for anmeldelse og bortskaffelse af jord i Københavns Kommune, link:

https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=811

Bekendtgørelse

nr. 224 af 08/03/2019

om affald (Affaldsbekendtgørelsen),

link:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/224#id1fab0052-ed85-46c1-9c04-c769a5fca072

114

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

forskellige stoffer, og på den måde også vil sikre mod udsivning til vandområder. Jordkvalitetskriteriet er

valgt som grænse for stoffer, der ikke er nævnt i bilag A, for at tilgodese sammenhæng til jordforure-

ningsloven samt en operationel anvisning af jord.

Hvis der ønskes modtaget stoffer, der ikke er nævnt i bilag A, i koncentrationer over jordkvalitetskriteriet,

skal der forinden redegøres for, om de yderligere stoffer/forureningstyper vil udgøre en miljø- eller

sundhedsmæssig risiko. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af påvirkning af det omkringliggende

vandområde, menneskers sundhed og andre relevante miljøforhold. Tilsynsmyndigheden kan i henhold til

lovgivningen tilføje yderligere stoffer/forureningstyper til tabel i bilag A med tilhørende kravværdier (ge-

nerelle og/eller maks.)

Ved behov for modtagelse af ikke-

rensningsegnet jord med et ind-

hold af kulbrinter (C6-C35) på op

til 2.500 mg/kg TS skal dette ind-

bygges i særskilte celler.

Cellerne skal etableres centralt i

allerede opfyldte områder, med

størst mulig afstand og mindst 100

m til vandområder og lagunen

med fortrængningsvand til indfat-

ning. Cellen skal dækkes af signal-

net.

Cellernes placering skal før etable-

ring indmeldes til tilsynsmyndighe-

den angivet i UTM koordinater

samt afgrænsning i højdekoter.

Der stilles i dette vilkår krav til, hvordan kulbrinteforurenet ikke-rensningsegnet forurenet jord skal place-

res i særskilte celler i nyttiggørelsesanlægget, og hvordan beliggenheden skal dokumenteres ved UTM-

koordinater og udlægning af signalnet. Der stilles endvidere krav til, at tilsynsmyndighedens accept skal

foreligge, før den konkrete celle kan tages ibrug, for at sikre at vilkår om indretning af cellen er overholdt.

Københavns Kommune foreslår, at den særlige celle først kan placeres, når der er land at grave i, og at

cellen placeres mindst 100 m fra kant/indfatning. Miljøstyrelsen indarbejder forslaget, da det sikrer størst

mulig afstand til vandområder og dermed mulighed for nedbrydning af kulbrinterne. Miljøstyrelsen lægger

til grund, at selv de mest mobile stoffer i olieprodukter (benzen, toluen og xylener) er rapporteret at have

forureningsfaner på under 50 meter /Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand

på villatanksager, Miljøprojekt, nr. 1309, 2009, Miljøstyrelsen/. Andre studier viser faner på op til 60 m

/Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5. Miljøprojekt

Nr. 544, 2000. Miljøstyrelsen/. For at undgå at kulbrinter udvaskes til lagune og vandområder, sættes

derfor en minimumsgrænse på 100 meter som buffer for afstanden fra cellen med kulbrinteforurenet jord

og til både lagune og vandområde udenfor nyttiggørelsesanlægget.

Der er stillet vilkår om, at der på tilstrækkelig vis skal redegøres for miljøpåvirkningen fra kulbrinteforure-

net ikke-rensningsegnet jord, der overstiger mængderne angivet i Vilkår B8 både 5-årligt og i alt. Vilkåret

115

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Dokumentation for cellens place-

ring, skal indsendes til tilsynsmyn-

digheden. Ibrugtagning af cellen

må ikke påbegyndes før tilsyns-

myndighedens accept foreligger.

Hvis der bliver behov for at mod-

tage en større mængde kulbrinte-

forurenet ikke-rensningsegnet jord

enten pr. 5 år eller i alt, end givet

i vilkår B8, skal der redegøres for

miljøpåvirkningen af vandområdet

ved en miljøkonsekvensvurdering,

og tilsynsmyndigheden skal accep-

tere redegørelsen.

B10

Ved modtagelse af et læs jord skal

anlægget kontrollere, at der fra le-

verandørens side foreligger den

nødvendige dokumentation af jor-

den for overholdelse af vilkår B7

og B8 både mht. kravværdier og

mængder.

Kontrol foretages på modtagean-

lægget på Refshaleøen. Hvis mod-

tageanlæg placeret andre steder

skal stå for kontrol, skal disse for-

inden godkendes af tilsynsmyndig-

heden efter fysisk tilsyn.

er stillet fordi mængderne i vilkår B8 afspejler det faktiske indhold i KMC-Nordhavn, som Miljøkonsekvens-

rapporten har taget udgangspunkt i, og en overskridelse vil derfor skulle behandles som en mulig forøget

forurening. Det er tilsynsmyndigheden der vurderer og accepterer redegørelsen.

Definition af ikke-rensningsegnet jord følger Københavns Kommunes jordregulativ 2012 eller det til en-

hver tid gældende jordregulativ.

Summen af kulbrinter, C6

–

C35, vurderes tilstrækkelig til dokumentation for den tilførte jord, da Køben-

havns Kommunes rensningsstrategi regulerer undergrupperne, C6-C10 (benzin), C10-C20 (let olie) og

C20-C35 (tung olie).

For at sikre, at forudsætningerne i Miljøkonsekvensrapporten opfyldes, stilles der krav om, at den nødven-

dige dokumentation for opfyldelse af vilkår B7 og B8, foreligger ved modtagelse af jord.

Kontrollen kan foretages på andre tilsvarende lokaliteter, end ved modtageanlægget på Refshaleøen,

f.eks. hvis materialet tilføres via pram. Der er stillet krav om, at andre modtageanlæg end modtagean-

lægget på Refshaleøen forinden skal godkendes af tilsynsmyndigheden efter et tilsyn.

Kun 3,5 mio. ton jord fra KMC Nordhavns Mellemlager er undtaget kontrol i forhold til kravværdier, da jor-

den herfra allerede er kontrolleret via KMC Nordhavns miljøgodkendelse, der har sammenlignelige vilkår

som Lynetteholm. Selvom der er små forskelle i kravværdier for indhold af forurenende stoffer for KMC

Nordhavn og Lynetteholm, vil jorden fra KMC Nordhavns Mellemlager kun udgøre ca. 3,5 mio. ton ud af

Lynetteholms ca. 80 mio. ton, hvilket svarer til 4 %. På baggrund heraf vurderes der ikke at være risiko

for, at jorden fra KMC Nordhavn vil udgøre et problem i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskrav i de

tilstødende vandområder.

116

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Jord, der flyttes til Lynetteholm fra

KMC Nordhavns Mellemlager (i alt

ca. 3,5 mio. ton) behøver ingen

yderligere kontrol for overholdelse

af vilkår B7 og B8. Mængden skal

estimeres i m

og ton på baggrund

af indvejede mængder på KMC

Nordhavnsdeponiet. Opgørelses-

metode skal accepteres af tilsyns-

myndigheden før jordflytning fra

KMC Nordhavn påbegyndes.

Jordflytning til Lynetteholm fra

KMC Nordhavns mellemlager (i alt

ca. 3,5 mio. ton) skal ske med

pram.

Ved modtagelse af et læs jord skal

der foretages visuel kontrol for

indhold af fremmedlegemer, mis-

farvning o.l., både før og efter af-

læsning.

Ved begrundet mistanke om

uoverensstemmelse mellem et læs

jord og dokumentation, fx. efter

den visuelle kontrol eller anden år-

sag, skal der ske en yderligere

Der skal foretages den nødvendige mængdeopgørelse ved flytning af KMC Nordhavns Mellemlager. Mæng-

deopgørelsen kan tage udgangspunkt i volumen eller vægt, men skal ske på baggrund af de indvejede

mængder i KMC Nordhavn. Som det også fremgår af miljøgodkendelse for KMC Nordhavn (om forøget ka-

pacitet og fraførsel, 21. september 2020) vil jorden i deponiet sætte sig/komprimeres. I forhold til jord-

mængde indvejet efter at slutkote i KMC Nordhavn første gang er nået, vil den mængde, der fraføres til

Lynetteholm indtil KMC Nordhavn igen er nede på slutkote, være reduceret. KMC Nordhavn oplyser, at re-

duktionen pga. at jorden sætter sig højest vil være 5 %. Opgørelsesmetoden skal kunne accepteres af til-

synsmyndigheden for Lynetteholmen, og mængden må ikke overstige ca. 3,5 mio. ton.

Der er stillet vilkår om, at jordflytning fra KMC Nordhavns Mellemlager til Lynetteholm skal ske med pram

i overensstemmelse med ansøgningsmateriale. Specielt i fase 1 af driften vil den største støjbelastning

være mod syd, hvorfor modtagelse af jord med pram fremfor lastbiler vil mindske støjpåvirkningen i om-

rådet syd for modtageanlægget.

Se begrundelse til vilkår B10.

117

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

kontrol af, om jorden er i overens-

stemmelse med dokumentationen.

Kontrolprøve skal udtages af den

mistænkte jord.

B12

Der skal udtages stikprøver af den

jord, der modtages:

Se begrundelse til vilkår B10.

Der er stillet vilkår til udtagning af stikprøver for at sikre, at modtaget jord - både ren og forurenet - sva-

1 stikprøve for hver 3.000 t

ren jord

1 stikprøve for hver 3.000 t

forurenet jord

Stikprøverne skal analyseres for

parametre, der fremgår af vilkår

B7 og B8.

Læsset, der udtages stikprøve fra,

skal være tydeligt markeret, indtil

analyseresultater foreligger og

læsset kan frigives.

Dette gælder ikke for forurenet

jord modtaget fra Mellemlageret

på KMC Nordhavn, jf. vilkår B10.

Driftsherre skal sikre, at stikprøverne udtages tilfældigt og løbende.

Den modtagne jord er anvist og dokumenteret, så medmindre der er begrundet mistanke til det specifikke

læs, som beskrevet i vilkår B11, kan håndtering som på KMC Nordhavnsdeponiet accepteres. Dvs. at stik-

prøvelæsset køres ud i nærheden af tippen, gravemesteren udpeger et aflæsningssted, læsset markeres

og afventer prøveudtagning og analyseresultater. Normalt vides det indenfor en uge om læsset overholder

modtagekriterierne. På KMC Nordhavnsdeponiet har det været ca. 10 ud af 600 stikprøver pr. år, der afvi-

ses og hentes af jordejeren igen.

Det forventes derfor at under 2 % af stikprøverne må afvises og returneres. Skulle dette ændre sig væ-

sentligt, har tilsynsmyndigheden til enhver tid mulighed for at stille krav til håndtering af stikprøver. Det

er tilsynsmyndigheden, som accepterer nyttiggørelsesanlæggets procedure, jf. vilkår B19, og kan stille

krav om f.eks. mærkning af læs, samt evt. dokumentation, f.eks. foto med dato ved placering og frigi-

velse/returnering, GPS indmåling osv.

rer til anmeldelserne. Frekvensen for stikprøvetagning (en prøve pr. 3000 ton forurenet jord) er den

samme som anvendt på KMC Nordhavn, idet erfaringen herfra er, at der er få afvisninger af jord.

›

118

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

B13

Vilkår

Begrundelse

Hvis resultatet af stikprøven, jf.

vilkår B12, eller af den ekstraordi-

nære kontrolprøve, jf. vilkår B11,

viser, at den tilførte jord ikke er i

overensstemmelse med modtage-

kriterierne i vilkår B7 og B8 skal

anvisningsmyndigheden og jord-

ejeren underrettes og læsset skal

afvises. Underretning om afvisnin-

gen og årsagen hertil skal ske se-

nest dagen efter

Se begrundelse til vilkår B10. Der er endvidere stillet krav til underretning af anvisningsmyndigheden,

med henblik på at undgå gentagelser.

B14

Uddannelse

Når anlægget er åbent, skal der

være mindst en person til stede til

at foretage modtagekontrol. Per-

sonen skal have B-bevis og skal

umiddelbart kunne komme i kon-

takt med en kollega med A-bevis.

A- og B-bevis jf. den til enhver tid

gældende bekendtgørelse om ud-

dannelse af driftsledere og perso-

nale på deponeringsanlæg.

For opfyldelse af forudsætningerne i Miljøkonsekvensrapporten, skal der sikres at driften af anlægget er

sammenlignelig med driften af KMC Nordhavn. Derfor vurderer Miljøstyrelsen at anlæggets personale skal

have samme forudsætning for drift af anlægget. Derudover vurderer Miljøstyrelsen, at kravet om A- og B-

bevis medvirker til at driften af nyttiggørelsesanlægget foregår på en hensigtsmæssig og sikker måde.

B15

Nyttiggørelsesanlægget skal af-

sluttes i maksimalt kote +4,0 m

DVR90.

Af ansøgningsmaterialet herunder terrænplan "tegning PF-GEN-DWG-102" og af Miljøkonsekvensrapport

fremgår, at hovedparten af anlægget afsluttes i kote +4,0 m DVR90 af hensyn til klimasikring. For at

sikre, at forudsætningerne i Miljøkonsekvensrapporten opfyldes, og at anlægget ikke udvides ud over for-

målet med nyttiggørelsesanlægget, fastsættes der krav om maksimal slutkote for anlægget. Beregninger

119

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Det skal sikres, at der altid er mi-

nimum 2 m slutafdækning øverst,

før arealerne frigives til anden

brug.

Slutafdækningen skal udgøres af

ren jord eller andre rene materia-

ler, der kan overholde grænsevær-

dierne for kategori 1 jord, jf. jord-

flytningsbekendtgørelsen.

baseret på slutkote +4,0 m DVR90 giver en total kapacitet for nyttiggørelsesanlægget på ca. 40 mio. m3,

svarende til ca. 80 mio. ton jord.

Anlægget kan afsluttes i lavere koter end +4,0 m DVR90 efter terrænplan eller kommende lokalplanlæg-

ning.

Hvis senere lokalplanprojekter får behov for koter højere end +4,0 m DVR90, er det ikke omfattet af dette

nyttiggørelsesanlæg. Det skal i givet fald undersøges, om det kræver separat godkendelsespligt efter Mil-

jøbeskyttelsesloven.

Jf. vilkår B1 regnes renjordsopfyldningen/kystlandskabet mod øst ikke for en del af nyttiggørelsesanlæg-

Slutafdækningen anses for en del

af nyttiggørelsesanlægget.

get, da det udelukkende etableres med rene materialer.

For at sikre, at mennesker og dyr på området ikke kommer i kontakt med forurenet jord, stilles der krav

Kravet om to meter ren jord

øverst kan fraviges, hvis planer for

anlæg af bygninger eller nedlæg-

ning af rør mv. er så langt frem-

skredne, at anlægsarbejder kon-

kret påbegyndes indenfor 1 år ef-

ter at slutafdækningens bundkote

er nået. Et bygningsfundament

kan i disse tilfælde gøre det ud for

slutafdækning, og koten for byg-

ningens underside udgør dermed

slutafdækningens bundkote.

om, at de øverste 2 meter består af ren jord eller andre rene materialer, der kan overholde grænserne for

kategori 1 jord, jf. Jordflytningsbekendtgørelsen.

Kravet om at afslutte med 2 meter ren jord kan fraviges, hvis planer for anlæg af bygninger eller nedlæg-

ning af rør mv. er så langt fremskredne, at anlægsarbejder konkret påbegyndes indenfor 1 år efter, at

slutafdækningens bundkote er nået. Denne undtagelse skal forebygge, at afdækning med ren jord skal

fjernes kort tid efter udlægning pga. anlægsarbejder. Hensigten er fleksibilitet, men kravet må ikke til-

sidesætte hensigten med slutafdækning

–

at sikre mod kontakt.

Hvis der bygges før udlægning af slutafdækning, vil et bygningsfundament kunne gøre det ud for slutaf-

dækningen, og koten for bygningens underside udgør dermed slutafdækningens bundkote.

120

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Slutkote og slutafdækningens

bundkote skal indmåles.

B16

Der skal udlægges signalnet til ad-

skillelse mellem slutafdækning og

den underliggende blanding af ren

og forurenet jord, jf. vilkår B15.

Signalnet kan udelades, hvis slutafdækningens bundkote lægges på offentligt tilgængeligt GIS-kort (f.eks.

Signalnet kan undlades, hvis slut-

afdækningens bundkote lægges på

offentligt tilgængeligt GIS-kort til

brug for gravearbejder mv. senest

2 mdr. efter opmåling.

B17

Arealer, der er fyldt op over kote 0

meter DVR90 og endnu ikke slut-

afdækket, må kun udgøre 20 ha.

Arealer, der har nået slutafdæk-

ningens bundkote, skal slutafdæk-

kes senest 1 år efter, at slutaf-

dækningens bundkote er nået.

Dette sikrer, at der ikke er for store områder af forurenet jord blotlagt, så kontakt med forurenet jord kan

undgås, også for fauna. Derudover sikres, at de enkelte delarealer gøres færdige løbende, så formålet

med nyttiggørelsesanlægget

–

herunder byudvikling

–

kan opfyldes. Samtidig understøtter vilkåret C-vil-

kårene om støv.

B18

Der skal indsendes følgende doku-

mentation til tilsynsmyndigheden

for afslutning af dele af eller hele

nyttiggørelsesanlægget:

Der er stillet vilkår om en samlet dokumentation for afslutning af nyttiggørelsesanlægget eller dele heraf.

Vilkåret er stillet for at tilsynsmyndigheden kan sikre sig, at slutafdækningens bundkote og nyttiggørelses-

anlæggets slutkote, udlægning af signalnet (alternativt offentligt tilgængeligt kotekort/GIS-kort) og ren

jord er udført og vurderet.

Der er stillet vilkår til, at blotlagte arealer over kote 0 m DVR90 ikke overstiger 20 ha. Der er ligeledes

stillet vilkår til slutafdækning senest 1 år efter, at delarealerne er fyldt op til slutafdækningens bundkote.

Dette sikrer, at der ikke er for store områder af forurenet jord blotlagt, og at de enkelte delarealer gøres

færdige løbende, så kontakt med forurenet jord

–

også for fauna

–

undgås.

Københavnerkort) til brug for gravearbejder mv. senest 2 mdr. efter opmåling.

regler ved gravning i muligt forurenet jord.

Der lægges vægt på at

oplysninger om slutafdækningens bundkote er offentligt tilgængelige, så der kan tages de rette forholds-

Der er stillet vilkår til signalnet til adskillelse mellem slutafdækningen og blandingen af ren og forurenet

jord, jf. vilkår B15, for at sikre, at man ved evt. gravearbejde bliver opmærksom på, at jorden under sig-

nalnettet er eller kan være forurenet.

121

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

›

UTM koordinater for afgræns-

ning af afsluttede områder.

Opmåling af kote før og efter

udlægning af slutafdækning.

Udlægning af signalnet før

udlægning af slutafdækning,

alternativt dokumentation for

offentligt tilgængeligt GIS-

kort.

At slutafdækningen udgøres

af ren jord eller rene materia-

ler.

›

Dokumentationen skal indsendes

samlet til vurdering hos tilsyns-

myndigheden senest 3 måneder

efter udførelse.

Nyttiggørelsesanlægget eller dele

heraf kan først betragtes som af-

sluttet, når tilsynsmyndigheden

har ført et fysisk tilsyn og skriftligt

godkendt den fremviste dokumen-

tation.

122

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

B19

Vilkår

Begrundelse

Der skal udarbejdes en driftsin-

struks, der angiver, hvorledes nyt-

tiggørelsesanlægget skal drives.

Instruksen skal være rettet mod

driftspersonalet, som ved hjælp af

instruksen skal kunne drive nyttig-

gørelsesanlægget. Driftsinstruksen

skal som minimum indeholde føl-

gende oplysninger:

Der er stillet vilkår om, at der skal udarbejdes en driftsinstruks. Vilkåret er stillet for at sikre, at der bliver

fastlagt procedure for sikring af, at anlægget drives under overholdelse af vilkårene i foreliggende afgø-

relse.

Driftsinstruksen vil dermed være en vigtig del af driftsherres sikring af, at anlægget drives på en hensigts-

mæssig måde, og dokumentation overfor tilsynsmyndighed for, at det er tilfældet.

Observerer tilsynsmyndigheden uhensigtsmæssigheder i driften eller utilstrækkelig efterlevelse af vilkår,

må tilretning af driftsinstruks forventes ofte at være en del af driftsherres efterkommelse af påtale, ind-

skærpelse eller anden håndhævelse.

›

Ejerforhold

Vigtige adresser og telefon-

numre

Indehaverne af driftsinstruk-

sen

Beskrivelse af indretning, her-

under opdeling af fase 1, fase

2 og celler for kulbrinteforure-

net jord, samt miljøbeskyt-

tende foranstaltninger

Procedure for modtagelse og

kontrol af forurenet og ren

jord

Procedure for stikprøvekontrol

herunder udvælgelse, håndte-

ring m.m.

Afvisningsprocedure

›

123

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

›

Procedure for opgørelse af

vægtet gennemsnit af forure-

ningsparametre i den mod-

tagne jord

Procedurer for afhjælpning af

uheld, hvor oliespild forekom-

mer

Vedligeholdelsesforskrifter for

de enkelte anlægsdele, her-

under tætte belægninger og

afløbssystemer for overskuds-

vand og overfladevand

Procedurer for afhjælpning i

tilfælde af maskinsvigt og an-

dre driftsforstyrrelser

Procedurer for monitering og

kontrol, herunder standarder

for udtagning af jord- og

vandprøver og afrapportering

af resultaterne

Liste over jord, som kan mod-

tages til nyttiggørelse samt

kravværdier for faststofind-

hold i jorden til dokumenta-

tion for, at modtaget jord kan

nyttiggøres i henhold til vilkår

B7 og B8.

›

124

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

›

Liste over kriterier for afvis-

ning af jord bl.a. pga. rens-

ningsegnethed

Procedure for afslutning af

anlægget, herunder doku-

mentation af udlægning af

signalnet, opmåling af koter,

evt. udarbejdelse af GIS-kort

samt offentliggørelse heraf

mm.

Driftsinstruksen skal fremsendes

til tilsynsmyndighedens accept se-

nest 3 måneder efter anlæggets

idriftsættelse og igen ved ændrin-

ger af vilkår.

B20

Driftsinstruksen skal løbende op-

dateres, så den er i overensstem-

melse med anlæggets drift og ny-

este lovgivning på området.

Driftsinstruksen skal ligesom vilkårene være tilgængelig for relevant personale (se vilkår A1).

En kopi af driftsinstruksen skal til

enhver tid være tilgængelig for

personalet på virksomheden.

Der er stillet vilkår om, at driftsinstruksen løbende skal opdateres, for at sikre at anlægget drives i over-

ensstemmelse med den faktiske drift og nyeste lovgivning. Det vil især være miljølovgivningen, men an-

dre områder kan også være relevante for driften af nyttiggørelsesanlægget.

125

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

B21

Vilkår

Begrundelse

Der skal foreligge en intern bered-

skabsplan for nyttiggørelsesanlæg-

get.

Beredskabsplanen skal indsendes

til tilsynsmyndigheden senest 1

måned efter afgørelsesdatoen

Der er stillet vilkår om udarbejdelse af et beredskab til håndtering af unormale driftssituationer. Vilkåret

er fastsat med udgangspunkt i godkendelsesbekendtgørelsens §21, stk. 1, nr. 10.

B22

Anlægget skal underrette tilsyns-

myndigheden telefonisk/pr. email

hurtigst muligt, og senest først-

kommende hverdag, ved driftsfor-

styrrelse og uheld, som medfører

væsentlig forurening, eller inde-

bærer risiko for det.

En skriftlig redegørelse for hæn-

delse, skal være tilsynsmyndighe-

den i hænde senest 14 dage efter

hændelsen. Det skal fremgå af re-

degørelsen, hvilke tiltag der vil

blive iværksat for at hindre lig-

nende driftsforstyrrelser eller

uheld i fremtiden.

Der er stillet vilkår om, at der skal ske indberetning af alle driftsforstyrrelser og uheld som kan have en

negativ påvirkning af miljøet.

Vilkåret er stillet for at sikre, at der tages hånd om utilsigtede hændelse, og at tilsynsmyndigheden har

mulighed for at vurdere, om hændelsen skal følges op med yderligere håndhævelsesskridt.

Luftforurening

Støv

126

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Virksomhedens drift må ikke give

anledning til væsentlige diffuse

støvgener uden for virksomhedens

område. Tilsynsmyndigheden vur-

derer, om generne er væsentlige.

Det er med ansøgningen af projektet oplyst, at der i tørre, blæsende perioder kan være risiko for støvge-

ner fra ubefæstede arealer. Størstedelen af den indbyggede jord vurderes dog at ville være under vand og

således ikke kunne bidrage til støvdannelse.

By og Havn oplyser, at eventuelle støvgener vil blive forebygget ved vanding og vådfejning på befæstede

arealer.

Baseret på det oplyste grundlag, er det Miljøstyrelsens vurdering, at jord efter indbygning på vandfyldt

område næppe vil give anledning til støvgener. Der vil dog være risiko for, at transport og udlægning af

jord samt arealer af indbygget jord beliggende over vand kan medføre støvgener i tørre perioder.

Diffuse udslip af støv er ikke omfattet af gældende Luftvejledning. For at undgå væsentlige gener fra dif-

fuse udslip af støv, er der stillet vilkår om at disse udslip skal begrænses.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at risikoen for støvgener vil være begrænset ved overholdelsen af vilkår

om støv.

Interne køreveje og arealer på an-

lægget skal renholdes ved fejning

og/eller vanding, så de ikke giver

anledning til støvgener i omgivel-

serne.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at støvflugt fra veje, belægninger og arealer internt på anlægget vil

kunne give anledning til støvgener. For at forebygge støvgener i det omgivende miljø, er der derfor stillet

vilkår om, at interne veje og arealer skal renholdes eller vandes i tørre perioder. Eksempelvis ved vådfej-

ning.

Al aflæsning og håndtering af jord

på anlægget skal ske på en sådan

måde, at støvflugt begrænses

mest muligt.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at aflæsning og håndtering af jord internt på anlægget kan give anled-

ning til støvgener. For at forebygge støvgener fra anlæggets drift, er der derfor stillet vilkår om, at al af-

læsning og håndtering af jord på anlægget, skal ske på en sådan måde, at støvflugt begrænses mest mu-

ligt. Støvgener kan eksempelvis minimeres ved at undgå spild med jord på køreveje.

127

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Efter endt opfyldning af delarealer

til planlagt slutkote skal støvgener

hindres fx. ved etablering af be-

lægning eller tilsåning med

græs/anden vegetation indtil an-

den anvendelse af arealet.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at opfyldte arealer over vandoverflade vil kunne give anledning til støv-

gener. Der er derfor stillet vilkår om, at delarealer, der er fyldt op til planlagt slutkote skal tilsås med

græs/anden vegetation eller dækkes ved etablering af belægning.

Emis-

sioner

Ingen vilkår

Det er med ansøgningen af projektet oplyst, at de eneste kilder til emissioner forbundet med nyttiggørel-

sesanlæggets drift vil bestå af lastbiler, pramme og entreprenørmateriel til hhv. transport, håndtering og

indbygning af jorden i anlægget. En liste over det samlede materiel er oplyst i ansøgningen. Emissioner

fra disse kilder vil bestå af kuldioxid (CO2), nitrogenoxider (NO og NO2), svovloxider (primært SO2) og

partikler (PM2,5 og PM10).

De nævnte emissioner er behandlet og vurderet i forbindelse med miljøvurderingen af projektet.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der med emissioner fra transport og maskinel er tale om diffuse ud-

slip, da det varierer fra dag til dag, hvorfra emissionerne vil ske, og emissionerne således ikke vil ske fra

en fast punktkilde. Da emissioner i form af diffuse udslip ikke er omfattet af Luftvejledningen, stilles der

ikke vilkår om emissionsgrænseværdier.

Gas

Ingen vilkår.

Miljøstyrelsen vurderer, at det i projektet anvendte jord til nyttiggørelse ikke vil være af en karakter, der

danner grundlag for væsentlig gasdannelse, eftersom indholdet af organiske, bionedbrydelige stoffer for-

ventes at være begrænset. Der er på denne baggrund ikke stillet vilkår om håndtering eller monitering af

gas i forbindelse med drift af nyttiggørelsesanlægget.

Lugt

128

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Virksomheden må ikke give anled-

ning til væsentlige diffuse lugtge-

ner uden for virksomhedens om-

råde. Tilsynsmyndigheden vurde-

rer, om generne er væsentlige.

Jf. ansøgningen af projektet indebærer driften af nyttiggørelsesprojektet udelukkende håndtering af jord,

der kan kategoriseres som ikke-farligt og ikke rensningsegnet, og som stammer fra bygge- og anlægspro-

jekter i hovedstadsområdet. Projektbeskrivelsen rummer ikke aktiviteter, der typisk vil kunne give anled-

ning til lugtgener, såsom afkast, jordrensning, oplag af lugtende karakter eller lignende.

Baseret på oplysningerne i ansøgningsmaterialet er det Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke vil være væ-

sentlig risiko for lugtgener forbundet med driften af nyttiggørelsesanlægget. Der er derfor ikke sat speci-

fikke driftsvilkår vedrørende begrænsning af lugtgener.

Da driften af nyttiggørelsesanlægget ikke må give anledning til diffuse lugtgener uden for anlæggets om-

råde, er der dog sat vilkår herom.

Diffuse udslip af lugt skal ikke kunne rummes inden for de fastsatte lugtgrænseværdier, da de diffuse ud-

slip er svære at måle. Der er derfor ikke stillet vilkår om specifikke lugtgrænseværdier.

Spildevand

Spildevand fra nyttiggørelsesanlæggets driftsfase omfatter fortrængt vand i forbindelse med tilførsel af

nyttiggørelsesmaterialer samt nedbør, der lander på det inddæmmede areal. Spildevandet benævnes her-

efter som fortrængningsvand.

Fortrængningsvandet vil afledes via direkte punktudledning samt, i mindre grad, via udsivning gennem

dæmning. Punktudledning og udsivning sker til Kystvandområde 6, Nordlige Øresund samt Kystvandsom-

råde 9, København Havn. Kystvandsområderne ligger i hovedvandopland 2.3 Øresund, vandområdedi-

strikt Sjælland. I de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 forventes det, at kystvandsområde 9,

Københavns Havn, indlemmes i Kystvandsområde 6, Nordlige Øresund.

Den økologiske tilstand i kystvandområderne vurderes generelt på baggrund af kvalitetselementerne åle-

græs, klorofyl, bundfauna og de miljøfarlige, forurenende stoffer (MFS), hvor der er fastsat nationale mil-

jøkvalitetskrav til.

129

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Den kemiske tilstand i kystvandområderne vurderes på baggrund af de prioriterede miljøfarlige forure-

nende stoffer (MFS). For disse stoffer, er miljøkvalitetskravene fastsat af EU.

Kystvandsområde 9, Københavns Havn, er udpeget som ”Stærkt modificeret”, da det vurderes, at de æn-

dringer af vandområdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk

tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på havneaktiviteter forbundet med København Havn,

såsom oprensning af havnebassiner og sejlads med større både. Kystvandsområdet er 1.056 ha stort.

Tilstandsvurderingen for Kystvandsområde 9, Københavns Havn er moderat økologisk potentiale og

ukendt kemisk tilstand. Miljømålet for kystvandsområdet er godt økologisk potentiale efter 22. december

2021 samt god kemisk tilstand senest 22. december 2015. Der må ikke ske forringelse af aktuel tilstand,

herunder for de enkelte kvalitetselementer.

Der er i henhold til Vandområdeplan for Sjælland behov for en indsats over for kvælstof for åbne vandom-

råder i kystvandsområderne 6 og 9 på 269,8 tons N/år. En del af indsatsen er udskudt til efter 2021. Der

er derfor som udgangspunkt ikke råderum til udledning af yderligere kvælstof til vandområdet, og en øget

tilførsel af kvælstof vil som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger jf. Ind-

satsvejledningens

kapitel 8.3.3 og Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Der er dog mulighed for at ind-

bringe sagen for miljøministeren, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-

ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4 i Bekendtgørelse 449/2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Denne myndighedskompetence ville med anlægsloven være blevet overdraget til Transportministeren.

Miljøministeriet har på baggrund af vandområdets tilstand og målsætninger samt den ansøgte belastning

imidlertid anbefalet, at der ikke gives en sådan tilladelse til dette projekt, og merudledningen skal derfor

kompenseres fuldt ud. De tilladte udlederkrav for N og P er derfor givet under forudsætning af, at der bli-

ver udført de påkrævede kompenserende tiltag. Myndigheden for tilladelse til merudledninger er for Ly-

netteholm overdraget til Transportministeriet i forbindelse med anlægsloven hertil.

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Miljøstyrelsen. Juli 2017.

130

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

For mange miljøfarlige stoffer er der i BEK 1625/2017 Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand fastlagt miljøkvalitetskrav til koncentrationen af

stofferne i et eller flere af matricerne vandfase, sediment og biota. For nogle af stofferne er miljøkvalitets-

kravene stillet på EU-niveau, mens det for andre stoffer er nationalt fastsatte miljøkvalitets-krav. Fore-

komsten af stoffer, hvor der er stillet miljøkvalitetskrav på EU-niveau indgår i vurderingen af den kemiske

tilstand i vandområdet, mens forekomsten af stoffer, hvor der er stillet nationale miljøkvalitetskrav, ind-

går i vurderingen af den økologiske tilstand i vandområdet.

I de vurderinger, der er foretaget af udledningen af miljøfarlige stoffer fra nyttiggørelsesanlægget, er alle

stoffer behandlet under ét uanset om det er stillet EU-fastsatte miljøkvalitetskrav eller nationalt fastsatte

miljøkvalitetskrav til stoffet.

Der er med denne bekendtgørelse fastsat de nødvendige kravværdier for relevante miljøfarlige stoffer

samt for næringsstoffer og suspenderet stof. Med de fastsatte kravværdier sikres det, at driften af nyttig-

gørelsesanlægget ikke giver anledning til forringelse af vandområdets tilstand eller hindring af at vandom-

rådet opnår målopfyldelse.

I henhold til EU's EQS direktiv, som er implementeret i dansk lovgivning ved bek. om udledning af visse

forurenende stoffer, er der mulighed for at udpege blandingszoner, hvor miljøkvalitetskriterier må over-

skrides inden for et nært afgrænset område, i forbindelse med udledninger af miljøfarlige forurenende

stoffer. Miljøstyrelsen finder det nødvendigt, at der udpeges blandingszoner for de stoffer, der ikke over-

holder miljøkvalitetskravene direkte i udledningen. Ved beregning af udbredelsen af blandingszoner er der

taget udgangspunkt i de beskrivelser, der er givet i BEK 1433/2017 §8. Blandingszonerne vil blive meldt

ind til den relevante enhed hos Miljøstyrelsen, og vil fremgå af Miljøgis for vandområdeplanerne.

Vurdering af udledning af miljøfarlige stoffer, herunder blandingszoner samt udledning af næringsstoffer

fremgår af nedenstående bemærkninger til vilkår E5.

131

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Indretning af udlederpunkt

For fortrængningsvand fra nyttig-

gørelsesanlægget der udledes

gennem rørledning og diffuser til

Øresund, skal udlederpunktet pla-

ceres i nærheden af det antagede

udlederpunkt iht. Miljøkonsekvens-

vurdering.

Den nøjagtige placering af udle-

derpunktet inkl. dybde-placeringen

af rørledningen skal indsendes til

tilsynsmyndigheden inden ibrug-

tagning, sammen med dokumen-

tation for at placeringen lever op

til de forudsætninger, der er angi-

vet i ansøgningsmaterialet.

Selvom den primære udledning fra Lynetteholmen er via en punktudledning, så vil der også være en vis

udsivning via perimeteren, da den ikke er anlagt med en tæt spuns. Ifølge ansøgningen og miljøkonse-

kvensrapporten vil vha. udpumpning af fortrængningsvand fortrinsvis sikres, at der vil være et indadvendt

vandtryk fra det omkringliggende vandområde og ind i Lynetteholm. Udsivningen vurderes dermed at

være af mindre størrelse. Da der kan forekomme udsivning af overskudsvand fra nyttiggørelsesanlægget

gennem dæmning og bund, er der i miljøkonsekvensrapporten udført fortyndingsberegninger for at efter-

vise, at den opnåede fortynding ved diffus udsivning er tilstrækkelig til at de generelle og maksimale

vandkvalitetskrav for de enkelte stoffer kan overholdes under forudsætning af udlægning af en blandings-

zone for en række af parametrene.

Der skal etableres flowmåler i ud-

løbet fra Lynetteholmen. Flowmå-

leren skal kontrolleres i overens-

For at kunne dokumentere overholdelse af vilkår om maksimalt flow jf. vilkår E4, stilles der vilkår om, at

der etableres en flowmåler i udløbet fra Lynetteholmen. For at sikre en pålidelig drift af flowmåleren, stil-

les der vilkår om jævnlig kontrol af flowmåleren.

Fortrængningsvandet indeholder både inddæmmet havvand samt den nedbør, der falder på de ikke befæ-

stede arealer af projektet. Fortrængningsvandet bliver påvirket af den jord, som nyttiggøres i projektet.

Udlederpunktet er i miljøkonsekvensrapporten angivet ved koordinaterne Easting 729012 m, Northing

6178907,5 m UTM32 Etrs89, se bilag F. Da den endelige detailprojektering ikke er på plads endnu, oply-

ser ansøger at det ikke kan garanteres at udlederpunktet bliver i den angivet placering. Ansøger skal der-

for indsende nøjagtig placering af udlederpunktet, samt fornødne supplerende beregninger af fortyndingen

for det nye udlederpunkt.

Vilkåret om placering af udlederpunktet stilles for at sikre at forudsætninger givet i miljøkonsekvensvur-

deringen om fortynding i det modtagende vandområde og afstand til andre udledninger overholdes.

132

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

stemmelse med leverandørens an-

visninger, dog mindst én gang år-

ligt.

Der skal ved udledningspunktet

indrettes et prøvetagningssted,

hvor det er muligt at udtage flow-

proportionale prøver af fortræng-

ningsvandet til brug for kontrol af

overholdelse af kravværdier.

Mængder og kravværdier

Det maksimale flow fra udleder-

punktet, må ikke overstige de

værdier der fremgår af Tabel 2:

Tabel 2. Kravværdi til maks målt

flow i hhv. 2023 og 2024 og frem

til endt opfyldning.

År

2023

2024 til endt

opfyldning

Max Flow

[l/s]

101

67,7

De maksimale udledte mængder fortrængningsvand er lagt til grund for vurderingerne af påvirkning af det

vandområde, hvor udledningen sker til. Det gælder særligt vurdering af overholdelse af de maksimale mil-

jøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer. De maksimale udledte mængder fortrængningsvand er således en

vigtig forudsætning for de vurderinger af påvirkninger af vandområdet, der er udarbejdet i miljøkonse-

kvensrapporten, og der stilles derfor vilkår om maksimale udledte mængder fortrængningsvand.

Der stilles vilkår om indretning af prøvetagningssted til udtagning af prøver af det udledte fortrængnings-

vand for at sikre, at der er mulighed for at udtage repræsentative prøver af fortrængningsvandet til analy-

ser.

Kravværdierne skal overholdes

som maksimal timeværdi.

133

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Det udledte fortrængningsvand

skal i udløbet fra Lynetteholmen

overholde de udlederkrav, der

fremgår af tabellen i bilag B.

Kravværdier for metaller gælder

for den totale fraktion.

Der er fastsat kravværdier for miljøfarlige stoffer og for næringsstoffer for at sikre at koncentrationerne af

de relevante stoffer i det udledte fortrængningsvand ligger inden for de værdier, der er vurderet i ansøg-

ningen om miljøgodkendelse samt i miljøkonsekvensvurderingen. Nedenfor er de vigtigste vurderinger i

ansøgningen og miljøkonsekvensvurderingen refereret og suppleret med Miljøstyrelsens vurderinger.

Miljøfarlige forurenende stoffer:

Forureningen fra fortrængningsvandet stammer fra både de miljøfarlige forurenende stoffer, der opslæm-

mes og efterfølgende indkapsles bag dæmning, i forbindelse med etablering af anlæggets perimeter, og

stoffer, der tilføres med jord til nyttiggørelse.

Af Miljøkonsekvensrapporten samt i ansøgning om miljøgodkendelse er der redegjort for udledningens bi-

drag af miljøfarlige forurenende stoffer til det tilstødende vandområde. Vurderinger tager udgangspunkt i

forudsætningerne for at kunne give en udledningstilladelse jf. Bekendtgørelse om udledning af visse foru-

renende stoffer, BEK 1433/2017. Redegørelsen beskriver ved beregninger, at følgende er opfyldt:

1. at udledningen ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav (vand, sediment og biota) i det

modtagende vandområde jf. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og grundvand, BEK 1625, af 19/12/2017,

2. at udledningen ikke hindrer opfyldelse af vandområdets miljømål jf. vandområdeplan 2015-2021.

3. at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de miljømål for havområder, som er fastsat i medfør af lov

om havstrategi

4. at koncentrationen for stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter eller biota, ikke

stiger i væsentlig grad i sedimenter og relevant biota.

Fastsættelse af kravværdier:

Der er for miljøfarlige forurenende stoffer fastsat en generel kravværdi, der skal være overholdt som gen-

nemsnit over et år, en maksimal kravværdi, der ikke må overskrides i enkeltmålinger samt en maksimal

134

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

udledt årlig mængde. De generelle og de maksimale kravværdier er baseret på de udlederflow, der er an-

givet i vilkår E4. Der er redegjort nærmere for dette i Miljøkonsekvensrapporten og ansøgningsmaterialet.

De årlige tilladte udledte mængde er beregnet på baggrund af de fastsatte generelle kravværdier samt

udledt vandmængde reduceret for opfyld over vandlinjen. Det vil sige, at der i 2023 regnes med en gen-

nemsnitlig udledning på 81,1 L/sek og 48,2 L/sek i 2024 og de næste ca. 30 år.

De ansøgte kravværdier er generelt baseret på tilstrækkelig konservative betragtninger, således Miljøsty-

relsen vurderer disse for repræsentative. Godkendelsen gives til en punktudledning fra projektet. Der er i

ansøgningen også lavet en beskrivelse af anlæggets påvirkning af vandområdet, hvis der udelukkende

sker udsivning fra anlægget. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er en væsentlig påvirkning ved hverken

punktudledning eller udsivning. Heri er det også belyst, at såfremt projektet ikke bliver færdiggjort som

ansøgt, og pumpning af overskudsvand stopper, så vil den fortsatte udsivning fra anlægget desuden ikke

give anledning til en væsentlig påvirkning af vandområdet uden for en tilladt blandingszone.

Til hver parameter er der stillet krav til en detektionsgrænse. Krav til detektionsgrænse er generelt base-

ret på gældende værdier som anført i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, BEK nr. 1770 af

28/11/2020, eller ved kendskab til at lavere detektionsgrænser er mulige og/eller nødvendige.

For de stoffer, hvor ansøgt generelle krav og makskrav er ens, er disse fastsat for at følge kravet i § 6

stk. 3 i bekendtgørelse 1433/2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer.

For tungmetaller er miljøkvalitetskrav i marint overfladevand fastlagt for den opløste fraktion jf. Bekendt-

gørelse om fastlæggelse af miljømål (Bek. Nr. 1625 af 19/12/2017). Det fremgår dog af et teknisk bag-

grundsnotat fra EU (Technical Background Document on Identification of Mixing Zones. December 2010),

at som en forsigtighedsforanstaltning bør totalindholdet af metaller i udledningsvand betragtes, som om

det var det opløste indhold. Udledningens påvirkning er derfor vurderet på baggrund af det totale indhold

af tungmetaller i udledningsvandet. Kravværdier er ligeledes fastsat som det totale indhold af tungmetal-

ler.

Vurdering af stoffer, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i forvejen i vandområdet:

135

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

For de stoffer, hvor koncentrationen i vandområdet i forvejen ikke overholder miljøkvalitetskravene i en af

de 3 matricer, er der i ansøgning om miljøgodkendelse samt i miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en

vurdering af udledningens indflydelse på målsætningen jf. Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter, BEK 449, af 11/04/2019, § 8 stk. 3. Miljøstyrelsen vurderer dog, at vurderingerne

skal suppleres med nedenstående.

Til brug ved betydelighedsvurderingerne, når der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav i det

modtagende område, har By og Havn kun taget udgangspunkt i belastningen for renseanlæg Lynetten og

renseanlæg Damhusåen, som værende andre kilder til miljøfarlige forurenende stoffer til kystvandsom-

råde Nordlige Øresund. Da der er en lang række andre kilder til miljøfarlige forurenende stoffer fra både

udledning og deposition til Nordlige Øresund, vurderes de beregnede forholdstal mellem den ansøgte ud-

lednings størrelse og eksisterende kilder til Nordlige Øresund at være overvurderet. Den ansøgte udled-

ning forventes derfor at udgøre en mindre andel af den eksisterende belastning til vandområdet end præ-

senteret i det ansøgte og miljøkonsekvensrapporten.

For stoffet anthracen er der målt koncentrationer i sediment i Nordlige Øresund over miljøkvalitetskravet.

Den seneste og eneste måling for anthracen i sedimentet i Nordlige Øresund er målt i 2011. Der findes

ikke måledata på koncentration af anthracen i udledningen fra renseanlæg Lynetten og Damhusåen, hvil-

ket er forventeligt, da anthracen forventes at bindes til slammet i renseanlægget. Der er i ansøgningen

ikke redegjort yderligere for andre kilder til anthracen i det Nordlige Øresund. Ifølge basisanalysen til

Danmarks havstrategi vurderes atmosfærisk deposition at være den største kilde til PAH’er i havmiljøet.

På baggrund af målinger af PAH-indholdet i nedbør er det vurderet, at der til nordlige Øresund tilføres i

størrelsesordenen 3 tons PAH pr år (Danmarks Havstrategi, Basisanalyse). Derudover skal tilføjes belast-

ningen med PAH’er fra oliespild fra skibstrafikken i vandområdet jf. Figur 1. Til sammenligning ansøges

der om en årlig udledning på op til 78 g anthracen pr. år. Hvis det antages, at de 3 tons fordeles ligeligt

ud på de 9 PAH’er antages den atmosfæriske deposition af anthracen til nordlige Øresund at være 333,3

kg/år, hvormed udledningen fra Lynetteholm kun udgør 0,02% i forhold til den eksisterende deposition af

anthracen til vandområdet.

136

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Figur 3. Tab/udledning af olie fra skibstransport i 2009 baseret på flyobservationer

(http://www.helcom.fi/stc//files/Maps/oilspills/Bonn2009.pdf)

Dertil er den ansøgte udledning af anthracen på 0,03 µg/L baseret på målinger fra det lignende anlæg på

KMC Nordhavn, hvor der i 97 % af målingerne ikke kunne detekteres anthracen med en detektionsgrænse

på 0,01 µg/L. Der er derfor en erfaringsbaseret forventning om kun få udledninger, hvor der vil kunne de-

tekteres tilstedeværelse af anthracen. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af anthracen fra Lynette-

holm vil være en minimal kilde til den eksisterende belastning i vandområdet, og at udledningen ikke vil

føre til yderligere forringelse af vandområdet.

For stofferne bly og cadmium vurderes der på baggrund af overvågningsdata fra NOVANA programmet på

biota i vandområdet, at være overskridelse af miljøkvalitetskravet i biota i det Nordlige Øresund. Ifølge

EU's vejledning i fastsættelse af miljøkvalitetskrav, skal det generelle kvalitetskrav fastsættes således at

det sikrer beskyttelse af biota og mod human konsum. Der er i ansøgningen redegjort for, at den ansøgte

udledning af bly og cadmium ikke vil give anledning til overskridelse af det generelle kvalitetskrav for

vand uden for en blandingszone på hhv. 1 m og 2,5 m. På baggrund heraf vurderes mertilførslen af disse

137

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

stoffer at være ubetydelig for vandområdets tilstand for disse stoffer i biota, og at merudledningen der-

med ikke vil forringe vandområdets tilstand og ej heller forhindrer målopfyldelsen for disse stoffer i vand-

området.

I vurderingen for udledning af kviksølv, inddrages en immobilisering af kviksølv i forbindelse med anlægs-

fasen for projektet. Dette inddrager Miljøstyrelsen ikke i fastsættelse af kravværdi for kviksølv, da der

ikke foreligger tilstrækkelig evidens for den nævnte immobilisering. Miljøstyrelsen vurderer, at de reste-

rende vurderinger af udledning af kviksølv (generelt ligger koncentrationen af kviksølv fra tilsvarende ud-

ledning fra KMC Nordhavn under detektionsgrænsen, samt at udledningen er uvæsentlig ift. øvrige udled-

ninger til Øresund) er tilstrækkelig bevis for, at udledningen er ubetydelig for vandområdets tilstand og

mulighed for at opnå målopfyldelse for kviksølv. I ansøgningen til miljøgodkendelse er den i forvejen fore-

kommende koncentration af kviksølv i biota beregnet ud fra NOVANA undersøgelser af blåmusling (Mytilus

edulis). Miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota gælder dog for fisk. Der er således ikke foretaget en om-

regning af i forvejen forekommende koncentration af kviksølv fra musling til fisk. Miljøstyrelsen anser dog

ikke dette for væsentligt, da miljøvurderingen i forhold til kviksølv som nævnt ligger vægt på bl.a. at ud-

ledningen er uvæsentlig ift. øvrige udledninger til Øresund.

For stofferne kobber og zink er der i miljøkonsekvensrapporten redegjort for, at der er fundet høje kon-

centrationer af disse stoffer ved undersøgelser i Kongedybet. Der er redegjort for, at det vurderes at være

sandsynligt, at vandet kan være påvirket af det nærliggende fælles kloakudløb fra renseanlæggene Dam-

husåen og BIOFOS Lynetten, hvor det er kendt, at tilført overfladevand kan have høje koncentrationer af

kobber og zink. Det er derfor i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at disse værdier ikke er repræsenta-

tive for baggrundsbelastningen. Miljøstyrelsen skal dertil bemærke, at den planlagte udlederledning for

Lynetteholmen netop vil have udløb tæt på Kongedybet og på renseanlæg Lynettens udløbspunkt, og at

det derfor kunne være relevant at inddrage de fundne værdier for kobber og zink i miljøvurderingen. Der

er dog i miljøkonsekvensrapporten redegjort for, at det er nødvendigt at flytte nødudløb fra renseanlæg

Lynetten, udløb U4 samt udløb for renseanlæg Lynettens bypass og renset spildevand, og dermed fjernes

den formodede kilde til kobber og zink, der er tættest på det planlagte udlederpunkt for Lynetteholmen.

138

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Miljøstyrelsen kan på den baggrund acceptere, at de målte koncentrationer af zink og kobber i Kongedy-

bet ikke inddrages i miljøvurderingen. Målinger for i forvejen forekommende koncentration i vandfasen

kan derfor baseres på de oplyste målinger i Københavns Havn.

Vurdering af cyanid:

Der er ansøgt om en årlig gennemsnitlig udledning af 3 µg cyanid/l og maksimalt 10 µg cyanid/l. Det vil

sige en årlig udledning af op til 4,6 kg cyanider. Cyanider er en fællesbetegnelse for en række stoffer, som

indeholder CN-forbindelser. Der er ikke fastsat et miljøkvalitetskrav for samleparameteren cyanider, men

der er fastsat et for natriumcyanat, som har et generelt kvalitetskrav i havvand på 0,1 µg/L og et maksi-

mum kvalitetskrav i havvand på 4,7 µg/L. Udledningen af cyanid vurderes i det følgende ud fra, at alt det

udledte cyanid udgøres af natriumcyanat. Det har ikke været muligt at finde data for den i forvejen fore-

kommende koncentration af natriumcyanat i vandfasen i det Nordlige Øresund. Miljøstyrelsen antager der-

for, at den i forvejen forekommende koncentration udgør �½*Miljøkvalitetskravet for marint vand dvs.

0,05 µg/L. Der kan ud fra ovenstående beregnes et behov for en fortynding for den ansøgte udledning på

60 for at overholde det generelle kvalitetskrav for vand og en fortynding på 200 for at overholde det mak-

simale kvalitetskrav for vand. Denne fortynding kan opnås ved udlægning af en blandingszone på hhv. 5

og 34 m, hvilket er inden for den tilladte størrelse af blandingszone. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund

heraf, at udledningen af de ansøgte koncentration af cyanider fra Lynetteholm ikke vil give anledning til

uacceptabel påvirkning af Nordlige Øresund.

Vurdering af fjernelse af stoffer:

I anlægsfasen vil der blive bortgravet 1,725,099 m

sediment, som enten bortskaffes til et landdeponi el-

ler forventes klappet i et andet vandområde. Derudover sker der en indkapslingen af 275 ha havbund un-

der øen, da det øverste, aktive sedimentlag bliver tildækket og således bliver utilgængeligt og udgår af

havområdet.

Miljøstyrelsen vurderer dog, at det kun er en mindre andel af den totale mængde af stofferne i de øverste

0,5 cm af sedimentet, som reelt fjernes fra påvirkning til vandområdet. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at

der fortsat vil ske en netto-tilførsel af de ansøgte stoffer til vandområdet selvom der fjernes og indkapsles

139

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

større mængder havbund/sediment. En eventuel immobilisering af stofferne er derfor ikke inddraget i Mil-

jøstyrelsens vurdering af, om den ansøgte udledning af fortrængningsvand vil kunne tillades.

Vurdering af ophobning i sediment:

Der er i ansøgningen samt i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at den beregnede ophobning af tungme-

taller i sediment ikke er væsentlig bl.a. på baggrund af, at der sker en betydelig fjernelse af miljøfarlige

forurenende stoffer med bortgravning og tildækning af sediment. Beregningerne viser, at der særligt for

arsen, barium, nikkel og selen vil ske en anseelig ophobning i sedimentet. Miljøstyrelsen bemærker hertil,

at fjernelse/immobilisering af stoffer ikke har indgået som en væsentlig faktor i styrelsens vurdering jf.

ovenstående afsnit om fjernelse af stoffer. Miljøstyrelsen bemærker derudover, at den anvendte metode

til beregning af ophobning i sedimentet er yderst konservativ, da det antages at al udledt stof ophobes i

sedimentet. Metoden tager således ikke hensyn til, at der vil indtræffe en ligevægt mellem koncentration i

vand og koncentration i sedimentet. Det må ligeledes også formodes, at der vil foregå sedimentering af

partikler i området, således at havbunden tilføres mere sediment. Det vil sige, at selvom der tilføres

mængdemæssigt mere af et stof, vil koncentrationen i sedimentet ikke stige tilsvarende, da der ligeledes

tilføres mere sediment. På den baggrund accepterer Miljøstyrelsen, at det er belyst, at udledning fra Ly-

netteholmen ikke vil medføre en væsentlig ophobning af stofferne i sedimentet.

Vurdering af ophobning i biota:

Beregningerne viser, at der for visse stoffer vil ske en anseelig ophobning i biota inden for en zone på 50

m fra udledningspunktet. Hvis der tages udgangspunkt i tidsrummet fra 2024 og frem til anlægget er op-

fyldt, hvilket dækker langt størstedelen af driftsperioden, er der beregnet en ikke ubetydelig ophobning af

følgende stoffer i sedimentet: bly, Naphthalen, Fluoranthen, Phenanthren, Pyren.

For bly er der i ovenstående afsnit vedr. Vurdering af stoffer, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i

forvejen i vandområdet vurderet, at udledning fra Lynetteholmen ikke vil medføre en væsentlig ophobning

af stofferne i biota. For ophobning af PAH’er

henvises ligeledes til ovenstående afsnit vedr. Vurdering af

stoffer, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i forvejen i vandområdet. Vurderingen af, at tilførsel af

140

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

anthracen til vandområdet fra udledning fra Lynetteholm ikke er væsentlig, vil ligeledes omfatte de øvrige

PAH’er.

Der er ligeledes i ansøgningen redegjort for at de beregnede procentvise stigninger i biotakoncentrationer

må forventes at være overestimerede. Herunder er stigningerne baseret på de maksimale flowrater på

hhv. 101 l/s og 67,7 l/s, og ikke på den gennemsnitlige flowrate for hele driftsperioden.

På den baggrund accepterer Miljøstyrelsen, at det er belyst at udledning fra Lynetteholmen ikke vil med-

føre en væsentlig ophobning af stofferne i biota.

Samlet vurdering for miljøfarlige stoffer:

Miljøstyrelsen vurderer, at det er belyst i miljøkonsekvensrapporten og ansøgningen om godkendelse

samt med de supplerende bemærkninger ovenfor, at følgende er opfyldt for udledningen:

1. - udledningen lever op til bedste tilgængelige teknologi

2. - udledning af miljøfarlige forurenende stoffer vil ikke medføre, at der sker overskridelser i vandområdet

uden for den tilladte blandingszones rand

3. - udledningen vil ikke medføre væsentlig ophobning i sediment og biota

4. - at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de miljømål for havområder, som er fastsat i medfør af lov om

havstrategi

6. Merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer vurderes at være ubetydelige i forhold til eksisterende

udledninger fra f.eks. renseanlæg Lynetten.

Miljøstyrelsen er derfor enig med konklusionerne i miljøkonsekvensrapporten om, at den ansøgte udled-

ning ikke vil medføre overskridelse af miljøkvalitetskrav i det Nordlige Øresund, og for de stoffer, hvor

miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet i vandområdet, der vil merudledningen være ubetydelig i

forhold til de eksisterende kilder, og dermed ikke forhindre målopfyldelse og ej heller forringe tilstanden i

vandområdet.

141

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

I vurderingerne er indgået de koncentrationer af stoffer, der findes i forvejen i vandområdet (i forvejen

forekommende koncentrationer) samt de naturlige baggrundskoncentrationer for de stoffer, hvor miljø-

kvalitetskravet er givet som en tilføjet værdi, altså hvor miljøkvalitetskravet for vandområdet skal lægges

til den naturlige baggrundskoncentration. I miljøkonsekvensrapporten er fortyndingen i vandområdet lige-

ledes beskrevet, og denne er indgået i vurderingerne.

Blandingszoner:

For visse stoffer er der tale om, at de stillede kravværdier ikke overholder miljøkvalitetskravene direkte i

udledningen eller ved udsivningen. For disse stoffer er der beregnet hvilken fortynding, der er nødvendig

for at overholde miljøkvalitetskravet i vandområdet samt i hvilken afstand fra udledningspunktet denne

fortynding er opnået. De fastsatte kravværdier giver ikke anledning til at miljøkvalitetskravet overskrides i

vandområdet uden for udledningspunktets umiddelbare nærhed og uden for den tilladte blandingszones

rand.

Af miljøkonsekvensvurderingen fremgår der at den største påvirkning på vandområdet, er i anlæggets før-

ste driftsår (2023

–

81,1 l/s (som middel over året)). Efterfølgende er normal drift fastsat til 48,2 l/s (som

middel over året). Når anlægget er opfyldt, vil anlægget blot bidrage med udsivende nedbør (17 l/s). Der

er derved tydeliggjort at de udlagte blandingszoner reduceres over tid.

Næringsstoffer:

Der søges også om en merudledning af kvælstof og fosfor til Nordlige Øresund. For vurdering af det sam-

lede bidrag af nærringstoffer til vandområdet, er deposition fra driftsfasen af anlægget vurderet at være

ubetydelig.

Der søges om følgende udledte årlige mængder af N og P:

[tons Total N]

Udledt i 2023

Udledt i 2024 og 29,4 år frem

7,7

4,6

[tons P]

1,3

0,8

142

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Total udledning af N over hele driftsperioden

141,7

23,6

Tilladelse til merudledning af N og P fra driften af Lynetteholmen gives under forudsætning af overhol-

delse af vilkår 6.1. i implementeringsredegørelsen. Dermed sikres at den tilladte merudledning kompense-

res, og at der dermed samlet set ikke vil være en merudledning til vandområdet.

Egenkontrolvilkår

Der skal ske kontinuerlig måling af

flow af fortrængningsvand gennem

udløbsledningen ud af nyttiggørel-

sesanlægget.

Der skal udtages prøver af udled-

ningen ved prøvetagningsstedet jf.

vilkår E3. Prøverne fra udlednin-

gen skal udtages som flowpropor-

tionale prøver over et døgn.

Der skal udtages prøver minimum

én gang hver måned i de måne-

der, hvor der sker udledning fra

Lynetteholmen. Der skal dog mini-

mum udtages 6 prøver årligt. Dog

ikke for det første driftsår, hvis

driften igangsættes senere end 2

kvartal. Og ej heller for det sidste

driftsår, hvis driften afsluttes før 3

kvartal.

For at kunne dokumentere, at de kravværdier, der er stillet til koncentrationer af stoffer i det udledte for-

trængningsvand i vilkår E5 kan overholdes, stilles der vilkår om, at der skal udtages prøver af fortræng-

ningsvandet til analyser.

Der er stillet vilkår om at prøveprogrammet minimum skal omfatte 6 prøver, da det er det mindste antal

analyser, der skal foreligge for at kunne udføre statistisk sikre kontrolberegninger i henhold til DS 2399

”Afløbskontrol Statistisk kontrolberegning af afløbsdata”.

For at sikre, at udtagning og analyser af prøverne lever op til gængse standarder, er der stillet vilkår om,

at prøverne udtages og analyseres i henhold til gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålin-

ger.

Da jordtilførslen ikke er homogen, vurderer Miljøstyrelsen desuden, at der kan være større variation i

stofkoncentrationer i det udledte vand. Der stilles derfor krav til månedlig monitering for at detektere evt.

væsentlige udsving.

For at kunne dokumentere overholdelse af vilkår om maksimalt flow samt til beregning af kravværdier for

maksimalt udledt mængde jf. vilkår E4 og E5, stilles der vilkår om kontinuerlig flowmåling af det udledte

fortrængningsvand.

143

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Alle prøver skal udtages af en per-

son, der er certificeret til prøveud-

tagning eller af et laboratorium,

der er akkrediteret til prøveudtag-

ning.

Prøverne skal analyseres hos et

akkrediteret laboratorium iht. en-

hver tid gældende bekendtgørelse

om kvalitetskrav til miljømålin-

ger5.

Prøverne jf. vilkår E5 skal analyse-

res for stoffer angivet i bilag B. For

metaller skal der analyseres for

det totale indhold

Kontrol med overholdelse af de

generelle kravværdier:

Dette beregnes som transportkon-

trol ud fra målte koncentrationer

jf. DS 2399 ”Afløbskontrol Stati-

stisk kontrolberegning af afløbs-

data”. Analyseresultater under de-

Af Miljøkonsekvensvurderingen er det foreslået at der etableres moniteringsboringer inden for, og langs

perimeterkonstruktionen. Miljøstyrelsen har ikke stillet krav om dette i denne bekendtgørelse. Det frem-

går af miljøkonsekvensrapporten, at koncentrationen i det udsivende vand forventes at være den samme i

udsivende vand som i vand, der udledes direkte. Det fremgår ligeledes, at for alle scenarier med diffus

udsivning vil fortyndingen 50 m fra udsivningspunkterne være ≥ fortyndingen ved punktudledningen.

Kvalitetskrav for miljøfarlige stoffer forventes således overholdt ganske tæt på anlæggets perimeter. Mil-

jøstyrelsen har på den baggrund vurderet, at der ikke er behov for at stille krav om moniteringsboringer

Der stilles vilkår om analyser af de udtagne vandprøver for de stoffer, der er stillet kravværdier til.

For metaller stilles der krav om, at analyserne omfatter det totale indhold.

For at dokumentere, at de generelle kravværdier fastsat i vilkår E5 overholdes, fastsættes der vilkår om

at der skal udarbejdes en transportkontrol-beregning jf. den til enhver tid gældende danske standard for

afløbskontrol og statistisk kontrolberegning af afløbsdata. I Spildevandsbekendtgørelsen er det beskrevet,

at disse beregningsmetoder skal anvendes, og det vurderes at kontrol af overholdelse af de generelle

kravværdier bedst kan vurderes ved anvendelse af denne metode.

De maksimale kravværdier er fastsat ud fra de vurderinger i forhold til overholdelse af de maksimale mil-

jøkvalitetskrav i vandområdet, der er udført i Miljøkonsekvensvurderingen. De maksimale kravværdier er

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, nr. 914 af 27. juni 2016.

144

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

tektionsgrænsen skal indgå i be-

regningen med �½ gange detekti-

onsgrænsen.

Kontrol med max kravværdier:

Absolut kontrol. Hver enkelt må-

ling skal overholde kravværdien.

Kontrol med mængdekrav:

De årligt udledte mængder (kg/år)

for de angivne stoffer skal over-

holdes ved transportkontrol efter

principperne i den til enhver tid

gældende udgave af DS 2399.

For opstartsåret og året for ned-

lukning må kontrol med overhol-

delse af mængdekrav og generelle

kravværdier udføres som middel

over året, hvis bestemmelserne i

vilkår E7 ikke kan følges.

E10

Der skal hvert 2. år fra ibrugtag-

ningsdatoen udføres et fysisk til-

syn med udløbspunktets tilstand.

Tilsynet skal omfatte visuel kontrol

af at effektiv afledning af vand

ikke forhindres i udlederpunktet af

således en vigtig forudsætning for de vurderinger af påvirkninger af vandområdet, der er udarbejdet i Mil-

jøkonsekvensrapporten, og der stilles derfor vilkår om, at de maksimale kravværdier skal være overholdt i

alle analyser.

De årligt udledte mængder af stoffer er fastsat ud fra vurderinger i forhold til at sikre overholdelse af mil-

jøkvalitetskrav for særligt biota og sediment i vandområdet samt mod væsentlig ophobning.

Derudover er vurderingen af merudledning af kvælstof og fosfor også baseret på de ansøgte årlige udled-

ninger. De årligt udledte mængder af stoffer er således en vigtig forudsætning for de vurderinger af på-

virkninger af vandområdet, der er udarbejdet i Miljøkonsekvensrapporten, og der stilles derfor vilkår om

hvordan der skal føres kontrol med de årlige udledte mængder af stoffer.

Der skal hvert 2. år føres tilsyn med udløbspunktets tilstand for at sikre, at der stadig sker effektiv afled-

ning af fortrængningsvand.

145

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

fremmedlegemer el.l. Kontrolre-

sultater i form af billeddokumenta-

tion, skal føres til journal og til-

sendes tilsynsmyndigheden i for-

bindelse med indsendelse af års-

rapporten.

Journal og indberetning

E11

Driftsherre skal foranledige, at

analyseresultater for spildevands-

prøverne indberettes til den fælles

offentlige database PULS og se-

nere ændringer eller erstatninger

herfor senest 8 uger efter at ana-

lyseresultaterne foreligger.

Data om udledningens sammensætning skal indberettes til den offentlige database PULS, så Miljøstyrelsen

har et overblik over påvirkningerne til Nordlige Øresund.

Støj

Støjgrænser

Driften af virksomheden må ikke

medføre, at virksomhedens sam-

lede bidrag til støjbelastningen i

naboområderne overstiger de støj-

grænser, der er angivet i Bilag C.

De angivne værdier for støjbelast-

ningen er de ækvivalente, korrige-

rede lydniveauer i dB(A).

Kontrol af støj

Der er med afgørelsen fastsat støjgrænser for områder beliggende i nærheden af virksomheden.

Støjgrænserne, jf. bilag C, er fastsat med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om Eks-

tern støj fra virksomheder, samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 2003, kapitel 5 om Ekstern støj i by-

omdannelsesområder, samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 1996 om Supplement til vejledning om

ekstern støj fra virksomheder.

Der er fastsat definition på dag-, aften- og natperioder, og der er fastsat maksimal natstøjgrænser for

områder som indeholder boliger.

146

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Før der tilføres jord til nyttiggørel-

sesanlægget, skal det dokumente-

res, at vilkår F1 for støj kan over-

holdes. Dokumentationen skal

være tilsynsmyndigheden i hænde

3 måneder før driften planlægges

påbegyndt.

Der er stillet krav til, at det skal dokumenteres, at støjgrænser kan overholdes, inden driften påbegyndes.

I ansøgningsmaterialet viser støjkort for drift af fase 1, at støjgrænserne for dagtimerne mandag til fredag

fra 7.00 til 18.00 og lørdag fra 7.00 til 14.00 kan overholdes i nærmeste boligområde (Margretheholm),

da støjen her kan overholde støjgrænsen på 50 dB(A).

Samme støjkort viser, at grænseværdien for rekreative områder på 50 dB(A) ikke kan overholdes i

samme tidsrum på dele af Margretheholm Havn og dele af Lynetten Batteri, hvor der ifølge støjkortet kan

forekomme støj på op til 55 dB (A).

I ansøgningsmaterialet viser støjkort for drift af fase 2, at støjgrænserne for dagtimerne mandag til fredag

fra 7.00 til 18.00 og lørdag fra 7.00 til 14.00 ikke kan overholdes for

Boligområder: planlagt blandet bolig- og erhvervsbebyggelse ved Levantkajen, idet støjgrænsen på 55

dB(A) overskrides

Rekreative områder: Trekroner Søfort og kommende naturpark ved Nordhavnstippen samt et lille hjørne

af Lynetten Batteri, idet støjgrænsen på 50 dB(A) overskrides

Overholdelse af støjgrænser i aften og natperiode er ikke tilstrækkeligt dokumenteret for de ønskede akti-

viteter i disse tidsrum, se vilkår B6.

Miljøstyrelsen bemærker, at anlægsudformning og driftsaktiviteter ikke for tidspunkt for baggrundsrapport

for støj til miljøkonsekvensrapporten kunne være tilstrækkeligt detaljeret beskrevet, hvorfor baggrunds-

rapporten måtte blive unødig konservativ i beregningerne i forhold til den faktiske driftssituation.

Da der ikke er fremsendt støjberegninger, der viser at støjgrænserne kan overholdes i alle områder og på

alle tidspunkter, stilles der krav til, at det før driften påbegyndes, kan dokumenteres, at støjgrænserne

kan overholdes.

147

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Miljøstyrelsen vurderer, at det med inddragelse af hensigtsmæssig organisering af arbejdet, evt. supple-

rende støjskærme og hensyntagen til skærmende virkning af eksisterende bygninger vil være muligt for

nyttiggørelsesanlægget at dokumentere at gældende støjgrænser kan overholdes.

Virksomheden skal dokumentere,

at vilkåret for støj, jf. vilkår F1, er

overholdt i følgende situationer:

Det er stillet krav om, at kontrol af støjen skal udføres i de to driftsfaser og ved ændringer i drift/aktivite-

ter. Vilkåret er stillet for at dokumentere, at den faktiske støjpåvirkning fra driften overholder gældende

støjgrænser.

›

ved drift i fase 1

ved drift i fase 2 i det nord-

vestlige hjørne af nyttiggørel-

sesanlægget

ved ændringer i drift/aktivite-

ter i forhold til det ansøgte

Dokumentationen skal være til-

synsmyndigheden i hænde inden 1

måned efter, at målingen er gen-

nemført, og senest 2 mdr. efter

aktiviteten er taget i brug. Doku-

mentationen skal indeholde oplys-

ninger om driftsforholdene under

målingen.

Tilsynsmyndigheden kan be-

stemme, at virksomheden skal do-

kumentere, at vilkåret for støj, jf.

vilkår F1, er overholdt.

Det er stillet krav om, at tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at vilkår

for støj er overholdt.

148

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Dokumentationen skal senest 3

måneder efter, at kravet er frem-

sat, tilsendes tilsynsmyndigheden

sammen med oplysninger om

driftsforholdene under målingen.

Krav til støjmåling

Virksomhedens støj skal dokumen-

teres ved måling og beregning ef-

ter gældende vejledninger fra Mil-

jøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om

Måling af ekstern støj og nr.

5/1993 om Beregning af ekstern

støj fra virksomheder.

Måling skal foretages, når virk-

somheden er i fuld drift, med min-

dre der er truffet anden aftale med

tilsynsmyndigheden.

Måling af maksimalværdi skal fo-

retages ved mindst 5 forekomster

af den driftstilstand, der giver an-

ledning til maksimalværdien, med

mindre der er truffet anden aftale

med tilsynsmyndigheden.

I afgørelsen er det væsentligt at præcisere vilkårene for virksomhedens egenkontrol med støjgrænserne

og driftsforholdene under denne kontrol.

I egenkontrollen er der fastsat krav til kontrol- og målemetode, og det er anført, hvorledes måleresulta-

terne skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden, alt sammen for at vilkåret skal kunne kontrolleres

entydigt og korrekt.

Ud over de generelle krav til en ’Miljømåling – ekstern støj’ vurderer Miljøstyrelsen det relevant at få op-

lysninger om iso-kurver mm. for at kunne kontrollere input til beregningerne samt kontrollere beliggenhe-

den af referencepunkter.

Det fremgår af vilkåret, at såfremt støjvilkåret er overholdt, kan der kun kræves én årlig bestemmelse.

149

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Målingerne/beregningerne skal ud-

føres og rapporteres som ”Miljø-

måling

– ekstern støj” af en en-

hed, som er optaget på Miljøsty-

relsens liste over godkendte labo-

ratorier.

Som en del af afrapporteringen

skal vedlægges oplysninger om

fremgangsmåden ved målinger-

nes/beregningernes gennemfø-

relse, støjkildernes art og place-

ring, støjens karakter, kildestyr-

ker, driftstider og kildehøjder for

alle stationære støjkilder samt kø-

reveje, kildestyrker og antal biler

for alle mobile støjkilder.

Derudover skal afrapporteringen

indeholde iso-kurver over støjud-

bredelsen omkring virksomheden

med angivelse af grænseværdi-

erne.

Støjdokumentationen skal genta-

ges, når tilsynsmyndigheden fin-

der det påkrævet. Hvis støjgræn-

serne er overholdt, kan der højest

150

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

kræves én årlig bestemmelse. Ud-

gifterne hertil afholdes af virksom-

heden.

Definition på overholdte støj-

grænser

Støjgrænsen anses for overholdt,

hvis målte eller beregnede værdier

fratrukket den udvidede usikker-

hed er mindre end eller lig med

støjgrænserne, jf. vilkår F1. Målin-

gernes og beregningernes udvi-

dede usikkerhed fastsættes i over-

ensstemmelse med Miljøstyrelsens

anvisninger.

Øvrige støjvilkår

Valg af maskiner, arbejdsmetoder

og indretning af driften skal ske,

så omgivelserne generes mindst

muligt af støj

Det vurderes relevant for den daglige drift, at der stilles krav om, at valg af maskiner, arbejdsmetoder og

indretning af driften skal ske, så omgivelserne generes mindst muligt af støj, idet støjkort i Miljøkonse-

kvensrapporten indikerer, at støjpåvirkning fra driften i de værst tænkelige situationer kan overskride

støjgrænser. Vilkåret gælder for den samlede aktivitet på og støjpåvirkning fra nyttiggørelsesanlægget

inkl. modtageanlæg.

Der er stillet vilkår om, at valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af driften skal ske, så omgivel-

serne generes mindst muligt af støj.

Der er fastsat en definition for, hvornår støjgrænserne er overholdt, så dette er entydigt for både virk-

somhed og tilsynsmyndighed.

Affald

151

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Spildolie, kemikalieaffald og farligt

affald skal opbevares i tætte, luk-

kede beholdere, der er markeret,

så det er tydeligt, hvad de inde-

holder, og være placeret under tag

og beskyttet mod vejrlig.

Pladsen til opbevaring af oven-

nævnte affald skal have en tæt

belægning og være indrettet såle-

des, at spild kan holdes inden for

et afgrænset område og uden mu-

lighed for afløb til jord, grundvand,

overfladevand eller kloak. Områ-

det skal kunne rumme indholdet af

den største beholder.

Det er med ansøgningsmaterialet oplyst, at affald fra anlægget vil være begrænset til dagrenovation mv.

fra administrationsbygning og mindre mængder af spildolie, brugte oliefiltre og andet olie- og kemikalieaf-

fald. Det oplyses desuden, at affald vil håndteres, opbevares og bortskaffes i henhold til gældende regler

og Københavns Kommunes affaldsregulativer.

Hvor det vurderes relevant for sikring af jord og/eller grundvand er der fastsat krav til anlæggets opbeva-

ring af affald på virksomheden.

Der er fastsat krav om, at spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester og andet farligt affald

skal opbevares i egnede beholdere, der er markeret, så det er tydeligt, hvad de indeholder. Beholdere

med flydende miljøproblematisk indhold skal placeres over spildbakker, tankgrave eller lignende tæt (im-

permeabel) enhed som en ekstra barriere med opsamlingsmulighed. Dette vilkår er stillet for at sikre mod

forurening af jord og overfladevand, samt uhensigtsmæssig afledning til kloak.

Der er ikke søgt om godkendelse til større oplag af affald. Der er derfor ikke stillet vilkår om maksimale

mængder eller affaldstyper.

Ikke genanvendelige affald fra anlægget skal bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsre-

gulativ/anvisninger. Der er derfor ikke stillet vilkår herom.

Jord og grundvand

Størstedelen af projektområdet er i dag dækket af hav og er således ikke beliggende i område med

grundvandsinteresser. Det tilstødende land (Refshaleøen), hvor modtageanlæg etableres er beliggende

mere end 3,5 km fra nærmeste område med drikkevandsinteresser (OD område) og mere end 4,3 km fra

nærmeste område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er med ansøgningsmaterialet redegjort

for, at der som følge af højere grundvandstryk på land må forventes en permanent strømningsretning af

grundvand fra land ud mod Øresund. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at driften af nyttiggørel-

sesanlægget ikke vil indebære risiko for forurening af eksisterende drikkevandsinteresser og grundvandet,

der strømmer til Øresund.

152

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Jf. ansøgningsmaterialet vil transport af jord til nyttiggørelsesanlægget foregå dels med pram og dels med

lastbil. Jord modtaget med lastbil vil kontrolleres og indvejes på et modtageanlæg, som placeres oven på

et nedlukket havbundssedimentdepot på Refshaleøen. Modtageanlægget vil omfatte administrationsbyg-

ning med mandskabsfaciliteter, parkeringspladser, maskinhal, og værkstedsbygning. I tilknytning til ma-

skinhallen etableres brændstoftank og optankningssted samt vaskeplads med tæt belægning og afløb over

olieudskiller.

Projektbeskrivelsen rummer desuden etablering af et opmarchområde umiddelbart uden for adgangspor-

ten til modtagefaciliteterne, hvor et større antal lastbiltræk forventes at samles om morgenen forud for

åbning af anlægget.

Det er Miljøstyrelsens vurdering at der i forbindelse med ovennævnte aktiviteter knyttet til modtagean-

lægget vil kunne forekomme udslip af forurenende stoffer til jord og evt. grundvand. Der er derfor stillet

vilkår til sikring mod dette. Miljøstyrelsen bemærker, at modtageanlægget også skal have en befæstet

plads, der er tilstrækkelig stor til at, særlige jordpartier til stikprøver kan opbevares, mens det analyseres.

Af ansøgningsmaterialet fremgår, at jord, der sejles til Lynetteholm, forudsættes at være modtaget, kon-

trolleret og indvejet forud for udskibning til Lynetteholm, hvorfor der ikke vil etableres et tilsvarende mod-

tageanlæg for modtagelse af jord med pram. Ud fra disse oplysninger, er det Miljøstyrelsens vurdering, at

der i forbindelse med modtagelse og omlastning af jord fra pram ikke vil foregå aktiviteter af væsentlig

risiko for jord og grundvand. Det er desuden Miljøstyrelsens vurdering, at de i ansøgningen oplyste aktivi-

teter inden for perimeteren af jordopfyldet ikke vil udgøre en væsentlig risiko for jord og grundvand, ef-

tersom overfladevand vil nedsive i jordopfyldet og udledes/udsives derfra til marint overfladevand. (På-

virkning heraf er vurderet i afsnit E om spildevand).

Der er på denne baggrund ikke stillet vilkår til belægninger eller håndtering af overfladevand i forbindelse

med modtagelse af jord fra pram eller aktiviteter inden for perimeteren af selve jordopfyldet.

Modtageanlæg, vaskeplads og op-

marchområde skal indrettes med

tæt belægning med fald mod af-

løb, hvorfra der sker kontrolleret

afledning af afløbsvandet.

Da modtageområdet ikke er detailplanlagt på ansøgningstidspunktet, sættes vilkår til sikring af at overfla-

devand afledes kontrolleret til kloak via senere spildevandstilladelse, som Københavns Kommune er myn-

dighed for.

153

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Når modtageområdet er detail-

planlagt og senest 3 måneder in-

den start på etablering, skal an-

søgning om afledning af overflade-

vand indgives til Københavns

Kommune.

Det er med ansøgningsmaterialet oplyst, at overfladevand fra oversiden af modtageområdets belagte are-

aler, inkl. vaskeplads, vil ledes via sandfang og olieudskiller til By & Havns regnvandssystem, hvortil også

tagvand afledes. Herfra vil det afledes til det kommunale regnvandssystem. Spildevand fra administrati-

ons- og velfærdsfaciliteter, værksted mv. vil ledes til det kommunale spildevandssystem.

Københavns Kommune er myndighed for det kommunale regnvandssystem samt spildevandssystem,

hvortil der skal søges om tilslutningstilladelse. Ansøgningen skal dokumentere kontrolleret afledning af

afløbsvandet, herunder relevante typer af olieudskillere, tilstrækkelig kapacitet af rensningsforanstaltnin-

ger m.v.

Miljøstyrelsen vurderer, at forurenende stoffer fra det transporterede jord samt i benyttede vaskemidler

vil være at finde i overfladevand fra modtageanlæg, vaskeplads og opmarchområde. Krav til tæt belæg-

ning og kontrolleret afløb fra modtageanlæg, vaskeplads og opmarchområde fastsættes for at sikre mod

nedsivning af forurenet overfladevand samt vaskevand og dermed risiko for forurening af jord og grund-

vand.

Sandfang og olieudskiller skal

være frit tilgængelig for tømning,

rensning, tilsyn, vedligehold mv.

Det er med ansøgningen oplyst, at der i forbindelse med kontrolleret afløb fra arealer med tæt belægning

vil etableres sandfang og olieudskiller. Krav til etablering, dimensioner og rensegrad mm af disse installa-

tioner behandles ikke i denne afgørelse, men forventes vurderet i forbindelse med behandling om ansøg-

ning om tilslutningstilladelse. I denne afgørelse stilles der kun krav til kontrol med installationerne, for at

have opsyn med, at de fortsat er tætte og ikke kan give anledning til jord og grundvandsforurening.

Vilkåret om fri adgang til olieudskiller og sandfang er fastlagt for, at sikre at der kan gennemføres rens-

ning mv. af olieudskilleren.

Der skal ske inspektion af sand-

fang og olieudskillere minimum 1

gang om året for at kontrollere in-

Vilkåret er fastsat for at sikre, at sandfang og olieudskillerens tæthed inspiceres tilstrækkeligt ofte, idet

utætheder kan medføre, at udskillerens funktion nedsættes og der dermed opstår forurening med olie i

recipient eller kloak eller, at der opstår jord- og grundvandsforurening. Det er Miljøstyrelsens vurdering,

at kontrol herfor 1 gang om året er tilstrækkeligt.

154

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

stallationen for utætheder og syn-

lige fejl. Sandfang og olieudskiller

skal være bundtømt forud for og

under inspektionen.

Resultat af inspektionen skal ind-

føjes i en driftsjournal i henhold til

vilkår H4.

Der skal føres journal indehol-

dende dokumentation for bund-

tømning og inspektion af sandfang

og olieudskiller.

Dokumentation for inspektion

samt dato/kvittering for tømning

af udskiller og sandfang skal opbe-

vares hos virksomheden og frem-

vises på forlangende.

Maskinhal og værksted skal være

overdækket og med tæt belæg-

ning. Arealet skal indrettes såle-

des, at spild kan holdes inden for

et afgrænset område og uden mu-

lighed for afløb til jord, grundvand

og overfladevand.

Der er med ansøgningen af projektet ikke ansøgt om konkrete aktiviteter i maskinhal og værksted. Der er

derfor udelukkende sat vilkår til etablering af hal og værksted uden indhold. Etablering af aktiviteter i

værksted og maskinhal er ikke vurderet og godkendt.

Miljøstyrelsen vurderer, at der i forbindelse med maskinhal og værksted vil kunne forekomme spild af

benzin, andre olieprodukter eller stoffer eller blandinger, der er klassificerede som miljøfarlige. Der er der-

for sat vilkår til indretning af værksted og maskinhal til sikring af, at evt. spild ikke vil kunne afledes til

jord, grundvand eller overfladevand.

Vilkåret er fastsat med henblik på at sikre tilsynsmyndigheden mulighed for at kontrollere, at drift og ved-

ligehold af sandfang og olieudskilleren foregår.

155

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Ethvert oplag af olie- og smøre-

produkter eller stoffer eller blan-

dinger, der er klassificerede som

miljøfarlige, skal finde sted i eg-

nede beholdere. Beholderne skal

placeres beskyttet mod vejrlig og

på spildbakker eller i tæt og af-

grænset område uden mulighed

for afløb til jord, grundvand, over-

fladevand eller kloak.

Spildbakke/afgrænsende område

skal kunne indeholde volumet af

den største beholder.

Miljøstyrelsen vurderer, at der kan forekomme spild i forbindelse med oplag af olie- og smøreprodukter.

For at sikre at evt. spild ikke vil kunne ende i jord, grundvand eller kloak, er der sat krav til opbevaring,

herunder at spild skal kunne opsamles i spildbakker el. lignende tæt og afgrænset område.

Spild af olieprodukter, herunder

spild ved påfyldning af brændstof

på køretøjer, skal opsamles

straks. Der skal forefindes absorp-

tionsmateriale til opsamling af så-

dant spild.

Tanke og entreprenørtanke skal

sikres mod påkørsel. Påfyldnings-

studse og aftapningshaner (aftap-

ningsanordninger) for olieproduk-

ter, herunder motorbrændstof,

skal placeres inden for konturen af

Vilkåret er fastsat for at forhindre evt. spildforekomster at nå jord og grundvand.

Vilkåret vedrører oplag og håndtering af olieprodukter. Vilkåret er stillet for at sikre mod forurening af jord

og grundvand og som et supplement til Olietankbekendtgørelsens bestemmelser.

Da der kan være meget langt mellem befæstede arealer på Lynetteholm og gravemaskiner kører lang-

somt og bruger en del brændstof, accepteres godkendte mobile tanke/tankningssystemer med spildbakke

og sikret mod påkørsel også ude i de opfyldte områder uden krav om minimum 3x3 m tæt belægning.

156

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

en tæt belægning med kontrolleret

afledning af afløbsvandet.

Der skal være en afstand på

mindst 0,5 meter fra udleverings-

standeren/påfyldningsslangen til

yderkanten af den tætte belæg-

ning. Belægningen skal have

hældning ind mod midten af på-

fyldningspladsen.

Påfyldningspladsen skal som mini-

mum måle 3x3 m.

Kravet om størrelse af påfyld-

ningsplads kan fraviges for god-

kendte mobile tanke/tankningssy-

stemer med spildbakke og sikret

mod påkørsel.

Påfyldningspistol skal lukke auto-

matisk, når tanken er fuld.

Såfremt påfyldningsslangen kan

nå ud over påfyldningspladsens af-

grænsninger, skal ejer sikre, at

der er skiltet omkring olietanken

med, at tankning skal foregå på

påfyldningspladsen.

Påfyldningsslangen skal være i god

stand.

Vilkåret vedrører håndtering af olieprodukter. Det er Miljøstyrelsen vurdering at der i forbindelse med på-

fyldningsplads, vil være risiko for spild. Vilkåret er stillet for at reducere risiko for spild, og for sikre mod

forurening af jord og grundvand i tilfældet af spild.

157

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

H10

Befæstede arealer og tætte be-

lægninger skal være i god vedlige-

holdelsesstand. Utætheder skal

udbedres så hurtigt som muligt,

efter at de er konstateret.

Vilkåret er sat af hensyn til at sikre, at belægninger og befæstede arealer bevares i tilstrækkelig vedlige-

holdt stand til at sikre mod forurening af jord og evt. grundvand.

H11

Anlægget skal løbende og mindst

1 gang i kvartalet gennemføre en

kontrol for revner, lunker og andre

skader af befæstede arealer og

tætte belægninger.

Hvor der i vilkårene anvendes be-

tegnelsen ”tæt belægning” menes

en fast belægning, der i løbet af

påvirkningstiden er uigennem-

trængelig for de forurenende stof-

fer, der håndteres på arealet,

samt giver mulighed for opsamling

af spild og kontrolleret afledning af

nedbør.

Af hensyn til bevarelsen af stand og funktion af befæstede arealer og tætte belægninger er der sat vilkår

om jævnlig kontrol af disse for revner, lunker og andre skader. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at

nævnte arealer vil være udsat for betydelig slitage fra daglig færdsel af tungt maskinel. Der er derfor sat

vilkår om, at kontrol af arealerne skal udføres 1 gang i kvartalet.

H12

Vilkåret er sat af hensyn til at sikre ensartet forståelse af begrebet ’tæt belægning’ i en tilsynssituation.

H13

Overfladevand fra arealer med tæt

belægning må ikke afledes til

punktudledning for fortrængnings-

vand, jf. vilkår E1.

Af andre vilkår fremgår der krav om kontrolleret afledning af overfladevand. Da der af Miljøkonsekvens-

rapporten fremgår en forudsætning om at punktudledningen for fortrængningsvand, udelukkende består

af fortrængningsvand i forbindelse med jordopfyld, og infiltrerende nedbør, vurderer Miljøstyrelsen at der

ikke må afledes overfladevand herfra.

158

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Til- og frakørsel samt trans-

port af jord med pram

Til- og frakørsel til nyttiggørelses-

anlægget skal ske via modtagean-

lægget på Refshaleøen.

Til- og frakørsel til nyttiggørelsesanlægget sker via modtageanlægget på Refshaleøen. Der er derfor sat

vilkår om til- og frakørsel for at sikre, at forudsætningerne for ansøgningen opfyldes.

Jord, der sejles til Lynetteholm

skal være modtaget, kontrolleret

og indvejet forud for udskibning til

Lynetteholm. Såfremt KMC Nord-

havns modtageanlæg nedlægges,

og modtageanlægget på Refshale-

øen ikke ønskes benyttet, skal der

mindst 3 mdr. før indsendes de-

tailprojekt af nyt modtageanlæg til

godkendelse hos tilsynsmyndighe-

den.

Der er fastsat specifikke vilkår for tilførsel af jord med pram, idet det skal sikres, at vilkår om indretning

og drift mv. overholdes.

Som udskibningsanlæg tænkes i 2020 på KMC Nordhavn, men det kan i fremtiden også være andre god-

kendte modtageanlæg med indvejnings og udskibningsfaciliteter.

Ønsker driftsherre at benytte en anden udskibningsfacilitet end beskrevet i ansøgningsmaterialet, bør

driftsherre indregne tid i planlægnings- og etableringsprojektet herfor, til at tilsynsmyndigheden har mu-

lighed for at vurdere, om det nye modtage- og udskibningsanlæg kan stå for den almindelige modtage-

kontrol, der normalt foretages på Lynetteholmen.

Indberetning / rapportering

Der skal føres driftsjournal inde-

holdende følgende oplysninger:

For generel dokumentation af overholdelse af øvrige vilkår, sættes der vilkår om journalføring af egenkon-

trollen.

›

Indvejede jordmængder for-

delt på måneder

Dato for modtagelse og tids-

punkt

Oprindelse

Producent og transportør

159

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

›

Antallet af og begrundelser

for afvisning af jordlæs, inkl.

identifikation af jordejer

Antal og resultater af stikprø-

vekontroller, jf. vilkår B11 og

B12

Etablering af celler for kul-

brinteforurenet ikke-rens-

ningsegnet jord, herunder

placering på kort, afgræns-

ning i højden, signalnet og

mængde jord i hver celle.

Journalerne skal føres individuelt

for følgende jordtyper jf. vilkår B7

og B8:



Ren jord/jord under grænse-

værdier for kategori 1 jord

anvendt til slutafdækning.

›

Jord op til Generelle Kravvær-

dier

Jord mellem de Generelle

Kravværdier og op til Maks.

Kravværdier

kulbrinteforurenet ikke- rens-

ningsegnet jord der overhol-

der ”Øvrig Kravværdi for ikke-

›

160

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

rensningsegnet jord til sær-

skilt celle”.

For udledning af fortrængnings-

vand, skal der føres journal over

følgende:

›

Kontinuerlig flowmåling

Kontrol og vedligehold af

flowmåler

Analyseresultater, og kontrol-

beregning vedr. overholdelse

af kravværdier jf. vilkår E9.

Journaler skal opbevares i hele

nyttiggørelsesanlæggets levetid og

være tilgængelige for tilsynsmyn-

digheden ved tilsyn.

For øvrige inspektioner og kontrol-

ler, skal der føres journal over føl-

gende:

›

Resultater fra tilsyn med ud-

løbsledning for punktudled-

ning af fortrængningsvand, i

hht. Vilkår E10

161

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

›

Dokumentation for bundtøm-

ning samt udført inspektion af

sandfang og olieudskiller,

samt resultater af inspektio-

nen, jf. vilkår H4.

Dokumentation for og resulta-

ter af udført kontrol med

tætte belægninger, og beskri-

velse af evt. udførte udbed-

ringer.

›

Årsrapport

Årsrapport skal indsendes 1 gang

om året senest 1. april til tilsyns-

myndigheden. Årsrapporten skal

repræsentere driften for det for-

gangne kalenderår.

Årsrapporten skal som minimum

indeholde følgende data:

For at tilsynsmyndigheden kan kontrollere, at vilkår er overholdt, stilles der vilkår om at der hvert år ind-

sendes dokumentation for den egenkontrol, der skal foretages på anlægget.

›

Indleverede mængder af hhv.

ren jord/rene materialer til

slutafdækning, jord der over-

holder Generelle Kravværdier,

jord der overskrider Generelle

Kravværdier og overholder

162

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

Maks. Kravværdier og kulbrin-

teforurenet ikke-rensningseg-

net jord.

Beregnet vægtet gennemsnit-

lig koncentration af stoffer

angivet i bilag A, opgjort

halvårligt og helårligt.

Restkapacitet for nyttiggørel-

sesanlægget.

Redegørelse for etablering af

celle til kulbrinteforurenet

jord, samt dokumentation jf.

vilkår B8 og B9.

Oversigt over afviste jordlæs,

samt baggrund for afvisning,

inkl. evt. oplysning om alter-

nativ bortskaffelse.

Resultat af stikprøvekontroller

for indleveret jord, og doku-

mentation for overholdelse af

kravværdier

Redegørelse for kvartalsmæs-

sig kontrol med og evt. udført

vedligehold af tætte belæg-

ninger.

Den samlede udledte

mængde fortrængningsvand

for året

›

163

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

›

Dokumentation for overhol-

delse af krav om maksimal

udlederflow jf. vilkår E4

Analyseresultater fra analyser

af fortrængningsvand jf. vil-

kår E7 og E8

Dokumentation for overhol-

delse af kravværdier for ud-

ledning jf. vilkår E5.

Resultater fra tilsyn med ud-

løbsledning for punktudled-

ning af fortrængningsvand, i

hht. Vilkår E10

Redegørelse for arealer, som

er opfyldt til over kote 0 m

DVR, og herunder udspecifi-

ceret arealer, som er opfyldt

til slutafdækningens bundkote

og som mangler slutafdæk-

ning

Redegørelse for afsluttede

dele af anlægget, dvs. hvor

der er slutafdækket, samt do-

kumentation herfor, jf. vilkår

B18

Redegørelse for opdatering af

driftsinstruks

›

164

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

›

Eventuelle indkomne klager

over anlæggets drift.

Eventuelle afhjælpninger af

gener

Redegørelse af spild/uheld på

anlægget, og foretaget aktion

for afgrænsning/nedbringelse

af disse.

Dokumentation for bundtøm-

ning samt udført inspektion af

sandfang og olieudskiller,

samt resultater af inspektio-

nen, jf. vilkår H3

Dokumentation for og resulta-

ter af udført kontrol med

tætte belægninger, og beskri-

velse af evt. udførte udbed-

ringer

Indtrufne nødsituationer, hvor

beredskabsplanen har været

bragt i anvendelse

Status for uddannelse af nyt-

tiggørelsesanlæggets medar-

bejdere, herunder en beskri-

velse af planlagte uddannel-

sesaktiviteter i det kommende

år.

›

165

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Vil-

kårs

num-

mer

Vilkår

Begrundelse

I årsrapporten skal samtlige ud-

førte kontroller være kommente-

rede og vurderet i forhold til fore-

liggende afgørelse.

Endvidere skal det fremgå af års-

rapporten, hvilke eventuelle af-

hjælpende foranstaltninger, der er

foretaget eller forventes foretaget.

Rapporteringen skal udføres som

en standardrapportering, der hvert

år følger samme procedure.

166

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Bilag A:Kravværdier for forurening i jord modtaget på nyttiggørelsesanlæg

Stof

mg/kg tørstof

Generel Krav-

værdi

[mg/kg TS]

Maks Krav-

værdi

[mg/kg TS]

Øvrig kravværdi

for ikke-rens-

ningsegnet jord

til særskilt celle

[mg/kg TS]

Tungmetaller

Arsen

Bly

Cadmium

Chrom VI

Chrom (total)

Kobber

Kviksølv

Nikkel

Zink

Kulbrinter

Sum af kulbrinter C6-C35

300

2.500

400

1000

1.000

2.500

1.000

10.000

2.500

500

1.000

2.500

BTEX (Benzen, Toluen, Ethylbenzen, (m+p+0)xylen)

Total

PAH-forbindelser

Total PAH’er

Naphthalen

Benz(a)pyren

Dibenz(a,h)anthracen

Phenoler

Total

Cyanider

Total

Chlorerede opløsningsmidler

Total

1000

1.000

Øvrige organiske stoffer i mineralsk affald

TOC (Total organisk kulstof)

PCB (Polyklorerede bifenyler)

Kravværdien gælder for tilført jord jf. vilkår B7 og B8, bortset fra Ikke-rensningsegnet kulbrinteforu-

renet jord til særskilt celle. Kravværdierne stilles i henhold til først Bek. nr. 554 af 19/05/2010

definition af lettere forurenet jord,

dernæst Københavns Kommunes jordregulativ 2012 (bilag 2 og

3), eventuelt suppleret med præciseringer fra ansøgning og miljøgodkendelse af KMC Nordhavnsde-

poniet.

167

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Der må ikke modtages farligt affald på nyttiggørelsesanlægget, Maks. Kravværdierne må derfor al-

drig overskrides. Maks Kravværdierne for metallerne stilles i henhold til DAKOFA-listen, som indehol-

der en liste over stoffer, farekoder og koncentrationer for, hvornår affald indeholdende stoffet klassi-

ficeres som farligt:

https://d1pdf7a38rpjk8.cloudfront.net/fileadmin/user_upload/documents/Videns-

bank/Farligt_affald/DAKOFA-liste_170925.pdf

, suppleret med oplysninger fra ansøgningsmaterialet.

Blyalkyler dog < 500 mg/kg TS.

Sum af kulbrinter C6-C35. Benz(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen dog < 1000 mg/kg TS.

Total PAH’er er summen af de 7 enkeltstoffer: Fluoranthen, Benz(a)pyren, Benz(b)fluoranthen,

Benz(j)fluoranthen, Benz(k)fluoranthen, Dibenz(a,h)anthracen og Indeno(1,2,3-cd)pyren.

Evt. højere værdi kan tillades

–

forudsat at udvaskningen af DOC overholder en kravværdi på 800

mg/kg ved L/S=10 l/kg

–

enten ved jordens egen pH eller ved fastholdt pH-værdi på mellem 7,5 og

8. Hvis det kan påvises, at en del af det målte TOC-indhold udgøres af elementært kulstof, vil denne

del kunne fratrækkes.

For så vidt angår håndtering af PCB-holdigt affald henvises i øvrigt til Europa-Parlamentets og Rå-

dets Forordning nr. 850/2004 af 29. juni 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af

EU´s PCB-direktiv (79/117/EØF).

Sum af følgende 7 kongenere: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 138, PCB

nr. 153 og PCB nr. 180.

Jf. vilkår B8 må der endvidere modtages jord med stoffer, der ikke er nævnt ovenstående skema, med et

indhold op til Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie. Ønskes der modtaget stoffer, der ikke er nævnt i oven-

stående skema, eller som er i koncentrationer over jordkvalitetskriteriet, skal der forinden redegøres for,

om de yderligere stoffer/forureningstyper vil udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.

168

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Bilag B: Liste over kravværdier for direkte udledning fra Lynetteholmen

Kravværdier for metaller gælder for den totale fraktion.

Generel krav-

værdi, årligt

gennemsnit

μg/l

Total-N

Total-P

Suspenderet stof

Total kulbrinter

Benzen

Toluen

Ethylbenzen

Sum af xylener (m-, p-

og o-xylen)

Trichlormethan / Chloro-

form

1,1,1-Trichlorethan

Tetrachlormethan

Trichlorethylen

Tetrachlorethylen

Naphthalen

Acenaphthylen

Acenaphthen

Fluoren

Phenanthren

Anthracen

Fluoranthen

Pyren

Benz(a)anthracen

Chrysen

Benz(bjk)fluoranthen

Benz(a)pyren

Indeno(1,2,3-c,d)pyren

Dibenz(a,h)anthracen

Benzo(ghi)perylen

Arsen

Barium

Bly

Cadmium

Chrom - total

Kobber

Kviksølv

Nikkel

Selen

Tin

Vanadium

0,1

0,2

0,1

0,3

0,06

0,2

0,05

0,03

0,1

0,03

0,05

0,03

700

0,025

3.000

500

40.000

0,15

0,25

0,15

0,6

0,2

0,8

0,06

0,05

0,1

0,7

0,05

0,35

0,25

0,03

1.200

0,1

38,4

0,26

0,51

0,26

0,77

0,15

0,51

0,13

0,08

0,26

0,08

0,13

0,08

17,9

1.790

30,7

2,56

25,6

38,4

0,06

30,7

12,8

2,56

25,6

22,8

0,15

0,30

0,15

0,46

0,09

0,30

0,08

0,05

0,15

0,05

0,08

0,05

10,6

1.064

18,2

1,52

15,2

22,8

0,04

18,2

7,60

1,52

15,2

0,03

0,02

0,01

0,5

0,05

0,3

0,002

0,1

0,05

Mængde-

krav 2024

og frem

Kg/år

4.600

800

Detekti-

ons-

grænse

μg/l

1.000

200

Stof

Maksimum

krav-værdi

μg/l

Mængde-

krav 2023

Kg/år

7.700

1.300

169

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Zink

Sum af dimethylpheno-

ler

Total-Cyanid

0,5

100

76,7

1,28

7,67

45,6

0,76

4,56

0,05

170

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Bilag C: Støjgrænser

Erhvervs- og industriområder

Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomhed

Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)

Etageboligområder

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse

Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder, særlige naturområder

Kl.

Mandag-fredag

Lørdag

Søn- & helligdage

Alle dage

Maksimalværdi

07-18

07-14

14-18

07-18

18-22

22-07

Referencetidsrum

(timer)

0,5

dB(A)

50*

Støjgrænse lempes fra 40 dB(A) op til 50 dB(A) i rekreative områder, jf. vejl. 3/2003 om støj i byomdannelses-

områder

Områderne fremgår bl.a. af ansøgningens figur 6.6 (Lynetteholm. Ansøgning om miljøgodkendelse af an-

læg for nyttiggørelse af jord. Rambøll for By og Havn, 18. nov. 2020.)

Støjgrænsen skal overholdes ved alle positioner i det betragtede område i 1�½ m højde over terræn, her-

under også i skel. For bygninger med mere end én etage skal støjgrænsen endvidere overholdes ved det

mest støjbelastede punkt på vinduer og altaner på bygningsfacaden samt på evt. tagterrasser.

171

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Bilag D: Kort over beliggenhed af Lynetteholm inkl. modtageanlæg. For

afgrænsning af nyttiggørelsesanlægget til jord se bilag E.

Figur 7-4

Lynetteholms planlagte placering. Illustration fra anlægslovens bilag 1.

172

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Bilag E: Kort over område godkendt til nyttiggørelsesanlæg til jord samt

tilhørende UTM koordinater.

Nyttiggørelsesanlægget er afgrænset af punkterne med betegnelsen Øst, Fan, Vest og Ref. Det vil sige,

at Renjordsopfyldning mod øst ikke er omfattet af vilkår til nyttiggørelsesanlæg.

Kilde: Lynetteholm. Ansøgning om miljøgodkendelse af anlæg for nyttiggørelse af jord. Bilag C. Rambøll

for By og Havn, 10. dec. 2020.

173

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

174

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

175

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Bilag F: Kort over beliggenhed af punktudledning

Kilde: Lynetteholm. Miljøkonsekvensrapport, Figur 12-14. Rambøll for By og Havn, 10. dec. 2020. Punkt-

udledningen er angivet ved rød prik. Øvrig farveskala ikke relevant.

176

L 220 - 2020-21 - Bilag 41: Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Referencer

By & Havn. (2021).

Lynetteholm, Tillæg til miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, Danmarks Havstra-

tegi og uddybning af sejlrender. Udarbejdet af Rambøll. Marts 2021.

By & Havn. (2020a).

Lynetteholm, Miljøkonsekvensrapport. Udarbejdet af Rambøll. November 2020.

By & Havn. (2020b).

Lynetteholm, Tillæg til miljøkonsekvensrapport - Uddybning af sejlrende og klapning

af havbundsmateriale. Udarbejdet af Rambøll. December 2020.

By & Havn. (2020c).

Anlæg af Lynetteholm, VVM

–

Teknisk Baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske

undersøgelser, Endelig 1.0. Udarbejdet af DHI. 2. oktober 2020.

By & Havn. (2020d).

Lynetteholm

–

Dispositionsforslag for arkitektonisk og landskabelig bearbejdning af

Lynetteholm. Udarbejdet af Tredje Natur.

By- og Landskabsstyrelsen. (2008).

Vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning).

DHI. (2015).

Stormflodsstyring i Københavns Sydhavn, Undersøgelse af stigbordets og skibsslusens

betydning for vandstand og strømforhold, Rev, 1.0. .

DHI. (2019).

Wave and Water Level Hindcast of Danish Waters, Spectral wave and hydrodynamic

modelling, Set-up, calibration and validation, Maj 2019. .

Københavns Kommune. (2020).

Kommuneplan 2019.

(November 2020).

Lynetteholm, Miljøkonsekvensrapport.

Rambøll.

177