Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 4
Offentligt
2384650_0001.png
København den 27. april 2021
Til
Københavns Borgerrepræsentation
Folketingets partier
Hvor skal jorden til etablering af Lynetteholm komme fra?
Opsummering: Fremskaffelse af 80 mio. tons jord til etablering af Lynetteholm vil efter vores
analyse kræve en trafikpolitik, der sætter vejanlæg, tunnelanlæg og parkeringskældre i
centrum i stedet for bæredygtig trafik og københavnernes miljø og trivsel. Det vil f.eks. være
helt i modstrid med ”Socialdemokratiets vision for omstilling af trafikken og transporten til
gavn for miljø og mennesker i København”. Bygning af p-kældre er tillige så dyre, at prisen
for byggerier vil blive væsentligt fordyret og derved være i modstrid med ønsker om billigere
boliger. Hvis man for at forstå omfanget af behovet for jord til etablering af Lynetteholm
tager udgangspunkt i parkeringsanlæg på Posthusgrunden så skal der til etablering af
Lynetteholm skaffes jord svarende til 196 store underjordiske parkeringsanlæg til 1520 biler.
I alt ca. 297.000 biler.
En central begrundelse for bygning af Lynetteholm er at skaffe såkaldt ”overskudsjord” væk. Der er
i det omfattende materiale om Lynetteholm ingen forslag om at reducere jordmængden og f.eks.
bruge den til hurtig etablering af en effektiv stormflodssikring af København - både fra syd og nord.
Kun denne argumentation:
Kilde: By & Havn.
By & Havn skal som nævnt bruge 80 mio. tons jord. De forventer 56 mio. tons fra KBH. og FRB og
24. mio. tons fra omegnskommuner. Som det senere vil fremgå kan der ikke forventes så meget fra
FRB. Og det er også tvivlsomt hvad der kan komme fra omegnskommunerne, idet tendensen er, at
bruge jorden lokalt. Som eksempel kan nævnes, at jord fra etablering af Hovedstadens Letbane skal
bruges til etablering af naturområdet Hyldager Bakker i Albertslund kommune. Se mere her og
senere:
https://hyldager.albertslund.dk/hyldager-bakker/hbjord-modtagelse-af-jord-til-hyldager-bakker/
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0002.png
Det er nok derfor især jord fra København det drejer sig om. Det afgørende spørgsmål er om ikke
jord til Lynetteholm primært forventes at komme fra p-kældre til biler, en havnetunnel og metro til
Lynetteholm. Af de 80 mio. tons vil ca. 6 mio. ton – ifølge et foreløbigt estimat - komme fra metro
til Lynetteholm og fra en havnetunnel, altså fra projektet selv.
Alle projekter som ikke er ønskværdige ud fra en miljø- og klima-mæssig betragtning. En
havnetunnel vil således være en trafikgenerator uden sidestykke. Der er i forvejen rigeligt med biler
i København.
Hvis en havnetunnel ikke bygges og Københavns kommune fremover satser på færre biler, letbaner
på overfladen - i stedet for mere metro - vil der ikke komme så store mængder overskudsjord.
Her er oplysning om hvorfra jord til opfyldning er kommet de seneste 10 år, hvor bygge- og
anlægsaktiviteten har været meget stor:
Kilde:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/tru/spm/50/svar/1714659/2282742.pdf
By & Havn regner med tilsvarende fordeling af leverancer til etablering af Lynetteholm.
Vi har rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, samt nogle
forstadskommuner for at få at vide om og i bekræftende fald hvor meget jord de forventer at levere
til Lynetteholmprojektet.
Vedrørende Frederiksberg kommune:
Det er ikke oplyst - hverken fra By & Havn eller Transportministeriet - hvor stor del af de nævnte 56
mio. tons jord, der forventes at komme fra Frederiksberg kommune.
Hele forespørgslen til Frederiksberg kommune vedr. fremtidig levering af jord kan sammen med
svaret ses i bilag 1. og her:
https://noah.dk/sites/default/files/inline-files/Svar%20fra%20Frederiksberg%20kommune
%20vedr%C3%B8rende%20evt.%20jord%20til%20Lynetteholm.pdf
”Hvilke projekter/type projekter i Frederiksberg Kommune forventes fremover at bidrage
med jord til By & Havn og i hvilke procentdele og mængder?”
”Frederiksberg Kommune har kendskab til følgende projekter der omfatter jordhåndtering:
1) Etablering af Ny Søndervang Plejecenter på Nyelandsvej (2021-2023),
2) Etablering af P-kælder på pladsen bag rådhuset (2021-2024),
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0003.png
3) Opførelse af Kultur- og Musikskole med P-kælder på Konservatoriegrunden på Rosenørns Alle
(2021-2023),
4)Etablering af idrætshal og studieboliger på Rolighedsvej/Bülowsvej (2021- 2025),
5)Udvikling af Hospitalsgrunden, herunder etablering af p-kældre på Nordre Fasanvej (2025-).
Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre større bygge- og anlægsprojekter,
som vil kunne bidrage med jord til Lynetteholmen, hverken kommunale eller private.
Jordmængderne, der vil skulle håndteres på ovennævnte projekter er ikke kendte."
Det er tydeligt, at Frederiksberg kommune, som udbygget kommune, forventer en langt mindre
aktiv byggeperiode i de kommende årtier sammenlignet med det seneste årti. Hvorvidt alle de
nævnte projekter realiseres er end ikke endeligt besluttet. En del af projekterne omhandler byggerier
af plejecentre og studieboliger, hvor krav om parkeringspladser, som det fremgår af skemaet
nedenfor er beskedne.
Kilde: Forslag til Frederiksberg Kommuneplan 2021
Der er en tilmed en aktuel sag på Frederiksberg, der tydeliggør, at holdningen til bygning af p-anlæg
er under ændring. Det drejer sig om byggeri på Værnedamsvej på grunden, hvor den Franske Skole
har ligget. Der blev først fremsat et lokalplanforslag med massivt byggeri og en p-kælder til 40 biler.
Planen blev voldsomt kritiseret - bl.a. på grund af p-anlægget. Planen er nu ændret så der kun
kræves 24 p-kælderpladser. S, R, EL og SF stemte stadig mod forslaget. Her Klip fra Frederiksberg
Bladet den 14. april 2021. Hvordan holdningen til anlæg af p-anlæg i Frederiksberg kommune efter
kommunevalget i november er naturligvis uvis.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0004.png
Københavns kommune
B & Havn forventer som nævnt, at hovedparten af de 80 mio. tons jord til Lynetteholm skal komme
fra byggepladser i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Som omtalt ovenfor tyder
det ikke på store leveringer fra Frederiksberg kommune.
”Fremadrettet er der grund til at antage, at der vil komme tilsvarende jordtilførsel til Lynetteholm (i
absolutte mængder) fra tilsvarende projekter i København. Det drejer sig bl.a. om overskudsjord fra
anlæggelse af en ny metro til betjening af Lynetteholm samt overskudsjord fra anlæg af Østlig
Ringvej. ”
Kilde:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/tru/spm/50/svar/1714659/2282742.pdf
Vi har spurgt Københavns Kommune om fremtidige leveringer af jord. Se spørgsmål og svar i bilag
2 . Og her:
https://noah.dk/sites/default/files/inline-files/Svar%20fra%20Kbh.%20Kommune%20vedr.%20jord%20til
%20etablering%20af%20Lynetteholm%20-%20milj%C3%B8konsekvensrapport.pdf
Hvis man kigger på andre bidragydere - udover metro og havnetunnel - er det især udgravning af p-
kældre, der genererer jord, som beskrives som ”overskudsjord”.
Det er ikke lykkedes at få totaltal for jord fra udgravning til parkeringsanlæg og andre anlæg. Men
her et eksempel. Vi har spurgt Københavns Kommune om hvor meget jord der er transporteret væk
fra bygning af parkeringskælder til 1520 biler på ”Postgrunden”.
Svaret (bilag 2) er, at der i alt ”blev
der frakørt ca. 407.000 tons jord fra grunden.”
Baseret på denne oplysning genereres der pr. p-plads i kælder ca. 267 ton jord.
Her et billede, der viser placeringen af de 1520 parkeringspladser, der er
krævet
af Københavns
Kommune. De er placeret i kælder på Posthusgrunden - til bl.a. bilpendlere - et stenkast fra
Københavns Hovedbanegård. I strid med alle ønsker om at satse på miljø, klima og bæredygtig
transport.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0005.png
Hvis man - for at forstå omfanget af behovet for jord til etablering af Lynetteholm - tager
udgangspunkt i Posthusgrunden skal der til etablering af Lynetteholm skaffes jord svarende
til 196 store underjordiske parkeringsanlæg til 1520 biler. I alt ca. 297.000 biler.
Hvis København skulle leve op til sine pæne ord om klima og miljø skulle man aldrig
kræve
eller
tillade
bygning af den slags trafikgenererende anlæg hvor den kollektive trafik er god. Der burde på
et sådant stationsnært sted som Posthusgrunden kun bygges et lille antal p-pladser til handicappede
bilister, serviceaktivitet m.m.
De 1520 p-pladser vil normalt give op til 9.000 daglige bilkørsler til/fra parkeringspladserne. Ikke
just noget København har brug for.
Spørgsmålet er om københavnerne virkelig vil have plads til flere biler og p-anlæg, der genererer så
megen ekstra trafik. Planerne om bygning af 214 parkeringspladser under Dantes Plads har således
affødt massive protester fra beboere, lokale erhvervsdrivende, miljøorganisationer,
kulturinstitutioner, byplanlæggere med flere.
Og hvordan hænger omfattende byggeaktivitet med anlæg af parkeringsanlæg sammen med ønsket
om at København skal være CO2-neutral i 2025 og med de nyligt reviderede p-normer i
Kommuneplan 2019 ? Hvordan hænger det sammen med ønskerne om en grønnere by med en
målsætning om at biltrafikken maksimalt må udgøre 25 % af turantallet i København?
Vi mener således, at det er meningsløst at bygge p-kælder, som her ved Farumgade på Nørrebro. Et
ellers trafikfredeligt område i hjertet af Nørrebro vil blive kraftigt belastet af kørsel til omkring 130
p-pladser. Erfaringsmæssigt vil disse p-pladser betyde op til 800 ekstra bilkørsler i døgnet.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0006.png
Ifølge Kommuneplan 2019 blev kravet om antallet af krævede p-pladser ved nybyggeri reduceret
kraftigt af miljømæssige grunde. De nye opstrammede p-normer i Københavns kommune, som nu
står nedfældet i kommuneplanens rammer, viser en vilje til at begrænse trafikbelastningen.
Parkeringspolitikken er et af de vigtigste redskaber til at få en by, hvor miljø og miljøvenlige
transportformer er i centrum. Hvis der f.eks. er mange pendlerparkeringspladser, så kommer der
mange pendlere i bil til byen. Hvis der er få p-pladser pendler folk på anden måde. I Københavns
kommune er der så mange pendlerparkeringspladser, at hovedparten af bilpendlerne er sikre på, at
de kan parkere ved deres arbejdsplads. Det belaster København voldsomt.
Kilde: Transportvaneundersøgelsen. Faktaark om pendling.
https://www.cta.man.dtu.dk/transportvaneundersoegelsen/udgivelser/faktaark/faktaark-om-pendling-i-danmark-2014
Hvis København skal forsøge at leve op til sine målsætninger må det forventes at næste
kommuneplan bl.a. yderligere vil reducere antallet af krævede p-pladser. Der er i hver fald nye toner
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0007.png
f.eks. i ”Socialdemokratiets vision for omstilling af trafikken og transporten til gavn for miljø og
mennesker i København”:
”Som kommunens bærende parti er det vores pligt at handle. Vi skal sikre, at vi når vores
ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. At vi udvikler byen, så
partikelforurening, trængsel, støj og ulykker begrænses mest muligt eller helt afskaffes. Og at
vi tilbageerobrer byrummet fra trafikken”.
”Fra og med næste kommuneplan i 2023 skal al kommunal planlægning og byudvikling ske
med biluafhængighed – bilfrihed eller delvis bilfrihed - som grundpille i både eksisterende og
fremtidige byområder”.
Denne strategi kan også implementeres i allerede eksisterende afgrænsede områder af byen. Denne
strategi for bilfrihed, som vil tilgodese adskillige borgeres ønsker om et mere trafiksikkert og
mindre forurenet bymiljø, skal baseres på borgernes opbakning og initiativ.
Kilde: Socialdemokratiets vision for omstilling af trafikken og transporten til gavn for miljø og mennesker i København
Ad grønnere veje.
https://www.socialdemokratiet.dk/media/9378/trafikpolitik-2021_fuld_version.pdf
Ude i verden lyttes der til nogle danskere på trafikområdet. Det gælder i særlig grad den
verdenskendte danske arkitekt og ekspert i moderne miljøvenlig byplanlægning og byrum Jan Gehl.
Han er værd at lytte til også i København.
Vi mener naturligvis, at der skal være parkeringspladser til handicappede bilister, vareudbringning
og servicefunktioner Tillige skal der være en beboerparkeringsordning. Priserne skal være relativt
høje – bortset fra parkering for handicappede.
Hele København skal omfattes af en betalingsordning bl.a. for at reducere belastningen fra udefra
kommende biler.
København har alt for mange p-pladser, som er en meget væsentlig grund til den store
trafikbelastning.
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0008.png
Hvor charmerende og ”grønt” er det i øvrigt at skulle bo ovenpå store parkeringsanlæg og have
friarealer på betondæk over parkeringsanlæg.
Er det mon godt for bylivet at man tager en elevator ned fra sin lejlighed til en p-kælder. Er det på
den måde byens liv skal forme sig ? Her fra informationsmateriale vedrørende nyt byggeri på
Kronløbsøen. Boligerne skal ligge over en parkeringskælder til 1100 biler:
Færre parkeringspladser i nybyggeri
I en ny strategi lægger regeringen op til at indføre CO2-krav til nybyggeri i 2027.
Strategien lægger også op til at bløde op på de nuværende krav om antallet af parkeringspladser ved
nybyggeri. Det kan være et middel til at sænke prisen for almennyttigt byggeri, så man kan sikre, at
der fortsat kan bygges nogenlunde billige boliger i København. Bidraget til parkering kan udgøre
over 10 procent af prisen for at opføre en lejlighed.
En strategi for bæredygtigt byggeri skal danne grundlag for, at der fra 1. januar 2027 bliver lagt loft
over, hvor meget nybyggeri må belaste klimaet per etagemeter. Det er for sent, mener
brancheforeningen DI Dansk Byggeri
Kilde: https://www.trm.dk/nyheder/2020/udspil-til-national-strategi-for-baeredygtigt-byggeri/
Jord fra omegnskommunerne
Som ovenfor nævnt forventer By & Havn, at der skal komme omkring 30 % af jorden fra områder
udenfor KBH og FRB. Det er særligt overraskende, idet det samtidig forudsættes i planlægningen,
at størstedelen af udviklingen i Hovedstadsområdet i mange år fremover skal ske på Lynetteholm,
Refshaleøen og andre dele af Østamager.
Ingeniøren skrev den 4. marts 2021 om en mulig ressourcekrig. Der er mange der vil bruge jord.
”Ressourcekrig i Hovedstadsområdet: Nye øer skal kappes om jord og sand
Lynetteholm vil bruge store dele af regionens sand og grus. Og dertil kan der opstå jord-priskrig
med projektet Holmene. Der er i forvejen ressourceknaphed på Sjælland. Lynetteholm, måske endda
kombineret med Holmene i Hvidovre, kan betyde stor knaphed
”
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0009.png
Bestræbelserne går i stadig stigende grad ud på at bruge jord på en mere bæredygtig måde. Her fra
Region Hovedstaden:
Kilde:
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwjWhems34XwAhUjg_0HHUgaBHQQFjAEegQICxAD&url=https%3A%2F%2Fdakofa.dk%2F
%3Ftype%3D71598%26tx_tcdakofa_forcedownload%255Bdownload%255D%3D31411%26tx_tcdakofa_forcedownload%255Bcode%255D
%3D83a9088544aab79c7d0c05bb832f857954fa4997%26cHash%3D6097971008ff54c1f369800b5c711b18&usg=AOvVaw0Zrr6vs1p-tYd1K05Xp4R1
For at søge at få et overblik vedr. forventning af jord fra omegnskommunerne har vi sendt
henvendelser til en del forstadskommuner:
NOAH-Trafik og RBT har stillet tilsvarende spørgsmål, som til KBH og FRB, jfr. bilag 1 og 2
til en række forstadskommuner:
”By & Havn forventer, at der
samlet set
fra områder udenfor Kbh. og Frederiksberg leveres tilsvarende mængder,
som siden 2012, indtil Lynetteholm er etableret. Hvilke projekter/type projekter i jeres kommune forventes
fremover at bidrage med jord til By & havn og i hvilke mængder?”
”Hvorledes afgøres det om jord fra jeres kommune leveres til By & Havn eller andre aftagere?
Er det alene bygherren, der bestemmer eller har jeres kommune nogen bestemmelsesret?
Har jeres kommune en forpligtelse - i en eller anden form - til at levere jord fra
byggeaktiviteter til By & Havn?”
Her klip fra nogle af svarene fra nogle kommuner, som desværre ikke var særligt oplysende.
Intet tyder dog på, at der kan forventes de helt store jordmængder:
Rødovre kommune.
Til spørgsmålet kan jeg oplyse, at Rødovre Kommune ikke har opgørelser der viser hvortil evt.
overskudsjord fra aktiviteter i Rødovre Kommune er leveret, herunder om der eventuelt er leveret
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
jord til By & Havn.
Gladsaxe kommune
Vi kan bekræfte, at der leveres jord fra lokaliteter i Gladsaxe Kommune til By og Havn.
Vi har dog ikke noget tal på mængderne, ligesom det ikke er muligt at oplyse fra hvilke typer
byggepladser jorden stammer fra. Det er ikke muligt for os at vurdere omfanget af jord/grus der
genbruges lokalt, men det er vores opfattelse at den form for genbrug bliver større i fremtiden.
Generelt omkring flytning af jord er det alene bygherrer, der afgør hvilken jordmodtager man ønsker
anvende. Jordmodtageren skal selvfølgelig være godkendt til at modtage den pågældende jordtype.
Kommunen har som bygherre ingen forpligtigelse til at levere jord til bestemte jordmodtagere.
Hvidovre kommune
Hvidovre har ikke selv store projekter i gang, der genererer store mængder af overskudsjord. De
private projekter er kommunen ikke vidende om, hvor de vil levere jorden til. De har leveret noget
jord til BY & Havn siden 2012. De kan ikke oplyse mængden. Kommunens rolle er, når der skal
flyttes jord fra en grund til en anden, at de skal godkende, at jorden må flyttes det pågældende sted
hen. De må ikke anvise jorden til et bestemt modtageanlæg, da markedet er liberalt. Den der skal af
med overskudsjord, må selv bestemme hvortil jorden leveres. De oplever, at flere og flere gerne vil
genanvende jorden lokalt, hvis det kan lade sig gøre.
Jord fra anlæg af Hovedstadens Letbane bruges lokalt
Anlæg af en letbane giver langt mindre overskudsjord end anlæg af en metro under jorden.
Overskudsjord fra bygning af Hovedstadens Letbane, der bygges gennem kommunerne Lyngby-
Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj bruges
til dette lokale projekt.
OVERSKUDSJORD FRA LETBANEN GÅR TIL NYT NATURSKØNT OMRÅDE
Kender I det, når I kommer ud i naturen og pludselig trækker vejret helt ned i maven? Når man
fornemmer roen, lytter saligt til fuglenes sangstemmer og mærker den knitrende skovbund under
sine fødder?
Netop dén følelse kommer indbyggere i Albertslund Kommune snart til at mærke. I Albertslund, tæt
på grænsen til Høje Taastrup, ligger et naturskønt område, som lige nu bare står, som naturen har
ladet det gro. Det er det kommende Hyldager Bakker, og snart bliver Hyldager Bakker synonym
med et grønt åndehul fyldt med både rolige vandrestier, naturaktiviteter og fremtidige fredelige
boliger
Albertslund Kommune har nemlig besluttet at søsætte et nyt natur- og landskabsprojekt i området,
som skal være med til at mindske støj i området, samtidigt med at det bliver et opholdssted, når man
som bybo trænger til at komme ud i naturen. Der vil bl.a. være stisystemer med indbyggede
pausespots, hvor man nemt kan tilbringe en hel dag under bladenes stille rusken. Vil man finde sin
indre spejder frem, kan man tage på shelterovernatning, og hvis børnene trænger til at blive
underholdt, kan de gå på opdagelse i områdets forskellige udsigtstårne og få et syn, de sent vil
glemme
Men hvad har Hovedstadens Letbane så med dette at gøre, tænker du nok? Faktisk intet mindre end
selve fundamentet for Hyldager Bakker. Hovedstadens Letbane sender nemlig ren overskydende
jord fra projektet til det nye natur- og landskabsprojekt.
I skrivende stund har Hyldager Bakker modtaget over 74.000 tons jord fra letbaneprojektet! Og da
anlægningen af letbanen skrider hastigt fremad, vil der altså være endnu mere jord til Hyldager
 L 220 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 1/5-21 vedrørende jordtransporter i forbindelse med etableringen af Lynetteholm, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2384650_0011.png
Bakker i takt med, at vi får mere overskydende jord at give væk. På den måde bliver projekterne i
hovedstadsområdet forbundet med hinanden
Læs mere om kommunens planer for Hyldager Bakker her: https://hyldager.albertslund.dk/
Opsummering.
Det er mere end uklart på hvilket grundlag By & Havn forventer at få leveret 80 mio. tons til
etablering af Lynetteholm. Tendensen går i retning af at genbruge evt. overskudsjord lokalt.
Svært at se fornuften i at fylde god jord i Øresund på 10-14 meters dybde.
Det er derfor uforsvarligt at beslutte et så omfattende anlæg på et så løst grundlag .
Her en samlet analyse og kritik af de forskellige begrundelserne bag forslaget om etablering
af Lynetteholm og bygning af en Havnetunnel fra Nordhavn til Lufthavnen.
https://noah.dk/nyheder/lynetteholm-og-en-havnetunnel-vil-undergrave-alle-lokale-og-nationale-trafik-miljoe-og
Med venlig hilsen
Rådet for Bæredygtig Trafik
Kjeld A. Larsen
Poul Kattler
Niels Wellendorf
NOAH-TRAFIK
Ivan Lund Pedersen
Bilag 1. Svar fra Frederiksberg kommune vedr. evt. jord til Lynetteholm
https://noah.dk/sites/default/files/inline-files/Svar%20fra%20Frederiksberg%20kommune%20vedr%C3%B8rende%20evt.%20jord
%20til%20Lynetteholm.pdf
Bilag 2. Svar fra Københavns kommune vedr. jord til Lynetteholm:
https://noah.dk/sites/default/files/inline-files/Svar%20fra%20Kbh.%20Kommune%20vedr.%20jord%20til%20etablering%20af
%20Lynetteholm%20-%20milj%C3%B8konsekvensrapport.pdf