L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 32
Offentligt

NOTAT

26. maj 2021

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende imple-

menteringsredegørelsen til anlæg af Lynetteholm

Transportministeriet hørte den 21. april 2021 en række myndighe-

der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast

til implementeringsredegørelsen til anlæg af Lynetteholm. Hø-

ringsfristen udløb den 2. maj 2021.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærk-

ninger til lovforslaget:

ARC, Biofos, HOFOR, Hovedstadens Bered-

skab, Københavns Politi, Metroselskabet, Miljøministeriet, NOAH-

Trafik og Rådet for bæredygtig trafik, Radius, Refshaleøens Ejen-

domsselskab A/S, Region Hovedstaden, Sejlklubben Lynetten.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-

ninger til lovforslaget: Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk

Erhverv, Erhvervsstyrelsen, FDM, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Rigsrevisionen.

3. Øvrige høringssvar

Transportministeriet har herudover modtaget høringssvar fra føl-

gende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets hørings-

liste: Bent Andersen, Hilda Goos, Initiativgruppen Bevar Margre-

theholms Havn, Jens Bierring, Jesper Bonnesen, Sara Bonnesen.

Bemærkninger til implementeringsredegørelsen

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til implementeringsredegørelsen samt Transportministeriets

bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører implementeringsredegørelsen, ind-

går ikke i notatet. I den forbindelse bemærkes det, at høringssvar

som omhandler anlægsloven og de bagvedliggende miljøvurderin-

ger, ikke vil blive behandlet i nærværende høringsnotat.

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 2/17

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

Radius

Helt overordnet synes den fremsendte Implementeringsredegø-

relse ikke at omtale de meget væsentlige udfordringer, der har vist

sig at være, i forbindelse med placeringen af en adgangsvej på

tværs af Kraftværkshalvøen.

Der har været afholdt et par stormøder på foranledning af By &

Havn og dennes rådgiver, hvor en lang række forsyningsejere har

været repræsenteret. Ligesom der er afholdt bilaterale møder med

de enkelte forsyningsejere. På møderne har det vist sig ganske pro-

blematisk at finde en placering af adgangsvejen, der kan betragtes

som en reel mulighed. Disse udfordringer fremgår slet ikke af im-

plementeringsredegørelsen.

At der i redegørelsen ikke er taget skyldigt hensyn til de massive

udfordringer projektet giver i forhold til at opretholde forsynings-

sikkerheden af el til København, men at denne udfordring synes at

blive nedtonet i redegørelsen, må imidlertid ikke føre til, at etable-

ringen og den fremtidige drift af Lynetteholm sker på bekostning af

at opretholde forsyningen af el til København.

At Radius blot er én forsyningsejer af mange på Kraftværkshalvøen

vidner redegørelsen slet ikke om. Den store kompleksitet og inte-

resseafvejning, der skal foretages i forbindelse med placering af en

adgangsvej på tværs af Kraftværkshalvøen, fremgår således slet

ikke af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med anlægslo-

ven for Lynetteholm. Der bør således ikke herske tvivl om, at hen-

synet til de eksisterende forsyningsarter på Kraftværkshalvøen, og

de forpligtelser disse forsyningsejere hver især har til at opretholde

en forsyningssikkerhed, bør veje meget tungt i forbindelse med By

& Havns overvejelser af, hvor en adgangsvej kan placeres. Hvilke

hensyn By & Havn kan og skal lægge til grund i forbindelse med

deres beslutning bør således fremgå eksplicit af anlægslovgivnin-

gen og det dertil hørende materiale.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at nærværende imple-

menteringsredegørelse indeholder en uddybende anvisning på,

hvordan projektet skal udmøntes i praksis, hvis anlægsloven for

Lynetteholm vedtages af Folketinget.

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 3/17

I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at anlægsloven

ikke omfatter omlægningen af ledninger, men derimod forudsæt-

ter i lovforslagets § 12, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S i

forbindelse med gennemførelsen af projektet skal tage hensyn til

ledninger og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med

ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsar-

bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for

begge parter. Tilladelser til ledningsomlægninger meddeles i

overensstemmelse med almindeligt gældende regler herfor.

Radius har endvidere visse konkrete bemærkninger til den frem-

sendte implementeringsredegørelse:

Selskabet oplyser, at nedenstående konkrete bemærkninger er ud-

arbejdet inden for rammerne af den meget korte tidsfrist, der er gi-

vet for at gennemgå det betydelige materiale, samt koordinere et

samlet høringssvar fra Radius.

I redegørelsen henvises i afsnit 2.5.11 ”Adgangsvej” og i afsnit

2.6.3 ”Tilkørsel af jord i driftsfasen”, til figur 3.1 for

placering af ad-

gangsvejen på Kraftværkshalvøen. Denne figur indgår imidlertid

ikke i redegørelsen. I redegørelsens figur

3.1 vises ”Beregnet æn-

dring i strømhastighed i nordgående strøm efter etablering af Ly-

netteholm.” Den nærmere

placering af adgangsvejen fremgår end-

videre ikke af andet materiale, der er udarbejdet i henhold til den

fremlagte Anlægslov.

Transportministeriet bemærker, at de forkerte henvisninger er

tilrettet.

- I afsnit 3.24.1 er der nævnt Amagerværket og Amager Bakke som

store tekniske anlæg på Kraftværkshalvøen, dette synes imidlertid

ikke at give det rigtige billede af de anlæg, der er placeret her. Det

bør endvidere fremgå at Energinets

og Radius’ hovedtransformer-

stationer, som forsyner store dele af København med strøm ligele-

des er placeret på Kraftværkshalvøen.

- I afsnit 3.24.2 fremgår det specifikt, at påvirkningen af infra-

struktur og tekniske anlæg i forbindelse med etableringen af Ly-

netteholm vurderes at være lille, samt at By & Havn i samarbejde

med ledningsejerne vil finde tekniske løsninger for, hvordan en

flytning af ledninger kan foregå. Dette udsagn står imidlertid helt

udokumenteret, og kommer helt an på, hvilken løsning der vælges

for adgangsvejen, hvilke/hvor mange ledningsejere der påvirkes,

hvor stor en mængde anlæg der i givet fald skal flyttes, og endelig

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 4/17

hvilken betydning det pågældende anlæg har for det samlede forsy-

ningsnet. Påvirkningen kan således være ganske betydelig, og der

kan ved nogle af de løsningsforslag, der har været drøftet for ad-

gangsvejen, være en reel risiko for, om forsyningssikkerheden kan

opretholdes.

Transportministeriet skal hertil bemærke som nævnt ovenfor, at

det følger af lovforslagets § 12, at Udviklingsselskabet By & Havn

I/S i forbindelse med gennemførelsen af projektet skal tage hen-

syn til ledninger og så tidligt som muligt drøfte et planlagt ar-

bejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan

anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige

måde for begge parter. Ministeriet er indforstået med, at der i så-

vel dette som de fleste andre af ministeriets anlægsprojekter er

væsentlige ledningsinteresser at tage hensyn til. Sådanne interes-

ser må håndteres inden for rammerne af §§ 11-13 og bemærknin-

ger hertil. På dette punkt adskiller denne anlægslov sig ikke fra

andre anlægslove.

- I afsnit 3.24.3 fremgår det, at adgangsvejen over Kraftværkshalv-

øen påvirker tekniske anlæg og installationer, der ejes af HOFOR

og Energinet. Kan Radius dermed lægge til grund at By & Havn på

baggrund af de drøftelser, der har været med ledningsejerne har

valgt en løsning, hvor Radius’

anlæg slet ikke berøres? Radius er på

det seneste møde med By og Havn blevet mødt med en række pla-

ceringer af en adgangsvej, der alle berørte Radius’ anlæg, særligt vil

et af forslagene betyde at Radius vil være yderst bekymret for at

kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til Elforsyningsloven.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at vejen er foreslået

lagt uden for Radius’ matrikel. Vejen krydser dog stadig over Ra-

dius’ kabler, der ligger langs Kraftværksvej og Vindmøllevej. Ud-

viklingsselskabet By & Havn I/S har oplyst, at selskabet er i dia-

log med Radius.

Hilda Goos

Hilda Goos bemærker, at Margretheholms Havns eksistens ikke

vægtes nok i redegørelsen, således bliver havnen spærret for fri ud-

sejling. Implementeringsredegørelsen indeholder ikke de væsent-

lige afværgeforanstaltninger, som er omtalt i miljøkonsekvensrap-

porten.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af Trafik-

styrelsens sammenfattende redegørelse af 31. marts 2021 s. 7, at

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 5/17

styrelsen vurderede, at bl.a. følgende vilkår skulle indarbejdes i

implementeringsredegørelsen:

”Såfremt

der ikke etableres akvædukt eller anden tunnelløsning,

skal der via dialog med S/K Lynetten sikres supplerende åbnings-

tider for klapbroen ved Margretheholm Havn inden jordkørsel

kan påbegyndes.”

Det er således netop indarbejdet som en afværgeforanstaltning,

jf. side 64, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal gå i dialog

med Margretheholm Havn med henblik på at aftale yderligere

åbningstider.

Metroselskabet

Metroselskabet anerkender, at der i implementeringsredegørelsen

er taget skridt til at kunne meddele midlertidig dispensation for

vilkårene om åbningstid ved behov for midlertidige skæve åbnings-

tider i forbindelse med f.eks. metrobyggeri. Metroselskabet forstår,

at implementeringsredegørelsen, som den foreligger, ikke er til

hinder for at udførelsen af Lynetteholmen vil kunne tilpasses til et

kommende metroprojekt, f.eks. for så vidt angår opfyldning af ud-

valgte arealer til brug for anlæg af metroen. På den baggrund har

Metroselskabet ingen kommentarer til implementeringsredegørel-

sen og ser frem til det fortsatte samarbejde om at afklare grænse-

fladen mellem Lynetteholmen-øen og metrolinjens anlæg og drift.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at nærværende imple-

menteringsredegørelse indeholder en uddybende anvisning på,

hvordan projektet, skal udmøntes i praksis, hvis anlægsloven for

Lynetteholm vedtages af Folketinget.

I forhold til projektændringer er dette reguleret i selve anlægslo-

ven, jf. § 4. Det følger af stk. 1, at Udviklingsselskabet By & Havn

I/S skal anmelde ændringer eller udvidelser af projektet, som kan

være til skade for miljøet, til Trafikstyrelsen.

Af stk. 2 fremgår det, at ændringer eller udvidelser af projektet,

som kan være til skade for miljøet, kræver en tilladelse fra Trafik-

styrelsen.

En ændring af projektet skal under alle omstændigheder stadig-

væk være inden for rammerne af den bemyndigelse, som Folke-

tinget giver til projektet, jf. lovforslagets § 1, hvis anlægsloven

vedtages. Anlægsloven vedrører som bekendt anlæg af Lynette-

holmen med tilhørende adgangsvej, modtageanlæg mv. med de

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 6/17

primære formål at fungere som nyttiggørelsesanlæg for over-

skudsjord samt bidrage til stormflodssikring af hovedstaden. Det

vil ikke være muligt at behandle projektændringer uden for denne

ramme. Eventuel kommende beslutning om mulige metrolinjer til

Lynetteholm vil antageligt hvile på ny lovgivning og vil ikke

kunne håndteres efter denne anlægslovs bestemmelser om pro-

jektændringer.

ARC

I forhold til spildevand, så forholder redegørelsen sig kun til, hvor-

vidt blandingszonen fra Lynetteholmen kan påvirke blandingszo-

nerne fra andre udledere. ARC ønsker i denne forbindelse som i

andre sammenhænge at gøre opmærksom på, at selve etableringen

af Lynetteholmen vil påvirke strømningsforholdene i Kongedybet i

en sådan grad, ARCs og evt. andre udlederes blandingszoner kan

blive reducerede. Dette ønskes belyst yderligere, da det kan inde-

bære risiko for, at der senere stilles skærpede krav til disse udled-

ninger. Forudsat at det overhovedet er muligt rent teknisk at op-

fylde skærpede krav, vil det på de øvrige udledere indebære væ-

sentlige omkostninger.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Udviklingsselskabet

By & Havn I/S har oplyst, at som

følge af etableringen af Lynette-

holm og blokeringen af Kongedybet vil der lokalt opstå ændrede

strømforhold, hvilket bl.a. medfører, at strømhastigheden nedsæt-

tes i området ud for Kraftværkshalvøen og Prøvestenen. Dette

medfører, at eksisterende opblandingszoner kan påvirkes nega-

tivt. Det er vurderet, at der ikke er negative påvirkninger på de

aktuelle opblandingszoner, men at der er behov for overvågning

af vandkvaliteten i området.

Det er derfor fastlagt i implementeringsredegørelsen, at By &

Havn, efter dialog med tilsynsmyndigheden, vil fastlægge et pro-

gram for overvågning af påvirkning af vandkvaliteten i anlægs-

og driftsfasen, herunder for påvirkningen af blandingszoner ved

Kraftværkshalvøen og Prøvestenen som følge af ændrede strøm-

forhold.

ARC bemærker endvidere, at implementeringsredegørelsen hoved-

sageligt forholder sig til trafik på det offentlige vejnet, hvor påvirk-

ningen vil være relativt lille, idet der anlægges en ny ikke-offentlig

vej til jordtransporter. Trafikbelastningen fra vejen anlagt til jord-

transporter synes ikke at været vurderet i forhold til nærliggende

rekreative områder, boliger og erhverv, hvilket ARC opfordrer til.

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 7/17

Transportministeriet skal hertil bemærke, at nærværende imple-

menteringsredegørelse indeholder en uddybende anvisning på,

hvordan projektet skal udmøntes i praksis, hvis anlægsloven for

Lynetteholm vedtages af Folketinget. Transportministeriet anser

bemærkningen som en kommentar til de udførte miljøvurderin-

ger. Der henvises til kapitel 23 om trafikale forhold i miljøkonse-

kvensrapporten fra november 2020 for så vidt angår spørgsmå-

let om trafikpåvirkning.

Miljøministeriet

Miljøministeriet har oplyst, at Kystdirektoratet bemærker ift. vilkår

for så vidt angår uddybning af Svælget, at Kystdirektoratet gerne

ser, at disse suppleres med følgende vilkår:



Færdigmelding skal sendes til Kystdirektoratet

([email protected]), samt til Søfartsstyrelsen ([email protected]) og

Geodatastyrelsen ([email protected]).

Projektet skal udføres i overensstemmelse med det an-

søgte, og det projekt, der konkret er miljøvurderet.

Uddybningen skal foretages i vinterhalvåret.

Uddybningen skal ske inden for de første år af projektets

realisering.



Transportministeriet skal hertil bemærke, at de ønskede vilkår er

indarbejdet i implementeringsredegørelsen under punkt 5.2. Der

henvises til side 92.

Miljøministeriet bemærker endvidere, at det skal sikres, at projektet

fremover ikke medfører forringelse eller er til hinder for opnåelsen

af god økologisk tilstand, hvorfor de foreslår, at implementeringsre-

degørelsen indeholder følgende vilkår:

”Der må ikke ske anlægsarbejder, drift af anlægget eller klapning

efter 31. december 2022, før det er dokumenteret over for tilsyns-

myndigheden, at nødvendige kompenserende foranstaltninger for

udledning af N og P er fastsat i en bindende plan, der sikrer, at ud-

ledningen ikke vil indebære forringelse af kystvandenes økologiske

tilstand eller hindre opfyldelse af miljømålet god økologisk tilstand

i 2027 og senere.”

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ønskede vilkår er

indsat under pkt. 6.1. i implementeringsredegørelsen. Der henvises

til side 96.

Region Hovedstaden

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 8/17

Regionen bemærker, at det af implementeringsredegørelsens afsnit

6.1.1 bilag A: Kravværdier for forurening i jord modtaget på nyttig-

gørelsesanlæg fremgår, at der ikke er ændret på, hvor kraftig mobil

forurening, der må modtages på nyttiggørelsesanlægget.

Der er således en kravværdi på klorerede opløsningsmidler på 5

mg/kg TS, som efter regionens vurdering vil kunne udgøre en in-

deluftrisiko, hvis der bygges boliger over forureningen, på grund af

afdampning. Endvidere er der tilladt op til 300 mg/kg TS kulbrin-

ter i fraktionen fra C6-C35. Dvs. at der kan tillades at modtage en

mobil benzinforurening i fraktionen C6-C10 på op til 300 mg/kg

TS.

En sådan benzinforurening vil ligeledes efter regionens vurdering

kunne udgøre en indeluftrisiko i kommende boliger.

Det er regionens vurdering, at de fastsatte modtagekriterier for for-

ureningsstoffer medfører, at regionen efter endt opfyldning vil

skulle kortlægge Lynetteholmen som forurenet grund efter jordfor-

ureningslovens § 3, stk. 3, 2. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 4.

Hvis der byudvikles med boliger mm. efter endt jordopfyldning, er

der tale om en ændret anvendelse af arealet omfattet af proceduren

efter jordforureningslovens § 8. Regionen er i den forbindelse hø-

ringsspart og skal sikre, at regionen ikke får en offentlig indsats

over for f.eks. indeluften efter at byggeri er opført.

Det er herefter regionens vurdering, at lovforslaget ikke er udgifts-

neutralt i forhold til den administrative sagsbehandling, som regio-

nen vil skulle foretage i forbindelse med fremtidige § 8-sager på

forureningskortlagte arealer på Lynetteholm.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer

sig Regionens kommentar vedrørende fremtidig byudvikling, men

skal bemærke, at nærværende implementeringsredegørelse om-

handler anlægget af halvøen Lynetteholm og indgår i forslag til

lov om anlæg af Lynetteholm, som behandles af Folketinget. Det

omtalte lovforslag indeholder ikke hjemmel til at foretage byud-

vikling på Lynetteholm.

Det skal dog for en god ordens skyld bemærkes, at i implemente-

ringsredegørelsen har Miljøstyrelsen fastsat vilkår om, at mini-

mum de øverste to meter af opfyldningen skal udgøres af rene

materialer, så området ikke efterfølgende vil være til hinder for

en evt. byudvikling til bolig- eller rekreative formål. Hvis det be-

sluttes at der skal opføres boliger på de opfyldte areal, vil det

–

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 9/17

ifølge Udviklingsselskabet By & Havn I/S

–

være sammenligneligt

med andre opfyldte arealer i København, hvor der efterfølgende

bygges boliger som f.eks. i Nordhavn, Christianshavn, på Islands

Brygge eller i Sydhavn.

Regionen bemærker endvidere, at i henhold til miljøkonsekvens-

rapporten vurderes etablering af adgangsvejen ikke at påvirke regi-

onens planlagte offentlige indsats over for overfladevand, idet der

forventes at være taget stilling til dette med de vilkår, som vil blive

stillet i en § 8-tilladelse til anlægsarbejdet. Regionen har tidligere i

den forbindelse bemærket, at anlægsloven sætter jordforurenings-

lovens § 8 ud af kraft, hvorfor det er uklart for regionen, hvordan

problemstillingen påtænkes håndteret.

Om jordforurening vedr. kortlagte arealer, bl.a. adgangsvejen, der

etableres i anlægsfasen, og hvor jordforureningslovens § 8 er frave-

get i anlægslovens § 5, fremgår det af implementeringsredegørel-

sens afsnit 1.4 om vilkår i implementeringsredegørelsen, at der i

redegørelsen ikke fastsættes vilkår, som By & Havn eller dennes

entreprenør skal overholde i anlægsprojektet.

Om påvirkninger i anlægsfasen fremgår det af implementeringsre-

degørelsen,

at ”det i det omfang, eksisterende større forureninger i

jorden måtte blive fjernet i forbindelse med anlægsarbejder, vil

dette overordnet have en positiv effekt på miljøet lokalt, hvor jor-

den fjernes. Fjernelse af mindre/ikke kraftige forureninger vil

imidlertid ikke have nogen mærkbar effekt på miljøet i anlægsom-

rådet, da den opgravede ord vil indgå som opfyldningsmateriale i

Lynetteholm.

Hvis der i forbindelse med etableringen af adgangsvejen findes for-

urenet jord, vil det blive håndteret efter Københavns Kommunes

retningslinjer. Det betyder, at det køres til KMC Nordhavnsdepo-

tets mellemlager, for senere at blive ført tilbage i Lynetteholm, når

Fase 1 åbner for modtagelse af jord, jf. implementeringsredegørel-

sens afsnit 3.9.2. Region Hovedstaden bemærker i den forbindelse,

at en stor del af de arealer, hvor adgangsvejen etableres, er kortlagt

som forurenet, eller regionen har igangværende sagsbehandling.

Af implementeringsredegørelsens afsnit 3.25, skema over afværge-

foranstaltninger og overvågning, fremgår det, at inden By & Havn

igangsætter anlægsarbejder, vil der efter gældende lovgivning vedr.

jordhåndtering blive gennemført forureningsundersøgelser, så om-

fang og art af forureninger på de relevante arealer er afdækket.

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 10/17

Derudover skal der inden anlægsstart udarbejdes en jordhåndte-

ringsplan, herunder plan for klassificering af jord til opgravning/

håndtering.

På baggrund af ovennævnte afsnit i implementeringsredegørelsen

lægger Region Hovedstaden til grund som det allerede fremgår af

regionens høringssvar af 10. februar 2021, at det påhviler By &

Havn at foretage fornødne undersøgelser og evt. afværge af forure-

ningskortlagte arealer, som endnu ikke er undersøgt for mulige

forureninger, før arealerne i givet fald bebygges. Det gælder bl.a.

for så vidt angår anlæggelse af vejanlæg henover Prøvestenen, hvor

regionen på nuværende tidspunkt ikke har udført undersøgelser,

og hvor anlæggelse af en stor ny vej vil forhindre/fordyre regionens

eventuelle senere indsats over for overfladevand. Regionen forud-

sætter fortsat, at eventuelle udgifter forbundet hermed, som ikke

dækkes af projektet, finansieres af den kompetente myndighed, i

dette tilfælde Transportministeriet.

Transportministeriet kan bekræfte Region Hovedstaden i, at om-

kostningerne vil skulle dækkes af projektet.

Regionen forudsætter endelig, at der i øvrigt ikke vil blive efterladt

restforureninger/forureninger, som vil have skadelig virkning på

grundvand, overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområ-

der eller på mennesker på et areal med følsom arealanvendelse, jf.

jordforureningslovens § 6.

Transportministeriet kan bekræfte Region Hovedstaden.

Regionen noterer sig, at Region Hovedstaden i henhold til lov-

forslaget og implementeringsredegørelsen ikke er høringsberettiget

i forhold til den offentlige indsats, som regionen ellers ville være i

en sædvanlig § 8-situation. Regionen stiller gerne sit eksisterende

vidensgrundlag om jordforureningsforholdene til rådighed for mi-

nisteriet.

Transportministeriet kvitterer for, at regionen gerne stiller eksi-

sterende vidensgrundlag om jordforureningsforholdene til rådig-

hed.

Refshaleøens Ejendomsselskab A/S (RE)

RE konstaterer, at Lynetteholm i såvel anlægs- som driftsfase vil

generere en betydelig mertrafik, både på Refshalevej og på den fo-

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 11/17

reslåede nye vejforbindelse over Margretheholms Havn. Her sav-

ner RE foranstaltninger i implementeringsredegørelsen, der kan

mindske konsekvenserne heraf.

RE foreslår, at der som del af projektet etableres forbedrede for-

hold for de bløde trafikanter på Refshalevej (som minimum fra

krydset med Forlandet og frem til busvendepladsen på Refshale-

øen), ligesom RE foreslår, at der lægges støjdæmpende asfalt på så-

vel Refshalevej (som minimum fra krydset mellem Refshalevej og

Forlandet og frem til jordmodtageanlægget) som på den nye ad-

gangsvej (fra og med dæmningen over Margretheholms Havn og

frem til jordmodtageanlægget).

Det vil i denne sammenhæng være afgørende for RE, at den sam-

lede vejkapacitet på Refshalevej ikke nedbringes, ligesom RE op-

fordrer til, at forbedrede forhold for bløde trafikanter på Refshale-

vej samtænkes med en eventuel fremtidig etablering af en cykel- og

gangforbindelse til Refshaleøens vestlige kant som led i udviklin-

gen af det regionale net af supercykelstier. Vi bemærker her, at Kø-

benhavns Kommune i forbindelse med overførselssagen for 2021

afsatte midler til en forundersøgelse af en cykel- og gangforbin-

delse over havnen til Refshaleøen. Dette understreger i RE’s øjne

blot behovet for samtænkning af initiativerne for de bløde trafikan-

ter.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke er en del af

implementeringsredegørelsen, da det i forbindelse med miljøvur-

deringerne blev vurderet, at påvirkningerne i området ikke var så

væsentlige, at der var behov for afværgeforanstaltninger.

Det bemærkes herudover, at der er tale om kommunale veje,

hvorfor det også er kommunens ansvar som vejmyndighed at

holde sine veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

RE bemærker herudover, at etableringen af Lynetteholmen som

beskrevet i miljøkonsekvensrapporten vil resultere i en række an-

lægsmæssige møder med Refshaleøen, herunder hvor en ny an-

komstvej uden

på RE’s dokport.

Endvidere vil den bagvedliggende

aktive byggedok påvirke RE’s ejendom direkte

og medføre, at byg-

gedokken ikke længere kan anvendes til dokaktiviteter, som tilfæl-

det er i dag.

Der har været adgang til dokken (den oprindelige matr.nr. 553 CK)

siden etableringen, og selv efter matrikuleringen af matr.nr. 550

CK i 1962 har der været adgang gennem dokporten. RE's ret til at

anvende dokporten har dannet baggrund for, at RE i flere år har

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 12/17

udlejet byggedokken til en række forskellige aktiviteter, som f.eks.

bygning af tunnelelementer, betonfundamenter til Urban Riggers

mv. Disse aktiviteter vil ikke kunne fortsætte med den påtænkte

løsning.

RE skal her understrege, at der endnu ikke foreligger afklaring på

en række spørgsmål i den forbindelse. Det gælder dels økonomisk

kompensation for tabt indtægt fra udlejning af dokken, som der

skal indgås en særskilt aftale om.

Men det gælder også en fysisk løsning, der sikrer, at det nuværende

niveau af vandkvalitet i dokken som minimum kan fastholdes, lige-

som den nuværende rørføring skal sikres. Det er afgørende for RE,

at der er fundet en løsning på disse problemstillinger, inden pro-

jektet vedtages endeligt.

Da Lynetteholm indebærer opfyldning til kote 4, der yderligere for-

højes med 1 meter i de bebyggede områder, og Refshaleøen er etab-

leret i kote 2-2�½, vil der ved opfyldningens kant skabes et betyde-

ligt kotespring, som også vil gælde den nye ankomstvej.

Det er afgørende for RE, at der sikres et naturligt og velfungerende

møde mellem Refshaleøen og Lynetteholm, både hvad angår selve

opfyldet og den nye ankomstvej. Det bør fremgå, at ansvaret for

denne terrænbearbejdning påhviler Lynetteholm-projektet, lige-

som selve terrænbearbejdningen bør finde sted på Lynetteholm.

I den forbindelse er det som tidligere fremført RE’s klare opfor-

dring, at mødet mellem Refshaleøen og Lynetteholmen udformes

med en naturlig og æstetisk markering, der sikrer fastholdelse af

Refshaleøen som en selvstændig enhed i respekt for den væsentlige

københavnske kultur- og industrihistorie, som de gamle B&W-are-

aler repræsenterer. Området er således i Kommuneplan 2019 ud-

lagt som et væsentligt kulturmiljø, som den kommende planlæg-

ning skal tage hensyn til.

Det fremgår ikke af implementeringsredegørelsen, hvordan hånd-

teringen af regnvand skal finde sted, hverken hvad angår selve Ly-

netteholms tilkobling til Refshaleøen eller den nye adgangsvej. Her

bør det understreges, at regnvandshåndering fra begge skal ske via

Lynetteholm-projektets

egne ledninger og ikke via RE’s arealer og

ledninger.

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 13/17

Transportministeriet vurderer, at samme bemærkninger frem-

kom til høringen over lovforslaget. Transportministeriet kan der-

for henvise til, at ministeriet i sit høringsnotat skrev følgende på

side 46:

”

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Udviklingsselska-

bet By & Havn I/S har oplyst, at By & Havn er i dialog med RE

om evt. fastsættelse af økonomisk kompensation for blokering af

B&W dokken med den nye adgangsvej.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har endvidere oplyst, at de vil

sikre, at den nuværende vandkvalitet i dokken vil blive opretholdt

ved at etablere et rør i dæmningen, som kan sørge for den nød-

vendige vandudskiftning i dokken.

Endelig bekræfter Udviklingsselskabet By & Havn I/S, at By &

Havn vil sørge for at opretholde den nuværende rørføring og

funktionalitet af kloakrør til afledning af overfladevand som eksi-

sterende. Udgifterne afholdes af By & Havn.”

Biofos

BIOFOS havde set frem til, at implementeringsredegørelsen - ud

over anvisningerne på varetagelsen af miljø- og naturhensyn

–

også indeholdt nærmere anvisninger på udmøntningen af de øvrige

bestemmelser i anlægsloven. Konkret havde vi gerne set uddy-

bende anvisninger på, hvordan uenigheder mellem bygherre og

ledningsejere skal håndteres samt anvisninger på, hvem der betaler

for midlertidige løsninger, hvis By & Havn vurderer at sådanne er

nødvendige.

Som BIOFOS påpegede i vores høringssvar vedr. forslag til anlægs-

lov, er BIOFOS som ledningsejer udfordret af, at flere naboprojek-

ter og deres endelige udformning og placering kan indvirke på BI-

OFOS’ anlæg. BIOFOS ønsker ikke at gennemføre ledningsomlæg-

ninger, der står i fare for at skulle lægges om flere gange, efterhån-

den som der tages beslutning om placering af metro, Østlig Ring-

vej, renseanlæggets fremtidige placering, mv.

Allerede på nuværende tidspunkt erfarer vi, at vores behov for

langsigtede løsninger ikke harmonerer med By & Havns tidsplaner.

Vi imødeser derfor et ønske fra By & Havn om at gennemføre mid-

lertidige tiltag, som kan sikre fremdriften i anlæggelsen af Lynette-

holm, mens vi afventer de gode og varige løsninger på ledningerne.

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 14/17

BIOFOS forventer, at By & Havn betaler for eventuelle midlertidige

tiltag, og dette bør beskrives i implementeringsvejledningen.

Fører de forskellige tidsplaner til en uenighed med By & Havn om

tilrettelæggelsen af arbejderne, er vi ifølge § 12 i forslag til lov om

anlæg henvist til transportministeren, der kan træffe afgørelse om

bestemte arbejders udførelse. Det virker ikke hensigtsmæssigt, at

ministeren er første instans. Endvidere er det svært at se, hvem der

vil varetage BIOFOS’ interesser i den proces. Det kan også med for-

del beskrives i implementeringsredegørelsen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at nærværende imple-

menteringsredegørelse indeholder en uddybende anvisning på,

hvordan projektet, skal udmøntes i praksis, hvis anlægsloven for

Lynetteholm vedtages af Folketinget.

I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at anlægsloven

ikke omfatter omlægningen af ledninger, men derimod forudsæt-

ter i lovforslagets § 12, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S i

forbindelse med gennemførelsen af projektet skal tage hensyn til

ledninger og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med

ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsar-

bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for

begge parter. Ministeriet er indforstået med, at der i såvel dette

som de fleste andre af ministeriets anlægsprojekter er væsentlige

ledningsinteresser at tage hensyn til. Sådanne interesser må

håndteres inden for rammerne af §§ 11-13 og bemærkninger her-

til. På dette punkt adskiller denne anlægslov sig ikke fra andre

anlægslove.

Bent Andersen

I udkastet til implementeringsredegørelse for Lynetteholm-projek-

tet står der under punkt 2.2.2 om etablering af Lynetteholm, at By

& Havn forventer, at de årlige jordmængder, som er til rådighed for

Lynetteholms opfyldning, svarer til de mængder, der er registreret

hos KMC Nordhavn og hos By & Havns modtagelsesanlæg for ren

jord. På de to jordmodtagelsesanlæg er der i perioden 2013

–

2018

registreret en gennemsnitlig tilførsel af ren og lettere forurenet

jord på 2,6 mio. ton/år, varierende mellem 1,7 mio. ton/år og 3,2

mio. ton/år.

Bent Andersen bemærker, at vedkommende forgæves i forbindelse

med VVM-høringen har efterlyst en lidt mere kvalificeret jordana-

lyse. Problemstillingen er helt forbigået i Trafikstyrelsens sammen-

fattende redegørelse for miljøkonsekvensrapport for etablering af

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 15/17

Lynetteholm samt temarapport for uddybning af sejlrende og klap-

ning fra 31. marts 2021.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at nærværende imple-

menteringsredegørelse indeholder en uddybende anvisning på,

hvordan projektet, skal udmøntes i praksis, hvis anlægsloven for

Lynetteholm vedtages af Folketinget.

De ønskede analyser er ikke en del af implementeringsredegørel-

sen, og der må derfor henvises til beskrivelserne i de udførte mil-

jøvurderinger.

Sejlklubben Lynetten

Sejlklubben bemærker, at der under punkterne 3.1 og 3.2 modsat

miljøkonsekvensrapporten kun er omtalt moderate påvirkninger

for Margretheholm Havn og Sejlklubben Lynetten, hvor miljøkon-

sekvensrapporten konkluderer, at der vil være væsentlige påvirk-

ninger ved anlæggelse af en oplukkelig bro.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at pkt. 3.1 omhandler

påvirkninger under anlægsfasen. Sejlads til/fra Margretheholm

Havn under denne fase vurderes til moderat påvirkning, jf. miljø-

konsekvensrapportens s. 665.

Punkt 3.2. omhandler påvirkninger under driftsfasen. Det be-

mærkes, at der i andet afsnit står, at det efter Udviklingsselskabet

By & Havn I/S’ vurdering udgør en væsentlig påvirkning for

sej-

lads til og fra Margretheholm Havn, når det ikke er muligt at sejle

ind og ud af havnen på hverdage fra 7-16.

Ministeriet er enig i, at det ikke er retvisende, når det senere un-

der samme punkt er opregnet, at påvirkningen er moderat. Dette

er tilrettet.

Sejlklubben bemærker endvidere, at det ikke er omtalt, at anlægget

af broen vil medføre en lukning af havnen i sommeren 2022.

Implementeringsredegørelsen indeholder endvidere ikke afværge-

foranstaltninger, som foreslået af Sejlklubben Lynetten. Det drejer

sig om gener med støv og støj. Etablering af læhegn (støv) og af-

skærmning (støj) ved Refshalevej nævnes ikke som afværgeforan-

staltning.

Der er ikke i implementeringsredegørelsen nævnt noget om sikker-

heden omkring broen, herunder anlæg af ventepladser og pontoner

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 16/17

til anduvning ved ind- og udsejling, der er afgørende for sikkerhe-

den, når broen er lukket.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede afvær-

geforanstaltninger ikke indgår i implementeringsredegørelsen,

da det i forbindelse med miljøvurderingerne ikke er vurderet at

være nødvendigt.

By & Havn vil i samarbejde med Søfartsstyrelsen og S/K Lynetten

vurdere behovet for tiltag til forbedring af sikkerheden i forbin-

delse med etableringen af dæmning og klapbro.

Sejlklubben bemærker herudover, at en bro skaber problemer for

mere end 85 procent af de både, der er i havnen. En løsning med

en sommerhavn for de af medlemmerne, der ofte sejler længere

ture eller planlægger ture, og hvor en bro foreslået med åbningsti-

der mellem 16-07 medfører en væsentlig ulempe. Sejlads planlæg-

ges ikke efter åbningstider på en bro, men efter vind og vejrfor-

hold.

Der stilles spørgsmål ved, hvordan det kan være en afværgeforan-

staltning, at der skal være en dialog om supplerende åbningstider.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det indgår som et

vilkår i implementeringsredegørelsen, at Udviklingsselskabet By

& Havn I/S forpligtes til gå i dialog med Sejlklubben Lynetten om

supplerende åbningstid for klapbroen inden for almindelig ar-

bejdstid. Hensigten er, at der via dialogen findes den rette ba-

lance, som på den ene side imødekommer ønsket om yderligere

åbningstider, men som på den anden side ikke medfører utilsig-

tede negative konsekvenser for jordleverancen.

Hovedstadens Beredskab

Det bemærkes, at dæmningernes etablering ikke fritager Hovedsta-

dens Beredskab fra at skulle kunne foretage f.eks. redning, søværts

brandslukning eller forureningsbekæmpelse i området inden for

den enkelte dæmnings område. Det vil derfor være en nødvendig-

hed, at der sikres en umiddelbar mulighed for, at beredskabet med

sejlende enheder vil kunne opnå fri og uhindret passage døgnet

rundt, såfremt behovet opstår.

Det fremgår endvidere, at det indtil vejen til modtageanlægget er

anlagt, vil være nødvendigt at benytte eksisterende veje i området.

L 220 - 2020-21 - Bilag 32: Implementeringsredegørelse for anlægsloven for Lynetteholm, fra transportministeren

Side 17/17

Det ses ikke, at der er udarbejdet en analyse af betydningen af

denne forventeligt øgede vejbelastning i relation til beredskabets

adgangsforhold til dele af lokalområdet, ulykkesfrekvens mv. som

følge af den øgede trafikbelastning, ligesom betydningen for bered-

skabets uhindrede adgang til Refshaleøen bør beskrives nærmere.

Det fremgår ikke tydeligt af beskrivelser af ”Anlægsvejen”, hvordan

den indrettes i relation til at forebygge uhelds opståen eller sikring

af beredskabets uhindrede adgang til vejen og ad vejen, hvor be-

redskabet skal kunne varetage sine opgaver.

I forhold til implementeringsredegørelsens punkt 3.19 om trafik

savner Hovedstadens Beredskab en mere detaljeret oversigt over

transporter og deres belastning af vejnettet hen over døgnet og

over de år, som projektet varer. Allerede med den nuværende tra-

fikbelastning kan det konstateres, at der kan være tidspunkter på

døgnet, hvor udrykninger fra stationen på Christianshavn

–

til dele

af stationens dækningsområde

–

vanskeliggøres af trafikbelastnin-

gen. En forværring af disse forhold kan give anledning til en vis be-

kymring fra beredskabets side.

Samlet set savner Hovedstadens Beredskab, at forhold med betyd-

ning for beredskabet er behandlet og beskrevet i implementerings-

redegørelsen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig

med Hovedstadens Beredskab i, at anlægget af dæmningerne ikke

skal være til hinder for beredskabets adgang.

Transportministeriet bemærker for fuldstændighedens skyld, at

Hovedstaden Beredskab ikke er fremkommet med bemærkninger

i forbindelse med høringen over anlægsloven. Endvidere har Ud-

viklingsselskabet By & Havn I/S oplyst, at der ikke er modtaget

noget høringssvar i forbindelse med den offentlige høring over

miljøgrundlaget.

Det er aftalt, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil gå i dialog

med Hovedstadens Beredskab om de rejste forhold, således at Ly-

netteholmens anlæg og drift er forenelig med relevante krav til

beredskab.