Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. maj 2021
2021-920
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
L 220
–
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm
Til Transportudvalgets orientering vedlægger jeg implementerings-
redegørelsen til anlægsloven for Lynetteholm, som den ser ud efter
den offentlige høring.
Som det også blev oplyst til den tekniske gennemgang d. 17. maj
2021, så er der på baggrund af den supplerende miljøhøring foreta-
get følgende tilføjelser som vilkår i implementeringsredegørelsen:
1) Overvågning af vandkvalitet ift. eksisterende opblandingszoner
Som følge af etableringen af Lynetteholm og blokeringen af Konge-
dybet vil der lokalt opstå ændrede strømforhold, hvilket bl.a. med-
fører at strømhastigheden nedsættes i området ud for Kraftværks-
halvøen og Prøvestenen. Det er vurderet, at der ikke er negative på-
virkninger på de aktuelle opblandingszoner, men at der er behov
for overvågning af vandkvaliteten i området.
2) Bindende planer fra 2023 for at sikre god økologisk tilstand
Forinden anlægsarbejder, drift af anlægget eller klapning kan ske
efter 31. december 2022, skal det dokumenteres over for tilsyns-
myndigheden, at nødvendige foranstaltninger for udledning af
kvælstof (N) og fosfor (P) er fastsat i en bindende plan, der sikrer,
at udledningen ikke vil indebære forringelse af kystvandenes øko-
logiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømålet god økologisk
tilstand i 2027 og senere.
3) Klapning i Køge Bugt ej muligt under visse strømforhold + invi-
tation til Sverige
Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal etablere en overvågning,
der sikrer, at der alene klappes sediment, når der ikke er strømfor-
hold, som indebærer at sedimentspredningen kan medføre skade
på svenske Natura 2000-områder. Hertil skal de svenske myndig-
heder have mulighed for at deltage i overvågningen heraf.