Transportudvalget 2020-21
L 220 Bilag 28
Offentligt
2402527_0001.png
Vedrørende Lovforslag L 220 Forslag til lov om anlæg af Lynetteholmen –
Fejl i Kammeradvokatens notat
Kammeradvokaten giver i sit svar til Folketinget en glimrende beskrivelse af, hvad
henholdsvis EU’s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv, VVM-direktiv og Havstrategidirektiv
bør indeholde af krav til vandområder; men når han kommer til sagen om Lynetteholm, bliver
konklusionerne konforme og stort set ubrugelige.
Kammeradvokaten benytter ukritisk standardkonklusionerne fra VVM-redegørelserne, både i
relation til EU's Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og VVM-direktiv.
Uanset hvilken
parameter, der tales om, anses påvirkningen på omgivelserne at være enten
”ubetydelig” eller ”lille”.
Hvor er alle de mange hundrede kritiske høringssvar og Juraprofessor Ellen
Margrethe Basses velbegrundede kritik?
1
Er borgerindflydelsen sluppet op,
allerede inden Loven om Lynetteholm træder i kraft?
De konklusioner, der findes i VVM-materialet og lægges til grund for at anbefale tilladelse af
projektet Lynetteholm, er ikke givet på basis af egentlige undersøgelser på stedet; men
overvejende på basis af modelberegninger, hvor end ikke de faktorer, der kan skrues op og ned
på i modellerne, kan tilgås af offentligheden.
Fælles for konklusionerne er, at de er så intetsigende, at de kunne være skrevet
uden undersøgelser.
Lynetteholmprojektet ligger i Øresund midt i et netværk af lavvandede ålegræsenge og
algebevoksede stenrev nord for en undersøisk højderyg, Drogden, der ligger på tværs af
Øresund mellem København og Malmø. Det er et område, der går fra nord for Nordhavn til
området omkring Trekroner til Saltholm, Peberholm, Amager og helt ned i Kalveboderne.
Dette område er, med sin relativt lave vanddybde og en saltholdighed på omkring 12
o
/
oo
,
Øresunds frodigste og vigtigste spisekammer og opholdssted for fisk, fiskeyngel og mange
mindre havdyr. Herfra spredes torskens æg til Østersøen. Den transport er fuldstændig
afhængig af det salte bundvand fra Kattegat, fordi saltvand har en større bæreevne end både
fersk- og brakvand. Det foregår lige her udenfor, så længe der vel at mærke er saltvands-
gennemstrømning gennem Kongedybet; men den gennemstrømning er også truet af lukning,
hvis Lynetteholm opføres.
Ålegræsenge og tangskove hører til de vigtigste klima- og kystbeskyttelser, der findes i
øjeblikket. Det er her, den største CO
2
-fangst og stabilisering af kulstof foregår, ”det blå
kulstof”, kaldes det. Vandplanternes CO
2
-fangst er større end CO
2
-fangst i en skov på land,
fordi den foregår hele året, se
2
.
Kritiske høringssvar vedrørende VVM- og Lovforslag L 220 om anlæg af Lynetteholm, bl.a. fra Länsstyrelsen
Skåne, DN, Juraprofessor Ellen Margrethe Basse, Havbiologiprofessor Dorte Krause Jensen, Østerbro
Havnekomité. Hvidbog og høringssvar vedr. Lynetteholmen i forbindelse med anlægslov L220 – udarbejdet af
Lynetteholm arbejdsgruppen. Brev fra Danmarks Naturfredningsforening vedr. anlægslov om
Lynetteholm_Transportudvalget_10-03-2021.
https://videnskab.dk/naturvidenskab/vigtigt-og-overset-redskab-mod-global-opvarmning-havets-skove-indfanger-
co2
2
1
https://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.454.7012&rep=rep1&type=pdf
1
 L 220 - 2020-21 - Bilag 28: Henvendelse af 26/5-21 vedrørende fejl i Kammeradvokatens notat, fra Kirsten Olrik
2402527_0002.png
Hvor vi burde gøre alt for at give disse havskove de bedste vilkår, er ålegræsenge og tangskove
omkring de danske kyster under hårdt pres, fordi der mange steder sker en overudnyttelse af
den kystnære zone. De tåler ganske enkelt ikke slam og forhøjet koncentration af kvælstof i
vandet, fordi slam og mikroskopiske fritsvævende alger dækker for sollysets nedtrængning,
som ålegræs og de store alger på sten er fuldstændig afhængige af for at vokse.
Af disse årsager bør et langvarigt anlægsarbejde med påfyldning af jord i 30 år + i Øresund
udenfor København undgås.
Hvis lovforslag L 220 om Lynetteholm på trods alligevel vedtages, gives der en blanco-check til
By & Havn til at gøre, som det passer dem i 30-50 år. Alle indsigelser bliver forbudt, selv dem
fra offentlige instanser og internationale konventioner. Det er kritiseret i adskillige
høringssvar samt af Karen Margrethe Basse og tidligere borgmester i Gentofte Kommune,
Hans Toft, der skrev i sit offentliggjorte høringssvar, at hvis det sker, får en snæver kreds af
mennesker i By & Havn en enevældig magt i 30-50 år.
Hvem er interesseret i det?
Der skal dog under anlægsprocessen “undersøges, om der sker overskridelser af miljøkrav, og
hvis det sker, skal der foretages kompenserende foranstaltninger”, skriver Kammeradvokaten;
men hvem kan anmelde det, når ingen har tilladelse til det? Og hvordan man vil kompensere i
åbent vand på anden måde end at stoppe projektet? Det er (naturligvis) ikke beskrevet.
Det vil være en uoprettelig natur-, miljø- og klimamæssig katastrofe, hvis dette område af
Øresund ødelægges af et unyttigt jordprojekt, hvor jorden i stedet kunne bruges til at bygge
diger tæt på land. Hvis skaden
er
sket, vil det, hvis det overhovedet er muligt, tage lang tid at
genoprette vegetationen.
Anlæg af Lynetteholm er et mangeårigt projekt, der i anlægsperioden ikke kan undgå at
påvirke nærområdet af ålegræsenge og tangskove negativt og ydermere vil nedsætte
livskvaliteten for mange københavnere i 1-2 generationer.
Kammeradvokaten burde revidere sit notat og lytte til juraprofessor Ellen Margrethe Basse,
Länsstyrelsen Skåne, havprofessor Dorte Krause Jensen, DN og grundigt læse Hvidbog og
høringssvar vedr. Lynetteholmen i forbindelse med anlægslov L220 – udarbejdet af
Lynetteholm arbejdsgruppen.
Kirsten Olrik
biolog, cand. scient., Ph.D.
Miljøbiologisk Laboratorium ApS
Henningsens Allé 2C
DK-2900 Hellerup, Danmark
+45 2814 6254
[email protected]
2