Version 2.0, 22. maj 2021
Replik til transportministerens svar af 21. maj 2021 på spørgsmål nr. 124:
Spørgsmål nr. 124
til transportministeren fra TRU: Vil ministeren kommentere på de kritikpunkter af
Lynetteholm-projektet, som fremgår af kronikken »Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt« af Hans
Schjær-Jacobsen i Ingeniøren den 19. maj 2021?
Selvfinansiering af Lynetteholm er stadig udokumenteret
Hans Schjær-Jacobsen
Civilingeniør, lic. techn., HD
Transportministeren har svaret på spørgsmål nr. 124 til anlægslov 220 ved at lade By og Havn udbrede sig
om selvvalgte kritikpunkter i nævnte kronik. By og Havn mener indledningsvist ikke overraskende, at
etableringen af Lynettehavn ikke kan betegnes som et højrisikoprojekt. De afslutter med selv at levere
evidens for, at der netop er tale om et økonomisk højrisikoprojekt. De skriver:
”Med e volu e på ca. 80 io. to s.
jord samt en nettoindtægt på 50 kr. pr. tons jord, vil den samlede
indtægt være 4 mia. kr. realt i løbende priser. Nettoindtægterne falder over en lang tidshorisont, så for at
kunne sammenligne nettoindtægterne direkte med anlægsomkostningen, skal indtægtsstrømmen
tilbagediskonteres. Som nævnt gøres dette med et spænd mellem 1,6 mio. tons jord og 2,5 mio. tons jord
modtaget pr. år i gennemsnit. Dette tilbagediskonteres med en real diskonteringsfaktor på 3 pct., hvilket
giver en nutidsværdimæssig nettoindtægt
på elle ca. 2 ia. kr. og ca. 2,5 ia. kr.”
Det fremgår andetsteds, at anlægsudgiften for Lynetteholm netop er 2,5 mia. kr. Det betyder, at med By og
Havns ovennævnte forudsætninger bliver anlægsudgiften kun tilbagebetalt dersom den gennemsnitlige
årlige mængde jord netop antager ekstremværdien 2,5 mio. tons jord i det anførte spænd. Nutidsværdien
af nettoindtægten ved denne jordmængde er altså ikke et
centralt estimat,
men et ekstremt
best case
estimat.
Derfor er Lynetteholm et økonomisk højrisikoprojekt og selvfinansieringen er stadig
udokumenteret ud fra By og Havns egne forudsætninger.
Der er aldrig udført en konsolideret analyse af Lynetteholms selvfinansiering baseret på
centrale estimater
af de indgående parametre og en tilhørende usikkerheds- og risikoanalyse. Svaret på spørgsmål nr. 124
reparerer ikke på denne mangel, men løfter sløret for hvor lemfældigt prognosen for levering af
overskudsjord og den dermed forbundne indtjening er prognosticeret. Det konstateres, at den
gennemsnitlige jordleverance (forurenet og ren jord) i perioden 2013 til 2020 har været 2,61 mio. tons jord
pr. år. Herefter prognosticeres åbenbart en fremtidig gennemsnitlig jordleverance de næste 30–35 år på
1,6–2,5 mio. tons pr. år og en afgift på netto 50 kr. pr. ton i gennemsnit pr. år. Det er enfoldigt at
præsentere gennemsnitlige tal fra fortiden som en prognose for fremtiden. Markedet og dermed afgiften
for deponering af overskudsjord er selvfølgelig kritisk afhængig af det fremtidige udbud og efterspørgsel på
overskudsjord og der er overhovedet ingen dokumentation for nogen af delene. Der mangler også
dokumentation af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i driftsfasen som begrundelse for den anførte
nettoafgift.
1